Løbende udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger (livrente) omfattet af PBL § 2 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Beløbene skal også medregnes i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1.

Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Udbetalte rater fra en rateforsikring eller rateopsparing medregnes efter PBL § 20, stk. 1, nr. 2, til forsikredes eller kontohavers skattepligtige indkomst som personlig indkomst, når udbetalingerne foretages til forsikrede eller kontohaver selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes eller kontohavers ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller livsarvinger under 24 år, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Hvis udbetalingerne tilfalder andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige, men der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse (§ 29, stk. 2). Herefter vil forsikringen ikke længere være omfattet af PBL, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Kapitalværdistigningen skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. PBL § 53.

Med vedtagelsen af lov nr. 1534 af 19. december 2007 blev det i § 20, stk. 4, tilføjet, at den del af udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i stk. 1, der svarer til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, og som den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Man skal således kun betale skat af den del af pensionsudbetalingerne, der svarer til den del af indbetalingerne, der har været fradragsret eller bortseelsesret for i den skattepligtige indkomst. Der skal betales skat af denne del, uanset om fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis skatteyderens indkomst ikke overstiger personfradraget, eller hvis skatteyderens indkomst er undergivet lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Skatterådet kunne i SKM2008.755.SR ikke bekræfte, at udbetalinger fra pensionsordning oprettet i Danmark kun kunne beskattes på Malta. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at Danmark kun kunne beskatte pensionsudbetalingerne i det omfang, de svarer til pensionsbidrag, som skatteyderen havde opnået fradragsret (bortseelsesret) for, mens han var hjemmehørende i Danmark, mens den resterende del af udbetalingerne kun kunne beskattes på Malta.

Løbende bonusbetalinger skal ligeledes medregnes til den skattepligtige (personlige) indkomst, hvadenten udbetalingen sker før eller efter, at ordningen er blevet virksom, jf. PBL § 46, stk. 2. Bonus hidrørende fra indbetalinger, der forfaldt normalt før 1. januar 1954, skal dog ikke medregnes til indkomsten, jf. PBL § 47.

For så vidt angår andre udbetalinger end rateudbetalinger og løbende bonusudbetalinger samt overdragelse, belåning og ændringer gælder samme regler som ved pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf. ovenfor.

Se i øvrigt bekendtgørelse nr. 1281 af 9. december 2009 § 24vedrørende opgørelsen af den skatte- og afgiftspligtige del af udbetalinger.

Som ovenfor anført skal den løbende udbetaling normalt medregnes i den skattepligtige indkomst (personlig indkomst) efter reglen i PBL § 20. Beskatningen foretages som vist i nedenstående skema:

Udbetales vedPensionsordning med løbende udbetaling (note 1)Rateforsikring (note 2) eller rateopsparing i pensionsøjemed
 Ikke garanterede udbetalingerGaranterede udbetalinger PBL § 5, stk. 1 
Forsikrede/kontohaver

PBL § 2, nr. 4, litra a og b:

Almindelig personlig indkomst. PBL § 20, stk. 1, nr. 1

PBL § 2, nr. 4, litra a og b:

Almindelig personlig indkomst. PBL § 20, stk. 1, nr. 1

Almindelig personlig indkomst. PBL § 20, stk. 1, nr. 2

  • Ægtefælle- samleverpension og børnepension, ægtefælle/registreret partner, fraskilt/-separeret ægtefælle/partner, samlever (note 3).
  • Efterlevende børn og stedbørn m.fl. under 24 år.

PBL § 2, nr. 4, litra a og b:

Almindelig personlig indkomst. PBL § 20, stk. 1, nr. 1

  
  • Samleverpension
  • Samlever (note 2)

PBL § 2, nr. 4, litra c og e:

Almindelig personlig indkomst. PBL § 20, stk. 1, nr. 1

  

Begunstigede:

  • Ægtefælle/registreret partner
  • Fraskilt/-separeret ægtefælle/partner, samlever
  • Børn og stedbørn m.fl. under 24 år
 

Almindelig personlig indkomst. PBL § 20, stk. 1, nr. 1

Almindelig personlig indkomst. PBL § 20, stk. 1, nr. 2

Begunstigede børn og stedbørn m.fl. over 24 år og andre

Overgangsreglen i PBL § 7

Almindelig personlig indkomst PBL § 20, stk. 2

 

Arverente, annuitetsforsikring, PBL § 9

Almindelig personlig indkomst, PBL § 20, stk. 2.

