Skatten - når du flytter til udlandet
Dato for offentliggørelse
20 May 2008 07:44
Serienummer
P nr. 22
Resumé
Pjecen henvender sig til personer, der overvejer at flytte til udlandet i en kortere eller længere periode. Den omhandler de mest almindelige skatteregler af relevans for denne situation.
Hvad er nyt?
Pjecen er opdateret med satser og regler gældende fra 2008.
ISBN-nummer
978-87-7059-392-2
Indledning

Hvis du overvejer at flytte til udlandet eller blive udstationeret, vil det ofte rejse en række spørgsmål om din skat. Blandt andet, om du fortsat har fuld skattepligt til Danmark, og om flytningen vil få andre betydninger for din skat. Hvis du fortsat har pligt til at betale fuld skat, vil du sikkert også have spørgsmål om, hvordan din indkomst så skal beskattes.

Pjecen her forsøger at give et svar på disse spørgsmål.

Sidder du alligevel tilbage med spørgsmål, har vi flere pjecer om emnet. Vil du vide mere om reglerne ved at flytte til eller blive udstationeret i udlandet, kan du fx læse pjecen Skatten - ved arbejde i udlandet. Har du brug for personlig vejledning, kan du også henvende dig til et skattecenter og få uddybende oplysninger.

Du kan finde alle SKATs pjecer og vejledninger her på skat.dk. Nogle af dem kan du også få i trykt form hos kommunen og på nogle biblioteker.
De angivne satser og beløb gælder, hvor intet andet er anført, for år 2008. En del af beløbene bliver reguleret hvert år.

 

Skattepligt til Danmark

Når du betaler skat til Danmark, sker det efter reglerne om enten fuld skattepligt eller begrænset skattepligt.

Hvad betyder fuld skattepligt?
Fuld skattepligt betyder, at du skal betale skat af hele din indkomst. Hvis du har indtægter fra udlandet, skal du også betale skat af dem i Danmark. Men den skat, du skal betale, vil ofte være mere lempelig, da du samtidig betaler skat i udlandet.

Hvem er fuldt skattepligtig?
Du skal betale skat af hele din indkomst, hvis du:

Hvad betyder begrænset skattepligt?
Ved begrænset skattepligt skal du betale skat af bestemte indkomster fra kilder her i landet. Det kan du læse mere om i afsnittet Begrænset skattepligt

 

Ophør af fuld skattepligt
Hvordan ophører den fulde skattepligt?

Den fulde skattepligt kan ikke ophøre, før du opgiver din bopæl i Danmark. Hvis du rejser ud af landet, men bevarer din danske bopæl, er du stadig fuldt skattepligtig her. Det har altså ingen indflydelse på din skattepligt, hvis du fx framelder dig på folkeregisteret, men bevarer din bolig.

Under normale omstændigheder regnes du for at have opgivet din bopæl, når du sælger den eller udlejer den, så lejemålet ikke kan opsiges i mindst tre år fra din side. Hvis du bor i lejebolig, gælder samme regler - at du skal sige boligen op eller fremleje den i mindst tre år uopsigeligt fra din side.
Flytter du til udlandet, skal du udfylde blanket 04. 029.

Der gælder særlige regler for diplomater, ansatte ved stat, regioner og kommuner samt for ansatte af og ved EU og for søfolk.

Vil du vide mere om skattereglerne i forbindelse med udrejse til Grønland, så læs mere i Vejledning for tilflyttere til Grønland, der udgives af Grønlands Hjemmestyre (Grønlands Repræsentation, Strandgade 91, postboks 2151, DK-1016 København K, tlf.: 32 83 38 00, fax: 32 83 38 01).

 

Hvad medfører ophør af fuld skattepligt?

Ophør af den fulde skattepligt til Danmark betyder, at du ikke længere er skattepligtig her i landet af alle dine indtægter. Hvis du fortsat har indtægter fra kilder her i landet, kan du blive begrænset skattepligtig af dem til Danmark.

 

Afsluttende selvangivelse

Når din fulde skattepligt ophører, skal du indsende en selvangivelse. Den skal indeholde dine skattepligtige indkomster for perioden, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og frem til ophøret af din fulde skattepligt. Selvangivelsen skal du indsende til SKAT.

Fristen for indsendelse af denne selvangivelse, følger de sædvanlige frister. Det vil sige, at de fleste skal indsende selvangivelsen inden 1. maj, mens du, hvis du modtager en udvidet selvangivelse, skal indsende den inden 1. juli.

Den afsluttende selvangivelse skal du udfylde på samme måde, som du tidligere har udfyldt selvangivelser. Men du skal kun medregne de indtægter og udgifter, du har haft i løbet af perioden indtil skattepligtsophøret. Det kan du læse mere om i afsnittet Særlige forhold ved ophør af skattepligt.

Vælger du at blive beskattet af din faktiske indkomst for det pågældende år, skal du dog også selvangive din skattepligtige indkomst for perioden fra skattepligtens ophør og til udløbet af indkomståret. Indtægterne skal du specificere, så SKAT kan danne en korrekt årsopgørelse. Læs mere i afsnittet Skatteberegning og årsopgørelse.

Regulering af indtægter og fradrag
I visse tilfælde skal der ske en regulering af indtægter og fradrag. Reguleringen foregår på baggrund af en periodisering af renteindtægter og/eller -udgifter, som vedrører perioden lige inden og lige efter fraflytningen. Periodiseringen betyder, at du skal beskattes af den del af renteindtægten eller have fradrag for den del af renteudgiften, der er påløbet i den periode, hvor du var fuldt skattepligtig til Danmark, uanset om du har modtaget renteindtægten eller betalt renteudgiften før eller efter, din fulde skattepligt er ophørt.

 

Særlige forhold ved ophør af skattepligt

Når din fulde skattepligt ophører, sker der ændringer, du bør være opmærksom på. Blandt andet i forhold til:

Reglerne gælder også, hvis du bevarer den fulde skattepligt til Danmark, men hører skattemæssigt hjemme i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale. Læs mere i afsnittet Fuld skattepligt i både Danmark og et udland (dobbeltdomicil).

Indbetaling til pensionsordning
Når din fulde skattepligt ophører, mister du retten til at trække indbetalinger til pensionsordninger fra din skattepligtige indkomst. Der gælder dog særlige regler for grænsegængere, som du kan læse i afsnittet Grænsegængere.

Hvis du har en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepension, der administreres af din arbejdsgiver, og der er foretaget ekstraordinært store indbetalinger til ordningen de sidste fem år (ti år for hovedaktionærer) forud for fraflytningen, kan din skattepligtige indkomst blive forhøjet for det eller de indkomstår, hvor pensionsindbetalingerne er sat op. Det gælder dog kun, når indbetalingerne overstiger en vis procentdel (normalt 20 procent) af din samlede lønindtægt. Forhøjelser, der er aftalt før femårsperioden, eller forhøjelser, der fx sker som følge af en kollektiv aftale, ses der også bort fra.

Hvis du har indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en ratepensionsordning i mindre end ti år, kan du få en regulering (efterbeskatning) af tidligere års fradrag, hvis du stopper eller nedsætter indbetalingerne. Du kan få nærmere oplysning om reglerne hos et skattecenter.

Aktier
Når din fulde skattepligt ophører, bliver du som hovedregel beskattet af gevinster på aktier, andelsbeviser og lignende, som om aktierne var afstået på tidspunktet for ophøret af den fulde skattepligt. Tab kan kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der skal beskattes ved fraflytningen.

Når du flytter til udlandet, kan du få udsættelse med betalingen af skatten på blandt andet aktier. Hvis du flytter til et land uden for EU eller Norden, kan udsættelsen dog kun ske, hvis du stiller sikkerhed. Anmodningen om udsættelse skal du sende til skattecentret i det område, hvor du boede før fraflytningen.

Kursgevinster og -tab i øvrigt
Ved ophør af fuld skattepligt kan du blive beskattet af din gevinst på fordringer.

