Uafhængige parters aftale om overdragelse af goodwill bør lægges til grund, medmindre tilstedeværelsen af et andet aktiv, der ikke er ydet fuldt vederlag for, kan påvises. Ved overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter skal goodwill ansættes til handelsværdien.

Handelsværdien for goodwill værdiansættes efter et skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder.

Branchekutymer

Hvis der i en branche eksisterer en fast kutyme for værdiansættelse af goodwill mellem uafhængige parter, hvor der ved overdragelsen anvendes andre retningslinier ved goodwillfastsættelsen end overskuddet, f.eks. bruttoomsætning, bruttohonorarindtægt eller lignende anerkendes sådanne kutymer også skattemæssigt som grundlag for goodwillværdiansættelsen og kan også danne grundlag for værdiansættelsen mellem parter med interessefællesskab.

Den part, der påberåber sig en kutyme må være i stand til at dokumentere, at der eksisterer en kutyme. Dokumentationen for indholdet af branchekutymen bør komme fra den pågældende brancheorganisation.

Er goodwill fastsat efter særlig kutyme, må samme princip anvendes ved tilbageoverdragelse til hovedaktionæren, jf. Skat 1987.7.526 og Skat 1987.7.525.

Foreligger der ingen branchekutyme, kan værdiansættelsen blandt andet sandsynliggøres ved hjælp af erklæringer fra en uafhængig sagkyndig person eller dokumenterede købstilbud fra fremmede.

Værdiansættelsen må i mangel af særlige holdepunkter ske på grundlag af et skøn, hvor der tages hensyn til samtlige de i det konkrete tilfælde foreliggende omstændigheder, der er kendt på tidspunktet for værdiansættelsen, jf. TfS 1987, 398 LSR, herunder navnlig virksomhedens hidtidige overskud.


Ved virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft skulle virksomhedens goodwill ansættes til værdien på den valgte skæringsdag og ikke på det senere omdannelsestidspunkt. Det kunne ikke udelukkes, at forhold, der var påregnelige på skæringsdagen, men som først kunne dokumenteres på et senere tidspunkt, kunne tages i betragtning, jf. TfS 1990, 376 ØLD.

Der kan kun tages hensyn til forhold, der er konstateret eller påregnelige på skæringsdagen. En personlig virksomhed var startet i oktober 1985. I juni 1986 blev den med virkning fra 1. januar 1986 omdannet til anpartsselskab. Det var aftalt, at værdi af goodwill først skulle fastsættes efter afslutning af selskabets første regnskabsperiode pr. 30. juni 1987. Den ansatte goodwill på 25.000 kr. blev stadfæstet af Landsskatteretten, da værdien skulle fastsættes pr. 1. januar 1986 og kun med indregning af forhold, der var konstaterede eller påregnelige på dette tidspunkt. Goodwill oparbejdet efter 1. januar 1986 tilhørte selskabet. Klagerens egne forventninger kunne ikke indgå og ligeledes kunne værdiansættelsen af goodwill ikke udskydes, TfS 1991, 358 LSR.

Foreligger der ikke andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, har Ligningsrådet vedtaget en vejledende anvisning til værdiansættelse af goodwill, jf. TSS-cirkulære 2000-10. Den værdi, der beregnes efter anvisningen kan danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående interesser, jf. afsnit E.I.4.1.2.1.

Ligningsrådets vejledende anvisning om beregning af goodwill er offentligjort i TSS-cirkulære 2000-10. Baggrunden for anvisningen var en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Ligningsrådet.

Beregningsmodellens vejledende karakter
Beregningsmodellen er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder.

Se SKM2003.474.LR, hvor den vejledende beregningsregel tilpasses til et finansieringsselskabs særlige karakter.

Ved anvendelsen af beregningsmodellen er det således afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for.

Eksempelvis kan en uafhængig køber være villig til at betale et beløb for goodwill, uanset om goodwill-værdien beregnet efter den vejledende anvisning er nul eller negativ. Tilsvarende kan der være situationer, hvor der kan beregnes en positiv værdi efter anvisningen, men hvor en uafhængig tredjemand ikke vil betale for goodwill.

Justering af den beregnede værdi
Den goodwillværdi, der fremkommer ved anvendelsen af den vejledende beregningsmodel skal således altid underkastes en prøvelse af, hvorvidt den beregnede værdi må antages at svare til den reelle handelsværdi. TSS-cirkulære 2000-10, punkt 4 indeholder følgende eksempler på elementer, der kan have betydning for værdiansættelsen og kan føre til justering af den beregnede værdi:

  • Velbegrundede forventninger til fremtiden, evt. baseret på indgåede aftaler om fremtidige ydelser.
  • Udviklingen fra afslutningen af sidste regnskabsperiode til tidspunktet for overdragelsen.
  • Situationer, hvor indehaver(e) eller medarbejdere med afgørende indflydelse på virksomhedens indtjening ikke følger med virksomheden.
  • I tilfælde, hvor virksomhedens indtjening udelukkende eller i det væsentlige er baseret på én eller ganske få meget store kunder, vil beregningsmodellen være mindre anvendelig. Der bør således ske et nedslag som udtryk for den usikkerhed, der er forbundet hermed.
  • Hvis virksomhedens indtjening i de foregående år har været påvirket af store éngangsindtægter- eller udgifter herunder f.eks. betydelige forsknings-og udviklingsudgifter, ekstraordinært store debitortab eller ekstraordinært store finansielle indtægter eller udgifter.

Fra Ligningsrådets praksis vedrørende goodwillfastsættelse efter - og fravigelse af - den (dagældende) vejledende anvisning, se f.eks. TfS 1996, 404 LR. Se endvidere TfS 1999, 827 LR, TfS 2000, 198 LR, TfS 2000, 256 LR (alle nærmere omtalt under E.I.4.1.1) samt TfS 2000, 392 LR (nærmere omtalt under afsnit E.I.4.1.1.3). Se endvidere SKM2002.553.LR, hvor Ligningsrådet i overensstemmelse med en indgået aktionæroverenskomst fandt, at en aktiepost skulle værdiansættes ekskl. goodwill.


En nedsættelse eller en forhøjelse af den goodwillværdi, der beregnes ved hjælp af anvisningen, bør dog altid baseres på faktiske omstændigheder knyttet til den virksomhed, der overdrages og ikke bero på et ukonkretiseret skøn, således at der, f.eks. ved en nedsættelse, bliver tale om en form for umotiveret rabatgivning.

Anvisningens ikrafttræden
Baggrunden for anvisningen var, at den tidligere anvisning var kritiseret for gennemsnitligt at nå frem til for høje goodwillværdier. Anvisningen når således frem til mere korrekte(lavere) goodwill-værdier, det vil sige værdier, der er et bedre udtryk for handelsværdien, end de værdier, der fremkom efter den tidligere anvisning.


På denne baggrund fandt Ligningsrådet, at anvisningen også bør kunne finde anvendelse i verserende sager om goodwill, hvor ligningsmyndigheden endnu ikke den 1. april 2000 havde truffet endelig afgørelse om værdiansættelsen af goodwill, dvs., hvor ligningen for et givet indkomstår endnu ikke var afsluttet.


Når det anføres, at anvisningen finder anvendelse skal dette forstås således, at anvisningen og elementerne heri kan påberåbes. Skatteyder har ikke noget krav på, at den værdi, der fremkommer efter anvisningen accepteres af skattemyndigheden, da værdien jo kun er vejledende for handelsværdien.


Også hvor et spørgsmål om værdiansættelse af goodwill den 1. april 2000 verserede hos skatteankenævnet, Ligningsrådet, Landsskatteretten eller Domstolene, vil anvisningen kunne finde anvendelse. Havde skatteyder således indbragt den kommunale skattemyndigheds værdiansættelse af goodwill for skatteankenævnet, og verserede den her den 1. april 2000, havde/har skatteyder således mulighed for at anvende anvisningen.
Endelig vil anvisningen kunne finde anvendelse, hvor der i henhold til SFL § 27 sker genoptagelse af en skatteansættelse for så vidt angår værdiansættelse af goodwill.


