Skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere
Dato for offentliggørelse
25 Feb 2011 12:54
Serienummer
P nr. 28
Resumé

Vejledningen beskriver den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet

Denne vejledning henvender sig til arbejdstagere og arbejdsgivere og beskriver en ordning, hvor højtlønnede medarbejdere og forskere, der rekrutteres i udlandet, på en række betingelser har mulighed for i en periode på 36 måneder at lade sig beskatte med 25 pct. af vederlaget uden noget fradrag, i stedet for at benytte den almindelige indkomstbeskatning.

Vejledningen er placeret under "Vejledninger/pjecer til borgere" (P 28), men henvender sig også til arbejdsgivere (E 137). Gå til vejledningen - engelsk version. 

Hvad er nyt?
I afsnittet "Skattepligt til Danmark før og under ansættelsen" er der blevet fjernet et "ikke", der gav en forkert mening.
ISBN-nummer
978-87-7121-054-5
Indledning

Denne vejledning handler om skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge.

I vejledningen kan du læse, hvilke betingelser virksomheden og medarbejderen skal leve op til for at kunne benytte sig af den særlige skatteordning.

Uanset om du er medarbejder eller arbejdsgiver, er det en god idé at læse hele vejledningen.

Du kan læse mere om den særlige skatteordning i Ligningsvejledningen, Dobbeltbeskatning 2011-1, afsnit D.B.5

Beskatning under ordningen

Medarbejdere, der vælger beskatning efter den særlige skatteordning fra 01.01.2011, kan beskattes med 26 procent i højst 60 måneder. De 60 måneder kan fordeles over flere perioder.

 

Medarbejdere, der 31.12.2010 er omfattet af 25 procents beskatning efter de tidligere gældende regler, kan vælge at fortsætte med det. Valget er bindende, og gælder indtil perioden på 36 måneder fra første anvendelse af den særlige skatteordning udløber, eller indtil skattepligten ophører inden dette tidspunkt, dog højst til udgangen af 2013. Valget skal træffes senest 31.12.2011 og meddeles SKAT ved at udfylde og sende blanket 01.012 1 til SKAT, Udland Bruttoskat, der er anført på blanketten.             

Hvis man ønsker at fordele perioderne med den særlige skatteordning, kræver det, at medarbejderen opfylder samtlige betingelser, når der bliver indgået nye ansættelseskontrakter. Det betyder blandt andet, at medarbejderen ikke må have været fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig af lønindkomst med videre og erhvervsmæssig indkomst i 10 år, før ordningen igen kan anvendes. Det gælder dog ikke, hvis der højst går 1 måned mellem ansættelserne eller hvis skattepligten kun vedrører perioder, hvor forskerskatteordningen tidligere har været anvendt.

 

Hvis du er medarbejder

Du kan i dette afsnit læse, hvilke betingelser du som medarbejder skal opfylde for at benytte den særlige skatteordning.

Skattepligt til Danmark før og under ansættelsen

Du må som medarbejder ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været fuldt skattepligtig til Danmark eller have været begrænset skattepligtig af lønindkomst med videre eller erhvervsmæssig indkomst.

Hvis du tidligere har været ansat i Danmark under den særlige skatteordning, ser SKAT bort fra, at du har været skattepligtig i disse perioder, hvis din skattepligt hørte op, samtidig med at den tidligere ansættelse hørte op.

Eksempel:
Du arbejder under ordningen i Danmark i 2009, hvorefter du opholder dig i udlandet i 2010 (ophør af skattepligt). Du kan herefter anvende ordningen i en ny ansættelse i Danmark 2011, hvis der er gået mindst 10 år, siden du sidst var skattepligtig her efter de almindelige skatteregler. Du kan dog ikke blive ansat i samme koncern.

Se også afsnittet Tidligere ansættelse i virksomheden eller koncernen.

Når du begynder en ansættelse under den særlige skatteordning, skal der samtidig indtræde fuld eller begrænset skattepligt. Hvis du flytter til Danmark, kan du dog starte dit ophold op til en måned, før ansættelsesforholdet begynder. Det gælder også, selv om der indtræder fuld skattepligt fra opholdets start.

Skifter du til et andet ansættelsesforhold, som også er under den særlige skatteordning, må der højst gå én måned fra det ene ophører, til du tiltræder det andet. Går der mere end én måned, skal du opfylde samtlige betingelser på ny.

Særlige betingelser for forskere
Hvis du ansættes til at udføre forskningsarbejde, og dine kvalifikationer som forsker er godkendt - se afsnittet Godkendelse af forskere - kan du anvende den særlige skatteordning. Det gælder, også selv om du har været begrænset skattepligtig af lønindkomst som gæsteunderviser og lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner i en eller flere perioder inden for de seneste 10 år før den nye ansættelses begyndelse. Perioderne må i de 10 år højst i alt have varet 12 måneder.

Som godkendt forsker kan du også anvende ordningen, selv om du er blevet fuldt skattepligtig som følge af ophold i Danmark i mere end 6 måneder. Det kræver, at du har opholdt dig her som gæsteunderviser, og at opholdet udelukkende er finansieret af udenlandske midler. Perioden med fuld skattepligt må højst have varet 12 måneder inden for de seneste 10 år forud for den nye ansættelse.

Tidligere ansættelse i virksomheden eller koncernen

For at kunne anvende den særlige skatteordning, må du ikke have været ansat i virksomheden eller en virksomhed i samme koncern i en periode, der ligger 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt.

Du kan dog anvende ordningen, hvis du ikke har været ansat i virksomheden eller koncernen inden for 3 år forud for din ansættelse under den særlige skatteordning.

Eksempel:
Din skattepligt ophører i forbindelse med at du bliver ansat i et selskab i udlandet. Du vil så ikke kunne anvende ordningen i et dansk selskab, som er i samme koncern, med mindre du afbryder din ansættelse i koncernen i mindst 3 år.

Reglen har ikke betydning for personer, der aldrig har været skattepligtige til Danmark forud for ansættelsen i et udenlandsk datterselskab, og som herefter bliver ansat i det danske moderselskab. Reglen har heller ikke betydning for godkendte forskere. Læs mere i afsnittet Godkendelse af forskere.

Du må heller ikke inden for 3 år forud for ansættelsen have været udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

Medejer i arbejdsgiverens virksomhed

Du må som medarbejder ikke have - eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen have haft - direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, du bliver ansat i. Betingelsen gælder under hele ansættelsen under den særlige skatteordning.

Hvis din arbejdsgivers virksomhed er et selskab, og er du aktionær i selskabet, må du ikke

Her medregnes også aktier, der samtidig tilhører din nærmeste familie, samt aktier, der tilhører selskaber, som din nærmeste familie har haft bestemmende indflydelse på. Afgrænsningen af den nærmeste familie er beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Hvis din arbejdsgivers virksomhed er personligt ejet, må du ikke

Når SKAT vurderer, om der er tale om afgørende indflydelse, anvendes samme kriterier som for aktionærer. Det vil sige, at du eller din nærmeste familie ikke direkte eller indirekte må råde over mere end 50 procent af kapitalen (stemmerne).

Betingelserne om medejerskab betyder omvendt også, at for eksempel en direktør eller et bestyrelsesmedlem, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab, godt kan anvende den særlige skatteordning.

Hvis du ikke opfylder betingelserne i hele ansættelsesperioden

Beskatningen under den særlige skatteordning ophører straks, hvis du som medarbejder ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne.

Hvis du er arbejdsgiver

Du kan i dette afsnit læse, hvilke betingelser du som arbejdsgiver skal opfylde, for at din medarbejder kan benytte den særlige skatteordning.

Som arbejdsgiver skal du være omfattet af én af følgende grupper:

  1. Personer eller dødsboer, der er fuldt skattepligtige.
  2. Personer eller dødsboer, der er begrænset skattepligtig af indkomst fra erhverv med eller deltagelse i virksomhed med fast driftssted i Danmark.
  3. Selskaber, der er fuldt skattepligtige.
  4. Udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige af indkomst fra erhverv med eller deltagelse i virksomhed med fast driftssted i Danmark.
  5. Institutioner, som fx statslige og kommunale institutioner.
  6. Fonde, foreninger med videre.

I de situationer, der er nævnt under punkt b og d, er det en betingelse, at medarbejderen er tilknyttet det faste driftssted, og at lønnen udgør en driftsudgift for det faste driftssted.

Interessentskaber

Arbejdsgiveren kan også være et interessentskab.

I det tilfælde er det en betingelse, at samtlige deltagere i interessentskabet er omfattet af en af ovennævnte grupper a-f i relation til det arbejde, der skal udføres.

Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder betingelserne i hele perioden

Beskatning under den særlige skatteordning ophører straks, hvis du som arbejdsgiver ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne.

Krav til ansættelsesforholdet

Du kan i det følgende læse, hvilke krav ansættelsesforholdet skal opfylde.

Flere ansættelsesforhold med forskellige arbejdsgivere

Hvis medarbejderen har indgået flere samtidige ansættelseskontrakter med forskellige arbejdsgivere, kan den særlige skatteordning for det enkelte ansættelsesforhold kun anvendes, hvis alle betingelser er opfyldt for det enkelte ansættelsesforhold.

Det er også muligt at kombinere flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden. Betingelserne skal så tilsvarende være opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold.

Krav om hvor arbejdet skal udføres

Der er som udgangspunkt ikke noget krav om, at arbejdet skal udføres i Danmark.

Der gælder dog en særlig regel for medarbejdere, der er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Disse personer kan ikke anvende den særlige skatteordning, hvis beskatningsretten til lønnen overgår til det andet land. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis medarbejderen opholder sig i det andet land mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller hvis lønomkostningen bliver betalt af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.

Bemærk, at den særlige skatteordning ikke kan anvendes ved ophold i udlandet på mere end 6 måneder, hvis lønnen beskattes efter ligningslovens § 33 A.

Lønnens størrelse

Lønnen skal i 2011, som et gennemsnit, udgøre et beløb på mindst 69.300 kr. om måneden før AM-bidrag og skat, men efter fradrag af ATP-bidrag. I de 69.300 kr. indgår også værdien af fri bil og multimedier, hvis medarbejderen har det.

Hvis der betales obligatoriske udenlandske sociale bidrag kan de i særlige situationer fragå ved beregning af skatten. Læs mere i afsnittet ATP, AM-bidrag, obligatoriske udenlandske sociale bidrag

Hvis der indbetales bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret, medregnes indbetalingerne ikke i lønnen, når SKAT vurderer, om lønkravet er opfyldt. Det gælder såvel arbejdsgiverens bidrag som den ansattes egne bidrag til pensionsordningen.

Læs mere i afsnittet Pensionsordninger.

Der er ikke noget krav om minimumsløn for godkendte forskere, der skal udføre forskningsarbejde.

Gennemsnitlig månedsløn ifølge ansættelseskontrakten

Lønkravet skal inden for samme kalenderår være opfyldt som en gennemsnitlig månedsløn. Månedslønnen skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Det er muligt at aftale en lavere løn eller ingen løn i for eksempel en ferieperiode, hvis lønnen i de øvrige måneder er så høj, at kravet om en gennemsnitlig, månedlig minimumsløn samlet set er opfyldt inden for kalenderåret.

Lønkravet skal opfyldes i henhold til kontrakten. Er månedslønnen for lav, kan arbejdsgiveren ikke bringe den gennemsnitlige månedsløn over minimumsgrænsen ved for eksempel at udbetale en bonus sidst på året.

Sådan bliver medarbejderen tilmeldt ordningen

Arbejdsgiveren skal, inden 8 dage efter at indeholdelsespligten er indtrådt, udfylde og indsende blanket 01.012 til SKAT, Udland Bruttoskat, der er anført på blanketten.

Arbejdsgiveren skal vedlægge en kopi af ansættelseskontrakten, eventuel dokumentation for obligatorisk udenlandsk social sikring, eventuel godkendelse af kvalifikationer som forsker og eventuel anden nødvendig dokumentation. SKAT vurderer herefter, om arbejdsgiveren og medarbejderen opfylder betingelserne for den særlige skatteordning. Der udskrives ikke særskilt skattekort, men SKAT sender et brev til arbejdsgiveren om, at tilmeldingen til ordningen er blevet registreret og om, hvordan skatten skal betales under ordningen.

Hvis ansættelsesforholdet forlænges eller afbrydes før ansættelsesperiodens udløb, skal arbejdsgiveren meddele det til SKAT.

Valg af ordningen efter ansættelsen er trådt i kraft

Hvis medarbejderen først bliver tilmeldt ordningen, efter at arbejdsgiveren en eller flere gange har trukket almindelig foreløbig skat (A-skat), bliver den indbetalte skat for det indeværende år reguleret efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, eller ved at der beregnes restskat eller overskydende skat efter sædvanlige regler. Det er en forudsætning, at samtlige betingelser var opfyldt fra ansættelsens start.