Beskatningen sker, som om fordringerne var afstået eller indfriet på tidspunktet for ophør af skattepligten. Du kan få udsættelse med betaling af skatten på fordringer. Reglerne forudsætter dog, at du har været fuldt eller begrænset skattepligtig i mindst syv år inden for de sidste ti år. Syvårsperioden behøver ikke at være sammenhængende.

Etableringskonti
Der gælder særlige regler om efterbeskatning af indskud på etableringskonti, når fuld skattepligt ophører. Læs mere i pjecen Etableringskontoordningen.

Aktiver berettiget til af- og nedskrivning
Ved ophør af skattepligten anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet - dog højst med et beløb, der svarer til anskaffelsessummen. Det gælder kun aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten til (efter en dobbeltbeskatningsaftale). Danmark vil typisk bevare beskatningsretten til fast ejendom, der ligger her i landet, samt indkomst fra et fast driftssted her i landet. Et fast driftssted er typisk en filial, et kontor, et værksted eller lignende her i landet.

 

Skatteberegning og årsopgørelse

Hvis du flytter til udlandet midt på året (og din skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører), skal din indkomst omregnes, så den svarer til et helt års indkomst. Det sker af hensyn til skatteberegningen. Du kommer stadig kun til at betale skat af din indtægt i den periode, hvor du er fuldt skattepligtig til Danmark. Helårsindtægten bruges til at beregne skatteprocenterne.

Du kan imidlertid også vælge at blive beskattet af din faktiske indkomst for det pågældende år. Det vil sige, at du skal selvangive den indkomst fra Danmark og udlandet, som du tjener efter din fraflytning (ophør af skattepligt).

Når du selvangiver, skal du specificere følgende indtægter/fradrag for perioden efter ophør af fuld skattepligt:

Eksempel:
Du flytter den 30. juni i et givent indkomstår til udlandet. I perioden 1. juli - 31. december har du følgende indkomst, som du skal selvangive:

 

Ophævelse af pensionsordning

Hvis du ophæver en skattebegunstiget pensionsordning i utide i forbindelse med fraflytning til udlandet, skal du betale en samlet afgift på normalt 60 procent af ordningens værdi ved ophævelsen. Ved ophævelse i utide forstås en ophævelse, der ikke skyldes en varigt nedsat funktionsevne, livstruende sygdom, død eller pensionering. Hvis du ophæver en indeksordning, er afgiften kun 40 procent. I praksis sker der det, at forsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet tilbageholder de 60 eller 40 procent, du skal betale.

 

Frigivelse af dyrtidsindbetalinger

Hvis du har betalt til Dyrtidsfonden i perioden 1977-1979 kan du søge Lønmodtagernes Dyrtidsfond om frigivelse af dyrtidsindbetalinger fra perioden 1. september 1977 - 31. august 1979, hvis du på ansøgningstidspunktet ikke har til hensigt at tage bopæl i Danmark igen. I den forbindelse bliver Grønland ikke betragtet som udland. Af den del af udbetalingen, der stammer fra overskud, der er blevet tilskrevet din konto i fonden første gang for perioden efter 31. december 1979, skal du betale en afgift på 40 procent. Af den øvrige del af udbetalingen er afgiften på 25 procent.

 

Blanketter til selvangivelsen

Under Blanketter kan du hente de blanketter, du skal bruge til en hel eller delvis selvangivelse.

Fuld skattepligt
Hvis du er fuldt skattepligtig til Danmark, skal du bruge blanket 04.003 (Selvangivelse). Har du brug for hjælp til at udfylde selvangivelsen, så se afsnittene Ophør af fuld skattepligt og Fortsat fuld skattepligt.

Begrænset skattepligt
Hvis du er begrænset skattepligtig til Danmark, skal du bruge blanket 04.009 (Selvangivelse for begrænset skattepligtige). Har du brug for hjælp til at udfylde selvangivelsen, så se afsnittet Begrænset skattepligt.

