Indholdsfortegnelse

Ejendomsvurdering
Dato for offentliggørelse
20 Mar 2006 14:48
Serienummer
P nr. 09
Resumé
I pjecen her får du en kort gennemgang af, hvordan SKAT foretager ejendomsvurderingen.
Hvad er nyt?
Præcisering i ordlisten
ISBN-nummer
978-87-7552-870-3
Aktuelt om ejerboliger og sommerhuse

SKAT vurderer alle ejerboliger og sommerhuse pr. 1. oktober hvert andet år. Som ejer af en ejerbolig eller et sommerhus får du vurderingen pr. 1. oktober 2005 sammen med selvangivelsen for 2005, som SKAT udsender i marts-april 2006. Vurderingen sendes ud til alle, der har ejet ejendommen i løbet af 2005. Som ejer kan du klage over vurderingen frem til den 1. juli 2006.

I de år, hvor ejendommene ikke bliver vurderet, sker der en årsregulering af ejendomsvurderingen, dvs. en generel regulering med den samme procentsats for alle ejendomme af en bestemt type inden for et amt. Du kan ikke klage over årsreguleringen. Næste årsregulering sker pr. 1. oktober 2006.

Ejendomsvurdering og årsregulering har betydning for, hvad du skal betale i ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld).

Nedenfor kan du se sammenhængen mellem vurdering/årsregulering og ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld).

  Har betydning for ejendomsværdiskat for år Har betydning for ejendomsskat (grundskyld)
for år
Vurdering pr. 1.10.2003

2003

2005

Årsregulering pr. 1.10.2004

2004

2006

Vurdering pr. 1.10.2005

2005

2007

Årsregulering pr. 1.10.2006

 2006 

 2008 

Tabellen skal læses på den måde, at vurderingen pr. 1. oktober 2005 har betydning for, hvad du skal betale i ejendomsværdiskat for 2005 og ejendomsskat (grundskyld) for 2007.

I denne pjece kan du læse om de enkelte punkter på vurderingsmeddelelsen for vurderingen pr. 1. oktober 2005. Pjecen henvender sig især til ejere af ejerboliger og sommerhuse.

Der er også en ordliste, som forklarer en række af de ord, der står på vurderingsmeddelelsen.

Du kan få mere information hos SKAT på tlf. 72 22 18 18, e-mail via SKATs kontaktside eller ved at henvende dig personligt i et af de skattecentre, der tager sig af ejendomsvurdering. Det gælder Ballerup, Haderslev, Herning, Korsør, København, Odense, Århus eller Aalborg.

Ejendomsværdiskatten for 2005

Ejendomsværdiskatten for 2005 opkræves i forbindelse med selvangivelsen/årsopgørelsen for 2005.

Som udgangspunkt opkræves ejendomsværdiskatten med 10 promille af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger 3.040.000 kr. Af ejendomsværdien over 3.040.000 kr. betales 30 promille. For ejendomme, som er købt før den 1. juli 1998, beregnes et nedslag, så ejendomsværdiskatten bliver lavere.

Læs mere i afsnittet Ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Ejendomsskatten for 2005

Ejendomsskatten for 2005 opkræves på baggrund af vurderingen pr. 1. oktober 2003.

Som følge af skattestoppet er der indført et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år.

Fra 2004 til 2005 kan ejendomsskatten således ikke stige mere end højst 6,5 procent (ved uændret grundskyldspromille). Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, vil stigningen dog kunne blive større end 6,5 procent.

Fra 2005 til 2006 kan ejendomsskatten tilsvarende ikke stige mere end højst 5,5 procent (ved uændret grundskyldspromille).

Vurderingsmeddelelsen

Vurderingsmeddelelsen udsender SKAT normalt som et bilag til selvangivelsen. Ellers kommer den i sin egen kuvert.

På vurderingsmeddelelsen er der en specifikation af, hvordan SKAT er nået frem til grundværdien og ejendomsværdien for den enkelte ejendom.

For parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse findes ejendomsværdien ved at vurdere værdien af grunden og bygningen hver for sig og derefter lægge tallene sammen.

For ejerlejligheder er vurderingsmeddelelsen lidt enklere, fordi ejendomsværdien af bygningen og grunden vurderes under ét.

De følgende afsnit beskriver den måde, som et parcelhus, rækkehus eller sommerhus vurderes på.

Vurderingen sker normalt ved, at SKATs vurderingssystem beregner en ejendomsværdi ud fra ejendommens størrelse, alder, stand og beliggenhed. Denne beregning foretages på grundlag af den officielle statistik over priserne på solgte ejendomme i det område, hvor ejendommen ligger.

Resultatet af beregningen er kun vejledende for SKAT, idet den viser, hvilken værdi ejendommen gennemsnitligt vil have i området. Hvis SKAT skønner, at resultatet af beregningen ikke svarer til ejendommens handelsværdi, bliver den beregnede ejendomsværdi justeret til den værdi, som SKAT ud fra en helhedsvurdering skønner, er ejendommens handelsværdi.

Visse ejerboliger afviger så meget fra gennemsnittet, at de ikke kan vurderes med udgangspunkt i en beregning baseret på de gennemsnitlige priser for solgte ejendomme i området. Det gælder fx de såkaldte liebhaverejendomme. De ejendomme vurderer SKAT derfor ud fra et mere direkte skøn over ejendommens handelsværdi.

Oplysningerne på vurderingsmeddelelsen videregiver SKAT til andre offentlige myndigheder og private institutioner mv. i det omfang, som lovgivningen kræver eller tillader det. Oplysningerne kan blive kontrolleret blandt andet ved sammenligning med allerede registrerede oplysninger hos SKAT og andre myndigheder. Som ejer har du ret til indsigt i de oplysninger, der er registreret om din ejendom, ligesom du har ret til at få oplysningerne rettet, hvis de viser sig at være urigtige eller vildledende.

Grundværdien

Grundværdien er værdien af grunden i ubebygget stand. Grundværdien er med andre ord først og fremmest et udtryk for værdien af ejendommens beliggenhed, dvs. retten til at opføre og eje en bolig på en grund det bestemte sted i landet.

Inden du som ejer af en bebygget grund klager over din ejendoms grundværdi, bør du derfor overveje, om grundværdien overstiger det, man i givet fald ville give for en ubebygget grund med en beliggenhed og en størrelse som den grund, du har.

For parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse består grundværdien normalt af en arealværdi og en byggeretsværdi. Arealværdien er et fast beløb pr. kvadratmeter grund. Byggeretsværdien dækker retten til at opføre et hus på grunden og er uafhængig af grundens størrelse.

Hvis der er mulighed for at udstykke grunden, regnes der normalt med to eller flere byggeretter. Hvis husets størrelse eller placering den 1. januar 2002 var og fortsat er til hinder for en udstykning til to beboelsesparceller, regnes der dog ikke med to byggeretter.

Grundværdien kan være forhøjet med et tillæg, fx fordi beliggenheden er særlig god i forhold til andre ejendomme i området. Den kan også være nedsat, fx fordi det er konstateret, at grunden er forurenet.

Den forskel, der er i priserne på fast ejendom rundt omkring i landet, er først og fremmest udtryk for, at grundværdierne er forskellige. Typisk er de væsentligt højere i hovedstadsområdet end i de egne af landet, hvor ejendommene er billigere. Prisudviklingen er også forskellig rundt om i landet. Der er derfor også stor forskel på, hvor meget grundværdierne er steget fra kommune til kommune fra 2003- til 2005-vurderingen. Samtidig var grundværdierne ved vurderingen i 2003 flere steder ikke fulgt med prisudviklingen. For at indhente dette efterslæb er der i nogle kommuner ekstraordinære stigninger i grundværdierne.

