Efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, kan virksomheden straksafskrive aktiver med en anskaffelsessum på 12.300 kr. eller derunder i indkomståret . Beløbet reguleres efter PSL § 20. (For indkomståret udgjorde beløbet 12.300 kr.).

Det er ikke en betingelse, at udgiften til alle småaktiver fratrækkes straks. Virksomheden kan vælge at fratrække udgiften til visse småaktiver straks, medens udgiften til andre småaktiver indgår i saldoværdien.

Det er det enkelte aktivs anskaffelsessum, der er afgørende for, om udgiften kan fradrages straks.

I et interessentskab, der i anskaffer driftsmidler, for hvilke anskaffelsesprisen for det enkelte driftsmiddel er over 12.300 kr., vil anskaffelsessummerne ikke kunne fradrages i anskaffelsesåret, selv om den enkelte interessents andel af anskaffelsessummen er under 12.300 kr., idet det er den samlede anskaffelsessum for driftsmidlet, der lægges til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 12.300 kr. eller derunder.

Ved afgørelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 12.300 kr. eller derunder, ses der bort fra merværdiafgiften, såfremt køberen i sit afgiftstilsvar kan fratrække den betalte afgift. 

I en række tilfælde skal aktiver med en anskaffelsessum under beløbsgrænsen ikke ses som selvstændige anskaffelser, men de skal sammen med andre anskaffede aktiver ses som ét driftsmiddel. Dvs. at det afgørende er, om den samlede anskaffelsessum for de relevante  aktiver er under beløbsgrænsen.

Aktiver i samlesæt eller lignende
Efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. - 4. pkt., skal aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til fungere sammen med allerede anskaffede aktiver. Bestemmelsen gælder derimod ikke for udgifter til vedligeholdelse.

Det afgørende er, om de enkelte aktiver efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet, og ikke den faktiske benyttelse af aktiverne. Det afgørende er, om de anskaffede aktiver funktionsmæssigt udgør et hele. Det er efter bestemmelsen uden betydning, om et aktiv, der er bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv, kan fungere sammen med flere ensartede allerede anskaffede aktiver.

Et samlesæt består ofte af flere ensartede aktiver. Ved anskaffelse af aktiver i et samlesæt eller lign., sker der kun én samlet anskaffelse, der omfatter alle aktiver i samlesættet eller lign.

Bestemmelserne finder også anvendelse, selvom samlesættet eller lignende omfatter ét eller flere aktiver med en anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen.

I det tilfælde, hvor de enkelte dele i et samlesæt eller lignende anskaffes hver for sig, er anskaffelsen ikke omfattet af bestemmelserne i AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., 1. led. Disse tilfælde er i stedet omfattet af bestemmelserne i AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., 2. led, og 3. pkt. Disse bestemmelser omfatter de tilfælde, hvor der ikke foreligger anskaffelse af et samlesæt eller lign., fordi samlesættet eller lignende opdeles, og enkeltdelene anskaffes hver for sig, eventuelt på forskellige tidspunkter.

Bestemmelsens 3. pkt. indebærer, at i tilfælde, hvor der anskaffes aktiver, hvis anskaffelsessum samlet overstiger beløbsgrænsen, kan det sidst anskaffede aktiv ikke straksafskrives, medens straksafskrivningen af det først anskaffede aktiv opretholdes. Uanset dette anses der dog kun at foreligge ét driftsmiddel. Dette har bl.a. betydning ved udskiftning af enkelte af de aktiver, der indgår i samlesættet m.v. Det er anskaffelsessummen for det først anskaffede aktiv, der skal anvendes ved afgørelsen af, om den samlede anskaffelsessum overstiger beløbsgrænsen.

Bestemmelsen sikrer, at der ikke skal ske ændring af de allerede foretagne straksfradrag eller de foretagne saldoafskrivninger, men virksomheden kan ikke foretage straksafskrivning på de senere anskaffede småaktiver, der er bestemt til at fungere sammen med de allerede anskaffede aktiver.

Ved afgørelsen af, om et aktiv efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., efter sin konstruktion og indretning skal anses for at være bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv, kan indgå, om aktivet er tilsvarende et allerede anskaffet aktiv. Ved afgørelsen kan endvidere indgå, om det funktionsmæssigt hører naturligt sammen med et allerede anskaffet aktiv. Det kan også indgå i afgørelsen, om de pågældende aktiver almindeligvis vil blive anskaffet samlet.

Efter bemærkningerne i lovforslaget til bestemmelserne kan eksempelvis forværk og skillerum til spaltebokse i en landbrugsstald ikke anses for selvstændige driftsmidler, idet de pågældende aktiver må anses for at være bestemt til at fungere samlet. Ligeledes vil dele, der bygges sammen til en reol, stilladsdele, køkkenelementer, der bygges sammen til et færdigt køkken, husdyrbure, pc´er og printer - uanset at der er tale om separate aktiver - kunne anses for ét driftsmiddel.

SKM2008.346.LSR: Der kunne ikke ske straksafskrivning af udgifter til anskaffelse af mobilborde anvendt i et gartneri, da mobilbordene efter deres funktion og indretning måtte anses at være bestemt til at fungere sammen med transportsystemet.

Se SKM2007.904.LSR om straksfradrag i forbindelse med køb af stilladsmateriel.

SKM2007.603.LSR: Landsskatteretten fandt, at udgifter til indkøb af Montana-reoler kunne straksafskrives efter AL § 6, stk. 1, nr. 2. Retten bemærkede, at selvom Montana-reolen var tænkt således, at de enkelte reolelementer såvel designmæssigt som funktionelt kunne anvendes som et hele, så kunne det enkelte reolelement ligeledes anvendes selvstændigt. De omhandlede Montana-reoler ansås således at have større lighed med andre enkeltstående møbler som f.eks. spisebordsstole, der ansås for selvstændige enheder, selvom de typisk ville blive anskaffet i flertal, end med de i forarbejderne omtalte sammenbygningsreoler, der ved deres konstruktion var forudsat udbygget med andre elementer.

SKM2006.565.LSR: En udøvende musiker og musiklærer på folke- og aftenskoler, var berettiget til afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, samt fradrag for driftsomkostninger. Guitarpedaler og instrumentmikrofoner m.v. måtte anses for bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede instrumenter.

I SKM2006.154.VLR (tidligere instans SKM2003.505.LSR) fandt Landsretten, at en minkburblok, bestående af bursektion, redekasse og hvalpenet, måtte anses for at være bestemt til at blive anvendt sammen med flere andre tilsvarende blokke, hvorfor der ikke kunne foretages straksafskrivning. Retten lagde vægt på, at det kun teoretisk var muligt at drive minkhold med kun en minkburblok, og at der, hvis pelsdyrhold skal være rentabelt, skal anvendes flere minkburblokke. Der blev endvidere henset til, at burene opstilles i rækker ved siden af hinanden, og at de har samme anvendelse samt et fælles vandingssystem. En separat udskiftning af enkeltdele som bursektioner, redekasser og tråd måtte anses som vedligeholdelse af minkburblokkene og udgifterne hertil kunne derfor fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra e. Skatteministeriets kommentar til afgørelsen er offentliggjort som SKM2007.113.DEP.

I TfS 2000, 433 LR fandt Ligningsrådet, at der ikke kunne straksafskrives på anskaffelsessummen for en pc, når pc'en blev tilsluttet en netværksprinter, og den samlede anskaffelsessum dermed oversteg beløbsgrænsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at pc'en var bestemt til at fungere sammen med en netværksprinter. Ligningsrådet fandt det derimod ikke afgørende, at pc'en (tillige) var tilsluttet et lokalnetværk. Ligningsrådet fastslog endvidere, at det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om aktiver kan siges at være bestemt til at fungere samlet. Se endvidere SKM2004.62.LSR, hvor skatteyder i sit edb-netværk havde udskiftet to arbejdsstationer (pc'ere) og en netværksplotter. Landsskatteretten udtalte, at pc'erne og netværksplotteren måtte anses for værende bestemt til at fungere sammen og sammen med det øvrige edb-anlæg. Dermed kunne udgifterne til anskaffelse ikke fradrages efter AL § 6, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten fastslog i SKM2003.108.LSR, at en virksomhed, der drev udlejning af lifte, skurvogne mv. ikke kunne straksafskrive på gulvelementer, dele til kørestilladser, murerbukke og teltdele, der hver for sig havde en anskaffelsessum på under 9.200 kr. (den dagældende beløbsgrænse), idet delene blev anset for bestemt til at fungere sammen med andre aktiver. Landsskatteretten påpegede, at ingen af de nævnte genstande kan anvendes efter deres respektive formål uden sammenhæng med andre aktiver af samme type eller aktiver af anden karakter.

I SKM2002.382.LSR fandt Landsskatteretten, at en række markredskaber kunne anses som småaktiver, der kunne straksafskrives.

I SKM2002.241.LSR fandt Landsskatteretten, at udgifter til anskaffelse af jernplader, der blev anvendt ved entreprenøropgaver til beskyttelse af underlaget ved kørsel med entreprenørvirksomhedens vogne, og som endvidere blev anvendt til udlejning, kunne anses for omfattet af reglen om straksafskrivning i AL § 6, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten henså til, at jernpladerne ikke efter deres formål nødvendigvis var bestemt til at skulle anvendes i sammenhæng med andre jernplader. Jernpladerne blev som nævnt også anvendt til udlejning, men Landsskatteretten fandt, at reglerne i AL §§ 5, stk. 4 og 6, stk. 3, hvorefter selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, ikke kan afskrive på aktiver, der er anskaffet med henblik på udlejning i anskaffelsesåret, ikke fandt anvendelse i det foreliggende tilfælde, hvor en væsentlig del af udlejningsvirksomheden bestod i betjening af entreprenørmaskiner og transportopgaver.

Det forhold, at der af hensyn til transport eller lign. sker en adskillelse af et driftsmiddel i mindre enheder, indebærer ikke, at de pågældende enheder af denne grund kan anses for selvstændige driftsmidler. Det er endvidere uden betydning for, om aktiver skal anses for ét driftsmiddel, at de enkelte aktiver faktureres særskilt.

I en række tilfælde foreligger der ikke anskaffelse af et afskrivningsberettiget aktiv, men der er tale om vedligeholdelsesudgifter. Dette er eksempelvis tilfældet ved udskiftning af en bordplade til et eksisterende bord, nye dæk til en bil eller et nyt betræk til en stol.

Anskaffelse af aktiver, der blot anvendes i samme lokale, er ikke omfattet af AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-3. pkt., når de ikke samtidig udgør en funktionsmæssig helhed. Dette er eksempelvis tilfældet, når der anskaffes en ny reol, der stilles i et lokale, hvor der i forvejen findes en ældre reol, eller når der anskaffes flere fritstående bardiske. Anskaffelse af en skrivebordsstol til et skrivebord, en lampe til et bord eller et bord til en printer er andre eksempler på anskaffelser, der heller ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen. En mobiltelefon, der også kan sende e-post-meddelelser til en pc'er, kan ligeledes ikke anses for anskaffelse af et aktiv, for hvilke bestemmelsen skal finde anvendelse.

Efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., sidestilles udgifter til forbedring af et småaktiv med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv. Ved udskiftning af aktiver i samlesæt eller aktiver, der er bestemt til at fungere sammen, skal der tages stilling til, om udgiften skal anses for at vedrøre vedligeholdelse eller forbedring. Der henvises i denne forbindelse til SKM2004.62.LSR, hvor udskiftning af to pc'ere og en netværksplotter i et edb-netværk ikke blev anset for vedligeholdelse. Se også SKM2005.31.LSR. Afgørelserne er nærmere omtalt i afsnit E.C.2.4.1.