Ejendomsværdiskat vedrørende danske ejendomme
Hvis du flytter til udlandet og har ejendom i Danmark, skal du ud over selvangivelsen også udfylde blanket 04.052 (Ejendomsværdiskat vedrørende danske ejendomme).

Selvangivelse for udelandsk indkomst
Hvis du er skattepligtig til Danmark, men har udenlandsk indkomst, skal du udfylde blanket 04.012 (Selvangivelse for udenlandsk indkomst) eller, hvis du har udenlandsk virksomhedsindkomst, blanket 04.011 (Selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst).

Du kan være i en specifik situation, der kræver, at du også udfylder andre blanketter. Det får du yderligere råd og vejledning om hos SKAT.

 

Fortsat fuld skattepligt

Hvis betingelserne for ophør af den fulde skattepligt ikke er til stede, beskattes du fortsat af din samlede indkomst og formue, hvad enten den stammer her fra landet eller fra udlandet.

 

Hvordan beskattes udenlandsk indkomst?

Hvis du har en udenlandsk indkomst, skal du udfylde en selvangivelse for udenlandsk indkomst, blanket 04.012. Har du udenlandsk virksomhedsindkomst, skal du udfylde blanket 04.011.

Udenlandsk indkomst indgår fuldt ud i den skattepligtige indkomst, men du kan få nedsættelse af den danske skat, hvis indkomsten beskattes i udlandet, eller hvis der er tale om løn, du har tjent ved ophold uden for riget af mindst seks måneders varighed. Selve nedsættelsen kan ske efter:

De tre regler er beskrevet i de efterfølgende afsnit. I nogle tilfælde kan du opnå skattenedsættelse efter flere af reglerne. I så fald kan du vælge nedsættelse efter den regel, der giver dig det mest fordelagtige resultat.

Fælles for de tre regler er, at skattenedsættelsen sker i forhold til den udenlandske nettoløn, dvs. det beløb, som udgifter og indtægter tilsammen udgør. Du skal dog på selve selvangivelsen opgive både indtægter og udgifter. De udgifter, der vedrører den udenlandske indkomst - fx erhvervsudgifter eller renteudgifter - skal ved beregningen af skattenedsættelsen regnes med som udenlandsk indkomst. Du kan derfor kun få skattenedsættelse, hvis din udenlandske nettoindkomst - opgjort efter danske regler - er positiv.

1. Ligningslovens § 33
Denne beskatningsregel forudsætter, at du har betalt indkomstskat i udlandet af din indkomst fra det pågældende land. Det kan for eksempel være udenlandsk lønindtægt fra ophold i udlandet af mindre end seks måneders varighed eller udbytteindtægter fra udlandet.

Ligningslovens § 33 gælder typisk, når indkomsten er erhvervet i et land, Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsaftale med. Også her gælder det, at indkomsten, der er beskattet i udlandet, skal medregnes i den skattepligtige indkomst i Danmark.

Når din danske skat er beregnet, får du et fradrag i skatten for den skat, du allerede har betalt i udlandet af den udenlandske indkomst. Du får dog ikke nedsættelse/fradrag med et større beløb end det, der er beregnet i dansk skat af den udenlandske løn.

2. Ligningslovens § 33A, stk. 1 (6-månedersreglen)
Denne beskatningsregel omfatter løn, du har tjent i udlandet, og giver mulighed for skattenedsættelse under visse betingelser:

6-månedersreglen betyder, at den udenlandske løn skal medregnes i den skattepligtige indkomst, der danner grundlag for den almindelige skatteberegning. Derefter får du nedsættelse med den del af den danske skat, som er beregnet af den udenlandske løn.

Hvis Danmark har beskatningsretten til den udenlandske indkomst, får du kun nedslag med halvdelen af beløbet. Det er fordi, Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale har fået tildelt beskatningsretten, og lønnen derfor ikke beskattes i arbejdsstaten. Den situation kan opstå, hvis du for eksempel arbejder for en dansk arbejdsgiver i et andet land i mindre end 183 dage i et kalenderår, fordi arbejdsperioden strækker sig over to kalenderår, eller hvis arbejdet udføres i flere lande.

