Reglerne om beskatning i forbindelse med konkurs findes i konkursskatteloven, jf. lovbek. nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret ved lov nr. 343 af 18. april 2007 § 4 (§ 12, stk. 1), ved lov nr. 335 af 7. maj 2008 § 8 (§ 4, stk. 3) og ved lov nr. 521 af 17. juni 2008 (Kap. 3 A ophæves).

Efter konkursskatteloven er indkomst, som omfattes af konkursen, enten undtaget fra beskatning eller undergivet særskilt beskatning. Afgrænsningen af konkursindkomsten er fastlagt i lovens §§ 3 og 7.

For at hindre, at reglerne om underskudsfremførsel fører til fradrag for udgifter, der aldrig betales, er det i konkursskatteloven bestemt, at underskud fra tiden før konkursens slutning ikke kan fradrages efter dette tidspunkt. Den almindelige slutningsmåde er en opgørelse af boet og udlodning af konkursmassen, dvs. boets aktiver, til kreditorerne efter konkursordenen.

Konkursindkomst skal som hovedregel ikke beskattes. Der skal dog træffes bestemmelse om skattepligt, hvis det skønnes, at den samlede konkursindkomst fra konkursårets begyndelse og til konkursens slutning overstiger 100.000 kr., jf. nedenfor afsnit E.L.1.2.

Konkursskatteloven finder ikke anvendelse ved frivillig akkord, tvangsakkord og gældssanering, hverken i eller uden for konkurs.

Konkursskatteloven gælder ikke ved udenlandske konkurser, der tillægges retsvirkning her i landet efter reglerne i konkurslovens § 6. Reglerne i KKSL §§ 4 og 12 om begrænsning af retten til at fremføre underskud gælder dog også i disse tilfælde.

Reglerne for konkursramte selskaber m.v. er nærmere omhandlet i konkursskattelovens kapitel 2, medens reglerne for fysiske personer findes i lovens kapitel 3.

Kapitel 3 A vedrørende insolvente dødsboer er ophævet med virkning for dødsfald den 1. juli 2008 eller senere, jf. afsnit E.L.1.5.

Selskaber og personer er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter konkursskattelovens kapitel 4. SKAT må kun træffe afgørelse om skattepligt, hvis forvaltningen skønner, at konkursindkomsten bliver større end 100.000 kr. efter fradrag af eventuelt fremført underskud, jf. KKSL § 14. SKAT kan senere ændre en afgørelse om skattepligt til skattefrihed, hvis forvaltningen finder dette rigtigt.

SKAT bør samtidig vurdere, om der er rimelig udsigt til at inddrive skatten af konkursindkomsten. Hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives, kan og bør forvaltningen undlade at træffe bestemmelse om at gøre konkursindkomsten skattepligtig, jf. KKSL § 14. Ved fysiske personers konkurs kan det være af betydning for vurderingen, at samlevende ægtefæller hæfter subsidiært for den anden ægtefælles skatter efter reglerne i KSL § 72, stk. 2.

Afgørelsen om skattepligt kan bl.a. træffes på grundlag af tidligere selvangivelser og dokumenter, der indgives til SKAT efter KKSL § 15, stk. 1, og hvad der i øvrigt måtte være forvaltningen bekendt. Bostyret skal efter denne bestemmelse indgive genpart af statusoversigten samt af redegørelsen efter KL § 125, stk. 2, til SKAT samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.

Ved bedømmelsen af, om der skal statueres skattepligt, må der lægges vægt på, hvilke skatter, der vil blive udløst fra indkomstårets begyndelse til konkursens afslutning. Det kan dreje sig om indkomst fra den konkursramte virksomhed f.eks. ved boets salg af aktiver, der kan indebære beskatning i form af genvundne afskrivninger eller kapitalindkomst (f.eks. renteindtægter).

Hvis der senere indgår et aktiv i et skattefrit bo, og SKAT ville have statueret skattepligt, hvis forvaltningen havde haft kendskab til aktivet ved afgørelsen om skattepligt, kan forvaltningen træffe ny afgørelse om skattepligt efter samme retningslinjer, som anført i afsnit E.L.1.2, jf. KKSL § 15, stk. 3.

Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der senere indgår et aktiv i boet, som enten ikke var omtalt i bostyrets oplysninger efter KKSL § 15, stk. 1, eller hvis aktivets tilhørsforhold til boet måtte anses for usikkert eller omstridt. Tilhørsforholdet til boet må anses for omstridt, hvis en retshandel må omstødes, for at aktivet kan indgå i boet.

Efter KKSL § 15, stk. 3, påhviler det bostyret at sende særskilt meddelelse til SKAT, hvis der senere indgår et aktiv i boet, som enten ikke var omtalt i bostyrets oplysninger efter KKSL § 15, stk. 1, eller hvis tilhørsforholdet til boet måtte anses for usikkert eller omstridt. Kravet om særskilt oplysning er ikke opfyldt, hvis boet blot fremsender en genpart af den endelige boopgørelse uden at angive, hvilke aktiver der er nye.

Oplysningspligten omfatter kun nye aktiver. Det udløser ikke en fornyet indberetningspligt, at et aktiv under bobehandlingen afhændes til en højere værdi end den værdi, det var ansat til i de dokumenter, som ifølge konkursloven skal indgives ved 1. skiftesamling til fordringernes prøvelse.

Boet skal ikke sende oplysninger om nye passiver og heller ikke oplysninger om, at et passiv udgår, fordi der i disse tilfælde ikke kan træffes ny afgørelse om skattepligt.

SKM2007.283.LSR. Et konkursbo var på baggrund af kurators foreløbige redegørelse anset for skattefrit. Efterfølgende blev konkursboet tilført yderligere likvide midler. På grundlag af boregnskabet blev konkursindkomsten anset for skattepligtig efter konkursskattelovens §§ 14 og 15, hvilket blev meddelt fallenten uden forudgående høring. Landsskatteretten fandt, at der ikke er krav om sagsfremstilling og høring i sager vedrørende skattepligt for konkursboer, idet en eventuel klage til Landsskatteretten skal afgøres uden deltagelse af læge medlemmer. Ansættelsen kunne foretages uden forudgående høring efter forvaltningslovens bestemmelser, idet klageren måtte antages at være bekendt med, at skattemyndigheden var i besiddelse af oplysningen om, at det var lykkedes kurator at tilføre konkursboet yderligere midler. Landsskatteretten anså betingelserne i konkursskattelovens § 15, stk. 3, for opfyldt.

SKAT skal træffe afgørelse om skattepligt inden tre måneder efter modtagelsen af de dokumenter, som det efter KKSL § 15, stk. 1, påhviler boet at indsende til myndigheden, jf. KKSL § 15, stk. 2. De tre måneder regnes fra modtagelsen af dokumenterne hos SKAT til afsendelse af afgørelsen fra forvaltningen.

Hvis SKATs afgørelse ikke er truffet inden denne frist, er konkursindkomsten skattefri, medmindre der siden bliver truffet bestemmelse om skattepligt efter reglen i KKSL § 15, stk. 3.

Tilføres der senere aktiver til boet, jf. KKSL § 15, stk. 3, kan SKAT træffe en ny afgørelse om skattepligt inden for en frist på 4 uger. Fristen regnes fra oplysningernes modtagelse til afgørelsens afsendelse.

En afgørelse, der pålægger skattepligt, kan af bostyret eller af skyldneren påklages til Landsskatteretten. jf. KKSL § 15, stk. 4.

Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. SFL § 42.

Hvis Landsskatterettens afgørelse om, at skattepligten fastholdes, ikke foreligger inden for 3 måneder, bortfalder skattepligten, jf. KKSL § 15, stk. 4, 2. pkt.

Hvis både bostyret og skyldneren klager, regnes fristen på 3 måneder fra modtagelsen af den første klage.

Anmeldelse af betalingsstandsning efter konkurslovens kapitel 2 har ingen skattemæssige konsekvenser for skatteyderen bortset fra, at fradragstidspunktet for eventuelle forfaldne ikke-betalte renter kan udskydes, se herom afsnit E.L.1.4.1.

Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 - 2a, 2d, 2e, 2g og 3a - 6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og fondsbeskatningsloven, er ikke skattepligtige af en eventuel konkursindkomst, medmindre SKAT træffer beslutning herom, jf. KKSL § 2.

For selskaber m.v. opgøres en særlig konkursindkomst, jf. KKSL § 3.

Konkursindkomsten omfatter selskabets indkomst i hele det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og hele selskabets indkomst i de følgende år, indtil konkursboet afsluttes.

