Efter fradrag for driftsherrreløn fratrækkes en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen, bortset fra driftsfremmede aktiver, som f.eks. obligationer og pantebreve samt bogført værdi af tilkøbt goodwill, idet kun den herefter resterende indtjening er til rådighed til forrentning af goodwill.

Se dog SKM2003.474.LR, hvor den vejledende beregningsanvisning tilpasses til en finansieringsvirksomheds særlige karakter. 

Driftsfremmede aktiver
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked, jf. SKM2001.132.LR, udtalt, at likvide midler som alt overvejende hovedregel skal holdes uden for forrentningen af aktiverne. Se endvidere SKM2003.168.LR, hvor en række udlejningsejendomme delvist blev anset for at være driftsfremmede aktiver, idet ikke alle ejendommene indgik i selskabets primære forretningsområde. De driftsfremmede ejendomme indgik herefter ikke i forrentningen af aktivmassen ved beregningen af goodwill efter TSS-cirkulære 2000-10.

Det beror således på en konkret vurdering af en virksomheds aktiver, hvorvidt de er driftsfremmede eller ikke driftsfremmede, idet alene de aktiver, der indgår i en virksomheds primære forretningsområde, skal medregnes i den aktivmasse, der forrentes i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 punkt 3.6.

I SKM2004.44.LSR overdrog en trykkerivirksomhed aktiviteten til et helejet datterselskab. Overdragelsen omfattede ikke ejendom og driftsmateriel. For disse aktiver var der indgået leje- og leasingsaftaler med datterselskabet. Såvel ejendom som driftsmateriel var nødvendige forudsætninger for virksomhedens drift. Om ejendommen blev det oplyst, at denne rummede trykkerimaskiner, som ikke uden videre og ikke uden betydelige omkostninger kunne flyttes til en alternativ ejendom. Desuden var ejendommen indrettet med lovpligtig udsugningsanlæg m.m. Landsskatteretten anførte, at forrentningen af "ikke driftsfremmede" aktiver efter pkt. 3.6 i TSS-cirkulære 2000-10 skulle ske på baggrund af handelsværdien af samtlige virksomhedens "ikke driftsfremmede" aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen, og at det er samtlige "ikke driftsfremmede" aktiver, der indgår ved forrentningen af virksomhedens aktiver, ikke kun de overdragne aktiver.

Ved opgørelsen af den aktivmasse, der skal forrentes i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 punkt 3.6, skal der sondres mellem, hvorvidt aktiverne er driftsfremmede eller ej, og ikke hvorvidt aktiverne er overdraget. Efter Landsskatterettens afgørelse tages der således højde for de "ikke driftsfremmede" aktiver i forbindelse med anvendelsen af beregningsreglen for goodwill, såfremt de er uundværlige for den videre drift hos erhververen af aktiviteten, og der i øvrigt er indgået aftaler om leje af aktiverne.

Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL § 9, plus 3 pct. Det fremgår af VSL § 9, at kapitalafkastsatsen kun beregnes en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for årets første 6 måneder. Satsen offentliggøres derfor først medio i året. At der er tale om en sammensat procentsats, der varieres i takt med kapitalafkastsatsen, sikrer, at satsen løbende tilpasses til ændringer i samfundets generelle renteniveau.


Værdien af igangværende arbejder skal alene indgå med nettoværdien. En ingeniør omdannede sit personlige firma til et aktieselskab. Som aktiv indgik igangværende arbejder med 5.100.000 kr. og som passiv acontobetalinger herpå med 5.025.000 kr. Ved fastsættelsen af goodwill efter SD-cirkulære 1988-17 fandt Landsskatteretten, at ved beregningen af fradrag, der beregnes som en forrentning af overtagne aktiver, skulle igangværende arbejder alene indgå med nettoværdien på 75.000 kr., TfS 1991, 140 LSR og TfS 1992, 58 LSR.