Afgift  PBL § 29, stk. 2.

 

Note 1. PBL § 2, nr. 4, er blevet ændret med virkning fra indkomståret 2010, jf. § 1, nr. 1-3, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.

Note 2. Den del af raterne, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne i PBL § 53.

Note 3. Med virkning fra 1. juli 1999 er samlevere føjet til listen over personer, der kan få udbetalt ægtefællepension. Samtidig er der givet mulighed for oprettelse af en ny type ydelse samleverpension, der henvises til afsnit A.C.1.2, note 10 og 11.

Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i LSRM 1986.34 LSR fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne beløb.

Afgift I visse tilfælde skal der i stedet ske afgiftsberigtigelse. Afgiften beregnes i disse tilfælde af det udbetalte beløb/tilbagekøbsværdien eller det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse. Der betales afgift med maksimalt 40 pct., når afgiftspligten indtræder efter PBL § 29, stk. 2 og 3, §§ 29 A, 29 B eller 29 C og i øvrigt efter, at den tidligere ejer af ordningen er afgået ved døden. Efter PBL § 29 D gælder der desuden særlige afgiftssatser for udbetalinger af indeståendet på SP-konti i perioden fra den 1. juni 2009 til den 31. april 2010.

§ 29, stk. 2, omfatter de tilfælde, hvor retten til udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en ratepension tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvor en sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet.

§ 29, stk. 3, omfatter tilbagekøb henholdsvis konvertering til en engangsudbetaling af forsikring med løbende udbetalinger henholdsvis pensionskasseordning med løbende udbetalinger. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at de løbende ydelser, der på udbetalingstidspunktet i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen ikke kan overstige et grundbeløb, der med virkning fra indkomståret 2010 er opjusteret til 9.700 kr. (2010-niveau) årligt. Der er ikke sket opregulering fra 2009 til 2010, dvs. beløbet var 9.700 kr. også i 2009. Se lov nr. 412 af 29. maj 2009. Ny tekst startSe også SKM2010.364.SR, hvorefter medlemmer af en pensionskasse, der overgik til begrænset dækning, ikke ansås for at have to pensionsordninger i PBL § 29, stk. 3's forstand.Ny tekst slut

Det er endvidere en betingelse, at udbetalingen først sker efter forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller at udbetalingen sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere er det en betingelse at udbetalingen først sker efter forsikredes opnåelse af efterlønsalderen.

§ 29 A omfatter udbetaling af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere er det en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at udbetalingen først sker efter medlemmets opnåelse af efterlønsalder, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, eller efter at medlemmet er tilkendt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet. For ordninger oprettet før 1. maj 2007 skal udbetalingen ske efter det fyldte 60. år, for at afgiftsberigtigelsen kan ske til 40 pct., men den skattepligtige kan aftale med sit pensionsinstitut, at de højere aldersgrænser, der følger efterlønsalderen, skal anvendes for udbetalingerne.

Supplerende engangsydelser fra pensionskasser, som udbetales i forbindelse med pensionering eller død, har efter praksis været betragtet som en delvis ophævelse af ordningen, som faldt ind under PBL § 29, stk. 1. Det vil sige, at der efter den hidtidige praksis alene har skullet betales en afgift på 40 pct. af disse engangsydelser.

Den pågældende praksis har hvilet på den forudsætning, at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kunne overstige 10 pct. af kapitalværdien af pensionstilsagnet. Det er fortsat en betingelse for reglen om, at der alene skal betales en afgift på 40 pct., at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kan overstige 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn.

Ifølge PBL § 29 A, stk. 2, skal den del af det årlige pensionsbidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de supplerende engangsydelser, medregnes under beløbsgrænsen for indbetalinger til kapitalpensionsordninger. Det vil sige, at der under 46.000 -kr.'s-grænsen (2010) for kapitalpensionsbidrag skal medregnes den del af det årlige bidrag, som ud fra en forudsætning om maksimal udnyttelse af muligheden for at få udbetalt supplerende engangsydelser medgår til finansiering heraf. Det årlige beløb (bidragsandelen) skal medregnes, uanset om medlemmet har mulighed for senere at fravælge sin engangsydelse eller få den helt eller delvist konverteret til løbende ydelser.

Reglen i PBL § 29 A, stk. 2, finder anvendelse både i de tilfælde, hvor engangsydelserne indgår som en fast del af pensionstilsagnet, og i de tilfælde, hvor der er adgang til i forbindelse med pensioneringen at vælge en engangsydelse mod en reduktion af den løbende pension. Reglen finder ikke anvendelse for bidragsdele, som medgår til finansiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser. Om bestemmelsen se i øvrigt afsnit A.C.1.2.1, hvor det også omtales, at bidrag til supplerende engangsydelser indgår i det beløb, som skal sammenholdes med den personlige indkomst til konstatering af, om et beløb kan tilbagebetales uden afgiftspligt m.v. jf. PBL § 21 A, stk. 1.

Efter bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven § 19, skal pensionskasser foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til finansiering af supplerende engangsydelser. Endvidere skal der gives oplysning om størrelsen af det samlede bidrag til engangsydelsen for det enkelte medlem. Det er ikke en betingelse for afgiftsberigtigelse til lav sats (40 pct.), at medlemmet i øvrigt er pensioneret, jf. TfS 1996, 747 LSR. Bestemmelserne omfatter ikke pensionskasseordninger omfattet af PBL § 6.

PBL § 29 B omfatter beløb, der udbetales efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). Bestemmelsen omfatter bl.a. kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt. (egenpension), 11 (ægtefælleydelse), 11 a (børneydelse), 12 (overgangsydelse), og 13 (kapitaliseret ægtefællepension) i ATP-loven. Endvidere er udbetaling af engangsbeløb fra den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister efter §§ 33 c - 33 e i lov om social pension omfattet af bestemmelsen.

PBL § 29 B omfatter endvidere engangsbeløb i form af Særlig Pensionsopsparing (SP), der udbetales efter ATP-lovens § 17 j, stk. 1 (efter det fyldte 65. år eller nået folkepensionsalder). Dette gælder ligeledes for SP-konti, der er overført til et pensionsinstitut efter reglerne om valgfrihed i SP-ordningen. Der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.

Den særlige pensionsopsparing udbetales endvidere som månedlige rater over en periode på 10 år eller som årlige rater over en periode på 10 år efter det fyldte 65. år (eller nået folkepensionsalder).  Udbetalingerne er personlig skattepligtig indkomst, jf. PSL § 3.

Ifølge lov nr. 387 af 25. maj 2009 har medlemmer af Særlig Pensionsopsparing og nuværende pensionister med løbende udbetaling fra SP-ordningen imidlertid fået adgang til i perioden fra den 1. juni 2009 til 31. december 2009 at få det samlede indestående på deres SP-konto udbetalt som et engangsbeløb, jf. ATP-lovens § 17 j, stk. 7-11. Dette gælder også i de tilfælde, hvor SP-indeståendet er blevet overflyttet til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut. Adgangen til at få udbetalt indeståendet på den særlige SP-konto omfatter ikke midler, der stammer fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Ved lov nr. 1263 af 16. december 2009 er udbetalingsperioden blevet udvidet, således at alle SP-kontohavere inden 1. maj 2010 kan vælge mellem at få indeståendet udbetalt eller flytte dette til en ratepensionsordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger.  I PBL § 29 D er der fastsat specielle regler om beskatningen  af disse udbetalinger (beløb udbetalt efter ATP-lovens § 17 j, stk. 7-9, 11, 13 og 16), idet der betales 35 pct. i afgift af udbetalte beløb op til 15.000 kr. i stedet for 40 pct. efter reglerne i PBL § 29 B. For den del af opsparingen, der er over 15.000 kr., skal der betales 50 pct. i afgift af det udbetalte beløb i stedet for indkomstskat efter de almindelige regler, idet der her ville være tale om løbende udbetalinger.

PBL § 29 C omfatter udbetaling af invalidesum fra en invalidesumsforsikring, der er oprettet i tilknytning til en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der udbetales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PBL §§ 8, stk. 2 og 11 A, stk. 4. Reglerne om invalidesumsforsikring som rateforsikring har virkning for ratepensionsordninger, der oprettes den 15. maj 2000 og senere. For ratepensionsordninger, der er oprettet inden den 15. maj 2000, kan der indgås tillægsaftaler med tilsvarende indhold.

En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for ratepensionsordningen. Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en ratepensionsordning er, i lighed med en invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en kapitalpensionsordning, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Tegnes en invalidesumsforsikring uden tilknytning til en ratepensions- eller kapitalpensionsordning, er den omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og ulykkesforsikring.

Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en ratepensionsordning, kan invalidesummen udbetales uafhængig af ratepensionsordningen, og den afgiftsberigtiges særskilt med 40 pct.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PBL §§ 33 A og 34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør afgiften 40 pct.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. en del af ordningen, anses denne del efter PBL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.

Overgangsreglerne for afgiftens størrelse finder ikke anvendelse for ATP, jf. lov nr. 365 af 14. maj 1992.

Hvis en ordning er blevet overført til en anden pensionsordning efter PBL § 41, bevares de lavere afgiftssatser efter overgangsreglerne for de overførte beløb. 

Skema Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema:

Ordninger oprettet i periodenIndbeta-linger før 1954 samt tilvækst hertilIndbetalinger 1954-1971 og værditil-vækst hertil indtil 1980 Indbetalinger 1972-1979 og værditilvækst hertil inden 1980Indbetalinger og værditil-vækst fra 1980 (und-tagen værditil-vækst på indb. før 1954)
1. januar 1980 eller senere   40 pct.
1. januar 1972- 31. december 1979  35 pct.40 pct.
1. januar 1954- 31. december 1971 25 pct.35 pct.40 pct.
Før 1. januar 19540 pct.25 pct.35 pct.40 pct.

Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, som ikke er indkomstskattepligtig efter PBL § 20 eller afgiftspligtig efter PBL § 29, stk. 2 og 3, § 29 A, § 29 B eller § 29 C, skal der svares afgift på 60 pct., jf. PBL § 29, stk. 1. Hvad angår ordninger fra før 1980, se afsnit A.C.1.4.4. Det gælder f.eks. udbetaling af tilbagekøbsværdi fra en forsikring, udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse eller bonus, der udbetales samlet, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder (§ 46, stk. 2).

I det afgiftspligtige beløb skal fragå eventuelt uafskrevne kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, jf. PBL § 35, se nærmere afsnit A.C.1.3.2.4 med eksempel.

I henhold til tidligere Statsanstaltens (Danica) regulativ for pensionsforsikringer kan der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i forsikringstiden rammes af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så fald reduceres invaliderentens årsbeløb med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling er kun omfattet af PBL § 25, nr. 2 (25 henholdsvis 40 pct. afgift), for så vidt angår den del af det udbetalte beløb, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del, der aktuarmæssigt tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal betales 60 pct.'s afgift efter PBL § 29, stk. 1, se skd. 1974.30.253.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks. ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen, jf. LSRM 1986.37 LSR (TfS 1985, 675), hvor opsigelse af en rateforsikring var indgivet den 29. december 1981, medens forsikringen var opgjort pr. 2. februar 1982. Under henvisning til bl.a. PBL § 29, blev det lagt til grund, at udbetalingstidspunktet var afgørende for afgiftspligtens indtræden.

Ved hel eller delvis overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant betales en afgift på 60 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. PBL § 30.

Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. PBL § 30, stk. 1. Dog kan udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet ændres, indtil første rateudbetaling finder sted. Hvad angår ordninger fra før 1980, se nedenfor under afsnit A.C.1.4.4.

Indsættelse som begunstiget af en person, der ikke er angivet i PBL §§ 5, stk. 2, 11 A, stk. 1, nr. 6 og 12, stk. 1, nr. 4, bevirker ifølge motiverne til pensionsbeskatningsloven (lov nr. 310 af 9. juni 1971), at der foreligger en disposition, der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, jf. herved PBL § 30, stk. 1, 1. pkt.

Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, medmindre ændringen kan forenes med pensionsbeskatningslovens almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, PBL § 30, stk. 7.

Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglen i PBL § 5, stk. 2. Der indtræder heller ikke afgiftspligt for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse jf. PBL § 30, stk. 5. Se i øvrigt afsnit A.C.1.8.

Hvis Finanstilsynet (eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller EØS-land) beslutter at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration, anses dette ifølge PBL § 30, stk. 9, ikke for at være en disposition m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1. Der indtræder således ikke afgiftspligt i denne situation, og der vil fortsat være fradragsret eller bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til ordninger, der er omfattet af administrationen.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, PBL § 35.

Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse. Rentegodtgørelsen udgør en variabel rente med et tillæg på 0,4 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til SKAT, jf. PBL § 39, stk. 3. Den variable rente fastsættes efter lov om opkrævning af skatter og afgifter § 7 stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003). Med virkning fra 1. januar 2010 er den variable rente fastsat til 0,1 pct., jf. SKM2009.825.SKAT. Den samlede rentegodtgørelse udgør således 0,5 pct. pr. påbegyndt måned. 

Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet af kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er tilbageholdt af arbejdstagerens løn). Hvor afgiftspligten kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af arbejdsgiverens bidrag, jf. PBL § 37.

Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PBL §§ 33 A og 34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør afgiften 60 pct.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. en del af ordningen, anses denne del efter PBL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.

Overgangsreglerne for afgiftens størrelse finder ikke anvendelse for ATP, jf. lov nr. 365 af 14. maj 1992. Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema:

ORDNINGER OPRETTET I PERIODEN INDBETALINGER FØR 1954 SAMT TILVÆKST HERTIL INDBETALINGER 1954-1971 OG VÆRDITILVÆKST HERTIL INDTIL 1980 INDBETALINGER FRA 1972 OG VÆRDITIL- VÆKST HERTIL SAMT VÆRDITILVÆKST I ØVRIGT FRA 1980  (note 1)
1. januar 1980 eller senere     60 pct.
1. januar 1972- 31. december 1979     60 pct.
1. januar 1954- 31. december 1971   25 pct. 60 pct.
Før 1. januar 1954 0 pct. 25 pct. 60 pct.

Note 1 Der ses bort fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende indbetalinger før 1954.

PBL § 33 A, stk. 3, indeholder en særregel for pensionskasser. Herefter kan værdien pr. 31. december 1979 af ordninger i pensionskasser ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979, i stedet for værdien af præmiereserven på dette tidspunkt. Begrundelsen herfor er, at udtrædelsesgodtgørelsen pr. 31. december 1979 i nogle pensionskasser ville udgøre et væsentligt større beløb end beregnet præmiereserve. Det er endvidere hensigten, at der ved anvendelsen af afgiftsreglen skal regnes med den fulde udtrædelsesgodtgørelse pr. 31. december 1979 i tilfælde, hvor medlemmet ved udtrædelsen har opnået ret til fuld udtrædelsesgodtgørelse, men endnu ikke pr. 31. december 1979 havde været medlem i den foreskrevne tid.

Hvis der efter PBL §§ 29-31 indtræder afgiftspligt for en ordning med løbende udbetalinger, der er oprettet før 1. januar 1980, og udbetalingen eller dispositionen m.v. kun vedrører en del af ordningen, anses udbetalingen m.v. for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger til ordningen. Hvis der indtræder afgiftspligt for ordningen, efter at udbetalingerne er påbegyndt, anses de stedfundne udbetalinger ligeledes for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger (rentetilskrivninger) til ordningen, jf. PBL § 34, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelserne tager sigte på opgørelsen af de beløb, hvoraf der efter lovens §§ 33 A og 34 skal betales afgift med henholdsvis 60 pct. og 25 pct.

Hvis en ordning er blevet overført til en anden pensionsordning efter PBL § 41, bevares de lavere afgiftssatser efter overgangsreglerne for de overførte beløb.

Det fremgår af PBL § 32, stk. 1, at der ikke skal betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, når den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.

§ 32, stk. 1, har fået denne affattelse ved lov nr. 1339 af 19. december 2008, der trådte i kraft den 21. december 2008. Se nærmere bemærkningerne til § 2, nr. 15 og 16, i lovforslaget (L 41).

Ny tekst startSe SKM2010.67.SR , hvor et pensionsselskab ikke uden videre kunne udbetale en udtrædelsesgodtgørelse afgiftsfrit efter § 32, stk. 1, ved ejerens varige udrejse af Danmark. Der kan udelukkende ske afgiftsfri udbetaling, hvis den enkelte ejer af pensionsordningen har dokumenteret, at betingelserne er opfyldt, og selskabet har fået meddelelse fra SKAT om, hvor stor en del af den enkelte pensionsordning der kan udbetales uden afgift.Ny tekst slut 

Frem til ikrafttrædelsen pr. 1. januar 2008 af lov nr. 1534 af 19. december 2007, skulle man betale afgift af pensionsudbetalingen, uanset om man havde opnået fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden 1. januar 1972, og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden, jf. PBL § 32, stk. 2.

Afgiften kan ikke bortfalde i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat.