Indholdsfortegnelse

Skatten - når du flytter til udlandet
Dato for offentliggørelse
31 May 2005 11:05
Serienummer
P nr. 22
Resumé
Pjecen henvender sig til personer, der overvejer at flytte til udlandet i en kortere eller længere periode. Den omhandler de mest almindelige skatteregler af relevans for denne situation.
Hvad er nyt?

I forhold til versionen fra den 25. maj 2005 er der foretaget en rettelse i afsnittet "Afsluttende selvangivelse".

ISBN-nummer
978-87-7552-707-3
Indledning

Hvis du overvejer at flytte til udlandet eller blive udstationeret, vil det ofte rejse en række spørgsmål om din skat. Blandt andet, om du fortsat har fuld skattepligt til Danmark, og om det vil få andre betydninger for din skat. Hvis du fortsat har pligt til at betale fuld skatte, vil du sikkert også have spørgsmål om, hvordan din indkomst så skal beskattes.

Pjecen her forsøger at give et svar på disse spørgsmål. Vi har lagt særlig vægt på de regler, vi skønner at have generel betydning.

Sidder du alligevel tilbage med spørgsmål, har vi flere pjecer om emnet. Vil du vide mere om regler ved at flytte til udlandet eller blive udstationeret i udlandet, kan du fx læse mere i pjecen "Skatten - ved arbejde i udlandet". Du bør dog stadig henvende dig til et skattecenter for personlig vejledning. Her kan du få yderligere oplysninger om, hvilken betydning det vil få, hvis du flytter eller skal udstationes. 

Alle SKATs pjecer og vejledninger kan ses på www.skat.dk. Nogle af dem fås også i trykt form hos kommunen samt på nogle biblioteker.

De angivne satser og beløb gælder - hvor intet andet er anført - for år 2006. En del af beløbene reguleres hvert år.

Skattepligt til Danmark

Når du betaler skat til Danmark, sker det efter reglerne om enten fuld skattepligt eller begrænset skattepligt.

Fuld skattepligt betyder, at du skal betale skat af hele din indkomst. Hvis du har indtægter fra udlandet, skal du også betale skat af dem i Danmark. Men den skat, du skal betale, vil ofte være mere lempelig, da du samtidig betaler skat i udlandet.  

Du skal betale skat af hele din indkomst, hvis du:

Hvis din fulde skattepligt stopper i forbindelse med, at du flytter til udlandet, skal du eventuelt betale mindre i skat.  

Ved begrænset skattepligt skal du betale skat af bestemte indkomster fra kilder her i landet, se afsnittet "Begrænset skattepligt".

Ophør af fuld skattepligt
Hvordan ophører den fulde skattepligt?
Den fulde skattepligt kan tidligst ophøre, når du opgiver din bopæl i Danmark. Hvis du rejser ud af landet, men samtidig bevarer din bopæl, er du stadig fuldt skattepligtig her. Det har altså ingen indflydelse på din skattepligt, hvis du fx framelder dig på folkeregisteret, men bevarer din bolig.

Under normale omstændigheder regnes du for at have opgivet din bopæl, når du enten sælger eller udlejer din ejerbolig således, at lejemålet ikke kan siges op i mindst tre år fra din side. Hvis du bor i lejebolig, gælder det også, at den skal opsiges eller fremlejes i mindst tre år uopsigeligt fra din side.

Der gælder særlige regler for diplomater, ansatte ved stat, amt og kommuner samt for ansatte af og ved EU og for søfolk.

Om skatteregler i forbindelse med udrejse til Grønland henvises til "Vejledning for tilflyttere til Grønland", der udgives af Grønlands Hjemmestyre (Grønlands Repræsentation, Strandgade 91, postboks 2151, DK-1016 København K, tlf.: 3283 3800, fax nr. 3283 3801).
Hvad medfører ophør af fuld skattepligt?
Ophør af den fulde skattepligt til Danmark betyder, at du ikke længere er skattepligtig her i landet af alle dine indtægter. Hvis du fortsat har indtægter fra kilder her i landet, kan du blive begrænset skattepligtig af dem til Danmark.
Afsluttende selvangivelse

Når din fulde skattepligt ophører, skal du indsende en selvangivelse, som skal omfatte skattepligtige indkomster for perioden, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og frem til ophøret af skattepligten. Hvis du ikke allerede har indsendt selvangivelsen for det seneste indkomstår, skal du også indsende selvangivelsen for det.

Selvangivelsen skal indsendes til den kommune, som du sidst har indsendt selvangivelse til. Det er ikke nødvendigvis den kommune, som du boede i inden fraflytningen.

Selvangivelsen skal indgives senest den 1. maj året efter det år, hvor skattepligten ophører, hvis du er omfattet af reglerne om den fortrykte selvangivelse, og ellers senest den 1. juli i året efter det år, hvor skattepligten ophører.

Den afsluttende selvangivelse skal udfyldes på samme måde, som du tidligere har udfyldt selvangivelser. Men du skal kun medregne de indtægter og udgifter, som du har erhvervet eller afholdt i løbet af perioden indtil skattepligtsophøret. Hvis du vælger, at din indkomst ikke skal helårsomregnes skal selvangivelsen også omfatte skattepligtige indkomster for perioden fra skattepligtens ophør og til udløbet af indkomståret, se afsnittet "Skatteberegning og årsopgørelse".

I visse tilfælde skal der dog ske en regulering af indtægter og fradrag. Den regulering foretages på baggrund af en periodisering af renteindtægter og/eller -udgifter, som både vedrører perioden lige inden og perioden lige efter fraflytningen. Det medfører, at du skal beskattes af den del af renteindtægten eller have fradrag for den del af renteudgiften, som vedrører den periode, hvor du var fuldt skattepligtig til Danmark, uanset om du har modtaget renteindtægten eller betalt renteudgiften før eller efter ophøret af den fulde skattepligt.

Særlige forhold ved ophør af skattepligt

Når din fulde skattepligt ophører, sker der ændringer, du bør være opmærksom på, i forhold til bl.a.:

Følgende regler gælder også, hvis du bevarer den fulde skattepligt til Danmark, men bliver skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale, se afsnittet om "Fuld skattepligt i både Danmark og et udland (dobbeltdomicil)".

Når din fulde skattepligt ophører, mister du retten til at fratrække indbetalinger til pensionsordninger i den skattepligtige indkomst, se dog afsnittet om "Grænsegængere".

Hvis du har en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepension, der administreres af din arbejdsgiver, og der er foretaget ekstraordinært store indbetalinger til ordningen de sidste 5 år (10 år for hovedaktionærer) forud for fraflytningen, kan der blive tale om forhøjelse af din skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor pensionsindbetalingerne er forhøjet. Det gælder dog kun i det omfang, indbetalingerne overstiger en vis procentdel, normalt 20 pct., af din samlede lønindtægt. Der ses bort fra forhøjelser, der er aftalt før 5-års perioden, eller forhøjelser, der følger af kollektive aftaler mv.

Hvis du har indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en ratepensionsordning i mindre end 10 år, kan der blive tale om en regulering (efterbeskatning) af tidligere års fradrag, hvis du stopper eller nedsætter indbetalingerne. Du kan få nærmere oplysning om reglerne hos skatteforvaltningen i din kommune.

Ved ophør af fuld skattepligt skal du som hovedregel beskattes af gevinster på aktier, andelsbeviser mv. i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på tidspunktet for ophøret af den fulde skattepligt. Tab kan kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der skal beskattes ved fraflytningen.

Du kan få udsættelse med betalingen af skatten på aktier mv. ved fraflytningen. Hvis du flytter til et land uden for EU eller Norden, kan udsættelsen dog kun ske mod en sikkerhedsstillelse. En anmodning om udsættelse skal sendes til København eller Frederiksberg Kommune eller til den regionale told- og skattemyndighed, der hvor du boede før fraflytningen.

Ved ophør af fuld skattepligt kan der blive tale om beskatning af gevinst på fordringer.

Beskatning sker i samme omfang, som hvis fordringerne mv. var afstået/indfriet på tidspunktet for ophør af skattepligten. Der kan gives udsættelse med betaling af skatten på fordringer mv. Reglerne forudsætter dog, at du har været fuldt eller begrænset skattepligtig i mindst 7 år inden for de sidste 10 år. 7-års perioden behøver ikke være sammenhængende.

Der gælder særlige regler om efterbeskatning af ikke anvendte indskud til investeringsfonde og indskud på etableringskonti, når fuld skattepligt ophører.

Ved ophør af skattepligten anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen. Det er en betingelse, at der er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten til (efter en dobbeltbeskatningsaftale), hvilket fx ikke er tilfældet med fast ejendom eller aktiver, der indgår i et fast driftssted. Et fast driftssted eller fast sted foreligger typisk, hvis virksomheden udøves gennem en filial, et kontor, et værksted eller lign. i arbejdslandet.

Skatteberegning og årsopgørelse

Hvis du flytter til udlandet midt på året, skal din indkomst omregnes således, at den svarer til et helt års indkomst. Det sker af hensyn til progressionsbeskatningen og dens beregning. Du kan imidlertid også vælge at blive beskattet af din faktiske indkomst for det pågældende år, dvs. at du skal medregne den indkomst fra udlandet, som du tjener efter din fraflytning.

Ophævelse af pensionsordning
Hvis du ophæver en skattebegunstiget pensionsordning i utide i forbindelse med fraflytning til udlandet, skal der betales en samlet afgift på normalt 60 pct. af ordningens værdi ved ophævelsen. Ved ophævelse i utide forstås ophævelse, der ikke skyldes en varigt nedsat funktionsevne, livstruende sygdom, død eller pensionering. Hvis du ophæver en indeksordning, og i visse andre tilfælde, er afgiften kun 40 pct. I praksis tilbageholder forsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet de 60 pct. henholdsvis 40 pct.
Frigivelse af dyrtidsindbetalinger
Hvis du har betalt til Dyrtidsfonden i perioden 1977-1979 kan du søge Lønmodtagernes Dyrtidsfond om frigivelse af dyrtidsindbetalinger fra perioden 1. september 1977 - 31. august 1979, hvis du på ansøgningstidspunktet ikke har til hensigt at tage bopæl i Danmark igen. I den forbindelse betragtes Grønland ikke som udland. Der skal betales en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der stammer fra overskud, der er blevet tilskrevet din konto i fonden første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen er afgiften på 25 pct.
Blanketter til selvangivelsen

På toldskat.dk kan du hente blanketter til hel eller delvis selvangivelse. Blanketterne ligger i søjlen "Borger" under "Blanketter". 

Hvis du er fuldt skattepligtig til Danmark, skal du bruge blanketten "Selvangivelsen", blanket nr. 04.048. Se afsnittene "Ophør af fuld skattepligt" og "Fortsat fuld Skattepligt

Hvis du er begrænset skattepligtig til Danmark, skal du bruge "Selvangivelse for begrænset skattepligtige", blanket nr. 04.009. Se i øvrigt afsnittet "Begrænset skattepligt".

Hvis du flytter til udlandet og har ejendom i Danmark, skal du udover selvangivelsen også udfylde blanketten "Ejendomsværdiskat vedr. danske ejendomme", blanket nr. 04.052.   

Hvis du er skattepligtig til Danmark men har udenlandsk indkomst, skal du udfylde "Selvangivelse for udenlandsk indkomst", blanket nr. 04.012

Det kan være nødvendigt at udfylde andre blanketter i specifikke situationer, men ovenstående er de mest almindelige. Du kan altid få yderligere råd og vejledning hos din regionale told- og skattemyndighed.

 

 

Fortsat fuld skattepligt
Hvis betingelserne for ophør af den fulde skattepligt ikke er til stede, beskattes du fortsat af din samlede indkomst og formue, hvad enten den stammer her fra landet eller fra udlandet.
Hvordan beskattes udenlandsk indkomst?

Hvis du har en udenlandsk indkomst, skal du udfylde en selvangivelse for udenlandsk indkomst. Blanketten har nr. 04.012, og du kan linke til den her eller finde den på www.toldskat.dk under "Blanketter" i søjlen "Borger".

Udenlandsk indkomst indgår fuldt ud i den skattepligtige indkomst, men der kan ved beregning af den danske skat gives skattenedsættelse, hvis indkomsten beskattes i udlandet, eller hvis der er tale om løn, der er erhvervet ved ophold uden for riget af mindst seks måneders varighed. Selve nedsættelsen kan ske efter: 

De tre regler er beskrevet herefter. I nogle tilfælde kan skattenedsættelse opnås efter flere af de nævnte regler. I så fald kan du vælge nedsættelse efter den regel, som giver det mest fordelagtige resultat for dig.

Fælles for de tre regler er, at skattenedsættelsen sker i forhold til den udenlandske nettoløn, dvs. det beløb udgifter og indtægter tilsammen udgør. Du skal dog på selve selvangivelsen opgive såvel indtægter som udgifter. De udgifter, der vedrører den udenlandske indkomst - fx erhvervsudgifter eller renteudgifter - skal ved beregningen af skattenedsættelsen henføres til den udenlandske indkomst. Der bliver således kun tale om skattenedsættelse, hvis den udenlandske nettoindkomst - opgjort efter danske regler - er positiv.

Denne beskatningsregel forudsætter, at du har betalt indkomstskat i udlandet af indkomst fra pågældende land. Det kan fx være udenlandsk lønindtægt under ophold i udlandet i mindre end 6 måneder, eller udbytteindtægter fra udlandet.

Ligningslovens § 33 har typisk betydning i tilfælde, hvor indkomsten er erhvervet i et land, hvormed Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsaftale. Også her gælder det, at indkomsten, der er beskattet i udlandet, skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Når din danske skat er beregnet, gives der et fradrag i skatten for den skat, du har betalt i udlandet af den udenlandske indkomst. Der gives dog ikke nedsættelse/fradrag med et større beløb end det, der er beregnet i dansk skat af den udenlandske løn 

Denne beskatningsregel omfatter løn, der er tjent i udlandet, og giver mulighed for en skattenedsættelse under visse betingelser:


6-månedersreglen betyder, at den udenlandske løn skal medregnes i den skattepligtige indkomst, der danner grundlag for den almindelige skatteberegning. Derefter gives nedsættelse med den del af den danske skat, som er beregnet af den udenlandske løn.

Der gives kun nedslag med halvdelen af det beløb, hvis Danmark har beskatningsretten til den udenlandske indkomst, fordi Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale har fået tildelt beskatningsretten, og lønnen derfor ikke beskattes i arbejdsstaten. Den situation kan opstå, hvis du arbejder for en dansk arbejdsgiver i et andet land mindre end 183 dage i et kalenderår fordi arbejdsperioden strækker sig over 2 kalenderår eller hvis arbejdet udføres i flere lande.

Du kan allerede ved forskudsregistreringen få fordel af nedslagsreglen, hvis du kan sandsynliggøre, at du skal være uden for riget i mindst 6 måneder.

Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en række lande - se bilag sidst i vejledningen. Dobbeltbeskatningsaftalerne fordeler beskatningsretten til de forskellige indkomstarter (løn, erhvervsindkomst, renter, udbytte mv.). Princippet er, at bopælslandet beskatter den samlede indkomst (hvad enten den kommer fra ind- eller udland) og giver skattenedslag for den indkomst, som det andet land (kildelandet) har beskatningsretten til.

Dobbeltbeskatningsaftalerne har to forskellige metoder til beregning af skattenedslaget. Skattenedslag efter en dobbeltbeskatningsaftale udgør enten:

Der er også forskelle i dobbeltbeskatningsaftalerne med hensyn til fordeling af beskatningsretten til de forskellige indkomstarter. Du kan få nærmere oplysning om de enkelte aftaler hos skatteforvaltningen i din kommune.

Opgørelse og beskatning af danske indkomster

Dine indkomster fra kilder i Danmark berettiger ikke til nedslag ved skatteberegningen. Indkomsterne opgøres efter de almindelige regler.

Hvis du efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale anses for hjemmehørende i en anden stat, kan du kun fratrække udgifter i Danmark, der vedrører indtægter, som Danmark kan beskatte efter dobbeltbeskatningsaftalen.

Du kan dog under visse nærmere betingelser opnå fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, se afsnittet "Grænsegængere".

I det følgende omtales nogle indkomstarter, som typisk har sammenhæng med et midlertidigt ophold i udlandet.

Udlejning af ejerbolig
Hvis du udlejer din ejerbolig, er du som hovedregel skattepligtig af lejeindtægten. Du har dog mulighed for at fradrage de udgifter, du har ved udlejningen. Reglerne er kortfattet beskrevet i pjecen "Udlejning af bolig", som kan ses her på www.toldskat.dk, eller fås hos den lokale skatteforvaltning samt på nogle biblioteker.
Studierejselegater

Legater og stipendier fra Danmark, der ydes til studieophold i udlandet, bliver normalt ikke beskattet i studielandet. Det følger bl.a. af de fleste dobbeltbeskatningsaftaler, Danmark har indgået med andre lande.

Der er skattefrihed for legater i det omfang, de svarer til de dokumenterede udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.

Der er ligeledes skattefrihed for legater til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet svarende til de dokumenterede udgifter eller efter visse standardsatser. For 2005 er satsen for kost og småfornødenheder 408 kr. pr. døgn. Satsen for logi er 175 kr.

Fuld skattepligt i både Danmark og et udland (dobbeltdomicil)
Hvis du fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark på grund af bevaret bopæl i landet, men samtidig bliver fuldt skattepligtig i et andet land, med hvem Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, skal der træffes afgørelse om i hvilket af landene, du skal anses for skattemæssigt hjemmehørende (du skal kunne dokumentere, at du er blevet fuldt skattepligtig til det andet land). De fleste dobbeltbeskatningsaftaler har bestemmelser, der giver retningslinier for afgørelse af spørgsmålet.

Hvis dobbeltbeskatningsaftalen fører til, at du skal anses for hjemmehørende i Danmark, er du fortsat skattepligtig af dine samlede indkomster, men du har mulighed for skattenedsættelse vedrørende den udenlandske indkomst.

Fører dobbeltbeskatningsaftalen derimod til, at du anses for hjemmehørende i det andet land, skal du kun selvangive de indkomster til Danmark, som Danmark efter aftalen har beskatningsretten til som kildeland. Den øvrige indkomst fra det land, hvor du er hjemmehørende, får dermed ikke betydning for størrelsen af den danske skat.
Begrænset skattepligt
Hvad betyder begrænset skattepligt?
Du beskattes i et vist omfang af din indkomst fra Danmark, selv om du ikke er fuldt skattepligtig i Danmark. Skattepligten er begrænset til visse indkomstarter fra kilder i Danmark.

Den begrænsede skattepligt omfatter:

Du kan kun fratrække udgifter i det omfang, de vedrører de nævnte indtægter. Begrænset skattepligtige kan dog, under visse særlige betingelser, opnå fradrag for andre udgifter, se afsnittet "Grænsegængere".

En begrænset skattepligtig person, der har lønindkomst fra Danmark, men som bor i udlandet og er gift, kan under visse omstændigheder få et særligt fradrag i sin skattepligtige indkomst. Fradraget udgør i 2005 37.600 kr. om året eller 1/12 af beløbet pr. påbegyndt kalendermåned med begrænset skattepligt.

Hvis du ophører med at være begrænset skattepligtig af indkomst ved erhvervsvirksomhed eller fast ejendom, som nævnt i pkt. 3. og pkt. 4., skal du indsende selvangivelse efter samme regler, som nævnt i afsnittet om "Afsluttende selvangivelse". Den korte selvangivelsesfrist, der nævnes der, gælder dog ikke, hvis du samtidig bliver fuldt skattepligtig.

Hvor meget betaler en begrænset skattepligtig person i indkomstskat?
Som begrænset skattepligtig betaler du statsskat, kommuneskat og eventuelt udbytteskat, renteskat eller royaltyskat. Du skal ikke betale kirkeskat.
Stats- og kommuneskat
Indkomstskatten til staten beregnes for år 2005 som:

Kommuneskatten for begrænset skattepligtige beregnes på grundlag af den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner og amtskommuner. Den udgør i 2005 32 pct., og den beregnes af den skattepligtige indkomst.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes arbejdsmarkedsbidrag ikke, se afsnittet "Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing".

Den samlede skattesats kan højst udgøre 59 pct. Begrænsningen gennemføres ved at topskatten nedsættes.

Hvis den begrænsede skattepligt omfatter lønindtægt, arbejdsløshedsunderstøttelse eller pension, gives der et personfradrag på 37.600 kr. ved beregningen af både stats- og kommuneskat. Du kan imidlertid ikke få et personfradrag, hvis den periode du er skattepligtig er kortere end et år.

Bestyrelseshonorarer og indkomst ved erhvervsvirksomhed, orlovsydelse eller fast ejendom giver ikke ret til personfradrag.

Grænsegængere

Er du begrænset skattepligtig og hjemmehørende i en anden stat, kan reglerne for grænsegængere give dig mulighed for at fradrage andre udgifter end dem, der relaterer sig til den indtægt, som du er begrænset skattepligtig af.

Disse særlige regler gælder for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og pensionister, som har mindst 75 pct. af deres samlede indkomst i Danmark. Den lokale skatteforvaltning kan give nærmere oplysninger om betingelserne for at blive omfattet af ordningen.

Hvis betingelserne for at blive omfattet af ordningen er opfyldt, kan du få fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som fx renteudgifter af fast ejendom og af privat karakter, A-kassebidrag og bidrag til pensionsordninger. Skatteberegningen bliver foretaget som for fuldt skattepligtige, og en gift grænsegænger kan få overført uudnyttet personfradrag og bundfradrag fra ægtefællen.

Hvis du ønsker at blive omfattet af ordningen, skal du meddele det, når du indsender den sædvanlige selvangivelse.

Hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark, så bliver din forskudsregistrering og opgørelsen af din skattepligtige indkomst opgjort i Grænsegængercenter SkatØresund. Du kan se mere på www.toldskat.dk

Skat af udbytte, renter og royalties

Du skal ikke betale almindelig statsskat og kommuneskat af aktieudbytte og ej heller af renter eller royalty. Udbytteindtægter beskattes i stedet med 28 pct. og renter og royalty beskattes med 30 pct.

Aktieudbytte bliver normalt beskattet med 28 pct. ved udbetalingen. I de fleste dobbeltbeskatningsaftaler har Danmark dog givet afkald på en del af eller hele denne skat. Denne del af udbytteskatten eller hele skatten kan du få tilbagebetalt ved brug af særlige blanketter, som fås hos de regionale told- og skattemyndigheder, eller hos Københavns og Frederiksberg Kommune. Blanketten skal sendes til told- skatteområde Nordsjælland-Bornholm, region Ballerup, se adresserne på www.toldskat.dk

Ved betaling af royalty til modtagere i udlandet skal der som udgangspunkt også fratrækkes 30 pct. skat. I de fleste dobbeltbeskatningsaftaler har Danmark dog givet afkald på en del af eller hele denne skat. I de fleste tilfælde vil der slet ikke blive trukket skat ved udbetalingen, eller der vil kun blive trukket skat med en procentsats, der er lavere end 30 pct., således at beskatningen er i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsaftalen.

