Indholdsfortegnelse
Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter
     Indledning - om vejledningen
     Fradrag kan højest udgøre 50.000 kr.om året
     Tre muligheder for at få dækket rejseudgifter
     Få skattefri rejsegodtgørelse
          Hvad forstås ved en rejse?
               Arbejdet og afstanden er afgørende
               Eksempler
                    Eksempel på ændring i arbejdstid
                    Eksempel på godtgørelse ved tilkaldevagt
                    Eksempel på godtgørelse ved skiftende arbejdstider
                    Eksempel på fri kost og logi
                    Eksempel på godtgørelse/fradrag ved hviletidsregler
          Hvem kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse?
          Hvem skal kontrollere udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse?
          Hvordan kan du få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse?
               Differencefradrag
               Modregning
               Kost og småfornødenheder
               Logi
          Kostgodtgørelse
               Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse?
               Hvilke udgifter kan du få dækket af en skattefri kostgodtgørelse?
                    25-procentsgodtgørelsen
               Hvornår kan du få udbetalt skattefri kostgodtgørelse?
                    12-månederstidsbegrænsningen
                    Når det midlertidige arbejdssted flytter sig
                    Når du vender tilbage til et tidligere, midlertidigt arbejdssted
                    Efter 12 måneder
                    Særligt for éndagsrejser
               Hvor meget kan du få udbetalt i skattefri kostgodtgørelse?
                    Fri kost og frie måltider
                    Småfornødenheder
          Logigodtgørelse
               Hvem kan få skattefri logigodtgørelse?
               Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse?
               Hvornår kan du få udbetalt skattefri logigodtgørelse?
               Hvor meget kan du få udbetalt i skattefri logigodtgørelse?
     Få fradrag for dine rejseudgifter
          For dig, der er lønmodtager
               Dokumenterede udgifter
               25-procentsgodtgørelsen
               Udgifter til logi
               Bundgrænse til fradrag
               Turistchauffører
               Værnepligtige
               Personer med særlige skatteordninger
               Arbejde i udlandet
               Særligt fradrag til eksportmedarbejdere
          For dig, der er medlem af eller medhjælper for fx bestyrelser
          For dig, som får honorarer, der er B-indkomst
          For dig, der er selvstændigt erhvervsdrivende
     Få dækket dine udgifter, når du har lagt penge ud efter regning
     Her får du mere information
     Bilag 1

Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter
Dato for offentliggørelse
25 Feb 2010 13:50
Serienummer
P nr. 59
Resumé
Vejledningen fortæller om reglerne for skattefri rejsegodtgørelse og fradrag i forbindelse med rejser.
Hvad er nyt?
Vejledningen er rettet til efter med de nye regler der følger af skattereformen. Det nye er et beløbsloft for fradrag, og regler omkring hvornår et arbejdssted kan anses for midlertidigt.
ISBN-nummer
978-87-7059-806-4
Indledning - om vejledningen

Denne vejledning henvender sig til arbejdsgivere og ansatte, til medlemmer af og medhjælpere for fx bestyrelser, udvalg, kommissioner og råd, samt til selvstændigt erhvervsdrivende.

 

I vejledningen tages der udgangspunkt i lønmodtagerens rejsesituation, når reglerne for skattefri rejsegodtgørelse beskrives. Reglerne gælder dog også medlemmer af og medhjælpere for fx bestyrelser eller udvalg, som enten får honorarer, der er A-indkomst eller ikke får honorarer.

 

Er du arbejdsgiver, skal du være særligt opmærksom på afsnittene Hvem kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse? og Hvem skal kontrollere udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse?

 

Vejledningen fortæller ikke om reglerne for skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere i foreninger eller ved hjemmeværnet. Den beskriver heller ikke reglerne for skattefri godtgørelse for udgifter til hotelophold og befordring til lægdommere og vidner.

Fradrag kan højest udgøre 50.000 kr.om året

Der er fra indkomståret 2010 kommet nye regler om, hvor meget du i alt kan fradrage for rejseudgifter. Hvis du som lønmodtager benytter muligheden for at trække udgifter til kost og logi fra med standardsatserne, eller hvis du vælger at tage fradrag for de faktisk dokumenterede udgifter, kan du højest gøre dette med 50.000 kr. om året.

 

Hvis din arbejdsgiver udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, er der ingen begrænsning i beløbet. Der er heller ingen begrænsning, hvis din arbejdsgiver vil betale dine udgifter efter regning eller give dig fri kost og logi.

 

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du også højest få fradrag efter standardsatserne med 50.000 kr. Hvis du i stedet tager fradrag for dokumenterede udgifter, er der ingen beløbsmæssig grænse.

Tre muligheder for at få dækket rejseudgifter

Du har tre muligheder for at få dækket dine udgifter i forbindelse med en rejse:

Endelig er der mulighed for, at arbejdsgiveren stiller fri kost og logi til rådighed.

Du aftaler selv med din arbejdsgiver, om vedkommende helt eller delvis dækker udgifterne i forbindelse med rejsen.

 

Skattereglerne forpligter altså ikke arbejdsgiveren til fx at udbetale en skattefri godtgørelse. Der er derimod nogle lønmodtagere, der har ret til at få godtgørelser på grund af forskellige faglige aftaler på arbejdsmarkedet. Skattemæssigt betyder det ikke noget, om du får skattefri rejsegodtgørelse på grund af en faglig aftale eller en aftale mellem dig og din arbejdsgiver.

 

Læs mere i afsnittet om Hvad forstås ved en rejse?

 

Få skattefri rejsegodtgørelse

 

Skattefri rejsegodtgørelse er et beløb, du får udbetalt for de udgifter til logi, kost og småfornødenheder, du har haft i forbindelse med en rejse for din arbejdsplads.

 

Skattefri rejsegodtgørelse kaldes også for "diæter".

 

Rejsegodtgørelse bliver udbetalt skattefrit efter Skatterådets satser.

For 2010 er satserne:

Godtgørelse af småfornødenheder kan ikke bruges, når der udbetales kostgodtgørelse, men kun hvis din arbejdsgiver dækker dine udgifter efter regning.

 

Er du turistchauffør med overnatninger i udlandet, kan du kun få 150 kr. skattefrit pr. døgn i alt. Har du overnatninger i Danmark, kan du i alt få 75 kr. skattefrit pr. døgn.

Det er din arbejdsgiver, der kan udbetale den skattefrie rejsegodtgørelse til dig.

Hvad forstås ved en rejse?

Som lønmodtager er du på rejse:

  • Når du på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl.
  • Når din arbejdsgiver midlertidigt udsender dig til et andet arbejdssted end dit sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at du ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl.

I den første situation er det dig, der selv har valgt midlertidigt at arbejde langt fra hjemmet. I den anden situation har din arbejdsgiver bestemt, at du midlertidigt skal arbejde et andet sted end din sædvanlige arbejdsplads.

Når SKAT bedømmer, om du har været på rejse, bliver der altså lagt vægt på to afgørende forhold:

Det er altså en forudsætning, at du har:

Når SKAT vurderer, om et arbejdssted er midlertidigt, er det primært længden af den periode, du arbejder på arbejdsstedet samt arbejdsstedets karakter, der er afgørende. Jo kortere periode, des mere sandsynligt er det, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Loven gør, at det ikke er muligt at opstille nogle håndfaste regler om, at en bestemt afstand, bestemte arbejdsforhold eller et bestemt tidsforbrug til transport altid betyder, at du som lønmodtager er på rejse. Bedømmelsen af, om du er på rejse, er altid konkret, og sker individuelt for hver enkelt lønmodtager.

Arbejdet og afstanden er afgørende

Afstanden bliver blandt andet bedømt ud fra, om du ved hjælp af almindelige transportmidler, fx bil, bus eller tog, kan køre mellem din sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted inden for et tidsrum, der muliggør overnatning på bopælen. SKAT tager som hovedregel udgangspunkt i det hurtigste transportmiddel på den konkrete strækning. Dog forholder det sig anderledes ved tjenesterejser.

Bedømmelsen af transporttiden vil være forskellig alt efter, om du selv har valgt det midlertidige arbejdssted, eller om din arbejdsgiver har beordret dig til at arbejde et andet sted. I den første situation - hvor du selv har valgt dit arbejdssted - vil transporttiden blive bedømt ud fra det hurtigste befordringsmiddel, hvilket næsten altid er bil. Hvis det er din arbejdsgiver, der har sendt dig af sted, vil det være en bedømmelse af, hvilket transportmiddel du faktisk benytter.

Med hensyn til arbejdet indgår din arbejdsgivers arbejdsmæssigt begrundede instruktion i bedømmelsen af, om du har været på rejse. Det kan fx være:

SKAT stiller generelt høje krav til dig om, at du skal overnatte hjemme, hvis det er muligt. Da det kun er midlertidigt, du arbejder langt fra hjemmet, er det forventningen, at du kan leve med den lange afstand fra din sædvanlige bopæl til den midlertidige arbejdsplads. SKAT sammenligner også med afstanden, du normalt kører, når du arbejder på dit sædvanlige arbejdssted. Det er derfor ikke nok, at det er langt, upraktisk eller dyrt at tage hjem hver dag.

 

Det er SKAT, der afgør, om du har været på en rejse og kan få skattefri rejsegodtgørelse af din arbejdsgiver. SKAT kan - mod betaling - give et skriftligt svar på, om du kan få skattefri rejsegodtgørelse for en rejse. Svaret vil være bindende for myndighederne. Læs mere i pjecen Bindende svar til borgerne.

 

Nedenfor har vi opstillet fem eksempler på rejsesituationer. Eksemplerne kan give dig et indtryk af, hvordan og hvornår du kan få skattefri rejsegodtgørelse. Bedømmelsen af, hvornår du som lønmodtager er på rejse, sker efter en individuel vurdering. De fem eksempler en derfor kun vejledende i forhold til, hvilke situationer der kan være tale om en rejse.

Eksempler
Eksempel på ændring i arbejdstid

 

Peter Petersen bor i Stubbekøbing og arbejder midlertidigt på et byggeprojekt i Kalundborg. Afstanden i bil er ca. 128 km og transporttiden er én time og 48 minutter. Peter arbejder alle ugens fem dage fra kl. 7.00 til 15.00. Han betaler selv sin frokost. Hver dag efter fyraften tager han bad på sit arbejdssted. Peter er ikke på rejse, heller ikke selv om han fx vælger at overnatte ved det midlertidige arbejdssted.

 

Fristen for aflevering af det byggeri, som Peter arbejder på, udløber om kort tid, og byggeriet er forsinket. Derfor har Peters arbejdsgiver beordret sine ansatte til overarbejde. Peter begynder derfor at arbejde fra kl. 6.00 til 18.00 mandag til torsdag og fra kl. 6.00 til 14.00 om fredagen. Han kører fra Stubbekøbing mandag morgen og hjem igen fredag, når arbejdstiden er slut. Fra mandag til fredag overnatter Peter i sin campingvogn nær det midlertidige arbejdssted.

 

Ændringen i Peters arbejdsforhold betyder, at Peter er på rejse, fra han tager hjemmefra mandag morgen, til han kommer hjem fredag eftermiddag. Det skyldes, at han skal arbejde 12 timer dagligt mandag til torsdag og møde kl. 6.00 fredag. Hans arbejdsforhold betyder altså, at det ikke er muligt for ham at komme hjem og overnatte.

 

 

Eksempel på godtgørelse ved tilkaldevagt

 

Jens Jensen bor i Odense. Tirsdag sender Jens' arbejdsgiver ham til Vejle, hvor han skal opstille en maskine hos en virksomhed, som er arbejdsgiverens kunde. Jens er den eneste af arbejdsgiverens ansatte, som har kendskab maskinen.

Jens begynder arbejdsdagen kl. 8.00 med at hente maskinen på arbejdsgiverens virksomhed i Odense. Kl. 8.30 kører han i sin arbejdsgivers bil til virksomheden i Vejle, hvor han bruger resten af arbejdsdagen på at opstille maskinen og instruere virksomheden i at bruge den. Maskinen er ny og skal køre i døgndrift. Derfor har Jens' arbejdsgiver bedt ham om at blive i Vejle om aftenen og natten, så han hurtigt kan blive tilkaldt, hvis der skulle opstå problemer.

 

Onsdag kl. 1.00 er der behov for, at Jens tilser maskinen. Onsdag kl. 7.00 er der behov for, at Jens justerer maskinen. Det tager noget tid, og Jens vender derfor først tilbage til sin arbejdsgivers virksomhed i Odense samme dag kl. 11.00, hvor han afleverer arbejdsgiverens bil og i øvrigt fortsætter med at arbejde til normal arbejdstids ophør kl. 16.00.

 

Der er ca. 75 km fra Jens' bopæl i Odense til virksomheden i Vejle. Turen tager ca. 50 minutter i bil. Jens er på rejse, fra han forlader sit faste arbejdssted om tirsdagen, til han vender tilbage til sit faste arbejdssted igen om onsdagen. Dette skyldes, at det på grund af hans arbejdsforhold - tilkaldevagten - ikke har været muligt for ham at komme hjem og overnatte.

 

Jens' arbejdsgiver har betalt for overnatning på et hotel i Vejle (frit logi). Jens kan derfor ikke få skattefri logigodtgørelse. Men da Jens selv har betalt for sin kost, mens han har været i Vejle, kan hans arbejdsgiver dække hans kostudgifter skattefrit enten med en kostgodtgørelse efter standardsatsen eller som udlæg efter regning.

 

 

Eksempel på godtgørelse ved skiftende arbejdstider

 

Søren Sørensen bor i Nykøbing Falster og arbejder midlertidigt på et vejarbejde ved Roskilde hver dag fra kl. 7.00 til kl. 15.00. Der er ca. 111 km fra Nykøbing Falster til Roskilde, og det tager ca. én time og 15 minutter i bil.

 

I ugens løb får Søren nye arbejdstider. Vejarbejdet skal nu udføres om natten, når der ikke er så meget trafik. Onsdag arbejder Søren derfor først fra kl. 7.00 til kl. 15.00, og derefter møder han igen kl. 23.00 for at arbejde til kl. 7.00 torsdag morgen.

 

Sørens arbejdstider i den pågældende uge ser derfor sådan ud:

  • Mandag fra kl. 7.00 til 15.00
  • Tirsdag fra kl. 7.00 til 15.00
  • Onsdag fra kl. 7.00 til 15.00 (udrejse fra Nykøbing F. kl. 5.45)
  • Onsdag fra kl. 23.00 til torsdag kl. 7.00 (hjemkomst til Nykøbing F. kl. 8.15)
  • Torsdag fra kl. 23.00 til fredag kl. 7.00, hvor Søren går på weekend.

Søren har mulighed for at komme hjem og overnatte efter arbejdstids ophør på følgende dage: mandag kl. 15.00, tirsdag kl. 15.00 og torsdag kl. 7.00 og fredag kl. 7.00. Han er derfor ikke på rejse disse dage.

 

Onsdag er det ikke muligt for ham at komme hjem og overnatte og tilbage til Roskilde igen, inden næste arbejdsperiode begynder kl. 23.00. Søren er derfor nødt til blive i Roskilde for at hvile mellem kl. 15.00 og 23.00, og hans arbejdsgiver kan betale en skattefri rejsegodtgørelse for de udgifter, Søren har til kost og logi i den forbindelse. På den måde er Søren på rejse, fra han tager hjemmefra onsdag morgen kl. 5.45, til han kommer hjem igen torsdag morgen kl. 8.15.

 

 

Eksempel på fri kost og logi

 

Mette Mogensen bor i Vordingborg, hvor hun arbejder i en virksomhed, som netop har gennemgået en større organisationsændring. Mette er derfor blevet forflyttet til en ny afdeling, hvor medarbejderne ikke tidligere har arbejdet sammen.

 

Arbejdsgiveren sender Mette og hendes nye kollegaer på personaleseminar i Sorø fra mandag til onsdag. Seminaret er planlagt til at vare fra kl. 9.00 til kl. 18.00 mandag og tirsdag, og onsdag fra kl. 9.00 til kl. 16.00. Formålet med seminaret er dels at tilrettelægge den nye afdelings arbejdsprojekter for det kommende år, dels at teambuilde den nye afdeling. Teambuilding-aktiviteterne foregår mandag og tirsdag aften og tager afsæt i kunsten som udtryksform. En kunstner holder foredrag, og Mette og hendes kolleger skal også arbejde sammen i kunstneriske workshopper. 

 

Der er ca. 60 km fra Vordingborg til Sorø, og det tager knap én time i bil.

 

Mandag og tirsdag er det ikke muligt for Mette at komme hjem og overnatte på grund af teambuilding-aktiviteterne om aftenen. På den måde er Mette på rejse, fra hun tager hjemmefra mandag morgen kl. 8.00, til hun kommer hjem igen onsdag kl. 17.00.

 

Mette får fri kost og logi, og hun kan derfor ikke få skattefri rejsegodtgørelse. Hun kan dog få 25 procent af kostsatsen til dækning af småfornødenheder. Havde Mette ikke fået fri kost, kunne hun have fået skattefri kostgodtgørelse.

 

 

Eksempel på godtgørelse/fradrag ved hviletidsregler

 

Jørgen Jørgensen er selvstændig vognmand og bor i Skanderborg. Han har flere ansatte, men han kører også selv som chauffør. Jørgens vognmandsforretning ligger i Århus V. 