Konkursindkomsten for selskaber m.v. opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Det er således de enkelte års skatteregler, der er gældende for det pågældende års skattepligtige indkomst. Dette gælder også for fradragstidspunktet i forbindelse med driftsomkostninger.

For det år, hvori konkursdekretet afsiges, betyder det, at en virksomheds driftsomkostninger kan fratrækkes i konkursindkomsten i dette år, selv om omkostningerne vedrører tiden fra indkomstårets begyndelse og frem til dekretets afsigelse, og selv om det på grund af konkursen står klart, at de aldrig vil blive betalt. For ikke-betalte renteudgifter gælder den særlige fradragsbegrænsningsregel i LL § 5, stk. 8, se afsnit E.L.1.4.1.

Udgifter til tilsyn med en virksomheds løbende drift i betalingsstandsningsperioden og under konkursbehandling kan være fradragsberettigede, jf. TfS 1986,445, hvor Landsskatteretten konkret anså 75 pct. af udgifterne til kurator for fradragsberettigede driftsomkostninger. Se tilsvarende afgørelse LSRM 1985.113.

Omkostninger ved konkursbehandlingen i øvrigt, herunder udgifter til registrering, proklama, optælling af varelager, kuratorsalær og skifteafgift, har ikke karakter af driftsudgifter og kan derfor ikke fratrækkes.

Skattefriheden for konkursindkomsten udløser ikke avancebeskatning efter SEL § 5, stk. 4. Der er således ikke tale om overgang til skattefri virksomhed i SEL § 5, stk. 4' s forstand.

Underskud, der stammer fra tiden før konkursens slutning, kan ikke fradrages efter dette tidspunkt, jf. KKSL § 4, stk. 1.

Underskud, der stammer fra indkomstår forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i dekretåret efter reglen i LL § 15, stk. 1. Hvis underskuddet kan fradrages i dekretåret, kan det endvidere fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i et hvilket som helst år under konkursen og indtil dens slutning, jf. KKSL § 4, stk. 2. Femårsbegrænsningen for fremførsel af underskud efter LL § 15 blev ophævet ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, men for underskud opstået før indkomståret 2002 er det fortsat en forudsætning for fradragsretten, at femårsbegrænsningen efter den tidligere gældende bestemmelse ikke er udløbet inden dekretåret.

Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori dekretet afsiges, og indtil konkursens slutning, kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten fremføres eller tilbageføres til et hvilket som helst andet indkomstår under konkursen og indtil dens slutning uden tidsmæssig begrænsning, jf. KKSL § 4, stk. 2.

Når konkursindkomsten er skattepligtig, opgøres den efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af skattepligtig indkomst med de ændringer, der følger af KKSL, jf. lovens § 3, stk. 2.

For selskaber er det det enkelte års skatteprocent, der lægges til grund ved beregningen af skatten. Ved beregningen gives et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr., jf. KKSL § 3, stk. 2. Fradraget på 100.000 kr. kan frit fordeles over de enkelte år under konkursen. Fradraget har samme størrelse, uanset hvor længe boet varer.

Skatten skal betales inden for de frister, der gælder for det år, hvori konkursen sluttes.

Boet anses i skattemæssig henseende for sluttet, når skifteretten har stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab udarbejdet i henhold til KL § 148, og ankefristen efter KL § 250 er udløbet, jf. KL § 152. Tidspunktet udskydes ikke, selvom skifteretten i medfør af KL § 149 udskyder endeligt regnskab og udlodning vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet. Indkomst fra disse nærmere afgrænsede dele indgår i konkursindkomsten for tiden efter ankefristens udløb i henhold til KL § 152.

Når et bo sluttes efter KL § 143, fordi der ikke er dækning for omkostningerne, varer boet indtil ankefristens udløb, dvs. 4 uger fra den skiftesamling, hvor boets slutning er bestemt.

Et sambeskattet selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen Ny tekst startfra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, jf. SEL § 31C, stk. 8.Ny tekst slut

Virkningen af SEL § 31 C er, at underskud fra og med det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, ikke kan fradrages i positiv indkomst i de andre selskaber.

Selv om selskabers sambeskatning ophører ved konkursen, hæfter det ultimative moderselskab og administrationsselskabet i den internationale sambeskatning tillige for skatter af et af selskabernes konkursindkomst, når skatterne inden dekretet ville have været omfattet af hæftelsen i SEL § 31 A, stk. 4, jf. KKSL § 4, stk. 3, (tidligere stk. 4). Se nærmere LV Selskaber og aktionærer S.D.4.

Det følger af konkursskatteloven, at der ikke skal opgøres en fælles indkomst for hele boperioden, men at der foretages den sædvanlige opdeling i indkomstperioder.

Hvis konkursindkomsten er skattepligtig, skal bostyret indgive en selvangivelse for hvert år under konkursen, jf. KKSL § 3, stk. 3. Det gælder både for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert af de følgende indkomstår under konkursen og for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning.

Selvangivelserne for de enkelte indkomstår skal dog først indgives inden for den frist, der gælder for det indkomstår, hvori boet sluttes.

Selskabsskatter forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan anmeldes i konkursboet som simpelt krav.

Selskabsskatter, der vedrører indkomstår under konkursen, kan også anmeldes som simple krav, jf. KL § 38 og § 93, nr. 3.   

Ved forskudt indkomstår anses skattekravet også for stiftet ved udgangen af indkomståret og ikke ved udgangen af det tilsvarende kalenderår.   

Om hæftelsen for skatter mellem sambeskattede selskaber i tilfælde af konkurs henvises til afsnit E.L.1.3.5 og LV Selskaber og aktionærer afsnit S.D.4.

KL § 144 omhandler de tilfælde, hvor en påbegyndt konkurs afsluttes ved tvangsakkord i konkurs, gældssanering i konkurs, frivillig akkord i konkurs eller som solvent.

Boet sluttes før 1. oktober 2005
Efter den tidligere gældende regel i KKSL § 5 bortfaldt skattefriheden efter KKSL § 2 og beskatningen efter de særlige beskatningsregler i §§ 3-4, hvis en påbegyndt konkurs blev afsluttet efter KL § 144. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skulle selvangives inden for fristen, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen blev afsluttet.

Boet sluttes 1. oktober 2005 eller senere.
Ved lov nr. 365 af 24. maj 2005 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) er der indført ændrede regler med virkning for konkursboer, der i medfør af KL § 144 afsluttes efter lovens ikrafttræden den 1. oktober 2005:

Efter KKSL § 5, stk. 1, bortfalder skattefriheden efter KKSL § 2 og beskatningen efter de særlige beskatningsregler i §§ 3-4 som hidtil, hvis et konkursbo sluttes efter KL § 144, uden at tvangsakkord gennemføres. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes. Der vil således skulle rekonstrueres regnskaber med henblik på beregning af normal indkomstbeskatning for de enkelte indkomstår under konkursen.

Sluttes et konkursbo derimod efter KL § 144, fordi der opnås tvangsakkord, er udgangspunktet, at skattefriheden efter KKSL § 2 og beskatningen efter de særlige beskatningsregler i §§ 3-4 opretholdes. Skyldneren kan dog vælge at opgøre sin skattepligtige indkomst efter KKSL § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2.

Personer, hvis bo er under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre SKAT statuerer skattepligt, jf. KKSL § 6. Hvis der er truffet beslutning om skattepligt, skal konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af skattepligtig indkomst med de ændringer, der følger af KKSL, jf. lovens § 11, stk. 1. Skatten udgør 45 pct. af konkursindkomsten, jf. KKSL § 11, stk. 5, 1. pkt. Ved skatteberegningen gives der et fradrag på 100.000 kr. i konkursindkomsten, jf. KKSL § 11, stk. 5, 2. pkt. Dette fradrag gives for hele perioden fra konkursårets begyndelse til konkursens slutning, jf. KKSL § 7, stk. 1. Fradraget har samme størrelse, uanset hvor længe konkursboet varer.

For fysiske personer omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning, jf. KKSL § 7, stk. 1.

Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil dekretets afsigelse, jf. KKSL § 7, stk. 2.

Konkursindkomsten omfatter ikke skyldnerens A-indkomst og heller ikke indkomst, som skyldneren har fra driften af sin ægtefælles virksomhed eller som medarbejdende ægtefælle, jf. KKSL § 7, stk. 2.

