Efter AL § 5, stk. 1, skal driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for virksomheden. 

Se dog afsnit E.C.2.4.11 om AL § 5 B, der er indsat som følge af tonnageskatteloven. Ifølge AL § 5 B afskrives skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover på en særskilt konto, når visse betingelser er opfyldt. Har den skattepligtige flere virksomheder, opgøres en saldo for hver virksomhed for sig.

Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213 2006/07) er indsat § 5 C i AL. Bestemmelsen har virkning for 2008 og senere indkomstår, jf. lov 540/2007 § 14, stk. 5. § 5 C vedrører infrastrukturanlæg af andre driftsmidler med lang levetid. Reglen indebærer, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler og skibe ændres, og at der fremover skal føres op til fire særskilte saldi med forskellige afskrivningssatser for de forskellige driftsmidler. Se om AL § 5 C afsnit E.C.2.4.12.

Se SKM2001.413.LR, hvor et selskab dels drev virksomhed med afvikling af en tidligere banks almindelige bankforretninger, dels virksomhed med afvikling af leasingaktiviteter, som den tidligere bank havde haft udskilt i et datterselskab. Ligningsrådet fandt, at selskabets leasingaktivitet udgjorde en integreret del af selskabets øvrige finansielle virksomhed med afvikling af bankforretningerne, hvorfor leasingdriftsmidlerne ikke kunne afskrives på en særskilt saldo.

Se afsnit E.C.2.4.9.2 om én eller flere virksomheder. I en virksomhed, hvor der er flere personligt og solidarisk hæftende ejere, eksempelvis et interessentskab eller lignende, har hver ejer eller interessent en saldo for sig.

Hvis den skattepligtige driver flere virksomheder med hver sin saldoværdikonto, kan der afskrives med forskellige procenter i de forskellige virksomheder.

Efter AL § 5, stk. 2, 1. pkt., foretages afskrivning for et indkomstår på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang opgøres efter reglerne i AL § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Efter AL § 5, stk. 2, 2. pkt., tillægges saldoværdien ved indkomstårets begyndelse anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomstårets løb. Se afsnit E.C.2.2 om hvornår et driftsmiddel kan anses for anskaffet.

Har den skattepligtige fået frigivet etableringskontomidler eller investeringsfondshenlæggelser, skal anskaffelsessummen formindskes med forlods afskrivningen, jf. ETBL § 7, stk. 5, og IFL § 7, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvor der er foretaget forskudsafskrivning på aktivet, jf. AL § 33, stk. 2.

Endvidere fradrages i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt i indkomstårets løb, jf. AL § 5, stk. 2, 2. pkt. Salgssummen for et solgt aktiv skal fradrages på det tidspunkt, hvor der er sket levering. Efter den tidligere afskrivningslov blev der lagt vægt på det tidspunkt, hvor salget var aftalt. I SKM2003.472.TSS udtalte Told- og Skattestyrelsen, at refusion af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, når køretøjet afmeldes og udføres fra landet, skal fragå ved opgørelsen af afskrivningssaldoen på linie med køretøjets salgssum. Styrelsen lagde vægt på, at der er tale om tilbagebetaling af en afgift, der er aktiveret som en del af købesummen på driftsmiddelsaldoen, og at efterregulering af registreringsafgift bør behandles på samme måde som efterregulering af moms (se afsnit E.C.1.3 om efterregulering af moms).

Efter AL § 5, stk. 2, 3. pkt., behandles udgifter til forbedring af et driftsmiddel eller skib på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum, dvs. udgiften tillægges saldoværdien. AL § 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning og forbedring. I praksis anses udgifter, der medgår til at sætte aktivet i samme stand som ved anskaffelsen, for vedligeholdelsesudgifter, mens udgifter, der medgår til at sætte aktivet i bedre stand, er forbedringsudgifter. Se TfS 1995, 471 LSR om afgrænsningen mellem vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Se endvidere SKM2004.62.LSR om udskiftning af 2 pc'ere og en netværksplotter. Landsskatteretten udtalte: "At aktiver i samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, skal anses for ét driftsmiddel efter afskrivningslovens bestemmelser om straksafskrivning medfører ikke nødvendigvis, at aktiverne ikke anses som selvstændige aktiver efter statsskattelovens bestemmelser om driftsomkostninger. Udskiftning af disse enkelte aktiver kan derfor ikke anses som vedligeholdelse af det samlede driftsmiddel". Udgifterne til udskiftning kunne herefter ikke fradrages som en vedligeholdelsesudgift. Af den skatteansættende myndigheds afgørelse i sagen fremgår det, at der i stedet kan ske afskrivning efter AL § 5. Se på linie hermed SKM2005.31.LSR, hvor 7 matrixprintere blev udskiftet med 2 laserprintere. Se også SKM2006.154.VLR (udskiftning af minkbure) og SKM2007.904.LSR (udskiftning af stilladsaktiver). Der henvises til afsnit E.C.2.4.6.2 om straksafskrivning og aktiver i samlesæt og lignende.

I SKM2003.519.LSR anså Landsskatteretten et selskabs lønudgifter, som var nødvendige for at gøre et driftsmiddel funktionsdygtigt, som en del af driftsmidlets anskaffelsessum.

I SKM2004.287.LSR ansås et beløb, der i en købekontrakt vedrørende en vindmølle var betegnet "projektomkostninger", at dække udbyderens tilrettelæggelse af det samlede projekt og den knowhow, der lå til grund for tilrettelæggelsen. Landsskatteretten fandt derfor, at udgiften til projektkoordinering ikke havde en sådan tilknytning til erhvervelsen af vindmøllen, at udgiften kunne tillægges afskrivningsgrundlaget, men at der var tale om en etableringsudgift, der ikke kunne medregnes til afskrivningsgrundlaget for vindmøllen.

SKM2006.407.LSR. Kompensation betalt til to lodsejere, for at lodsejerne undlod at søge om tilladelse til opførelse af vindmøller kunne ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for møllen.

SKM2006.327.SR. Udgifter som udbyderen af et vindmølleprojekt havde afholdt til advokater, revisorer og eksterne, tekniske rådgivere kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for kommanditisterne, der erhvervede møllerne. Udgifter til vindstudier kunne ligeledes medregnes i afskrivningsgrundlaget for vindmøllerne. Derimod kunne udgifter, der var medgået til den overordnede strukturering og anpartsprojektet og udgifter til tilrettelæggelsen af den finansielle organsiering af projektet ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifter til forundersøgelse og projektgennemgang kunne heller ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Disse udgifter måtte anses som ikke fradragsberettigede og ikke afskrivningsberettigede etableringsudgifter.

Se SKM2008.390.SKAT for en beskrivelse af gældende ret med hensyn til opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for investorer i anpartsprojekter.

SKM2007.163.LSR: Kørerampe, inkl. fundament, til færge kunne afskrives som et driftsmiddel.

Ny tekst startSKM2008.926.SR: Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg monteret på landjorden kan afskrives som et driftsmiddel. Ligeledes bekræftede Skatterådet, at et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, kan afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at anlæg med en kapacitet over 1 MW afskrives på en særskilt saldo efter reglerne i AL § 5 C. Endelig fandt Skatterådet, at et solcelleanlæg, der er integreret i en bygnings bestanddele, og hvor den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, må anses for en installation i afskrivningslovens forstand.Ny tekst slut

Saldoværdien udgør ved indkomstårets begyndelse det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger, dvs. saldoværdien ved udløbet af det foregående indkomstår, jf. AL § 5, stk. 2, sidste pkt.

Aktiver, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles efter de almindelige regler. Dvs. at salgssummen skal fragå i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse, og at købesummen skal tillægges saldoværdien.

I henhold til SEL § 7 A, stk. 2, og KSL § 8 A, stk. 2, sidestilles en skattepligtigs overførsel til benyttelse i udlandet af varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v., der har været anvendt i en skattepligtig virksomhed her i landet, med salg. Som salgssum betragtes handelsværdien på overførselstidspunktet.

I LL § 5 I er der en begrænsning i skattepligtiges mulighed for at undlade at foretage skattemæssige afskrivninger m.v. med virkning for den danske skattepligtige indkomst fra udenlandske sambeskattede selskaber og faste driftssteder. Ifølge bestemmelsen skal afskrivninger eller udgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller selskab er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af indkomståret. § 5 I er ændret ved § 10, nr. 2, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip) med virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004, jf. lovens § 15, stk. 3, jf. stk. 2. Se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.6.

Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed, behandles efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50. I TfS 1998, 585 HRD leasede et selskab edb-udstyr og mobiltelefoner ud til kunder, som ved leasingaftalens udløb kunne købe udstyret for 10 pct. af den oprindelige anskaffelsessum. Salgene henhørte ikke til selskabets næringsvej og der var ikke fradrag for tabene.