Periodeafgrænsning er generelt omtalt i LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.3. I det følgende er omtalt nogle spørgsmål for ikke-erhvervsdrivendes indtægter.

Lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, skal medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, dog senest på det tidspunkt, hvor der er forløbet 6 måneder efter retserhvervelsen, og senest ved ophøret af den pågældendes subjektive skattepligt. Dette følger af kildeskattebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1254 af 9. november 2010 , § 20. Der henvises bl.a. til TfS 1999, 658 LSR. I denne sag blev en ansat ved et privat hospital som følge af institutionens økonomiske situation opsagt med kontraktlig varsel til fratræden den 30/11 1995. Hun havde et løntilgodehavende på 209.150 kr. vedrørende perioden 1/2 til 30/11 1995, som ikke blev udbetalt. Der blev indgivet konkursbegæring for institutionen i 1998. Løntilgodehavendet blev anset for skattepligtigt i 1995, hvor hun måtte anses at have erhvervet endelig ret til lønnen. Se dog TfS 1998, 526 HRD vedr. lønkrav i et konkursbo, hvor Højesteret fandt, at en del af et lønkrav herunder feriegodtgørelse optjent før konkursen skulle beskattes i udlodningsåret. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at der på retserhvervelsestidspunktet herskede usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår lønkravet ville blive opfyldt efter konkurslovens regler. I situationer, hvor der indtræder konkurs i en arbejdsgivers virksomhed, udskydes indeholdelses- og beskatningstidspunktet for bestående krav på løn - ud over LG-krav -  således til udbetalingstidspunktet. Tilsvarende gælder krav på feriepenge af denne løn, som der også var tale om i højesteretssagen.

Det samme må antages at gælde i situationer, hvor der indtræder betalingsstandsning, fordi der her foreligger en tilsvarende usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår lønkrav m.v. vil blive opfyldt efter konkurslovens regler. Det fremgår videre, at i situationer hvor krav på løn og feriepenge - ud over LG-krav - er indtægtsført i det år, hvor der er erhvervet endelig ret til kravet, og der er indtrådt betalingsstandsning eller konkurs inden 6 måneder efter, der er erhvervet endelig ret til indkomsten jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, anmodes skattemyndighederne om at genoptage skatteansættelserne og ændre dem, så beskatningen sker i udlodningsåret ved konkurs, og i det år hvor betalingsstandsning ophører i tilfælde, hvor den ikke fører til konkurs. Genoptagelse skal ske, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt.

Feriegodtgørelse beskattes løbende. Indeholdelse foretages på grundlag af den feriegodtgørelse, som er optjent af den løn m.v., jf. ferielovens § 26, som er opgjort med henblik på udbetaling m.v. i måneden, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 2. Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 23, stk. 6 beskattes dog i fratrædelsesåret, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 3 . For lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvori ferien holdes, selv om udbetalingen støtter sig på en i det foregående indkomstår optjent ferieret, lsr. 1973.106. Se LVA afsnit A.B.1.1.

Lejeindtægter skal henføres til den periode, lejen vedrører. Dette gælder også selv om lejen er forudbetalt evt. for en flerårig periode og lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side. Se eksempelvis SKM-Kom. i TfS 2002, 721 til TfS 2002, 711. Sagen vedrørte to skatteydere som i lige sameje overtog en udlejningsejendom på en tvangsauktion. En forudbetalt leje, som var blevet udbetalt til den tidligere ejer, men som også dækkede tiden efter tvangsauktionen, skulle indtægtsføres hos skatteyderne, selv om skatteyderne ikke havde modtaget en forholdsmæssig del af lejebeløbet fra den tidligere ejer. Sagen blev hævet af skatteyderne efter Østre Landsrets mundtlige tilkendegivelse. 

En eventuel tinglysning af lejekontrakten er uden betydning for beskatningstidspunktet.

Udbytte beskattes i det år, hvori det endeligt vedtages på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først kan hæves senere, LSRM. 1962.98.

Renteindtægter skal som hovedregel først beskattes på det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling. Se LVA afsnit A.D.1 om afvigelser herfra, herunder om reglerne i LL § 5A og § 5B.

Efter praksis beskattes underholdsbidrag og understøttelser i henhold til en forpligtelseserklæring først i betalingsåret.

Indtægt i form af gaver er skattepligtig, i det år, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab. Hvis gavemodtageren, før gaveløftet er opfyldt, giver betingelsesfrit afkald på gaven, skal beskatning ikke ske.

Ved overdragelse af formuegoder - bortset fra sædvanlige handelsforhold - er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende for beskatningstidspunktet, idet ejendomsretten ved aftalen overgår til køberen, selv om tidspunktet for opfyldelsen af handlen først indtræder på et senere tidspunkt.

