Angivelse af rekvirentnavn på udlægstilsigelser og udlægsblade/fogedbog
Dato for udgivelse
08 Mar 2006 13:56
SKM-nummer
SKM2006.134.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
06-009914
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Inddrivelse
Emneord
Udlægstilsigelser, udlæg, anførelse af rekvirent, restancer, KMD-Ind
Resumé

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal stå anført som rekvirent på såvel tilsigelsen som udlægsbladet, selvom der foretages udlæg for flere restancer i KMD-Ind. Hvis en udlægstilsigelse eller udlægget omfatter flere restancer, skal hver enkelt restance behørigt specificeres i såvel udlægstilsigelsen, som på udlægsbladet / fogedbogen.

Hjemmel
Lov om opkrævning og inddrivelse, § 3 stk. 1
Reference(r)
Lov om opkrævning og inddrivelse, retsplejeloven
Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2006-I

Rekvirentnavn på tilsigelse og udlægsblad/fogedbog.

Indledning

SKAT Hovedcentret er blevet opmærksom på, at der er opstået tvivl om, hvorvidt der for så vidt angår restancer i KMD-Ind kan sendes tilsigelse til udlægsforretning og foretages udlæg for flere fordringshavere på samme tilsigelse/udlægsblad. Årsagen hertil er, at det systemmæssigt alene er muligt, at anføre et enkelt rekvirentnavn på udlægsbladet i KMD-ind.

Lovgrundlaget

I henhold til lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer § 3, stk. 1, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne når en fordring overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden.

I henhold til samme lovs § 1, stk. 2, omfatter kreditorbeføjelserne udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og afgifter, eftergivelse og henstand m.v.

Angivelse af rekvirentnavn

Der ses ikke i retsplejeloven, at være formkrav til udformning af tilsigelser/udlægsblade for så vidt angår anførelse af rekvirentnavn.

Det er derfor SKAT Hovedcenterets opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal stå anført som rekvirent på såvel tilsigelsen som udlægsbladet. Som rekvirent kan således f.eks. anføres Skat.

Hvis en udlægstilsigelse eller udlægget omfatter flere restancer, skal hver enkelt restance behørigt specificeret i såvel udlægstilsigelsen, som på udlægsbladet/i fogedbogen. Dette skal ske af hensyn til, at kunne identificere de enkelte udlægsskridt i relation til den enkelte fordringshaver.

Gennemførelse af sikringsakt

Hvis der i forbindelse med foretagelse af et udlæg efterfølgende skal gennemføres en sikringsakt i form af tinglysning, denuntiation mv. skal restanceinddrivelsesmyndigheden tilsvarende angives som kreditor.