Skyldnerens indkomst uden for konkursindkomsten, herunder skyldnerens A-indkomst (løn m.v.), opgøres og beskattes efter de almindelige regler. Lønmodtagerudgifter, der vedrører A-indkomsten, vil således kunne fradrages i A-indkomsten. Det er en konsekvens af opdelingen mellem konkursindkomsten og skyldnerens øvrige indkomst, at skyldneren ikke i sin øvrige indkomst kan fradrage renteudgifter, som han betaler, hvis renteudgifterne vedrører en fast ejendom, som indgår i konkursboets aktivmasse.

Under konkursen, det vil sige fra konkursdekretets afsigelse og indtil boets slutning, er det kun indkomst, der stammer fra konkursboets aktiver og passiver, der indgår i konkursindkomsten.

Skyldnerens løn og indkomst fra selvstændig virksomhed, som skyldneren udøver uden brug af virksomhedens aktiver, henregnes ikke til konkursindkomsten. Heller ikke indkomst fra aktiver, der ikke kan inddrages under konkursen, f.eks. båndlagte aktiver, indgår i konkursindkomsten.

Indkomst efter konkursens afslutning indgår ikke i konkursindkomsten, men beskattes hos skyldneren efter de almindelige regler.

Konkursindkomsten for fysiske personer opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelsen af skattepligtig indkomst med de ændringer, der i øvrigt følger af KKSL, jf. § 11, stk. 1. Dette indebærer bl.a., at f.eks. driftsudgifter i dekretåret kan fratrækkes i konkursindkomsten, selv om de vedrører tiden inden dekretets afsigelse, og selv om det på grund af konkursen står klart, at de ikke vil blive betalt.

Om fradrag for ikke-betalte renter, gælder de særlige begrænsninger, der følger af LL § 5, stk. 8. Efter LL § 5, stk. 1, fradrages renteudgifter ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor renterne forfalder til betaling. LL § 5, stk. 8, er en undtagelse til hovedreglen i stk. 1. Bestemmelsen medfører, at fradragstidspunktet omlægges fra forfaldstidspunktet til betalingstidspunktet, såfremt renteudgifter i samme gældsforhold fra tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor. Se i øvrigt LV Almindelig del afsnit A.E.1.1.2.

Udgifter til tilsyn med en virksomheds løbende drift i betalingsstandsningsperioden og under konkursbehandling kan være fradragsberettigede, jf. TfS 1986,445, hvor Landsskatteretten konkret anså 75 pct. af udgifterne til kurator for fradragsberettigede driftsomkostninger. Se tilsvarende afgørelse, LSRM. 1985.113.

Omkostninger ved konkursbehandlingen i øvrigt, herunder udgifter til registrering, proklama, optælling af varelager, kuratorsalær og skifteafgift har ikke karakter af driftsudgifter og kan derfor ikke fratrækkes.

Om den skattemæssige behandling i tilfælde af konkurs af foretagne henlæggelser til konjunkturudligning (VSL § 22 b, stk. 8), se afsnit E.G.3.2.9.2.

Om den skattemæssige behandling af foretagne henlæggelser i medfør af udligningsordningen for kunstnere, såfremt den skattepligtige erklæres konkurs, (VSL § 22 d, stk. 3), se afsnit E.G.6.11.

I konkursindkomsten medtages 70 pct. af hvert indkomstårs positive eller negative aktieindkomst. Udbytteskat af udbytter, der indgår i konkursen, kan ikke udbetales, men alene modregnes i eventuel skat af konkursindkomsten, jf. KKSL § 11, stk. 2. Se også afsnit E.L.1.4.5 om negativ skat af aktier.

Hvis konkursboet udbetaler løn til skyldneren, beskattes skyldneren af lønnen, og lønudgiften kan fradrages i konkursindkomsten, jf. KKSL § 8, 1. pkt., og § 11, stk. 4. Noget tilsvarende gælder for andre ydelser fra boet til skyldneren f.eks. understøttelse. Efter KKSL § 8 beskattes sådanne ydelser hos skyldneren, og kan i samme omfang fradrages i konkursindkomsten. Er der derimod tale om en naturalieydelse, f.eks. ved at boet vederlagsfrit stiller en bil til rådighed for skyldneren, beskattes skyldneren ikke af værdien heraf, medmindre der ligefrem er tale om løn for udført arbejde.