Du kan allerede ved forskudsregistreringen få fordel af nedslagsreglen, hvis du kan sandsynliggøre, at du skal være uden for riget i mindst seks måneder.

3. Dobbeltbeskatningsaftale
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en række lande. Hvilke, kan du se i bilaget sidst i vejledningen.

Dobbeltbeskatningsaftalerne fordeler beskatningsretten til de forskellige indkomstarter (bl.a. løn, erhvervsindkomst, renter og udbytte). Princippet er, at bopælslandet beskatter den samlede indkomst (hvad enten den kommer fra ind- eller udland) og giver skattenedslag for den indkomst, som det andet land (kildelandet) har beskatningsretten til.

Dobbeltbeskatningsaftalerne har to forskellige metoder til beregning af skattenedslaget. Skattenedslag efter en dobbeltbeskatningsaftale udgør enten:

eller:

Der er også forskelle i dobbeltbeskatningsaftalerne med hensyn til fordeling af beskatningsretten til de forskellige indkomstarter. Du kan få nærmere oplysning om de enkelte aftaler hos et skattecenter.

 

Opgørelse og beskatning af danske indkomster

Dine indkomster fra kilder i Danmark berettiger ikke til nedslag ved skatteberegningen. Indkomsterne opgøres efter de almindelige regler.

Hvis du efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale anses for hjemmehørende i en anden stat, kan du kun fratrække udgifter i Danmark, der vedrører indtægter, som Danmark kan beskatte efter dobbeltbeskatningsaftalen.

Du kan dog under visse nærmere betingelser opnå fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, se afsnittet Grænsegængere.

I det følgende omtales nogle indkomstarter, som typisk har sammenhæng med et midlertidigt ophold i udlandet.

 

Udlejning af ejerbolig

Hvis du udlejer din ejerbolig, er du som hovedregel skattepligtig af lejeindtægten. Du har dog mulighed for at fradrage de udgifter, du har ved udlejningen. Reglerne kan du læse mere om i pjecen Udlejning af bolig. Pjecen kan du også finde hos skattecentrene og på nogle biblioteker.

 

Studierejselegater

Legater og stipendier fra Danmark, som ydes til studieophold i udlandet, bliver normalt ikke beskattet i studielandet, hvis Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.

Der er skattefrihed for legater i det omfang, de svarer til de dokumenterede rejseudgifter mellem Danmark og studiestedet.

Der er ligeledes skattefrihed for legater til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet svarende til de dokumenterede udgifter eller efter visse standardsatser. For 2008 er satsen for kost og småfornødenheder 429 kr. pr. døgn. Satsen for logi er 184 kr.

 

Fuld skattepligt i både Danmark og et udland (dobbeltdomicil)

Hvis du fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, fordi du har bevaret din bopæl i landet, men samtidig bliver fuldt skattepligtig i et andet land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, skal der træffes afgørelse om, i hvilket af landene du skal anses for skattemæssigt hjemmehørende (her er det vigtigt, at du kan dokumentere, at du er blevet fuldt skattepligtig til det andet land). De fleste dobbeltbeskatningsaftaler har bestemmelser, der giver retningslinjer for, hvordan spørgsmålet bliver afgjort.

Hvis dobbeltbeskatningsaftalen fører til, at du skal anses for hjemmehørende i Danmark, er du fortsat skattepligtig af dine samlede indkomster, men du har mulighed for skattenedsættelse af den udenlandske indkomst.

Fører dobbeltbeskatningsaftalen derimod til, at du anses for hjemmehørende i det andet land, skal du kun selvangive de indkomster til Danmark, som Danmark efter aftalen har beskatningsretten til som kildeland. Den øvrige indkomst fra det land, hvor du er hjemmehørende, får altså ikke betydning for størrelsen af den danske skat.

 

Begrænset skattepligt
Hvad betyder begrænset skattepligt?

Du beskattes i et vist omfang af din danske indkomst, selv om du ikke er fuldt skattepligtig i Danmark. Skattepligten er begrænset til visse indkomstarter fra kilder i Danmark.