Når ligningsmyndigheden, Skatteankenævnet, Ligningsrådet, Landsskatteretten eller domstolene har taget stilling til værdiansættelse af goodwill, er det den værdi, der her er fastsat, der er handelsværdien. Heraf følger også, at hverken skattemyndighederne eller skatteyderne kan begære genoptagelse af en værdiansættelse af goodwill udelukkende begrundet i, at der er kommet en ny anvisning, idet anvisningen alene er vejledende for handelsværdien. Se også TfS 2000, 1010 TSS.

Såfremt anvendelsen af beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10 til beregning af goodwill på en overdragelse før 1. april 2000 er til ugunst for skatteyderen, har skatteyderen krav på, at den tidligere gældende anvisning til beregning af goodwill anvendes, jf. SKM2002.385.DEP.

Beregningen foretages med udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultater for de seneste 3 indkomstår forud for overdragelsen. Såfremt virksomheden ikke udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven, tages i stedet udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomster for de seneste 3 indkomstår.

Resultaterne reguleres med blandt andet finansielle indtægter/finansielle udgifter, ligesom der i visse tilfælde tillægges/fratrækkes et beløb som udtryk for indtjeningens udviklingstendens. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes herefter et beløb for driftsherreløn. 


Restbeløbet kapitaliseres ud fra en konkret vurdering af den erhvervede goodwills levetid og med den forudsætning, at køber vil kræve en forrentning. Forrentningssatsen varieres i takt med ændringer i kapitalafkastsatsen.

Oversigt over TSS-cirkulære 2000-10 (hvor beregningsgrundlaget er et årsregnskab udarbejdet efter Årsregnskabsloven (ÅRL):

 

Beregningsgrundlaget: Regnskabsmæssigt resultat før skat for de sidste 3 år forud for overdragelsen.
Regulering af resultatet:

- finansielle indtægter

+finansielle udgifter

+/- evt. ekstraordinære poster i henhold til ÅRL

+ afskrivninger på tilkøbt goodwill

- ikke udgiftsført løn eller vederlag til evt. medarbejdende ægtefælle

Vægtning:

3. sidste år før overdragelsen: x 1

2. sidste år før overdragelsen: x 2

Sidste år før overdragelsen: x 3

Resultatet divideres med 6 (= vægtet gennemsnits-indtjening)

Udviklingstendens: Forskellen mellem sidste år og 3. sidste år divideres med 2
Driftsherreløn: 50 pct. fratrækkes (min. 250.000 kr. / max. 1.000.000 kr.)
Forrentning af aktiverne: Den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL § 9 + 3 pct. (= 8 pct. i 2008)
Kapitalisering: Kapitaliseringsfaktoren beregnes ud fra den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL  § 9 + 8 pct. / forventet levetid (= 13 pct. i 2008)

Grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 regnskabsår opgjort efter reglerne i lov nr. 448 af 7. juni 2001 med senere ændringer om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).

Såfremt virksomheden ikke udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven, tages i stedet udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst for de seneste 3 indkomstår.


En virksomhed, der ikke udarbejder årsregnskab efter årsregnskabsloven kan også vælge at opgøre et regnskabsmæssigt resultat for de seneste 3 indkomstår og anvende dette som udgangspunkt for beregningen. Såfremt denne mulighed vælges, kan det af hensyn til en korrekt opgørelse af de regnskabsmæssige afskrivninger, være nødvendigt at opgøre de regnskabsmæssige resultater for flere år inden overdragelsen. Den gennemsnitlige regnskabsmæssige afskrivningsperiode for anlægsaktiver er således som hovedregel 5 år. For at få opgjort de korrekte regnskabsmæssige lineære afskrivninger for de 3 indkomstår, der indgår ved goodwillberegningen, kan det således i de situationer, hvor virksomheden har købt aktiver i op til 5 år forud for det første af de 3 regnskabsår, som indgår i goodwillberegningen, blive nødvendigt at opgøre det regnskabsmæssige resultat i op til 8 år før overdragelsestidspunktet.

Såfremt der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater før skat, korrigeres for følgende poster:

  • ÷ Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle
  • ÷ Finansielle indtægter
  • + Finansielle udgifter
  • +/÷ Eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven
  • + Afskrivninger på tilkøbt goodwill
Såfremt der tages udgangspunkt i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst korrigeres for følgende poster:
  • ÷ Medarbejdende ægtefælle
  • ÷ Finansielle indtægter
  • + Finansielle udgifter
  • + Forskudsafskrivninger
  • +/÷ Andre ikke skatterelevante driftsmæssige poster
  • + Afskrivninger på tilkøbt goodwill

SKM2003.168.LR: Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling, hvorefter værdien af goodwill alene skal beregnes på grundlag af den indtjening, der hidrører fra selskabets primære forretningsområde. Se endvidere omtalen af afgørelsen i afsnit E.I.4.1.2.8 vedrørende forrentning af virksomhedens aktiver.

Se også SKM2003.474.LR, hvor Ligningsrådets vejledende beregningsmodel for værdiansættelse af goodwill blev tilpasset til anvendelse på et finansieringsselskab. Det blev fastslået, at der ikke skulle ske en regulering af de finansielle poster for denne type virksomhed. Der skulle dog ske en opdeling af de finansielle poster på henholdsvis de poster, som kan henføres til virksomhedens primære aktivitet og til virksomhedens sekundære aktivitet, så de finansielle poster, der reelt ikke vedrører virksomhedens kundekreds, bliver udskilt selvstændigt. Det var således alene de finansielle indtægter og udgifter, som vedrørte virksomhedens primære aktivitet, som der ikke skulle reguleres for. Se endvidere omtalen af afgørelsen i afsnit E.I.4.1.2.8 vedrørende forrentning af virksomhedens aktiver. 

Hvad enten grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat eller virksomhedens skattepligtige indkomst reguleres der således for ikke udgiftsført løn eller vederlag til medarbejdende ægtefælle, idet beløbet træder i stedet for lønudgift. Endvidere reguleres der for finansielle indtægter og udgifter, idet sælgerens finansiering af virksomheden ikke antages at have indflydelse på virksomhedens goodwill.

Når der tages udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst reguleres der tillige for  rent skattemæssige dispositioner, idet sådanne rent skattemæssige dispositioner ikke anses for at have sammenhæng med virksomhedens goodwill. Med posten "andre ikke skatterelevante driftsmæssige poster" forstås eventuelle andre skattemæssige dispositioner, som har påvirket den skattepligtige indkomst, men som i lighed med de ovenfor nævnte poster, ikke anses for at have betydning for virksomhedens drift og dermed for virksomhedens goodwillværdi.

tilkøbt/ oparbejdet goodwill
Uanset hvilket grundlag der tages udgangspunkt i, antages det, at en køber vil være villig til at betale det samme for goodwill, uanset om der er tale om en virksomhed, der alene har oparbejdet goodwill eller en virksomhed, der har såvel tilkøbt som oparbejdet goodwill. På baggrund heraf neutraliseres indkomstgrundlaget ved at tilbageføre eventuelle foretagne afskrivninger på tilkøbt goodwill.

Den regulerede indkomst for tredjesidste år før overdragelsen ganges med 1, den regulerede indkomst for næstsidste år ganges med 2, og den regulerede indkomst for det sidste år ganges med 3. Gennemsnitsindtjeningen, der kan være såvel et positivt som et negativt beløb, fremkommer ved at dividere summen af de regulerede indkomster med 6.

Ved overdragelse mellem uafhængige parter, vil den fremtidige, budgetterede indkomst almindeligvis spille en betydelig rolle for værdiansættelsen af en virksomheds goodwill. Budgetter anses imidlertid ikke som et egnet grundlag for skønnet over goodwillværdien, når der er tale om overdragelse mellem parter med interessefællesskab.

  
I stedet beregnes der, såfremt der har været en konstant resultatmæssig udvikling (positiv/negativ) inden for de 3 år, der danner udgangspunkt for beregningen, et tillæg/fradrag for udviklingstendens.

Beregningen af udviklingstendens tager udgangspunkt i den resultatmæssige udvikling, der har været fra det tredjesidste regnskabsår før overdragelsen til det sidste år før overdragelsen. Som udtryk for gennemsnittet af udviklingen (stigningen/faldet) i de to udviklingsperioder (år 1 til år 2 og år 2 til år 3) divideres den samlede udvikling (år 1 til år 3) med 2.


Er den regulerede gennemsnitlige indkomst negativ efter tillæg/fradrag for udviklingstendens, antages goodwillværdien som udgangspunkt at være 0 kr.

Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det herefter fremkomne beløb for driftsherreløn og fratrækkes. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 1.000.000 kr. som driftsherreløn. Hvis resultatet  - efter fradrag for driftsherreløn på mindst 250.000 kr.- er 0 eller negativt, antages goodwillværdien at være 0.


Overdrages en virksomhed, som er drevet i selskabsform, foretages der ikke fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder aktionærer - vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet.   
For interessentskaber og andre virksomheder, der ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, sker beregningen for hver deltager for sig. Det er således interessenternes regulerede regnskabsmæssige resultat eller regulerede skattepligtige indtægt vedrørende virksomheden, der indgår i beregningen. For at finde udviklingstendensen for virksomheden sammenlægges interessenternes regulerede resultater/regulerede skattepligtige indkomster. Herefter deles resultatet ud på hver interessent, hvorefter der beregnes fradrag for driftsherreløn for de af virksomhedens ejere, der yder en aktiv arbejdsindsats. 

Forudsætningen for at beregne fradrag for driftsherreløn for hver ejer er således, at hver ejers hovedarbejdsindsats udføres i interessentskabet. Hvis alle ejernes deltagelse i interessentskabet har karakter af bibeskæftigelse, kan der alene foretages fradrag for én samlet driftsherreløn. 

Efter fradrag for driftsherrreløn fratrækkes en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen, bortset fra driftsfremmede aktiver, som f.eks. obligationer og pantebreve samt bogført værdi af tilkøbt goodwill, idet kun den herefter resterende indtjening er til rådighed til forrentning af goodwill.

Se dog SKM2003.474.LR, hvor den vejledende beregningsanvisning tilpasses til en finansieringsvirksomheds særlige karakter. 

Driftsfremmede aktiver
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked, jf. SKM2001.132.LR, udtalt, at likvide midler som alt overvejende hovedregel skal holdes uden for forrentningen af aktiverne. Se endvidere SKM2003.168.LR, hvor en række udlejningsejendomme delvist blev anset for at være driftsfremmede aktiver, idet ikke alle ejendommene indgik i selskabets primære forretningsområde. De driftsfremmede ejendomme indgik herefter ikke i forrentningen af aktivmassen ved beregningen af goodwill efter TSS-cirkulære 2000-10.

Det beror således på en konkret vurdering af en virksomheds aktiver, hvorvidt de er driftsfremmede eller ikke driftsfremmede, idet alene de aktiver, der indgår i en virksomheds primære forretningsområde, skal medregnes i den aktivmasse, der forrentes i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 punkt 3.6.

I SKM2004.44.LSR overdrog en trykkerivirksomhed aktiviteten til et helejet datterselskab. Overdragelsen omfattede ikke ejendom og driftsmateriel. For disse aktiver var der indgået leje- og leasingsaftaler med datterselskabet. Såvel ejendom som driftsmateriel var nødvendige forudsætninger for virksomhedens drift. Om ejendommen blev det oplyst, at denne rummede trykkerimaskiner, som ikke uden videre og ikke uden betydelige omkostninger kunne flyttes til en alternativ ejendom. Desuden var ejendommen indrettet med lovpligtig udsugningsanlæg m.m. Landsskatteretten anførte, at forrentningen af "ikke driftsfremmede" aktiver efter pkt. 3.6 i TSS-cirkulære 2000-10 skulle ske på baggrund af handelsværdien af samtlige virksomhedens "ikke driftsfremmede" aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen, og at det er samtlige "ikke driftsfremmede" aktiver, der indgår ved forrentningen af virksomhedens aktiver, ikke kun de overdragne aktiver.

Ved opgørelsen af den aktivmasse, der skal forrentes i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 punkt 3.6, skal der sondres mellem, hvorvidt aktiverne er driftsfremmede eller ej, og ikke hvorvidt aktiverne er overdraget. Efter Landsskatterettens afgørelse tages der således højde for de "ikke driftsfremmede" aktiver i forbindelse med anvendelsen af beregningsreglen for goodwill, såfremt de er uundværlige for den videre drift hos erhververen af aktiviteten, og der i øvrigt er indgået aftaler om leje af aktiverne.

Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL § 9, plus 3 pct. Det fremgår af VSL § 9, at kapitalafkastsatsen kun beregnes en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for årets første 6 måneder. Satsen offentliggøres derfor først medio i året. At der er tale om en sammensat procentsats, der varieres i takt med kapitalafkastsatsen, sikrer, at satsen løbende tilpasses til ændringer i samfundets generelle renteniveau.


Værdien af igangværende arbejder skal alene indgå med nettoværdien. En ingeniør omdannede sit personlige firma til et aktieselskab. Som aktiv indgik igangværende arbejder med 5.100.000 kr. og som passiv acontobetalinger herpå med 5.025.000 kr. Ved fastsættelsen af goodwill efter SD-cirkulære 1988-17 fandt Landsskatteretten, at ved beregningen af fradrag, der beregnes som en forrentning af overtagne aktiver, skulle igangværende arbejder alene indgå med nettoværdien på 75.000 kr., TfS 1991, 140 LSR og TfS 1992, 58 LSR.

Det endelige goodwillbeløb fremkommer ved, at restbeløbet kapitaliseres med en individuelt fastsat kapitaliseringsfaktor. Kapitaliseringsfaktoren udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid som udtryk for, i hvor mange år man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill.

Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL § 9, plus 8 pct. Kapitalafkastsatsen er 5 pct. i indkomståret 2008. Det fremgår af VSL § 9, at kapitalafkastsatsen kun beregnes én gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for årets første 6 måneder. Satsen offentliggøres derfor først medio i året. Den sammensatte forrentningssats skal sikre at der sker en løbende tilpasning til ændringer i samfundets generelle renteniveau, jf. afsnit E.I.4.1.2.8.

Goodwill kan have varierende levetid og kapitaliseringsfaktoren må ansættes i forhold hertil. For en virksomhed, hvis produkter efter Landsskatterettens vurdering nærmest havde karakter af standardprodukter, fandt retten, at levetiden på goodwill passende kunne ansættes til 7 år, jf. SKM2002.50.LSR. Ligningsrådet tager udgangspunkt i de 7 år, medmindre afgørende forhold taler for en længere eller kortere levetid, jf. SKM2004.173.LR og SKM2004.174.LR.

Baggrunden for individuel fastsættelse af levetiden på den erhvervede goodwill, og dermed individuel fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren, hviler på den forudsætning, at den goodwill, der erhverves fra overdrageren, gradvis erstattes af goodwill, der opbygges af erhververen.

Følgende faktorer kan nævnes som eksempler på, hvad der må antages at være afgørende for levetiden for erhvervet goodwill:

  • Type og kompleksitet af virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser. Eksempelvis må det antages, at goodwill typisk har en længere levetid, hvor der er tale om produktion og/eller salg af helt unikke produkter/tjenesteydelser. Modsat hvor der er tale om produktion/salg af standardiserede og masseproducerede produkter.
  • Produktion/forhandling af et indarbejdet og anerkendt varemærke må antages at have en forlængende effekt på goodwillens levetid.
  • Hvis køber i løbet af kort tid ved etablering af en helt ny virksomhed kan opbygge en goodwill svarende til den, der er knyttet til den aktuelle virksomhed, må goodwill antages at have en forholdsvis kort levetid. Dette gælder eksempelvis mindre håndværksvirksomheder.

I SKM2004.174.LR var hovedaktiviteten charteringvirksomhed med formidling af kontakt mellem befragtere og redere. Ifølge afgørelsen var denne formidling meget afhængig af hovedanpartshaverens personlige kontakter med redere og befragtere, som er opbygget gennem års tillidsfuldt samarbejde med de forskellige redere og befragtere. Der var dog ikke tale om forhold, der talte for at fravige udgangspunktet om en levetid på 7 år.

Eksempler på levetidens betydning for kapitaliseringsfaktoren under forudsætning af en rente på 13 pct. (kapitalafkastsats på 5 pct. + 8 pct.):

Levetid (år)Kapitaliseringsfaktor (r=13 pct.)
10,44
20,86
31,25
41,60
51,93
62,23
72,52
82,78
93,02
103,25
113,46
123,65
133,83
144,00
154,16
164,31
174,45
18

4,58

194,70
204,82

I TSS-cirkulære 2000-10 var de anførte kapitaliseringsfaktorer afrundede til hele tal. Afhængigt af om der rundes op eller ned kan en sådan afrunding imidlertid føre til, at beskatningsgrundlaget for goodwill bliver højere eller lavere. Udgangspunktet er derfor, at der ikke bør ske afrunding af den beregnede kapitaliseringsfaktor medmindre ligningsmyndigheden og skatteyderen kan nå til enighed herom. Der kan dog ikke foretages en afrunding, som er til ugunst for skatteyderen.

Kapitaliseringsfaktoren udregnes efter nedenstående formel: 

Hvor:
n=levetid
t=tidspunkt(år) og
r=renten

Det er forudsat, at afkastet fra den erhvervede goodwill falder lineært over tid.

Formlens anvendelse kan illustreres med følgende eksempel:

Det antages, at den erhvervede goodwill har en levetid på 2 år, og det er forudsat, at den beregnede rest til forrentning af goodwill er 100 kr. Herefter beregnes det årlige gennemsnitlige afkast fra goodwill tilbagediskonteret til nutiden.

Med en startværdi primo år 1 på 100 kr. og en levetid på 2 år er værdien ultimo år 1 faldet til 50 kr. Den gennemsnitlige indtægt fra goodwill i år 1 bliver således 75 kr., der skal tilbagediskonteres ét år. Med en rente på 13 pct. er nutidsværdien af 75 kr. lig med 66,40 kr. (75*(1+0,13)-1).

Primo år 2 er værdien 50 kr. og ultimo år 2 er værdien 0. Ifølge formlen beregnes det gennemsnitlige afkast for år 2 til 25 kr., og beløbet tilbagediskonteres 2 år. Nutidsværdien af 25 kr. er 19,60 kr. (25*(1+0,13)-2)

Summen af de 2 års nutidsværdier er 86 kr., hvilket er ensbetydende med, at den relevante kapitaliseringsfaktor i det givne eksempel, hvor levetiden er fastsat til 2 år, er 0,86.

Beregningsreglen kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1


 

3. sidste år 

2. sidste år 

sidste år

Regnskabsmæssigt resultat 50.000 210.000 430.000
Ikke udgiftsført løn til medarb. ægtefælle   0  00
- finansielle indtægter - 12.000 - 10.000 - 8.000
+ finansielle udgifter + 62.000 + 50.000 + 53.000
Ekstraordinære poster 0 0 -75.000
Reguleret resultat100.000  250.000 400.000

 Reguleret indkomst/vægtet indkomst:

Tredie sidste år 100.000 x 1 100.000
Næstsidste år 250.000 x 2 500.000
Sidste år 400.000 x 3 1.200.000
I alt 1.800.000
Divideret med 6 = gennemsnitsindtjening 300.000
Udviklingstendens: 
(400.000 - 100.000)/2+150.000
  450.000
- driftsherreløn 50 pct. (min. 250.000 og max. 1 mio. kr.) - 250.000
- forrentning af virksomhedens aktiver bortset  fra goodwill: 8 pct. af 1.000.000 kr.

-80.000

 

Rest til forrentning af goodwill

120.000

Kapitalisering ( 13 pct./ levetid 7 år) faktor 2,52

Beregnet værdi af goodwill (afrundet)

     302.400

300.000

Eksempel 2
Som eksempel 1, men der er her tale om en virksomhed, der for ca. 80 pct. vedkommende er ordreproducerende. For det næste regnskabsår har virksomheden, modsat tidligere, alene modtaget ordrer svarende til ca. 30 pct. af den normale omsætning. Det er således overvejende sandsynligt, at virksomheden i det/de kommende år vil få vanskeligt ved at forrente en goodwill på ca. 300.000 kr. I denne situation må den indregnede udviklingstendens anses for at være urealistisk. Der vil derfor skulle ske en efterfølgende regulering af den beregnede værdi i nedadgående retning.

Udgangspunktet for anvendelse af anvisningen er, at virksomheden har aflagt årsregnskab/skatteregnskab for de seneste 3 regnskabsår/indkomstår. Såfremt dette ikke er tilfældet, må anvisningen anvendes med de fornødne tilpasninger.