Desuden er ejendomspriserne i de senere år steget kraftigt, ikke mindst i hovedstadsområdet. Når værdien af ejendommene i et område generelt stiger mere end inflationen, er det normalt udtryk for, at især grundene i området er blevet mere værd. For den enkelte ejendom betyder det, at hovedparten af stigningen i ejendomsværdien skal indregnes i grundværdien. Derfor stiger grundværdien i disse situationer mere i procent, end ejendomsværdien stiger.

Et parcelhus i hovedstadsområdet blev vurderet til 3.150.000 kr. i 2003 og bliver nu vurderet til 3.850.000 kr. i 2005 som følge af, at priserne på parcelhuse generelt er steget i kommunen. Ejendomsværdien er altså steget med 700.000 kr. eller ca. 22 pct. Grundværdien var 1.250.000 kr. i 2003, og da hovedparten af værdistigningen på 700.000 kr. skal indregnes i grundværdien, bliver den nu vurderet til 1.900.000 kr. Altså en stigning på 650.000 kr. eller 52 pct. Stigningen i procent er med andre ord større for grundværdien end for ejendomsværdien.

Fradrag i grundværdien for forbedringer

Hvis du har haft udgifter til byggemodning uden for grunden, fx vej og kloak, trækker SKAT dine udgifter til forbedringerne fra i grundværdien. Forbedringerne medfører en stigning i grundværdien, og denne stigning ønsker man at friholde for ejendomsskat (grundskyld) ved at give et tilsvarende fradrag i grundværdien. Fradraget nedsætter ikke den samlede ejendomsværdi.

SKAT beregner fradraget ved den første vurdering efter, at arbejdet er udført. Fradraget gælder i 30 år efter, at forbedringen er fuldført, og det pristalsreguleres ikke.

Fradraget kan højst udgøre det beløb, som ejeren har givet for forbedringerne. En yderligere betingelse for fradraget er, at forbedringerne medfører en forøgelse af grundværdien. Fradraget kan ikke være højere end grundværdien.

Du kan ikke få fradrag i grundværdien for byggemodning på selve grunden, pilotering, opfyldning og arbejder i forbindelse med haveanlæg eller oprydning efter forurening.

Bygningsværdien

Bygningsværdien for parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse beregner SKAT normalt ved at gange etagearealet med en bygningsværdi pr. kvadratmeter

Det vægtede etageareal

Mange boliger har flere etager, kælder og en udnyttet tagetage, men de forskellige etager er ikke lige meget værd pr. kvadratmeter, når boligen handles. Det tager SKAT hensyn til ved vurderingen af ejendommen.

For parcelhuse viser statistikken over salgspriserne, at værdien af en kvadratmeter indbygget garage i gennemsnit udgør omkring 20 pct. af værdien af en kvadratmeter i husets stueetage, og at en kvadratmeter på 1. sal er mindre værd end en kvadratmeter i stueetagen. Hvor meget afhænger af, hvor i landet ejendommen ligger.

For at tage hensyn til forskellene i værdien af de forskellige arealer, vægtes arealerne med forskellige procentsatser, når SKAT beregner det samlede bygningsareal på ejendommen.

Du kan læse om procentsatserne for de enkelte typer af ejendomme i afsnittet Procentsatser for vægtet etageareal. Hvordan procentsatsen afhænger af ejendommens placering i landet, kan du læse om i afsnittet Kommunegruppeinddeling.

Bygningsværdien pr. kvadratmeter

Bygningsværdien beregner SKAT ved at gange det vægtede etageareal med en kvadratmeterpris.

Kvadratmeterprisen fastsættes ud fra, hvilket prisniveau ejendomme handles til i området ifølge den officielle statistik over solgte ejendomme. Desuden tages der i et vist omfang hensyn til bygningens alder, materialer mv.

Nærmere bestemt beregner SKAT kvadratmeterprisen ud fra, hvad et standardhus koster i området. Dette standardhus er en form for gennemsnitshus.