Du er blandt andet begrænset skattepligtig, hvis du har:

Du kan kun fratrække udgifter i det omfang, de vedrører de nævnte indtægter. Begrænset skattepligtige kan dog, under visse særlige betingelser, opnå fradrag for andre udgifter. Se afsnittet Grænsegængere.

Har du lønindkomst fra Danmark, men bor du i udlandet og er gift, kan du under visse omstændigheder få et særligt fradrag i din skattepligtige indkomst. Fradraget udgør i 2008 41.000 kr. om året eller 1/12 af beløbet pr. påbegyndt kalendermåned med begrænset skattepligt.

Ophører du med at være begrænset skattepligtig af indkomst ved erhvervsvirksomhed eller fast ejendom, som nævnt ovenfor, skal du indsende selvangivelse efter samme regler som i afsnittet om Afsluttende selvangivelse. Den korte selvangivelsesfrist, som afsnittet angiver, gælder dog ikke, hvis du samtidig bliver fuldt skattepligtig.

 

Hvor meget betaler en begrænset skattepligtig person i indkomstskat?

Som begrænset skattepligtig betaler du statsskat og eventuelt udbytteskat eller royaltyskat. Du skal ikke betale kirkeskat.

 

Stats- og kommuneskat

Indkomstskatten til staten beregnes for år 2008 som:

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes arbejdsmarkedsbidrag ikke. Det kan du læse mere om i afsnittet Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing.

Den samlede skattesats kan højst udgøre 59 procent. Begrænsningen bliver gennemført ved at nedsætte topskatten.

Hvis den begrænsede skattepligt omfatter lønindtægt, arbejdsløshedsunderstøttelse eller pension, får du, hvis indkomstansættelsen omfatter en periode på et helt år, et personfradrag på 41.000 kr. ved beregningen af indkomstskatten til staten. Hvis indkomstansættelsen omfatter en periode på mindre end et år, kan du vælge at få et personfradrag. Hvis du vælger at få et personfradrag, omregnes din indkomst, så beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster, og skatteberegningen foretages på baggrund heraf. Den beregnede skat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Bestyrelseshonorarer og indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, orlovsydelse eller fast ejendom giver ikke ret til personfradrag.

 

Grænsegængere

Begrænset skattepligtig
Er du begrænset skattepligtig og hjemmehørende i en anden stat, kan reglerne for grænsegængere give dig mulighed for at fradrage andre udgifter end dem, der relaterer sig til den indtægt, du er begrænset skattepligtig af.

Disse særlige regler gælder for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og pensionister, som har mindst 75 procent af deres samlede indkomst i Danmark. Hos skattecentrene kan du få nærmere oplysninger om betingelserne for at blive omfattet af ordningen.

Hvis betingelserne for at blive omfattet af ordningen er opfyldt, kan du få fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som fx renteudgifter af fast ejendom og af privat karakter, A-kassebidrag og bidrag til pensionsordninger. Skatteberegningen bliver foretaget som for fuldt skattepligtige, og en gift grænsegænger kan få overført uudnyttet personfradrag og bundfradrag fra ægtefællen.

Hvis du ønsker at blive omfattet af ordningen, skal du meddele det, når du indsender den sædvanlige selvangivelse.

Sverige
Hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark, bliver din forskudsregistrering og opgørelsen af din skattepligtige indkomst opgjort i Grænsegængercenter SkatØresund.

 

Skat af udbytte, renter og royalties

Du skal ikke betale almindelig statsskat af aktieudbytte eller royalty. Udbytteindtægter beskattes i stedet med 28 procent og royalty med 30 procent.

Aktieudbytte
Aktieudbytte bliver normalt beskattet med 28 procent ved udbetalingen. I de fleste dobbeltbeskatningsaftaler har Danmark dog givet afkald på en del af eller hele denne skat. Denne del af udbytteskatten eller hele skatten kan du få tilbagebetalt ved brug af særlige blanketter, som du kan hente under Blanketter. Blanketten skal sendes til Udbytteskat, Postboks 59, 2750 Ballerup.