Hvis man ønsker at anvende den særlige skatteordning for afsluttede indkomstår, kan medarbejderen anmode om genoptagelse af skatteansættelsen hos SKAT.

Hvis man har fravalgt ordningen og senere ønsker at blive omfattet af ordningen igen, skal samtlige betingelser være opfyldt på ny. Det gælder også betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsens start.

Beregning af skatten

Den indkomst, der beskattes under den særlige skatteordning, skal være A-indkomst for modtageren. Værdien af fri kost og logi indgår ikke i ordningen.

A-indkomst er pengebeløb i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision med videre samt værdi af fri bil og multimedier.

Desuden er arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private udgifter, for eksempel boligudgifter, flytteudgifter, skolepenge og telefontilskud, A-indkomst.

Løn i form af personalegoder, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, og som ikke er A-indkomst, skal der betales almindelig indkomstskat af.

I forhold til den særlige skatteordning har det altså betydning, om der er tale om løn i penge eller løn i form af personalegoder. Det afgørende er, hvem der har den juridiske ret til at disponere over aktivet - for eksempel en bolig. Hvis det er arbejdsgiveren, der ejer eller lejer boligen og stiller denne til rådighed for den ansatte, skal værdien af fri bolig beskattes som almindelig skattepligtig indkomst. Hvis det er den ansatte, der har købt boligen eller indgået lejekontrakten, er det beløb, som arbejdsgiveren betaler til dækning af udgifterne A-indkomst og dermed omfattet af ordningen.

Skattefrie ydelser

Hvis arbejdsgiveren betaler udgifter, som medarbejderen har haft i forbindelse med arbejdets udførelse, er godtgørelsen fritaget for beskatning efter samme regler som ved almindelig indkomstbeskatning.

ATP, AM-bidrag, obligatoriske udenlandske sociale bidrag

ATP-bidrag og AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) trækkes fra lønnen af arbejdsgiveren. Medarbejdere, som er omfattet af den særlige skatteordning skal betale ATP-bidrag og AM-bidrag efter samme regler som andre lønmodtagere. AM-bidraget udgør 8 procent af bruttolønnen. Du kan finde oplysninger om størrelsen af ATP-bidraget på www.atp.dk

Skatten beregnes af lønnen, efter at der er trukket bidrag til ATP og AM-bidrag.  

Såfremt den ansatte er socialt sikret i et EU/EØS land og obligatoriske udenlandske sociale bidrag betales af den ansatte eller betales af arbejdsgiveren og modregnes i lønnen efter beregning af ATP bidrag og AM-bidrag, kan sådanne bidrag i særlige situationer fragå ved beregning af skat efter den særlige skatteordning.     

Det kan ske hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet efter en dobbeltbeskatningsaftale med et EU/EØS land eller hvis medarbejderen er begrænset skattepligtig og  har indgået aftale med arbejdsgiveren om betaling af obligatoriske udenlandske arbejdsgiverbidrag i et EU/EØS land.  

Vedrører de obligatoriske udenlandske sociale (arbejdsgiver-)bidrag såvel indkomst under ordningen som indkomst, der beskattes efter de almindelige regler, fordeles bidraget forholdsmæssigt.

Pensionsordninger

Pensionsindbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er trukket fra i den personlige indkomst, skal ikke med i beregningsgrundlaget for A-skat. Det drejer sig om indbetalinger til danske ordninger, men gælder som udgangspunkt også pensionsordninger i Sverige, Storbritannien, Schweiz og Holland samt godkendte ordninger i EU/EØS-lande. Indbetalinger til pensionsordninger i andre lande end de nævnte skal indgå i beregningsgrundlaget for A-skat.

Hele lønnen beskattes med 26 procent

Hele lønnen i penge eller i form af fri bil og multimedier er omfattet af ordningen. Medarbejderen kan ikke samtidig fra samme arbejdsgiver modtage løn i penge eller i form af fri bil som skattepligtig almindelig indkomst.

Ingen fradrag

Skatten bliver beregnet af hele A-indkomsten uden fradrag af nogen art.

Du kan læse om begrænsningerne i adgangen til at foretage lønmodtagerfradrag og fremførsel af underskud i anden indkomst i afsnittet Fradrag for udgifter i forbindelse med anden indkomst.

Befordringsfradrag, fradrag for kost og logi, dobbelt husførelse, privattegnede pensionsordninger, fagforening, arbejdsløshedskasse og øvrige lønmodtagerudgifter kan ikke fradrages i indkomsten under den særlige skatteordning. Personfradraget kan heller ikke anvendes.

Arbejdsgiver skal indberette og betale AM-bidrag og A-skat

Det er arbejdsgiveren eller dennes befuldmægtigede, der trækker AM-bidrag på 8 procent og A-skat på 26 procent af medarbejderens løn. Skattetrækket skal foretages ved udbetalingen eller godskrivningen af lønnen. Skatten skal betales til SKAT af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren skal indberette lønoplysninger til eIndkomst og betale A-skat og AM-bidrag hver måned nøjagtig som for virksomhedens øvrige ansatte. Når lønoplysninger indberettes for medarbejdere under den særlige skatteordning, skal indkomsttypen angives med Forskerordningen (08) og indkomstarten i feltet "Kode 68" udfyldes med 26. Hvis medarbejderen har valgt beskatning med 25 procent, skal indkomsttypen angives med Forskerordningen (08) og indkomstarten med 48 i feltet "Kode 68".

Hvis bidrag til udenlandsk sociale sikring kan trækkes fra ved beregningen af A-skat, skal bidraget indberettes i felt 89. Samtidig skal indkomsttypen angives med Forskerordning (08) og indkomstarten med 26/48.       

Hvis en ansat overgår til almindelig beskatning under ansættelsen, skal løn­oplysninger for perioder med løn under den særlige ordning indberettes til eIndkomst som nævnt. Perioder med indkomst til almindelig beskatning skal indberettes særskilt til eIndkomst med indkomsttype "almindelig indkomst". Her skal ikke indberettes 26 eller 48 i feltet "Kode 68".

Læs mere i vejledningen eIndkomst.

Hvis du som medarbejder har anden indkomst

Hvis du som medarbejder har anden indkomst, for eksempel fri bolig som er stillet til rådighed af din arbejdsgiver, skal du betale almindelig indkomstskat af denne indkomst. Det gælder også bestyrelseshonorarer og vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul.

Læs mere i pjecen Skatten - Når du flytter til Danmark.

Fradrag for udgifter i forbindelse med anden indkomst

Hvis du som medarbejder har anden indkomst, kan du få skattemæssige fradrag. Du får dog kun fradrag for udgifter, der ikke knytter sig til den indkomst, der bliver beskattet under den særlige skatteordning. Du kan for eksempel få fradrag for privattegnede danske og visse udenlandske pensionsordninger eller udgifter til en arbejdsløshedskasse.

Nettorenteudgifter med videre, der vedrører gældsforpligtelser, som du har i det tidsrum, hvor du anvender den særlige skatteordning, skal du fordele over den periode, som renteudgifterne med videre vedrører. Det samme gælder tab på gæld, der er omfattet af kursgevinstloven.

Det betyder for eksempel, at du kun kan fratrække renteudgifter for perioden 1. juli - 31.december, hvis du ophører med den særlige skatteordning den 30.juni i et år.

Ikke-erhvervsmæssigt underskud
I de år, hvor du anvender ordningen, kan du ikke fremføre ikke-erhvervsmæssigt underskud til modregning i indkomstår, hvor ordningen ikke længere finder anvendelse. Det kan for eksempel dreje sig om renter af lån i fast ejendom.

Du kan heller ikke overføre ikke-erhvervsmæssige underskud til din ægtefælle.

Din ægtefælle kan desuden ikke fremføre underskud, som du ikke selv ville kunne fremføre.

Personfradrag
Du får også et personfradrag, når skatten af anden indkomst beregnes. Personfradraget udgør 42.900 kr. i 2011. Hvis du ikke anvender fradraget, kan du ikke overføre det til din ægtefælle. Din ægtefælles grundbeløb for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget kan heller ikke forhøjes med et ikke-anvendt grundbeløb hos dig.

Læs mere i pjecen i Skatten - Når du flytter til Danmark.

Hvis du er begrænset skattepligtig eller fuldt skattepligtig og hjemmehørende i udlandet i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, har du kun fradrag for udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten med det pågældende land kan beskatte.

Du kan dog på visse betingelser anvende grænsegængerreglerne (kildeskattelovens § 5 A-5 D) samtidig med den særlige skatteordning. Efter disse regler kan du få fradrag for visse udgifter, der vedrører familiemæssige og personlige forhold, som ellers kun tilkommer fuldt skattepligtige personer, der er hjemmehørende her i landet. Reglerne er beskrevet i ligningsvejledningens afsnit D.B.8.
Sådan laver du som medarbejder din årsopgørelse

Indkomst, der beskattes under den særlige skatteordning, bliver, på samme måde som anden lønindkomst, fortrykt på din årsopgørelse.

Du skal derfor kun oplyse SKAT om indkomst, der ikke er fortrykt korrekt eller mangler på din årsopgørelse. 

Du kan læse mere i afsnittet Hvis du som medarbejder har anden indkomst og i pjecen Skatten - Når du flytter til Danmark
Godkendelse af forskere

Begrebet "forskningsarbejde" er defineret af OECD og bliver lagt til grund, når det skal afgøres, om en person opfylder betingelserne for beskatning under den særlige skatteordning som forsker. Begrebet er defineret som skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden eller at udnytte den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Dette gælder såvel inden for de teknisk-naturvidenskabelige områder som forskning inden for sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, økonomisk planlægning, systemanalyser med videre. Fælles er, at der kræves et nyhedselement.

Der skelnes ikke mellem forskningsarbejde i offentlige forskningsinstitutioner og tilsvarende arbejde i private virksomheder. Forskningsaktiviteter, der finder sted i eksempelvis medicinalindustrien eller it-branchen, kan således også omfattes.

Godkendelsesprocedure

Godkendelsesproceduren er, som det fremgår af det følgende:

Offentlige forskningsinstitutioner
I forbindelse med ansættelse på institutioner, der er omfattet af lov om universiteter med flere og lov om sektorforskningsinstitutioner, afgør institutionens ledelse, om ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes.

Andre offentlige institutioner og private virksomheder
I forbindelse med ansættelse i andre virksomheder end de offentlige forskningsinstitutioner, der er nævnt ovenfor, afgør et af statens forskningsråd om ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes.

Den skattepligtige skal for at få sine kvalifikationer som forsker godkendt kunne dokumentere kvalifikationer, der svarer til niveauet for ansættelse som adjunkt eller derover eller som forsker / projektforsker eller derover ved institutioner, som er nævnt under "Offentlige forskningsinstitutioner". En sådan ansættelse kræver, at ansøgeren har videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende niveau.

De særlige regler for forskere forudsætter, at medarbejderen - udover at få godkendt sine kvalifikationer som forsker - skal udføre forskningsarbejde. Dette skal fremgå af ansættelseskontrakten, som indgår i ansøgningen om godkendelse som forsker. Der skal være tale om en egentlig forskerstilling. Stillinger, som ikke indeholder sædvanlige forskningsforpligtelser, kvalificerer ikke til anvendelse af de særlige regler for forskere. Det betyder ikke, at stillingen ikke må indeholde undervisningsforpligtelser, men forskningsforpligtelsen skal have et omfang, der er sædvanligt for en forskerstilling på et universitet eller ved en forskningsinstitution.

Medarbejderen skal være godkendt som forsker ved ansættelsens begyndelse. SKAT accepterer dog, at medarbejderen tiltræder stillingen, inden godkendelsen foreligger, hvis vi modtager godkendelsen inden for en frist, der svarer til den tid, det normalt tager at få behandlet en ansøgning om godkendelse af kvalifikationer som forsker.

Der er udstedt en bekendtgørelse om godkendelse af forskere med videre efter kildeskattelovens § 48 E - BEK nr. 568 af 22. juni 2000.

Skattemyndigheder i Danmark

SKAT hører under skatteministeren. Du kan se adresser på skattecentre med videre på www.skat.dk - under Kontakt.
Borgere og virksomheder kan henvende sig til et hvilket som helst skattecenter i landet og få hjælp. Nogle skattecentre er dog specialister på et specifikt område, og du vil derfor i nogle tilfælde blive henvist til et andet skattecenter.

Under skatteministeren hører også Skatteministeriet og Landsskatteretten. Skatteministeriet har blandt andet til opgave at udarbejde forslag til love til fremsættelse for Folketinget.