AL indeholder i §§ 11 - 13 reglerne for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe. AL §§ 2 - 4 om fælles bestemmelser for driftsmidler og skibe finder også anvendelse for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.

Efter AL § 11, stk. 1, skal afskrivning på driftsmidler og skibe, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

Afgørende for, om reglerne for delvis erhvervsmæssigt benyttede aktiver eller for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede aktiver, jf. afsnit E.C.2.4 skal anvendes, er, hvilken brug den skattepligtige selv gør af driftsmidlet. Et driftsmiddel falder kun ind under reglerne om delvis erhvervsmæssig benyttelse, hvis driftsmidlet ved siden af den erhvervsmæssige benyttelse også benyttes til den skattepligtiges egne private formål.

Hvis ejeren vederlagsfrit overlader dette til slægtninges og bekendtes brug, sidestilles dette med egen privat benyttelse, LSRM 1971, 137 og TfS 1990, 98 LSR.

I VLD af 22.7.1974 (skd. 31.43) fandt retten det efter bevisførelsen (logbøgerne samt flyets rejse- og luftfartsjournal var fremlagt) godtgjort, at det pågældende fly udelukkende havde været anvendt til flyvninger af erhvervsmæssig karakter. Se også LSRM 1975, 59, hvor et fly tilhørende en kommis blev anset som et rent erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, da flyet havde været udlejet hele indkomståret, og da klageren ved sin begrænsede benyttelse af flyet havde betalt leje på lige fod med andre lejere.

SKM2006.565.LSR: En udøvende musiker og musiklærer på folke- og aftenskoler var berettiget til afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som guitarpedaler, instrumentmikrofoner, brugt akustisk guitar m.v. Afgørelsen er ligeledes omtalt under afsnit E.C.2.4.6.2.

En skatteyder, der underviste elever på en aftenskole med henblik på erhvervelse af jagttegn, kunne afskrive sit jagtgevær som et blandet benyttet driftsmiddel efter reglerne om delvis erhvervsmæssig benyttelse, jf. TfS 1998, 425 VLD.

I TfS 1990, 98 LSR kunne der afskrives på et edb-anlæg anskaffet til økonomistyring af en landbrugsbedrift efter den dagældende afskrivningslov, afsnit II, da edb-anlægget, der også blev benyttet privat, var anskaffet af driftsmæssige hensyn og benyttedes erhvervsmæssigt i landbruget.

Se også TfS 1998, 353 HRD, hvor en bil, der blev købt i december 1989, ikke kunne afskrives i 1989. Ejeren, der var advokat, hentede bilen hos forhandleren den 29. december og kørte til sit kontor, hvor han pakkede sin sagsportefølje i bilen. Den 1. januar 1990 kørte han bilen med sagerne til Flensburg, hvor han skulle arbejde som partner i et andet advokatfirma. Bilen blev betragtet som et blandet benyttet driftsmiddel, men kørslen i december 1989 kunne ikke anses som erhvervsmæssig.

En universitetslektor, der tillige havde indtægter ved forfattervirksomhed m.v., kunne afskrive på edb-udstyr i hjemmet efter den tidligere gældende afskrivningslov, afsnit II, om blandet benyttede driftsmidler. Den erhvervsmæssige andel blev efter et skøn ansat til 75 pct., jf. TfS 1999, 90 LSR.

SKM2005.202.ØLR. En arkitekt ønskede at foretage skattemæssig afskrivning med 100 pct. på en personbil, der anvendtes i arkitektvirksomheden. Landsretten stadfæstede landsskatterettens afgørelse, hvorefter bilen skønsmæssigt blev anset for 70 pct. erhvervsmæssigt benyttet. Et kørselsregnskab blev ikke tillagt bevismæssig vægt, da skatteyderen - trods opfordring hertil - hverken under kommunens eller skatteankenævnets behandling af sagen havde fremlagt et kørselsregnskab eller oplyst, at et sådant eksisterede. Skatteyderen havde ikke på anden måde løftet den hende påhvilende bevisbyrde for, at bilen alene var blevet anvendt erhvervsmæssigt.

SKM2010.312.BR vedrørte en campingvogn, der i et par timer om dagen blev benyttet erhvervsmæssigt til kontor for en virksomhed. Henset til karakteren og omfanget af den erhvervsmæssige brug, kunne der ikke afskrives på campingvognen.

  

I AL § 11, stk. 2, fastsættes nærmere, hvordan afskrivningsgrundlaget løbende opgøres, og hvordan virksomheden skal beregne afskrivningerne. Afskrivning kan beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen, respektive det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den beregnede afskrivning kan virksomheden fradrage et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i året.

Afskrivning på driftsmidler omfattet af AL § 5, stk. 1, kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen.

For driftsmidler og skibe omfattet af § 5 C, stk. 1, kan afskrivning i anskaffelsesåret beregnes med indtil 15 pct. af anskaffelsessummen. I indkomstårene 2008 og 2009 var afskrivningssatsen dog 23 pct., i indkomstårene 2010 og 2011  afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct. og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct.

For infrastrukturanlæg omfattet af § 5 C, stk. 2, kan afskrivning i anskaffelsesåret beregnes med indtil 7 pct. af anskaffelsessummen.

For hvert af årene efter anskaffelsesåret kan afskrivning i alle tilfælde beregnes af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse.

Se i øvrigt om AL § 5 C afsnit E.C.2.4.12.

Telefon, computer m.v.
Ny tekst startAnskaffelsessummen for telefon, computer m.v., som en selvstændigt erhvervsdrivende stiller til rådighed for en ansat, jf. LL, 16, stk. 12 og 13, afskrives efter reglerne for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, se afsnit E.C.2.4.Ny tekst slut

Ny tekst startReglerne om beskatning af telefon, computer m.v., som en ansat har fået stillet til rådighed af sin arbejdsgiver, finder så vidt muligt tilsvarende anvendelse for så vidt angår telefon, computer m.v., som indgår i en erhvervsmæssige virksomhed, og som den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over. Dette følger af LL § 16, stk. 14. Når den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over telefon, computer m.v., kan udgifter vedrørende de pågældende aktiver fradrages efter reglen om fradrag for driftsomkostninger i SL § 6, stk. 1, litra a. Telefon, computer m.v. skal således afskrives særskilt efter AL § 11. Fradrag for selve anskaffelsessummen for en telefon eller computer m.v., som en selvstændigt erhvervsdrivende har til rådighed for privat benyttelse, skal foretages efter afskrivningslovens regler om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Telefonen eller computeren m.v. skal således afskrives særskilt efter AL § 11. Ved afskrivningen skal det lægges til grund, at aktivet anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, hvorfor der er fradrag for hele afskrivningsbeløbet. Hvis anskaffelsessummen ikke overstiger beløbsgrænsen i AL § 11, stk. 3, (for indkomståret 2012 er beløbsgrænsen 12.300 kr.), kan anskaffelsessummen fradrages fuldt ud. Ved salg skal hele avancen/tabet medregnes ved opgørelsen af indkomsten.Ny tekst slut

AL § 11, stk. 3, vedrører de tilfælde, hvor anskaffelsessummen inden årets afskrivning er nedbragt til et restbeløb på 12.300 kr. eller derunder i indkomståret . Beløbet reguleres efter PSL § 20. (For indkomståret  udgjorde beløbet også 12.300 kr.).

Efter bestemmelsen fradrages den del af restbeløbet, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det indkomstår, hvori der foretages restfradrag, fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Når dette restfradrag er foretaget, kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Adgangen til at fradrage hele det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel, er ikke begrænset til det indkomstår, hvori anskaffelsessummen er nedbragt til den nævnte beløbsgrænse eller derunder. Fradraget kan ske i et senere indkomstår.

Den skattepligtige kan ikke vælge kun at fradrage en del af det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Beløbet skal i sin helhed fradrages eller afskrives.

Udgør anskaffelsessummen 12.300 kr. eller derunder i indkomståret  for et blandet benyttet aktiv, kan den del heraf, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 11, stk. 3. Beløbet reguleres efter PSL § 20. (For indkomståret  udgjorde beløbet også 12.300 kr.).