Ved salg af fast ejendom er der derfor erhvervet ret til salgssummen allerede ved underskrivelse af købsaftale, medens overtagelsesdagen, tidspunktet for skøde eller tinglysning af skødet er uden betydning i denne relation.

Ved salg af værdipapirer udløses avancebeskatningen også i det år, hvori aftalen indgås, selv om handlen først opfyldes i et følgende år. Se LSRM. 1977.117, hvor parterne havde aftalt, at overdragelsen juridisk og skattemæssigt først fandt sted samtidig med betalingen, men hvor avancebeskatning alligevel fandt sted i det år, aftalen var indgået.

Der er således ikke et enkelt og på alle områder gældende periodiseringsprincip. Er spørgsmålet om retten til en indkomst genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er fastslået gennem dom eller forlig, LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD. For ikke-erhvervsdrivende er der dog mulighed for at få indkomsten tilbagefordelt efter ansøgning. Se nærmere herom LVA afsnit A.B.1.1 .

Vedrørende tidspunktet for den endelige erhvervelse af en indkomst, og dermed beskatningstidspunktet, i forbindelse med skatteforbehold og omgørelse, se vejledningen om procesuelle regler på SKATs område afsnit O.

TfS 1998, 532 LSR: Skatteyders fulde skattepligt ophørte 30. september 1995 i forbindelse med, at skatteyder blev udstationeret i Canada. Efter aftale med arbejdsgiveren modtog skatteyder et beløb til dækning af udgifter i forbindelse med etablering af bolig i Canada. Landsskatteretten fandt, at klageren først ved tiltrædelse af stilling den 1. oktober 1995, og således efter ophør af den fulde skattepligt, havde erhvervet endelig ret til beløbet.

I SKM2007.542.VLR fastslog Vestre Landsret, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var tale om skattefrit depositum eller lån, som påstået af skatteyderen, og landsretten fandt, at det havde formodningen imod sig, at skatteyderen havde solgt kontorinventar. Skatteministeriet blev derfor frifundet, idet det var ubestridt, at ingen del af beløbet var tilbagebetalt.  

I SKM2008.827.VLR fastslog Vestre Landsret, at der, ved anke til domstolene om et krav om tilbagebetaling af ambi med tillæg af renter, bestod en reel tvist om kravet, hvorfor indtægten ikke kunne anses for endeligt erhvervet førend afgørelsen på anken. Indtægten skulle derfor først beskattes på dette tidspunkt.

I SKM2010.205.SR bekræftede Skatterådet, at værdien af Matching Shares, Performance Shares I og Performance Shares II var skattepligtig for medarbejderne i A-koncernens danske datterselskaber og filialer på "vestingtidspunktet". Dette gjaldt også for aftaler om tildelingen af de aktier, der blev benævnt LTIP 2010/2013, hvor vestingperioden udgjorde 2½ år som følge af lovgivningsmæssige begrænsninger.

I SKM2010.243.SR tiltrådte Skatterådet, SKATs indstilling vedrørende beskatningstidspunktet i relation til en kontant bonus. Af bonusaftalen fremgik, at bonussen vestede 3 år efter tildelingen, at vestingen blev fremrykket i tilfælde af medarbejderens død og hvis medarbejderen blev uarbejdsdygtig så vestede bonussen alligevel som forudsat ved tildelingen. Henset til, at ikke hele bonussen kunne fortabes efter tildeling idet bonusmodtager uanset årsag til eventuel fratrædelse ville modtage en forholdsmæssig del af den aftalte bonus var det SKATs opfattelse, at der skete løbende retserhvervelse. Beskatning skulle ske ved udbetalingen forudsat at denne ikke skete mere end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20. Det var SKATs opfattelse, at et forholdsmæssigt beløb, skulle beskattes i hvert af de år, der forløb indtil bonussen udbetaltes.

I SKM2010.479.SR tiltrådte Skatterådet, SKATs indstilling vedrørende udskydelse af beskatningstidspunktet for en del af en optjent bonus. En andel af den optjente bonus opspares, og udbetalingen gøres afhængig af resultatkrav over de næste 3 år. Retserhvervelsen udskydes for den opsparede andel af bonussen, indtil udbetalingen finder sted. Desuden tiltrædes det, at omlægningen af en eksisterende bonusordning for 2009 til en ny model udskyder beskatningen til udbetalingstidspunktet, da bonus optjent i 2009 ikke anses retserhvervet før meddelse om ændrede udbetalingsvilkår.   

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter