Jordbeholdninger behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom, jf. UfR 1959, 609 H (Krag-Juel-Vind-Frijs) og UfR 1961, 247 Ø (Wissing). Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af ejendom ikke er fradragsret for den del af købesummen, der måtte være vederlag for jordbeholdninger, jf. LSRM 1981, 76.

I TfS 1987, 280 H blev en landbrugsejendom købt med jordbeholdninger, idet køber og sælger havde aftalt, at høstens værdi skulle fragå i den kontante udbetaling for ejendommen. Højesteret gav skattemyndighederne medhold i, at indtægten ved salg af høsten skulle medregnes til køberens indkomst. Omvendt indkomstbeskattes vederlag for jordbeholdninger ikke ved salg af ejendom, men vederlaget indgår som en del af afståelsessummen for den faste ejendom.

Sammenfattende betyder dette store indkomstforskydninger i købs-/salgsåret, da der i dette år ikke er noget varekøb/vareforbrug. Sælger kan ved sin indkomstopgørelse fratrække de udgifter til såning mv., han har afholdt frem til køberens overtagelse af ejendommen, men skal ikke indtægtsføre værdien af jordbeholdningen. Køber skal ved sin indkomstopgørelse medregne, hvad han sælger høsten for, men kan ikke fratrække overtagne jordbeholdningers værdi. Der kan som følge heraf for køber af en landbrugsejendom fremkomme et ekstraordinært stort skattemæssigt driftsoverskud i købsåret.


For at afbøde disse virkninger har Ligningsrådet i 1961 og senere i 1968 begge gange efter drøftelse med landbrugets organisationer godkendt, at der ved indkomstopgørelsen kan tages hensyn til svingninger i værdien af jordbeholdninger under forudsætning af, at landmanden afgiver erklæring om følgende:
  1. Værdien af alle arter af beholdninger, herunder jordbeholdninger, ved regnskabsårets udgang medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i overtagelsesåret, og samtlige ejendommens beholdninger, herunder jordbeholdninger, tages i betragtning ved ind komstopgørelsen, så længe ejendommen drives af den pågældende.
  2. Er værdien af jordbeholdningerne ved udgangen af et regnskabsår 0 kr., skal dette angives i regnskabet.
  3. Jordbeholdningerne såvel som beholdningerne i øvrigt skal være opgjort på regnskabsmæssigt tilfredsstillende måde.
  4. Sælges ejendommen eller en del af denne (eller ophører forpagtningen), skal salgssummen for samtlige de afhændede beholdninger, herunder jordbeholdninger, medregnes i indkomsten i salgsåret.

Normalt må jordbeholdningserklæring afgives i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvor ejendommen overtages, for at der kan foretages fradrag for overtagne jordbeholdninger. Hvis der i forbindelse med selvangivelsen afgives en mangelfuld erklæring, eller skatteyderens beholdningsregnskab er ufyldestgørende, bør skatteyderen dog have mulighed for efterfølgende at bringe manglerne i orden, således at jordbeholdningerne kan indgå i regnskabet, jf. LSRM 1982, 58. Tilsvarende bør skatteyderen have mulighed for efterfølgende at afgive jordbeholdningserklæring, hvis det i forbindelse med ligningen er uklart, hvilket princip skatteyderen ønsker at anvende.

Hvis de anførte betingelser ikke fuldt ud er opfyldt, kan jordbeholdningsregnskabet ikke godkendes, jf. f.eks. LSRM 1971, 126 og 1981, 76. Landsskatteretten har imidlertid i en kendelse fundet, at jordbeholdningserklæringer ikke er nødvendige for, at køberen af en landbrugsejendom kan foretage fradrag for overtagne jordbeholdninger. I den foreliggende sag var der tale om, at landejendommen blev drevet kvægløst, og  kornhøsten år for år blev solgt straks efter høsten, således at erhververen af ejendommen aldrig lå inde med nogen beholdning ved årsskiftet. Denne kendelse blev indbragt for domstolene af ligningsmyndighederne, og sagen blev her forligt, således at skatteyderen indgik på at afgive jordbeholdningserklæring og fremtidig føre fuldt beholdningsregnskab på grundlag af et egentligt kasseregnskab. Til gengæld anerkendtes det fradrag for overtagne jordbeholdninger, som  skatteyderen havde foretaget ved indkomstopgørelsen for købsåret, jf. skd. 52, 39.

Salg af jordbeholdning uden salg af ejendom
Sælges jordbeholdninger ikke sammen med den faste ejendom, skal salgssummen indtægtsføres, uanset om ejendommens ejer har taget hensyn til jordbeholdninger ved indkomstopgørelserne, LSRM 1963, 110. Forpagteres salg af jordbeholdninger skal altid indtægtsføres.

Klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed
Betingelsen for at kunne tage hensyn til jordbeholdninger ved indkomstopgørelsen er ikke alene, at der fremtidigt regnes med jordbeholdninger og andre beholdninger, men tillige, at der ved beholdningsopgørelserne er klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed med hensyn til mængde, værdiansættelse mv., hvilket kræver, at der føres et egentligt kasseregnskab, LSRM 1980, 76. Af samme årsag kan ikke-regnskabsførende landmænd ikke tage hensyn til jordbeholdninger ved indkomstopgørelsen.

Køb og salg af jordbeholdning med ejendommen
Jordbeholdninger, der er købt eller solgt sammen med en ejendom, medregnes til deres reelle værdi på købstidspunktet, henholdsvis salgstidspunktet, LSRM 1977, 21.

Den købesum for overtagne jordbeholdninger, der er aftalt i skødet, kan ikke ubetinget lægges til grund. I mangel af anden opgørelse kan værdien af jordbeholdningerne med f.eks. vårsædsstatus ansættes til det faktiske høstudbytte i forhold til vækstperioden før og efter ejendomskøbet. Der henvises endvidere til EBL § 4, stk. 5, hvorefter køber og sælger skal aftale salgssummens fordeling på de aktiver, der indgår i handelen, samt AL § 45, stk. 2, hvorefter køber og sælger skal bruge samme henholdsvis anskaffelses- og afståelsesum og anvende den samme fordeling mellem de enkelte aktiver, der indgår i den samlede pris.

Praksis
Ved beregningen af værdien af jordbeholdninger ved overtagelse af en landbrugsejendom pr. 1. august, skulle værditilvæksten tage udgangspunkt i en værdi af såsæd og gødning og kun beregnes til det tidspunkt, hvor afgrøderne var høstmodne, TfS 1989, 115 LSR.

Værditilvækstprincippet er anerkendt af Højesteret, jf. TfS 1999, 363 HRD.

Værdiansættelse
Ved opgørelsen af jordbeholdningernes værdi ved udgangen af et regnskabsår kan der alene kræves medregnet de direkte produktionsomkostninger. Skatteyderen er dog berettiget til at medtage indirekte omkostninger. Jordbeholdninger af afgrøder, som er bestemt til salg, kan dog medtages til den faktiske værdi på statustidspunktet.