AL § 14 afgrænser de bygninger, hvorpå der kan afskrives. Der er tale om en negativ afgrænsning, idet der ifølge AL § 14, stk. 1, kan foretages skattemæssig afskrivning på alle erhvervsmæssigt benyttede bygninger, der ikke anvendes til de formål, der opregnes i AL § 14, stk. 2. Det er uden betydning for retten til at afskrive, om det er ejeren selv eller en lejer, der anvender bygningen til et afskrivningsberettiget formål, jf. SKM2002.3.ØLR og SKM2002.4.DEP.

Det fremgår således hverken af lovteksten eller forarbejderne til AL § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning". Ved afgrænsningen af begrebet må der derfor tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse heraf. Det må dog antages, at begrebet "bygning" udover egentlige bygninger også omfatter bygningsværker, jf. således SKM2009.479.VLR. I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i dommen til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2, hvorefter alene "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele". I den nævnte dom blev det afvist at anse et golfbaneanlæg for en bygning i afskrivningslovens forstand.  

Husbåde anses for skibe i afskrivningslovens forstand og afskrives som sådan, jf. SKM2003.418.LR.

I SKM2007.876.VLR fandtes det ikke godtgjort, at nogle bygninger, der tilhørte en møbelfabrik, der var delvist nedbrændt august 2000, var blevet anvendt erhvervsmæssigt i 2001 og 2002. Der kunne derfor ikke afskrives på de pågældende bygninger. 

Efter bestemmelsen i AL § 14, stk. 2, kan afskrivning - uanset bestemmelsen i AL § 14, stk. 1, - ikke foretages på bygninger, der anvendes til

  1. kontor,
  2. virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab, samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
  3. drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
  4. beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
  5. hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
  6. hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling

Det afgørende for, om en bygning er omfattet AL § 14, stk. 2, er bygningens faktiske anvendelse, ikke det formål, hvortil bygningen ved opførelsen er tiltænkt anvendt. I LSRM 1970.150 kunne der således ikke afskrives på en bygning, der var opført med henblik på industriel anvendelse, men som blev anvendt til andre formål.

Begrebet kontorbygninger eller bygninger, der anvendes til kontor, afgrænses på samme måde som i praksis efter den tidligere afskrivningslov, se f.eks. LSRM 1970.150, hvor der blev nægtet afskrivning på lokaler, der blev udlejet til bank, ingeniørkontor, politistation, studenterkursus, adressograffirma og posthus. Se ligeledes SKM2002.172.LSR og SKM2002.494.LSR, hvor der blev nægtet afskrivning på lokaler, der blev anvendt til henholdsvis ejendomsmæglervirksomhed og rejsebureau, da der i begge tilfælde fandtes at være tale om kontorlokaler.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 2, kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab (herunder børsmæglerselskab), samt bygninger, der anvendes til lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling. Udtrykket lignende virksomhed inden for den finansielle sektor omfatter f.eks. virksomhed som vekselerer og bankier. I SKM2010.647.ØLR fastslår landsretten, at der ikke kan afskrives på bygninger anvendt til kursusvirksomhed, da kursusvirksomheden ikke har karakter af en selvstændig erhvervsvirksomhed. Kursusvirksomheden har derimod en sådan naturlig og nødvendig tilknytning til selskabets finansielle virksomhed, at den må anses for en integreret del af denne virksomhed. Den del af bygningen, hvorfra kursusvirksomheden drives, må derfor anses for at være anvendt til finansiel virksomhed som nævnt i afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 2, hvorfor der ikke kan afskrives på bygningen. Ny tekst startDommen er stadfæstet af Højesteret, se SKM2012.249.HRNy tekst slut.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 3, kan der ikke foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til postvirksomhed, medmindre der i de pågældende bygninger sker postsortering med industrielt præg. Ligningsrådet har i medfør af den tidligere lovs § 18, stk. 2, givet tilladelse til afskrivning på postcentre og kredspostkontorer samt på de områdepostkontorer og postekspeditioner, hvori der foregår postsortering, og hvorfra der foregår postomdeling, samt hvori der anvendes postcontainere til den interne transport. Rådet fandt, at de pågældende bygninger eller lokaler kunne sidestilles med driftsbygninger inden for industri. Bestemmelsen i AL § 14, stk. 2, nr. 3, tilsigter at videreføre den hidtidige retstilstand med hensyn til afskrivning på postbygninger.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 4, kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller. Der kan dog afskrives på campinghytter, hvorved forstås de campinghytter, der er omfattet af Campingreglementet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 844 af 30. juni 2010. Det er dog kun stationære campinghytter, der kan afskrives som bygninger, idet flytbare campinghytter afskrives som driftsmidler, jf. TfS 1984, 413, TfS 1984, 479 og TfS 1986, 370. SKM2003.255.VLR angik en campinghytte, der var opført med henblik på varing forbliven på stedet, hvorfor den blev anset for en bygning og kunne afskrives som sådan.

Undtagelsesreglen om, at der kan afskrives på beboelsesbygninger, der anvendes som hotel, omfatter kun bygninger, der anvendes til egentlig hoteldrift. I SKM2008.350.VLR kunne der således ikke afskrives på bygninger, der blev anvendt til overnattende kursister på et uddannelsescenter. 

Det fremgår af AL § 14, stk. 2, nr. 4, at der kan foretages afskrivning på døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid. Med bygninger, der udsættes for et tilsvarende slid som døgninstitutioner, sigtes til bygninger, der uden at være døgninstitutioner, benyttes til døgnophold i form af opholdssteder eller boformer i henhold til lov om social service. Det forhold, at en institutionsbygning er beliggende i udlandet, udelukker ikke afskrivning, hvis en tilsvarende bygning beliggende i Danmark ville være afskrivningsberettiget. Dette følger af SKM2002.157.LRSKM2006.495.SR, SKM2007.224.SR og SKM2008.579.LSR.

Efter AL § 14, stk. 2, nr. 5, kan der ikke  afskrives på hoteller og plejehjem opdelt i ejerlejligheder. Bestemmelsen er alene rettet imod hoteller, der er udstykket på den måde, at hver enkelt lejlighed udgør en ejerlejlighed. I SKM2007.284.SR kunne der således afskrives på en ejerlejlighed, der bestod af 8 hotellejligheder og centerdelen af et feriecenter med reception, restaurant, café, selskabs- og kursuslokaler samt kontorlokaler til brug for de nævnte driftsaktiviteter. 

Endelig følger det af AL § 14, stk. 2, nr. 6, at der ikke kan afskrives på hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt på bygninger, der anvendes til anden virksomhed med sygdomsbehandling. Der kan f.eks. ikke afskrives på klinikker for kiropraktik, ligesom der ikke kan afskrives på en høreklinik, jf. SKM2006.347.LSR. Det er heller ikke muligt at afskrive på bygninger, der udlejes til drift af hospice efter AL § 14, stk. 2, nr. 6, jf. SKM2010.58.SR. I den konkrete sag kunne bygningen dog afskrives efter AL § 25, da den var beliggende på lejet grund. Endvidere kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til ikke-lægeligt anerkendt virksomhed med sygdomsbehandling. Bestemmelsen omfatter alene sygdomsbehandling af mennesker. Dyreklinikker m.v. kan således afskrives efter hovedreglen i AL § 14, stk. 1.

Der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning på bygninger eller lokaler, der udlejes erhvervsmæssigt, når lejeren ikke anvender bygningen eller lokalerne. Dette følger af SKM2004.58.LSR.

Uanset om en bygning eller nogle lokaler er omfattet af de bygningskategorier, hvorpå der efter AL § 14, stk. 2, nr. 1-3, ikke kan afskrives, kan der ifølge AL § 14, stk. 3, alligevel afskrives på de pågældende bygninger og lokaler, hvis de er beliggende i tilknytning til afskrivningsberettigede erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser kan der afskrives på udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende. Der kan dog ikke afskrives på udgifter til erhvervelse af grund.

Det er en forudsætning for, at et aktiv kan afskrives som accessorisk, at aktivet er af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden. Således afviste SKM2009.479.VLR, at et golfbaneanlæg kunne afskrives efter AL § 14, stk. 3, med henvisning til, at det var accessorisk til nogle afskrivningsberettigede bygninger (klubhus, maskinhuse m.v). Landsretten udtalte i den forbindelse følgende:"Landsretten finder endvidere ikke, at golfbaneanlægget kan anses for at tjene driften af de afskrivningsberettigede bygninger (klubhus, maskinhuse m.v., da der i begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden. Golfbaneanlægget er udgangspunkt for den erhvervsmæssige aktivitet. Brugen af klubhuset m.v. er alene afledt af, at der spilles golf på golfbaneanlægget, og det er således bygningerne, som må anses for accessoriske i forhold til golfaktiviteten, og ikke omvendt."

I sagen SKM2002.19.LR udtalte Ligningsrådet, at det er en forudsætning for at afskrive efter AL § 14, stk. 3, at den accessoriske bygning eller de accessoriske lokaler tjener driften af den afskrivningsberettigede aktivitet i den bygning eller de lokaler, som bygningen eller lokalerne er accessoriske i forhold til. Endvidere fandt Ligningsrådet, at afskrivning efter AL § 14, stk. 3, forudsætter, at der er en vis kvalificeret driftsmæssig tilknytning mellem bygningerne eller lokalerne. Dette betød i den konkrete sag, at det var en forudsætning for, at en kontorbygning kunne afskrives som accessorisk, at kontorbygningen i lighed med den bygning med postsortering, som den knyttede sig til, vedrørte postomdeling. Dette var efter Ligningsrådets opfattelse tilfældet.

I SKM2006.618.SR udtalte Skatterådet, at der ikke er holdepunkter for at antage, at andre bygninger end dem, der er nævnt AL § 14, stk. 3, nr.  1-3, kan afskrives som accessiske. Afgørelsen er nærmere omtalt i afsnit E.C.4.4.2.1.

SKM2006.762.LSR vedrørte et selskab, der både var ejer af en kæde af byggemarkedsforretninger og en kæde af trælastforretninger. Da der lå et af selskabets byggemarkeder og en af selskabets trælastforretninger i umiddelbar nærhed af en administrationsbygning tilhørende selskabet, blev selskabet anset for berettiget til at afskrive administrationsbygningen som accessorisk, jf. AL § 14, stk. 3, skønt administrationsbygningen varetog funktioner for alle selskabets kædeforretninger.

Det følger af AL § 14, stk. 3, at kontorbygninger- og lokaler, jf. AL § 14, stk. 2, nr. 1, bygninger og lokaler til finansiel virksomhed, jf. AL § 14, stk. 2, nr. 2, og postbygninger, jf. AL § 14, stk. 2, nr. 3, kan afskrives i det omfang, de opfylder de nævnte betingelser for at kunne anses for accessoriske. Derimod kan der ikke afskrives på beboelsesbygninger, jf. AL § 14, stk. 2, nr. 4, hoteller og plejehjem opdelt i ejerlejligheder, jf. AL § 14, stk. 2, nr. 5, og hospitaler og lægeklinikker m.v., jf. AL § 14, stk. 2, nr. 6, uanset om de pågældende bygninger eller lokaler er accessoriske. For at kunne afskrives som accessorisk skal bygningen eller lokalerne m.v. være beliggende i umiddelbar tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning. Dette krav kan f.eks. opfyldes af en selvstændig kontorbygning. Kravet om geografisk nærhed belyses af TfS 1996, 717, hvor der blev nægtet afskrivning på en administrationsbygning, der lå 2,5 km. fra nogle produktionsbygninger.

I SKM2007.876.VLR fandtes det ikke godtgjort, at nogle bygninger, der tilhørte en møbelfabrik, der delvist nedbrændte i august 2000, var blevet anvendt erhvervsmæssigt i 2001 og 2002, hvorfor der ikke kunne afskrives på bygningerne. Den ene af bygningerne blev delvist anvendt til kontor. Der kunne heller ikke afskrives på denne del af bygningen, da der alene kan ske afskrivning på kontorbygninger, der ligger i tilknytning til andre afskrivningsberettigede bygninger eller lokaler. jf. AL § 14, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1.

Bygninger eller lokaler, der tjener bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede, kan heller ikke selv afskrives, selv om de pågældende bygninger eller lokaler ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i AL § 14, stk. 2. Dette betyder, at der ikke kan afskrives på f.eks. en kantine, toilet, receptionslokale eller et garderoberum i tilknytning til f.eks. en kontorbygning eller en bygning, der anvendes af en finansiel virksomhed. Der kan tilsvarende ikke afskrives på udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, til en sådan ikke-afskrivningsberettiget bygning.

Der gælder dog den undtagelse, at der kan afskrives på garager og laboratorier, uanset om de tjener afskrivningsberettigede eller ikke-afskrivningsberettigede bygninger og lokaler. Dette gælder dog ikke for så vidt angår garager, der knytter sig til beboelsesbygninger, idet sådanne garager anses for omfattet af ordene "eller hertil knyttede formål" og derfor i medfør af AL § 14, stk. 2, nr. 4, er undtaget fra retten til at afskrive, jf. SKM2006.381.HR

I SKM2004.49.LSR fandtes en parkeringskælder i et butikscenter at være accessorisk til centret, der både indeholdt afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede arealer.  Da parkeringskælderen fandtes at kunne sidestilles med en garage, og da der - bortset fra ovennævnte undtagelse - også kan afskrives på garager, der knytter sig til ikke-afskrivningsberettigede bygninger og lokaler, blev der godkendt fuld afskrivningsret på udgifter afholdt på parkeringskælderen.

I SKM2008.257.LSR blev en plansilo anset som en selvstændig bygning, der kunne afskrive efter afskrivningslovens § 14, stk. 1. Køreflader, der blev anlagt i forbindelse med siloen, og som var etableret af materialer, der normalt på en landbrugsejendom bruges til vejfyld, anlæg af gårdsplads eller lignende, kunne afskrives som accessoriske efter afskrivningslovens § 14, stk. 3

Accessoriske anlæg
Som tidligere nævnt kan udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende under samme betingelser som bygninger og lokaler gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, hvis de pågældende anlæg er accessorisk knyttet til afskrivningsberettigede bygninger.

SKM2009.479.VLR afviste det at anse et golfbaneanlæg for at falde ind under opregningen af aktiver, der kan afskrives som accessoriske. Landsretten lagde herved vægt på, at golfbaneanlægget - selv om mindre dele af anlægget, herunder bunkers og stier - faldt ind under opregningen, som helhed ikke kunne anses for sammenligneligt med de udtrykkeligt opregnede aktiver.

I SKM2003.233.LSR fandt Landsskatteretten, at et hegn kunne anses for en selvstændig bygning i afskrivningslovens forstand, og derfor kunne afskrives efter AL § 14, stk. 1.