Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved pensionsbegivenhedens indtræden skal der som udgangspunkt betales afgift med 40 pct. af det udbetalte beløb, PBL § 25. 

For de nedenfor i pkt. 2, 3 og 4 omhandlede ordninger er der mulighed for, at en del af en persons indestående på kapitalpension kan afgiftsberigtiges med 40 pct. på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne. Muligheden herfor kan kun benyttes én gang, jf. PBL § 26 stk. 3. 

Personen kan godt ophæve flere kapitalpensioner til 40 pct. i afgift på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne før opnåelse af efterlønsalderen. Det kræver, at kapitalpensionerne bliver ophævet i samme kalenderår.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts 1980 blev afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger oprettet efter 1. januar 1980 betales en afgift på 40 pct. i følgende tilfælde:

  1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men inden hans fyldte 70. år eller første policedag herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007. Er ordningen oprettet 1. maj 2007 eller senere ved udbetaling til ejeren efter opnåelse af efterlønsalderen eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden 10 år efter opnåelsen af efterlønsalderen. 
    Det er muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordninger med 40 pct., selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen efter opnåelsen af den godkendte lavere pensionsalder. Er indbetalingerne foretaget af en ny arbejdsgiver i et andet ansættelsesforhold, end det der gav basis for godkendelsen af den lave pensionsalder, må ordningen dog anses for en kapitalpensionsordning, for hvilken der gælder de almindelige vilkår.
  2. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne (note 1), der er indtruffet efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, som berettiger ejeren til at oppebære førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 1975.34.269 om udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente).
    Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod betaling af 40 pct. i afgift, i tilfælde af indtruffen varigt nedsat funktionsevne alene kan ske efter modtaget dokumentation for tilkendt førtidspension eller dertil svarende udenlandsk afgørelse om nedsat funktionsevne. Adgangen til at ophæve kapitalpensionsordningen til lav afgift er betinget af, at kontohaveren bliver varigt uarbejdsdygtig efter kontoens oprettelse. En dokumenteret forværring af kontohaverens funktionsnedsættelse (note 1) efter kontoens oprettelse vil kunne begrunde ophævelse af ordningen.
    Det er muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordninger med 40 pct., selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen, efter at funktionsnedsættelsen er indtrådt.
    Det er således muligt for personer, der har fået konstateret en varig funktionsnedsættelse, at fortsætte indbetalingerne til kapitalpensionsordningen i en periode, f.eks. hvor den pågældende fortsat opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet
  3. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne, der er indtruffet før oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, hvis ejeren på tidspunktet for oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed modtog invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005.
  4. ved udbetaling til ejeren, når der hos denne efter oprettelse af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er indtrådt en livstruende sygdom, se endvidere om livstruende sygdom afsnit A.C.1.2.4.5.2.  
  5. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som nævnt i afsnit A.C.1.2.4.2, eller
  6. ved udbetaling efter ejerens død, (note 2)
  7. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag (dvs. årsdagen for den dag, hvor policen er oprettet) herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere 10 år efter ejerens opnåelse af efterlønsalder,
  8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2 eller stk. 3, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

(Note 1) Begrebet varigt nedsat funktionsevne svarer til det hidtil anvendte begreb invaliditet. Skatteministeriet er blevet gjort opmærksom på, at dette udtryk opfattes nedladende over for de pågældende personer, og vil derfor tilstræbe at undgå udtrykket i fremtidig regeludstedelse i det omgang dette kan opnås uden at skabe begrebsforvirring. Det bemærkes herved, at udtrykket fortsat anvendes inden for forsikringslovgivningen, og at det tillige anvendes i internationale sammenhænge.

Fra hidtidig praksis fastholdes, at der ikke er nogen maksimumsgrænse for, hvor lang tid der må gå fra funktionsnedsættelsens indtræden og frem til udbetalingen fra eller ophævelsen af kapitalpensionsordningen.

