Efter PBL § 30, stk. 1,  skal  der  normalt betales afgift på 60 pct. ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at pensionsordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap. 1. Disse regler anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo eller ved bosondring med respekt af udbetalingsvilkårene m.v., idet en sådan udlodning m.v. kan ske afgiftsfrit, jf. PBL § 30, stk. 2 og 3.

Reglerne i PBL § 30, stk. 2, gælder som nævnt kun ved skifte af fællesbo. Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan heller ikke anvendes analogt på særeje.

I et tilfælde hvor en persons bodel blev opsplittet i to fuldstændige særejer, som alternativ til en separation og bosondring, hvorved nogle rateforsikringer og kapitalpensionsordninger blev inddraget i opsplitningen, har Landsskatteretten fundet, at afgiftsfritagelsen i PBL § 30, stk. 2., ikke omfatter overførsel af pensionsordninger, der sker ved særejeægtepagt, TfS 1994, 691 LR.

Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse er ændret med virkning fra 1. januar 2007. Fra 1. januar 2007 bliver ægtefællers pension ikke delt. Det er dog muligt at oprette en ægtepagt, som sikrer delingen af pensionsordningerne efter de regler, som var gældende før 1. januar 2007. I den forbindelse skal det gøres opmærksom på, at hvis der oprettes en ægtepagt som medfører, at den ene ægtefælle med det samme overdrager en del af sin pensionsordning til den anden ægtefælle, vil det medføre, at der betales afgift på 60 pct. af værdien af den del, som overdrages. Se desuden SKM.2006.608.SKAT.

Der er tre modeller for den skattemæssige behandling af en ægtefælle, der har fået (en del af) en pensionsordning udlagt ved bosondring eller ved skifte af fællesbo som følge af separation eller skilsmisse.

For alle tre modeller gælder, at den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle efter udlodningen bliver selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og selvstændigt indkomstskattepligtig af løbende pensionsudbetalinger. Ægtefællen har endvidere adgang til i den udloddede del af pensionsordningen at indsætte begunstigede, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.

Om ægtefællens adgang til at indsætte begunstigede gælder de sædvanlige regler i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan ægtefællen herefter indsætte nærmeste pårørende eller ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, samlever, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Den første model medfører, at selv om den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig, betragtes ægtefællen ikke i skatte- og afgiftsmæssig henseende som ejer af den udloddede del af ordningen, bortset fra adgangen til at indsætte begunstigede. Det er således en betingelse for afgiftsfritagelsen, at udlodningen til ægtefællen er foretaget med respekt af de udbetalingsvilkår m.v., som gælder for den anden ægtefælles (ejerens) pensionsordning.

Parterne er derved i afgiftsmæssig henseende uafhængige af hinanden. Hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale strafafgift i anledning heraf, medens ejerens del af ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition.

Omvendt vil eventuelle dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene, således at de skattemæssige begunstigelser bevares indtil udbetalingstidspunktet.

I praksis er det antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter PBL § 25, det vil sige mod 40 pct. i afgift, efter at ejerægtefællens efterlønsalder er nået. Ejerens eventuelle forlængelse af pensionsaftalen vil således ikke skattemæssigt komme til at påvirke ægtefællens ret. Den selvstændige afgiftspligt for ægtefællen er indføjet i lovens § 25, nr. 8.

Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning af en del af en rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del således påbegyndes, når ejerægtefællen har nået efterlønsalderen, selvom der er aftalt et senere udbetalingstidspunkt med ejerægtefællen.

Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1. januar 1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes efter forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens overgangsregler, skal afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.

Samtidig med bestemmelsen i PBL § 30, stk. 2, om, at ægtefællen er selvstændigt afgiftspligtig, er det i  PBL § 20, stk. 1, nr. 2 og 4, præciseret, at ægtefællen er selvstændigt indkomstskattepligtig af løbende pensionsydelser og rateudbetalinger fra den udloddede ordning.

Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kan uden afgiftsmæssige konsekvenser indsætte begunstigede til den udloddede del i tilfælde af sin død. Reglerne herom er udformet på lignende måde som begunstigelsesreglerne i lovens kap. 1. Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan ægtefællen herefter indsætte nærmeste pårørende, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilt ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger. Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der indsættes begunstigede i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 105 a. Om begrebet nærmeste pårørende henvises til afsnit A.C.1.2.2.

De begunstigede er på samme måde som ægtefællen selvstændigt afgiftspligtige, både ved udløb af en kapitalpensionsordning og ved dispositioner i strid med ordningen, jf. PBL § 25, nr. 8, og §§ 28 ff.

Hvis de begunstigede erhverver andel i løbende livsbetingede ydelser fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, er de indkomstskattepligtige af ydelserne efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4. Hvis de erhverver ret til udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal de derimod betale afgift af ordningens værdi, jf. PBL § 29, stk. 2.

Den anden model fremgår af PBL § 30, stk. 3, nr. 2. Udover hvad der følger af den første model, har den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle mulighed for at indtræde som ejer af den udloddede del i relation til PBL §§ 18 og 19. Ægtefællen kan derved foretage fradragsberettigede indbetalinger på den udloddede del. Hvis der er tale om en arbejdsgiverordning, kan bortseelsesretten benyttes.

Ægtefællen fortsætter ordningen, for så vidt angår den udloddede del. Der er således ikke tale om en ny pensionsordning. Ægtefællen indtræder i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode. (Bemærk, at reglerne om fordeling af fradrag over 10 år fra og med indkomståret 2010 kun gælder for livrenter, bortset fra ophørende livrenter og § 15 A-ordninger, se § 1, nr. 39, i lov nr. 412 af 29. maj 2009. Se også afsnit A.C.1.3.4.)

Hvis eksempelvis den oprindelige ejerægtefælle ifølge sin pensionsaftale årligt skal indbetale 100.000 kr. i 7 år, skal vedkommende fordele fradraget over 10 år, det vil sige, at vedkommende får et årligt fradrag på 70.000 kr. i 10 år. I år 5 sker en udlodning til ægtefællen med halvdelen, således at den udloddede del udgør 200.000 kr. (4 x 100.000 kr. x ½). Ægtefællen skal anses for at være den oprindelige opretter af den udloddede del. Det svarer til, at den oprindelige aftale for den udloddede del har lydt på årlige indbetalinger á 50.000 kr. i 7 år (350.000 kr. i alt). Da ægtefællen indtræder i den aftalte indbetalingsperiode, skal vedkommende således fremover indbetale 50.000 kr. årligt i de resterende år, det vil sige år 5, 6 og 7. Ægtefællen indtræder endvidere i den 10-årige fradragsperiode, hvoraf der allerede er gået 4 år. Fradragsretten for de 150.000 kr. skal derfor fordeles over de kommende 6 år, det vil sige et årligt fradrag på 25.000 kr.

Ægtefællen har kun fradrag efter PBL § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere ejerægtefælles fradragsret påvirkes ikke af udlodningen. Det betyder, at fradragsretten for kapitalindskud foretaget før udlodningen stadig tilkommer den oprindelige ejerægtefælle. Den tidligere ejerægtefælle skal fortsætte med de samme indbetalinger som hidtil, uanset der er udloddet en del af ordningen.

Hvis udlodning sker i løbet af et indkomstår, kan begge ægtefæller efter udlodningen fra en kapitalpension i udlodningsåret som udgangspunkt hver indbetale indtil 46.000 kr. (2010/2009-niveau) hver især med fradrag af den tidligere ejerægtefælles indbetalinger til den udloddede del.

Såfremt bidragene til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, nedsættes eller ophører, vil der skulle ske efterbeskatning efter reglerne i PBL § 18 A, se afsnit A.C.1.3.2.1. Hos den ægtefælle, der modtager ordningen ved udlodning, kan efterbeskatning kun ske for så vidt angår de fradrag, der svarer til den udloddede del og kun i det omfang denne ægtefælle ikke betaler de til den udloddede del svarende bidrag, der forfalder efter udlodningen.

En ratepension har hidtil ikke kunnet oprettes efter opnåelse af efterlønsalderen. Dette er der nu blevet adgang til, idet reglerne er ændret med virkning fra 1. juli 2009, jf. § 1, nr. 13 og 14, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.Da den udloddede del er oprettet af ejerægtefællen inden dennes opnåelse af efterlønsalderen, har den fraskilte/fraseparerede ægtefælle dog også hidtil kunnet fradrage sine indbetalinger, selv om den pågældende har opnået sin efterlønsalder ved udlodningen. Ægtefællen kan dog ikke oprette tillæg til den udloddede del, idet ægtefællen ikke betragtes som ejer i denne relation.

