I de af Danmark indgåede DBO'er gælder, at beskatningsretten til indkomst/ejendomsværdiskat af fast ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende (kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter DBO'ens bestemmelser.

Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med (eksempelvis Andorra, Gibraltar eller Monaco), indrømmes der nedslag i henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet af indkomst/overskud af ejendommen.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske regler, ganske som hvis ejendommen var beliggende i Danmark. Se bl.a. LSR 1958,87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter et nettoprincip, jf. LL § 33 F og afsnit D.C.3. Dette indebærer bl.a., at renteudgifter, der vedrører den udenlandske ejendom, skal fragå i ejendommens over-/underskud, idet bemærkes, at ejendomsværdiskatten ikke indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. nedenfor. Der bliver således kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.

Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset at beskatningsretten til overskud er tillagt kildelandet.

Opgørelsen af drifts- og renteudgifter vedrørende en ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med creditlande. Om lempelsesmetoder henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 23 A og 23 B samt afsnittene D.C.3 og D.D.2.

Ejendomsværdi-
skatteloven
Udenlandske ejendomme er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, for så vidt angår fuldt skattepligtige personer. I relation til DBO'er har ejendomsværdiskatten status som en partiel formueskat. Hvis Danmark har indgået en DBO, der omfatter formueskatter, vil ejendomsværdiskatten enten helt bortfalde (exemption) eller skulle reduceres med evt. udenlandsk ejendomsskat (creditmetoden).

Er ejendommen ikke beliggende i en overenskomststat, eller i en stat hvor formueskatter ikke er omfattet af DBO'en, vil der kun kunne gives creditnedslag efter EVSL § 12 for skat, som er betalt til udlandet, Færøerne eller Grønland, og som er beregnet med henvisning til værdien af en dér beliggende fast ejendom. Ny tekst startSe SKM2010.707.SKAT om nedslag i ejendomsværdiskatten på franske og spanske ejendomme. Ny tekst slut

Grundskatter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke omfattet af bestemmelsen. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den opgjorte ejendomsværdiskat, jf. §  

Er der flere ejendomme i udlandet, lempes der ejendom for ejendom. Hvis den udenlandske stat opkræver indkomstskat af bolig i form af skat af lejeværdi af egen bolig eller af faktiske lejeindtægter, vil der kun kunne gives nedslag for sådanne indkomstskatter af eventuelle faktiske lejeindtægter i Danmark, enten efter en DBO eller efter LL § 33.

Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Indkomst fra udenlandske ejendomme, der udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst, jf. PSL § 3, medmindre ejendommen er omfattet af de særlige anpartsregler, se videre Ligningsvejledning erhvervsdrivende afsnit E.F. Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme regler som for ejendomme her i landet.

Ejendomsværdiskat
For udenlandske ejendomme foreligger der ikke nogen dansk ejendomsvurdering, hvorfor det ifølge EVSL  § 4a, stk. 5 er handelsværdien pr. 1. januar 2001, der skal anvendes som beregningsgrundlag. Hvis handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret er lavere anvendes denne dog i stedet.

Om beregningsgrunlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme se Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.2.2.1

Den beregnede ejendomsværdiskat for hele året nedsættes, hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret. Ved afståelse eller udleje af hele boligen, anses ejendommen at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen, se EVSL 11, stk. 1 og nærmere Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.3.

De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark.

Ejendomsskatter
I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. Ligningsvejledning erhvervsdrivende afsnit E.K.2.2

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter, som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør dem sammenlignelige med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSRM 1985,125 (et beløb, benævnt droits payes au Tresor, betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af tinglysningsafgift) samt TfS 1986,355 ØLD (tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt Arbitrio de Plus-Valia).

Fradrag efter LL § 15 O
Det i Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.2.7 omtalte bundfradrag på 7.000 kr. samt opgørelse efter 40%-reglen kan også anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.2.7.

Renteudgifter
Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang, den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det konkret kan påvises/sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom. Se TfS 1994, 604 LSR, hvor Landsskatteretten ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig henførte renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM, optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr., til den faste ejendom i Frankrig, som skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio. kr.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i LSR 1983, 155, statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske eller den danske indkomst, skal renteudgifterne fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. den subsidiære regel i LL § 33 F, stk. 2. I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.

Valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i en udlejningsejendom beliggende i Tyskland skulle ikke fragå ved nettoopgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejning af ejendommen, jf. TfS 1998, 431 LSR.

Afskrivning
Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter afskrivningslovens regler.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis en DBO har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori ejendommen er beliggende, skal Danmark som bopælsland give nedslag efter DBO'ens metodebestemmelse. Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3), kan der, for så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme, blive tale om genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5.