Ved vurderingen for 2005 har standardhuset følgende udseende for parcelhuse:

Standardhuset bruges til at beregne en standardpris. Standardprisen er den gennemsnitlige bygningsværdi pr. kvadratmeter vægtet etageareal for et standardhus i området.

Standardprisen er ens for alle huse i et område (fx en kommune eller en del af en kommune). Til gengæld varierer standardprisen meget fra område til område, og den er højest i hovedstadsområdet.

Ud over den geografiske beliggenhed afhænger prisen på en ejendom også af bygningens alder, størrelse og materialer. Fx vil en bygning alt andet lige være mindre værd, hvis den har eternittag, end hvis den har tegltag.

For at vurderingen kan tage hensyn til dette, er der fastlagt en række faste tillæg og nedslag for afvigelser fra standardhuset. Tillæggene og nedslagene er fastlagt generelt for alle huse i hele landet ud fra statistiske analyser af priserne på solgte ejendomme.

Fx beregnes et tillæg, hvis den konkrete ejendom er nyere end standardhuset, dvs. opført efter 1965. Tilsvarende beregnes et nedslag, hvis den konkrete ejendom er ældre end standardhuset, dvs. opført før 1965.

I afsnittet Tillæg og nedslag i bygningsværdien finder du de tillæg og nedslag for parcelhuse, rækkehuse, to- og trefamilieshuse, sommerhuse og etageejerlejligheder, der gælder for vurderingen pr. 1. oktober 2005.

Når SKAT beregner kvadratmeterprisen for den enkelte bygning, sammenligner vi den aktuelle bygning med standardhuset. Er der afvigelser, giver SKAT tillæg eller nedslag afhængig af, om afvigelsen gør huset mere eller mindre værd.

Til sidst finder vi bygningsværdien ved at gange det vægtede etageareal med kvadratmeterprisen (bygningsværdien pr. kvadratmeter). 

Ejendomsværdien

SKAT fastsætter ejendomsværdien med udgangspunkt i en beregnet værdi:

Grundværdi + Bygningsværdi = Beregnet værdi 

Den beregnede værdi er kun vejledende, dvs. det er en mellemregning baseret på statistiske gennemsnitsanalyser og på de oplysninger, der er registreret om ejendommen.

I mange tilfælde skønner SKAT, at den beregnede værdi er et passende udtryk for ejendommens handelsværdi.

Men en række forhold, som har betydning for prisen på en ejendom, er ikke registreret. Der er derfor ikke nødvendigvis taget højde for dem i den beregnede værdi. Det kan fx være bygningsmæssig kvalitet, særlig beliggenhed, vedligeholdelsesstanden, miljøforhold mv. De forhold kan betyde, at ejendommen ud fra sin alder og type ikke er gennemsnitlig for området, og at den beregnede værdi derfor ikke svarer til ejendommens handelsværdi.

Hvis SKAT skønner, at forholdene har betydning for værdien af en ejendom, står det normalt nederst i specifikationen på vurderingsmeddelelsen under Særlige forhold. Så vil den beregnede ejendomsværdi være justeret til den værdi, som SKAT ud fra en helhedsvurdering skønner er ejendommens handelsværdi.

Eksempel på vurderingen af et parcelhus

Her får du et eksempel på en vurderingsmeddelelse for et parcelhus i en middelstor dansk bykommune.

I Bygnings- og Boligregistret (BBR) er der registreret følgende om ejendommen (en stjerne * markerer, at bygningen på det pågældende punkt adskiller sig fra standardhuset):

Grund 1.000 m2
Stueetagens areal100 m2
Udnyttet tagetage 60 m2
Fritliggende carport 20 m2

Opført 1981 *
Centralvarme
Eternittag *

Grundværdien er:

1 byggeret

200.000 kr.

1.000 m2 a 250 kr.

250.000 kr.

Grundværdi

450.000 kr.

Det vægtede etageareal er:

100 m2 x 100 pct.

100 m2

60 m2 x 65 pct.

39 m2

20 m2 x 10 pct.

2 m2

Vægtet areal

141 m2

Bygningsværdi pr. kvadratmeter er:

Standardpris for området

7.025 kr.

Opført efter 1965: 16 x 60 kr. 

+ 960 kr.

Opført efter 1980: 1 x 167 kr.

+ 167 kr.

Eternittag

- 525 kr.

Bygningsværdi pr. m2

7.627 kr.

Den samlede bygningsværdi beregnes ved at gange det vægtede etageareal med bygningsværdien pr. kvadratmeter:

141 m2 x 7.627 kr. = 1.075.407 kr.

Den beregnede værdi er summen af grundværdien og bygningsværdien:

Grundværdi

450.000 kr.

Bygningsværdi

1.075.407 kr.

Beregnet værdi

1.525.407 kr.

Dette beløb er det vejledende forslag til vurdering.

Hvis SKAT skønner, at særlige forhold har betydning for værdien af ejendommen, skal SKAT skønne over den beløbsmæssige betydning og fastsætte ejendomsværdien i overensstemmelse hermed.

Hvis ejeren fx har gjort SKAT opmærksom på, at der er væsentlige problemer med tagkonstruktionen på huset, og SKAT efter en besigtigelse er enig, giver SKAT efter et skøn et nedslag i ejendomsværdien.

Lad os sige, at SKAT skønner, at problemer med taget vil trykke ejendommens handelspris med 50.000 kr. SKAT fastsætter ejendomsværdien til 1.450.000 kr. med følgende specifikation:

Grundværdi

450.000 kr.

Bygningsværdi

1.075.407 kr.

Beregnet værdi i alt

1.525.407 kr.

  
Særlige forhold: 
Ejendommens tag er dårligere end det normale

-50.000 kr.

Korrigeret ejendomsværdi

1.475.407 kr.

  
Ejendomsværdi afrundet

1.450.000 kr.

Det er værd at bemærke, at der i eksemplet er to forskellige nedslag for husets tag.

For det første er der et nedslag på 525 kr. pr. m2, fordi taget er af eternit. Det er et statistisk begrundet nedslag, som gælder alle parcelhuse med eternittag i hele landet. Analyser af priserne på de solgte ejendomme har vist, at huse med eternittag i gennemsnit handles til en lavere værdi end tilsvarende huse med tegltag, nemlig 525 kr. pr. m2.

For det andet er der et nedslag på 50.000 kr. for tagets vedligeholdelsesmæssige tilstand. Det nedslag er konkret begrundet i særlige forhold for den pågældende ejendom.  

Rækkehuse, to- og trefamilieshuse og sommerhuse

Ejendomsværdien for rækkehuse, to- og trefamilieshuse og sommerhuse beregnes på samme måde som for parcelhuse.

Vægtningen af etagearealerne og de forskellige tillæg og nedslag for afvigelser fra standardhuset er dog forskellig fra forholdene for parcelhuse. Læs mere i afsnittene Procentsatser for vægtet etageareal og Tillæg og nedslag i bygningsværdien.

Ejerlejligheder

For ejerlejligheder i etageejendomme findes ejendomsværdien ved at vurdere værdien af grunden og bygningen under ét. I vurderingen indgår et etageareal, der tager hensyn til trappearealerne og derfor ofte afviger fra det tinglyste areal.

Ved vurderingen tager SKAT hensyn til bygningens alder, materialer, størrelse mv. Se afsnittet Tillæg og nedslag i bygningsværdien.

Ved siden af ejendomsværdien beregner SKAT en særskilt grundværdi for ejerlejligheder i etageejendomme. Grundværdien vurderer vi normalt ud fra det etageareal, der maksimalt må opføres på grunden. Grundværdien fordeles på de enkelte lejligheder ud fra lejlighedernes fordelingstal.

