Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår den særlige skatteordning kan anvendes. Der gælder særlige adgangskrav til ordningen, som skal sikre, at medarbejdere, der kommer ind under ordningen, reelt er rekrutteret i udlandet. Hvis en medarbejder har indgået ansættelseskontrakt med flere arbejdsgivere, kan ordningen kun anvendes i ansættelsesforhold, hvor betingelserne er opfyldt.

Afsnittet indeholder

  • D.B.5.1.1   Skattepligt i forbindelse med ansættelsens begyndelse
  • D.B.5.1.2   Arbejdsgiverens skattepligt
  • D.B.5.1.3   Krav om hvor arbejdet skal udføres
  • D.B.5.1.4   Skattepligt forud for ansættelsen 
  • D.B.5.1.5   Direkte eller indirekte indflydelse på virksomheden
  • D.B.5.1.6   Tidligere ansættelse i virksomheden eller i koncernforbundet virksomhed
  • D.B.5.1.7   Tidligere udsendt som ph.d.-studerende
  • D.B.5.1.8   Krav om minimumsløn
  • D.B.5.1.9   Særlige regler for forskere

Se også afsnit D.B.5.2 om reglerne for beskatning i ordningen.

Der skal indtræde fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med, at medarbejderen begynder ansættelsen under den særlige skatteordning. Den fulde skattepligt kan indtræde i forbindelse med erhvervelse af bopæl, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, eller den kan indtræde efter opholdsreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Hvis opholdet i Danmark har en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder, indtræder den fulde skattepligt fra opholdets begyndelse.

Hvis medarbejderen flytter til Danmark, kan der være behov for en periode til flytning og indretning af bolig. Opholdet i Danmark kan derfor i denne situation ifølge praksis starte op til en måned, før medarbejderen begynder ansættelsen, selv om der indtræder fuld skattepligt ved opholdets begyndelse. Medarbejderen må ikke i denne periode have indkomst fra Danmark af den slags, som er nævnt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, om begrænset skattepligt af bl.a. lønindkomst, indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet, pensioner, sociale ydelser m.v. Se bemærkningerne til § 1, nr. 3, i Lovforslag nr. 162/2007.

Landsskatteretten har i en kendelse af 10. september 2009 (j.nr. 08-01179 - www.afgoerelsesdatabasen.dk) godkendt, at forskerordningen kunne anvendes, selv om der gik to måneder fra medarbejderen rejste ind i Danmark, til han begyndte at arbejde. Ansættelsen i Danmark var blevet udsat på grund af udefra kommende begivenheder, og medarbejderen havde brugt de to måneder til at flytte og holde ferie. Landsskatteretten vurderede, at medarbejderen startede på at arbejde i tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng med skattepligtens indtræden.

Hvis medarbejderen ophører med en ansættelse under den særlige skatteordning, kan medarbejderen fortsætte i en ny ansættelse under skatteordningen, hvis medarbejderen tiltræder den nye ansættelse senest en måned efter ophør af den tidligere stilling. De øvrige betingelser for at anvende ordningen skal være opfyldt, men medarbejderen behøver ikke at fraflytte Danmark i den mellemliggende periode på højst en måned. Se KSL § 48 F, stk. 2, 2. pkt.

En medarbejder kan anvende ordningen, hvis arbejdsgiveren er

  • En person eller et dødsbo, der er fuldt skattepligtig, jf. KSL § 1 eller DBSL § 1, eller
  • En person eller et dødsbo, der er begrænset skattepligtig af indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4, eller DBSL § 1, stk. 3, eller
  • Et selskab, der er fuldt skattepligtigt, jf. SEL § 1, eller
  • Et selskab, der er begrænset skattepligtigt af indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, eller
  • En institution, som er omfattet af SEL § 3, eller
  • En fond eller forening, som er skattepligtig efter FBL § 1.

Hvis medarbejderen ansættes hos en begrænset skattepligtig arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark, er det en betingelse for at kunne anvende den særlige skatteordning, at medarbejderen er knyttet til det faste driftssted, og at lønnen udgør en driftsudgift for det faste driftssted.

Hvis arbejdsgiveren er et interessentskab, skal alle interessenterne opfylde en af de betingelser, som en arbejdsgiver skal opfylde. Betingelsen skal være opfyldt i relation til den virksomhed, hvor medarbejderen arbejder.

Arbejdsgiveren skal være forpligtet til at indeholde A-skat af den løn, der udbetales under den særlige skatteordning. Hvis arbejdsgiveren har hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf. KSL § 46, stk. 4.

Der skal foreligge en ansættelseskontrakt mellem medarbejderen og den danske arbejdsgiver, jf. SKM2009.310.SR, hvor Skatterådet afviste, at en udsendelseskontrakt med det udenlandske moderselskab var tilstrækkeligt grundlag for ordningens anvendelse i det danske datterselskab.

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, SKM2010.620.SR, at en person kunne anses for at have et ansættelsesforhold til en dansk arbejdsgiver. Efter en konkret vurdering af det samlede aftalegrundlag blev den danske forskningsinstitution anset for at indtræde som part i personens ansættelsesaftale.

Hvis der sker ændringer under ansættelsen, som betyder, at kravene til arbejdsgiveren ikke længere er opfyldt, kan medarbejderen ikke længere anvende den særlige skatteordning. Medarbejderen stilles i forhold til ordningen, som om ansættelsen er ophørt. Denne situation er beskrevet under afsnit D.B.5.2.5 om efterbeskatning i visse situationer.

Der er som udgangspunkt ikke noget krav om, at medarbejderen skal udføre arbejdet i Danmark. Det gælder uden undtagelse medarbejdere, der er

  • fuldt skattepligtige, men hjemmehørende i et andet land, Færøerne eller Grønland, ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst
  • begrænset skattepligtige

Hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land, Færøerne eller Grønland, vil medarbejderen ikke kunne anvende den særlige skatteordning, hvis beskatningsretten til lønnen overgår til det andet land,

  • fordi medarbejderen opholder sig i det andet land i en længere periode, som i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster udgør mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller
  • fordi lønomkostningen afholdes af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.

Hvis skattepligten ophører, kan den særlige skatteordning ikke længere anvendes. Medarbejderen stilles i forhold til ordningen, som om ansættelsen er ophørt. Hvis medarbejderen senere ønsker at anvende ordningen, skal samtlige betingelser herfor være opfyldt ved indgåelse af et nyt ansættelsesforhold.

Den særlige skatteordning kan heller ikke anvendes ved ophold i udlandet på mere end 6 måneder, hvis lønnen beskattes efter LL § 33 A. Se KSL § 48 F, stk. 7.

Medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år før han eller hun begynder ansættelsen have været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig af indkomst fra Danmark, der er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2. Disse bestemmelser omfatter bl.a. lønindkomst, herunder skattepligtige personalegoder og vederlag i form af aktier, tegnings- og køberetter til aktier, indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet, pensioner, sociale ydelser m.v. Medarbejderen må gerne have haft begrænset skattepligtig indkomst af fast ejendom i Danmark, som ikke indgår i et fast driftssted.

Landsskatteretten fandt i SKM2009.72.LSR, at en skatteyder ikke kunne anvende ordningen, fordi han i 3-års-perioden forud for ansættelsen havde været begrænset skattepligtig som kommanditist i to kommanditselskaber, der var indregistrerede i Danmark og som blev administreret fra kontorer i Danmark.

Som nævnt under D.B.5.1.1 er det i forbindelse med flytning her til landet tilladt at komme hertil op til en måned før ansættelsens begyndelse, selv om medarbejderen bliver fuldt skattepligtig ved opholdets begyndelse.

Hvis medarbejderen tidligere har været ansat i Danmark under den særlige skatteordning, har det ingen betydning, at medarbejderen var skattepligtig i disse perioder. Se KSL § 48 F, stk. 2, sidste pkt. Det gælder dog kun, hvis medarbejderens skattepligt til Danmark ophørte samtidig med den tidligere ansættelse.

Se også afsnit D.B.5.1.9 om forskere, der kan anvende den særlige skatteordning, selv om de har modtaget løn for gæsteundervisning i 10-års perioden forud for ansættelsen.

Medarbejderen må ikke have direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, som ansætter medarbejderen. Dette gælder for de seneste 5 år forud for ansættelsen og under hele ansættelsen under skatteordningen.

Når arbejdsgiverens virksomhed er et selskab, kan den særlige skatteordning ikke anvendes, hvis

  • Medarbejderen ejer - eller inden for de seneste 5 år har ejet - 25 procent eller mere af aktiekapitalen, eller
  • Medarbejderen råder - eller inden for de seneste 5 år har rådet - over mere end 50 procent af stemmeværdien i det selskab, hvor medarbejderen ansættes, jf. KSL § 43, stk. 2, litra i, 3.-4. pkt.

Det er ikke kun medarbejderens egne aktier, der skal medregnes. Også aktier der samtidig tilhører eller har tilhørt medarbejderens nærmeste familie indgår i vurderingen. Reglen svarer til den regel, der gælder for hovedaktionærer. Afgrænsningen af den nærmeste familie er beskrevet i ABL § 4, stk. 2. Hvis den nærmeste familie har haft bestemmende indflydelse over andre selskaber, medregnes aktiebesiddelsen i disse selskaber også.

Se også afsnit S.G.2.2.4 om hovedaktionærbegrebet.

En medarbejder, der ikke overskrider begrænsningen for medejerskab, kan anvende den særlige skatteordning, uanset om medarbejderen er fx direktør eller bestyrelsesmedlem. Se TfS 1994, 715 TSS.

Hvis en medarbejder ansættes i en virksomhed, der er personligt ejet, kan den særlige skatteordningen ikke anvendes, hvis

  • Medarbejderen ejer - eller inden for de seneste 5 år har ejet - 25 procent eller mere af egenkapitalen, eller
  • Medarbejderen har - eller inden for de seneste 5 år har haft - afgørende indflydelse i virksomheden, jf. KSL § 43, stk. 2, litra i, 5.-6. pkt.

 

Det er ikke muligt for en medarbejder at anvende den særlige skatteordning, hvis medarbejderen i en nærmere bestemt periode har været ansat i virksomheden eller en anden virksomhed, som indgår i samme koncern. Begrundelsen for denne regel er, at ordningen er målrettet mod medarbejdere, der reelt rekrutteres i udlandet. Formålet med ordningen er ikke, at den skal kunne anvendes ved almindelig rotation af medarbejdere mellem en dansk virksomhed og dens udenlandske afdelinger, eller hvis rekrutteringen på anden måde reelt er foregået i Danmark. Se bemærkningerne til § 1, nr. 3 i Lovforslag nr. 162/2007 (Lov nr. 522 af 17. juni 2008).

Den periode, det drejer sig om, er en periode på 4 år, som ligger 3 år før og 1 år efter, at medarbejderens fulde eller begrænsede skattepligt til Danmark sidst ophørte. Medarbejderen kan ikke ansættes i en virksomhed,

  • hvor medarbejderen på noget tidspunkt i den nævnte 4-års-periode har været ansat, eller
  • som indgår i samme koncern, som den virksomhed, hvor medarbejderen på noget tidspunkt i den nævnte 4-års-periode har været ansat.

Spørgsmålet om koncernforbindelse vurderes på ansættelsestidspunktet. Hvis der er koncernforbindelse mellem den virksomhed, hvor medarbejderen ansættes og en anden virksomhed, hvor medarbejderen var ansat i 4-års perioden, kan ordningen ikke anvendes, jf. SKM2008.985.LSR. Denne afgørelse har samme betydning efter ændringen af KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3 ved lov nr. 522 af 17. juni 2008.

Der er dog mulighed for at anvende den særlige skatteordning, hvis medarbejderen i en periode på 3 år forud for ansættelsens begyndelse ikke har været ansat i virksomheden eller en anden virksomhed, som indgår i samme koncern. Se KSL § 48 E, stk. 4.

Se afsnit D.B.5.1.9 om forskere, der har mulighed for at anvende ordningen i en institution eller virksomhed, hvor de tidligere har været ansat i den nævnte 4-års-periode.

Virkningen af reglen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3, er beskrevet ved eksempler i bemærkningerne til § 1, nr. 3, i Lovforslag nr. 162/2007 (Lov nr. 522 af 17. juni 2008). Virksomhed A og B i eksemplerne er ikke koncernforbundne. De øvrige betingelser for at anvende ordningen er opfyldt, herunder at medarbejderen ikke har været skattepligtig til Danmark de seneste 10 år forud for ansættelsen:

  1. Medarbejderen er ansat i virksomhed A i Danmark og forflyttes til virksomhedens afdeling i udlandet. Den særlige skatteordning kan ikke anvendes ved tilbagevenden til virksomhed A i Danmark. (Medarbejderen er rekrutteret i Danmark.)
  2. Medarbejderen er ansat i virksomhed A i Danmark og forflyttes til virksomhedens afdeling i udlandet. Den særlige skatteordning kan anvendes, hvis medarbejderen ansættes i virksomhed B i Danmark. Det samme gælder, hvis medarbejderen ansættes direkte i virksomhed A's udenlandske afdeling og derefter ansættes i B i Danmark. (B rekrutterer i begge tilfælde medarbejderen hos A i udlandet.)
  3. Medarbejderen forflyttes til eller ansættes direkte i virksomhed A's afdeling i udlandet. Ønsker medarbejderen ansættelse i virksomhed A i Danmark, kan den særlige skatteordning kun anvendes, hvis medarbejderen ikke har været ansat i A-koncernen inden for de seneste 3 år.
  4. Medarbejderen forflyttes til eller ansættes direkte i virksomhed A's afdeling i udlandet. Efter 1 år bliver han ansat i virksomhed B's afdeling i udlandet. Ønsker medarbejderen ansættelse i virksomhed B i Danmark, skal han alene opfylde de almindelige adgangskrav, det vil sige 10 års ophold i udlandet. (B rekrutterer medarbejderen hos A i udlandet.) Dog må medarbejderen ikke have været ansat i B i 3 år forud for udlandsopholdet - rekrutteringen i udlandet skal være reel.
  5. Medarbejderen er ansat i virksomhed A i Danmark og ansættes i virksomhed B i udlandet. Den særlige skatteordning kan anvendes ved tilbagevenden til virksomhed A efter 3 år. (A rekrutterer medarbejderen hos B i udlandet.) Ordningen kan derimod ikke anvendes ved ansættelse i virksomhed B i Danmark. (B rekrutterer reelt medarbejderen hos A i Danmark.)

Med hensyn til ansættelsesforhold, der er indgået før den 19. juni 2008, har Østre Landsret ved fortolkning af den dagældende bestemmelse i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3, lagt vægt på, om medarbejderen reelt var rekrutteret i udlandet, jf. SKM2008.704.ØLR. Dommen har ikke betydning for ansættelsesforhold, der er indgået efter lovændringen.

Det er ikke muligt for en medarbejder at anvende de særlige skatteordning, hvis medarbejderen i en periode på 3 år forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

 

Det er en betingelse for at kunne anvende den særlige skatteordning, at medarbejderen har indgået en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, som berettiger medarbejderen til en løn, der er stor nok til at kunne dække

  • en minimumsløn i penge (A-indkomst) og
  • bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og
  • eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med bortseelsesret, jf. PBL § 19.

Minimumslønnen i penge udgør i indkomståret 2011 69.300 kr. pr. måned før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Beregning af ATP kan findes på www.atp.dk. Se afsnit D.B.5.2.3 om obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Minimumslønnens størrelse kan ses på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk, Tal-Statistik, Satser og beløbsgrænser, Kildeskatteloven § 48 E-F, Beløbsgrænser.

Ud over størrelsen gælder der følgende krav til minimumslønnen i penge:

  • skal være A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1, jf. KSL § 48 E, stk. 1, eller
  • beløb eller vederlag omfattet af LL § 16, stk. 1, som er gjort til A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 2, jf. KSL § 48 F, stk. 1, 3. pkt.
  • fri kost og logi indgår ikke i minimumslønnen, jf. bemærkningerne til KSL § 48 E, stk. 1, i Lovforslag nr. 158/1991
  • skal være opfyldt som et gennemsnit inden for samme kalenderår
  • skal være sikret medarbejderen som en gennemsnitlig månedsløn i henhold til ansættelseskontrakten

Hvis kravet om minimumsløn i penge ikke er opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten, vil medarbejderen ikke kunne anvende den særlige skatteordning, selv om arbejdsgiveren fx udbetaler en bonus ved udgangen af året, som bringer den gennemsnitlige månedsløn op over minimumsgrænsen. Ny tekst startHvis medarbejderen i henhold til kontrakten erhverver ret til en beløbsmæssigt fastsat bonus i løbet af kalenderåret, kan beløbet medregnes til minimumslønnen, jf. SKM2011.414.BR sammenholdt med nugældende formulering af bestemmelsen.Ny tekst slut

Hvis kravet om en gennemsnitligt minimumsløn i penge er opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten for året som helhed, er det muligt at aftale en lavere aflønning i fx en ferieperiode. Medarbejderen kan også have en måned uden løn, under forudsætning af at lønnen i de øvrige måneder er så høj, at minimumslønnen samlet set er opfyldt inden for kalenderåret. Se bemærkningerne til § 1, nr. 3, i Lovforslag nr. 162/2007.

Se også afsnit D.B.5.1.9 om godkendte forskere, der ikke skal opfylde kravet om minimumsløn.

Der er i KSL § 48 E, stk. 5 og stk. 6 samt i § 48 F, stk. 2, fastsat særlige regler for medarbejdere, der har fået godkendt sine kvalifikationer som forsker i forbindelse med ansættelse på en offentlig forskningsinstitution omfattet af lov om universiteter m.fl., lov om sektorforskningsinstitutioner samt lov om Danmarks Pædagogiske Universitet. Reglerne gælder også for medarbejdere, der i forbindelse med ansættelse i andre virksomheder og institutioner har fået godkendt sine kvalifikationer som forsker af et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v.

Reglerne for godkendelse af en medarbejders kvalifikationer som forsker er fastsat i BEK nr. 568 af 22/06/2000 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Medarbejderen skal for at opnå godkendelse af sine kvalifikationer som forsker kunne dokumentere kvalifikationer svarende til niveauet for ansættelse som adjunkt eller derover eller som forsker/projektforsker eller derover ved offentlige institutioner som nævnt ovenfor.

Godkendelsen som forsker skal foreligge ved ansættelsens begyndelse. Det accepteres dog, at medarbejderen tiltræder stillingen, inden godkendelsen foreligger, hvis godkendelsen modtages inden for en frist, der svarer til den tid, det normalt tager at få behandlet en ansøgning om godkendelse af kvalifikationer som forsker. 

