Hovedreglen: 

Retserhvervel-
sesprincippet
Den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Se hertil UfR 1981, 968 H. Faktureringstidspunktet er følgelig uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet, jf. således også TfS 1998, 608 ØLD refereret nedenfor under afgørelser og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan imidlertid være sammenfaldende med eksempelvis retserhvervelsestidspunktet, men det er i dette tilfælde retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

Sædvanlige handelsforhold
Erhvervsindtægter skal som hovedregel medtages ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en bestemt ydelse, jf. UfR 1981, 968 H. I kontraktsforhold kan det beskatningsmæssige tidspunkt fastlægges som det tidspunkt, hvor en kontraktspart har udført det, han ifølge den gensidigt bebyrdende kontrakt har forpligtet sig til at yde, idet han herved har erhvervet et endeligt og ubetinget krav på en modydelse, der er opgjort eller kan opgøres i penge eller penges værd. Se til illustration heraf TfS 1994, 409 LSR om indkomstskattepligt ved en genbrugsvirksomheds modtagelse af genbrugsmateriale. Se også SKM2006.568.LSR hvor forudbetalinger til en konsulent- og undervisningsvirksomhed, der udviklede og gennemførte kurser, først skulle indtægtsføres af virksomheden, når kurserne var gennemført.

Ved almindelig erhvervsmæssig handel erhverver sælger af en vare således først ret til modydelsen, når han har opfyldt sin leveringspligt, hvorfor indtægten først skal tages i betragtning på leveringstidspunktet, se TfS 1998, 697 LSR, der er refereret nedenfor under afgørelser, LSRM 1952, 120 og LSRM 1970, 16. At modydelsen først forfalder eller betales senere er uden betydning, se LSRM 1971, 119.

Overdragelse af formuegoder/ejendele

Ved overdragelse af formuegoder - bortset fra sædvanlige handelsforhold - er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende for beskatningstidspunktet, fordi ejendomsretten overgår til køberen ved aftalen, selvom tidspunktet for opfyldelsen af handlen først indtræder på et senere tidspunkt.

Ved salg af fast ejendom er der således erhvervet ret til salgssummen allerede ved underskrivelse af købsaftale, medens overtagelsesdagen, tidspunktet for skøde eller tinglysning af skødet er uden betydning i denne relation, se afsnit E.J.2.1.3.1 og TfS 1998, 650 ØLD.

Også ved overdragelse af andre formuegoder er beskatningstidspunktet lig med tidspunktet for indgåelse af aftalen, se afsnit E.C.4.4.1 om henholdsvis sælgers og købers afskrivningsadgang ved salg af aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven.

Se også SKM2006.738.ØLR, mere udførligt gengivet i afsnit E.C.2.4.9.1, hvor landsretten fandt, at det i året hvor sagsøgeren havde opnået en frivillig akkord, stod som usandsynligt for parterne, at sagsøgeren ikke ville acceptere et uigenkaldeligt købstilbud, som et selskab  - ejet af sagsøgerens ledelse - havde afgivet, og at afståelse af sagsøgerens leasingportefølje dermed var sket i akkordåret.

Erstatninger til Slom-producenter
Erstatninger, som udbetales til visse producenter af mælk (de såkaldte Slom-producenter), som midlertidigt har været forhindret i at udøve deres virksomhed, er skattepligtig indkomst. Erstatningsbeløbet skal indtægtsføres, når producenten erhverver ret til beløbet. Retserhvervelsestidspunktet indtræder, når producenten har accepteret det erstatningstilbud, som EU-Direktoratet har fremsendt, jf. Højesterets dom refereret i TfS 2000, 953. Se også TfS 1994, 269 TSS.

Enkeltbetalingsordningen
SKM2006.803.SR. Skatterådet fandt, at modtagere af støtte efter enkeltbetalingsordningen, der først har fået meddelelse om afgørelsen efter den 31. december 2005, efter anmodning bør kunne vælge at blive beskattet af støtten i ansøgningsåret 2005. Skatterådet lagde afgørende vægt på følgende forhold:

  • der var tale om en afgørelse fra en offentlig myndighed, der var forsinket af administrative årsager
  • der var tale om en periodisk ydelse, dvs. en ydelse, der udbetales år for år og
  • ydelsen klart vedrørte et bestemt kalenderår.