Jørgen skal køre potteplanter til en større by i Midtsverige. Jørgen møder kl. 7.00 mandag morgen i Århus V, hvor han skal hente lastbilen og de nødvendige papirer. Kl. 8.00 kører Jørgen fra Århus V, og han befinder sig nu på et midlertidigt arbejdssted (lastbilen), idet et arbejdssted, der bevæger sig i takt med arbejdets udførelse, altid betragtes som et midlertidigt arbejdssted. Jørgens rejse begynder mandag kl. 8.00, når han forlader det faste arbejdssted i Århus V. i lastbilen.

Jørgen skal først hente potteplanterne på et gartneri i Kolding. Han kører derfra over Fyn til København og via Øresundsbroen til Sverige. Undervejs til bestemmelsesstedet holder han pause efter de gældende køre-/hviletidsregler. Mandag aften er han fremme ved bestemmelsesstedet. Han kører ind på en rasteplads, spiser på et cafeteria, og han overnatter i lastbilen. Som det første tirsdag morgen læsser han potteplanterne af hos modtageren. Derefter kører han tilbage mod Danmark.

 

På hjemvejen tager han færgen fra Helsingborg til Helsingør, da han skal hente et parti varer i Hillerød. Jørgen skal køre varerne til Fåborg og læsse dem af dér. Undervejs på turen fra Sverige holder han de pauser, han skal efter køre-/hviletidsreglerne.

 

Fra Fåborg fortsætter han mod Århus V. Da han ved 18-tiden når Vejle, er hans køretid ved at være brugt op. Efter køre-/hviletidsreglerne må Jørgen nu ikke køre mere denne dag, og han kører derfor ind på Transportcentret i Vejle for at holde hvil. Jørgen er ca. 40 km fra sit hjem i Skanderborg. Det er derfor - på grund af afstanden - muligt for ham at komme hjem, også selv om han har opbrugt sin køretid og derfor ikke må køre længere i lastbilen.

 

Fordi det altså er muligt for Jørgen at komme hjem og overnatte, afbrydes rejsen tirsdag, når han stopper for at holde hvil (i Vejle). Jørgen kan ikke få beregnet rejsegodtgørelse/-fradrag derefter. At rejsen er afbrudt, betyder dog ikke, at Jørgen nødvendigvis skal tage hjem og overnatte. Skattereglerne siger ikke noget om, at han ikke må blive ved lastbilen, kun at der ikke længere kan blive beregnet rejsegodtgørelse/-fradrag.

 

Hvem kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse?

Både danske og udenlandske arbejdsgivere og hvergivere (til fx medlemmer af bestyrelser) kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse.

Hvem skal kontrollere udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse?

Det er din arbejdsgiver, som skal kontrollere, at alle betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Arbejdsgiveren skal føre kontrol med:  

Hvis din rejse ikke opfylder betingelserne, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for dig. Det gælder også, hvis din arbejdsgiver ikke har ført kontrollen. Du har dog eventuelt mulighed for at tage fradrag i din skattepligtige indkomst. Læs mere i afsnittet Få fradrag for dine rejseudgifter.

Udbetalingen af skattefri godtgørelse samt din arbejdsgivers kontrol skal derfor være ordentligt dokumenteret. Dokumentation forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af arbejdsgiverens bogføringsbilag og er synligt kontrolleret af din arbejdsgiver, fx i form af underskrift, stempel eller fejlrettelse. Derfor er det vigtigt, at du giver din arbejdsgiver de korrekte oplysninger, så han eller hun kan føre kontrollen.

Det er ikke et krav, at du bruger en bestemt blanket. Men det kan være en fordel, at du bruger den samme systematik fra gang til gang, fx i form af et skema eller en fortrykt blanket til rejseafregning. I bilag 1 er der et eksempel på brugen af en sådan blanket. Samtidig er der nogle bemærkninger om forhold, du og din arbejdsgiver bør være opmærksomme på.

Hvordan kan du få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse?

Rejsegodtgørelse kan kun blive udbetalt skattefrit, hvis betingelserne er opfyldt, og hvis der er ført den fornødne kontrol.

Bemærk, at hvis du får rejsegodtgørelse med et højere beløb end satserne, er hele beløbet skattepligtig A-indkomst for dig som modtager.

Din arbejdsgiver kan dog opdele godtgørelsen i en skattefri del (satserne) og en skattepligtig del (beløb udover satserne), der bliver regnet med i den skattepligtige løn. Denne opdeling skal ske ved udbetalingen af godtgørelsen.

Differencefradrag

Hvis du får udbetalt rejsegodtgørelse med et lavere beløb end satserne, er godtgørelsen skattefri. Som lønmodtager kan du tage fradrag for forskellen mellem det udbetalte beløb og standardsatsen. Læs mere i afsnittet Få fradrag for dine rejseudgifter.

Overstiger de faktiske udgifter på rejsen den skattefri rejsegodtgørelse, du har fået, kan du tage fradrag for forskellen mellem de dokumenterede faktiske udgifter og den udbetalte godtgørelse.

Du kan ikke få udbetalt fast månedlig eller årlig rejsegodtgørelse skattefrit. I så fald er det altid skattepligtig A-indkomst for dig som modtager.

Modregning

Du kan ikke få skattefri rejsegodtgørelse, hvis godtgørelsen er modregnet i en bruttoløn (løn før skat), som du og din arbejdsgiver har aftalt på forhånd. Det vil sige, at du ikke kan få skattefri godtgørelse, hvis din løn bliver reguleret fra gang til gang i forhold til den udbetalte rejsegodtgørelse.

Du kan derimod aftale med din arbejdsgiver, at du får en generelt lavere løn, samtidig med at I aftaler, at du får udbetalt skattefri rejsegodtgørelse.

Kost og småfornødenheder

Har du udgifter til kost og småfornødenheder, kan du få dem dækket enten ved en skattefri kostgodtgørelse eller ved at kombinere den skattefri kostgodtgørelse med fri kost/frie måltider og dermed en reduktion af kostsatsen.

 

Du kan også vælge at få dækket alle dine udgifter til kost som udlæg efter regning. Du kan eventuelt kombinere dette sammen med reglen for 25-procentsgodtgørelse til at dække dine udgifter til småfornødenheder på rejsen. Det kan nemlig være svært at få en kvittering for udgifter til småfornødenheder og ved at kombinere de to metoder, kan du, udover at få dækket dine dokumenterede udgifter, få udbetalt skattefri godtgørelse på indtil 25 procent af kostsatsen for den samlede rejse. Bemærk, at du ikke kan få udbetalt skattefri godtgørelse for kostudgifter, der helt eller delvist er dækket som udlæg efter regning, eller hvis du har fået fri kost eller frie måltider på rejsen.

Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgiften, og logiudgiften er dækket efter regning, anser SKAT ikke udgiften til morgenmad som udlæg efter regning, men som fri morgenmad. Hvis kostudgifterne i denne situation bliver dækket ved skattefri kostgodtgørelse, skal denne godtgørelse derfor reduceres med 15 procent for værdien af fri morgenmad. 

Logi

Du kan få udgifter dækket for et rejsedøgns logi enten:

Bemærk, at du ikke kan få udbetalt skattefri logigodtgørelse for udgifter, der helt eller delvist er dækket som udlæg efter regning eller ved frit logi.

Kostgodtgørelse
Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse?

Du kan få skattefri kostgodtgørelse, hvis du er:

  • lønmodtager
  • medlem af eller medhjælper for fx bestyrelser, udvalg, kommissioner eller råd, som ikke får honorarer eller får honorarer, der er A-indkomst.

Får du honorarer, der er B-indkomst, kan du ikke få skattefri kostgodtgørelse.

Vær opmærksom på, at nogle lønmodtagere ikke kan få skattefri kostgodtgørelse, da de har særlige skatteordninger.

Det er:

Hvilke udgifter kan du få dækket af en skattefri kostgodtgørelse?

En skattefri kostgodtgørelse dækker alle udokumenterede udgifter på rejsen til:

  • måltider
  • småfornødenheder, fx en avis, en kop kaffe eller udgifter til lokaltransport.

Når du har været på rejse, skal du ikke kunne dokumentere de udgifter, som kostgodtgørelsen dækker.

I stedet for at få en skattefri kostgodtgørelse, kan du få dine dokumenterede udgifter dækket som udlæg efter regning. Det kan være relevant, hvis de faktiske udgifter til kost eller småfornødenheder er større end den skattefrie kostgodtgørelse.

Kostgodtgørelsen dækker ikke:

  • udgifter til transporten mellem bopælen/det faste arbejdssted og det midlertidige arbejdssted, fx udgifter til fly, tog eller kørsel i egen bil.
  • dine overnatningsudgifter, fx hoteludgifter.

 

25-procentsgodtgørelsen

Hvis du får dine kostudgifter dækket som udlæg efter regning, kan du også få udbetalt en skattefri godtgørelse på op til 25 procent af kostsatsen for den samlede rejse.

 

25-procentsgodtgørelsen dækker alle udgifter til småfornødenheder, som ikke kan blive dækket på baggrund af en regning, fordi det kan være svært at få kvittering for den slags udgifter.

Du kan ikke få udbetalt 25-procentsgodtgørelse, hvis du er turistchauffør.

Hvornår kan du få udbetalt skattefri kostgodtgørelse?

Kostgodtgørelsen bliver udbetalt pr. døgn. Det betyder, at den skattefri kostgodtgørelse først bliver udbetalt, når din rejse har varet 24 timer. Herefter kan godtgørelsen udbetales pr. påbegyndt rejsetime.

Varer rejsen fx 20 timer, er det ikke muligt for dig at få udbetalt skattefri godtgørelse. Varer rejsen derimod 40 timer, kan du få udbetalt døgnsatsen plus 16/24 af døgnsatsen.

Der er fem forhold, du skal være opmærksom på, når du bruger reglerne om skattefri rejsegodtgørelse:

12-månederstidsbegrænsningen

Du kan højst få udbetalt skattefri godtgørelse til kost og småfornødenheder med standardsatsen i de første 12 måneder, du arbejder på et midlertidigt arbejdssted. Ferie, fridage, tjenesterejser eller sygedage afbryder ikke optællingen af de 12 måneder.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder for det enkelte arbejdssted. Der begynder derfor en ny 12-månedersperiode, når du skifter til et nyt, midlertidigt arbejdssted (arbejdsstedsskifte).

Du skifter midlertidigt arbejdssted, når du:

Reglerne gælder både for lønmodtagere og for bestyrelsesmedlemmer.

Når det midlertidige arbejdssted flytter sig

12-månederstidsbegrænsningen gælder ikke ved midlertidige arbejdssteder, der flyttes over en strækning på i alt mindst otte kilometer, når denne flytning sker i takt med arbejdets udførelse/færdiggørelse. Motorvejs-, bro- eller jernbaneprojekter er eksempler på sådanne arbejdssteder.

12-månederstidsbegrænsningen gælder heller ikke, hvis det midlertidige arbejdssted aldrig ligger fast på det samme sted, men hele tiden flytter sig. Personer, som transporterer varer, eller mennesker og personer, som gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), har fx et arbejdssted, der falder ind under denne kategori.

Hvis dit midlertidige arbejdssted flytter sig, kan du også få skattefri godtgørelse efter de første 12 måneder på den midlertidige arbejdsplads.