Royalties
Ved betaling af royalty til modtagere i udlandet skal der som udgangspunkt også fratrækkes 30 procent skat. I de fleste dobbeltbeskatningsaftaler har Danmark dog givet afkald på en del af eller hele denne skat. I de fleste tilfælde vil der slet ikke blive trukket skat ved udbetalingen, eller der vil kun blive trukket skat med en procentsats, der er lavere end 30 procent, så beskatningen er i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsaftalen.

Hvis der er fratrukket 30 procent skat ved royaltybetalingen, selvom aftalen har bestemmelse om lavere beskatning, kan du få det overskydende beløb tilbagebetalt. Ansøgning skal ske på en særlig blanket, du henter under Blanketter og sender til Udbytteskat, Postboks 59, 2750 Ballerup.

 

Når Danmark har dobbeltbeskatningsaftale med bopælslandet

Hvis du er fuldt skattepligtig til et land, Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med, og begrænset skattepligtig til Danmark, er det muligt, at beløb, der ellers er undergivet begrænset skattepligt, alligevel ikke bliver beskattet i Danmark. Det gælder fx i nogle tilfælde pension, der ikke udbetales af offentlige myndigheder.

 

Skal der indgives selvangivelse?

Du skal fortsat indgive selvangivelse for begrænset skattepligtige indkomster til Danmark, og du kan også indgive forskudsopgørelse. Det gælder dog ikke for begrænset skattepligtige personer, som alene modtager indtægter fra kilder i Danmark i form af royalty og aktieudbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, eller indtægt ved arbejdsudleje. For disse indtægter skal der ikke indgives selvangivelse. Se afsnittet Blanketter til selvangivelsen.

 

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal betale arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag). AM-bidraget er 8 procent og SP-bidraget er 0 procent i år 2008.

Bidragene følges stort set ad, så betaler du AM-bidrag, betaler du typisk også SP-bidrag. Dog er unge under 17 år og personer, der har nået folkepensionsalderen, fritaget for at betale SP-bidrag. Fritagelse for AM-bidrag medfører også automatisk fritagelse for SP-bidrag.

Pligten til at betale AM- og SP-bidrag er knyttet til EU-regler og mellemfolkelige aftaler om social sikring. Ifølge disse regler skal du ikke betale bidrag, hvis du er omfattet af arbejdslandets lovgivning om social sikring.

Hvis du arbejder i udlandet, skal du kun betale bidrag, hvis du er fuldt skattepligtig til Danmark og omfattet af den sociale sikringslovgivning i Danmark. Hvis du arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, skal du betale bidrag, medmindre du er omfattet af arbejdslandets lovgivning om social sikring i forbindelse med EU-regler eller en mellemfolkelig aftale.

I nogle tilfælde skal du betale AM-bidrag, men ikke skat til Danmark. Typisk er det tilfældet, når opholdet i arbejdslandet - for en dansk arbejdsgiver - overstiger 183 dage, men ikke 12 måneder. Det er i den periode, du normalt kan forblive under dansk social sikring. I de efterfølgende afsnit kan du også læse om dansk lovgivning og social sikring i perioder, der varer længere end 12 måneder.

 

Social Sikring

I det følgende afsnit kan du læse om EU-reglerne om social sikring og om de aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med visse andre lande.

1. Arbejde i EU og EØS-lande (Norge, Liechtenstein og Island) samt Schweiz
Du er som hovedregel omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet. Imidlertid forbliver du under dansk social sikring, hvis:

Det betyder, at du ikke kan forblive under dansk social sikring, hvis du udfører arbejde for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i beskæftigelseslandet.

Hvis du som arbejdstager er omfattet af dansk social sikring, skal du dokumentere det over for arbejdslandets kompetente myndigheder. Det gør du ved at udfylde blanket A1, som du får hos Pensionsstyrelsen, der også skal attestere blanketten. Download blanketten og læs mere om reglerne for social sikring på Pensionsstyrelsens hjemmeside. 