KKSL § 8, 2. og 3. pkt., indeholder dog en udtrykkelig bestemmelse om fast ejendom. Efter denne bestemmelse beskattes skyldneren af lejeværdien, hvis skyldneren bebor konkursboets ejendom. Lejeværdien opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke var indtrådt. Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår i konkursindkomsten. Se SKM2004.366.HR, som stadfæster SKM2003.275.ØLR. Skyldneren, der var erklæret konkurs 5. maj 1997, ejede på dekrettidspunktet et parcelhus i lige sameje med sin ægtefælle. Ved skøde af 9. februar 2000 blev den ideelle andel overdraget til ægtefællen med overtagelsesdag den 5. maj 1997. Retten fandt, at boets ideelle andel først var overdraget til ægtefællen i 2000, og idet boet stiltiende havde accepteret, at skyldneren havde beboet ejendommen under konkursen, blev skyldneren beskattet af lejeværdi af den ideelle andel i 1998 og 1999.

I konkursindkomsten fradrages eventuelle renteudgifter vedrørende ejendommen, mens lejeværdi ikke indgår i konkursindkomsten, hverken som indtægt eller udgift, jf. KKSL § 11, stk. 4. Skyldnerens eventuelle lejebetalinger til boet er boets skattepligtige indkomst uvedkommende. Lejen indgår ikke i konkursindkomsten og kan ikke fradrages i opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst, jf. KKSL § 11, stk. 3.

Efter KSL § 25 A skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen hos den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset om virksomheden ejes af den anden ægtefælle. Efter KKSL § 9, stk. 1, 1. pkt., gælder dette dog ikke, hvis den ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs ved indkomstårets udgang. Hvis det for eksempel er hustruen, der driver en virksomhed, som manden ejer, skal hustruen altså ikke beskattes af indkomsten fra virksomheden, når manden er under konkurs.

Fra og med det år, hvori konkursdekretet afsiges over for manden, medregnes overskuddet således alene i konkursindkomsten. Det gælder, både hvis hustruen driver virksomheden, og hvis hun er medarbejdende ægtefælle.

Er der indgået lønaftale med ægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7, gælder reglerne i denne bestemmelse dog fortsat fra indkomstårets begyndelse og indtil konkursdekretets afsigelse, jf. KKSL § 9, stk. 1, 2. pkt.

Endvidere gælder, at al løn m.v., som udbetales til skyldnerens ægtefælle af konkursboet, beskattes hos den pågældende, jf. KKSL § 9, stk. 2, uanset om konkursboet er indtrådt i en lønaftale med ægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7. Disse udgifter kan fratrækkes i konkursindkomsten på samme måde som løn til skyldneren selv, jf. KKSL § 11, stk. 4.

Efter KSL § 25 A, stk. 8, er det muligt for ægtefæller frit at fordele resultatet fra den enes eller begges virksomhed, som de driver i fællesskab. Betingelserne herfor er, at begge ægtefæller deltager væsentligt og ligeligt i virksomhedens drift, samt at de hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Til gengæld stilles der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal deles i et bestemt forhold mellem ægtefællerne bortset fra, at fordelingen skal kunne begrundes sagligt i virksomhedens drift i bred forstand. Har ægtefællerne benyttet den frie fordelingsregel, gælder reglerne i KSL § 25 A, stk. 8, fortsat fra indkomstårets begyndelse og indtil konkursdekretets afsigelse, jf. KKSL § 9, stk. 1, 2. pkt.

Lejebetalinger fra ægtefællen til konkursboet er, på samme måde som for skyldneren selv, den skattepligtige indkomst uvedkommende.

I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven, kun fradrages i konkursindkomsten, og ikke i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. KKSL § 12, stk. 1.

Efter KKSL § 12, stk. 2, kan underskuddene dog kun fradrages i konkursindkomsten, hvis de efter PSL § 13, stk. 1 og 2, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Underskud, der er omfattet af KKSL § 12, stk. 2, kan fremføres i boet under konkursbehandlingen uden tidsmæssig begrænsning. Det er kun det underskud, der efter PSL § 13, stk. 1 og 2, kan fremføres til fradrag i skyldnerens skattepligtige indkomst, som kan fremføres i boet. Det beløb, der kan fradrages i konkursindkomsten, er det samme beløb, der kunne være fratrukket i skyldnerens skattepligtige indkomst i dekretåret, hvis dekretet ikke var blevet afsagt. Et eventuelt underskud i den personlige indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4, kan ikke selvstændigt fremføres.