Retningslinier for behandling af sager om anmodning om ændring af beskatningstidspunkt for støtte efter enkeltbetalingsordningen er offentliggjort som SKM2007.110.SKAT.

Gaver
Indtægt i form af gaver anses for skattepligtig i det år, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab, og han dermed erhverver ret til gaven. Hvis gavemodtageren giver betingelsesfrit afkald på gaven, før gaveløftet er opfyldt, skal der ikke ske beskatning. 

Legater m.v.
Om legater m.v. se afsnit A.B.6.5.

Leje-/leasingindtægter
Leje-/leasingindtægter skal henføres til den periode, som lejen vedrører. Dette gælder også, selv om lejen måtte være forudbetalt for en flerårig periode, og selv om lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side. En eventuel tinglysning af lejekontrakten er uden betydning for beskatningstidspunktet. Se dog E.J.7 om timeshare.

Serviceydelser
Østre Landsret har i TfS 1995, 462 ØLD fastslået, at forudbetalinger for løbende edb-ydelser skal periodiseres over de skatteår, som forudbetalingerne vedrørte. Landsretten anfører i dommens præmisser, at tidspunkterne for skatteyders endelige erhvervelse af retten til de forudbetalte beløb må anses at indtræde i takt med forløbet af kontraktsperioden, hvorfor indtægten skattemæssigt må periodiseres tilsvarende. Skatteministeriets departement har i sin kommentar i TfS 1995, 811 DEP udtalt, at dommen ikke antages at få konsekvenser for de situationer, hvor der leveres serviceydelser i forbindelse med salg af en hovedydelse, f.eks. en vare. Her vil retserhvervelsestidspunktet for vederlaget stadig være det tidspunkt, hvor der betales for hovedydelsen. Oprettes der derimod en særskilt kontrakt om levering af serviceydelser i tilknytning til salget af hovedydelsen, vil der skulle foretages periodisering i overensstemmelse med dommen. Dommen er også nævnt i E.B.2.6.7 for så vidt angår udgiftssiden.

Acontohonorarer
En egentlig forudbetaling skal ikke indtægtsføres, før der erhverves ret til beløbet. Hvis der sker successiv retserhvervelse, således at der er erhvervet endelig ret til et acontohonorar, skal dette medregnes, når acontoregning er eller kunne have været fremsendt og forlangt betalt. Dette kan være tilfældet, når acontohonoraret modtages. 

Tilbagebetaling/efterbetaling af ejendomsskatter og moms m.v.
 

Ny tekst startEfterbetaling eller tilbagebetaling af ejendomsskatter, moms m.v. skal som udgangspunkt fradrages eller beskattes i det indkomstår, skatten eller momsen faktisk vedrører, dvs. det år, hvor skatten eller momsen ville have haft indflydelse på indkomstopgørelsen, hvis den havde været afregnet eller beregnet korrekt.Ny tekst slut

Ny tekst startDerimod skal efterbetaling eller tilbagebetaling af skatter eller moms i forbindelse med en tvist, hvor der ved dom eller administrativ afgørelse bliver opgjort et efterbetalings- eller tilbagebetalingskrav, som udgangspunkt fradrages eller beskattes i det indkomstår, hvor der er konstateret en retlig forpligtelse for den erhvervsdrivende eller SKAT til at betale beløbet.Ny tekst slut

Ny tekst startSe TSS-cirkulære 1995-21, som omhandler den skattemæssige behandling af AMBI og TSS-cirkulære 2001-07 vedrørende tilbagebetaling af kantinemoms, se nærmere Momsvejledningen afsnit G.1.1.3.Ny tekst slut Se også Skat 1990.10.793, (TfS 1990, 454) hvor Ny tekst startnyeNy tekst slut direktiver fra EF medførte, at udlejningsvirksomheden ikke var momspligtig. Landsskatteretten fandt, at efterbeskatning af hensatte momsbeløb som påstået af virksomheden og indstillet af Told- og Skattestyrelsen skulle foretages på tidspunktet for de nye direktiver og ikke i hensættelsesårene. Fradragene i hensættelsesårene kunne således opretholdes.   

Imidlertid bør SKAT Ny tekst starti de tilfælde, hvor der foreligger en afgørelse, der fastslår tilbagebetalingskravet,Ny tekst slut imødekomme de erhvervsdrivende, der ønsker ejendomsskatten/momsen henført til skatteansættelsen for det indkomstår, som ejendomsskatten/momsen vedrører, dvs. til det år, hvor skatten/momsen ville have haft indflydelse på indkomstopgørelsen, hvis skatten/momsen havde været beregnet korrekt, ØLD af 30. nov. 1979 i skd. 54.248 og TfS 1995, 227, der vedrørte ejendomsskatter. Hjemmelen herfor er SFL §§ 26 og 27. For indkomståret 1999 og tidligere anvendes dog de dagældende regler, hvis disse er til gunst for skatteyderen. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen er nærmere beskrevet i Processuelle regler på SKATs område afsnit G.1.

Om tilbagebetaling af AMBI SKM2008.827.VLR,  

SKM2003.371.VLR:

Renteindtægter
Renteindtægter skal som hovedregel først beskattes på det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling. Se afsnit LV Almindelig del afsnit A.D.1.3. og om afvigelser herfra, herunder om reglerne i LL § 5A og § 5B.

Hensættelser til imødegåelse af service- eller garantikrav
Se E.B.2.6.7.

Igangværende arbejder
Se E.B.2.6.2.

Udbytte
Se A.A.2.1.

Aktier
Se S.G.2.5.

Kursgevinster m.v.
Se A.D.2.

Lønindtægter m.v.
Lønindtægter og anden A-indkomst, feriegodtgørelse, tantieme og lign. er omtalt i LV Almindelig del afsnit A.A.2.1 og A.B.1.1, A.B.1.2. og A.B.1.3.

Underhold m.v.
Om underhold og understøttelser i henhold til en forpligtelseserklæring henvises til afsnit A.A.2.1 og A.B.6.

Afgørelser
TfS 1986, 391 LSR: Et selskab medregnede i indkomstopgørelsen den i regnskabsåret modtagne leverandørbonus. Selskabet havde forskudt regnskabsår. Leverandørerne, der alle havde kalenderåret som regnskabsår, fastsatte og udbetalte bonus efter kalenderårets udløb. Landsskatteretten fandt, at leverandørbonusbeløbene først kunne anses for endeligt erhvervet af selskabet ved afslutningen af de pågældende leverandørers årsregnskaber.

TfS 1988, 663 LSR: Provisionsindtægter for en salgsagent inden for møbelbranchen, der ikke havde nogen skriftlig aftale med agenturgiverne, blev i skattemæssig henseende anset for erhvervet på det tidspunkt, hvor møbelfabrikken afsendte møblerne med faktura til kunden og kopi til agenten.

TfS 1989, 224 LSR: De forudbetalinger, som et selskab havde modtaget og afgivet i forbindelse med licensaftaler, blev anset for omfattet af statsskatteloven, da der ikke var tale om salg af patenter. Forudbetalingerne skulle således indtægts-/udgiftsføres i de år, hvor de var modtaget eller erlagt, da de ikke kunne kræves tilbage.

TfS 1998, 5 ØLD: Landsretten fandt det ikke godtgjort, at et afkald på forpagtningsafgift var givet forud for retserhvervelsen, og landsretten lagde til grund, at afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor der var erhvervet endelig ret til forpagtningafgiften. Forpagtningsafgiften blev ikke anset for uerholdelig på retserhvervelsestidspunktet, og eftergivelsen af afgiften var ikke nødvendig for skatteyderens indkomsterhvervelse.

TfS 1998, 202 ØLD: Landsretten fandt, at skatteyder pr. 31. december 1988 havde udført det arbejde, som ifølge kontrakten påhvilede ham, således at han på dette tidspunkt havde erhvervet ret til administrationsvederlaget og skulle beskattes af beløbet i 1988. Den omstændighed, at afregning ifølge kontrakten skete i det omfang, interessentskabet havde modtaget provenu ved salg af træer, fandtes ikke at skabe en sådan usikkerhed om kravets beståen, at skattepligten kunne udskydes til senere år.

TfS 1998, 401 LSR: Landsskatteretten fandt, at et selskab først kunne anses for at have erhvervet endelig ret til kompensation for en affaldsafgift for året 1995 i 1996, hvor selskabet på baggrund af indgiven ansøgning havde fået endeligt bindende tilsagn om udbetaling af kompensation.

TfS 1998, 608 ØLD: En skatteyder, der havde ydet konsulentbistand i 1989, havde først fremsendt faktura i 1990, hvor honoraret også blev betalt. Skatteyder selvangav konsulenthonoraret i 1989. Landsretten fandt det godtgjort, at skatteyder havde erhvervet endelig ret til honoraret i 1989.

TfS 1998, 697 LSR: Vederlag for tilslutning til edb-net samt løbende servicering skulle indtægtsføres i takt med mangelfri levering af ydelserne. 2 retsmedlemmer, herunder retsformanden, lagde ved afgørelsen afgørende vægt på kontraktsmaterialets bestemmelser, hvorved vederlaget forfaldt forud efter en fastlagt plan og omfattede betaling for løbende tilslutning til nettet, overførsel af filer m.v. samt løbende servicering. Selskabet havde i medfør heraf erhvervet ret til vederlaget i takt med en mangelfri levering af ydelserne. Der blev ved afgørelsen henset til princippet i TfS 1995, 462 ØLD,

TfS 2000, 509 LSR: Udstedelse af gavekort anset for en aftale om køb med forudbetaling. Landsskatteretten fandt, at der først var erhvervet endelig ret til de herved opnåede indtægter ved indløsning af gavekortene.

SKM2001.276.LSR: En kunstner fraflyttede Danmark den 19. juni 1996. Kunstneren havde fået udbetalt honorar og acontobetalinger i forbindelse med pladeindspildninger m.v. Landsskatteretten lagde til grund, at kunstnerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt ved opgivelsen af kunstnerens lejlighed den 19. juni 2001. Under hensyn til praksis vedrørende forfatterrettigheder m.v. fandt Landsskatteretten, at kunstneren alene kunne anses for skattepligtig til Danmark af de acontoudbetalinger, der var udbetalt til klageren inden fraflytningen den 19. juni 1996.

SKM2001.112.LSR: Et benzinselskab ydede et investerings- og moderniseringstilskud vedrørende et benzinanlæg. Tilskuddet blev anset for et skattepligtigt driftstilskud for ejeren. Landsskatteretten var på baggrund af byggeregnskabet og faktura fremsendt i overensstemmelse med byggeregnskabet af den opfattelse, at ejeren af anlægget havde erhvervet endelig ret til beløbet i 1996, hvor også både byggeregnskab og faktura forelå. Tilskuddet skulle følgelig medtages i ejerens indkomstopgørelse for 1996.

SKM2001.532.ØLR: Et salgsvederlag for afståelse af knowhow på 32,5 mio. kr. skulle beskattes hos det sælgende selskab i det indkomstår, hvor selskabet havde erhvervet endelig ret til vederlaget, som skulle erlægges i form af aktier i et tjekkisk joint venture-selskab ved apportindskud af knowhowen. En påtaget mulig indbetalingsforpligtelse på aktierne 10 år efter afståelsestidspunktet kunne ikke fradrages i det skattepligtige vederlag i afståelsesåret. Landsretten fandt ikke, at der med knowhow-salgsaftalen, var aftalt en flerårig ydelse. Landsretten fandt endvidere ikke, at levering efter aftalen først fandt sted, når knowhow var implementeret og produktionen omlagt.

SKM2002.383.LSR: Tilskud fra EU og staten, der udbetaltes til et selskab i rater i takt med et anlægsprojekts færdiggørelse, var indkomstskattepligtigt og skulle indtægtsføres på udbetalingstidspunkterne.

SKM2003.166.HR: En skatteyder stiftede sammen med sin bror et I/S - som drev byggevirksomhed - efter en årrække stiftedes et A/S. Der blev indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og I/S'et, hvorefter der ved leverancer ikke blev beregnet avance, og der skete ikke fuld og samtidig fakturering.

Samhandelen mellem I/S'et og selskabet skete ved, at I/S'et leverede materialer, arbejdskraft og underleverandørydelser til selskabet, der alene var kontraktpart i forhold til bygherrerne.

Højesteret lagde til grund, at I/S'et til selskabet skulle levere ydelser efter tilbud eller efter regning, og at samhandelen derfor ikke kunne være baseret på et princip om resultatdeling. Højesteret fandt derefter, at I/S'et havde erhvervet ret til vederlag fra selskabet ved leveringen af ydelserne, og at vederlaget derfor var umiddelbart skattepligtig indkomst for I/S'et, også selv om leverancerne ikke blev faktureret straks ved leveringen. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at korrigere I/S'ets indkomst i de tilfælde, hvor I/S'et ikke månedligt havde indtægtsført leverancer til selskabet, eller hvor leverancer var indtægtsført med for høje eller for lave beløb i forhold til I/S'ets egen indkøbspris. Jf. ligeledes afsnit E.A.2.1.3.

SKM2003.352.LSR: En skatteyder, der drev virksomhed med produktion og salg af planteprodukter, skulle først indtægtsføre modtaget fragtstøtte i det indkomstår, hvor fragtstøtten beløbsmæssigt kunne endeligt opgøres. Landsskatteretten henså til, at den pågældende først ved meddelelsen om den konkrete fragtstøtte kunne anses at have et retskrav på et nærmere angivet støttebeløb.

SKM2003.389.HR: Højesteret fandt, at pligten til at betale skat af et interessentskabs overskud påhvilede interessenterne direkte, og interessenterne var derfor skattepligtige af deres andele i selskabets overskud i det år, interessentskabet erhvervede endelig ret til de indtægter, der var grundlag for overskud. Beskatningen hos interessenterne blev ikke udskudt, selv om overskuddet som led i en sædvanlig regnskabsprocedure - først blev opgjort, fordelt og udbetalt til interessenterne efter udgangen af indkomståret.

SKM2005.374.VLR: Sagsøgeren, der havde udført arbejde for et firma, gjorde gældende, at vedkommende ikke havde modtaget et honorar i 1996, og derfor ikke skulle indtægtsføre dette, og at beløbet i hvert fald måtte anses for endeligt tabt i 1996. Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at vedkommende ikke havde fået udbetalt beløbet. Sagsøgeren, der havde solgt goodwill, blev endvidere anset for skattepligtig af den samlede afståelsessum, selv om den sidste rate ikke måtte være blevet betalt.

SKM2005.439.LSR: Et engros-selskab havde hidtil fulgt det princip skattemæssigt at indtægtsføre leverandørbonus i udbetalingsåret. Skattemyndighederne ændrede i det påklagede indkomstår ansættelsen, idet bonus rettelig skulle indtægtsføres i optjeningsåret. Retten fandt, under henvisning til principperne for korrekt indkomstansættelse, at indtægten samtidig skulle fratrækkes fejlagtigt indtægtsført udbetalt bonus.

SKM2006.569.LSR: En aftale om, at en bokser ikke skulle have udbetalt et honorar før afslutningen af en retssag, udskød ikke tidspunktet for beskatningen af honoraret.

SKM2005.497.LSR: En elnetvirksomhed, hvis indtægter var begrænsede og regulerede efter reglerne i elforsyningsloven, havde opnået indtægter, der oversteg den tilladte indtægtsramme, hvorfor der forelå såkaldt overdækning, jf. § 26 i bekendtgørelse nr. 325 af 10. oktober 2001. Elforsyningsvirksomheden var i et vist omfang forpligtet til at udligne det for meget indtjente ved en senere reduktion af virksomhedens tariffer. Virksomheden havde mulighed for at modregne overdækningen i en eventuel underdækning for senere år i reguleringsperioden. Landsskatteretten kunne under disse omstændigheder ikke tiltræde, at overdækningen kunne fradrages i selskabets indkomstopgørelse før en eventuel udbetaling til forbrugerne.

SKM2006.766.LSR: En elnetvirksomhed, der havde underdækning i henhold til § 45, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 944 af 29/10 2001 (bl.a. udstedt i medfør af energiforsyningslovens § 70), skulle ikke Landsskatteretten henviste til SKM2005.497.LSR.

SKM2006.767.LSR: Et forsyningspligtselskab ansås ved udgangen af indkomståret at have et retskrav på betaling fra selskabets kunder svarende til Energitilsynets forud godkendte priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2, og betalingernes størrelse kunne endeligt opgøres på dette tidspunkt. At energitilsynet i henhold til elforsyningslovens § 72 efter indkomstårets udløb kunne forpligte selskabet til at sænke elprisen i efterfølgende perioder til de kunder, selskabet havde på dette tidspunkt (overdækning), ændrede ikke ved at selskabet havde et endeligt retskrav på betaling fra kunderne allerede ved udgangen af indkomståret.

SKM2008.532.SR: Tilbagebetaling af overdækningsbeløb, som X kommune havde foretaget efter aftale med Energitilsynet, til individuelle varmeforbrugere, der helt eller delvist havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skulle medregnes hos modtagerne ved opgørelsen af skattetilsvaret i det indkomstår, hvori modtagelse af kreditnota skete. Det forudsattes ved besvarelsen, at faktureringstidspunktet/kreditnotaens dato var sammenfaldende med det tidspunkt, hvor Energitilsynet havde truffet aftale om at udbetale overdækningsbeløbet som et engangsbeløb til de omhandlede varmeforbrugere, og at samme varmeforbrugere uden unødigt ophold modtog/blev gjort bekendt med retserhvervelsen og dermed den indtrådte skattepligt. Ny tekst startSe også SKM2009.234.SR.Ny tekst slut  

SKM2007.415.SR: Skatterådet kunne bekræfte, at kompensation betalt af A til de med A koncernforbundne selskaber B og C, for ophævelse af en leveringsaftale, baseret på en aftale indgået mellem parterne ultimo 2006, var skattepligtig i 2006 for B og C og fradragsberettiget i 2006 for A.

SKM2007.450.SR: Betalingsrettigheder og mælkekvoter anset anskaffet i 2006, hvor bindende aftale om overdragelse var indgået.

SKM2007.552.BR: Sagen omhandlede periodisering af en driftstabserstatning efter brand i produktionslokaler. Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde erhvervet endelig ret til driftstabserstatningen i indkomståret 2003, hvor branden indtrådte, hvor der efterfølgende blev indgået aftale om erstatningsopgøret, og hvor beløbet blev udbetalt. Retten udtalte, at en indtægt efter SL § 4 og retspraksis i almindelighed skulle indtægtsføres på tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil, og fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der med hensyn til driftstabserstatninger skulle gælde en fast administrativ praksis, som gav ret til periodisering af sådanne erstatninger. Under hensyn til, at erstatningen blev udbetalt før udløbet af indkomståret 2003 under den klare forudsætning, at virksomheden blev reetableret, og idet sagsøgeren selv var herre over, om den i 2003 påbegyndte retablering skulle fuldføres, fandt retten endvidere ikke, at de til udbetalingen knyttede vilkår om tilbagebetaling kunne bevirke, at selskabets ret til erstatningen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en såkaldt suspensivt betinget ret.

SKM2008.913.BR: Sagen behandler bl.a. spørgsmålet om, hvornår hovedanpartshaveren skulle beskattes af tantiemebeløb. I den forbindelse lagde byretten til grund, at hovedanpartshaveren igennem flere år havde foretaget private hævninger på selskabets mellemregningskonto, og at den gæld, han herved , blev udlignet ved, at der på generalforsamling afholdt efter regnskabsårets slutning blev besluttet at tildele ham en tantieme, der temmelig præcist svarede til gældens størrelse. Retten fandt, at hovedanpartshaveren havde erhvervet endelig ret til tantiemen allerede ved regnskabsårets udløb, og ikke først ved den formelle godkendelse på den efterfølgende generalforsamling. Retten henså ved sin afgørelse til, at tantiemen blev tildelt årligt og hvilede på en fast praksis, således at tantiemens størrelse fastsat efter størrelsen af den gæld, der var oparbejdet på mellemregningskontoen, og hvor hovedanpartshaveren i kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet reelt kunne beregne tantiemen allerede ved regnskabsårets udløb. Ydermere stemte dette med de regnskabsmæssige posteringer i selskabet.

Ny tekst startSKM2009.47.BR. Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt retten, at der havde været en sådan reel usikkerhed om, hvorvidt skatteyderen kunne få et honorar udbetalt, at han i skattemæssig henseende først erhvervede ret til honoraret i udbetalingsårene. Den regnskabsmæssige behandling af honorarkravet i skatteyderens egne regnskaber eller i debitorselskabet, som skatteyderen dominerede, kunne ikke med nogen særlig bevisvægt indgå i vurderingen.Ny tekst slut

Ny tekst startSKM2009.122.SR. Skatterådet fandt, at et andelsforenings udbetaling af bonus og forrentning af indskudskapital først skulle beskattes hos modtagerne i det år, hvor størrelsen blev vedtaget på generalforsamlingen.Ny tekst slut

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter