Gå til indhold

Moms One Stop Shop: Regler for moms ved salg til private i EU

1. juli 2021 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. Der blev bl.a. indført én fælles EU-grænse på 10.000 euro pr. år. Beløbsgrænsen omfatter virksomhedens samlede salg til andre EU-lande ud over dine salg i dit eget hjemland - fx Danmark. Den nye beløbsgrænse til hele EU er dermed meget lavere end de tidligere beløbsgrænser, der kun omfattede ét enkelt land.

Beløbsgrænsen betyder, at virksomheder i EU skal betale moms i forbrugslandet, når virksomhedens samlede fjernsalg af varer og salg af elektroniske ydelser, herunder teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, til alle andre EU-lande sammenlagt overstiger 10.000 euro pr. år. Det kan have stor betydning for din virksomhed, når den skal opkræve, indberette og betale moms. Med Moms One Stop Shop kan du registrere din virksomhed for salg til private i EU i ét EU-land og indberette og betale moms dér.

Du skal dog også sørge for at din virksomhed er klar til at håndtere de nye regler. Læs mere om det herunder.

Se synstolket (webtilgængelig) version af reklamevideo om Moms One Stop Shop.

 

For at afspille videoen beder vi om din tilladelse til at bruge cookies.

Forny cookie tilladelse

EU symbol

EU-ordningen (Moms One Stop Shop)

Du kan bruge EU-ordningen, hvis din virksomhed er dansk, og du sælger varer som fjernsalg eller bestemte ydelser til private forbrugere i andre EU-lande. Varer skal dog befinde sig inden for EU's grænser. 

Læs mere om EU-ordningen, og tilmeld din virksomhed

EU skilt

Ikke-EU-ordningen (Moms One Stop Shop)

Du kan bruge Ikke-EU-ordningen, hvis din virksomhed har hjemsted uden for EU, og du sælger ydelser til private forbrugere i EU. Virksomheden må dog ikke være etableret i EU (med et forretningssted eller lignende).

Læs mere om Ikke-EU-ordningen, og tilmeld din virksomhed

Det' ham på den bååååd der

Importordningen (Moms One Stop Shop)

Du kan bruge Importordningen, hvis du sælger varer som fjernsalg til private forbrugere i EU, og de bliver sendt direkte til forbrugeren fra lande uden for EU. Varernes værdi må blot ikke overstige 150 euro. 

Læs mere om Importordningen, og tilmeld din virksomhed