Remonstrationsordningen for klager på inddrivelsesområdet
Dato for udgivelse
06 Mar 2006 13:43
SKM-nummer
SKM2006.130.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
06-005854
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Inddrivelse
Emneord
Restanceinddrivelse, inddrivelse, klager, remonstration, remonstrationsordning, genoptagelse, Landsskatteretten
Resumé
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v. kan indbringes for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. En klage skal indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden, der, hvis klagen giver anledning dertil, kan genoptage sagen og evt. give klager helt eller delvist medhold med en ny afgørelse, der skal meddeles klager senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst (remonstration). Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i alle tilfælde vurdere, om en klage giver anledning til en ændret afgørelse.
Hjemmel
§ 4 i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og § 37 i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige
Reference(r)
Lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer
Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2006-2, afsnit C.3.2

1. Indledning

I det følgende beskrives remonstrationsordningen i forbindelse med klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v.

Der fastsættes endvidere retningslinjer for restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager under remonstration samt retningslinjer for indholdet af udtalelsen til Landsskatteretten. 

2. Retsgrundlaget bag remonstrationsordningen

Af § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (OIL) fremgår, at klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v. kan indbringes for Landsskatteretten inden for en klagefrist på 3 måneder regnet fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen skal dog indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden.

I § 4, stk. 1, 4. pkt., er der indført en remonstrationsordning, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis der på baggrund af klagen findes anledning dertil, skal kunne genoptage sagen.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en genoptagelse ikke kan give klager fuldt ud medhold i klagen, og klager fastholder klagen, videresendes klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.

Der er i § 37 i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om remonstrationsordningen.

3. Hvilke sager er omfattet af remonstrationsordningen?

Det følger af OIL § 4, stk. 1, at remonstrationsordningen gælder klager, for hvilke Landsskatteretten er klageinstans, det vil sige klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v.

Remonstrationsordningen gælder således ikke for

Afgørelser, der har en anden klageinstans end Landsskatteretten, er i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 38

Se i øvrigt nærmere herom Inddrivelsesvejledningens afsnit C.4.1.

Endelig kan afdragsordninger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 ikke påklages til Landsskatteretten, da skyldner kan kræve en egentlig betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens kapitel 6, hvorfor fastsættelsen af afdragsordningen i disse § 5-tilfælde antager karakteren af faktisk forvaltningsvirksomhed. Der henvises nærmere til Inddrivelsesvejledningens afsnit C.3.1.

4. Hvilke forhold er omfattet af remonstrationsordningen?

Det er vigtigt at sondre mellem de på afgørelsestidspunktet foreliggende oprindelige faktiske forhold, der blev lagt til grund ved afgørelsen, og efterfølgende ændringer i disse forhold.

Det følger således af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, og § 8, stk. 9 og 10, at den af restanceinddrivelsesmyndigheden oprindeligt fastsatte afdragsordning eller restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse kan ændres, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig efterfølgende.

Sager, hvor en skyldner med henvisning til sine ændrede økonomiske forhold ønsker en anden afgørelse, skal derfor ikke betragtes som klagesager, selv om skyldneren evt. selv ser sin henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden som en sådan. I stedet skal restanceinddrivelsesmyndigheden vurdere, om afgørelsen skal ændres. I tilfælde af, at afgørelsen fastholdes eller ikke ændres i det af skyldneren ønskede omfang, vil afgørelsen herom kunne påklages til Landsskatteretten i overensstemmelse med OIL § 4, stk. 1, dvs. med en frist på 3 måneder. Remonstrationsordningen skal derfor ikke anvendes i disse tilfælde.

Er der tale om, at skyldneren er uenig i det faktum, der blev lagt til grund ved afgørelsen, eller anfægter den juridiske behandling af dette faktum, hører sagen, hvis skyldner klager over afgørelsen, under remonstrationsordningen i OIL § 4, stk. 1.

5. Alle klager omfattet af OIL § 4, stk. 1, skal remonstrationsbehandles

Remonstrationsordningen er efter ordlyden i OIL § 4, stk. 1, fakultativ, men som følge af formålet med ordningen har SKAT besluttet, at samtlige klager, der efter OIL § 4, stk. 1, har Landsskatteretten som klageinstans, skal remonstrationsbehandles af restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. undergives en vurdering af, om klager skal have helt eller delvist medhold, eller om afgørelsen skal fastholdes.

6. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 37

6.1 Udfaldet af remonstrationen

Bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 1, udtaler, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter en genoptagelse kan træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvist medhold.

