For så vidt angår hovedkravene til rateopsparingsordninger, se afsnit A.C.1.2. Om fradrags- og bortseelsesregler, se endvidere afsnit A.C.1.3.4 og A.C.1.3.5 .

En rateopsparing i pensionsøjemed er en kapitalopsparing, hvor det er aftalt, at den opsparede sum udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved kontohaverens død. PBL § 11 A fastsætter de krav til opsparingens indhold, som skal være opfyldt, for at opsparingen kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.

Rateopsparingen skal gå ud på udbetaling af rater over mindst 10 år. Raterne skal tilfalde kontohaveren, hvis denne er i live på udbetalingstidspunkterne jf. PBL§ 11 A, stk. 1, indledningen.

Med hensyn til midlernes anbringelse henvises til afsnit A.C.1.5.

Med virkning fra d. 1. juli 2009 er der ingen aldersgrænsen for oprettelse af rateopsparinger. Rateopsparinger kan oprettes uafhængigt af tidligere ordninger, og behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut.
Ophævelsen af alderskravet til, hvornår en rateforsikring senest skal være oprettet betyder, at det senest mulige oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at en rateforsikring skal udbetales over mindst 10 år.
Da der for en rateopsparing ikke kan aftales et senere udbetalingstidspunkt for sidste rate end kalenderåret 25 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen, betyder det, at en rateopsparing ikke kan oprettes senere end 15 år efter, at kontohaveren har nået efterlønsalderen. Er efterlønsalderen på 60 år, fremgår det af bemærkningerne til L200 vedtaget som lov nr. 412 af 29. maj 2009, at rateopsparingen skal være oprettet inden det fyldte 75. år. Ved en efterlønsalder på 62 år dog inden det fylder 77. år.

Ved oprettelse af en rateopsparing skal vilkårene for ordningen fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren. Bidrager en kontohavers arbejdsgiver til rateopsparingen, skal arbejdsgiveren deltage i aftalen jf. PBL§ 11 A, stk. 1, nr. 1.

Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted (§ 11 A, stk. 1, nr. 1).

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens opnåelse af efterlønsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan dog aftales, at udbetalingerne skal påbegyndes i tilfælde af indtruffen invaliditet før kontohaverens opnåelse af efterårsalderen.

For ratepensionsordninger omfattet af PBL § 15A (ophørspensioner) gælder der en særlig regle om, at udbetalingen af rater først kan påbegyndes 5 år efter oprettelsen af ordningen jf. PBL § 11 A, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.

Udbetalingen fra kontoen skal påbegyndes ved kontohaverens død. Dette gælder også i tilfælde af kontohaverens død før efterlønsalderen. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end 25 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen jf. PBL§ 11 A, stk. 1, nr. 4.

Invalidesumsforsikring i tilknytning til ratepensionsordning
Se afsnit A.C.1.2.2.

Indsættelse af begunstigede
Som begunstiget efter kontohaverens død må kun indsættes kontohaverens nærmeste pårørende eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger jf. PBL§ 11 A, stk. 1, nr. 5. Rækkefølgen er ikke bundet. 

Fortolkningen af nærmeste pårørende findes i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, jf. lov nr. 293 af 24. april 1996, § 5a. Herefter anses den pågældende ægtefælle for indsat som begunstiget eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, kontohaverens børn, eller hvis børn heller ikke efterlades, kontohaverens arvinger.

Der skal være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død. Undladelse af at indsætte begunstigede i ordningen medfører dog ikke, at ordningen af den grund falder uden for PBL afsnit I, Skat 1989.6.484 (TfS 1989, 361 DEP).

Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået.

Ordninger uden for ansættelsesforhold

Er en rateopsparing oprettet uden for et ansættelsesforhold, kan kontohaveren efter PBL § 18, stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de indbetalinger, der i løbet af indkomståret er foretaget til ordningen. Fradraget kan dog ikke overstige beløbsgrænsen,der for indkomståret 2011 udgør  jf. PBL § 16, stk.2. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.4, og overgangsreglerne for ordninger oprettet før 1.1.2010 i A.C.1.3.5.

Har kontohaveren en arbejdsgiver, kan denne ikke foretage indbetalinger til en rateordning uden for ansættelsesforholdet.

Ordninger i ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan kun foretages af arbejdsgiveren.

Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens dvs. kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af de indbetalte beløb. Indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen, der for indkomståret 2011 udgør  jf. PBL § 16, stk. 2, skal dog medregnes i den skattepligtige indkomst jf. PBL § 21, stk. 2. 

Er rateopsparingsordningen oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. En regulering af lønnen kan også aftales for en ordning, der omfatter både kapitalpension og rateopsparing.

Arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning skal finansieres helt eller delvist ved arbejdstagerens tilbagebetaling af tidligere udbetalt løn samt tilbageholdt A-skat, og arbejdsmarkedsbidrag , hvorefter PBL § 19 finder anvendelse i oprettelsesåret.

Det er dog en betingelse for anvendelse af PBL § 19 i dette tilfælde, at arbejdsgiveren har reguleret den for meget betalte A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag i indbetalingsåret, jf. TfS 1996, 558 LSR.

I SKM2002.48.LSR havde klageren ifølge lønopgørelser for december 1997 og december 1998 indbetalt henholdsvis 249.138 kr. og 150.000 kr. til arbejdsgiveradministrerede ratepensionsordninger. A-skatten var ikke reguleret de pågældende år, ligesom klageren ikke havde indgivet en anmodning i henhold til kildeskattelovens § 55 om forlods udbetaling af overskydende skat. Landsskatteretten udtalte, at pensionsbeskatningslovens § 19, jf. punkt 69 i cirkulære nr. 24 af 16. december 1986 om pensionsbeskatningsloven, må forstås således, at der kan aftales en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. Ifølge Landsskatterettens praksis må dette forstås således, at den som følge af indbetalingen til en pensionsordning for meget betalte A-skat tillige skal være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker. Landsskatteretten fandt, at A-skatten ikke var reguleret inden udgangen af de omhandlede indkomstår, hvorfor betingelsen i cirkulæret om regulering af arbejdstagerens løn for de pågældende år ikke kunne anses for opfyldt.

Indbetalingerne kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet været omfattet af § 18.

En arbejdstager havde i forbindelse med, at han gik på pension den 30. september 1994 aftalt med arbejdsgiveren, at der skulle tegnes en arbejdsgiveradministreret livrenteforsikring, som blev finansieret dels ved en overførsel efter PBL § 41 fra en eksisterende arbejdsgiverordning, dels ved en indbetaling foretaget af arbejdsgiveren. Efter sin fratræden refunderede klageren arbejdsgiveren den del af indbetalingen, som ikke vedrørte arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren havde ved indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag til told-og skattemyndighederne korrigeret for indbetalingen og klageren havde anmodet om forlods udbetaling efter KSL § 55 for 1994. Landsskatteretten fandt, at der reelt var tale om en ordning omfattet af PBL § 19, hvorfor indbetalingen ikke skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. TfS 1998, 544 LSR.

Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på rateopsparingen.

Der kan således træffes aftale om, at der altid på kapitalpensionsordningen skal indsættes et beløb, der svarer til beløbsgrænsen i PBL §16, stk, 1, der for indkomståret 2011 udgør 46.000kr.(2010: 46.000 kr.) og at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til kapitalpensionsordningen. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.3.

For så vidt angår pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere mv., se afsnit A.C.1.1.5.

Forhøjelser/-tillæg oprettet før 1.7.2009
Forhøjelser og tillæg, der er oprettet før d. 1.7.2009, skal udbetales på samme tidspunkter, med samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er oprettet i tilknytning til.

Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen
Det er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.

En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.

Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan kontohaveren fortsætte ordningen.

Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PBL § 18, stk. 4. Se A.C.1.3.5 om overgangsreglerne for rateopsparinger oprettet før 1. januar 2010.

Renter, der tilskrives en rateopsparingskonto, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en rateopsparing, PBL § 45. Renterne, samt fortjeneste og tab på værdipapirer er omfattet af en afgift på 15% efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Dette gælder, indtil der eventuelt indtræder afgiftspligt, jf. PBL § 37.

Ved beregning af den årlige rate følges kalenderåret, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1281 af 9.12.2009. Til brug for beregningen af årsraten skal pengeinstitutter m.v. efter bekendtgørelsens § 11 foretage en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december året før det kalenderår, hvori rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal foretages i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler, jf. bekendtgørelsen § 7.

Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter PBL § 11 A, stk. 2, vælge et af to udbetalingsforløb. Valget af udbetalingsforløb skal foretages for hver enkelt rateopsparingsordning.

For begge udbetalingsforløb gælder, at renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinser i det sidste udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører f.eks. kurstab, at den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.

Udbetalingsforløbene er fastsat i PBL § 11 A, stk. 2, som nr. 1 og 2, medens der i PBL § 11 A, stk. 3, er en beregningsregel for udbetalingsforløbet i § 11 A, stk. 2, nr. 2.

Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et samlet beløb. Den beregnede årsrate skal senest udbetales ved kalenderårets udløb.

Udbetaling efter PBL § 11 a, stk. 2, nr. 1
Efter udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, udgør den årlige rate et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Hvis ordningens værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10 heraf eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år 1. Den tredie rate vil være 1/8 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 3, og så fremdeles. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen af det følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.

Udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, er vist nedenfor. Det er forudsat, at ordningen ved første rateudbetaling har en værdi af 500.000 kr. Endvidere er det forudsat, at rentetilvæksten i udbetalingsperioden er 7 pct. p.a. (efter betaling af skat på pensionsafkast).

Eksempel

År

Udbetalingsgrundlag

kr.

Udbetalt andel

kr. 

Årsrate

kr.

Kapitalefter
Årsrate
kr.

Rente

kr.

1 500.000 1/10

50.000

450.000

31.500

2 481.500 1/9

53.500

428.000

29.960

3 457.960 1/8

57.245

400.715

28.085

4 428.765 1/7

61.252

367.513

25.726

5 393.239 1/6

65.540

327.699

22.939

6 350.638 1/5

70.128

280.510

19.636

7 300.146 1/4

75.037

225.109

15.758

8 240.867 1/3

80.289

160.578

11.240

9 171.818 1/2

85.909

85.909

6014

10 91.923 1/1

91.923

0

-

Udbetaling efter PBL § 11 A, stk. 2, nr.2
Efter udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2, udgør den årlige rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

Efter PBL § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Den årlige rate fastsættes som:

Ko x i(1 + i)n
 (1 + i)n-1

(Ko) er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, (n) er antallet af endnu ikke udbetalte rater, og (i) er den ved loven fastlagte amortisationsrente dvs. obligationsrenten efter pensionsafkastbeskatning. Amortisationsrenten for udbetalingsåret 2011 er fastsat til 1,84 pct., jf. SKM2010.826.SKAT (2010: 2,22 pct., jf. SKM2010.9.SKAT.)

Eventuel reduktion af 1. års rateudbetaling

Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen, skal finde sted efter den 1. januar i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1281 af 9.december 2009 vælge enten at få hele den beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1. januar i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens påbegyndelse.

Ændring af udbetalingsforløb 

Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.  

Ved lov nr. 1561 af 21. december 2010 er det desuden blevet muligt at forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger efter den første rateudbetaling sket. Dette gælder både for ejeren af ordningen og for den person, som modtager rateudbetalingen efter ejerens død. Ved forlængelse kan udbetaling af sidste rate ikke ske på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor sidste rate ville være blevet udbetalt, hvis der oprindeligt var valgt den maksimale udbetalingsperiode for ordningen. De oprindeligt valgte terminer kan alene ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer. Aftalte halv- eller helårlige terminer i en ratepensionsordning kan dog opretholdes uændret i forbindelse med forlængelse af udbetalingsperioden, eller for rateopsparingers vedkommende ved valg af andet udbetalingsforløb, jf. nedenfor. En årlig rateudbetaling den 1. december vil eksempelvis kunne fastholdes som en årlig rateudbetaling med termin den 1. december, men vil ikke kunne ændres til en årlig rateudbetaling den 1.januar eller til halvårlige terminer.

Det er for rateopsparing blevet muligt at vælge et andet udbetalingsforløb, jf. PBL § 11 A, stk. 2, efter at udbetalingen er påbegyndt, end det udbetalingsforløb, som kontohaveren valgte for ordningen forud for første rateudbetaling. 

Ved forlængelse af udbetalingsperioden, ændring af terminerne for de enkelte rateudbetalinger og for rateopsparingers vedkommende ved valg af et andet udbetalingsforløb, beregnes de nye rater først med virkning fra det førstkommende kalenderårs begyndelse. Der er ikke noget til hinder for, at der kan ske forlængelse af udbetalingsperioden eller ændring af terminerne flere gange.

Ønsker ejeren at forlænge en ratepensionsordning under udbetaling, ændre udbetalingsforløbet eller ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger, skal det ske efter aftale med pensionsinstituttet.

De nye regler har virkning for forlængelser af udbetalingsperioden, ændringer af udbetalingsforløbet eller terminerne for ratepensioner under udbetaling, der sker den 1. januar 2011 eller senere.

Udbetalte rater medregnes efter PBL § 20, stk. 1, nr. 2, til kontohaverens skattepligtige indkomst som personlig indkomst, når udbetalingerne foretages til kontohaveren selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter kontohaverens død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller samlever (se i øvrigt afsnit A.C.1.2, note 11), eller livsarvinger under 24 år, herunder også stedbørn og deres livsarvinger, eller samlevers livsarvinger.

Kan den pågældende godtgører, at der ikke har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne til ordningen, skal den del af udbetalingerne, der svarer til disse indbetalinger (krone-til-krone) ikke medregnes til den skattepligtige indkomst jf. PBL § 20, stk. 4.  Den der er berettiget til udbetalingen skal selv kunne dokumentere, hvilke indbetalinger der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for.

Hvis udbetalingerne tilkommer andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige. Der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse jf. PBL § 29, stk. 2.

Kan den pågældende godtgører, at der ikke har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne til ordningen, skal der ikke betales afgift af den del af udbetalingerne, der svarer til disse indbetalinger (krone-til-krone) jf. PBL § 32, stk. 1.  Den der er berettiget til udbetalingen skal selv kunne dokumentere, hvilke indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for.

Ny tekst startPensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der modtages i umiddelbart tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, anses som et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet følger derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen jf. SKM2011.195.SR.Ny tekst slut

Når der er indtrådt afgiftspligt af ordningen er den ikke længere omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Rentetilvæksten skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst jf. PBL § 53.

Midlerne anbragt i værdipapirer
Såfremt midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, skal kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet, jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr.1281 af 9.december 2009. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.

Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 9, stk. 2 sælge værdipapirer under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.

Ved død
Rateudbetalingen skal påbegyndes ved kontohaverens død, uanset om kontohaveren afgår ved døden før opnåelse af efterlønsalderen (for ordninger oprettet inden 1.5.2007 det fyldte 60. år). Er der ikke ved kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om rateopsparingen, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr.1281 af 9.12.2009 .

Ved separation og skilsmisse
Se afsnit A.C.1.8.

Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling iøvrigt af udbetalinger fra ordningen, se afsnit A.C.1.4 og afsnit A.C.1.9.

Overgangsrate-
pensionsordning
Se Ligningsvejledning 1990, afsnit I.2.7.11, s. 554.

Ligningsrådet fandt i Told Skat Nyt 1992.15.452 (TfS 1992, 411 LR), at overgangsbestemmelsen i § 4 i lov nr. 148 af 19. marts 1986 er til hinder for, at der af et påtænkt indskud på en ratepensionsordning svarende til 3 års aftalt løbende præmie kunne fradrages (privat ordning) henholdsvis bortses fra (ordning i ansættelsesforhold) mere end svarende til differencebeløbet mellem det oprindeligt aftalte bidrag til kapitalpension og det efterfølgende gennemførte maksimale bidrag til kapitalpension 25.000 kr. (reguleret efter PSL § 20).