Femårsbegrænsningen for fremførsel af underskud i PSL § 13 blev ophævet ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, men for underskud opstået før indkomståret 2002 er det fortsat en forudsætning for fradragsretten, at femårsbegrænsningen ikke er udløbet inden dekretåret. Hvis der er fradragsret i det første år med konkursindkomst, er der imidlertid også fradragsret i de øvrige års konkursindkomst, uanset om femårsbegrænsningen derved overskrides.

Underskud, der opstår i konkursindkomsten, mens boet består, kan fradrages i overskud i andre år under konkursen. Underskuddet kan fremføres eller tilbageføres uden tidsmæssig begrænsning, jf. KKSL § 12, stk. 3.

Ægtefælle
Underskud i konkursindkomsten kan derimod ikke fratrækkes i nogen anden indkomst end konkursindkomsten og kan heller ikke overføres til ægtefællen, jf. KKSL § 12, stk. 4.

Hvis en gift person, der erklæres konkurs, ejer en virksomhed, som den anden ægtefælle driver, skal indkomst fra virksomheden fra og med dekretåret henføres til ejerægtefællen og indgå i konkursindkomsten. Det gælder, selv om indkomsten fra virksomheden tidligere blev beskattet hos den ægtefælle, der drev virksomheden.

Tidligere års underskud, der stammer fra virksomheden, kan ikke fremføres hos den, der driver virksomheden, hverken i det år, hvori konkursdekretet er afsagt eller i senere indkomstår, jf. KKSL § 12, stk. 5. I stedet fremføres det hos ejerægtefællen, hvor det fradrages i konkursindkomsten.

Det kan forekomme, at den ægtefælle, der har drevet den anden ægtefælles (dvs. skyldnerens) virksomhed, ikke alene har underskud fra virksomheden, men i samme år også har andet underskud, der ikke omfattes af konkursen, f.eks. underskud fra fast ejendom. Hvis ægtefællen herudover har indtægter, der ikke vedrører virksomheden, f.eks. lønindkomst, beregnes underskuddet fra virksomheden ved, at man først fratrækker andet underskud i lønindkomsten, jf. KKSL § 12, stk. 6. Et eventuelt positivt resultat nedsætter virksomhedens underskud. Virksomhedens underskud nedsættes altså ikke med hele lønindkomsten.

Eksempel
Skyldnerens ægtefælle har i et givet indkomstår underskud på 500.000 kr. fra en virksomhed, der tilhører skyldneren.

Herudover har ægtefællen en lønindkomst på 300.000 kr. og underskud på fast ejendom på 200.000 kr.

Indkomsten i det pågældende indkomstår udgør:

Lønindkomst300.000 kr.
Underskud (fast ejendom)200.000 kr.
Nettoindtægt100.000 kr.
Underskud (virksomhed)*500.000 kr.
Underskud i alt400.000 kr.

* (nedsættes med positivt resultat af anden virksomhed).

Hele dette underskud henføres til virksomheden. Man formindsker således ikke virksomhedsunderskuddet med hele lønindkomsten.

I nogle tilfælde er underskudsgivende aktiviteter tidligere blevet selvangivet hos ægtefællen, selv om de tilhørte skyldneren. I så fald kan det efter omstændighederne være nødvendigt at genoptage ældre ansættelser af ægtefællens indkomst for at placere aktiverne i overensstemmelse med ejerforholdene. Herved undgås, at underskuddet fra skyldnerens ægtefælle fremføres på den anden side af konkursen. Genoptagelse kan kun ske i overensstemmelse med de almindelige regler, se nærmere Processuelle regler på SKATs område afsnit G.1.

Skat af negativ aktieindkomst
KKSL § 12 a begrænser retten til at fremføre skat af negativ aktieindkomst ved konkurs på samme måde, som gælder for underskud.

I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan resterende negativ skat af negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller dennes ægtefælle.

Resterende negativ skat hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter PSL § 8 a ellers kunne fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten, jf. KKSL § 12 a, stk. 2.

Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten efter § 11, stk. 2, kan ikke fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår, jf. § 12 a, stk. 3.

Boet anses i skattemæssig henseende for sluttet ved udlodning, når skifteretten har stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab, udarbejdet i henhold til KL § 148, og ankefristen efter KL § 250 er udløbet. Tidspunktet udskydes ikke, selv om skifteretten i medfør af KL § 149 udskyder endeligt regnskab og udlodning for nærmere afgrænsede dele af boet.