Remonstrationsbehandlingen vil grundlæggende kunne resultere i tre forskellige beslutninger:

  1. Afgørelsen fastholdes. Klagen videresendes til Landsskatteretten, jf. nærmere nedenfor.
  2. Klageren får fuldt ud medhold. Dette meddeles klager.
  3. Klageren får delvist medhold. Klager meddeles dette og vejledes samtidig om adgangen til at fastholde klagen, jf. nærmere nedenfor.

6.2 14-dages fristen

Bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 1, udtaler, at restanceinddrivelsesmyndighedens remonstrationsafgørelse skal meddeles klager senest 14 dage efter, at sagen er "fuldt oplyst" for restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det er ikke nærmere fastlagt, hvad der forstås ved "fuldt oplyst", men i overensstemmelse med bestemmelsen i § 25, stk. 2, i bekendtgørelsen af forretningsorden for Landsskatteretten, jf. bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005, må sagen siges at være "fuldt oplyst" efter indhentelse af eventuelle yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen og eventuel partshøring.

Fristen på de 14 dage må ikke af restanceinddrivelsesmyndigheden misbruges til kunstigt at suspendere fristen, hvis overholdelse måske konkret kan vise sig vanskelig.

Desuden skal sagen på grund af officialmaksimen - hvorefter forvaltningsmyndigheden skal drage omsorg for, at den nødvendige sagsforberedelse, herunder tilvejebringelse af nødvendige oplysninger, finder sted, inden en afgørelse træffes - naturligvis skal være "fuldt oplyst" allerede på det tidspunkt, hvor den påklagede afgørelse træffes. Ordene "fuldt oplyst" i § 37, stk. 1, har derfor alene selvstændig betydning, hvor der er grund til at tro, at afgørelsen blev truffet på et ufuldstændigt grundlag.

6.3 Skyldners fastholdelsesfrist ved delvist medhold i remonstrationsafgørelsen

Hvis skyldner ønsker at fastholde klagen til Landsskatteretten, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har meddelt skyldner, at man kun kan give skyldner delvist medhold, skal skyldner meddele dette til restanceinddrivelsesmyndigheden senest 1 måned efter, at skyldner har modtaget meddelelsen om det delvise medhold i klagen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i forbindelse med meddelelsen om, at skyldner kun kan gives delvist medhold, give skyldner vejledning om denne fastholdelsesfrist.

6.4 Frister for restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af klagen til Landsskatteretten

Der gælder ingen lovbestemt frist for restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af skyldners klage til Landsskatteretten. Følgende kan dog lægges til grund:

  1. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden fastholder afgørelsen, skal klagen videresendes til Landsskatteretten senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for restanceinddrivelsesmyndigheden.
  2. Hvis skyldner får delvist medhold, skal klagen fremsendes til Landsskatteretten senest 14 dage efter, at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget skyldners meddelelse om, at klagen fastholdes.

6.5 Udtalelse til Landsskatteretten

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en fornyet vurdering ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen eller kun kan give klager delvist medhold, og klager herefter vælger at fastholde klagen, skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen, jf. § 37, stk. 2.

Udtalelsen skal ledsages af

1)      klagen,

2)      den afgørelse, der klages over, samt

3)      dokumenter, som klageren har ønsket at anvende som bevis.

Det skal præciseres, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal fremsende alt relevant materiale til Landsskatteretten, herunder dokumenter og andet materiale, som der er henvist til i klagers henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden. Har der f.eks. været ført korrespondance med skyldners advokat i forbindelse med sagens behandling i 1. instans, skal denne korrespondance vedlægges det materiale, der skal sendes til Landsskatteretten.

For så vidt angår det nærmere indhold af udtalelsen henvises til meddelelsens pkt. 6.6.

Det er aftalt med Landsskatteretten, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal underrette skyldner om klagens fremsendelse til Landsskatteretten, ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal fremsende en kopi af udtalelsen til Landsskatteretten til skyldner.

Landsskatteretten vil, når den har modtaget klagen, orientere skyldner herom. Landsskatteretten kan i henhold til forretningsordenens § 25, stk. 3, indhente eventuelle yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen, ligesom Landsskatteretten kan foretage partshøring af skyldner.

6.6. Indholdet af udtalelsen til Landsskatteretten

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 3, skal det fremgå af udtalelsen, hvis der i den påklagede afgørelse er punkter, der anses for urigtige, ligesom denne opfattelse skal begrundes. Udtalelsen kan herudover indeholde restanceinddrivelsesmyndighedens bemærkninger til skyldners klage eller dele af klagen.