Under udsendelsen til udlandet skal der betales bidrag til dansk arbejdsskadeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og ATP. Det gør din arbejdsgiver.

Ydelser fra de sociale sikringsordninger udbetales normalt direkte til den udsendte. Du kan modtage lægehjælp og sygehusbehandling i arbejdslandet på lige fod med landets egne borgere. Det kræver, at du medbringer et EU-sygesikringsbevis, det såkaldte "blå" sygesikringsbevis, som udstedes af social- og sundhedsforvaltningen i din bopælskommune.

Dine familiemedlemmer kan også være omfattet af dansk social sikring, hvis de ikke samtidig har arbejde i arbejdslandet. I forhold til dansk sygesikring betragtes din ægtefælle samt børn under 18 år som familiemedlemmer.

Hvis din udsendelse forventes at vare i mere end ét år, har Pensionsstyrelsen mulighed for at indgå aftaler med kompetente institutioner i andre lande, så du og dine familiemedlemmer kan forblive omfattet af de danske regler om social sikring i op til tre år.

Skulle det ske, at en udsendelse, der oprindeligt var forventet at have en varighed på under et år, af uforudsete årsager varer mere end et år, anbefaler vi ligeledes, at du retter henvendelse til Pensionsstyrelsen.

Ved udstationering til et andet nordisk land gælder der en række supplerende regler for personer, der ikke er omfattet af EØS-reglerne. Det er personer, som ikke er statsborgere i et land, hvor EØS-aftalen gælder. For disse personer gælder den nordiske konvention om social sikring, hvor tredjelandsborgere med bopæl i et nordisk land er omfattet.

2. Arbejde i andre lande
Hvis du arbejder uden for EU, EØS-landene og Schweiz, er du som arbejdstager normalt ikke omfattet af dansk social sikring.

Danmark har dog indgået aftale med en række lande, som giver udstationerede arbejdstagere mulighed for at forblive under dansk social sikring. Det drejer sig om følgende lande: Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, Montenegro, New Zealand, Québec, Pakistan, Serbien og Tyrkiet.

Hovedreglen i aftalerne er, at du er omfattet af dansk lovgivning om social sikring i en nærmere fastsat periode.

Du har ikke mulighed for at modtage sygesikringsydelser betalt af Danmark under ophold i arbejdslandet. Derfor bør du optages i sygesikringssystemet i arbejdslandet og betale bidrag hertil. Det kan du læse mere om hos Pensionsstyrelsen.

Fritagelse for AM-bidrag
AM-bidraget indeholdes af den danske arbejdsgiver ved lønudbetalingerne.

Udgangspunktet er, at du, når du er beskæftiget i et land, Danmark har indgået mellemfolkelig aftale med, er omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning om social sikring.

Har du spørgsmål vedrørende social sikring i forbindelse med arbejde i et andet EU-land, et EØS-land eller et land, Danmark har indgået aftale med om social sikring, skal du henvende dig hos Pensionsstyrelsen.

Spørgsmål vedrørende fritagelse for AM-bidrag rettes til SKAT.

 

Lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med

Samtlige aftaler kan du se på Skatteministeriets hjemmeside

Argentina
Armenien
Australien
Bangladesh
Belgien
Brasilien
Bulgarien
Canada
Chile
Cypern
Egypten
Estland
Filippinerne
Finland
Frankrig
Færøerne
Georgien
Grækenland
Grønland
Hviderusland
Hongkong
Indien
Indonesien
Irland
Island
Israel

Italien
Jamaica
Japan
Kenya
Kina
Kirgisistan
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Makedonien
Malaysia
Malta
Marokko
Mexico
Nederlandene
New Zealand
Norge
Pakistan
Polen
Portugal
Rumænien
Rusland
Schweiz
Serbien-Montenegro

Singapore
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sri Lanka
Storbritannien
Sverige
Sydafrika
Sydkorea
Taipei
Tanzania
Thailand
Tjekkiet
Trinidad og Tobago
Tunesien
Tyrkiet
Tyskland
Uganda
Ukraine
Ungarn
USA
Venezuela
Vietnam
Zambia
Østrig