Virksomhedsskattelovens regler kan ikke anvendes på konkursindkomst, jf. VSL § 1, stk. 1. Når indkomst bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskat vedrørende tidligere år endelig, jf. VSL § 15 b, stk. 2.

Eventuelt opsparet overskud medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, sådan som det ellers er tilfældet ved virksomhedsophør efter VSL § 15. Se afsnit E.G.2.1.4.

Selvangivelsespligten påhviler skyldneren.

Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte selvangivelser vedrørende denne indkomst for det år, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning, jf. KKSL § 10, stk. 1.

Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for selvangivelsen.

Skatter forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan anmeldes i konkursboet som simple krav.

Skatter, der vedrører indkomstår, der afsluttes efter dekretets afsigelse, vedrører ikke konkursboet og kan derfor ikke anmeldes i boet. Skat af konkursindkomst kan heller ikke anmeldes i boet.

Skyldneren hæfter stadig for ikke-betalte skatter fra indkomstår, der er afsluttet før konkursen, selv om de ikke-betalte skatter kan anmeldes over for konkursboet. Endvidere hæfter ægtefællen subsidiært efter reglen i KSL § 72, stk. 2. Skatter, der vedrører senere indkomstår, kan ikke anmeldes over for konkursboet, da skattekravene anses for stiftet ved udgangen af de pågældende indkomstår og altså efter konkursdekretets afsigelse. Herfor hæfter skyldneren fortsat, og subsidiært også ægtefællen i medfør af KSL § 72, stk. 2.

Ved forskudt indkomstår anses skattekravet også for stiftet ved udgangen af indkomståret og ikke ved udgangen af det tilsvarende kalenderår.

KL § 144 omhandler de tilfælde, hvor en påbegyndt konkurs afsluttes ved tvangsakkord i konkurs, gældssanering i konkurs frivillig akkord i konkurs eller som solvent.

Efter den tidligere gældende regel i KKSL § 13, bortfaldt skattefriheden efter KKSL § 6 og beskatningen efter de særlige beskatningsregler i §§ 7-12, hvis en påbegyndt konkurs blev afsluttet efter KL § 144. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skulle selvangives inden for fristen for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen blev sluttet.

Ved lov nr. 365 af 24. maj 2005 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) er der indført ændrede regler med virkning for konkursboer, der i medfør af KL § 144 afsluttes efter lovens ikrafttræden den 1. oktober 2005:

Efter KKSL § 13, stk. 1, bortfalder skattefriheden efter KKSL § 6 og beskatningen efter de særlige beskatningsregler i §§ 7-12 som hidtil, hvis et konkursbo sluttes efter KL § 144, uden at tvangsakkord gennemføres. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal selvangives inden for den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes. Der vil således skulle rekonstrueres regnskaber med henblik på beregning af normal indkomstbeskatning for de enkelte indkomstår under konkursen.

Sluttes et konkursbo derimod efter KL § 144, fordi der opnås tvangsakkord, er udgangspunktet, at skattefriheden efter KKSL § 6 og de særlige regler i §§ 7-12 opretholdes. Skyldneren kan dog vælge at opgøre sin skattepligtige indkomst efter KKSL § 13, stk. 1, jf. KKSL § 13, stk. 2.

For dødsboer, hvor dødsfaldet er indtruffet før den 1. juli 2008, gælder reglerne i konkursskattelovens nu ophævede Kap. 3 A (§ 13 A - 13 H). Tilsvarende gælder ved skifte af uskiftet bo i den længstlevendes levende live, når anmodningen om skifte er indgivet før den 1. juli 2008. Se om disse regler i tidligere udgaver af Ligningsvejledningen, senest LV 2008-2 Erhvervsdrivende afsnit E.L.1.5.

For dødsfald den 1. juli 2008 eller senere er konkursbeskatningen af insolvente dødsboer ophævet. Herefter skal reglerne om skattefritagne dødsboer med enkelte tilpasninger anvendes. Tilsvarende gælder ved skifte af uskiftet bo i længstlevendes levende live, når anmodningen om skifte er indgivet den 1. juli 2008 eller senere.

De nye regler findes i dødsboskatteloven (DBSL) § 52. Der henvises herom til LV 2008-3 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.6. 

Ændringen er sket ved lov nr. 521 af 17. juni 2008 om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love § 7, som ophæver KKSL Kapitel 3 A.