Hvis der er fratrukket 30 pct. skat ved royaltybetalingen, selvom aftalen har bestemmelse om lavere beskatning, kan det overskydende beløb tilbagebetales. Ansøgning om det skal ske på en særlig blanket til told- skatteområde Nordsjælland-Bornholm, region Ballerup. 

For renter bliver der ikke fratrukket dansk skat ved rentetilskrivningen eller rentebetalingen. Den udenlandske rentemodtager skal selv skrive renteindtægten på selvangivelsen og indsende den, hvorefter skatten vil blive opkrævet. Ved skatteberegningen vil der blive taget hensyn til bestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftalerne om hel eller delvis bortfald af dansk skat.

Når Danmark har dobbeltbeskatningsaftale med bopælslandet

Hvis du er fuldt skattepligtig til et land, Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med, og begrænset skattepligtig til Danmark, er det muligt, at beløb, der ellers er undergivet begrænset skattepligt, alligevel ikke bliver beskattet i Danmark. Det gælder fx i nogle tilfælde pension, der ikke udbetales af offentlige myndigheder.

Skal der indgives selvangivelse?

Du skal fortsat indgive selvangivelse for begrænset skattepligtige indkomster til Danmark, og du kan også indgive forskudsopgørelse. Det gælder dog ikke for begrænset skattepligtige personer, som alene modtager indtægter fra kilder i Danmark i form af royalty og aktieudbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, eller indtægt ved arbejdsudleje. For disse indtægter skal der ikke indgives selvangivelse. Se afsnittet "Blanketter til selvangivelsen".

 

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal betale arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag). AM-bidraget er 8 pct. og SP-bidraget er 0 pct. i år 2005.

AM- og SP-bidraget følges stort set ad, dog skal der ikke indeholdes SP-bidrag for unge under 17 år og personer, der har nået folkepensionsalderen. Fritagelse for AM-bidrag medfører fritagelse for SP-bidrag.

Pligten til at betale AM- og SP-bidrag er knyttet til EU-regler og mellemfolkelige aftaler om social sikring. Ifølge reglerne, skal der ikke betales bidrag, hvis lønmodtageren efter disse regler er omfattet af arbejdslandets lovgivning om social sikring.

Hvis du arbejder i udlandet, skal du kun betale bidrag, hvis du er fuldt skattepligtig til Danmark og er omfattet af den sociale sikringslovgivning i Danmark. Hvis du arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal du betale bidrag, medmindre du er omfattet af arbejdslandets lovgivning om social sikring i forbindelse med EU-regler eller en mellemfolkelig aftale. 

I nogle tilfælde skal du betale AM-bidrag men ikke skat til Danmark. Typisk er det tilfældet, når opholdet i arbejdslandet - for en dansk arbejdsgiver - overstiger 183 dage men ikke 12 måneder. Det er den periode, i hvilken en lønmodtager normalt kan forblive under dansk social sikring. Se dog nedenfor om forbliven under dansk lovgivning og om social sikring, i forhold til perioder der overstiger 12 måneder.

Social Sikring

I det følgende afsnit beskrives EU-reglerne om social sikring og dernæst de aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med visse andre lande.

Arbejdstageren er som hovedregel omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet. Imidlertid forbliver arbejdstageren under dansk social sikring, hvis:

Det betyder, at en arbejdstager ikke kan forblive under dansk social sikring, hvis arbejdet udføres for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i beskæftigelseslandet.

Hvis du som arbejdstager er omfattet af dansk social sikring, skal du dokumentere det - over for arbejdslandets kompetente myndigheder. Det gør du ved at udfylde blanket E 101 DK, den kan du få hos den Sociale Sikringsstyrelse, som også skal attestere blanketten. Den Sociale Sikringsstyrelses adresse er: Landemærket 11, 1119 København K, tlf. 3395 5000. Se også deres hjemmeside www.dss.dk, hvor du kan finde blanket E101 DK.

Under udsendelsen til udlandet skal der betales bidrag til dansk arbejdsskadeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og ATP, og det gør arbejdsgiveren.