Når du vender tilbage til et tidligere, midlertidigt arbejdssted

Vender du tilbage til et tidligere arbejdssted, hvor du har arbejdet midlertidigt, begynder en ny 12-månedersperiode, hvis der er gået 40 arbejdsdage, siden du sidst har været på arbejdsstedet. Der skal være tale om mindst 40 arbejdsdage på arbejdssted nummer to. Ferie, fridage, tjenesterejser eller sygedage tælles ikke med i de 40 dage.

Selv om der ikke er gået 20 arbejdsdage, begynder der alligevel en ny 12-månedersperiode, hvis du ikke har regnet med at vende tilbage til arbejdsstedet. Det følgende eksempel viser en situation, hvor lønmodtageren ikke kunne regne med at vende tilbage til et tidligere arbejdssted.

 

Efter 12 måneder

Når tidsbegrænsningen på 12 måneder udløber på et midlertidigt arbejdssted, kan du ikke længere få udbetalt skattefri godtgørelse med satserne for kost og småfornødenheder.

Hvis du stadig er på rejse til dit midlertidige arbejdssted, kan du få dine udgifter til kost og småfornødenheder på arbejdsstedet dækket som udlæg efter regning eller ved fri kost. SKAT vurderer konkret, om du stadig er på rejse, og om dit arbejdssted stadig kun er midlertidigt.

Særligt for éndagsrejser

Dine udgifter til fx kost på en såkaldt éndagsrejse, altså en rejse uden overnatning, kan du ikke få dækket skattefrit ved en kostgodtgørelse - herunder 25-procentsgodtgørelse. I den situation kan du kun få dækket dine udgifter som udlæg efter regning, eller ved at du får stillet fri kost eller frie måltider til rådighed.

Hvor meget kan du få udbetalt i skattefri kostgodtgørelse?

For at du kan få skattefri kostgodtgørelse, må godtgørelsen ikke overstige satsen for skattefri kostgodtgørelse.

Fri kost og frie måltider

Fri kost er noget, som din arbejdsgiver eller fx din arbejdsgivers forretningsforbindelser stiller til rådighed. Det vil sige, at du ikke selv har udgifter til kosten. Hvis du kun får stillet ét eller to hovedmåltider til rådighed af andre, er der tale om frie måltider.

Når du får fri kost eller frie måltider på rejsen - altså at du ikke selv har udgifter til kost på rejsen, skal kostsatsen nedsættes med værdien heraf. Ved fri kost bliver satsen sat ned med 75 procent, mens satsen ved frie måltider sættes ned med:

Dette gælder dog ikke for turistchauffører. Er du turistchauffør, skal dine satser ikke sættes ned med værdien af fri kost på rejsen. Det skyldes, at du højst kan få henholdsvis 75 kr. og 150 kr. i godtgørelse.

Småfornødenheder

Selv om du har fået fri kost på rejsen, og kostgodtgørelsen derfor skal sættes ned med værdien heraf (altså 75 procent), kan du få udbetalt en skattefri godtgørelse på op til de resterende 25 procent af kostsatsen beregnet for den samlede rejse. Dette beløb skal dække dine udgifter til småfornødenheder på rejsen.

Logigodtgørelse
Hvem kan få skattefri logigodtgørelse?

Du kan få skattefri logigodtgørelse, hvis du er:

  • lønmodtager
  • medlem af eller medhjælper for fx bestyrelser, udvalg, kommissioner og råd og ikke får honorarer eller får honorarer, der er A-indkomst.

Du kan ikke få skattefri logigodtgørelse, hvis du:

Nogle lønmodtagere kan ikke få skattefri logigodtgørelse, fordi de har særlige skatteordninger. Det er:

Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse?

Logigodtgørelsen dækker alle udokumenterede udgifter til overnatning på rejsen. Der kan fx være tale om overnatning på et hotel eller pensionat, campingvogn eller privat indlogering.

Når du får logigodtgørelse, kan du ikke samtidig afskrive på driftsmidler, fx en campingvogn, du bruger ved overnatningen på rejsen.

Er dine logiudgifter større end logigodtgørelsen, har du mulighed for at få dækket de dokumenterede logiudgifter efter regning i stedet.

Hvornår kan du få udbetalt skattefri logigodtgørelse?

Logigodtgørelsen bliver udbetalt pr. døgn. Det betyder, at du først kan få skattefri logigodtgørelse, når din rejse har varet 24 timer og herefter pr. fulde døgn.

Du kan kun få skattefri logigodtgørelse, så længe du er på rejse. Det vil først og fremmest sige, så længe du befinder dig på et midlertidigt arbejdssted.

Den tidsbegrænsning på 12 måneder, der gælder for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, gælder ikke for udbetaling af skattefri logigodtgørelse.

Du kan ikke få skattefri logigodtgørelse, hvis udgifterne til logi helt eller delvist er dækket som udlæg efter regning, eller hvis du helt eller delvist har fået stillet frit logi til rådighed på rejsen, fx en lejlighed, et værelse eller en campingvogn.

Hvor meget kan du få udbetalt i skattefri logigodtgørelse?

For at du kan få skattefri logigodtgørelse, må godtgørelsen ikke overstige døgnsatsen for skattefri logigodtgørelse.

Få fradrag for dine rejseudgifter

Der er forskel på de fradrag, du kan få i forbindelse med dine rejseudgifter, alt efter om du:

I dette afsnit kan du læse om de fradrag, der gælder for lige præcis din situation.

For dig, der er lønmodtager

Som lønmodtager kan du tage fradrag for dine rejseudgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi. Fradraget bliver taget i din skattepligtige indkomst. Du kan kun få fradrag, hvis du opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Læs mere i afsnittet skattefri rejsegodtgørelse. Fradraget kan maksimalt udgøre 50.000 kr. årligt.

For at du kan få fradrag, er det en betingelse, at du ikke har fået en skattefri rejsegodtgørelse, eller at du har fået udbetalt godtgørelse med et mindre beløb end standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse.

Hvis dine rejseudgifter er dækket som udlæg efter regning eller som fri kost og/eller frit logi, kan du heller ikke tage fradrag for udgifterne.

Du kan få fradraget uden dokumentation for dine faktiske udgifter. Her bliver fradraget gjort op efter standardsatserne eller med et beløb, der svarer til forskellen mellem satserne og en udbetalt skattefri godtgørelse.

Dokumenterede udgifter

Har du dokumentation for dine rejseudgifter, kan du i stedet for fradrag med satserne vælge at fratrække dine dokumenterede, faktiske udgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi på rejsen. Fradrag for de faktiske kostudgifter skal ikke sættes ned med værdien af sparet hjemmeforbrug og kan højest udgøre 50.000 kr. om året. 

Når dine dokumenterede, faktiske rejseudgifter er større end den udbetalte, skattefri rejsegodtgørelse, kan du tage fradrag for det overskydende beløb. Det er derfor en god idé, at du gemmer kvitteringerne for dine rejseudgifter.

25-procentsgodtgørelsen

Har din arbejdsgiver dækket dine kostudgifter på rejsen efter regning, men har ikke udbetalt en skattefri godtgørelse på 25 procent af kostsatsen til at dække dine udgifter til småfornødenheder, kan du uden dokumentation tage fradrag med 25 procent af kostsatsen beregnet for den samlede rejse. Dette gælder også, hvis du har fået fri kost på rejsen og ikke har fået udbetalt 25 procent af kostgodtgørelsen.

Udgifter til logi

Hvis du tager fradrag for logiudgifter med standardsatsen, kan du ikke afskrive på de driftsmidler, fx en campingvogn, som du har brugt til overnatning på rejsen.

Der er lønmodtagere, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse, fx personer, som arbejder på luftfartøjer. Tilhører du denne gruppe, kan du ikke tage fradrag med logisatsen. I stedet kan du fradrage dine dokumenterede logiudgifter. Læs mere i afsnittet Hvem kan få skattefri logigodtgørelse?.

Bundgrænse til fradrag

Du kan kun fratrække de rejseudgifter, der sammen med andre fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet på 5.500 kr. (2009). Grundbeløbet bliver reguleret hvert år.

Turistchauffører

Er du turistchauffør, kan du hverken få 25-procentsgodtgørelse eller et tilsvarende fradrag.

Værnepligtige

Hvis du aftjener værnepligt eller er frivilligt personel, kan du i uddannelsestiden ikke tage fradrag for dine rejseudgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi med standardsatserne. I stedet kan du trække dine dokumenterede rejseudgifter fra med op til 50.000 kr. om året.

Personer med særlige skatteordninger

Tilhører du den gruppe lønmodtagere, som ikke kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med standardsatserne, fordi du har særlige skatteordninger, kan du heller ikke tage fradrag for udokumenterede rejseudgifter med standardsatserne.

Du kan kun tage fradrag for dine dokumenterede, faktiske rejseudgifter. Hvis du vil benytte denne mulighed, skal du være opmærksom på, at der er en bundgrænse på 5.500 kr. Det vil altså sige, at du først kan få fradrag når du har haft udgifter på mere end 5.500. Herudover er det en betingelse, at der er tale om merudgifter. Det vil altså sige, at dine sædvanlige udgifter til kost og logi vil blive modregnet.

 

Du kan få mere af vide om reglen ved at ringe på tlf.: 72 22 18 18

Arbejde i udlandet

Har du midlertidigt arbejde i udlandet, må dine fradrag for rejseudgifterne i forbindelse med arbejdet - sammen med eventuelle andre fradrag, der vedrører lønnen i udlandet - ikke overstige din udenlandske løn, der skal beskattes i Danmark eller 50.000 kr. årligt.

Særligt fradrag til eksportmedarbejdere

Eksportmedarbejdere er lønmodtagere, som udfører arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver. Arbejdet skal have til formål at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Hvis du er eksportmedarbejder, kan du tage et særligt fradrag på 55 kr. pr. påbegyndt døgn, når du arbejder i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde uden for Vesteuropa.

Ved Vesteuropa forstås: Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de lande, der ligger vest for de nævnte lande, samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island.

For at kunne tage dette særlige fradrag er det en betingelse, at du har opholdt dig i udlandet i to måneder uafbrudt eller i mindst 100 døgn sammenlagt inden for et indkomstår. Ferie eller arbejdsløshedsperioder bliver ikke talt med i de to måneder eller de 100 døgn.

Hør mere om fradraget hos et skattecenter.

For dig, der er medlem af eller medhjælper for fx bestyrelser

Er du medlem af eller medhjælper for fx bestyrelser eller udvalg og får honorarer, der er A-indkomst, kan du tage fradrag efter de samme regler som lønmodtagere, hvis du opfylder betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse. Du skal ikke reducere fradraget for rejseudgifter med et bundfradrag, som lønmodtagere skal.

Får du ingen honorarer for dit arbejde, kan du ikke tage fradrag for rejseudgifter i forbindelse med dette arbejde. Du kan dog få skattefri rejsegodtgørelse.

For dig, som får honorarer, der er B-indkomst

Får du honorarer, der er B-indkomst, kan du ikke få skattefri rejsegodtgørelse.

I stedet kan du trække dine dokumenterede, faktiske rejseudgifter fra. Du kan tage fradraget i din personlige indkomst.

Foredragsholdere, kunstnere og artister er eksempler på personer, som normalt får honorarer, som er B-indkomst.

For dig, der er selvstændigt erhvervsdrivende

Er du selvstændigt erhvervsdrivende kan du ikke få skattefri rejsegodtgørelse. Du kan i stedet trække rejseudgifter fra i det omfang, at du har været på en erhvervsmæssig rejse. Betingelserne for at være på rejse er de samme for selvstændigt erhvervsdrivende som for lønmodtagere.

Du kan enten fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi på rejse, eller du kan vælge uden dokumentation at fratrække rejseudgifter med de standardsatser, der gælder for lønmodtagere i de samme erhverv og på de samme betingelser. Vælger du at fradrage efter standardsatserne, kan du højest trække 50.000 kr. fra om året. Du kan dog, efter de 50.000 kr. er nået, gå over til at fratrække faktisk dokumenterede udgifter.

Uanset om du tager fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter, eller for udokumenterede udgifter med standardsatserne, kan du tage fradraget i den personlige indkomst.
Få dækket dine udgifter, når du har lagt penge ud efter regning

Ved udlæg efter regning forstås har lønmodtageren lagt penge ud for sin arbejdsgiver for sine udgifter til kost og/eller logi på rejsen.

Efter rejsen refunderer arbejdsgiveren lønmodtagerens udlæg for rejseudgifterne, og lønmodtageren afleverer de originale udgiftsbilag (fx kvitterede regninger) til sin arbejdsgiver.

Reglerne gælder også for fx bestyrelsesmedlemmer.

I stedet for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse kan din arbejdsgiver vælge at dække dine rejseudgifter til kost og småfornødenheder og/eller logi som udlæg efter regning. Din arbejdsgiver kan ikke kombinere udbetaling af skattefri kostgodtgørelse med udlæg efter regning for den samme rejse.

Din arbejdsgiver skal dermed vurdere for hver enkelt rejse, om kostudgifterne skal dækkes med en skattefri kostgodtgørelse eller som udlæg efter regning.

Hvis din arbejdsgiver dækker kostudgifterne som udlæg efter regning, kan han dog skattefrit udbetale 25 procent af kostsatsen til dækning af småfornødenheder.

Hvis du som lønmodtager betaler med din arbejdsgivers penge - i form af et "rejseforskud" - bliver det også betragtet som udlæg efter regning.

Din arbejdsgiver kan også vælge at stå for rejseudgifterne direkte. Det vil sige, at din arbejdsgiver stiller fri kost eller frie måltider og/eller frit logi til rådighed.

Rejsegodtgørelsen dækker ikke til transport mellem din bopæl/dit faste arbejdssted og det midlertidige arbejdssted. Det gælder uanset transportmiddel. Denne type udgifter kan du få dækket som udlæg efter regning, eller ved at din arbejdsgiver står for udgifterne direkte og stiller fri transport til rådighed for dig. Du kan ikke få dækket udgifter som udlæg efter regning, når du kører i din egen bil. Læs mere i pjecen Få skattefri befordringsgodtgørelse.

Her får du mere information

Du kan få mere information om reglerne for skattefri rejsegodtgørelse og fradrag for rejseudgifter i et skattecenter.

Du kan også skrive til SKAT via www.skat.dk/kontakt.

Bilag 1

I bilag 1 kan du se et eksempel på rejseafregning for to rejser.

I bilag 1 skal du være opmærksom på nogle forhold, der gælder for eksemplet. Bemærkningerne er nævnt i følgende skema:

1)

Det er de maksimale satser fra 2009, der er blevet brugt. Satserne bliver reguleret årligt, og du kan læse mere på www.skat.dk.

2)

Du skal altid oplyse om rejsens start- og sluttidspunkt, da der ellers kan være tvivl om din rejses varighed, herunder om betingelsen om en varighed på mindst 24 timer er opfyldt.

3)

Både rejsens mål og delmål skal være erhvervsmæssige. Delmål oplyses som forklaring på en længere rejserute - enten i varighed eller afstand - for at undgå tvivl om antallet af rejsedage eller kørte kilometer. Rejse- og delmål er geografiske stedsangivelser, som skal have en detaljeringsgrad, der gør dem entydige. Du kan derfor ikke nøjes med at angive et firmanavn eller interne betegnelser - dog vil udtryk som "bopæl" og "værksted" eller lignende normalt være tilstrækkeligt entydige, når adresse for sædvanlig bopæl og fast arbejdssted i øvrigt fremgår.

4)

Det erhvervsmæssige formål skal være arbejdsrelevant og skal være angivet mere præcist end blot "arbejde".

5)

Du kan kun få udbetalt godtgørelse for udokumenterede udgifter til overnatning for hele døgn. En rejse på et døgn og 23 timer kan således kun godtgøres med én døgnsats - uanset, at rejsen eventuelt har krævet to overnatninger. Selv om udgiften til overnatning ikke skal og måske heller ikke kan dokumenteres, kan det være fornuftigt at opbevare anden dokumentation, der understøtter, at overnatning har fundet sted, for eksempel kvittering for pladsleje til campingvogn. Bemærk, at visse persongrupper og lønmodtagere med særlige forhold ikke kan få skattefri logigodtgørelse.

6)

Du kan få udbetalt kostgodtgørelse med døgnsatsen, når din rejse varer mere end 24 timer og med 1/24 af døgnsatsen for de overskydende timer.

7)

Hvis din arbejdsgiver eller en kunde/forretningsforbindelse betaler for enkelte måltider, skal der ske fradrag i kostgodtgørelsen, (se eksemplet på rejseafregning).

8)

Hvis alle dine udgifter til kost på din rejse bliver dækket efter regning, kan du få udbetalt op til 25 procent af kostsatsen for det første døgn og 1/24 heraf for de efterfølgende timer til at dække udgifter til småfornødenheder. I eksemplet er det tilfældet ved den anden rejse.

9)

Du kan altid få rejseudgifter dækket efter regning. Det gælder også for rejser på under 24 timer. Hvis din rejse varer over 24 timer, kan du også få udbetalt skattefri godtgørelse til at dække dine udgifter til småfornødenheder (se punkt 8).

10)

For at du kan få udbetaling af skattefrie godtgørelser, er det en betingelse, at din arbejdsgiver kontrollerer udbetalingerne. Det betyder, at du skal sørge for, at du har givet din arbejdsgiver alle de oplysninger, som er nødvendige for kontrollen, og at din arbejdsgivere rent faktisk også gennemfører en kontrol.