De særlige regler for forskere forudsætter, at medarbejderen - udover godkendelsen af sine kvalifikationer som forsker -  skal udføre forskningsarbejde. Dette skal fremgå af ansættelseskontrakten, som indgår i ansøgningen om godkendelse som forsker. Der skal være tale om en egentlig forskerstilling. Stillinger, som ikke indeholder sædvanlige forskningsforpligtelser, kvalificerer ikke til anvendelse af de særlige regler for forskere. Det betyder ikke, at stillingen ikke må indeholde undervisningsforpligtelser, men forskningsforpligtelsen skal have et omfang, der er sædvanligt for en forskerstilling på et universitet eller ved en forskningsinstitution. Se bemærkningerne til Lovforslag nr. 162/2007.

De særlige regler for forskere vedrører

  • skattepligt i 10-års perioden forud for ansættelsen, jf. afsnit D.B.5.1.4
  • tidligere ansættelse i virksomheden eller koncernen, jf. afsnit D.B.5.1.6
  • kravet om minimumsløn, jf. afsnit D.B.5.1.8

Som nævnt i afsnit D.B.5.1.4 er det som hovedregel en forudsætning for at kunne anvende den særlige skatteordning, at medarbejderen ikke har været skattepligtig inden for de seneste 10 år, før han begynder ansættelsen.

Denne begrænsning gælder ikke for godkendte forskere, der har arbejdet i Danmark som gæsteunderviser i kortere perioder, før de bliver ansat på den særlige skatteordning. Disse personer kan anvende den særlige skatteordning, selv om de har været begrænset skattepligtige af lønindkomst som gæsteunderviser og lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner i en eller flere perioder af en samlet varighed på højst 12 måneder inden for de seneste 10 år før ansættelsens begyndelse. Se KSL § 48 E, stk. 6, 1. pkt.

Begrænsningen gælder heller ikke for godkendte forskere, der har opholdt sig i Danmark som gæsteunderviser og lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner, hvis opholdet udelukkende er finansieret af midler, der kommer fra kilder uden for Danmark. Disse personer kan anvende den særlige skatteordning, selv om de har opholdt sig her i landet mindst 6 måneder og er blevet fuldt skattepligtige ifølge opholdsreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Perioden med fuld skattepligt må højst have varet 12 måneder inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. Se KSL § 48 E, stk. 6, 2. pkt.

Som nævnt i afsnit D.B.5.1.6 kan ordningen ikke anvendes i en virksomhed, hvor medarbejderen har været ansat inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt. Reglen gælder også ansættelse i koncernforbundne virksomheder.

Denne begrænsning er med virkning fra 14. juni 2009 (Lov nr. 462 af 12. juni 2009) bortfaldet for så vidt angår godkendte forskere, der har arbejdet i Danmark som gæsteundervisere som nævnt ovenfor. Se KSL § 48 E, stk. 6.

Godkendte forskere har endvidere - ligeledes med virkning fra 14. juni 2009 - mulighed for at anvende ordningen i en virksomhed eller institution, hvor de tidligere har været ansat under ordningen, selv om den tidligere ansættelse har fundet sted i perioden på 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt. Se KSL § 48 F, stk. 2, 4. pkt. En forsker, der forlader landet efter ansættelse under ordningen i en dansk virksomhed eller institution behøver derfor ikke at vente 3 år, jf. KSL § 48 E, stk. 4, før han igen kan ansættes under ordningen samme sted.

De nævnte begrænsninger i afsnit D.B.5.1.4 og D.B.5.1.6 gælder dog også for forskere, der i den nævnte periode på 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt har været almindelig skattepligtige uden at være gæsteunderviser som nævnt i KSL § 48 E, stk. 6.

Som nævnt i afsnit D.B.5.1.8 er det som hovedregel en forudsætning for at kunne anvende den særlige skatteordning, at medarbejderen er sikret en gennemsnitlig, månedlig minimumsløn i penge, som udgør 69.300 kr. i indkomståret 2011. Denne betingelse gælder ikke for godkendte forskere, der skal udføre forskningsarbejde. Se KSL § 48 E, stk. 5.