SKM2002.372.LSR vedrørte en sygdomsramt tjenestemand, der i 1994 blev tilkendt førtidspension, og som frem til 1999 fortsatte med at indbetale på en kapitalpensionsordning. Landsskatteretten fandt - i henhold til den dagældende PBL § 25, stk. 2 - at der alene skulle afgiftsberigtiges med 40 pct. i forbindelse med opsigelse og udbetaling af kapitalpensionen.

(Note 2) Når begge afgifter skal beregnes af den samme kapitalpension, fragår betalt 40 pct.´s-afgift efter pensionsbeskatningsloven i beregningsgrundlaget for boafgiften, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005 om boafgifter og gaveafgift m.v.

Når der er sket udbetaling med 40 pct. afgift fra en kapitalpensionsordning efter ejerens fyldte 60. år (for ordninger oprettet før 1. maj 2007 - for ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere vil udbetalingen til 40 pct. kunne ske ved opnåelse af efterlønsalderen), vil der ikke længere være fradrag for indbetalinger på denne eller på andre kapitalpensionsordninger, jf. PBL § 18 stk. 2, 5. pkt. Der vil heller ikke være bortseelsesret for indbetalinger fra en arbejdsgiver, jf. PBL § 19 stk. 1, 3. pkt. Hvis en indbetaling efter disse regler ikke kan ske med fradragsret eller bortseelsesret, kan beløbet efter PBL § 21 tilbagebetales uden skattemæssige konsekvenser eller overføres til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med virkning for det indkomstår, hvor der ikke er opnået fradragsret hhv. bortseelsesret. Se endvidere afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under pkt. 1 kun udbetales en del af værdien af ejerens kapitalforsikringer m.v., kan ejeren vælge at lade afgiften beregne af de udbetalte beløb, og betale afgift på 60 pct. heraf efter PBL § 28, jf. lovens § 26 stk. 1. Der vil i dette tilfælde fortsat være fradrag for indbetalingerne på kapitalpensionsordningen.

OmvalgSKAT har udsendt SKM2008.383.SKAT, der giver mulighed for at vælge om, hvis ejeren har fået udbetalt en kapitalpension eller bonus til en kapitalpension til 40 pct. i afgift. Det betyder, at så længe at forældesfristerne ikke er overskredet, og genoptagelsesreglerne tillader det, vil det være muligt for ejeren enten direkte eller via pensionsinstituttet at indbetale yderligere 20 pct. i afgift. Når den yderligere afgift er indbetalt, vil ejeren igen have mulighed for fradrag for indbetalinger på kapitalpensioner. 

Funktionsevnen er varigt nedsat efter oprettelsen af kapitalpensionsordningenSom udgangspunkt er det uden betydning, af hvilken årsag den varige funktionsnedsættelse er indtrådt. En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.s-afgift.

Hvis ejeren således får konstateret en livstruende sygdom og på grundlag heraf vælger at ophæve en del af sit indestående på kapitalpension, hvorefter personen tillige får konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen og f.eks. tilkendes på grund af sygdommen, opstår der f.eks. i almindelighed ikke en ny mulighed for at få udbetalt kapitalpension med 40 pct.s-afgift på grund af den varige funktionsnedsættelse.

En undtagelse gøres dog i de tilfælde, hvor den først ophævede kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af sygdommen, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdom, men først når den varige nedsættelse af funktionsevnen er fastslået. I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. således ske ad to gange, jf. PBL § 26 stk. 3.

Normalt vil en afgiftsberigtigelse med 40 pct. af den anden kapitalpensionsordning derimod forudsætte en anden sygdom, forværring af en varig nedsættelse af funktionsevnen eller varig nedsættelse af funktionsevnen af en anden årsag end den, der gav anledning til den første udbetaling fra en af ejerens kapitalpensionsordninger, jf. § 26 stk. 3. Ejeren vil dog under alle omstændigheder kunne hæve sine resterende kapitalpensionsordninger med 40 pct. afgift ved det fyldte 60. år. 

Funktionsevnen er varigt nedsat før oprettelsen af kapitalpensionsordningenDet er muligt for personer, der oppebærer førtidspension, at oprette kapitalpensionsordninger, men det er ikke muligt for de pågældende at ophæve kapitalpensionsordningen med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år på grund af den varige funktionsnedsættelse, der lå til grund for tildelingen af førtidspensionen.

Personer med en varig funktionsnedsættelse kan dog oprette kapitalpensionsordninger, der kan ophæves med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år, i de tilfælde hvor funktionsnedsættelsen efter sin art ganske vist ville berettige personen til at oppebære førtidspension, men hvor den pågældende konkret ikke er berettiget til førtidspensionen pga. erhvervsarbejde. Personer i denne situation oppebærer i stedet for førtidspensionen en invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension.

Ændringen tilgodeser personer, der har erhvervsarbejde trods en varig funktionsnedsættelse, herunder såvel personer i fleksjobs som personer, der er beskæftiget på fuldt normale vilkår. Hvis de pågældende vælger at forlade arbejdsmarkedet før det fyldte 60. år, ligestilles de skattemæssigt med personer, der forlader arbejdsmarkedet før det 60. år på grund af en varig funktionsnedsættelse, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen.

Afgiftsberigtigelse ved livstruende sygdomKapitalforsikringer, opsparinger i pensionsøjemed eller pensionsordninger, hvor der indgår en supplerende éngangsydelse kan afgiftsberigtiges med 40 pct., hvis de udbetales, efter at ejeren er blevet ramt af en livstruende sygdom, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen. Afgiftssatsen på 40 pct. gælder både ved udbetaling af hele kapitalpensionsordningen m.v., ved delvis udbetaling af kapitalpensionsordningen m.v. og ved udbetaling af én ud af flere kapitalpensionsordninger m.v.

Livstruende sygdom er ikke defineret i lovteksten, men i stedet er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om livstruende sygdom. Hjemlen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom. Efter bekendtgørelsen skal afgiftsberigtigelse ske med 40 pct., hvis ejeren godtgør at lide af én af de i bekendtgørelsen opregnede sygdomme. Bekendtgørelsens opregning af livstruende sygdomme er ikke udtømmende.

En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét normalt kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.´s-afgift. Det anførte om varig nedsættelse af funktionsevnen i afsnit A.C.1.2.4.5.1 finder tilsvarende anvendelse. 

Livstruende sygdom, der er nævnt i bekendtgørelsenI bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 §§ 2-13 er der nævnt en række sygdomme, der umiddelbart anses for livstruende. Attest herom skal udstedes på en særlig blanket, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

Personer, der lider af én af disse sygdomme og ønsker at få udbetalt kapitalpension på grund af sygdommen, skal henvende sig i sit pensionsinstitut og dér få udleveret et eksemplar af blanketten. Dernæst skal vedkommende rette henvendelse til en læge. Det vil være hensigtsmæssigt, at der enten er tale om personens egen læge eller en læge, der har behandlet personen i forbindelse med sygdommen, men der stilles intet krav herom.

Lægen skal attestere, at personen lider af en af de i bekendtgørelsen nævnte sygdomme efter at have sikret sig, at sygdommen er dokumenteret på den måde, det er angivet i bekendtgørelsen vedrørende den pågældende sygdom. Erklæringen indebærer ikke, at lægen skal oplyse hvilken sygdom det drejer sig om. Kapitalpensionsejeren skal selv afholde lægens attestgebyr.

Attesten forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen. Pensionsinstituttet kan udbetale med frigørende virkning på baggrund af lægens erklæring.

Livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsenI bekendtgørelsens § 14 og § 15, stk. 2, er angivet, hvordan en kapitalpensionsejer skal forholde sig, hvis vedkommende er blevet ramt af en livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-13. I sådanne tilfælde kan told- og skatteforvaltningen efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen give individuel tilladelse til at afgiftsberigtigelse sker med 40 pct.

Med livstruende sygdom forstås efter bekendtgørelsens § 14 en sygdom, som i henseende til forkortelse af personens forventede restlevetid må anses for ligestillet med én eller flere af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-13. Kapitalpensionsejeren skal også i disse tilfælde henvende sig til en læge, som skal gøres bekendt med patientens formål med henvendelsen, og som på dette grundlag skal udstede en lægeerklæring om, at personen lider af en navngiven sygdom.

Lægen bør i tilknytning til lægeerklæringen anføre sådanne yderligere oplysninger om patientens sygdom, som lægen fagligt skønner kan have betydning for Sundhedsstyrelsens vurdering af om den forsikredes sygdom, henset til mulig levetidsforkortelse, kan sidestilles med de i bekendtgørelsens §§ 2-13 opregnede tilstande. Lægen skal derimod ikke selv foretage en individuel vurdering af, hvorvidt sygdommen konkret er livstruende for patienten.

Lægen kan enten udstede erklæringen på grundlag af eget kendskab til patienten eller på grundlag af dokumentation, som patienten forelægger. Af hensyn til Sundhedsstyrelsens efterfølgende sagsbehandling er det hensigtsmæssigt, at eventuel dokumentation i form af f.eks. udskrivningsbreve eller laboratoriesvar følger erklæringen. Kapitalpensionsejeren skal selv afholde lægens gebyr.

Lægeerklæringen med eventuel medfølgende dokumentation skal herefter indsendes til Skattecenter Maribo, Brovejen 15 A, 4930 Maribo, som er videns- og kompetencecenter vedr. pensionsbeskatning. Lægeerklæringen og/eller eventuel medfølgende dokumentation kan efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3, eventuelt indsendes til Skattecenter Maribo i en lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen. Man kan hermed opnå at diagnosen kun kan læses af Sundhedsstyrelsens læger og ikke af told- og skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningen træffer efter forelæggelse af sagen for Sundhedsstyrelsen afgørelse, hvorefter der tages stilling til, om afgiften kan nedsættes til 40 pct. Told- og skatteforvaltningens afgørelse forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionsordningen.

Aftaler om udbetaling pga. livstruende sygdomLoven regulerer ikke forholdet mellem ejeren af pensionsordningen og pensionsinstituttet. Vilkår om, at ordningen kan udbetales ved livstruende sygdom, kan imidlertid indgå i aftalen om en kapitalpensionsordning eller en supplerende éngangsydelse både for så vidt angår nye pensionsaftaler, der indgås den 15. maj 2000 eller senere, og for allerede indgåede pensionsaftaler. Sådanne aftaler tillægges efter lovgivningen betydning for afgiftsberegningen.

Tilstedeværelsen eller manglen på en sådan aftale er imidlertid ikke afgørende for afgiftssatsen. Hvis det konkret i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af en kapitalpensionsordning dokumenteres på den foreskrevne måde, at personen lider af en livstruende sygdom, er afgiftssatsen 40 pct., uanset om pensionsaftalen indeholder et vilkår om udbetaling på grund af livstruende sygdom, og uanset om den foreliggende situation i så fald falder ind under aftalevilkårene eller ej.

Bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, § 16 er et udslag af aftalefriheden. Efter bestemmelsen kan det aftales, at udbetaling ikke skal kunne ske i alle tilfælde af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsen, men kun i nogle af dem. Endvidere kan det aftales, at visse sygdomme kun omfattes hvis de er erhvervet under særlige omstændigheder, eller kun omfattes hvis den pågældende har pådraget sig sygdommen som led i sit erhverv.

Det kan også aftales, at sygdommen skal kunne dokumenteres på anden måde end ved den procedure, der er foreskrevet i bekendtgørelsens § 15, stk. 1. Endelig kan et pensionsinstitut betinge sig, at man ikke vil udbetale en kapitalpensionsordning alene på grundlag af en udfyldt blanket, men at man f.eks. derudover vil have adgang til at efterse den bagvedliggende medicinske dokumentation og/eller til selv at iværksætte undersøgelse af den pågældende.

Efter disse regler indtrådte der tidligere afgiftspligt for samtlige kapitalpensionsordninger, hvis én ordning blev udbetalt ved det 60. år eller senere, ved ejerens død eller ved ejerens fyldt 70. år eller første policedag derefter, jf. PBL § 26, stk. 1. De tidligere regler om samtidighedskravet er ophævet med virkning for ordninger ophævet efter den 1. januar 2004. De tidligere regler er nærmere beskrevet i LV 2004-2 afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Ejere af kapitalpensioner kan efter 1. januar 2004 ophæve deres ordninger successivt med 40 pct. afgift, når betingelserne i PBL § 25 er opfyldt. De kan på tilsvarende måde foretage delophævelser af kapitalpensionerne med 40 pct. afgift.

Konsekvensen af en sådan ophævelse eller delophævelse efter det fyldte 60. år (for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere vil en ophævelse efter PBL § 25 kunne ske ved opnåelse af efterlønsalderen) vil for fremtiden blive, at der ikke er fradragsret for indbetalinger til de øvrige kapitalpensioner i de indkomstår, der følger efter indkomståret for afgiftsberigtigelsen af den første ordning, jf. PBL § 18, stk. 2, 5. pkt. På samme måde bortfalder bortseelsesretten for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, så de medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet efter ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL § 21B, stk. 1, 1. pkt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL § 21B, stk. 1, 2. pkt. Ejeren kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL § 21B, stk. 1, 3. pkt.

Efter den tidligere PBL § 26, stk. 5 kunne den lokale told- og skatteregion (i København og på Frederiksberg de pågældende kommunale skattemyndigheder) dispensere fra kravet om 60 pct.´s-afgift af den først ophævede ordning, selv om den eller de øvrige ordning(er) først var blevet afgiftsberigtiget efter udløbet af samtidighedskravets frist. 

Reglerne om dispensation vil fortsat kunne finde anvendelse, hvis den først ophævede pensionsordning er afgiftsberigtiget før 1. januar 2004. Hvis der efterfølgende opdages en ordning, der ikke er afgiftsberigtiget, kan ejeren ansøge told- og skatteforvaltningen om dispensation fra 60 pct.´s-afgiften. Kriterierne for dispensation er nærmere beskrevet i LV 2004-2 afsnit A.C.1.2.4.5.4.

Som en del af ændringen af pensionsbeskatningsloven L1534 af 19. december 2007, som trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der ændret ved, at man hidtil har skullet betale afgift af pensionsudbetalingen uanset om man havde opnået fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen.

Det fremgår nu af PBL § 32, stk. 1, at der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Der skal dog ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, når den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden (den 1. januar 2008) og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden, jf. PBL § 32, stk. 2. Se afsnit A.C.1.4.5.

I medfør af PBL § 38 er pensionsinstitutterne forpligtet til på vegne af den afgiftspligtige at tilbageholde samt indbetale afgiften til statskassen, hvilket skal ske inden 3 hverdage efter, at pensionsinstituttet har udbetalt indeståendet på kapitalpensionen. Pensionsinstitutterne er umiddelbart ansvarlige for manglende beløb. Se TfS 1997,180 ØLK vedrørende et pengeinstituts hæftelse for ikke indeholdt realrenteafgift og skat.

I LSRM 1972.79 LSR er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen. Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd. 1974.30.253. I denne sag kunne der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 henholdsvis 40 pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der skulle betales indkomstskat efter den dagældende PBL § 48. Med virkning fra 9. maj 1995 beregnes der en samlet afgift på 60 pct.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972. De 2 ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før 1958 skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte, til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd. 1983.64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatserVed lovændringer i december 1979 og marts 1980 blev der indført overgangsregler for kapitalpensionsordninger oprettet før 1980 (§§ 26 A og 27). For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december 1979, svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den øvrige del af udbetalingen betales en afgift på 25 pct.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31. december 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31. december 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse, dog afgiftsberigtiges med 25 pct.

Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom rentetilskrivninger mv. til de før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges med 40 pct. Der bortses dog fra rentetilskrivninger m.v. til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb har Skatteministeriets departement erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1. januar 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PBL § 12, skd. 1981.56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd. 1981.58.266.

Skatteministeriets departement har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved rentefremføringen fra 31. december 1971 til 31. december 1979 af den del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PBL § 12, skd. 56.41.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år, (se også ovenfor under 7), jf. PBL § 27, stk. 1, nr. 1.

Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter renteforsikringsloven § 6, c (dvs. andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger), skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdtagerens egne bidrag før 1. januar 1972, ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 til disse bidrag.

En »gammel« kapitalpensionsordning, dvs. en ordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, kan udbetales i de tilfælde, der er nævnt ovenfor under 1-2 og 6-8. Endvidere kan udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger »afgiftsberigtigelse«, idet afgiftsberigtigelse i PBL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for »gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1. januar 1972.

Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende afsnit A.C.1.2.4.6.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.

En ordning, der er omfattet af overgangsreglerne, kan overføres til en anden pensionsordning efter PBL § 41. De lavere afgiftssatser bliver bevaret, når de overførte beløb kommer til udbetaling.  

Skema Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

ORDNINGER OPRETTET I PERIODENINDBETA-LINGER FØR 1958 SAMT TILVÆKST HERTIL

INDBETA-
LINGER 1958-1971 OG VÆRDI-TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980

INDBETA-
LINGER 1972-1979 OG VÆRDI-TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980
INDBETA-LINGER OG VÆRDI- TILVÆKST FRA 1980
1. januar 1980 eller senere   40 pct.
1. januar 1972-31. december 1979  25 pct. 1)40 pct.
1. januar 1958-31. december 1971 25 pct.1)25 pct. 1)40 pct.1)
Før 1. januar 1958afgiftsfriafgiftsfri afgiftsfri 2)40 pct.  
  1. Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden.
  2. Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25 pct.

Det er ikke længere muligt helt eller delvist at ophæve sin kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, når man holder orlov. Denne mulighed blev afskaffet ved indførelsen af den udvidede barselsorlov. Forældrene er omfattet af de nye regler, hvis barnet er født den 27. marts 2002 og derefter (eller hvis barnet er født i perioden 1. januar til 26. marts 2002, og forældrene valgte at gå over på den udvidede barselsorlov).

Personer, hvis børn er født før den 27. marts 2002,, kan dog afholde børnepasningsorlov efter de hidtidige regler. I dette tilfælde har de fortsat mulighed for at få udbetalt deres kapitalpensioner helt eller delvist, jf. PBL § 20 A.

Udbetalinger efter § 20 A medregnes i ejerens skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 5. Beløbet er i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 15, nr. 19, gjort til A-indkomst.

I tilknytning til loven har Beskæftigelsesministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002 om orlov til børnepasning og bekendtgørelse nr. 1035 af 20. november 2000 om udbetaling fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til supplerende finansiering af afholdelse af børnepasningsorlov. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgning om orlov indgives til jobcenteret (den tidligere arbejdsformidling) og vedlægges særskilt bilag vedrørende ophævelse af kapitalpensionsordningen. Bilaget skal bl.a. angive den hidtidige gennemsnitlige månedlige indkomst, beregnet på grundlag af indkomsten i de seneste 3 måneder forud for orlovsansøgningens indgivelse.

Pensionsinstituttet skal på baggrund af de afgivne oplysninger beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen, og beregnes i forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber. Pensionsinstituttet indeholder A-skat i det hævede beløb. Beløbet kan udbetales som et engangsbeløb. Pensionsinsituttet kan tidligst udbetale beløbet ved orlovens start.

Er der hævet mere end det hæveberettigede beløb, vil det overskydende beløb være undergivet beskatningsreglerne ved ophævelse i utide, jf. afsnit A.C.1.2.4.6.