Efter den tredie model, jf. PBL § 30, stk. 3, nr. 3, kan en ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning blive forsikret og ejer eller kontohaver af den udloddede del. Det vil sige, at ordningen fremover er tegnet på denne ægtefælles liv og helbred. Udbetaling sker herefter i overensstemmelse med ægtefællens egen alder og helbredsforhold. Den oprindelige ejerægtefælles alder, liv og helbred er således uden betydning for den udloddede del, der derfor ikke kan udbetales ved ejerægtefællens dødsfald, invaliditet m.v. Ordningen er fuldt ud overgået til den ægtefælle, der får ordningen udloddet.

Ægtefællens indtræden som forsikret og ejer eller kontohaver forudsætter, at dette er muligt i relation til pensionsinstituttet. Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle vil til ordningen med den overførte del kunne foretage indbetalinger med fradragsret, jf. PBL § 18, ligesom PBL § 19 vil kunne gælde indbetalinger til ordningen.

Er der indsat begunstigede, er den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles dødsfald afgørende for udbetalingstidspunktet til de begunstigede. Ægtefællen anses for at være den, der oprindeligt oprettede den udloddede del af pensionsordningen. Det betyder, at ægtefællen indtræder i indbetalinger, der svarer til den udloddede del.

Ægtefællen betragtes som ejer, forsikringstager eller kontohaver af den udloddede del. Der kan således oprettes tillæg til en ratepension efter loven.

En opsparingskonto i pensionsøjemed kan altid, dvs. uafhængig af reglerne i PBL § 41, stk. 1, nr. 5, flyttes til et andet pengeinstitut. Dette gælder for såvel ejerens del af opsparingen som for ægtefællens del af den udloddede opsparing i pensionsøjemed.

For sidstnævntes vedkommende er det forudsat, at flytningen sker med respekt af de vilkår, der gælder for ordningen.

Flyttereglerne finder også anvendelse på rateopsparinger i pensionsøjemed i pengeinstitutter. Reglen gælder ikke for forsikringsordninger.

Ejeren af en pensionsordning, som er udloddet efter PBL § 30, stk. 2 og 3, er, uafhængig af den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, berettiget til at overføre sin del af ordningen efter reglerne i PBL § 41 (den ikke udloddede del).

Den fraseparerede/fraskilte ægtefælle har ligeledes mulighed for at overføre den udloddede del af ordningen til en anden pensionsordning efter PBL § 41, uanset efter hvilken bestemmelse i § 30, stk. 3, udlodningen er sket.

Hvis ordningens ejer overfører sin opsparing til et andet pengeinstitut, og den modtagende ægtefælles konto bliver stående i det oprindelige pengeinstitut, skal det afgivende pengeinstitut i forbindelse med overførslen af ejerens opsparing forsyne den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles konto med påtegning om, at det indestående beløb hidrører fra en udlodning af kapitalpension efter lovens § 30, stk. 2. Den modtagende ægtefælles konto må endvidere forsynes med påtegning om det udbetalingstidspunkt m.v., der er gældende ifølge vilkårene for den ordning, hvorfra udlodningen er sket.

Inden overførslen må det endvidere sikres, at der foreligger de nødvendige oplysninger til brug ved korrekt afgiftsberegning til sin tid, når den modtagende ægtefælles konto skal udbetales. Hvis pengeinstituttet ikke i forvejen har noteret, hvorledes indeståendet på den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles konto fordeler sig på indbetalinger før og efter 31. december 1979 m.v., må den modtagende ægtefælles konto forsynes med de nødvendige oplysninger herom.

I forbindelse med overførslen må der endvidere foretages en fordeling af overgangsfradraget i PAL § 7, stk. 7, på ægtefællernes konti, hvis dette ikke allerede er sket i forbindelse med udlodningen. Den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle er, som nævnt ovenfor, på tilsvarende måde berettiget til uafhængig af ordningens ejer at flytte sin konto vedrørende den udloddede del til et andet pengeinstitut, forudsat at dette sker med respekt af de vilkår, der gælder for ordningen.

I sådanne tilfælde må det afgivende pengeinstitut give det modtagende pengeinstitut meddelelse om, at kontoen vedrører et udloddet beløb efter PBL § 30, stk. 2, og give oplysning om det for kontoen gældende udbetalingstidspunkt ifølge bodelingen. Det afgivende pengeinstitut må endvidere give det modtagende pengeinstitut oplysning om overgangsfradraget efter pensionsafkastbeskatningsloven samt oplysninger til brug ved afgiftsberegningen, jf. nedenfor.

Ved udlodning af retten til at få udbetalt en andel af løbende udbetalinger fra en livrente, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter PBL § 30, stk. 3, nr. 1 og 2, bliver ægtefællen indkomstskattepligtig (personlig indkomst) af de løbende ydelser, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 4.

Indtræder ægtefællen ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del, finder de almindelige regler for udbetaling til ejeren anvendelse.

Løbende livsbetingede ydelser (livrente), der tilfalder en begunstiget indsat af ægtefællen vil være indkomstskattepligtige, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 4, også selv om ydelsen tilfalder en livsarving over 24 år.

Der skal ikke betales almindelig indkomstskat af ratevis udbetalinger fra en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der tilfalder en af ægtefællen indsat begunstiget. I stedet skal ved rettens erhvervelse (ægtefællens død) betales afgift af ordningens værdi på dette tidspunkt, jf. PBL § 29, stk. 2. Efter afgiftsberigtigelsen vil ordningen ikke længere være omfattet af kapitel 1. Tilvækst beskattes efter PBL § 53 eller efter PBL § 53 A.

Ved udlodning af retten til en andel af kapitalpension efter PBL § 30, stk. 3, nr. 1 og 2, skal ægtefællen ved ordningens udløb betale afgift af værdien af sin andel, jf. PBL § 25, nr. 8.

Indtræder ægtefællen ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del, finder de almindelige regler for udbetaling til ejeren anvendelse.

Begunstigede, som erhverver ret til andel i en kapitalpensionsordning, indtræder i ægtefællens ret til at få kapitalen udbetalt ved pensionsbegivenhedens indtræden. De begunstigede er selvstændigt afgiftspligtige efter PBL § 25, nr. 8, ved udbetaling i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

I nedenstående skema er vist beskatningsreglerne ved normal udbetaling, udbetaling i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet for ægtefæller omfattet af PBL § 30, stk. 3, nr. 1 og 2.

Vedr. tiden før 1996 se LV94, afsnit A.C.1.8.4. og LV95, afsnit A.C.1.8.3.

Det forudsættes, at ejerægtefællen stadig er i live.

Skematisk oversigt over beskatningsreglerne

  Ægtefællens/den registrerede partners andel  De af ægtefællen/den registrede partner indsatte begunstigedes  andel (ægtefællen død)  
  Kap.pens. ordninger Pens.ord. med løb. udb., ratefors., rateopsp. Kap.pens. ordninger Pens.ord. med løb. udb. Ratefors. ratesopsparing
Forsikringsbegivenhedens indtræden/aftalt udbetaling

Afgift 40 pct. jf. PBL § 25, nr. 6

Alm. indk. PBL § 20, stk. 1, nr. 4 Afgift 40 pct. jf. PBL § 25, nr. 6 Alm. indk. PBL § 20, stk. 1, nr. 4 Afgift 40 pct. jf. PBL 29, stk. 2, ved rettens erhvervelse. Tilvækst, som herefter tilskrives en forsikring, beskattes efter PBL § 53 eller § 53 A
Udbetaling i utide Afgift 60 pct. jf. PBL § 28 Afgift 60 pct. jf. PBL § 29, U: § 29, stk. 3, og 29 A, 40 pct. Afgift 60 pct. jf. PBL § 28 Afgift 60 pct. jf. PBL § 29, U: § 29, stk. 3, og § 29 A Afgift 40 pct. jf. PBL § 29, stk. 2, ved rettens erhvervelse. Tilvækst, som herefter tilskrives en forsikring, beskattes efter PBL § 53 eller § 53 A
Dispositioner Afgift 60 pct. jf. PBL § 30, stk. 1 Afgift 60 pct. jf. PBL § 30 Afgift 60 pct. jf. PBL § 30, stk. 1 Afgift 60 pct. jf. PBL § 30, stk. 1 Afgift 40 pct. jf. PBL § 29, stk. 2, ved rettens erhvervelse. Tilvækst, som herefter tilskrives en forsikring, beskattes efter PBL § 53 eller § 53 A