Efter den skematiske gennemgang vil fremstillingen i afsnit A.C.1.2.1 - A.C.1.2.4 blive udvidet med mere uddybende oplysninger vedr. de enkelte ordninger.

Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til ordninger omhandlet under afsnit A.C.1.2.1 - A.C.1.2.4 vil blive gennemgået i afsnit A.C.1.3.

Beskatnings- og afgiftsreglerne for de samme ordninger vil blive gennemgået under afsnit A.C.1.4.

Beskat-ningsform Tegnings-alder senest Udbetaling til forsik-ringstageren tidligst (note 7)

Udbetaling til forsikringstageren senest

Begunstiget Forsikrings-tager/ kontohaver Pensions-aftale Udbetaling
Pensions-ordning med løbende udbeta-linger PBL § 2
Note 1)
Intet krav

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet.

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller tidligere invaliditet .

Ved død (overle-velsesrente)

Nærmeste pårørende Note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), samt børn, stedbørn og samlevers børn under 24 år

Forsikrede og forsik-ringstageren skal være samme person (ejeren).
U. over-levelses-rente
Note 12)

Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Løbende livsbetin-gede ydelser Note 8)
Ratefor-sikringer i pensions-øjemed PBL § 8, Note 1) og 3)

Fra d. 1. juli 2009:
Intet krav

Note 5)

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
 Ved det 60. år eller ved tidligere invaliditet n.

For rateforsik-ringer omfattet af PBL § 15A kan udbetaling tidligst ske 5 år efter oprettelsen af policen  Note 6) 

Sidste rate skal senest udbetales på policedagen 25 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Sidste rate på policedagen (dvs. årsdagen for den dag, hvor policen er oprettet)  efter det fyldte 85. år

Nærmeste pårørende Note 10)
eller ægte-fælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn eller disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger
Forsikrede og forsikrings-tageren skal være samme person (ejeren) Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Lige store rater over mindst 10 år

Rateop-sparing i pensions-øjemed PBL § 11 A, Note 2)

Fra d. 1. juli 2009:
Intet krav

. Note 5)

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere inva-liditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
 Ved det 60. år eller ved tidligere invaliditet

For rateopspa-ringer omfattet af PBL § 15 A kan udbetaling tidligst ske 5 år efter oprettelsen af ordningen  Note 6) 

Sidste rate skal udbetales senest 25 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen.

For ordninger oprettet før 1. maj 2007: 
Sidste rate skal udbetales senest i det kalenderår, hvor kontohaveren fylder 85 år

Nærmeste pårørende note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt),  samlever note 11), livsarvinger, stedbørn og disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger

Kontoen skal ejes af konto-haveren

Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af kontoen

Rater over mindst 10 år

Kapitalfor-sikringer i pensions-øjemed PBL § 10, Note 1) og 4)

Fra 1. januar 2010:
Intet alderskrav Note 9).

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller tidligere invaliditet

Senest policedagen 15 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Policedagen efter det fyldte 75. år

Nærmeste pårørende Note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn eller disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger Forsikrede og forsikrings-tageren skal være samme person (ejeren) Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Kapital-udbetaling
Opsparing i pensions-øjemed PBL § 12, Note 2)

Fra 1. januar 2010:
Intet alderskrav Note 9)

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller tidligere invaliditet .

Senest 15 år efter, at kontoha-veren når efterløns-alderen

For ordninger oprettet før 1. maj 2007.Ved det fyldte 75. år.

Nærmeste pårørende Note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn og disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger Kontoen skal ejes af konto-haveren Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af kontoen Kapital-udbetaling

Note 1: Forsikringer skal være oprettet i livs - eller pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i livsforsikringsselskaber, som efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftsted, jf. lov om finansiel virksomhed § 30, stk. 1, 4 og 7-10, lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. sepember 2010, eller har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed,og som told og skatteforvaltningen har godkendt. Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer, jf. også afsnit A.C.1.1.8 og A.C.1.2.2.

Note 2: Opsparingen skal foretages i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10 i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstituvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.

Kompetencen til at godkende en anden institution efter PBL § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og PBL § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. er henlagt til told- og skatteforvaltningen. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten.

Dispensationsbestemmelsen i PBL § 12, stk. 1, nr. 1, har kun fundet anvendelse i ganske særlige tilfælde og stort set kun på kapitalpensionsfonde oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. Godkendelse efter PBL § 11 A, stk. 1, nr. 1, er kun indrømmet over for fonde, der i forvejen havde opnået godkendelse efter PBL § 12, stk. 1, nr. 1.

Note 3: Efter PBL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder denne. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 75 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må der ikke gives ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen.

Note 4: Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt (livsbetinget). Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans fyldte 75. år for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må en ren dødsfaldsforsikring ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end gørste policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor forsikringssummen udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død forinden. Hvis forsikringen ikke er en dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved det fyldte 60. år, medmindre Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder og det skal senest ske ved det fyldte 75. år eller første policedag herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007.For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må udbetalingen tidligst ske på det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen og det skal senest ske 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. .

Note 5: Med virkning fra d. 1. juli 2009 er aldersgrænsen for oprettelse af ratepensionsordninger, og reglerne om beregning af forhøjelsesgrundlag efter opnåelse af efterlønsalderen ophævet.

Ratepensionsordninger kan nu uanset den forsikredes/kontohaverens alder oprettes uafhængigt af tidligere ordninger, og behøver ikke at være oprettet i samme pensionsinstitut.

Ophævelsen af alderskravet til, hvornår en ratepension senest skal være oprettet betyder at det senest mulige oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at en ratepensionsordning skal udbetales over mindst 10 år.

Da der for en rateforsikring ikke kan aftales et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end 1. policedag 25 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen, betyder det, at en rateforsikring ikke kan oprettes senere end 15 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen. Er efterlønsalderen på 60 år, fremgår det af bemærkningerne til L200 vedtaget som lov nr. 412 af 29. maj 2009, at rateforsikringen derfor skal være oprettet inden det fyldte 75. år. Ved en efterlønsalder på 62 år. dog inden den forsikrede fylder 77 år.

For rateopsparinger er det seneste tidspunkt for udbetaling af sidste rate kalenderåret 25 år efter opnåelse af efterlønsalderen. En rateopsparing skal derfor være oprettet inden udgangen af det kalenderår, hvor kontohaveren er fyldt 75. år, når efterlønsalderen er 60 år. Er efterlønsalderen 62 år, skal rateopsparingen være oprettet inden udgangen af det kalenderår, kontohaveren fylder 77 år. De til og med d. 30. juni 2009 gældende regler om aldersgrænse ved oprettelse af ratepensioner, herunder om forhøjelser af indbetalinger efter aldersgrænsen er beskrevet i LV 2009-1 Note 5

Note 6:Med virkning fra d. 1.7.2009 er reglen om, at udbetaling af rater først kan påbegyndes 5 år efter ordningens oprettelse ophævet. Reglen er dog ikke ophævet for ratepensionsordninger omfattet af PBL § 15A (ophørspensioner), og gælder derfor fortsat for disse ordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1, nr. 8 og 16. 

De til og med d. 30. juni 2009 gældende regler om det tidligste tidspunkt for udbetaling af ratepensioner er beskrevet i LV 2009-1 Note 6

Note 7: Lavere pensionsalder kan godkendes af Skatterådet. Følgende persongrupper har fået godkendt lavere pensionsalder:

    • piloter i Cimber Air A/S, 55 år,
    • piloter i Conair, 55 år,
    • piloter i Falck, 55 år,
    • piloter i Faroe Airways, 55 år,
    • piloter i Flying Enterprise, 55 år,
    • flyvende personel samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år,
    • kontraktansatte piloter i Forsvaret, 55 år,
    • Pilotforeningen for Grønland, 55 år,
    • statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år,
      den lavere pensionsalder gælder også pensionsordninger oprettet d. 1. maj 2007 eller senere jf. SKM2007.514.SR 
    • piloter, stewarder, stewardesser, pursers i Maersk-air, 55 år,
    • piloter, stewarder, stewardesser, pursers og flight engineers i Premiair A/S, 55 år,
    • piloter, stewarder og stewardesser i SAS, 55 år,
    • piloter og flight engineers i Star Air I/S, 55 år,
    • piloter, stewarder, stewardesser og flight engineers i Sterling Airways,  55 år,
    • stewarder, stewardesser, flight engineers og piloter i Sterling European Airlines, 55 år,
    • piloter i Terma A/S, 55 år,
    • militært ansatte konstabler, flyve-, marine-, og overkonstabler, marineoverkonstabler, korporaler i Forsvaret, 60 år,
    • militært ansatte flyve- og marinespecialister i Forsvaret, 60 år,
    • militært ansatte sergenter, over-, senior-, og chefsergenter, 60 år,
    • sergenter i Forsvaret (gl. ordning), 45 år,
    • A-officerer, 52 år henholdsvis 55 år,
    • søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 år henholdsvis 55 år,
    • balletdansere ved Det kongelige Teater, 40 år,
    • balletdansere ved Peter Schaufuss Balletten, 40 år (kun ordninger, hvor der er indgået aftale med arbejdsgiveren, medens den pågældende balletdanser er ansat ved PSB eller et andet tilsvarende dansk eller udenlandsk balletkompagni),
    • korsangere i Det Kongelige Operakor, 53 år,
    • operasolister under Dansk Skuespillerforbund, 56 år,
    • hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år,
    • inkassoinspektører i forsikringsselskabet Danmark, 55 år,
    • inkassoinspektører i Dansk Spareselskab, 55 år,
    • assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år,
    • dykkere i Svitzer, 55 år,
    • overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.

Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares denne, uanset ejeren fortsætter indbetalingerne til ordningen. Videreføres ordningen med en ny arbejdsgiver i et nyt ansættelsesforhold, må ordningen dog anses for en ny pensionsordning. For den "nye ordning" gælder de almindelige vilkår, medmindre den også omfattes af godkendelsen.

Note 8: Alderspensionen skal enten udbetales livsvarigt PBL § 2, nr. 4, litra a, eller som en ophørende pension over mindst 10 år PBL § § 2, nr. 4, litra b. Bestemmelserne i PBL §§ 5 A og 5 B medfører, at udbetalingsperioden for en ophørende alderspension i visse tilfælde kan være mindre end 10 år. Se nedenfor under A.C.1.2.1.

Note 9: .Fra d. 1. januar 2010 gælder der ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af kapitalpensionsordninger. Fra dette tidspunkt kan kapitalpensionsordninger nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen.
Opretter en ejer, der allerede har en kapitalpensionsordning en ny kapitalpensionsordning, kan den nye kapitalpensionsordning oprettes i et andet pensionsinstitut end det, hvor den tidligere ordning er oprettet.  

Note 10: Fortolkningen af nærmeste pårørende findes i lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, jf. § 5a i lov nr. 293 af 24. april 1996 med senere ændringer. Herefter anses den pågældende ægtefælle for indsat som begunstiget eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, kontohaverens børn, eller hvis børn heller ikke efterlades, kontohaverens arvinger.

Note 11: Der kan indsættes en navngiven person, som har fælles bopæl med forsikrede/ kontohaver på indsættelsestidspunktet, jf. PBL §§ 5, stk. 2, 8, nr. 4, 10, nr. 4, 11 A, stk. 1, nr. 5 og 12, stk. 1, nr. 4. Bopælskravet svarer grundlæggende til bopælskravet efter boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d. Det vil sige, at fælles bopæl i de fleste tilfælde kan dokumenteres ved folkeregisterattester. At parterne ikke har fælles folkeregisteradresse på indsættelsestidspunktet, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles bopæl.

Dokumentationen kan i disse tilfælde tilvejebringes ved mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt. Da dokumentationen vedrører bopælsforholdene på indsættelsestidspunktet, kan den enten tilvejebringes i forbindelse med indsættelsen af samleveren eller når pension til samleveren bliver aktuel.

Derimod skal skattemyndigheder og pensionsinstitutter ikke foretage nogen vurdering af samlivsforholdets nærmere karakter. Det kræves ikke, at der er tale om et egentligt parforhold, ligesom bopælskriteriet ikke udelukker, at samleveren kan være en slægtning til afdøde. I modsætning til de øvrige personer, der kan begunstiges, skal samleveren indsættes med navns nævnelse, og der kan kun indsættes én samlever, selv om bopælskravet måtte være opfyldt af flere.

Endvidere kan en samlevers livsarvinger indsættes som begunstigede.

Note 12: En overlevelsesrente kan tegnes med ejerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles bopæl med ejeren, som forsikret, jf. PBL § 4, stk. 2. For så vidt angår bopælskravet mv. se under note 11.

Efter PBL § 2 skal en af bestemmelsen omfattet ordning gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). Efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ATP imidlertid udbetales som kapitaliserede engangsbeløb. Dette sker efter PBL § 29 B mod betaling af en afgift på 40 pct.

Bestemmelsen omfatter følgende ordninger:

1. Tjenestemands-
pension
Herved forstås pensionsordninger, hvor staten eller en kommune udbetaler løbende, livsbetingede pensioner som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, en regions eller kommunens tjeneste (PBL § 2, nr. 1). I tjenestemandspensionsordninger indbetales der ikke bidrag til afdækning af pensionsforpligtelsen.

Ved ansættelsen får tjenestemanden undertiden mulighed for selv at indbetale et engangsbeløb til forhøjelse af pensionsancienniteten. For sådanne engangsindskud er der fradragsret efter reglerne i PBL § 18. Pensionsudbetalinger (alderspension og ægtefællepension) skal medregnes til den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst i udbetalingsårene. Pensionen indgår i den personlige indkomst (PSL § 3, stk. 1). Børnepension efter en afdød tjenestemand medregnes til barnets indkomst, medens børnepensionstillægget til tjenestemandens egen pension medregnes til tjenestemandens indkomst.

I visse tilfælde er der mulighed for, at en tjenestemand kan få egne bidrag tilbagebetalt efter reglerne i lønnings- og pensionsloven af 1958. Sådanne udbetalinger er afgiftspligtige efter samme regler som udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser.

Pensionsordninger for personer, der er ansat i det offentlige i henhold til overenskomst mellem stat og kommune og den pågældendes faglige organisation, er ikke tjenestemandspension i pensionsbeskatningslovens forstand. Ordninger af denne art afdækkes ved indbetaling af bidrag fra arbejdsgiveren og i reglen også fra den ansatte. Pensionsordninger for overenskomstansatte etableres ofte i form af pensionskasseordninger, men kan også bestå i forsikringsordninger eller kapitalpension.

Pensionsordninger for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004 er omfattet af bestemmelserne om tjenestemandspension, hvorimod pensionsordninger for medlemmer af folketinget ikke kan antages at være omfattet af bestemmelsen. Der henvises til Finansministerens svar på spørgsmål 7 i bilag 1, til betænkning om beskatninger af pensionsordninger m.m. afgivet den 13. maj 1971.

2. Pensionsordninger,
der modtager
statsstøtte
Statsunderstøttede pensionsordninger som nævnt i PBL § 2, nr. 2, omfatter pensionsordninger med løbende udbetalinger for ansatte i institutioner, hvis drift og dermed pensionsudgifter helt eller delvis betales af staten. Bestemmelsen omfatter endvidere ordninger, der formelt er organiseret som selvstændige pensionskasser, men som reelt finansieres af staten gennem dækning af pensionskassens underskud.

Hvis der i en statsunderstøttet pensionskasse er bestemmelser om, at de ansatte yder bidrag, som tilbageholdes i lønnen, skal disse bidrag holdes uden for de ansattes skattepligtige indkomst efter PBL § 19.

I SKM2002.138.LSR ændrede Landsskatteretten som følge af et retsforlig en afgørelse af en bindende forhåndsbesked, således at foretagne egenindbetalinger til en fransk statspension blev anset for fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen for indbetalingsåret.

3. Arbejdsmarkedets
Tillægspension
ATP-ordningen giver ret til løbende, livsbetingede ydelser fra folkepensionsalderen . Ordningen omfattes af PBL § 2, nr. 3.

Både arbejdsgiveren og den ansatte har pligt til at bidrage til ordningen. Bidraget betales med 1/3 af lønmodtageren og 2/3 af arbejdsgiveren, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 15.

Private og offentlige arbejdsgivere, der ikke udbetaler løn til ansatte under sygdom, indbetaler sædvanligt ATP-bidrag af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Formålet hermed er at sikre, at den ansatte ikke får forringet sin ATP-pension på grund af sygeperioder.

Bidrag til ATP skal ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Dette gælder både arbejdsgiverens og lønmodtagerens del (§ 19).

I PBL § 19, stk. 2 fastslås, at personer, der ikke er lønmodtagere, heller ikke skal medregne andre indbetalinger til ATP, der foretages af kommunale myndigheder, arbejdsløshedskasser eller Arbejdsdirektoratet, i de tilfælde, der er opregnet i §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Omfattet af § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om obligatoriske ATP-indbetalinger er bl.a. arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, lønmodtagere, der oppebærer dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, og personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 52 og 74d i lov om en aktiv socialpolitik, eller §§ 42 0g 43 i lov om social service.

Omfattet af § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om frivillige ATP-indbetalinger er bl.a. modtagere af efterløn, overgangsydelse, fleksydelse og delpension.

Bestemmelsen fritager de pågældende ledige, kontanthjælpsmodtagere, pensionister m.fl. fra en forpligtelse til at medregne ATP-indbetalingerne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Efter ATP-loven er der mulighed for, at et medlem, der overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed, kan opretholde ordningen mod selv at indbetale bidragene, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 2, stk. 2. For sådanne indbetalinger er der fradragsret efter PBL § 18.

4.Ydelser fra
pensionskasser,
der er omfattet
af tilsynsloven
eller af loven om
forsikrings-
virksomhed
Efter lov om tilsyn med firmapensionskasser kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med løbende ydelser, uden at der sker afdækning af forpligtelsen, dvs. at arbejdsgiverens pensionstilsagn skal "afdækkes" ved tegning af en forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, således at pensionsmidlerne er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære.

Pensionskasser, der omfattes af lov om tilsyn med firmapensionskasser, har til formål at sikre pension i form af alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension ved ansættelse i en privat virksomhed.

Pensionskasser, der omfattes af lov om finansiel virksomhed, har større virkefelt. Disse pensionskasser (de såkaldte tværgående pensionskasser) har til formål at sikre tilsvarende pension efter ensartede regler for medlemmer, der enten er uddannet indenfor bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art. Under tværgående pensionskasser hører endvidere pensionskasser, hvis medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende inden for samme branche.

Der er ingen forskel i den skattemæssige behandling af pensionsordninger i firmapensionskasser og tværgående pensionskasser. Begge former for pensionskasseordninger er omfattet af PBL § 2, nr. 4, jf. § 3.

Bidrag til en pensionskasse som nævnt ovenfor skal holdes uden for den skattepligtige indkomst, hvis ordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold PBL § 19 Er ordningen oprettet uden for et ansættelsesforhold, er der fradragsret for bidragene efter PBL § 18. Det samme gælder, hvis den ansatte selv fortsætter bidragsbetalingen efter fratræden eller foretager et kapitalindskud.

Løbende udbetalinger fra pensionskasser medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst jf.PBL § 20, stk. 1, nr. 1, og indgår i den personlige indkomst jf. PSL § 3, stk. 1).

Andre udbetalinger end løbende udbetalinger er afgiftspligtige. Det gælder således udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser (PBL § 29, stk. 1). Har en pensionskasse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, er udbetalingen fra forsikringen ved et medlems død dog skatte- og afgiftsfri, da gruppelivsforsikringen behandles som en selvstændig ordning efter PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1, jf. PBL § 56, stk. 3.

Medlemmer af en pensionskasse, der overgår til begrænset dækning, anses ikke for at have to pensionsordninger i PBL § 29, stk. 3's forstand, SKM2010.364.SR.

For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden Finanstilsynets samtykke. En pensionskasse havde for medlemmer, der på grund af helbredsforhold mv. ikke kunne optages på normale vilkår, oprettet en opsparingsordning, hvor de opsparede midler som hovedregel skulle anvendes til køb af livrente ved pensioneringen mv. Også denne ordning ansås som en pensionsordning med løbende udbetalinger, skd. 1976.38.211.

5. Pensionsfonde godkendt efter PBL § 6
Pensionskasser, pensionsfonds og lign., der ikke er omfattet af tilsynsloven eller af loven om finansiel virksomhed , men som virker her i landet og har til formål at udbetale pension i overensstemmelse med reglerne i PBL, kan godkendes af told- og skatteforvaltningen med den virkning, at pensionsordningerne behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger, jf. PBL § 6. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten. Hjemlen er stort set kun anvendt til at godkende fonds, der var oprettet før PBL's ikrafttræden.

6.Ydelser i henhold til en forsikring
Ydelserne fra pensionskassen eller i henhold til en forsikring skal have karakter af:

a. Alderspension,

 Alderspension i form af en livrente er en livsbetinget løbende pension, der bliver udbetalt til pensionsopspareren, eksempelvis månedligt. Normalt er en livrente livsvarig jf. PBL § 2, nr. 4, litra a, men den kan også være ophørende jf. PBL § 2, nr. 4 litra b.

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal være oprettet i en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab. Er alderspensionen ikke er livsvarig, men løber over eksempelvis 10 eller 15 år, er ordningen en ophørende livrente. En ophørende livrente skal give ret til udbetalinger i mindst 10 år. Det er en betingelse, at pensionsopspareren er i live, dvs. at udbetalingen er livsbetinget. Dør pensionsopspareren inden det fastsatte antal år er gået, stopper udbetalingerne.

 Både en livsvarig og en ophørende livrente kan være med eller uden garanti efter PBL § 5. Indeholder livrenten en garanti, vil der, når pensionsopspareren dør, ske udbetaling i garantiperioden til de begunstigede, medmindre garantiperioden forinden er udløbet.

Udbetaling begynder tidligst ved opnåelse af efterlønsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet (se note 7, afsnit A.C.1.2). For ordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetalingen tidligst begynde ved det 60. år. Med virkning for ordninger, der oprettes, og for medlemmer, der indtræder i en allerede oprettet kollektiv ordning, den 9. maj 1995 og senere, gælder det, at alderspensionen skal udbetales over mindst 10 år, jf. lov nr. 431 af 14. juni 1995, § 1, nr. 1. Herfra gøres der dog i PBL § 5 A og § 5 B, der har virkning fra samme dato, visse undtagelser.

 Fra og med indkomståret 2010 er det vigtigt at skelnes mellem livsvarige livrenter og ophørende livrenter, fordi fradragsmulighederne for ophørende livrenter er blevet begrænset. Indbetalinger og præmier til ophørende livrenter og ratepensioner er fra og med indkomståret 2010 omfattet af en beløbsgrænse, der for indkomståret 2011 er på 100.000 kr. (2010: 100.000 kr.), jf. PBL § 16, stk. 2. Se nærmere herom i afsnit A.C.1.3.4 og A.C.1.3.5

Forsikringer og pensionsordninger omfattet af PBL § 5 A og § 5 B er også ophørende livrenter.

PBL § 5 A giver mulighed for, at alderspensionen kan være sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år. Der kan således altid tegnes ordninger, hvor den ophørende del af alderspensionen under 10 år kompenserer for manglende adgang til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 67. år, for personer, der den 1. juli 1999 eller senere fylder 60. år, dog det fyldte 65. år. Ved folkepension forstås både grundbeløb, pensionstillæg og særlig pensionstillæg.

Den kortvarige alderspension skal kompensere for manglende adkomst frem til tidspunktet for opnåelse af folkepension. Kompensationen er fastsat til et maksimalt beløb, som reguleres årligt. Beløbet udgør 119.900 kr. i 2011 (2010: 119.900 kr.). En § 5 A-ordning er ikke bundet til et bestemt begyndelses- og ophørstidspunkt.

Hvor en persons fratrædelse er tilrettelagt og aftalt med arbejdsgiveren med henblik på pensionering på et givet tidspunkt, men hvor personen afskediges forinden, har man fundet, at det skal være muligt for personens tidligere arbejdsgiver i forbindelse med afskedigelsen at tegne en ophørende forsikring under 10 år, der alene skal kompensere for manglende løn og lignende vederlag, indtil personen når den oprindelige forudsatte pensionsalder og således kan aktivere sine øvrige pensionsordninger. Dette giver PBL § 5 B nu mulighed for. Betingelsen er,

1. at alderspensionen skal opfylde betingelserne i PBL § 2, nr. 4,

2. at alle indbetalinger foretages af den tidligere arbejdsgiver,

3. at udbetalingerne udgør kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Hvis betingelserne som angivet er opfyldt, kan en kortvarig alderspension med løbende udbetalinger oprettes som en enkeltstående ordning. Der vil ikke gælde bundne begyndelses- og ophørstidspunkter for den kortvarige ordning.

Lovens ordlyd kræver som nævnt, at der er aftalt et fratrædelsestidspunkt med arbejdsgiveren, men at dette ikke overholdes, fordi arbejdstageren afskediges før dette tidspunkt. Hvis arbejdstageren afskediges men der ikke er indgået en fratrædelsesaftale med arbejdsgiveren finder SKAT derfor ikke, at der imod lovens klare ordlyd kan stilles et andet ikke aftalt tidspunkt i stedet for f.eks. folkepensionsalderens indtræden ved det 67. år eller det 65. år.

For ordninger oprettet før den 9. maj 1995 er udbetalingsperiodens længde ikke reguleret i pensionsbeskatningsloven. Med virkning fra 1. januar 2010 er en sådan ordning omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra a, hvis der er aftalt livsvarige udbetalinger. Er udbetalingerne ikke livsvarige, men ophører på et nærmere aftalt tidspunkt, er ordningen omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b. Det gælder også, selvom den aftalte udbetalingsperiode er mindre end 10 år.

Skattemyndighedernes praksis, der gik ud på, at udbetalingsperioder på mindre end 5 år bevirkede, at ordningen ikke kunne anses for en pensionslignende ordning i henhold til PBL § 2, nr. 4, er blevet underkendt af Landsretten i TfS 1996, 6 ØLD. Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at Landsrettens dom kun har betydning for ordninger oprettet inden den 9. maj 1995, hvor skatteyderen som i den foreliggende sag ved ordningens oprettelse direkte har forbeholdt sig en senere ændring af udbetalingsperioden (så den er mindre end 5 år) eller dette i øvrigt følger umiddelbart af den oprindelige forsikringsaftale, jf. TfS 1996, 323 DEP.

Ny tekst startSKM2011.432.SR Medlemmerne af en firmapensionskasse har ret til en livsvarig løbende alderspension fra det fyldte 65. år. Fra det tidspunkt medlemmet modtager bl.a. folkepension og ATP, bliver pensionsydelsen fra pensionskassen reduceret med disse ydelser. Medlemmets alderspension består derfor dels af en livsvarig løbende alderspension, der er omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra a, og dels af en ophørende alderspension, der udgør den forhøjelse af pensionsydelsen, som medlemmet opnår i tiden fra pensioneringen og indtil medlemmet får folkepension, ATP m.v. Forhøjelsen af pensionsydelsen kompenserer medlemmet for den manglende adkomst til folkepension og ATP, og er derfor omfattet af PBL § 5A, og PBL § 2, nr. 4, litra b. Den del af arbejdsgiverens indbetaling til pensionskassen, der anvendes til ophørende alderspension, er omfattet af fradragsloftet på 100.000 kr. årligt jr. PBL § 16, stk. 2.
Får et medlem bevilliget tidlig pension mellem det 60. år og det 65. år, finansiere medlemmet en del af den tidlige pension ved en reduktion af de fremtidige pensionsudbetalingerne, resten finansieres af arbejdsgiveren ved yderligere indbetalinger til pensionskassen. Pensionsudbetalingerne fra medlemmets faktiske pensioneringstidspunkt og indtil medlemmets 65. år, udgør en kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold jf. PBL § 5B og er samtidigt en ophørende alderspension med udløb ved medlemmets 65. år omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b. Den yderligere indbetaling fra arbejdsgiveren er omfattet af fradragsloftet på 100.000 kr. årligt jr. PBL § 16, stk. 2.
I en del tilfælde vælger pensionskassen og arbejdsgiveren, at medlemmet ikke skal tåle reduktionen af de fremtidige livsvarige pensionsydelser. Arbejdsgiveren må derfor forøge sin indbetaling til dækning af den nedgang i de livsvarige pensionsydelser, medlemmet skulle have haft. Arbejdsgiverens indbetalinger til finansiering af denne del af den livsvarige løbende pension er omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra a, og medlemmet har fuld bortseelsesret efter PBL § 19 for denne del af arbejdsgiverens indbetalinger.Ny tekst slut

b. Invalidepension.

Da udtrykket "invalidepension" ikke er defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad der skal være indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd. 1975.33.91 og Told Skat Nyt 1992.21.640 (TfS 1992, 465 VLD) og SKM2009.505.HR, jf. også afsnit A.C.1.2.4.2.

Forsikringsselskaberne anser normalt en forsikring med dækning ved nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 50 pct. for en "invalidepension" omfattet af PBL § 2 nr. 4, litra c. Som nævnt kan skattemyndighederne dog ikke stille krav om, at forsikringen først dækker ved nedsættelse af erhvervsevnen med en bestemt procentgrad, for at der kan ske fradrag efter PBL § 2 nr. 4, litra c. 

Der skal ikke beregnes AM-bidrag af udbetalingerne fra en erhvervsevnetabsforsikring omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b (nu c). Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk.1, nr. 7 var ikke opfyldt, da der ikke var grundlag for at fastslå, at der har foreligget en praksis, hvorefter der er opkrævet AM-bidrag af invalidepensioner omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b (nu c) SKM2010.451.ØLR.

Overgangs-
regler, skade-
forsikringsselskaber
For at forhindre, at der skal ske besparelse i pensionsafkastbeskatning ved oprettelse af invalideforsikringer i skadeforsikringsselskaber eller ved skattefri overførsel af invalideforsikringer til skadeforsikringsselskaber skal forsikringer som nævnt i PBL § 2, stk. 4, oprettes i livsforsikringsselskaber. Reglerne i PBL §§ 18 og 19 om fradrag henholdsvis bortseelsesret er bortfaldet for præmier til invalideforsikringer i skadeforsikringsselskaber, der er oprettet den 1. januar 1996 eller senere.

De tidligere gældende regler om fradragsret finder dog fortsat anvendelse for forsikringer, der er oprettet før den 1. januar 1996 med nedenstående undtagelser:

  • Fra og med indkomståret 1996 finder PBL §§ 18 og 19 kun anvendelse for invalideforsikringer i skadeforsikringsselskaber, der er oprettet før den 1. januar 1996, hvis forsikringen inden den 1. juli 1996 overdrages med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996 til et livsforsikringsselskab, jf. lov nr. 306 af 24. april 1996, § 3.
  • Fra og med den 13. december 1994 finder PBL §§ 18 og 19 ikke anvendelse for forsikringer i skadeforsikringsselskaber, hvis indbetalingen til skadeforsikringsselskabet må anses for at hidrøre fra en udbetaling fra en tilsvarende ordning i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.
  • For så vidt angår reglerne om overførsel i PBL § 41 gælder det, at fra og med 30. november 1994 finder bestemmelserne i PBL § 41 ikke anvendelse ved overførsel til en forsikring i et skadeforsikringsselskab. Indtil den 1. januar 1996 finder PBL § 41, stk. 3, fortsat anvendelse ved overførsel af forfaldne præmier, som højst må dække risikoen for et år frem i tiden, og kun når præmierne overføres til en ordning i et skadeforsikringsselskab, som ikke umiddelbart kan etableres i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse.

I SKM2004.466.LR ønskede et forsikringsselskab at foretage nytegning af erhvervsudygtighedsforsikringer i et skadeforsikringsselskab, hvor fradragsretten var bortfaldet. Ligningsrådet tiltrådte, at ordningerne var omfattet af PBL § 53 A efter nytegning. Der blev lagt afgørende vægt på, at selskabet ville stille krav om nye helbredsoplysninger fra forsikringstagerne, og at helbredsoplysningerne ville blive behandlet på normal måde. 

c. Pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle eller samlever.

d. Samleverpension.

Loven giver endvidere mulighed for at oprette en særlig samleverpension ved siden af ægtefælle- eller samleverpension. Den særlige samleverpension giver også mulighed for at indrette ordningen, så samlevere ganske vist kan få pension, men en lavere pension end den, der tilkommer en ægtefælle. Der er i denne sammenhæng to definitioner af en samlever. Samleveren er defineret

1. som en person, der:

  • kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med pensionsopspareren, dvs. der må ikke være tale om slægtskab i den ret op- og nedstigende linje mellem de to parter (dvs. relationer inden for børn-forældre-bedsteforældre-oldeforældre), og parterne må ikke være hel- eller halvsøskende. Ingen af parterne må leve i et bestående ægteskab/ registreret partnerskab; efter lovens motiver må de derimod gerne sidde i uskiftet bo, selv om det hindrer dem i at indgå ægteskab/registreret partnerskab umiddelbart.
  • er betænkt i et testamente, som pensionsopspareren har oprettet mindst 3 måneder før sin død med en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle (dvs. halvdelen af boet, hvis pensionsopspareren ikke har livsarvinger, 1/6 af boet, hvis der er livsarvinger). Pensionskasser og forsikringsselskaber bør ved udbetaling sikre sig dokumentation for, at kravene til testamente er opfyldt.
  • har fælles bopæl med pensionsopspareren ved dennes død og
  • har haft fælles bopæl med afdøde i mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet. (Et samliv, der alene er ophævet på grund af plejehjemsanbringelse eller lign., ligestilles dog med bestående samliv), eller

2. som en navngiven person, der lever sammen med pensionsopspareren ved indsættelsen.

De to samleverdefinitioner er ligeværdige alternativer. Den første definition muliggør indførelse af samleverpension i kollektive pensionsordninger, hvor pensionsinstituttet ikke mener at kunne håndtere individuelle indsættelser, men der er efter lovens motiver fri adgang til at anvende den anden definition i kollektive ordninger. Bopælskravet svarer grundlæggende til bopælskravet efter BAL § 1, stk. 2, litra d. Det vil sige, at fælles bopæl i de fleste tilfælde kan dokumenteres ved folkeregisterattester.

At parterne ikke har fælles folkeregisteradresse på indsættelsestidspunktet, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles bopæl. Dokumentation kan i disse tilfælde tilvejebringes ved mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt. Da dokumentation vedrører bopælsforholdene på indsættelsestidspunktet, kan den enten tilvejebringes i forbindelse med indsættelsen af samleveren, eller når pension til samleveren bliver aktuel.

Pensionsordningen skal i vilkår, regulativer m.v. på samme måde definere, hvad der forstås ved samlevere, som betingelse for at tillade, at samlevere kan oppebære ydelsen. En pensionsordning, der omfatter pension til samlevere, men som ikke indeholder en af de to mulige definitioner af samlevere, falder ikke ind under skattereglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit 1, men henføres i stedet til PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1 eller 3.

Begge definitioner indeholder et bopælskrav, hvorimod skattemyndigheder og pensionsinstitutter ikke skal foretage nogen vurdering af samlivsforholdets nærmere karakter. Det kræves ikke, at der er tale om et egentligt parforhold, ligesom bopælskriteriet ikke i sig selv udelukker, at samleveren kan være en slægtning til afdøde. Der kan dog kun optræde én person som berettiget til ægtefælle- eller samleverpension eller til samleverpension, selv om bopælskravet på samme tid kan være opfyldt af mere end én person.

Lovens betingelser er minimumsbetingelser. Der er intet krav om, at samleverpension skal indgå i ydelsessammensætningen, eller at samlevere skal have adgang til ægtefælle- eller samleverpension overhovedet. I de tilfælde, hvor samleveren har disse muligheder, kan der i vilkårene for pensionsordningen aftales yderligere betingelser. Det kan således f.eks. aftales, at en samlever, der er indsat med navns nævnelse, tillige skal have levet sammen med afdøde ved dødsfaldet og/eller have gjort det i en vis periode for at kunne oppebære ydelsen.

e. Børnepension

Pension til efterlevende børn, herunder stedbørn eller en samlevers børn, dog længst til børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

7. En før januar 1972 oprettet ordning, der omfattes af PBL § 7
En sådan ordning beskattes efter reglerne i PBL afsnit I. Der kan være tale om ordninger med udbetaling før det fyldte 60. år eller ordninger til fordel for andre pårørende end ægtefælle og børn, f.eks. forældre, søskende, svigerbørn m.v. Hvis begunstigelsesbestemmelsen ændres, skal PBL's regler herom følges.

Hvis bidragene til en sådan ordning forhøjes, eller der foretages kapitalindskud, skal ordningen eller den del, der svarer til forhøjelsen, opfylde betingelserne i PBL kap. 1. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forhøjelse, hvis der før 1. januar 1972 er truffet aftale om, at bonus skal tilskrives ordningen.

Supplerende engangsydelse, PBL § 29 A
I PBL § 29 A kan der i forbindelse med pensionering eller død udbetales en supplerende engangsydelse fra en pensionskasse. På trods af denne mulighed er den del af opsparingen, der anvendes til engangsydelsen, en del af pensionsordningen med løbende udbetalinger.

Dette er imidlertid ikke til hinder for, at den del af det årlige pensionsbidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de supplerende engangsydelser, skal medregnes under beløbsgrænsen for indbetalinger til kapitalpensionsordninger i PBL § 16, jf. PBL § 29 A, stk. 2. Beløbsgrænsen udgør i 2011 46.000 kr. (2010:46.000 kr.). Se i øvrigt afsnit A.C.1.2.4.4 og A.C.1.4.1.

Det årlige bidrag skal medregnes, uanset om medlemmet har mulighed for senere at fravælge sin engangsydelse eller få den helt eller delvist konverteret til løbende ydelser. Reglen finder dog ikke anvendelse for bidragsdele, som medgår til finansiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser.

Fradrag for bidrag, der er anvendt til finansiering af supplerende engangsydelser, kan ikke nedsætte den personlige indkomst til et lavere beløb end 0 kr. Bevirker bidrag til den supplerende engangsydelse således, at arbejdstagerens indkomst bliver negativ, skal en til det negative beløb svarende del af bidraget medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. PBL § 21, 2. pkt. Samme beløb kan herefter tilbagebetales uden betaling af afgift efter PBL § 21 A, stk. 1, 3. pkt.

Bevirker bidraget at skatteyderens samlede indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelse overstiger ejerens personlige indkomst, kan det overskydende beløb, der ikke opnås fradrag for efter PBL § 18, tilbagebetales uden afgift, jf. PBL § 21 A, stk. 1, 1. pkt.

Bidrag, der af en arbejdstagers arbejdsgivere er indbetalt, henholdsvis af en pensionskasse anvendt til finansiering af supplerende engangsydelser, indgår ved opgørelsen af, om der er indbetalt mere end den i § 16, stk. 1 nævnte beløbsgrænse for indkomståret 2011 46.000 kr. (2010: 46.000 kr.). Er dette tilfældet, skal det overskydende beløb efter bestemmelsen medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige personlige indkomst. PBL § 21 A, stk. 3sikrer herefter, at det overskydende beløb kan tilbagebetales uden afgift.

Ejeren kan ligeledes få udbetalt det beløb, der overstiger den pågældendes personlige indkomst uden afgift, hvor personen slet ikke har haft nogen personlig indkomst, der var skattepligtig i Danmark, samt hvor personen ganske vist har haft personlig indkomst, der er skattepligtig i Danmark, men hvor beskatningsretten til indkomsten er tillagt en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat.

I mange tilfælde kræves tilladelse fra arbejdsgiveren, for at udbetaling er mulig. Der henvises i øvrigt til omtalen i afsnit A.C.1.2.4.4 - A.C.1.2.4.4.6.

Udbetaling af en supplerende engangsydelse sker mod erlæggelse af normal afgift 40 pct. I TfS 1996, 564 DEP har Skatteministeriets Departement udtalt, at der kun skal betales 40 pct. i afgift af en supplerende engangsydelse, som udbetales uafhængigt af alderspensionsdelen efter det fyldte 60. år. Det er således muligt at få engangsydelsen udbetalt ved det fyldte 60. år mod betaling af 40 pct. i afgift, selvom de løbende udbetalinger først påbegyndes senere, f.eks. ved det fyldte 67. år.

Det er en betingelse for reglen om, at der alene skal betales en afgift på 40 pct., at kapitalværdien af engangsydelsen for det enkelte medlem ikke kan overstige 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn.

I den forbindelse kan nævnes, at Departementet har truffet afgørelse om, at 10 pct.'s-grænsen skal fastsættes på grundlag af medlemmets indbetalinger på indbetalingstidspunktet, TfS 1996, 564 DEP.

Departementet har i SKM2005.68.DEP godkendt, at ved overførsel fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en anden pensionsordning efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 7 a kan hele LD-indeståendet overføres til den del af pensionsordningen, der udgøres af supplerende engangsydelse. Der ses således i denne sammenhæng bort fra 10 pct.'s-grænsen. Se nærmere om overførselsmuligheden afsnit A.C.1.9.1, nr. 8. .

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at Departementet i 2001 på tilsvarende måde tillod, at ved overførsel af tilbagebetalt efterlønsbidrag til en pensionsordning kunne hele beløbet overføres til den del af pensionsordningen, der udgøres af supplerende engangsydelse. Se nærmere om tilbagebetaling af efterlønsbidrag afsnit A.C.2.2.2.

Landsskatteretten har i TfS 1996, 747 LSR fastslået at udbetaling af engangsydelse til 40 pct. afgift ikke er betinget af, at modtageren er pensioneret.

Garanterede ydelser, PBL § 5
Efter PBL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser) med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende", jf. FAL § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger.

Det er endvidere muligt at indsætte en samlever defineret som en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen. Om de nærmere betingelser se afsnit A.C.1.2 note 11. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede.

Told- og Skattestyrelsen har i ToldSkat Nyt 1993.18.836 (TfS 1993, 461 TSS) udtalt, at man i relation til begunstigelsesbestemmelsen bliver ved med at være en persons stedbarn, selvom personens ægteskab med den ene af barnets forældre opløses ved f.eks. skilsmisse.

I SKM2006.262.SR spurgte en pensionskasse, om et produkt ville være omfattet af PBL § 5, hvis den garanterede periode ville være variabel alt efter, hvornår pensionskassemedlemmet gik på pension, og hvornår pensionskassemedlemmet døde. Skatterådet svarede ja til at produktet var omfattet af PBL § 5.

For så vidt angår hovedkravene til rateforsikringsordninger se afsnit A.C.1.2. Om fradrags- og bortseelsesregler, se endvidere afsnit A.C.1.3.4 og A.C.1.3.5

En rateforsikring er en kapitalforsikring, hvor det er aftalt, at forsikringssummen udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved den forsikredes død. PBL § 8 fastsætter de krav til forsikringens indhold, som skal være opfyldt, for at forsikringen kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.

Forsikringen skal gå ud på udbetaling af lige store rater over mindst 10 år. Raterne skal tilfalde den forsikrede, hvis denne er i live på udbetalingstidspunkterne. Som begunstiget efter forsikredes død må kun indsættes enten nærmeste pårørende, jf. FAL § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt/frasepareret ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, samt en samlevers livsarvinger jf. PBL § 8, nr. 4, jf. § 5, stk. 2. Rækkefølgen er ikke bundet.

Forsikringen skal oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller opfylder de betingelser, der er beskrevet i afsnit A.C.1.2, note 1 jf. PBL § 8, nr. 1. Det er told- og skatteforvaltningens opfattelse, at rate- og kapitalforsikringer tegnet i tværgående pensionskasser, der af Finanstilsynet har opnået koncession til at tegne sådanne ordninger, er omfattet af PBL § 8 henholdsvis § 10, jf. TfS 2000, 550 TSS. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2, note 1.

Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. PBL § 8, stk. 1, nr. 2. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i PBL § 17 .

Med virkning fra d. 1. juli 2009 er der ingen aldersgrænsen for oprettelse af rateforsikringer. Rateforsikringer kan oprettes uafhængigt af tidligere ordninger, og behøver ikke at være oprettet i samme forsikringsselskab.
Ophævelsen af alderskravet til, hvornår en rateforsikring senest skal være oprettet betyder, at det senest mulige oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at en rateforsikring skal udbetales over mindst 10 år.
Da der for en rateforsikring ikke kan aftales et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end 1. policedag 25 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen, betyder det, at en rateforsikring ikke kan oprettes senere end 15 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen. Er efterlønsalderen på 60 år, fremgår det af bemærkningerne til L200 vedtaget som lov nr. 412 af 29. maj 2009, at rateforsikringen skal være oprettet inden det fyldte 75. år. Ved en efterlønsalder på 62 år dog inden den forsikrede fylder 77 år.

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes på det tidspunkt, forsikrede når efterlønsalderen. Der vil kunne aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før det tidspunkt, hvor den forsikrede når efterlønsalderen. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen. For ordninger oprettet før 1. maj 2007 kan rateudbetalingen tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, med mindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før det fyldte 60. år jf. PBL § 8, nr. 3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år.

For rateforsikringer omfattet af PBL § 15A (ophørspensioner)gælder en særlig regel om, at udbetaling af rater først kan påbegyndes 5 år efter oprettelsen af policen jf. PBL § 8 stk. 1, nr. 3, 2. pkt. 

Invalidesums-forsikring i tilknytning til ratepensionsordning
Der er mulighed for at oprette en invalidesumsforsikring i tilknytning til rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed jf. PBL § 8, stk. 1, nr. 2.

En invalidesumsforsikring er en forsikringsform, hvor der kommer en sum til udbetaling hvis - og kun hvis- den forsikrede oplever en varig nedsættelse af sin funktionsevne inden for en forud aftalt periode. Der er således tale om en ren risikoforsikring.

De pågældende invalidesumsforsikringer skal således dække perioden frem til det tidspunkt, hvor det er aftalt, at rateudbetalingerne skal påbegyndes, og invalidesummen må kun kunne komme til udbetaling ved en nedsættelse af erhvervsevnen på 2/3 eller mere.

Invalidesumsforsikringerne er som udgangspunkt omfattet af PBL afsnit II A, dvs. at præmierne ikke er fradragsberettigede, og eventuelle udbetalinger fra ordningen er skattefrie.

Er invalidesumsforsikringen oprettet i tilknytning til en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, bliver invalidesumsforsikringen imidlertid omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. 

De skattemæssige konsekvenser af en sådan invalidesumsforsikring er, at der er fradrags- eller bortseelsesret for præmien efter samme regler, som gælder for bidrag eller præmier til selve ratepensionsordningen, og at der betales en afgift på 40 pct. af eventuelle udbetalinger fra invalidesumsforsikringen, jf. PBL § 29 C.

De ovenfor beskrevne regler har virkning for ratepensionsordninger, der oprettes den 15. maj 2000 og senere.

De aftaler om ratepensionsordninger der er indgået den 14. maj 2000 eller tidligere, indeholder ikke vilkår om, at der tilknyttes en invalidesumsforsikring. Ved lovændringen er der imidlertid indført hjemmel til, at der kan indgås tillægsaftaler, hvorefter et sådant vilkår kan indgå i aftalen. At loven tillægger sådanne tillægsaftaler skattemæssig betydning, er ikke udtryk for et indgreb i aftalefriheden mellem pensionsaftalens parter. Pensionsinstitutterne er således ikke forpligtet til at indgå tillægsaftaler.

Ordninger uden for ansættelsesforhold
Er en rateforsikring oprettet uden for et ansættelsesforhold, kan ejeren af forsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til forsikringen, jf. PBL § 18, stk. 1 og 2. Fradraget kan ikke overstige en beløbsgrænsen, der for 2011 udgørjf.PBL § 16, stk. 2. Se i øvrigt nedenfor afsnit A.C.1.3.4 og overgangsreglerne for rateforsikringer oprettet inden d. 1.1.2010 i A.C.1.3.5. Beløbene fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3.

Ordninger i ansæt-telsesforhold
Er en rateforsikring oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal arbejdsgiveren foretage indbetalingerne til forsikringen. Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af præmierne. Indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen, der for indkomståret 2011 udgør , jf. PBL § 16, stk. 2, skal dog medregnes i den skattepligtige indkomst jf. PBL § 21, stk. 2.  Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.4 og A.C.1.3.5. For så vidt angår pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere m.v., se afsnit A.C.1.1.5.

Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen
Forsikredes arbejdsgiver kan ind- og udtræde af en aftale om en rateforsikring.  Ændres en rateforsikring fra at være tegnet som led i et ansættelsesforhold til at være tegnet uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter de tidligere regler i PBL § 18 om fordeling af fradragsretten over 10 år for ratepensioner. Disse regler har stadig betydning for visse ratepensioner, der er omfattet af overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 9-11, i lov nr. 412 af 29. maj 2009. Se også afsnit A.C.1.3.5 om overgangsbestemmelserne.

Rateudbetaling
Udbetalte rater medregnes efter PBL § 20, stk. 1, nr. 2, til forsikredes skattepligtige indkomst som personlig indkomst, når udbetalingerne foretages til forsikrede selv i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år, herunder stedbørn og disses livsarvinger, samt samlevers livsarvinger.

Hvis udbetalingerne tilfalder andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige, men der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse jf. PBL § 29, stk. 2. Herefter vil forsikringen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Kapitalværdistigningen skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. PBL § 53.

For så vidt angår andre udbetalinger end rateudbetalinger og løbende bonusudbetalinger samt overdragelse, belåning og ændringer gælder samme regler som ved pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Hvis forsikringen er oprettet (normalt) før 1. januar 1954, er den del af rateudbetalingerne, som svarer til præmier og indskud, der forfaldt før nævnte tidspunkt, indkomstskattefri, jf. lovens § 20, stk. 3. Indtræder der afgiftspligt for en sådan ordning, skal der bortses fra den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1954.

Ændring af udbetalingsforløb 

Udbetalingstidspunktet og udbetalingsperiodens længde kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.

Ved lov nr. 1561 af 21. december 2010 er det desuden blevet muligt at forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger efter den første rateudbetaling sket. Dette gælder både for ejeren af ordningen og for den person, som modtager rateudbetalingen efter ejerens død. Ved forlængelse kan udbetaling af sidste rate ikke ske på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor sidste rate ville være blevet udbetalt, hvis der oprindeligt var valgt den maksimale udbetalingsperiode for ordningen. De oprindeligt valgte terminer kan alene ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer. Aftalte halv- eller helårlige terminer i en ratepensionsordning kan dog opretholdes uændret i forbindelse med forlængelse af udbetalingsperioden, jf. nedenfor. En årlig rateudbetaling den 1. december vil eksempelvis kunne fastholdes som en årlig rateudbetaling med termin den 1. december, men vil ikke kunne ændres til en årlig rateudbetaling den 1.januar eller til halvårlige terminer.

Ved forlængelse af udbetalingsperioden eller ændring af terminerne for de enkelte rateudbetalinger beregnes de nye rater først med virkning fra det førstkommende kalenderårs begyndelse. Der er ikke noget til hinder for, at der kan ske forlængelse af udbetalingsperioden eller ændring af terminerne flere gange.

Ønsker ejeren at forlænge en ratepensionsordning under udbetaling, eller ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger, skal det ske efter aftale med forsikringsselskabet eller pensionskassen.

De nye regler har virkning for forlængelser af udbetalingsperioden og ændringer af udbetalingsterminer for ratepensioner under udbetaling, der sker den 1. januar 2011 eller senere.

Rateforsikring oprettet før 1. jan. 1972
En før 1. januar 1972 oprettet rateforsikring, som omfattes af lovens § 9, er omfattet af beskatningsreglerne i pensionsbestkatningslovens afsnit I.

En sådan rateforsikring kan gå ud på udbetaling før den forsikredes fyldte 60. år. Den kan være tegnet på en anden end forsikringstagerens liv, og den kan sikre ydelser til visse andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. forældre, søskende og børns ægtefæller. Der kan også være tale om en arverente, det vil sige en forsikring, hvor der i tilfælde af, at forsikrede dør inden et aftalt tidspunkt, skal udbetales årlige ydelser fra dødsfaldet til det aftalte tidspunkt.

Sker der præmieforhøjelse eller kapitalindskud til en sådan rateforsikring eller arverente, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde lovens betingelser. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.

I TfS 1994, 517 LR påtænkte et forsikringsselskab at etablere en ny forsikringsordning, der skulle tegnes i tilknytning til en kapital- eller ratepensionsordning i et pengeinstitut. Formålet med ordningen var at sikre kontohaveren uændret dækning uanset de løbende bidrag til pengeinstituttet bortfaldt som følge af indtruffet invaliditet. Forsikringssummen kom imidlertid ikke til udbetaling ved invaliditetens indtræden, men først ved forsikredes død inden en bestemt alder eller ved opnåelse af denne alder. Forsikringsordningen blev anset for at afvige væsentligt fra de af PBL §§ 8 og 10 omhandlede ordninger, og den fandtes derfor ikke at være omfattet af disse bestemmelser.

Rateforsikring som risikoforsikring
En rateopsparing i et pengeinstitut indeholder ikke noget forsikringselement i modsætning til en rateforsikring i et forsikringsselskab. Bliver kontohaveren invalid eller dør i opsparingsperioden, afbrydes opsparingen. Størrelsen af rateudbetalingerne vil derfor afhænge af, hvor stort et beløb der faktisk er opsparet ved begivenhedens indtræden, medens dette ikke er afgørende ved rateforsikringer.

Med henblik på udligning af denne forskel er der mulighed for at oprette en rateforsikring som risikoforsikring i tilknytning til en rateopsparing, jf. § 8, nr. 3, 4. pkt.

En rateforsikring som risikoforsikring er en ren risikoforsikring. Det vil sige, at en rateforsikring som risikoforsikring i modsætning til de eksisterende rateforsikringer kun vil komme til udbetaling, hvis den forsikrede bliver invalid eller dør før det aftalte tidspunkt for forsikringens udløb. Sker dette ikke, bortfalder forsikringen.

Eventuel udbetaling af bonus er omfattet af PBL § 46, se afsnit A.C.1.7.

Adgangen til at oprette en rateforsikring som risikoforsikring gælder generelt. Rateforsikring som risikoforsikring behøver ikke at være oprettet i tilknytning til en rateopsparing. Der er således en selvstændig adgang til at oprette en sådan ordning med skattemæssig virkning som rateforsikring i pensionsøjemed. Rateforsikringer som risikoforsikring skal opfylde de almindelige betingelser i PBL§ 8 vedrørende oprettelsestidspunkt, udbetaling, indsættelse af begunstigede mv.

Rateforsikringer som risikoforsikring må således ikke give ret til udbetaling, såfremt den forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 75. år. Ved policedag forstås årsdagen for policens oprettelse. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må rateforsikringen ikke give ret til udbetaling senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen.

For så vidt angår hovedkravene til rateopsparingsordninger, se afsnit A.C.1.2. Om fradrags- og bortseelsesregler, se endvidere afsnit A.C.1.3.4 og A.C.1.3.5 .

En rateopsparing i pensionsøjemed er en kapitalopsparing, hvor det er aftalt, at den opsparede sum udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved kontohaverens død. PBL § 11 A fastsætter de krav til opsparingens indhold, som skal være opfyldt, for at opsparingen kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.

Rateopsparingen skal gå ud på udbetaling af rater over mindst 10 år. Raterne skal tilfalde kontohaveren, hvis denne er i live på udbetalingstidspunkterne jf. PBL§ 11 A, stk. 1, indledningen.

Med hensyn til midlernes anbringelse henvises til afsnit A.C.1.5.

Med virkning fra d. 1. juli 2009 er der ingen aldersgrænsen for oprettelse af rateopsparinger. Rateopsparinger kan oprettes uafhængigt af tidligere ordninger, og behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut.
Ophævelsen af alderskravet til, hvornår en rateforsikring senest skal være oprettet betyder, at det senest mulige oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at en rateforsikring skal udbetales over mindst 10 år.
Da der for en rateopsparing ikke kan aftales et senere udbetalingstidspunkt for sidste rate end kalenderåret 25 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen, betyder det, at en rateopsparing ikke kan oprettes senere end 15 år efter, at kontohaveren har nået efterlønsalderen. Er efterlønsalderen på 60 år, fremgår det af bemærkningerne til L200 vedtaget som lov nr. 412 af 29. maj 2009, at rateopsparingen skal være oprettet inden det fyldte 75. år. Ved en efterlønsalder på 62 år dog inden det fylder 77. år.

Ved oprettelse af en rateopsparing skal vilkårene for ordningen fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren. Bidrager en kontohavers arbejdsgiver til rateopsparingen, skal arbejdsgiveren deltage i aftalen jf. PBL§ 11 A, stk. 1, nr. 1.

Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted (§ 11 A, stk. 1, nr. 1).

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens opnåelse af efterlønsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan dog aftales, at udbetalingerne skal påbegyndes i tilfælde af indtruffen invaliditet før kontohaverens opnåelse af efterårsalderen.

For ratepensionsordninger omfattet af PBL § 15A (ophørspensioner) gælder der en særlig regle om, at udbetalingen af rater først kan påbegyndes 5 år efter oprettelsen af ordningen jf. PBL § 11 A, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.

Udbetalingen fra kontoen skal påbegyndes ved kontohaverens død. Dette gælder også i tilfælde af kontohaverens død før efterlønsalderen. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end 25 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen jf. PBL§ 11 A, stk. 1, nr. 4.

Invalidesumsforsikring i tilknytning til ratepensionsordning
Se afsnit A.C.1.2.2.

Indsættelse af begunstigede
Som begunstiget efter kontohaverens død må kun indsættes kontohaverens nærmeste pårørende eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger jf. PBL§ 11 A, stk. 1, nr. 5. Rækkefølgen er ikke bundet. 

Fortolkningen af nærmeste pårørende findes i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, jf. lov nr. 293 af 24. april 1996, § 5a. Herefter anses den pågældende ægtefælle for indsat som begunstiget eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, kontohaverens børn, eller hvis børn heller ikke efterlades, kontohaverens arvinger.

Der skal være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død. Undladelse af at indsætte begunstigede i ordningen medfører dog ikke, at ordningen af den grund falder uden for PBL afsnit I, Skat 1989.6.484 (TfS 1989, 361 DEP).

Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået.

Ordninger uden for ansættelsesforhold

Er en rateopsparing oprettet uden for et ansættelsesforhold, kan kontohaveren efter PBL § 18, stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de indbetalinger, der i løbet af indkomståret er foretaget til ordningen. Fradraget kan dog ikke overstige beløbsgrænsen,der for indkomståret 2011 udgør  jf. PBL § 16, stk.2. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.4, og overgangsreglerne for ordninger oprettet før 1.1.2010 i A.C.1.3.5.

Har kontohaveren en arbejdsgiver, kan denne ikke foretage indbetalinger til en rateordning uden for ansættelsesforholdet.

Ordninger i ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan kun foretages af arbejdsgiveren.

Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens dvs. kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af de indbetalte beløb. Indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen, der for indkomståret 2011 udgør  jf. PBL § 16, stk. 2, skal dog medregnes i den skattepligtige indkomst jf. PBL § 21, stk. 2. 

Er rateopsparingsordningen oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. En regulering af lønnen kan også aftales for en ordning, der omfatter både kapitalpension og rateopsparing.

Arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning skal finansieres helt eller delvist ved arbejdstagerens tilbagebetaling af tidligere udbetalt løn samt tilbageholdt A-skat, og arbejdsmarkedsbidrag , hvorefter PBL § 19 finder anvendelse i oprettelsesåret.

Det er dog en betingelse for anvendelse af PBL § 19 i dette tilfælde, at arbejdsgiveren har reguleret den for meget betalte A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag i indbetalingsåret, jf. TfS 1996, 558 LSR.

I SKM2002.48.LSR havde klageren ifølge lønopgørelser for december 1997 og december 1998 indbetalt henholdsvis 249.138 kr. og 150.000 kr. til arbejdsgiveradministrerede ratepensionsordninger. A-skatten var ikke reguleret de pågældende år, ligesom klageren ikke havde indgivet en anmodning i henhold til kildeskattelovens § 55 om forlods udbetaling af overskydende skat. Landsskatteretten udtalte, at pensionsbeskatningslovens § 19, jf. punkt 69 i cirkulære nr. 24 af 16. december 1986 om pensionsbeskatningsloven, må forstås således, at der kan aftales en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. Ifølge Landsskatterettens praksis må dette forstås således, at den som følge af indbetalingen til en pensionsordning for meget betalte A-skat tillige skal være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker. Landsskatteretten fandt, at A-skatten ikke var reguleret inden udgangen af de omhandlede indkomstår, hvorfor betingelsen i cirkulæret om regulering af arbejdstagerens løn for de pågældende år ikke kunne anses for opfyldt.

Indbetalingerne kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet været omfattet af § 18.

En arbejdstager havde i forbindelse med, at han gik på pension den 30. september 1994 aftalt med arbejdsgiveren, at der skulle tegnes en arbejdsgiveradministreret livrenteforsikring, som blev finansieret dels ved en overførsel efter PBL § 41 fra en eksisterende arbejdsgiverordning, dels ved en indbetaling foretaget af arbejdsgiveren. Efter sin fratræden refunderede klageren arbejdsgiveren den del af indbetalingen, som ikke vedrørte arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren havde ved indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag til told-og skattemyndighederne korrigeret for indbetalingen og klageren havde anmodet om forlods udbetaling efter KSL § 55 for 1994. Landsskatteretten fandt, at der reelt var tale om en ordning omfattet af PBL § 19, hvorfor indbetalingen ikke skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. TfS 1998, 544 LSR.

Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på rateopsparingen.

Der kan således træffes aftale om, at der altid på kapitalpensionsordningen skal indsættes et beløb, der svarer til beløbsgrænsen i PBL §16, stk, 1, der for indkomståret 2011 udgør 46.000kr.(2010: 46.000 kr.) og at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til kapitalpensionsordningen. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.3.

For så vidt angår pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere mv., se afsnit A.C.1.1.5.

Forhøjelser/-tillæg oprettet før 1.7.2009
Forhøjelser og tillæg, der er oprettet før d. 1.7.2009, skal udbetales på samme tidspunkter, med samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er oprettet i tilknytning til.

Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen
Det er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.

En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.

Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan kontohaveren fortsætte ordningen.

Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PBL § 18, stk. 4. Se A.C.1.3.5 om overgangsreglerne for rateopsparinger oprettet før 1. januar 2010.

Renter, der tilskrives en rateopsparingskonto, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en rateopsparing, PBL § 45. Renterne, samt fortjeneste og tab på værdipapirer er omfattet af en afgift på 15% efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Dette gælder, indtil der eventuelt indtræder afgiftspligt, jf. PBL § 37.

Ved beregning af den årlige rate følges kalenderåret, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1281 af 9.12.2009. Til brug for beregningen af årsraten skal pengeinstitutter m.v. efter bekendtgørelsens § 11 foretage en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december året før det kalenderår, hvori rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal foretages i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler, jf. bekendtgørelsen § 7.

Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter PBL § 11 A, stk. 2, vælge et af to udbetalingsforløb. Valget af udbetalingsforløb skal foretages for hver enkelt rateopsparingsordning.

For begge udbetalingsforløb gælder, at renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinser i det sidste udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører f.eks. kurstab, at den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.

Udbetalingsforløbene er fastsat i PBL § 11 A, stk. 2, som nr. 1 og 2, medens der i PBL § 11 A, stk. 3, er en beregningsregel for udbetalingsforløbet i § 11 A, stk. 2, nr. 2.

Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et samlet beløb. Den beregnede årsrate skal senest udbetales ved kalenderårets udløb.

Udbetaling efter PBL § 11 a, stk. 2, nr. 1
Efter udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, udgør den årlige rate et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Hvis ordningens værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10 heraf eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år 1. Den tredie rate vil være 1/8 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 3, og så fremdeles. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen af det følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.

Udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, er vist nedenfor. Det er forudsat, at ordningen ved første rateudbetaling har en værdi af 500.000 kr. Endvidere er det forudsat, at rentetilvæksten i udbetalingsperioden er 7 pct. p.a. (efter betaling af skat på pensionsafkast).

Eksempel

År

Udbetalingsgrundlag

kr.

Udbetalt andel

kr. 

Årsrate

kr.

Kapitalefter
Årsrate
kr.

Rente

kr.

1 500.000 1/10

50.000

450.000

31.500

2 481.500 1/9

53.500

428.000

29.960

3 457.960 1/8

57.245

400.715

28.085

4 428.765 1/7

61.252

367.513

25.726

5 393.239 1/6

65.540

327.699

22.939

6 350.638 1/5

70.128

280.510

19.636

7 300.146 1/4

75.037

225.109

15.758

8 240.867 1/3

80.289

160.578

11.240

9 171.818 1/2

85.909

85.909

6014

10 91.923 1/1

91.923

0

-

Udbetaling efter PBL § 11 A, stk. 2, nr.2
Efter udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2, udgør den årlige rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

Efter PBL § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Den årlige rate fastsættes som:

Ko x i(1 + i)n
 (1 + i)n-1

(Ko) er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, (n) er antallet af endnu ikke udbetalte rater, og (i) er den ved loven fastlagte amortisationsrente dvs. obligationsrenten efter pensionsafkastbeskatning. Amortisationsrenten for udbetalingsåret 2011 er fastsat til 1,84 pct., jf. SKM2010.826.SKAT (2010: 2,22 pct., jf. SKM2010.9.SKAT.)

Eventuel reduktion af 1. års rateudbetaling

Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen, skal finde sted efter den 1. januar i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1281 af 9.december 2009 vælge enten at få hele den beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1. januar i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens påbegyndelse.

Ændring af udbetalingsforløb 

Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.  

Ved lov nr. 1561 af 21. december 2010 er det desuden blevet muligt at forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger efter den første rateudbetaling sket. Dette gælder både for ejeren af ordningen og for den person, som modtager rateudbetalingen efter ejerens død. Ved forlængelse kan udbetaling af sidste rate ikke ske på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor sidste rate ville være blevet udbetalt, hvis der oprindeligt var valgt den maksimale udbetalingsperiode for ordningen. De oprindeligt valgte terminer kan alene ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer. Aftalte halv- eller helårlige terminer i en ratepensionsordning kan dog opretholdes uændret i forbindelse med forlængelse af udbetalingsperioden, eller for rateopsparingers vedkommende ved valg af andet udbetalingsforløb, jf. nedenfor. En årlig rateudbetaling den 1. december vil eksempelvis kunne fastholdes som en årlig rateudbetaling med termin den 1. december, men vil ikke kunne ændres til en årlig rateudbetaling den 1.januar eller til halvårlige terminer.

Det er for rateopsparing blevet muligt at vælge et andet udbetalingsforløb, jf. PBL § 11 A, stk. 2, efter at udbetalingen er påbegyndt, end det udbetalingsforløb, som kontohaveren valgte for ordningen forud for første rateudbetaling. 

Ved forlængelse af udbetalingsperioden, ændring af terminerne for de enkelte rateudbetalinger og for rateopsparingers vedkommende ved valg af et andet udbetalingsforløb, beregnes de nye rater først med virkning fra det førstkommende kalenderårs begyndelse. Der er ikke noget til hinder for, at der kan ske forlængelse af udbetalingsperioden eller ændring af terminerne flere gange.

Ønsker ejeren at forlænge en ratepensionsordning under udbetaling, ændre udbetalingsforløbet eller ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger, skal det ske efter aftale med pensionsinstituttet.

De nye regler har virkning for forlængelser af udbetalingsperioden, ændringer af udbetalingsforløbet eller terminerne for ratepensioner under udbetaling, der sker den 1. januar 2011 eller senere.

Udbetalte rater medregnes efter PBL § 20, stk. 1, nr. 2, til kontohaverens skattepligtige indkomst som personlig indkomst, når udbetalingerne foretages til kontohaveren selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter kontohaverens død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller samlever (se i øvrigt afsnit A.C.1.2, note 11), eller livsarvinger under 24 år, herunder også stedbørn og deres livsarvinger, eller samlevers livsarvinger.

Kan den pågældende godtgører, at der ikke har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne til ordningen, skal den del af udbetalingerne, der svarer til disse indbetalinger (krone-til-krone) ikke medregnes til den skattepligtige indkomst jf. PBL § 20, stk. 4.  Den der er berettiget til udbetalingen skal selv kunne dokumentere, hvilke indbetalinger der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for.

Hvis udbetalingerne tilkommer andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige. Der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse jf. PBL § 29, stk. 2.

Kan den pågældende godtgører, at der ikke har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne til ordningen, skal der ikke betales afgift af den del af udbetalingerne, der svarer til disse indbetalinger (krone-til-krone) jf. PBL § 32, stk. 1.  Den der er berettiget til udbetalingen skal selv kunne dokumentere, hvilke indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for.

Ny tekst startPensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der modtages i umiddelbart tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, anses som et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet følger derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen jf. SKM2011.195.SR.Ny tekst slut

Når der er indtrådt afgiftspligt af ordningen er den ikke længere omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Rentetilvæksten skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst jf. PBL § 53.

Midlerne anbragt i værdipapirer
Såfremt midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, skal kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet, jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr.1281 af 9.december 2009. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.

Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 9, stk. 2 sælge værdipapirer under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.

Ved død
Rateudbetalingen skal påbegyndes ved kontohaverens død, uanset om kontohaveren afgår ved døden før opnåelse af efterlønsalderen (for ordninger oprettet inden 1.5.2007 det fyldte 60. år). Er der ikke ved kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om rateopsparingen, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr.1281 af 9.12.2009 .

Ved separation og skilsmisse
Se afsnit A.C.1.8.

Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling iøvrigt af udbetalinger fra ordningen, se afsnit A.C.1.4 og afsnit A.C.1.9.

Overgangsrate-
pensionsordning
Se Ligningsvejledning 1990, afsnit I.2.7.11, s. 554.

Ligningsrådet fandt i Told Skat Nyt 1992.15.452 (TfS 1992, 411 LR), at overgangsbestemmelsen i § 4 i lov nr. 148 af 19. marts 1986 er til hinder for, at der af et påtænkt indskud på en ratepensionsordning svarende til 3 års aftalt løbende præmie kunne fradrages (privat ordning) henholdsvis bortses fra (ordning i ansættelsesforhold) mere end svarende til differencebeløbet mellem det oprindeligt aftalte bidrag til kapitalpension og det efterfølgende gennemførte maksimale bidrag til kapitalpension 25.000 kr. (reguleret efter PSL § 20).

Opmærksomheden henledes på, at beløb omfattet af PBL § 16, stk. 1, dvs. private indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser omfattet af PBL § 18 eller arbejdsgiverens indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser omfattet af PBL § 19, indgår i beregningsgrundlaget for topskatten efter PSL § 7, jf. bestemmelsens stk. 1. Fradraget for indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser har således kun fradragsmæssig virkning ved beregningen af bundskat, sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskat.

En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning (kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PBL §§ 10-11) eller som en opsparing i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL §§ 12-13). For begge ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et éngangsbeløb. Ordningerne kan oprettes såvel i som uden for ansættelsesforhold.

Fra d. 1. januar 2010 gælder der ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af kapitalpensionsordninger. Fra dette tidspunkt kan kapitalpensionsordninger nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt for disse ordninger, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen. 

Fælles gælder det, at der er fastsat et maksimum for indbetalinger, der kan godkendes med skattemæssig virkning, jf. afsnit A.C.1.2.4.4. Inden for dette maksimum har arbejdstageren bortseelsesret for det indskudte beløb. Er der tale om en privat ordning, fragår beløbet - med visse begrænsninger - i indskyderens personlige indkomst, se i øvrigt nedenfor A.C.1.2.4.3 - A.C.1.2.4.6. Endelig kan der knyttes en invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jf. afsnit A.C.1.2.4.2.

Kapitalforsikring i pensionsøjemed
En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal efter PBL § 10, stk. 1, nr. 1-4, være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2, note 1. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren dog stå som forsikringstager.

En kapitalforsikring i pensionsøjemed kan enten tegnes således, at forsikringssummen under alle omstændigheder kommer til udbetaling, eller som en livsbetinget forsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede dør 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen eller første policedag derefter.. Hvis ordningen er oprettet før 1. maj 2007, må forsikringen ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede dør efter det fyldte 75. år eller første policedag derefter

Hvis forsikringen ikke er en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved det fyldte 60. år, medmindre Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder, og senest ved det fyldte 75. år eller første policedag herefter. Disse betingelser gælder for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved opnåelse af efterlønsalder og senest 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen varig nedsat funktionsevne (se afsnit A.C.1.2.4.5 note 1) eller i tilfælde af livstruende sygdom.

Som begunstiget ved forsikredes død må ikke indsættes andre end enten nærmeste pårørende jf. forsikringaftalelovens § 105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2, note 11.

Efter PBL § 10, stk. 2, kan der til en kapitalforsikring i pensionsøjemed knyttes en invalidesumsforsikring, jf. nedenfor afsnit A.C.1.2.4.2.

En kapitalforsikring, der er oprettet før 1. januar 1972, og som omfattes af overgangsbestemmelsen i PBL § 11, beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, selv om den ikke opfylder betingelserne ovenfor. En sådan forsikring kan f.eks. indeholde bestemmelse om udbetaling på et senere tidspunkt end forsikredes fyldte 75. år, eller der kan som begunstiget ved forsikredes død være indsat andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. søskende, forældre eller svigerbørn.

Hvis der sker forhøjelse af præmierne til en sådan forsikring, eller der foretages et kapitalindskud, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde pensionsbeskatningslovens almindelige betingelser. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.

Opsparing i pensionsøjemed
Efter reglerne i PBL § 12, stk. 1, nr. 1-4, gælder der fra 1. januar 2010 ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af opsparing i pensionsøjemed. Fra dette tidspunkt kan opsparinger i pensionsøjemed nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt for disse ordninger, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen, og indbetalingerne skal indsættes på en indlånskonto i et penge- eller kreditinstitut, der virker her i landet. Opsparingen kan også foretages i en anden institution her i landet, f.eks. en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PBL § 12, stk. 1, nr. 1. Indbetalinger til en bestående ordning kan fortsætte efter opnåelse af efterlønsalderen. De fortsatte indbetalinger skal ikke nødvendigvis ske til det samme pensionsinstitut, som den oprindelige ordning er oprettet i, jf. afsnit A.C.1.2, note 9.

Der skal til kontoen være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter skal udbetales til kontohaveren, og at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske ved opnåelse af efterlønsalderen eller den af Skatterådet godkendte lavere pensionsalder og senest 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen. For ordninger oprettet før 1. maj 2007 skal der til kontoen være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske ved det fyldte 60. år eller den af Skatterådet godkendte lavere pensionsalder og senest ved det fyldte 75. år. Det kan dog også aftales, at der kan ske udbetaling til kontohaveren i tilfælde af varig nedsat funktionsevne (se afsnit A.C.1.2.4.5 note 1), som berettiger til udbetaling af førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller i tilfælde af livstruende sygdom.

Der skal endvidere være bestemmelse om, at kontoen skal udbetales ved kontohaverens død. Som begunstigede ved død kan der ikke indsættes andre end kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2 note 11.

Efter PBL § 12, stk. 2, kan der til kontoen knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i PBL § 10, stk. 2, jf. afsnit A.C.1.2.4.2. En indlånskonto, der er oprettet før 1. januar 1972 i en bank eller sparekasse her i landet, og som omfattes af overgangsreglen i PBL § 13, er omfattet af beskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, selv om betingelserne ovenfor ikke er opfyldt.

Hvis indbetalingerne til en sådan ordning i 1972 eller senere år overstiger det højeste beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i nogle af årene 1969-1971, skal ordningen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i PBL § 12. Der må derfor enten oprettes en ny konto for det overskydende beløb, eller også må hele den oprindelige ordning ændres således, at den opfylder pensionsbeskatningslovens betingelser. Hvis den pågældende var fyldt 60 år ved opsparingens påbegyndelse, medførte den tidligere gældende aldersbetingelse i PBL § 12, stk. 1, nr. 1, at der ikke efter 1. januar 1972 kunneaftales forhøjelse af bidragene.

Der er mulighed for til en kapitalpensionsordning at knytte en invalidesumsforsikring, der udbetales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PBL § 10, stk. 2, og § 12, stk. 2.

En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen. Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en kapitalpensionsordning, er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1.

Præmierne til en invalidesumsforsikring indgår i det beløb, der maksimalt kan anvendes til en kapitalpensionsordning, jf. PBL § 16, stk. 1 og afsnit A.C.1.2.4.4. Tegnes en invalidesumsforsikring uden tilknytning til en kapitalpensionsordning, er den omfattet af PBL § 53A, stk. 1, nr. 5  om ikke fradragsberettiget syge- og ulykkesforsikring.

Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen udbetales uafhængig af kapitalpensionen, og den afgiftsberigtiges særskilt, jf. PBL § 25, nr. 5.

Ejeren kan således fortsætte sin kapitalpensionsordning, uanset at invalidesummen er udbetalt til ham.

I tilfælde af invaliditet kan ejeren endvidere få selve kapitalpensionsordningen udbetalt, helt eller delvis, efter reglerne i PBL § 10, stk. 1, nr. 3, eller § 12, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 25, nr. 2. Afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr. 2, kan dog kun finde sted én gang, medmindre en af de andre betingelser i § 25,stk. 1, nr. 2 senere er opfyldt. Betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2-4 anses i den forbindelse kun for opfyldt, hvis der er tale om en anden sygdom, forværring af nedsættelse af funktionsevnen eller nedsættelse af funktionsevnen af anden årsag, end den, der gav anledning til den første udbetaling.  

Hvis udbetalingen fra ordningen er sket før ejerens fyldte 60. år ved ordninger oprettet før 1. maj 2007, og før efterlønsalderen er opnået for ordninger oprettet 1. maj 2007 og senere, vil der fortsat være fradragsret for indbetalinger på ordningen eller eventuelle andre kapitalpensionsordninger. 

Private ordninger
Indbetalinger til en privat oprettet kapitalpensionsordning kan af ejeren fradrages i vedkommendes personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3, og PBL § 18, stk. 1.

Indskud på en forsikringsordning fradrages i forfaldsåret, medens indskud på en opsparingsordning fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Denne forskel skyldes, at der ved opsparingsordninger - i modsætning til forsikringsordninger - ikke er et egentligt forfaldstidspunkt for indbetalingerne.

Bidrag og kapitalindskud til kapitalpensionsordninger kan fradrages inden for en beløbsgrænse, der for indkomståret 2011 udgør 46.000 kr. (2010: 46.000 kr.) jf. PBL § 16, stk. 1, forudsat at de kan rummes inden for den pågældendes personlige indkomst, jf. nedenfor. Overskrides 46.000 kr.'s grænsen (reguleret efter PSL § 20), er der ikke fradragsret for det overskydende beløb, men der kan i visse tilfælde ske tilbagebetaling efter PBL § 21 A, stk. 1 jf. ligeledes nedenfor.

Arbejdsgiver-
ordninger
Når en kapitalpension er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, skal bidragene til ordningen indbetales af arbejdsgiveren, og bidragene skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter PBL § 19. Dette gælder både arbejdsgiverbidraget og den del af bidraget, der efter pensionsaftalen er arbejdstagerens bidrag.

Hvis der i indkomståret 2011 indbetales et større beløb end 46.000 kr. (2010:46.000 kr.) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PBL § 21, stk. 1. Der er mulighed for tilbagebetaling efter bestemmelsen i PBL § 21 A,stk. 1 jf. nedenfor.

Generelt
Det påvirker ikke den skattemæssige gyldighed af en kapitalpensionsordning, hvis indbetalingerne nedsættes eller standses. Der vil endvidere være mulighed for at foretage engangsindskud i ordninger, der tegnes privat. Hvor det drejer sig om kapitalpensionsordninger i ansættelsesforhold, vil aftalen mellem arbejdstager og arbejdsgiver dog fortsat kunne medføre en forpligtelse for parterne til at indbetale bestemte årlige bidrag på grundlag af den indgåede aftale.

Ejere af kapitalpensioner kan ophæve deres ordninger successivt med 40 pct. afgift, når betingelserne i PBL § 25 er opfyldt. De kan på tilsvarende måde foretage delophævelser af kapitalpensionerne med 40 pct. afgift.

Til og med indkomståret 2009 er konsekvensen af en sådan ophævelse eller delophævelse omfattet af PBL § 25, stk.1, nr. 1 efter det fyldte 60. år (når ordninger oprettet før 1. maj 2007), eller efter opnåelse af efterlønsalderen (når ordningen er oprettet 1. maj 2007 eller senere), at der ikke er fradragsret for indbetalinger til ejerensøvrige kapitalpensioner i de indkomstår, der følger efter indkomståret for afgiftsberigtigelsen af den første ordning, jf. PBL § 18, stk. 2, 5. pkt. På samme måde bortfalder bortseelsesretten for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, så de medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet efter ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL § 21 A, stk. 1. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL § 21 A, stk. 1 Ejeren kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL § 21 A, stk. 1.

Med virkning for indkomståret 2010 blev denne begrænsning af fradragsretten ophævet, så der vil der være fradragsret for indbetalinger til nyoprettede eller eksisterende kapitalpensionsordninger, selvom ejeren af ordningen tildligere har fået udbetalt en kapitalpensionsordning med betaling af 40%-afgift. jf. lov nr. 412 af 29.5.2009, § 1 nr. 39. Da ophævelsen af denne regel imidlertid medførte utilsigtede virkninger, idet personer over efterlønsalderen kunne oprette og hæve kapitalpensionsordninger alene med det formål at reducere indkomstgrundlaget og dermed opnå højere sociale ydelser, blev reglen genindført med virkning for indbetalinger foretaget d. 14. april 2010 og senere jf. § 1, nr. 5 og 6 i lov nr. 625 af 11.juni 2010 , der indsatte PBL § 18 stk. 2, 6. pkt og § 19 stk. 1, 3. pkt.
Det betyder, at indbetalinger på kapitalpensionsordninger foretaget i perioden 1. januar - 13. april 2010 er omfattet af reglerne i PBL § 19 om bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger, eller fradragsretten i PBL § 18, stk. 1. og 2 for ejeren egne private indbetalinger, selvom ejeren i et tidligere år har fået udbetalt en kapitalpensionsordning med 40% i afgift efter PBL § 25, stk. 1, nr. 1. Indbetalingerne skal dog kunne rummes inden for beløbsgrænsen på 46.000 kr. jf. PBL § 16, stk. 1.

Ny tekst startFor arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger er det Skatteministeriets opfattelse, at der er bortseelsesret efter PBL § 19 for de indbetalinger fra arbejdsgiverens, medarbejderen har erhvervet ret til, som en del af lønnen for en optjeningsperiode, der er påbegyndt inden d. 14. april 2010 jf. SKM2011.255.SKAT.Ny tekst slut

Har ejeren af en kapitalpensionsordning ophævet en anden kapitalpensionsordning i indkomståret 2009 eller tidligere mod 40%-afgift jf. PBL § 25, stk. 1, nr. 1, er der ikke bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger jf. PBL § 19, stk. 1, 2. pkt. eller fradragsret for ejerens indbetalinger på en privat ordning jf. PBL § 18, stk.2, 6. pkt. for beløb indbetalt d. 14. april 2010 og senere.

Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet pga. ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL § 21A, stk. 1, 1. pkt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL § 21A, stk. 4. Ejeren kan i stedet for udbetaling af beløbet vælge at få beløbet overført til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med skattemæssig virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL § 21A, stk. 1, 1. pkt

Efter PBL § 26, stk. 1 kan ejeren ved ophævelse af en kapitalpensionsordning efter opnåelse af efterlønsalderen vælge at betale afgift på 60% efter PBL § 28 i stedet for afgiften på 40% jf. PBL § 25, stk. 1, nr. 1. Det bevirker, at ejeren fremover fortsat kan opnå bortseelsesret eller fradragsret for indbetalinger på kapitalpensionsordninger.
Har ejeren betalt afgift på 40% ved udbetaling af kapitalpensionsordningen, kan ejeren foretage et omvalg, så længe de gældende frister for genoptagelse og forældelse giver mulighed for det. Ejerens kan ved omvalg indbetale yderligere 20% i afgift direkte til SKAT eller via pensionsinstituttet. Når den yderligere afgift er indbetalt, vil ejeren igen have mulighed for bortseelsesret eller fradrag for indbetalinger på kapitalpensionsordninger se SKM2008.383.SKAT

Ifølge maksimeringsreglerne i PBL § 16, stk. 1 kan der til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for indkomståret 2011 i alt anvendes højst 46.000 kr. (2010: 46.000 kr.) for hver person. Beløbet reguleres efter reguleringstallet i § 20 i PSL.

Beløbsgrænsen på 46.000 kr. er et samlet fradrag, der omfatter både indbetalinger til kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed og bidrag til supplerende engangsydelser fra pensionskasser (jf. PBL § 29 A), ligesom beløbsgrænsen gælder samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Endelig omfatter beløbsgrænsen også indbetalinger til invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til kapitalpension, men ikke de invalidesumsforsikringer, der er knyttet til en ratepension.

Bonus, renter og arbejds-
markedsbidrag
Ved opgørelse af maksimumbeløbet ses der bort fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Der ses endvidere bort fra det arbejdsmarkedsbidrag, som pensionsinstituttet tilbageholder af arbejdsgiverens pensionsindbetaling, jf. PBL § 16, stk. 3. Der kan indbetales til kapitalpensionsordninger inden for de nævnte grænser, selv om der tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan fradrages, selv om forsikrede ikke har været skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, LSRM 1980.47.

Fuld udnyttelse ved kombination
Ønsker en person at udnytte det maksimale fradrag i 2011: 46.000 kr.(2010: 46.000 kr.), kan den pågældende ved siden af arbejdsgiverordningen oprette en privat ordning, på hvilken vedkommende kan indbetale forskellen mellem de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag og det maksimale bidrag. Den pågældende kan dog ikke vælge at indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen.

Fra d. 1. januar 2010 gælder der ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af kapitalpensionsordninger. Fra dette tidspunkt kan kapitalpensionsordninger nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen. 

De 2 ordninger skal af hensyn til forskellen i den skattemæssige behandling af indskuddene (bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag contra fradrag i den personlige indkomst for egne bidrag) holdes adskilt. Dette er dog ikke til hinder for, at arbejdstageren, for eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. Der er heller ikke noget til hinder for, at en privat tegnet kapitalpension senere kan inddrages som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver.

Af hensyn til kontrollen med indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om, hvorvidt de er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, eller om de er oprettet privat. Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give aftalerne påtegning om ændringer heri, jf. bekendtgørelse nr. 1281 af 9.12.2009, § 5 om beskatning af pensionsordninger 

Når der er oprettet en kapitalpension som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, går fradragsretten (bortseelsesretten) for indbetalingerne til arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne til den privat tegnede ordning jf. PBL § 18, stk. 2. Fradragsretten for indbetalinger til den privat tegnede ordning begrænses således til et beløb svarende til forskellen mellem 46.000 kr. (reguleret efter PSL § 20) og indbetalingerne til arbejdsgiverordningen bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, jf. PBL § 18, stk. 2, 3. pkt.

Er arbejdsgiverbidraget 30.000 kr. årlig (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), kan der højst opnås fradrag for 16.000 kr. ved indskud på en privat tegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget 46.000 kr. årlig (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), kan der ikke opnås fradrag for indskud på en privat tegnet ordning.

Præmiefritagelse
Derimod nedsættes maksimumsbeløbet ikke, hvis der er opnået præmiefritagelse for en kapitalpension, jf. TfS 1999, 53 TSS. 

Hvis der i 2011 indbetales et større beløb end 46.000 kr. (2010: 46.000 kr.) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PBL § 21, stk. 1 . For private ordninger mistes fradragsretten for bidrag udover 46.000 kr.-grænsen. Der er dog i begge situationer mulighed for tilbagebetaling eller overførsel til en anden type pensionsordning efter bestemmelsen i PBL § 21 A, stk. 1 jf. afsnit A.C.1.2.4.4.3. Denne anden pensionsordning kan være en eksisterende ordning eller en nyoprettet ordning.

Ved beregning af 46.000 kr.-grænsen medregnes bidrag til arbejdstagerordninger, private ordninger og invalidesumsforsikring samt bidrag til engangsydelser fra en pensionskasse, jf. § 29 A, stk. 2. Overskrider de samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og en privat ordning, 46.000 kr., reduceres det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem arbejdsgiverens bidrag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og 46.000 kr., jf. PBL § 18, stk. 2, 3. pkt.

Overskrides 46.000 kr.-grænsen i 2011 (2010: 46.000 kr.), har ejeren ret til tilbagebetaling af det for meget indskudte beløb, jf. PBL § 21 A, stk. 1. Ejeren kan i stedet vælge at få beløbet overført til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af pensionsbeskatningsloven kapitel 1. Der kan således ske overførsel til en ordning med løbende ydelser eller en ratepension. Overførslen sker med virkning for det indkomstår, hvor indbetalingen på kapitalpensionsordningen fandt sted.  

For arbejdsgiverordninger udgør det overskydende beløb differencen mellem bruttoindbetalingen fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og maksimumfradraget (som er ekskl. arbejdsmarkedsbidrag).

SKAT har udarbejdet en blanket, der kan benyttes i forbindelse med tilbagebetalingen af det for meget indskudte beløb. Blanketten har nr. 07.051. Det er frivilligt, om man vil benytte blanketten, men de oplysninger, der fremgår af blanketten, skal oplyses i forbindelse med tilbagebetalingen af det for meget indskudte beløb. I forbindelse med fremsættelsen af anmodningen overfor pensionsinstituttet skal anmodningen ledsages af dokumentation for det for meget eller fejlagtigt indbetalte beløb, jf. bekendtgørelse nr. 1281 af 9.12.2009, § 16, stk. 2

Indenfor 46.000 kr.-grænsen i 201 (20: 46.000 kr.) gælder, at det indbetalte beløb - både for så vidt angår indbetalinger til arbejdsgiverordninger og for så vidt angår indbetalinger til private ordninger samt bidrag, der er anvendt til supplerende engangsydelser skal kunne rummes i ejerens personlige indkomst, jf. PBL § 18, stk. 2.

Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i PSL § 3, det vil bl.a. sige, at arbejdsmarkedsbidrag, obligatoriske udenlandske sociale bidrag samt præmier og bidrag til andre pensionsordninger end kapitalpensionsordninger fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Kapitalpensionsbidraget og bidraget til supplerende engangsydelse, jf. PBL § 29 A skal kunne rummes i den således opgjorte personlige indkomst. Opgørelsen foretages inden anvendelse af reglerne om overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst.

Virksomhedsunderskud efter VSL § 13, stk. 3, dvs. den del af årets virksomhedsunderskud, der ikke har kunnet fradrages i opsparet overskud eller ægtefællernes kapitalindkomst, anses for en del af opgørelsen af nettoresultatet af den personlige indkomst efter PSL § 3. Fradrag for indbetalte kapitalpensionsbidrag kan derfor kun ske i det omfang, fradraget kan rummes i den således opgjorte personlige indkomst, jf. Skat 1990.10.797 (TfS 1990,459).

Såfremt virksomhedsunderskud overføres til ægtefællen i medfør af virksomhedsskatteloven, foretages fradrag for ægtefællens indbetaling af kapitalpensionsbidrag før overførsel af underskud fra den skattepligtige. Herved sikres, at den skattepligtiges underskud ikke også begrænser ægtefællens fradrag for bidrag til kapitalpension.

Hvor et i medfør af personbeskatningsloven fremført virksomhedsunderskud overstiger det følgende års overskud, foretages fradrag for indbetaling til kapitalpension før fremførsel af virksomhedsunderskud under hensyn til, at det fremførte underskud allerede i tidligere år har begrænset den pågældendes mulighed for fradrag for bidrag til kapitalpension.

Privat ordning
Personer, der har oprettet en privat tegnet ordning, kan herefter ikke opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det pågældende indkomstår. Er der i 2011 indbetalt 46.000 kr. (2010: 46.000 kr.), og den personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget, og et evt. bidrag til den supplerende engangsydelse udgør 10.000 kr., kan der kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den personlige indkomst bliver 0. Det overskydende beløb kan heller ikke umiddelbart overføres som indskud i det følgende år, men det kan kræves tilbagebetalt eller overført til en anden pensionsordning, jf. A.C.1.2.4.4.6.

Fradraget for de resterende 36.000 kr. går tabt, idet beløbet hverken kan overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den pågældendes eventuelle ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere indkomstår. Fradraget kan således ikke gøre den personlige indkomst negativ eller forøge et skattemæssigt underskud, jf. PBL § 18, stk. 2.

Arbejdsgiverordning
For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, gælder i princippet samme regler, jf. PBL § 21.  Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter reglerne i PBL § 19.

Det medfører, at kapitalpensionsbidrag samt bidrag til supplerende engangsydelser inden for 46.000 kr.-grænsen i 2011 (2010: 46.000 kr.) normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige indkomst, da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der modsvares af et fradrag af samme størrelse.

Kravet om, at bidraget skal kunne rummes i den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. Dette vil kunne forekomme, hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig virksomhed, der giver underskud eller privat har foretaget indbetaling til pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepension, som medfører et fradrag, der overstiger den personlige indkomst.

Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative beløb svarende del af kapitalpensionsbidrag samt bidrag til supplerende engangsydelse medregnes ved arbejdstagerens indkomstopgørelse, jf. PBL § 21, stk. 1. Herved udlignes det fradrag, arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en privat tegnet ordning.

Er pensionsbidraget i 2011 for eksempel 46.000 kr. (2010:46.000 kr.), og arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på 36.000 kr. er i realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter PBL § 21 A, stk. 1 er herefter 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet forhøjet, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.6.

Hvis bidraget overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PBL § 21 A, stk. 1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. Hvis ordningen er privat, har ejeren ret til at få det for meget indbetalte beløb udbetalt uden afgiftsmæssige konsekvenser.Se endvidere afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Er ordningen led i et ansættelsesforhold, har arbejdstageren ligeledes ret til udbetaling i det omfang, indbetalingerne til kapitalpension henholdsvis bidrag til supplerende engangsydelse medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PBL § 21, stk. 1,og arbejdsgiveren henholdsvis pensionskassen samtykker i udbetalingen. I dette tilfælde medregnes indbetalingerne ud over den personlige indkomst med nettobeløbet (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) i indkomsten. Det udbetalte beløb skal derfor svare til dette beløb.

Ejeren af ordningen kan i stedet vælge at få overført det overskydende beløb til en anden eksisterende eller nyoprettet pensionsordning omfattet af PBL kap. 1. Overførslen sker med virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på kapitalpensionsordningen.

Bestemmelsen er også fundet anvendelig på en skatteyder, der alene havde været begrænset skattepligtig af renter fra kilder her i landet og følgelig ikke havde haft skattepligtig personlig indkomst, ToldSkat Nyt 1993.6.275 (TfS 1993, 166).

Ved beregning af det overskydende beløb skal der ses bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. PBL § 21 A, stk. 1.

Er der indbetalt til flere ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår.

Påløbne renter tilbagebetales ikke. Påløbne renter kan dog udbetales sammen med indskuddet, når renterne udgør indtil 500 kr., og ordningen ophæves i sin helhed, jf. PBL § 21 A, stk. 3. Begæringen om tilbagebetaling skal fremsættes overfor vedkommende pensions- eller pengeinstitut og skal ledsages af dokumentation for det for meget eller fejlagtigt indbetalte beløb. Ved begæringen kan blanket nr. 07.052 anvendes. Det er frivilligt, om man vil benytte blanketten, men de oplysninger, der fremgår af blanketten, skal oplyses ved anmodningen om tilbagebetalingen eller overførslen, jf. bekendtgørelse nr. 1281 af 9.12.2009, § 16, stk. 2. 

Reglerne om tilbagebetaling efter PBL § 21 A belyses i en række eksempler nedenfor. Personlig indkomst er efter arbejdsmarkedsbidrag:

Eksempel 1

Privat tegnet kapitalpension

Bidrag 46.000 kr.

a) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen

10.000 kr.
Fradrag 10.000 kr.

Personlig indkomst

Overskydende bidrag 36.000 kr. kan tilbagebetales efter PBL § 21 A.

0 kr.
b) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen   0 kr.
Fradrag 0 kr.

Personlig indkomst

Der kan tilbagebetales 46.000 kr. efter PBL § 21 A. 

0 kr.
c) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen - 60.000 kr.
Fradrag   0 kr.

Personlig indkomst

Der kan tilbagebetales 46.000 kr. efter PBL § 21 A.

- 60.000 kr.

Eksempel 2

Kapitalpension i arbejdsgiverordning bidrag 46.000 kr.  

a) Personlig indkomst

 

- 10.000 kr.

Forhøjelse efter PBL § 21 10.000 kr.

Personlig indkomst 

Der kan tilbagebetales 10.000 kr. efter PBL § 21 A. Den
resterende indbetaling på 36.000 kr. betragtes som en
lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse.

0 kr.
b) Personlig indkomst 0 kr.
Forhøjelse efter PBL § 21 0 kr.

Personlig indkomst

Hele indbetalingen på 46.000 kr. betragtes som lønindtægt,
der modsvares af et fradrag af samme størrelse.

0 kr.
c) Personlig indkomst - 60.000 kr.
Forhøjelse efter PBL § 21 46.000 kr.

Personlig indkomst

Der kan tilbagebetales 46.000 kr. efter PBL § 21 A.

- 14.000 kr.

Eksempel 3

Arbejdsgiverbidrag   

47.000 kr.

a) Personlig indkomst - 7.000 kr.
Forhøjelse efter PBL § 21, stk. 1 (46.000 kr.'s grænsen) + 1.000 kr.
Personlig indkomst efter forhøjelse - 6.000 kr.
Forhøjelse efter § 21, stk. 1 (maks. personlig indkomst ) + 6.000 kr.
b) Personlig indkomst 0 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 1 (46.000 kr.´s grænsen) 1.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 1 (græsen - personlig indk) 6.000 kr.
Hævet efter § 21 A 7.000 kr.
Tilbage i ordningen ekskl. renter 40.000 kr.

Eksempel 4

Kapitalpension i arbejdsgiverordning og privat tegnet ordning

Arbejdsgivers indbetaling 32.000 kr.

Privat indbetaling 15.000 kr

Indbetaling i alt 47.000 kr.

Personlig indkomst - 7.000 kr.
Arbejdsgiverindbetaling  § 21, stk. 1 + 7.000 kr.
Personlig indkomst 0 kr.

I alt indbetalt 47.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 1, (46.000 kr.'s grænsen) 1.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 1, (arbejdsgiverindbetaling) 7.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 1, (privat indbetaling) 15.000 kr.
Hævet efter § 21 A i alt 22.000 kr.
Tilbage i ordningen eksklusiv renter 25.000 kr.
Bortseelsesret (§ 19) for 25.000 kr.
Fradrag (§ 18) for 0 kr.

Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved pensionsbegivenhedens indtræden skal der som udgangspunkt betales afgift med 40 pct. af det udbetalte beløb, PBL § 25. 

For de nedenfor i pkt. 2, 3 og 4 omhandlede ordninger er der mulighed for, at en del af en persons indestående på kapitalpension kan afgiftsberigtiges med 40 pct. på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne. Muligheden herfor kan kun benyttes én gang, jf. PBL § 26 stk. 3. 

Personen kan godt ophæve flere kapitalpensioner til 40 pct. i afgift på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne før opnåelse af efterlønsalderen. Det kræver, at kapitalpensionerne bliver ophævet i samme kalenderår.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts 1980 blev afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger oprettet efter 1. januar 1980 betales en afgift på 40 pct. i følgende tilfælde:

  1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden hans fyldte 75. år eller første policedag herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007. Er ordningen oprettet 1. maj 2007 eller senere ved udbetaling til ejeren efter opnåelse af efterlønsalderen eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden 15 år efter opnåelsen af efterlønsalderen. 
    Det er muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordninger med 40 pct., selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen efter opnåelsen af den godkendte lavere pensionsalder. Er indbetalingerne foretaget af en ny arbejdsgiver i et andet ansættelsesforhold, end det der gav basis for godkendelsen af den lave pensionsalder, må ordningen dog anses for en kapitalpensionsordning, for hvilken der gælder de almindelige vilkår.
  2. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne (note 1), der er indtruffet efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, som berettiger ejeren til at oppebære førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 1975.34.269 om udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente).
    Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod betaling af 40 pct. i afgift, i tilfælde af indtruffen varigt nedsat funktionsevne alene kan ske efter modtaget dokumentation for tilkendt førtidspension eller dertil svarende udenlandsk afgørelse om nedsat funktionsevne. Adgangen til at ophæve kapitalpensionsordningen til lav afgift er betinget af, at kontohaveren bliver varigt uarbejdsdygtig efter kontoens oprettelse. En dokumenteret forværring af kontohaverens funktionsnedsættelse (note 1) efter kontoens oprettelse vil kunne begrunde ophævelse af ordningen.
    Det er muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordninger med 40 pct., selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen, efter at funktionsnedsættelsen er indtrådt.
    Det er således muligt for personer, der har fået konstateret en varig funktionsnedsættelse, at fortsætte indbetalingerne til kapitalpensionsordningen i en periode, f.eks. hvor den pågældende fortsat opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet
  3. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne, der er indtruffet før oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, hvis ejeren på tidspunktet for oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed modtog invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, herunder ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 285 af 25. april 2001, § 6 stk. 4  .
  4. ved udbetaling til ejeren, når der hos denne efter oprettelse af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er indtrådt en livstruende sygdom, se endvidere om livstruende sygdom afsnit A.C.1.2.4.5.2.  
  5. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som nævnt i afsnit A.C.1.2.4.2, eller
  6. ved udbetaling efter ejerens død, (note 2)
  7. ved ejerens fyldte 75. år eller første policedag (dvs. årsdagen for den dag, hvor policen er oprettet) herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere 15 år efter ejerens opnåelse af efterlønsalder,
  8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2 eller stk. 3, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

(Note 1) Begrebet varigt nedsat funktionsevne svarer til det hidtil anvendte begreb invaliditet. Skatteministeriet er blevet gjort opmærksom på, at dette udtryk opfattes nedladende over for de pågældende personer, og vil derfor tilstræbe at undgå udtrykket i fremtidig regeludstedelse i det omgang dette kan opnås uden at skabe begrebsforvirring. Det bemærkes herved, at udtrykket fortsat anvendes inden for forsikringslovgivningen, og at det tillige anvendes i internationale sammenhænge.

Fra hidtidig praksis fastholdes, at der ikke er nogen maksimumsgrænse for, hvor lang tid der må gå fra funktionsnedsættelsens indtræden og frem til udbetalingen fra eller ophævelsen af kapitalpensionsordningen.

SKM2002.372.LSR vedrørte en sygdomsramt tjenestemand, der i 1994 blev tilkendt førtidspension, og som frem til 1999 fortsatte med at indbetale på en kapitalpensionsordning. Landsskatteretten fandt - i henhold til den dagældende PBL § 25, stk. 2 - at der alene skulle afgiftsberigtiges med 40 pct. i forbindelse med opsigelse og udbetaling af kapitalpensionen.

(Note 2) Når der ved dødsfald  både skal beregnes afgift efter pensionsbeskatningsloven og boafgiftsloven af den samme kapitalpension, fragår betalt 40 pct.´s-afgift efter pensionsbeskatningsloven i beregningsgrundlaget for boafgiften, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005 om boafgifter og gaveafgift m.v.

Ny tekst startPensionsinstituts tilbud om betaling af et medlemskab af en patientforening, der modtages i umiddelbart tilknytning til udbetalingen fra en forsikring/pensionsordning, anses som et accessorisk tillæg til udbetalingen. Beskatningen af medlemskontingentet følger derfor beskatningen af udbetalinger fra ordningen jf. SKM2011.195.SR.Ny tekst slut

Som udgangspunkt er det uden betydning, af hvilken årsag den varige funktionsnedsættelse er indtrådt. En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.s-afgift.

Hvis ejeren således får konstateret en livstruende sygdom og på grundlag heraf vælger at ophæve en del af sit indestående på kapitalpension, hvorefter personen tillige får konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen og f.eks. tilkendes førtidspension på grund af sygdommen, opstår der f.eks. i almindelighed ikke en ny mulighed for at få udbetalt kapitalpension med 40 pct.s-afgift på grund af den varige funktionsnedsættelse.

En undtagelse gøres dog i de tilfælde, hvor den først ophævede kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af sygdommen, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdom, men først når den varige nedsættelse af funktionsevnen er fastslået. I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. således ske ad to gange, jf. PBL § 26 stk. 3.

Normalt vil en afgiftsberigtigelse med 40 pct. af den anden kapitalpensionsordning derimod forudsætte en anden sygdom, forværring af en varig nedsættelse af funktionsevnen eller varig nedsættelse af funktionsevnen af en anden årsag end den, der gav anledning til den første udbetaling fra en af ejerens kapitalpensionsordninger, jf. § 26 stk. 3. Ejeren vil dog under alle omstændigheder kunne hæve sine resterende kapitalpensionsordninger med 40 pct. afgift ved det fyldte 60. år for ordninger oprettet inden d. 1. maj 2007, og ved opnåelse af efterlønsalderen, når ordningen er oprettet 1.maj 2007 eller senere. 

Funktionsevnen er varigt nedsat før oprettelsen af kapitalpensionsordningen
Det er muligt for personer, der oppebærer førtidspension, at oprette kapitalpensionsordninger, men det er ikke muligt for de pågældende at ophæve kapitalpensionsordningen med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år for ordninger oprettet inden d. 1. maj 2007, og ved opnåelse af efterlønsalderen, når ordningen er oprettes 1.maj 2007 eller senere på grund af den varige funktionsnedsættelse, der lå til grund for tildelingen af førtidspensionen.

Personer med en varig funktionsnedsættelse kan dog oprette kapitalpensionsordninger, der kan ophæves med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år for ordninger oprettet inden d. 1.maj 2007, og ved opnåelse af efterlønsalderen, når ordningen er oprettes 1.maj 2007 eller senere , i de tilfælde hvor funktionsnedsættelsen efter sin art ganske vist ville berettige personen til at oppebære førtidspension, men hvor den pågældende konkret ikke er berettiget til førtidspensionen pga. erhvervsarbejde. Personer, der har fået indledt en sag om førtidspension inden d. 1. januar 2003 oppebærer i denne situation i stedet for førtidspensionen en invaliditetsydelse i henhold til lov om førtidspension .

Ændringen tilgodeser personer, der har erhvervsarbejde trods en varig funktionsnedsættelse, herunder såvel personer i fleksjobs som personer, der er beskæftiget på fuldt normale vilkår. Hvis de pågældende vælger at forlade arbejdsmarkedet før efterlønsalderen, eller før det fyldte 60. år, hvis de har ordninger oprettet inden d. 1. maj 2007, ligestilles de skattemæssigt med personer, der forlader arbejdsmarkedet før opnåelse af efterlønsalderen, henholdsvis det 60. år på grund af en varig funktionsnedsættelse, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen.

Afgiftsberigtigelse ved livstruende sygdom
Kapitalforsikringer, opsparinger i pensionsøjemed eller pensionsordninger, hvor der indgår en supplerende éngangsydelse kan afgiftsberigtiges med 40 pct., hvis de udbetales, efter at ejeren er blevet ramt af en livstruende sygdom, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen. Afgiftssatsen på 40 pct. gælder både ved udbetaling af hele kapitalpensionsordningen m.v., ved delvis udbetaling af kapitalpensionsordningen m.v. og ved udbetaling af én ud af flere kapitalpensionsordninger m.v.

Livstruende sygdom er ikke defineret i lovteksten, men i stedet er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om livstruende sygdom. Hjemlen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom. Efter bekendtgørelsen skal afgiftsberigtigelse ske med 40 pct., hvis ejeren godtgør at lide af én af de i bekendtgørelsen opregnede sygdomme. Bekendtgørelsens opregning af livstruende sygdomme er ikke udtømmende.

En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét normalt kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.´s-afgift. Det anførte om varig nedsættelse af funktionsevnen i afsnit A.C.1.2.4.5.1 finder tilsvarende anvendelse. 

Livstruende sygdom, der er nævnt i bekendtgørelsen
I bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 §§ 2-13 er der nævnt en række sygdomme, der umiddelbart anses for livstruende. Attest herom skal udstedes på en særlig blanket, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

Personer, der lider af én af disse sygdomme og ønsker at få udbetalt kapitalpension på grund af sygdommen, skal henvende sig i sit pensionsinstitut og dér få udleveret et eksemplar af blanketten. Dernæst skal vedkommende rette henvendelse til en læge. Det vil være hensigtsmæssigt, at der enten er tale om personens egen læge eller en læge, der har behandlet personen i forbindelse med sygdommen, men der stilles intet krav herom.

Lægen skal attestere, at personen lider af en af de i bekendtgørelsen nævnte sygdomme efter at have sikret sig, at sygdommen er dokumenteret på den måde, det er angivet i bekendtgørelsen vedrørende den pågældende sygdom. Erklæringen indebærer ikke, at lægen skal oplyse hvilken sygdom det drejer sig om. Kapitalpensionsejeren skal selv afholde lægens attestgebyr.

Attesten forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen. Pensionsinstituttet kan udbetale med frigørende virkning på baggrund af lægens erklæring.

Livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsen
I bekendtgørelsens § 14 og § 15, stk. 2, er angivet, hvordan en kapitalpensionsejer skal forholde sig, hvis vedkommende er blevet ramt af en livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-13. I sådanne tilfælde kan told- og skatteforvaltningen efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen give individuel tilladelse til at afgiftsberigtigelse sker med 40 pct.

ed livstruende sygdom forstås efter bekendtgørelsens § 14 en sygdom, som i henseende til forkortelse af personens forventede restlevetid må anses for ligestillet med én eller flere af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-13. Kapitalpensionsejeren skal også i disse tilfælde henvende sig til en læge, som skal gøres bekendt med patientens formål med henvendelsen, og som på dette grundlag skal udstede en lægeerklæring om, at personen lider af en navngiven sygdom.

Lægen bør i tilknytning til lægeerklæringen anføre sådanne yderligere oplysninger om patientens sygdom, som lægen fagligt skønner kan have betydning for Sundhedsstyrelsens vurdering af om den forsikredes sygdom, henset til mulig levetidsforkortelse, kan sidestilles med de i bekendtgørelsens §§ 2-13 opregnede tilstande. Lægen skal derimod ikke selv foretage en individuel vurdering af, hvorvidt sygdommen konkret er livstruende for patienten.

Lægen kan enten udstede erklæringen på grundlag af eget kendskab til patienten eller på grundlag af dokumentation, som patienten forelægger. Af hensyn til Sundhedsstyrelsens efterfølgende sagsbehandling er det hensigtsmæssigt, at eventuel dokumentation i form af f.eks. udskrivningsbreve eller laboratoriesvar følger erklæringen. Kapitalpensionsejeren skal selv afholde lægens gebyr.

Lægeerklæringen med eventuel medfølgende dokumentation skal herefter indsendes til Skattecenter Maribo, Brovejen 15 A, 4930 Maribo. Lægeerklæringen og/eller eventuel medfølgende dokumentation kan efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3, eventuelt indsendes til Skattecenter Maribo i en lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen. Man kan hermed opnå at diagnosen kun kan læses af Sundhedsstyrelsens læger og ikke af told- og skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningen træffer efter forelæggelse af sagen for Sundhedsstyrelsen afgørelse, hvorefter der tages stilling til, om afgiften kan nedsættes til 40 pct. Told- og skatteforvaltningens afgørelse forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionsordningen.

Aftaler om udbetaling pga. livstruende sygdom
Loven regulerer ikke forholdet mellem ejeren af pensionsordningen og pensionsinstituttet. Vilkår om, at ordningen kan udbetales ved livstruende sygdom, kan imidlertid indgå i aftalen om en kapitalpensionsordning eller en supplerende éngangsydelse både for så vidt angår nye pensionsaftaler, der indgås den 15. maj 2000 eller senere, og for allerede indgåede pensionsaftaler. Sådanne aftaler tillægges efter lovgivningen betydning for afgiftsberegningen.

Tilstedeværelsen eller manglen på en sådan aftale er imidlertid ikke afgørende for afgiftssatsen. Hvis det konkret i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af en kapitalpensionsordning dokumenteres på den foreskrevne måde, at personen lider af en livstruende sygdom, er afgiftssatsen 40 pct., uanset om pensionsaftalen indeholder et vilkår om udbetaling på grund af livstruende sygdom, og uanset om den foreliggende situation i så fald falder ind under aftalevilkårene eller ej.

Bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, § 16 er et udslag af aftalefriheden. Efter bestemmelsen kan det aftales, at udbetaling ikke skal kunne ske i alle tilfælde af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsen, men kun i nogle af dem. Endvidere kan det aftales, at visse sygdomme kun omfattes hvis de er erhvervet under særlige omstændigheder, eller kun omfattes hvis den pågældende har pådraget sig sygdommen som led i sit erhverv.

Det kan også aftales, at sygdommen skal kunne dokumenteres på anden måde end ved den procedure, der er foreskrevet i bekendtgørelsens § 15, stk. 1. Endelig kan et pensionsinstitut betinge sig, at man ikke vil udbetale en kapitalpensionsordning alene på grundlag af en udfyldt blanket, men at man f.eks. derudover vil have adgang til at efterse den bagvedliggende medicinske dokumentation og/eller til selv at iværksætte undersøgelse af den pågældende.

Efter disse regler indtrådte der tidligere afgiftspligt for samtlige kapitalpensionsordninger, hvis én ordning blev udbetalt ved det 60. år eller senere, ved ejerens død eller ved ejerens fyldt 70. år eller første policedag derefter, jf. PBL § 26, stk. 1. De tidligere regler om samtidighedskravet er ophævet med virkning for ordninger ophævet efter den 1. januar 2004. De tidligere regler er nærmere beskrevet i LV 2004-2 afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Ejere af kapitalpensioner kan efter 1. januar 2004 ophæve deres ordninger successivt med 40 pct. afgift, når betingelserne i PBL § 25 er opfyldt. De kan på tilsvarende måde foretage delophævelser af kapitalpensionerne med 40 pct. afgift.

Konsekvensen af en sådan ophævelse eller delophævelse omfattet af PBL § 25, stk.1, nr. 1 efter det fyldte 60. år (når ordninger oprettet før 1. maj 2007), eller efter opnåelse af efterlønsalderen (når ordningen er oprettet 1. maj 2007 eller senere) , at der ikke er fradragsret for indbetalinger til ejerens øvrige kapitalpensioner i de indkomstår, der følger efter indkomståret for afgiftsberigtigelsen af den første ordning, jf. PBL § 18, stk. 2, 6. pkt. På samme måde bortfalder bortseelsesretten for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, så de medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet efter ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL § 21 A, stk. 1 , 1. pkt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL § 21 A, stk. 4. Ejeren kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL § 21 A, stk. 1, 2. pkt., stk. 1, 3. pkt.

For indbetalinger foretaget i perioden 1. januar 2010 - 13. april 2010 blev denne begrænsning af fradragsretten ophævet, så der vil der være fradragsret for indbetalinger til nyoprettede eller eksisterende kapitalpensionsordninger, der er foretaget i denne periode, selvom ejeren af ordningen tildligere har fået udbetalt en kapitalpensionsordning med betaling af 40%-afgift. jf. lov nr. 412 af 29.5.2009, § 1 nr. 39. Da ophævelsen af denne regel imidlertid medførte utilsigtede virkninger, idet personer over efterlønsalderen kunne oprette og hæve kapitalpensionsordninger alene med det formål at reducere indkomstgrundlaget og dermed opnå højere sociale ydelser, blev reglen genindført med virkning for indbetalinger foretaget d. 14. april 2010 og senere jf. § 1, nr. 5 og 6 i lov nr. 625 af 11. juni 2010, der indsatte PBL § 18 stk. 2, 6. pkt., og § 19 stk. 1, 3. pkt.
Det betyder, at indbetalinger på kapitalpensionsordninger foretaget i perioden 1. januar - 13. april 2010 er omfattet af reglerne i PBL § 19 om bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger, eller fradragsretten i PBL § 18, stk. 1. og 2 for ejeren egne private indbetalinger, selvom ejeren i et tidligere år har fået udbetalt en kapitalpensionsordning med 40% i afgift efter PBL § 25, stk. 1, nr. 1. Indbetalingerne skal dog kunne rummes inden for beløbsgrænsen på 46.000 kr. jf. PBL § 16, stk. 1.

Ny tekst startFor arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger er det Skatteministeriets opfattelse, at der er bortseelsesret efter PBL § 19 for de indbetalinger fra arbejdsgiverens, medarbejderen har erhvervet ret til, som en del af lønnen for en optjeningsperiode, der er påbegyndt inden d. 14. april 2010 jf. SKM2011.255.SKAT.Ny tekst slut

Har ejeren af en kapitalpensionsordning ophævet en anden kapitalpensionsordning i indkomståret 2009 eller tidligere mod 40%-afgift jf. PBL § 25, stk. 1, nr. 1, er der ikke bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger jf. PBL § 19, stk. 1, 2. pkt. eller fradragsret for ejerens indbetalinger på en privat ordning jf. PBL § 18, stk.2, 6. pkt. for beløb, der er indbetalt d. 14. april 2010 og senere.

Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet pga. ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL § 21A, stk. 1, 1. pkt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL § 21 A, stk. 4. Ejeren kan i stedet for udbetaling af beløbet vælge at få beløbet overført til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med skattemæssig virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL § 21A, stk. 1, 1. og 2. pkt

Efter PBL § 26, stk. 1 kan ejeren ved ophævelse af en kapitalpensionsordning efter opnåelse af efterlønsalderen vælge at betale afgift på 60% efter PBL § 28 i stedet for afgiften på 40% jf. PBL § 25, stk. 1. Det bevirker, at ejeren fremover fortsat kan opnå bortseelsesret eller fradragsret for indbetalinger på kapitalpensionsordninger.
Har ejeren betalt afgift på 40% ved udbetaling af kapitalpensionsordningen, kan ejeren foretage et omvalg, så længe de gældende frister for genoptagelse og forældelse giver mulighed for det. Ejerens kan ved omvalg indbetale yderligere 20% i afgift direkte til SKAT eller via pensionsinstituttet. Når den yderligere afgift er indbetalt, vil ejeren igen have mulighed for bortseelsesret eller fradrag for indbetalinger på kapitalpensionsordninger se SKM2008.383.SKAT

 

Efter den tidligere PBL § 26, stk. 5 kunne den lokale told- og skatteregion (i København og på Frederiksberg de pågældende kommunale skattemyndigheder) dispensere fra kravet om 60 pct.´s-afgift af den først ophævede ordning, selv om den eller de øvrige ordning(er) først var blevet afgiftsberigtiget efter udløbet af samtidighedskravets frist. 

Reglerne om dispensation vil fortsat kunne finde anvendelse, hvis den først ophævede pensionsordning er afgiftsberigtiget før 1. januar 2004. Hvis der efterfølgende opdages en ordning, der ikke er afgiftsberigtiget, kan ejeren ansøge told- og skatteforvaltningen om dispensation fra 60 pct.´s-afgiften. Kriterierne for dispensation er nærmere beskrevet i LV 2004-2 afsnit A.C.1.2.4.5.4.

Det fremgår af PBL § 32, stk. 1, at der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Der skal dog ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, når den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden (den 1. januar ) og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden, jf. PBL § 32, stk. 2. Se afsnit A.C.1.4.5.

I medfør af PBL § 38 er pensionsinstitutterne forpligtet til på vegne af den afgiftspligtige at tilbageholde samt indbetale afgiften til statskassen, hvilket skal ske inden 3 hverdage efter, at pensionsinstituttet har udbetalt indeståendet på kapitalpensionen. Pensionsinstitutterne er umiddelbart ansvarlige for manglende beløb. Se TfS 1997,180 ØLK vedrørende et pengeinstituts hæftelse for ikke indeholdt realrenteafgift og skat.

I LSRM 1972.79 LSR er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen. Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd. 1974.30.253. I denne sag kunne der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 henholdsvis 40 pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der skulle betales indkomstskat efter den dagældende PBL § 48. Med virkning fra 9. maj 1995 beregnes der en samlet afgift på 60 pct.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972. De 2 ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før 1958 skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte, til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd. 1983.64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser
Ved lovændringer i december 1979 og marts 1980 blev der indført overgangsregler for kapitalpensionsordninger oprettet før 1980 (§§ 26 A og 27). For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december 1979, svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den øvrige del af udbetalingen betales en afgift på 25 pct.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31. december 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31. december 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse, dog afgiftsberigtiges med 25 pct.

Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom rentetilskrivninger mv. til de før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges med 40 pct. Der bortses dog fra rentetilskrivninger m.v. til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb har Skatteministeriets departement erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1. januar 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PBL § 12, skd. 1981.56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd. 1981.58.266.

Skatteministeriets departement har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved rentefremføringen fra 31. december 1971 til 31. december 1979 af den del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PBL § 12, skd. 56.41.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år, (se også ovenfor under 7), jf. PBL § 27, stk. 1, nr. 1.

Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter renteforsikringsloven § 6, c (dvs. andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger), skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdtagerens egne bidrag før 1. januar 1972, ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 til disse bidrag.

En »gammel« kapitalpensionsordning, dvs. en ordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, kan udbetales i de tilfælde, der er nævnt ovenfor under 1-2 og 6-8. Endvidere kan udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger »afgiftsberigtigelse«, idet afgiftsberigtigelse i PBL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for »gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1. januar 1972.

Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende afsnit A.C.1.2.4.6.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.

En ordning, der er omfattet af overgangsreglerne, kan overføres til en anden pensionsordning efter PBL § 41. De lavere afgiftssatser bliver bevaret, når de overførte beløb kommer til udbetaling.  

Skema
Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

ORDNINGER OPRETTET I PERIODENINDBETA-LINGER FØR 1958 SAMT TILVÆKST HERTIL

INDBETA-
LINGER 1958-1971 OG VÆRDI-TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980

INDBETA-
LINGER 1972-1979 OG VÆRDI-TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980
INDBETA-LINGER OG VÆRDI- TILVÆKST FRA 1980
1. januar 1980 eller senere   40 pct.
1. januar 1972-31. december 1979  25 pct. 1)40 pct.
1. januar 1958-31. december 1971 25 pct.1)25 pct. 1)40 pct.1)
Før 1. januar 1958afgiftsfriafgiftsfri afgiftsfri 2)40 pct.  
  1. Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden.
  2. Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25 pct.

Det er ikke længere muligt helt eller delvist at ophæve sin kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, når man holder orlov. Denne mulighed blev afskaffet ved indførelsen af den udvidede barselsorlov.

Ny tekst startLov om børnepasningsorlov er ophævet d. 1. juni 2011, jf. §4, stk. 2 i lov nr. 141 af 25. marts 2002. De tidligere regler om udbetaling af kapitalpensions ordninger ved afholdelse af orlov kan findes i LV almindelig del 2011-1, afsnit A.C.1.2.4.5.6.Ny tekst slut

Ny tekst startNy tekst slut

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i pensionsøjemed i andre tilfælde end orlovsfinansiering og de ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.5 pkt. 1-8 nævnte tilfælde, jf. PBL § 28, samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant eller ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap. 1, jf. PBL § 30, skal der betales afgift jf. nedenfor.

Dette gælder dog ikke, hvis Finanstilsynet (eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller EØS-land) beslutter at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration, jf. PBL § 30, stk. 9. Der indtræder således ikke afgiftspligt i denne situation, og der vil fortsat være fradragsret eller bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til ordninger, der er omfattet af administrationen.

Vedrører dispositionen eller overdragelsen kun en del af ordningen, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, forudsat at der inden udløbet af fristen for afgiftens betaling oprettes selvstændig police for den resterende del (§ 30, stk. 7).

Kapitalforsikring
Af kapitalforsikring i pensionsøjemed betales afgift med 60 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1971 og vedrører tiden efter denne dato, samt værditilvækst efter 31. december 1971 vedrørende de før 1. januar 1972 opsamlede beløb.

Af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1. januar 1972, betales afgiften alene med 25 pct. Der skal svares afgift med 25 pct., selv om der foreligger en kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som er indbetalt før 1. januar 1972, er helt afgiftsfri, ligesom der heller ikke skal betales afgift af den værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. januar 1980. Der henvises til PBL §§ 28, 33 A og 34, stk. 3.

Kapitalopsparing
Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 60 pct. af udbetalingen eller værdien. Det afgiftspligtige beløb reduceres med summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens egne årlige bidrag før 1. januar 1972 har oversteget 350 kr., jf. PBL §§ 28, 33 A og 34, stk. 4.

Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr. 3 (udbetaling fra en ordning oprettet før 1. januar 1958 ved fratræden af stilling hos arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1. januar 1972 (jf. §§ 11 og 13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med 60 pct. Der kan dog i stedet oprettes en ny selvstændig police eller konto for den afgiftspligtige del, således at denne kan opretholdes efter fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd. 1975.34.270.

Afgiftspligten indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jf. ordlyden i PBL §§ 25-29.

Ifølge PBL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af denne i forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.

Ægtefællen er selvstændig afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i PBL § 5, stk. 2 (forsikringsordningen) eller efter reglerne i PBL § 12, stk. 1, nr. 4 (opsparingsordninger), jf. PBL § 30, stk. 2.  

Om udloddede pensionsordninger se afsnit A.C.1.8.

Skema
Nedenfor er afgiftssatserne ved ophævelse i utide mv. af kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

ORDNINGER OPRETTET I PERIODENINDBETALINGER FØR 1958 SAMT TILVÆKST HERTILINDBETALINGER 1958-1971 OG VÆRDITILVÆKST HERTIL INDTIL 1980INDBETALINGER FRA 1972 OG VÆRDITILVÆKST HERTIL SAMT VÆRDITILVÆKST I ØVRIGT FRA 1980
1. januar 1980 eller senere  60 pct
1. januar 1972- 31. december 1979  60 pct
1. januar 1958- 31. december 1971 Forsikring     25 pct.  1) Opsparing    60 pct.  2)60 pct.  3)
Før 1. januar 1958Forsikring  25 pct. 1) Opsparing 60 pct. 2)
Forsikring     25 pct.  1) Opsparing    60 pct.  2)60 pct.  3)
  1. Der betales kun afgift af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag før 1. januar 1972.
  2. Hvis arbejdstageren selv har bidraget til en opsparing i pensionsøjemed før 1972, skal der ikke betales afgift af summen af de beløb, hvormed hans egne årlige bidrag før 1. januar 1972 har oversteget 350 kr.
  3. Af kapitalforsikring skal dog ikke svares afgift af rentetilvækst efter 31. december 1979 til en arbejdstagers egne bidrag, der er indbetalt før 1. januar 1972.

Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PBL § 45.

Ny tekst startFor personer, der er fuldt skattepligtige jf. KSL § 1 beskattes Ny tekst slutfkastet, herunder fortjeneste og tab på værdipapirer i stedet med 15 % efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Dette gælder så længe, der ikke er indtrådt afgiftspligt af ordningen jf. PBL § 37.

Til gengæld skal der beregnes afgift med 60 pct., såfremt udtrækningsgevinster på obligationer m.v. udbetales til ejeren før frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens indtræden, bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig efter PBL § 53 eller PBL § 53 A (som kapitalindkomst), jf. afsnit A.C.3.3.1.

For så vidt angår overgangsregler for arbejdstagere, der inden indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning, henvises til LV 1990, afsnit I 2.7.11, side 554 og afsnit A.C.1.2.3.5.