Udtalelsen skal derfor have følgende indhold og bør udarbejdes efter den angivne skabelon:

 

1.  Identifikationsoplysninger

Journal nr.:

Klagers navn og adresse:

CPR-nr./CVR-/SE-nr.:

Klagers evt. repræsentant:

 

          2.  Oplysning om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse(r)

Myndighed og sagsbehandler:

Dato for afgørelsen i 1. instans:

Dato for skyldners klage:

Dato for restanceinddrivelsesmyndighedens meddelelse om udfaldet af remonstrationen:

Dato for skyldners fastholdelse af klagen:

 

           3. Hvad klages der over?

Kort angivelse af klagesagens indhold, f.eks. "Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagers ansøgning om eftergivelse af en momsrestance."

 

 4.  Sagens faktiske forhold

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal oplyse, om der i den påklagede afgørelse er punkter, der anses for urigtige, ligesom denne opfattelse skal begrundes. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal endvidere fremhæve de faktiske omstændigheder, der har haft væsentlig betydning for sagens afgørelse, samt kommentere de eventuelle faktiske oplysninger, som måtte fremgå af skyldners klage.

 

 5.  Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse herfor

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal oplyse, om der i den påklagede afgørelse er punkter, der anses for urigtige, ligesom denne opfattelse skal begrundes. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal endvidere fremhæve den væsentligste regelanvendelse, herunder fortolkningen af anvendte regler samt henvisning til praksis. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal endvidere kommentere eventuelle nye argumenter m.v., som måtte fremgå af skyldners klage.

Bekendtgørelsen af forretningsorden for Landsskatteretten fastslår i § 25, stk. 1, at retspræsidenten efter en konkret vurdering af den modtagne klage kan beslutte at anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at udfærdige en sagsfremstilling. Anmodningen skal imødekommes inden for 1 måned efter anmodningens modtagelse.

6.7 Landsskatterettens behandling af klagesagen

I forretningsordenen for Landsskatteretten, § 25, stk. 2, fastslås, at klager på inddrivelsesområdet ikke har opsættende virkning. Landsskatteretten er derfor pålagt en frist på 1 måned til klagens afgørelse. Fristen, der regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst, kan dog udvides, hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet.

Landsskatteretten sender en kopi af afgørelsen til klageren og alle øvrige vedkommende, det vil f.eks. sige klagers eventuelle repræsentant, samt til den myndighed, der har behandlet sagen, og til Hovedcentret.

7. Hvem forestår remonstrationsbehandlingen?

Som nævnt i pkt. 6.2 har restanceinddrivelsesmyndigheden alene 14 dage fra sagens fulde oplysning til gennemførelsen af remonstrationsbehandlingen, hvorfor det er vigtigt, at denne frist udnyttes effektivt.

SKAT har derfor om den praktiske udmøntning af remonstrationsordningen besluttet følgende:

Da en korrekt sagshåndtering i forbindelse med remonstrationen kan forebygge, at der påklages sager til Landsskatteretten, som ikke burde være påklaget, er det naturligt, at der ydes en ledelsesmæssig indsats i forbindelse med behandlingen af remonstrationssager. Det er derfor besluttet, at den relevante afdelingsleder har ansvaret for, at remonstrationsbehandlingen lever op til de fastlagte kvalitetskrav, herunder en forpligtelse til at sikre, at sagen afgøres/behandles efter gældende forskrifter såvel formelt som materielt.

En kopi af skattecentrets svar på klagen (remonstrationen) skal sendes til samarbejdets kompetencecenter med henblik på at sikre opfølgning på ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen. Dette gælder også i situationer, hvor skattecentret giver skyldner fuldt ud medhold.

Ud fra de samme hensyn, som gør sig gældende for så vidt angår remonstration i et skattecenter, har retschefen ansvaret for, at remonstrationsbehandlingen lever op til de fastlagte kvalitetskrav, herunder en forpligtelse til at sikre, at sagen afgøres/behandles efter gældende forskrifter såvel formelt som materielt.

Retschefen skal endvidere følge op på de indberetninger om remonstrationer, som vedkommende modtager fra skattecentrene.

Ud fra de samme hensyn, som gør sig gældende for så vidt angår remonstration i et skattecenter og et kompetencecenter, har Inddrivelsescentret ansvaret for, at remonstrationsbehandlingen lever op til de fastlagte kvalitetskrav, herunder en forpligtelse til at sikre, at sagen afgøres/behandles efter gældende forskrifter såvel formelt som materielt.

8. Øvrige forhold

Der vil under "Nøgleproces 5 Inddrivelse" i LISY blive oprettet ressource- og antalsmålinger. Der henvises til Intern Meddelelse om LISY - Nye ressource- og resultatmålinger vedr. Nøgleproces 5 Inddrivelse.