Det er ikke en betingelse, at fradraget sker i det indkomstår, hvori anskaffelsen sker. Udgør anskaffelsessummen et beløb over den nævnte beløbsgrænse, skal der ske afskrivning efter AL § 11, stk. 2, uanset, at den del af den samlede anskaffelsessum, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, er under beløbsgrænsen.

Forbedringsudgifter behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører, jf. AL § 11, stk. 4. Dvs. at forbedringsudgifter i det indkomstår, hvori de er afholdt, skal tillægges det pågældende aktivs uafskrevne restværdi og afskrives sammen med denne.

Efter AL § 11, stk. 5, finder reglerne i AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. -  4. pkt. for aktiver med en anskaffelsessum på 12.300 kr. eller derunder i indkomståret tilsvarende anvendelse. Beløbet reguleres efter PSL § 20. (For indkomståret  udgjorde beløbet også 12.300 kr.).

Der henvises til afsnit E.C.2.4.6.2, hvoraf bl.a. fremgår, at efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, kan aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Uanset dette foreligger der imidlertid kun ét driftsmiddel. Hvor eksempelvis det først anskaffede aktiv anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt og det sidst anskaffede aktiv anvendes delvis erhvervsmæssigt, og de to aktiver skal anses for ét driftsmiddel, medfører dette, at der bliver tale om et delvist erhvervsmæssigt driftsmiddel. Efter AL § 4 skal det fuldt ud erhvervsmæssigt benyttede aktiv derfor behandles som om det er solgt.

Er den samlede anskaffelsessum for aktiver i samlesæt m.m. over beløbsgrænsen, skal anskaffelsessummen for det sidst anskaffede aktiv tillægges det uafskrevne beløb for det først anskaffede aktiv.

I AL § 12 er reglerne for beskatning af fortjeneste og tab fastsat. Sælges et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib, kan der ikke beregnes afskrivning for salgsåret på det solgte driftsmiddel eller skib.

Forsikrings- eller erstatningssummer behandles som salgssummer, jf. AL § 48.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med så stor en del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår.

Beregningen skal ske under ét for alle indkomstårene. Opgørelsen sker ved at tælle den erhvervsmæssige brug (antal erhvervsmæssige kilometer) for indkomstårene forud for salgsåret sammen og dividere dette tal med de samme års samlede brug (alle bilens kørte kilometer). Hvor der er tale om en blandet benyttet bil, fremgår det af AL § 4, stk. 2, at overførsel fra virksomhedsordningen til den private sfære behandles som salg, jf. afsnit E.C.2.3.

SKM2008.1020.LSR: En blandet benyttet bil var overgået til privat anvendelse den 31. august 2005. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til en betragtning, der gik ud på, at man - selv om der ikke var foretaget afskrivning på en blandet anvendt bil - kunne undgå at tab eller gevinst ved salg skulle beskattes efter forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel.

Telefon, computer m.v.
Ny tekst startHar en selvstændigt erhvervsdrivende privat rådighed over et en telefon, computer m.v., afskrives det som nævnt i afsnit E.C.2.5.2 efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, men således at det lægges til grund, at aktivet anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt. Det er SKATs opfattelse, at hele avancen skal indtægtsføres ved salg en telefon, computer m.v., hvorpå den selvstændigt erhvervsdrivende har foretaget skattemæssige afskrivninger.Ny tekst slut

Hvis et driftsmiddel med blandet benyttelse anskaffes og afhændes inden for samme indkomstår, skal der af en beregnet fortjeneste medregnes en så stor del, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse, mens der af et beregnet tab kan fradrages en tilsvarende del, jf. pkt. 34 i cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 om den tidligere afskrivningslov (det fremgår af bemærkningerne til § 12 i den gældende afskrivningslov, L 102-2 1997/98, at bestemmelsen indholdsmæssigt svarer til den tidligere afskrivningslovs § 9).

Eksempel
Et driftsmiddel, som ejeren benytter både erhvervsmæssigt og privat, anskaffes i år 1 for 150.000 kr. Anskaffelsessummen skal ikke deles op i en afskrivningsberettiget del og en ikke-afskrivningsberettiget del.

År 1

Anskaffelsessum 150.000 kr.
Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 20 pct. 30.000 kr.


Der er i indkomståret i alt kørt 20.000 kilometer i bilen. Den erhvervsmæssige andel af driftsmidlets benyttelse har udgjort halvdelen, eller i alt 10.000 kilometer, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage det halve af 30.000 kr. = 15.000 kr.

År 2

Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse120.000 kr.
  
I løbet af året er driftsmidlet forbedret for10.000 kr.
Afskrivning beregnes på grundlag af130.000 kr.
  
Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 20 pct.26.000 kr.

 

Der er i indkomståret i alt kørt 40.000 kilometer i bilen. Den erhvervsmæssige andel af benyttelsen har udgjort 30 pct., eller i alt 12.000 kilometer, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage 30 pct. af 26.000 kr. = 7.800 kr.

År 3

Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse104.000 kr.
Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 20 pct. 20.800 kr.
 
Der er i indkomståret i alt kørt 50.000 kilometer i bilen. Den erhvervsmæssige andel af benyttelsen har udgjort halvdelen, eller i alt 25.000 kilometer, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage halvdelen af 20.800 kr. = 10.400 kr.

År 4

Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse83.200 kr.
I løbet af året er driftsmidlet forbedret for    800 kr.
 84.000 kr.
  
Det uafskrevne beløb udgør herefter84.000 kr.
  
I år 4 sælges driftsmidlet for152.000 kr.
  
Herfra trækkes det uafskrevne beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg  af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret   84.000 kr.
Fortjeneste68.000 kr.
 
Der er i de tre indkomstår i alt kørt 110.000 kilometer i bilen, hvoraf de 47.000 kilometer var erhvervsmæssige. Ved indkomstopgørelsen for år 4 skal den skattepligtige herefter medregne:
 
47.000af fortjenesten på 68.000 kr. eller 29.055 kr.
110.000 
 
Sælges driftsmidlet i stedet i år 4 for
 
47.000 kr.
  
-  det uafskrevne beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret84.000 kr.
Tab37.000 kr.

Heraf kan den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 4 fradrage den del, der svarer til forholdet mellem de erhvervsmæssigt antal kørte kilometer og det samlede antal kørte kilometer, altså:

47.000af tabet på 37.000 kr. eller 15.809 kr.  
110.000 


Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed, behandles efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50. I TfS 1998, 585 HRD leasede et selskab edb-udstyr og mobiltelefoner ud til kunder, som ved leasingaftalens udløb kunne købe udstyret for 10 pct. af den oprindelige anskaffelsessum. Salgene henhørte ikke til selskabets næringsvej, og der var ikke fradrag for tabene.

Se afsnit DJV Erhvervsbeskatning, afsnit C.C.5.2.2.9.5 om salg af blandet benyttede biler, der indgår eller har indgået i virksomhedsordningen, og LV Almindelig del afsnit A.F.3.4.2 om salg af blandet benyttede biler, der ikke indgår eller har indgået i virksomhedsordningen.

Udgår et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, jf. AL § 13, stk. 1. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab opgøres efter reglerne i AL § 12, jf. E.C.2.5.7. Det betyder, at forsikrings- og erstatningssummer behandles som salgssummer. Beløb, der eventuelt opnås ved salg af det skadelidte driftsmiddel, indgår ligeledes ved opgørelsen af salgssummen.

I AL § 13, stk. 2, er fastsat, at hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel eller skib, der ikke udgår af driften, er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 13, stk. 2, 1. pkt. Fradrag kan foretages, uanset at skaden er sket under anden end erhvervsmæssig benyttelse. Der kan dog ikke foretages fradrag, hvis skaden er forvoldt ved ejerens forsætlig skadevoldende adfærd eller i forbindelse med ejerens strafbare handlinger, f.eks. under spirituskørsel, LSRM 1971, 39, jf. E.C.2.4.7.

Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 13, stk. 2, 2. pkt.

Det beror på en konkret bedømmelse, om der er tale om reparation af en skade, almindelig vedligeholdelse eller en forbedring.