Indregistrering af brugte udenlandske køretøjer
Dato for udgivelse13 Jan 2017 07:32

TilVirksomheder der er autoriseret som nummerpladeoperatører
Sagsnummer14-4660918
Ansvarlig fagkontorKundeservice; Forretningsprocesser; Betaling, ejendom og motor
Resumé

Læs om hvordan autoriserede nummerpladeoperatører skal indsende udenlandske registreringsattester til SKAT, i forbindelse med registrering af brugte udenlandske køretøjer.

Dette nyhedsbrev er en uddybning til nyhedsbrevet fra 30. oktober 2014


Når et køretøj importeres brugt fra udlandet skal den udenlandske registreringsattest afleveres til SKAT, når køretøjet skal indregistreres i Danmark. Der er dog forskel på hvornår indregistreringen må ske.

Brugte køretøjer importeret fra EU/EØS lande, samt fra Færøerne og Grønland

For køretøjer der importeres fra EU/EØS lande, samt fra Færøerne og Grønland gælder, at nummerpladeoperatøren skal inddrage den udenlandske registreringsattest i forbindelse med indregistreringen i Danmark. Umiddelbart efter indregistreringen skal nummerpladeoperatøren sende følgende til SKAT:

Det anbefales at indsende en kopi af kvitteringsbilledet for registreringen fra Køretøjsregistret (DMR). SKAT sender en kvitteringsskrivelse, når ovenstående er modtaget. 

SKAT er forpligtet til, indenfor en frist på 2 måneder, at underrette den kompetente myndighed i det land, som køretøjet senest har været registreret i. Bemærk at SKATs underretning til de kompetente myndigheder i udlandet, ikke nødvendigvis bliver opfattet som en afmelding fra registrering i det respektive land. Det betyder, at den der har indført et registreret udenlandsk køretøj, bør orientere sig om hvordan en afmelding fra registrering i det pågældende land skal foretages. 

Brugte køretøjer importere fra lande uden for EU/EØS, Færøerne eller Grønland

For køretøjer der importeres fra lande uden for EU/EØS, Færøerne eller Grønland gælder, at nummerpladeoperatøren skal inddrage og sende den udenlandske registreringsattest til SKAT, inden indregistrering må fortages. SKAT sender en kvitteringsskrivelse, når den udenlandske registreringsattest er modtaget. Først når nummerpladeoperatøren har modtaget kvitteringen fra SKAT, må køretøjet indregistreres.

Umiddelbart efter indregistrering af køretøjet, med danske plader, skal nummerpladeoperatøren sende følgende til SKAT:

Det anbefales at indsende en kopi af kvitteringsbilledet for registreringen fra DMR.

Hvor skal de udenlandske registreringsattester og oplysninger sendes til?

Uanset hvilket land køretøjet er importeret fra, skal den udenlandske registreringsattest, samt følge oplysningerne, sendes til følgende adresse:

SKAT
Nykøbingvej 76
4990 Sakskøbing