Tilbagebetaling - råstofafgift - cement - afvisning
Dato for udgivelse
19 Aug 2010 13:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
13 Aug 2010 13:42
SKM-nummer
SKM2010.504.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-912/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Miljøafgifter
Emneord
Afvisning, råstofafgift, cement
Resumé

Sagsøgeren, en importør af cement, nedlagde over for Skatteministeriet påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at ministeriet ulovligt havde opkrævet afgift på importeret cement hos sagsøgeren i perioden 1991-2005.

Byretten afviste sagen, idet den nedlagte anerkendelsespåstand ikke var egnet til at danne grundlag for rettens bedømmelse af tvisten mellem parterne, idet påstanden

- dels ikke tog højde for, at ministeriet i en tidligere sag om samme afgift (jf. SKM2006.295.ØLR) havde anerkendt, at afgiften var en EU-retsstridig diskriminerende intern afgift, men dog samtidig bestred, at der var tale om en toldlignende ulovlig afgift (hvilket landsretten havde givet ministeriet medhold i),

- dels ikke tog højde for ministeriets forældelsesindsigelse vedrørende en del af kravet (hvilket synspunkt ministeriet også havde fået medhold i af Landsretten).

Sagsøgeren havde under sagens forberedelse nægtet at ændre sin påstand til en betalingspåstand, der tog højde for parternes uenighed om afgiftens karakter og for Skatteministeriets forældelsesindsigelse.

Reference(r)
 
Henvisning
 

Parter

H1 A/S
(Advokat H. Sønderby Christensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Katrine Waagepetersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte ulovligt har opkrævet afgift på importeret cement hos sagsøgeren i perioden fra 1991 til 2005.

Under sagens behandling er sagsøgtes påstand om afvisning udskilt til særskilt behandling i medfør af retsplejelovens § 253.

Efter parternes begæring er spørgsmålet behandlet på det foreliggende skriftlige grundlag jf. retsplejelovens § 366.

Sagsøgeren, H1 A/S, har nedlagt påstand om, at sagen fremmes.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagen afvises.

Sagens baggrund

Af dom afsagt den 28. april 2006 af Østre Landsret i sagen G1 A/S mod Skatteministeriet fremgår, at Skatteministeriet efter sagens anlæg anerkendte, at de dagældende regler indebar en forskellig afgiftsmæssig behandling af cement importeret fra andre EU-lande i forhold til dansk fremstillet cement i strid med EF-Traktatens artikel 90, og at G1 A/S således havde et tilbagebetalingskrav mod afgiftsmyndighederne for erlagte afgifter svarende til merafgiftsbelastningen, ligesom de skyldige afgifter, som G1 A/S havde undladt at betale med virkning fra den 31. marts 2000 på tilsvarende vis skulle nedsættes med et beløb svarende til den ulovlige merafgift.

Det fremgår af svarskriftet i nærværende sag, at sagsøgte på tilsvarende vis anerkender, at den hos sagsøger opkrævede afgift indeholder et diskriminerende element, hvorfor afgiften delvis skal tilbagebetales, medmindre sagsøgte af andre grunde, så som retsfortabende passivitet eller forældelse har mistet retten hertil.

Sagsøgte har under sagen opfordret sagsøgeren til at nedlægge en betalingspåstand således, at alene den bestridte del af sagsøgerens krav behandles.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at den nedlagte påstand er egnet til at indgå i en domskonklusion. Endvidere stemmer dens indhold med sagsøgerens anbringende, som overordnet er, at afgiften er ulovlig i sin helhed, fordi den strider mod EU-Rettens forbud mod afgifter med tilsvarende virkning som told jf. EUF-Traktatens artikel 30, tidligere artikel 25. Domskonklusionen vil derfor kun gå på lovligheden af afgiftsopkrævning. Det er ikke i sagsøgerens interesse at nedlægge en betalingspåstand, dette har sagsøgte imidlertid selv mulighed for at gøre.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at den i stævningen nedlagte anerkendelsespåstand er uegnet som grundlag for rettens pådømmelse af sagen. Det følger således af Østre Landsrets dom i G1-sagen, at den dagældende afgift på importeret cement var en intern diskriminerede afgift, hvilket var anerkendt af sagsøgte, idet sagsøgte dog gjorde gældende, at den forskellige afgiftsmæssige behandling af danske importører af cement fra andre EU-lande i forhold til indenlandske producenter af cement (i praksis G2) var bragt til ophør ved ændringslov nr. 1408 af 21. december 2005 (Afgiftsændring for betonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport), der trådte i kraft den 1. januar 2006.

Landsretten tiltrådte, at der ikke var tale om en toldlignende afgift omfattet af EF-Traktatens artikel 23-25 (nu EUF-Traktatens artikel 28-30), hvorfor G1 A/S ikke fik medhold i påstanden om krav på tilbagebetaling af den fulde erlagte afgift, men alene af det diskriminerende element i afgiften. Sagsøgeren gør imidlertid under nærværende sag gældende, at der var tale om en toldlignende afgift, og at der er krav på tilbagebetaling af hele afgiften, mens sagsøgte kun kan anerkende, at afgiften indeholdt et diskriminerende element i strid med EF-Traktatens artikel 90, stk. 1 (nu EUF-Traktatens artikel 110, stk. 1). I den forbindelse bemærkes, at det er urigtigt, når det i stævningen, s. 6 som overskrift til pkt. 5 anføres: "Sagsøgtes erkendelse af, at afgiften på færdigvaren cement er en toldlignende afgift".

Uenigheden mellem parterne om afgiftens EU-retlige kvalifikation kan ikke belyses ved sagsøgerens generelt formulerede påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at "opkrævningen af afgift på importeret cement, cementafgift, hos sagsøgeren i perioden 1991-2005 er ulovlig", idet påstanden ikke tager højde for, at afgiftens modstrid med forbudet i EF/EUF-Traktaten mod interne diskriminerende afgifter tidligere er anerkendt af sagsøgte, mens det omvendt er bestridt af sagsøgte, at der er tale om en EU-retsstridig toldlignende afgift.

Sagens reelle tvistepunkt kan således kun belyses, hvis retten får mulighed for at bedømme, hvad sagsøgerens tilbagebetalingskrav er, og hvad sagsøgtes stillingtagen hertil er.

Endvidere tager periodeangivelsen i sagsøgerens påstand ikke højde for, at sagsøgerens eventuelle krav under alle omstændigheder er forældet for tiden frem til 9. november 1996, jf. Østre Landsrets dom i G1-sagen, og at sagsøgte gør den samme forældelsesindsigelse gældende i nærværende sag som i G1-sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgte har forud for sagsanlægget anerkendt, at afgiften indeholder et diskriminerende element, og således delvis skal tilbagebetales såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Således som den af sagsøgeren nedlagte påstand er formuleret, er det ikke muligt at udskille den anerkendte del. Påstanden findes herefter ikke egnet til at danne grundlag for rettens bedømmelse af den tvist, der i øvrigt er mellem parterne. Sagsøgtes afvisningspåstand tages herefter til følge som nedenfor bestemt.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren inden 14 dage til sagsøgte betale 25.000 kr. Beløbet dækker sagsøgtes udgifter til advokatbistand. Retten har lagt vægt på sagens værdi sammenholdt med sagens omfang.

Thi kendes for ret

Sagen afvises.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 A/S, inden 14 dage betale 25.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.