Ydelser fra de sociale sikringsordninger udbetales normalt direkte til den berettigede, men den udsendte kan modtage lægehjælp og sygehusbehandling i arbejdslandet på lige fod med landets egne borgere. Til brug herfor skal arbejdstageren medbringe et EU-sygesikringsbevis, det såkaldte "blå" sygesikringsbevis, som udstedes af social- og sundhedsforvaltningen i bopælskommunen.

Den udsendte arbejdstagers familiemedlemmer kan også være omfattet af dansk social sikring, hvis de ikke samtidig har arbejde i arbejdslandet. I forhold til dansk sygesikring betragtes ægtefælle samt børn under 18 år som familiemedlemmer.

Hvis udsendelsen forventes at vare i mere end ét år, har Den Sociale Sikringsstyrelse mulighed for at indgå aftaler med kompetente institutioner i andre lande, hvorefter arbejdstager og familiemedlemmer kan forblive omfattet af de danske regler om social sikring i op til tre år.

Skulle det ske, at en udsendelse, der oprindeligt var forventet at have en varighed på under et år, af uforudsete årsager varer mere end et år, anbefaler vi ligeledes, at du retter henvendelse til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Ved udstationering til et andet nordisk land gælder der en række supplerende regler for personer, der ikke er omfattet af EØS-reglerne. Det er personer, som ikke er statsborgere i et land, hvor EØS-aftalen gælder. For disse personer gælder den nordiske konvention om social sikring, hvor tredielandsborgere med bopæl i et nordisk land er omfattet.

Hvis du arbejder uden for EU, EØS-landene og Schweiz, er du som arbejdstager normalt ikke omfattet af dansk social sikring.

Danmark har dog indgået aftale med en række lande, som giver udstationerede arbejdstagere mulighed for at forblive under dansk social sikring. Det drejer sig om følgende lande: Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, Montenegro, New Zealand, Québec, Pakistan, Serbien og Tyrkiet.

Hovedreglen i aftalerne er, at arbejdstageren er omfattet af dansk lovgivning om social sikring i en nærmere fastsat periode.

Der er ikke mulighed for at modtage sygesikringsydelser betalt af Danmark under ophold i arbejdslandet. Arbejdstageren bør derfor optages i sygesikringssystemet i arbejdslandet og betale bidrag hertil, se Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside www.dss.dk for flere detaljer.

AM-bidraget indeholdes af den danske arbejdsgiver ved lønudbetalingerne.

Udgangspunktet er, at arbejdstageren, der er beskæftiget i et land, hvormed Danmark har indgået mellemfolkelig aftale, er omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning om social sikring.

Spørgsmål vedrørende social sikring i forbindelse med arbejde i et andet EU-land, et EØS-land eller et land, hvormed Danmark har indgået aftale om social sikring, rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Spørgsmål vedrørende fritagelse for AM-bidrag rettes til den regionale told- og skattemyndighed.

Lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med

Samtlige aftaler kan ses på skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk

Argentina
Armenien
Australien
Bangladesh
Belgien
Brasilien
Bulgarien
Canada
Cypern
Egypten
Estland
Filippinerne
Finland
Frankrig
Færøerne
Georgien
Grækenland
Grønland
Holland
Hviderusland
Indien
Indonesien
Irland
Island
Israel
Italien

Jamaica
Japan
Jugoslavien
Kenya
Kina
Kirgisistan
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Makedonien
Malaysia
Malta
Marokko
Mexico
Moldavien
New Zealand
Norge
Pakistan
Polen
Portugal
Rumænien
Rusland
Schweiz
Serbien-Montenegro

Singapore
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sri Lanka
Storbritannien
Sverige
Sydafrika
Sydkorea
Tadzhikistan
Tanzania
Thailand
Tjekkiet
Trinidad og Tobago
Tunesien
Tyrkiet
Tyskland
Uganda
Ukraine
Ungarn
USA
Venezuela
Vietnam
Zambia
Østrig