Dette afsnit omtaler de særlige regler, som gælder for ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. VURDL § 33, stk. 1, skovbrugsejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 7, samt ejendomme, der ikke er parcelhuse, men som indeholder 1 eller 2 selvstændige lejligheder, når ejendommen i en del af eller hele ejerperioden har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt (blandet benyttede ejendomme), jf. VURDL § 33, stk. 5.

For så vidt angår ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. VURDL § 33, stk. 1 eller 7, kan den skattepligtige vælge at regulere anskaffelsessummen efter reglen i EBL § 5 A (indekseringsreglen), se afsnit E.J.2.3.1.4.

For køb/tildeling samt afståelse af visse mælkekvoter findes der særregler for opgørelsen af anskaffelsessummen.

Se nærmere om mælkekvoter i afsnit E.J.2.3.1.3.

I afsnit E.J.2.3.2.1.1 beskrives de særlige regler om overførsel af en forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi til anskaffelsessummen for jorden ved delsalg. Reglerne gælder ved delsalg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og således ikke for ejendomme, der benyttes til skovbrug, og for blandet benyttede ejendomme.

For ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage, jf. VURDL § 33, stk. 1, ved afståelse af blandet benyttede ejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 5, og skovbrugsejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt., gives der under visse betingelser et bundfradrag i den opgjorte fortjeneste, se afsnit E.J.2.3.3.2.

Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. VURDL § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt., og ved afståelse af blandet benyttede ejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 5, er der under visse betingelser skattefrihed for den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, se afsnit E.J.2.3.3.3.

Reglerne om fradrag for tidligere pålignet frigørelsesafgift fremgår af afsnit E.J.2.3.3.4.

EBL § 7 indeholder regler om beskatning m.v. ved jordombytning, se afsnit E.J.2.3.4.1, mageskifte, se afsnit E.J.2.3.4.2 og for ejendomme med afløst jordrentepligt, se afsnit E.J.2.3.4.3 og blandet benyttede ejendomme

Bemærk, at de tidligere gældende regler om geninvestering i landbrugsejendomme m.v., skovbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme, der udlejes, er blevet ophævet. Se nærmere i afsnit E.J.2.6 om geninvestering.

Endvidere henvises der til eksemplerne på opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste i afsnit E.J.2.11.

Den opgjorte anskaffelsessum reguleres efter reglerne i EBL §§ 5 eller 5 A.

Der henvises til afsnit E.J.2.2.3.1 og afsnit E.J.2.2.3.2. Se dog også afsnit E.J.2.3.3.3.

EBL § 5, stk. 4, bygger på det generelle og overordnede princip, at anskaffelsessummen for en fast ejendom skal nedsættes med beløb, som skatteyderen allerede har fået fradrag for/fordel af. Bestemmelsen indeholder en opremsning af beløb, hvormed anskaffelsessummen skal nedsættes.

Se nærmere nedenfor om de enkelte punkter.

Nedsættelsen sker i det år, hvori ejendommen afstås.

Hvis ejendommen er omfattet af de særlige indekseringsregler i EBL § 5A, sker nedsættelse i den regulerede anskaffelsessum med foretagne ikke genvundne afskrivninger samt med øvrige beløb i det år, hvori beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at nedsættelse efter EBL § 5, stk. 4, nr. 1-6, jf. stk. 5-8, også omfatter beløb, som ejeren har fradraget for indkomståret 1998 eller tidligere efter regler i de dagældende afskrivningslove. Tilsvarende gælder beløb efter EBL § 5, stk. 4, nr. 1-6, jf. stk. 5-8, der efter skattelovgivningen i øvrigt har været fradragsberettigede. Hvis der som anskaffelsessum anvendes en af de særlige indgangsværdier i EBL § 4, stk. 3, 1., 2. eller 5. pkt., skal nedsættelse alene ske med afskrivninger m.v. foretaget i indkomståret 1993 og senere indkomstår, jf. EBL § 5, stk. 8. Dette princip gælder for nedsættelser omfattet af EBL § 5, stk. 4, nr. 1-4. EBL § 5, stk. 8,  vedrører ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993, hvor der som anskaffelsessum anvendes en af de særlige indgangsværdier. Hvis der kun sker en delvis beskatning af genvundne afskrivninger, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af de genvundne afskrivninger på indkomstår før og efter 1993. Da de genvundne afskrivninger såvel kan vedrøre de afskrivninger, der er foretaget før indkomståret 1993, som afskrivninger, der er foretaget i indkomståret 1993 eller senere, skal der ske en fordeling baseret på den andel af de samlede afskrivninger, som udgøres af henholdsvis de foretagne afskrivninger før indkomståret 1993 og de foretagne afskrivninger i indkomståret 1993 og senere.

For så vidt angår nedsættelse med foretagne afskrivninger, jf. EBL § 5, stk. 4, nr. 1, nedsættelsesbeløb for nedrevne bygninger og installationer, jf. EBL § 5, stk. 4, nr. 2, og tabsfradrag m.v., jf. EBL § 5, stk. 4, nr. 3, henvises til afsnit E.J.2.2.3.3.

SKM2005.255.LSR. Landsskatteretten fandt, at de anskaffelsessummer, der skulle anvendes ved opgørelsen af skattepligtige ejendomsavancer ved salg af udlejningsejendomme mellem interesseforbundne parter, skulle reduceres med tab på installationer, uanset at disse tab ikke var fratrukket ved opgørelsen af indkomsten. Sagen blev indbragt for domstolene, hvorefter Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle. 

EBL § 5, stk. 4, nr. 4. Efter AL § 38 kan der løbende tages fradrag for en ejendoms værdiforringelse i takt med udnyttelsen af ejendommens jordforekomster. Der skal derfor ifølge EBL § 5, stk. 4, nr. 4 ske nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum med beløb, der af ejeren er fradraget for værdiforringelse af ejendommen som følge af udnyttelsen af forekomster af grus m.v. Der skal også ske nedsættelse med beløb, som er fradraget som følge af en nedgang i jordens landbrugsmæssige værdi på grund af udnyttelsen. Fra og med indkomståret 1999 kan der ikke foretages fradrag for nedgangen i den landbrugsmæssige værdi.

Efter EBL § 5, stk. 4, nr. 5 nedsættes ejendommens anskaffelsessum med udgifter til drænings- og markvandingsanlæg, der er afskrevet efter AL § 27. Der sker ikke beskatning af genvundne afskrivninger på dræningsanlæg.

Mælkekvoter, der er erhvervet før den 1. januar 2005, som afstås senere end den faste ejendom

Alle mælkekvoter erhvervet den 1. januar 2005 eller senereVed lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) blev der vedtaget nye regler for den skattemæssige behandling af visse mælkekvoter. Loven, der har virkning fra 1. januar 2005, er ved bekendtgørelse nr. 589 af 15. juni 2006 trådt i kraft den 15. juni 2006.

De nye regler omfatter eksisterende mælkekvoter, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere, og som afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

Reglerne for beskatning af de nævnte mælkekvoter fremgår af § 40 C i afskrivningsloven. Såvel anskaffelsessummen ved erhvervelse af en mælkekvote, der erhverves 1. januar 2005 eller senere, som afståelsessummen for kvoten skal indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige. Ved afståelse af mælkekvoten sker der beskatning via saldoen efter reglerne i afskrivningsloven.

§ 40 C i afskrivningsloven indeholder nærmere regler for medregning af saldoværdien ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst samt regler for eventuel modregning i fradragsberettiget tab ved afståelse af landbrugs- eller skovbrugsejendomme.

Hvis der er tale om afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet i perioden 19. maj 1993 til 31. december 2004, og som er omfattet af de nye regler, skal mælkekvotens afståelsessum og anskaffelsessum indgå på den nævnte saldo i det indkomstår, hvori mælkekvoten afstås, således at der sker beskatning af kvoten via saldoen. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges saldoen.

I afsnit E.C.5.4.3, hvortil der henvises, er der foretaget en detailleret gennemgang af reglerne i afskrivningslovens § 40 C i forbindelse med mælkekvoter.

Mælkekvoter, der er erhvervet før den 1. januar 2005, og som afstås før eller sammen med den faste ejendomMælkekvoter, der er erhvervet før den 1. januar 2005, og som afstås før eller sammen med en landbrugs- eller skovbrugsejendom vil således fortsat blive behandlet efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter reglerne i EBL § 5, stk. 3, forhøjes anskaffelsessummenfor ejendommen med vederlag, der er betalt for en mælkekvote ved tildelingen/købet. Er ejendommen omfattet af EBL § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter EBL § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves, se afsnit E.J.2.3.1.4.

Det er i EBL § 5, stk. 3, fastsat, at en ejendoms anskaffelsessum kun kan forhøjes med vederlag, der er betalt ved køb eller tildeling af en mælkekvote, såfremt der samtidig foreligger et afståelsesvederlag for den pågældende mælkekvote. Det vil sige, at der tillige skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen med det modtagne afståelsesvederlag.

Ved salg af en ejendom, der er erhvervet før den 19. maj 1993, hvor der anvendes indgangsværdier, er det ikke i praksis muligt at udskille et vederlag ved køb eller tildeling af mælkekvoten, idet anskaffelsessummen for mælkekvoten indgår som en ikke specificeret del af indgangsværdien (ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993). Betingelsen vedrørende forhøjelsesadgangen gælder derfor kun i forhold til mælkekvoter, der er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.

Da anskaffelsessummen kun skal nedsættes med vederlag for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere, gælder betingelsen vedrørende forhøjelsesadgangen tilsvarende kun i forhold til mælkekvoter, der afstås den 18. juni 1993 eller senere. Hvor der sker en regulering af mælkekvotens størrelse enten i form af en procentvis nedsættelse af alle kvoter efter generelle regler eller ved at en del af kvoten inddrages uden erstatning (toldning), kan anskaffelsessummen forhøjes med vederlaget for de bortregulerede mælkekvoter. Dette gælder, uanset at betingelsen om, at der tillige skal ske en nedsættelse af anskaffelssessummen med et modstående afståelsesvederlag i sagens natur ikke opfyldes.

Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen, uanset om der i avanceopgørelsen indgår et afståelsesvederlag for den pågældende mælkekvote.

EBL § 5, stk. 4, nr. 6. Der sker nedsættelse af anskaffelsessummen for ejendommen med afståelsessummen for en mælkekvote. Nedsættelse sker på tidpunktet for afståelse af den faste ejendom. Hvis indekseringsreglen i EBL § 5A anvendes, sker nedsættelse i det år, hvori mælkekvoten afstås.

Reglerne om nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum gælder kun for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere, jf. EBL § 5, stk. 8.

SKM2002.381.LSR. En aftale om afståelse af en landbrugsejendom var betinget af, at sælger fik afhændet mælkekvoten før overtagelsen. Landsskatteretten fandt, at betingelsen om salg af mælkekvoten måtte tillægges virkning som en resolutiv betingelse, idet sælgeren af ejendommen måtte anses for i fornødent omfang at have rådigheden over, hvorvidt mælkekvoten blev afstået på førstkommende kvotebørs. Ejendommen kunne derfor ikke anses for først at være afstået sammen med mælkekvoten. Ved opgørelsen af ejendomsavancen ved frasalg af jorden til landbrugsejendommen var der således ikke hjemmel til at nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen med afståelsesvederlaget for mælkekvoten, der først blev solgt efter salget af ejendommen.

SKM2005.261.LR. Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked fastslået, at udlodning af en landbrugsejendom fra et dødsbo med succession også omfattede succession i mælkekvoter, som afdøde havde afstået. Som følge heraf skulle der ved opgørelsen af avancen ved den efterfølgende delafståelse af landbrugsejendommen ske en nedsættelse af anskaffelsessummen med en forholdsmæssig del af det vederlag, som afdøde havde modtaget ved afståelsen af mælkekvoterne. Den bindende forhåndsbesked Ny tekst startblevNy tekst slut indbragt for LandsskatterettenNy tekst start, der stadfæstede Ligningsrådets afgørelseNy tekst slut.

SKM2009.719.ØLR. Efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 kunne en mælkekvote afstås skattefrit, såfremt den blev solgt efter salget af ejendommen. Appellanten havde underskrevet aftale om salg af mælkekvoten 8 dage efter salget af ejendommen. Begge salg fandt sted til selskaber, som appellanten beherskede, og mælkekvoten blev herefter udlejet til det selskab, der havde erhvervet ejendommen. Østre Landsret fandt, uanset den tidsmæssige forskydning af appellantens underskrift af de 2 dokumenter, at afståelsen af ejendommen og mælkekvoten i skattemæsssig henseende måtte anses for sket samtidig, således at salget af mælkekvoten ikke kunne ske skattefrit. Der blev lagt vægt på, at appellanten på tidspunktet for stiftelsen af holdingselskabet og de to datterselskaber havde besluttet at afstå landbrugsejendommen og mælkekvote som led i en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, og at appellaten ikke havde kunnet redegøre for baggrunden for, at han først underskrev aftalen om mælkekvoten 8 dage efter, at han havde underskrevet skødet vedrørende landbrugsejendommen.

For ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt skovbrugsejendomme, som er omfattet af VURDL § 33, stk. 1 og 7, kan den skattepligtige efter reglerne i EBL § 5 A vælge at indeksere ejendommens anskaffelsessum ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste i stedet for at nedsætte fortjenesten eller tabet efter EBL § 6, stk. 3. Den kontantomregnede anskaffelsessum kan reguleres med den procent (beregnet med en decimal), hvormed reguleringstallet i PSL § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret.

Anskaffelsessummen reguleres for hvert påbegyndt kalenderår gennem hele ejerperioden og således også i afståelsesåret.   

For ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan anskaffelsessummen dog først reguleres efter EBL § 5 A fra og med kalenderåret 1993. Det gælder også for de ejendomme, for hvilke der anvendes den oprindelige anskaffelsessum med tillæg af de inden den 1. januar 1993 afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter som indgangsværdi.   

SKM2008.997.BR. Byretten udtalte, at ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med vurderingslovens § 33, stk. 4, skulle fortolkes således, at mulighed for indeksering kun bestod, hvis der i forbindelse med vurdering af ejendommen var foretaget en fordeling af ejendomsværdi og grundværdi på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom. Da vurderingslovens § 33, stk. 4, fandtes at være både entydig og klar, kunne hverken forarbejderne til ejendomsavancebeskatningsloven vedrørende indekseringsmuligheden for landbruget, eller den efterfølgende ændrede formulering af ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, føre til et andet resultat, end at indeksering ikke kunne ske ved opgørelse af avancen for den omhandlede ejendom, som var uden stuehus. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2010.248.VLR. Skatteyderne i sagen havde afstået en ejendom, hvorpå der var en minkfarm. Skatteyderne havde bortforpagtet 13 ha ud af ejendommens 19 ha til landbrug. Skatteyderne ønskede, at deres anskaffelsessum ved avanceopgørelse skulle pristalsreguleres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A. Denne bestemmelse omhandler bl.a. ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug. Landsretten fandt ikke, at drift af en minkfarm kunne anses for at være en benyttelse som landbrug i henhold til § 5 A under henvisning til vurderingslovens § 33, stk. 1. Landsretten henviste bl.a. til, at § 5 A var indført for at tilgodese bl.a. landbrug, og landsretten antog, at det var det traditionelle landbrug, der skulle tilgodeses ved bestemmelsen. Landsretten fandt heller ikke, at det forhold, at en del af ejendommen havde været bortforpagtet til landbrug, betød, at anskaffelsessummen kunne indekseres. Landsretten fandt, at når der er tale om en ejendom med mere end en benyttelse, er det afgørende, om benyttelsen i større grad er til bl.a. landbrug end til den anden benyttelse, for at ejendommen kan anses for omfattet af § 5 A. Landsretten fandt således ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at ejendommen ikke blev benyttet som "landbrug" i vurderingslovens § 33, stk. 1's forstand, hvorfor der heller ikke er adgang til at regulere anskaffelsessummen for ejendommen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A.

Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev den tidligere administrative praksis vedr. pristalsregulering af anskaffelsessummer lovfæstet for ejendomme, der er erhvervet før 19. maj 1993 og afstået i indkomståret 1999 eller senere. Når den pristalsregulerede faktiske anskaffelsessum anvendes som indgangsværdi for de nævnte ejendomme, jf. § 4, stk. 3, i EBL, kan indeksering af anskaffelsessummen efter § 5 A derfor ske med udgangspunkt i en anskaffelsessum, der er pristalsreguleret efter § 4 A.

Det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter EBL § 5, stk. 1, reguleres på samme måde fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.   

Beløbet, som anskaffelsessummen forhøjes med efter EBL § 5, stk. 2, reguleres på samme måde fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

Er ejendommen omfattet af EBL § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter EBL § 5 A, stk. 1, i det år, hvor en mælkekvote tildeles/erhverves. Når mælkekvoten afstås, nedsættes ejendommens regulerede anskaffelsessum i det år, hvor mælkekvoten afstås. Reglerne om nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum gælder kun for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere, jf. EBL § 5, stk. 8.

EBL § 5, stk. 7, indeholder særregler om nedsættelse af anskaffelsessummen for ejendomme, der er omfattet af indekseringsreglen i EBL § 5 A.  I disse tilfælde foretages nedsættelser med beløb opgjort efter EBL § 5, stk. 4-6, i det år, hvor der er taget fradrag for det beløb, der begrunder nedsættelsen. Nedsættelsespligtige beløb efter EBL § 5, stk. 4, nr. 1, henføres til de år, hvor der er afskrevet på ejendommens bygninger og installationer efter forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år.

Reguleringstallene for 1993 til 2009 er følgende:

1993 120,0
1994 123,6 
1995 124,5 
1996 127,9 
1997 128,7
1998 132,2 
1999 136,0 
2000 140,8 
2001 145,7
2002 150,1
2003 155,4

2004

2005

2006

2007

2008

2009

160,4

163,9

167,7

172,2

176,7

182,7

TfS 1999, 828 LR. Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at der ikke er pligt til at anvende reglerne i EBL § 5 A om indeksering af anskaffelsessummen ved salg af restejendommen, selv om reglerne om indeksering er anvendt ved et delsalg fra ejendommen.

Ny tekst startBemærk, at indekseringsreglerne i EBL § 5 A er justeret ved lov nr. 725 af 25. juni 2010, § 1. Ændringerne har virkning for indkomstårene 2009-2013. De nye regler betyder, at der ikke foretages regulering af reguleringstallet fra år 2009-2013. I 2010 skete der, som følge af L 2009 459, en overgang til det nye nulstillede reguleringstal. Reguleringstallet for 2009-2013 vil således udgøre 100,0. Det bemærkes, at reguleringstallet for 2009-2010 som følge af L 2009 459 skete ændring af personskattelovens § 20, stk. 3 ligeledes udgjorde 100,0. Dette skal ses i sammenhæng den i L 2009 459 skete ændring af personskattelovens § 20, stk. 3. Herefter udgør de nye grundbeløb der fastsættes for år 2009-2013 det samme som det til år 2009 anvendte niveau. Ny tekst slut

Der henvises til afsnit E.J.2.2.4.1.

Ejendomme anskaffet før 19. maj 1993EBL § 5, stk. 6, indeholder en særregel om delafståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som er anskaffet før den 19. maj 1993.

Særreglen kan kun anvendes, hvis en af de i EBL § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt. nævnte indgangsværdier vælges. Disse er ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10 pct., halvdelsreglen eller en § 4 B-vurdering. Reglen finder ikke anvendelse for skovbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme.

Ved EBL § 5, stk. 6, tages der højde for situationer, hvor et delsalg formindsker værdien af restejendommen. I praksis har reglen primært betydning for landbrugsejendomme, typisk ved frasalg af jord.

SKM2004.394.LSR indeholder et eksempel på opgørelsen af anskaffelsessummen for en frasolgt jordparcel fra en landbrugsejendom ved anvendelse af reglerne i EBL § 4, stk. 2, og § 5, stk. 6. I eksemplet foretages der også en opgørelse af fortjenesten ved salget.

Den del af en ejendoms anskaffelsessum, der kan overføres til jordens anskaffelsessum, er en forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere.

Det overførselsberettigede beløb opgøres som tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med 1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter AL § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, på bygninger og installationer beliggende på ejendommen, 2) foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i EBL § 5, stk. 4, nr. 2, og 3) den nedskrevne værdi på ejendommens bygninger og installationer.

Nedsættelse efter EBL § 5, stk. 4, nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering efter VURDL § 4 B. Anskaffelsessummen for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte beløb.

EBL § 5, stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet nedsættelsen efter EBL § 5, stk. 5, nr. 5 (mælkekvoter), foretages efter overførslen efter 1. og 2. pkt.

SKM2005.259.LSR. Den del af tillægsparcelværdien der i henhold til EBL § 5, stk. 6, skal overføres ved opgørelse af anskaffelsessummen, opgøres som tillægsparcelværdien fratrukket foretagne afskrivninger og den nedskrevne værdi af bygninger og installationer ultimo salgsåret af de bygninger og installationer, der pr. 1. januar 1993 er indgået i ejendomsværdien.

Efter EBL § 5, stk. 8, skal der kun ske nedsættelse med afskrivninger foretaget fra og med 1993.

Ved et delsalg fra en landbrugsejendom m.v., hvorpå der befinder sig driftsbygninger, der ikke har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål i den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen, er det hele den forholdsmæssige andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi for disse bygninger, der overføres til jordens anskaffelsessum. Dette skyldes, at nedsættelse efter EBL § 5, stk. 5, nr. 1-3 ikke er relevant, når driftsbygningerne ikke har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål.

Har driftsbygningerne været anvendt til et afskrivningsberettiget formål i den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen, men har ejeren ikke afskrevet på bygningerne, skal tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi nedsættes med driftsbygningernes nedskrevne værdi. Den nedskrevne værdi vil her være den oprindelige anskaffelsessum for driftsbygningerne.

Anskaffelsessummen reguleres efter reglerne i EBL §§ 5 eller 5 A.

Der henvises til afsnit E.J.2.2.4.2.1, afsnit E.J.2.2.4.2.2 og afsnit E.J.2.2.4.2.3.

Ifølge TfS 1999, 758 DEP skal beregningen af en forholdsmæssig andel af 10.000 kr.'s tillægget og afståelsesvederlag for mælkekvoter i forbindelse med delsalg af en fast ejendom ske på grundlag af den kontantomregnede anskaffelsessum eller den valgte indgangsværdi før reguleringen efter EBL § 5.

EBL § 5, stk. 5, nr. 3, medfører, at nedsættelse efter EBL § 5, stk. 4, nr. 4 (værdiforringelse som følge af udnyttelse af jordforekomster) sker, når det jordareal, der rent faktisk er udnyttet, afstås. Det samme princip gælder nedsættelse efter EBL § 5, stk. 4, nr. 5 (afskrivning på markvandings- eller dræningsanlæg), jf. EBL § 5, stk. 5, nr. 4.

EBL § 5, stk. 5, nr. 5, vedrører nedsættelse af anskaffelsessummen i forbindelse med et delsalg som følge af afståelse af en mælkekvote. Det nedsættelsespligtige beløb fordeles på den afståede del af ejendommen og restejendommen efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den afståede del og anskaffelsessummen for hele ejendommen. Det nedsættelsespligtige beløb henføres forholdsmæssigt til den afståede del af ejendommen og den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen.

Der henvises til afsnit E.J.2.3.1.4.

EBL § 5, stk. 7, indeholder særregler om nedsættelse af anskaffelsessummen for ejendomme, der er omfattet af indekseringsreglen i EBL § 5 A. I disse tilfælde foretages nedsættelser med beløb opgjort efter EBL § 5, stk. 4-6 i det år, hvor der er taget fradrag for det beløb, der begrunder nedsættelsen.

Der er forskellige regler om fradrag i fortjenesten, se herom afsnit E.J.2.3.3.1, E.J.2.3.3.2, E.J.2.3.3.3 og E.J.2.3.3.4.

Reglerne om ejertidsnedslag i EBL § 6, stk. 3, er bortfaldet for afståelse af ejendomme, der sker den 1. januar 2008 eller senere. Som følge heraf er EBL § 6, stk. 3 ophævet ved § 6 i lov nr. 462 af 12. juni 2009. eller senere.

Efter EBL § 6, stk. 2, gives der et bundfradrag i fortjenesten ved salg af blandet benyttede ejendomme. Bundfradraget udgør 268.600 kr. for 20. Beløbet reguleres efter PSL § 20. Reglen finder kun anvendelse, såfremt sælgeren er en person. Se dog DBSL § 27, stk. 3.

Bundfradraget er betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,frugtplantage eller skovbrug eller blandet benyttede ejendomme(jf. VURDL § 33, stk. 1 eller 5, eller stk. 7, 1. og 2. pkt.), at ejendommen har været ejet i mindst 5 år, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og ejendommen har været omfattet af VURDL § 33, stk. 1 eller 5, eller stk. 7, 1. og 2. pkt., samt at afståelsen omfatter stuehuset eller ejerboligen med tilhørende grund og have.

Bundfradraget følger ejendommen. Hvis en ejendom ejes af flere i sameje, kan hver ejer kun anvende den del af bundfradraget, der svarer til den pågældendes ejerandel. Er ejendommen ejet i lige sameje mellem 2, kan hver ejer anvende halvdelen af bundfradraget. 5-års reglen gælder for den enkelte ejer. Hvis den ene ejer har ejet ejendommen i 7 år, og den anden kun har været ejer i 4 år på salgstidspunktet, er det kun den førstnævnte, der kan anvende sin del af bundfradraget. Den resterende del går tabt.

Bundfradraget indgår som sidste led i opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste. Herefter skal sælgeren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun medregne den del af den opgjorte fortjeneste, der er tilbage efter fradrag for den skattefrie del af fortjenesten vedrørende ejerboligandelen, fradrag for frigørelsesafgift, fradrag for fremførselsberettiget tab ved salg af anden fast ejendom samt bundfradraget.

Der indrømmes ikke bundfradrag, hvis reglen om ejertidsnedslag efter EBL § 6, stk. 3, anvendes. (Det bemærkes, at reglen om ejertidsnedslag er ophævet. Der gives ikke ejernedslag for ejendomme, der afstås den 1. januar 2008 eller senere.) Der indrømmes heller ikke bundfradrag, hvis ejendommens anskaffelsessum opgøres efter indekseringsreglen i EBL § 5 A. Endvidere finder reglerne ikke anvendelse, hvis der tidligere har været foretaget frasalg eller samtidig med salg af restejendommen foretages frasalg af en del af den pågældende ejendom, hvor ejeren ved avanceopgørelsen har anvendt reglen om indeksering eller reglen om ejertidsnedslag.

For ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. VURDL § 33, stk. 1, skovbrugsejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 7, eller blandet benyttede ejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af VURDL § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8, stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, jf. EBL § 9, stk. 1.

SKM2002.291.LR. Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om, at en landbrugsejendom ikke kunne sælges skattefrit efter EBL § 8, stk. 1 eller stk. 2. Der var tale om en ejendom, der var vurderet som landbrugsejendom og ejendommen kunne derfor ikke sælges skattefrit efter EBL § 8, stk. 1, der alene omhandler en- og tofamiliehuse. Der kunne heller ikke indrømmes skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2 - sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes hustand har benyttet til privat formål i en del af ejerperioden, da bestemmelsen ikke omfatter en landbrugsejendom. Den del af avancen, der kunne henføres til stuehuset med tilhørende grund og have ville heller ikke være skattefri, da det ikke var tilstrækkelig sandsynliggjort, at ejendommen havde tjent til bolig for familien.

SKM2003.91.HR Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom, SKM2002.204.VLR. Vestre Landsret havde fundet, at en fast ejendom ikke kunne anses som en- eller tofamilieshus i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet ejendommen på salgstidspunktet var udlejet til en selvejende institution, som anvendte hele ejendommen erhvervsmæssigt til opholdssted for børn og unge i henhold til bistandslovens § 66. Avancen ved salg af ejendommen var derfor ikke skattefri i medfør af EBL § 8. Ejendommen var heller ikke omfattet af EBL § 9, idet ejendommen på salgstidspunktet i sin helhed blev anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke forelå nogen blandet benyttelse af ejendommen. 

Ifølge EBL § 9, stk. 2, fastlægges den skattefrie del af fortjenesten på grundlag af forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum for stuehuset eller ejerboligen og den kontantomregnede anskaffelsessum eller en eventuel indgangsværdi for denne del af ejendommen.

SKM2005.302.LSR. Ved opgørelsen af fortjenesten ved salg af en landbrugsejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 skulle den samlede ejendomsværdi indgå ved beregningen af indgangsværdien efter halvdelsreglen i lovens § 4, stk. 3, nr. 2, og denne indgangsværdi skulle fordeles på henholdsvis den skattepligtige del og stuehuset efter forholdene pr. 1. januar 1993.

I EBL § 9, stk. 3, er det præciseret, at opgørelsen af den skattepligtige del af fortjenesten skal ske på grundlag af den kontantomregnede afståelsessum for den resterende del af ejendommen, dvs. ejendommen minus stuehus henholdsvis ejerbolig, og den del af den kontantomregnede anskaffelsessum eller indgangsværdi, der vedrører den resterende del af ejendommen. Dette medfører, at den anskaffelsessum, der reguleres efter EBL § 5 eller EBL § 5 A, er anskaffelsessummen for den resterende del af ejendommen. At reguleringen alene angår opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på den resterende del af ejendommen betyder f.eks., at det kun er vedligeholdelses- og forbedringsudgifter vedrørende denne del af ejendommen, der kan tillægges anskaffelsessummen. Fradrag efter EBL § 6 foretages ligeledes kun i den skattepligtige regulerede fortjeneste på den resterende del af ejendommen.

Som konsekvens af ændringen af EBL § 9 er der foretaget en ændring af EBL § 5, stk. 1, 4. pkt., om 10.000 kr.'s tillægget. Det er ved en henvisning til EBL § 9, stk. 3, præciseret, at nedsættelsen af 10.000 kr.'s tillægget ved et delsalg skal beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for ejendommen nedsat med den del af anskaffelsessummen, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have henholdsvis ejerboligen, og anskaffelsessummen for den del af den resterende del af ejendommen, der afstås.

SKM2007.211.LSR. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved salg af en landbrugsejendom erhvervet før den 19. maj 1993 skulle anskaffelsessummen beregnes for hele ejendommen inkl. stuehusværdien, hvorefter stuehusets andel af anskaffelsessummen skulle trækkes ud på grundlag af en forholdsmæssig fordeling. Som anskaffelsessum anvendtes ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med tillæg efter halvdelsreglen, og den forholdsmæssige fordeling, på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen, skulle ske efter ejendomsværdien pr. 1. januar 1993, jf. SKM2005.302.LSR.

SKM2008.341.LSR. Ved opgørelse af avance ved salg af landbrugsejendom kunne en ekstra beboelsesbygning ved siden af stuehuset ikke afstås skattefrit.

SKM2009.504.VLR. Sagen vedrørte fortolkning af ejendomsavancebeskatningslovens § 9 sammenholdt med samme lovs § 4. Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at bestemmelserne skal fortolkes således, at der ved avanceopgørelsen for en blandet benyttet ejendom skal opgøres en samlet anskaffelsessum for hele ejendommen, samt at dette i det konkrete tilfælde ikke kunne ske ved anvendelse af "halvdelsreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., nr. 2, og at den samlede opgjorte anskaffelsessum for hele jendommen - i overensstemmelse med fast administrativ praksis - må fordeles forholdsmæssigt mellem beboelse - og erhvervsdelen på grundlag af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993.

Genanbringelse af fortjenesteVed § 3 i lov nr. 308 af 19. april 2006 er det bestemt, at reglerne i § 9, stk. 1-3, vedrørende skattefritagelse for boligandelen ikke gælder for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven er genanbragt i en ejendom, der er omfattet af § 9, stk. 1-3, hvis boligandelen efter genanbringelsen er forøget, og det ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelse af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt.

Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen.

Hvis en afståelse er omfattet af de nye regler, bortfalder nedslag i denne ejendoms anskaffelsessum efter § 6 A, § 6 C eller § 10 ved beregning af den skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståelsen af den ejendom, hvori fortjenesten oprindelig har været anbragt.

De nye regler har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. Reglerne gælder dog ikke for ejendomme, i det omfang boligandelen er forøget før den 15. december 2005.   

De nærmere regler for genanbringelse af fortjenester efter § 6 A og § 6 C er omtalt i afsnit E.J.2.6, medens genanbringelse af erstatnings- eller forsikringssummer fremgår af afsnit E.J.2.7.

Efter de tidligere gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 577 af 7. juli 2002 om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (frigørelsesafgiftsloven) betaltes der frigørelsesafgift, når ejendomme, der benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage blev inddraget under byzone eller sommerhusområde. Formålet med afgiften var at beskatte den værdistigning, som den ændrede zonestatus giver for de overførte ejendomme i form af øgede anvendelsesmuligheder.

Når fortjenesten beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven ved den første afståelse efter overførslen, kan det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift fratrækkes i fortjenesten. Herved opnås, at frigørelsesafgiften virker som en a conto betaling for den avanceskat, der udløses ved første afståelse efter, at der er indtrådt pligt til at betale frigørelsesafgift. Hvis den dobbelte frigørelsesafgift er større end fortjenesten, er der dog ikke fradragsret for det overskydende beløb i anden ejendomsgevinst.

Den her omtalte bestemmelse om nedsættelse af fortjenesten gælder ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller ejendommen er omfattet af EBL § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993 eller inden den 19. maj 1993, hvis der er begæret vurdering efter VURDL § 4 B.

Frigørelsesafgiftsloven er ophævet med virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 19, stk. 4, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Der henvises i øvrigt til afsnit E.J.4.

Som udgangspunkt benyttes de indgangsværdier, der er omtalt under afsnit E.J.2.2.2.1.1 og afsnit E.J.2.2.2.1.2, også som anskaffelsessum for de ejendomme, der er omfattet af EBL § 7. Det drejer sig om ejendomme, hvor der er foretaget jordombytning før den 19. maj 1993, hvor der er foretaget mageskifte før den 19. maj 1993, og ejendomme der har fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993.

Er fast ejendom afstået ved jordombytning som led i en jordfordelingssag efter lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996 om jordfordeling mellem landejendomme, kan den skattepligtige ifølge EBL § 7, stk. 1, forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af modtaget ubebygget areal.

Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb, som det i sin tid afgivne areal. Forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der inden jordombytningen er afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det omfang, de kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2.

Hvis den skattepligtige ved en jordombytning afstår et areal af mindre værdi end det areal, der modtages, vil den skattepligtige ved at forlange bestemmelsen i EBL § 7, stk. 1, anvendt, undgå, at den ved denne afståelse opnåede fortjeneste medregnes til den skattepligtige indkomst i ombytningsåret. Ved senere afståelse benyttes anskaffelsessummen for det afgivne mindre værdifulde areal som anskaffelsessum for det tilbyttede areal.

Hvis den skattepligtige ved jordombytning har afstået et areal af større værdi end det modtagne areal, vil anvendelsen af bestemmelsen i EBL § 7, stk. 1, føre til, at alene forskellen mellem det afgivne og det modtagne areals værdi anses som afståelsesvederlag ved opgørelsen af en eventuel fortjeneste. Ved beregningen af den skattepligtige fortjeneste skal anskaffelsessummen for det afgivne areal, reduceres med følgende brøk:

værdien af det modtagne areal
værdien af det afgivne areal

Eksempel:

En skattepligtig afgiver som led i en jordombytning et ubebygget areal til en samlet værdi af 150.000 kr. og modtager i stedet et ubebygget areal til en værdi af 100.000 kr. For det afgivne areal andrager den opgjorte anskaffelsessum 90.000 kr. Forlanger den skattepligtige bestemmelsen i EBL § 7, stk. 1, anvendt, skal den skattepligtige fortjeneste opgøres således:

Værdien af afstået areal  

150.000 kr.

Værdien af modtaget areal  

-100.000 kr.

Nettoafståelse  

50.000 kr.

Heri fradrages forholds-

mæssig andel af anskaffel-

sessummen for det afståede areal:

   

90.000 kr. -

 100.000 x 90.000 kr

150.000 kr.

30.000 kr.

Opgjort fortjeneste til eventuel beskatning  

20.000 kr.

Om jordfordeling, der foretages ved ekspropriation henvises til afsnit E.J.2.8.

For ejendomme, hvor der er foretaget jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter reglerne i EBL § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter EBL § 4, stk. 3, 3. pkt. (opgørelse på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum) opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i EBL § 5, stk. 2, 4. - 7. pkt. medregnes ikke.

SKM2009.623.SR. "Ulempeerstatning" fra Skov- og Naturstyrelsen på 50.000 kr. kunne ikke modtages skattefrit, da "ulempeerstatning" gives for den varige værdiforringelse, som påføres ejendommen i forbindelse med naturgenoprettelsesprojektet. Erstatningen skal derfor behandles som en salgssum efter reglerne i EBL. Derudover kunne den fortjeneste der var opstået efter udbetaling af erstatning fra Skov- og Naturstyrelsen på grund af begrænsninger i anvendelse af landbrugsjord genanvendes til anskaffelsen af yderligere landbrugsjord med begrænsninger, idet de dette areal var omfattet af EBL § 7, stk. 1 om jordfordeling. Reglerne i EBL § 6 A kunne således ikke også anvendes, da der indirekte var tale om genanbringelse i EBL § 7, stk. 1.

Ifølge EBL § 7, stk. 2, kan den skattepligtige uden for de i stk. 1 anførte tilfælde vælge ikke at medregne fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at mageskiftet kun omfatter ubebyggede arealer, og at der ikke i forbindelse med mageskiftet foruden arealet er ydet et vederlag på mere end 10.000 kr. fra en af parterne. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem 2 parter.

Skattefritagelsen er ikke definitiv, men beskatningen er blot suspenderet, idet anskaffelsessummen for det areal, der erhverves ved mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om arealet var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb, som det areal, der afstås ved mageskiftet. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen medregnes også forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der inden mageskiftet er afholdt vedrørende det afståede areal, og som kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2. Omkostningerne ved mageskiftet kan ikke ved senere salg tillægges den regulerede anskaffelsessum.

For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne i EBL § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter EBL § 4, stk. 3, 3. pkt. (opgørelse på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum) opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i EBL § 5, stk. 2, 4. - 7. pkt., medregnes ikke.

En gårdejer havde ved betinget skøde af 30. maj 1980 afhændet en parcel på 6,4 ha af sin ejendom til en nabo, og i stedet fra denne erhvervet en parcel på 7 ha. Imidlertid havde gårdejeren ved betinget skøde af samme dato købt en parcel på godt 6 ha af naboejendommen. Mageskiftet og den samtidigt indgåede handel vedrørende parcellen på godt 6 ha måtte betragtes under eet, således at det efter praksis ikke var muligt at fritage for beskatning, skd. 1981.56.48.

Reglen kan ikke anvendes i tilfælde, hvor parterne ikke er identiske, f.eks. i tilfælde, hvor A afgiver jord til B, der afgiver jord til C, der afgiver jord til A, ligesom reglen ikke kan anvendes på en del af en samlet overdragelse. Reglen finder anvendelse på opløsning af sameje uanset antallet af ejere.

Et landbrugsareal, tilhørende en større erhvervsvirksomhed, mageskiftedes på dennes initiativ og bekostning med et andet nærliggende areal af samme størrelse og grundværdi. Omkostningerne, som alene betaltes af erhvervsvirksomheden, beløb sig til 37.415 kr. Alligevel meddeltes der fritagelse for beskatning, idet der blev henset til, at der efter det oplyste ikke findes nogen kutyme for, hvorledes sagsomkostningerne fordeles ved mageskifte, skd. 1982.61.150.

SKM2009.543.SR. Der kunne ikke skattefrit ske mageskifte i overenstemmelse med reglerne i EBL § 7, stk. 2. Der kunne dog ske genanbringelse med den ved salget af ejendommen opnåede gevinst ved køb af anden ejendom. Det var dog herved forudsat, at den anskaffede ejendom opfyldte betingelserne herfor, at de øvrige betingelser for at genanbringe var opfyldt, samt at anskaffelsessummen mindst svarede til den opnåede skattepligtige avance ved overdragelsen.

Ifølge EBL § 7, stk. 3, opgøres anskaffelsessummen for ejendomme, der har fået afløst en jordrentepligt, som afløsningssummen for jordrente med et tillæg for bygningsværdien.

Reglerne for beregning af dette tillæg er fastsat ved Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 9. december 1998 efter ejendomsavancebeskatningsloven om stuehusværdi og afløsning af jordrente.

Anskaffelsessummen omregnes efter EBL § 4, stk. 1, og reguleres efter EBL § 5 og EBL § 5 A.

For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i EBL § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter EBL § 4, stk. 3, 3. pkt., benyttes afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i EBL § 5, stk. 2, 4. - 7. pkt., medregnes ikke.

Tidspunktet for indgivelse af afløsningsbegæringen anses som ejerens anskaffelsestidspunkt.