Den særskilte grundværdi for ejerlejligheder i etageejendomme indgår ikke som ved parcelhuse mv. i beregningen af ejendomsværdien.

Boliger på landet

Ejendomme på landet bliver normalt vurderet enten som landbrug eller som beboelse.

Ejendommen vurderes som landbrug, hvis den helt eller delvist anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.

Hvis SKAT vurderer, at en boligejendom ikke har en tilstrækkelig benyttelse til landbrug, vurderes den normalt som beboelse. Når SKAT afgør, om ejendommen skal vurderes som landbrug eller beboelse, lægger vi bl.a. vægt på et eller flere af følgende forhold:

Ud over de nævnte forhold tager SKAT størrelsen af ejendommens areal i betragtning. Normalt betragtes ejendomme over 5,5 ha som landbrugsejendomme, med mindre den landbrugsmæssige benyttelse af ejendommens bygninger og areal er af underordnet betydning.

Ejendomme under 5,5 ha betragtes ofte som beboelsesejendomme, men vil dog kunne anses for landbrugsejendomme, hvis den landbrugsmæssige drift er af væsentligt omfang.

Det har betydning for beskatningens størrelse, om ejendommen vurderes som landbrug eller beboelse.

Ejendomsavanceskat

Hvis du sælger en erhvervsejendom, herunder en landbrugsejendom, skal du betale skat af den del af en eventuel fortjeneste, der vedrører erhvervsdelen (landbrugsjorden og driftsbygningerne).

Anses ejendommen ikke for at være en landbrugsejendom, men en beboelsesejendom, er hele fortjenesten som hovedregel skattefri. Betingelserne for, at du ikke skal betale ejendomsavanceskat, når ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom, er:

Ejendomsskat og ejendomsværdiskat

Den årlige ejendomsskat (grundskyld) og ejendomsværdiskat er normalt større, hvis ejendommen er vurderet som beboelsesejendom end hvis den er vurderet som landbrugsejendom. Det skyldes, at ejendommens grundværdi typisk bliver vurderet højere som beboelsesejendom, og at der skal beregnes ejendomsværdiskat af ejendomsværdien. Hvis ejendommen vurderes som landbrugsejendom bliver ejendomsværdiskatten beregnet af stuehusejendomsværdien.

Hvis du har en ejendom med en grund over 5.000 m2, der helt eller delvist ligger i landzone, skal du kun betale ejendomsværdiskat af ejerboligandelen. Til ejerboligandelen hører værdien af et grundareal på 5.000 m2. Hvis der - uanset at ejendommens samlede areal overstiger 5.000 m2 - kun ligger et mindre areal i tilknytning til boligen, er det kun det mindre areal, der hører til ejerboligandelen.

Ejendomsskat og ejendomsværdiskat
Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 har betydning for:

Ejendomsværdiskatten til kommune og amt opkræves som udgangspunkt med 10 promille af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger 3.040.000 kr. Af ejendomsværdien over 3.040.000 kr. skal du betale 30 promille. For ejendomme, som er købt før den 1. juli 1998, beregnes et nedslag, så ejendomsværdiskatten bliver lavere.

Der er - som led i skattestoppet - indført et loft over det beløb, som ejendomsværdiskatten beregnes af. Loftet indebærer, at den ejendomsværdiskat, du skal betale for 2005 (af danske ejendomme), bliver beregnet på grundlag af den laveste af følgende værdier:

Ejendomsværdiskatten for 2005 beregnes altså kun af 2005-vurderingen, hvis den er lavere end loftet - dvs. lavere end både 2001-vurderingen + 5 pct. og lavere end 2002-vurderingen. Er 2005-vurderingen højere end 2001-vurderingen + 5 pct. eller 2002-vurderingen, træder loftet i funktion, sådan at ejendomsværdiskatten ikke stiger, selv om vurderingen er steget.

Omberegning ved om- og tilbygning mv.
For nogle ejendomme omberegner SKAT den ejendomsværdi, der blev fastsat ved vurderingerne i 2001 og 2002. Det sker i følgende tilfælde: 

Omberegningen tager højde for den værdiforøgelse eller værdiformindskelse, der er sket på ejendommen siden 2001.

Når ejendomsværdiskatteloftet beregnes træder den omberegnede værdi i stedet for den værdi, der blev fastsat ved vurderingerne i 2001 og 2002. Det fremgår af de pågældende ejeres selvangivelse for 2005.

Ved om- og tilbygning omberegner SKAT loftet i de tilfælde, hvor der siden sidste vurdering er afsluttet en byggesag på ejendommen. Omberegningen medtager kun den del af om- eller tilbygningen, der vedrører selve byggesagen. Øvrige forbedringer og moderniseringer, der er foretaget tidligere eller samtidig, medtager SKAT ikke i omberegningen. En modernisering af ejendommens køkken eller badeværelse medfører derfor normalt ikke en omberegning af loftet, fordi en sådan modernisering normalt ikke kræver byggetilladelse.

Ved ændret anvendelse af ejendommen, hvor ejeren har boet på ejendommen både før og efter den ændrede anvendelse, får omberegningen af loftet først virkning, når ejendommen overdrages til en ny ejer. Virkningen af omberegningen udskydes med andre ord, fx hvis en landmand frasælger landbrugsjorden, men fortsat bor på ejendommen, eller hvis et areal med en ejerbolig inddrages i byzone.

Som ejer kan du klage over den omberegnede værdi. Klagen skal være begrundet og sendes til SKAT senest den 1. juli 2006.

Du kan få mere information i SKATs pjece Ejendomsværdiskatten.

Ejendomsskatten (grundskylden) til kommune og amt beregnes af grundværdien (minus evt. fradrag for forbedringer). Det er den enkelte kommune, der fastsætter ejendomsskatten, og derfor kan den variere fra kommune til kommune. Lejere betaler ejendomsskatten via huslejen.

Som følge af skattestoppet er der indført et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år. Loftet er for 2005 fastlagt sådan, at ejendomsskatten ikke må stige mere end højst 6,5 procent (ved uændret grundskyldspromille). Det betyder, at grundejere fra 2004 til 2005 kun vil opleve en stigning i ejendomsskatten på højst 6,5 procent, uanset om grundværdien stiger mere. Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end 6,5 procent.

Loftet for 2006 er 5,5 procent i forhold til 2005 (ved uændret grundskyldspromille).

Klage over vurderingen

Du kan klage over vurderingen, hvis resultatet ikke svarer til dit skøn over ejendommens handelsværdi.

Inden du klager, kan du fra den 18. april 2006 på internettet se en liste over, hvad andre ejendomme i området er vurderet til. Læs mere i afsnittet Vurderingsfortegnelsen på internettet.

Det er dog ikke tilstrækkeligt at bygge en klage på, at din egen ejendom er vurderet nærmere handelsværdien end tilfældet er for en naboejendom. Det afgørende er, om vurderingen af din egen ejendom overstiger handelsværdien.

Du kan spørge SKAT, hvis du gerne vil have en nærmere forklaring på vurderingen. Ring til SKAT på tlf. 72 22 18 18, send en e-mail via SKATs kontaktside eller henvend dig personligt i et af følgende skattecentre: Ballerup, Haderslev, Herning, Korsør, København, Odense, Århus og Aalborg. Ofte er det den nemmeste måde at rette misforståelser på, uden at det er nødvendigt at klage.

Ønsker du at klage over vurderingen, skal din klage være skriftlig og begrundet, dvs. du skal oplyse, hvad du er uenig i og hvorfor. Klagen skal du sende til SKAT senest den 1. juli 2006. Adressen står på den meddelelse, som du har fået om vurderingen.

Du kan ikke klage over en årsregulering.

Behandlingen af klagen

Når du klager over vurderingen af en ejendom, vil SKAT ofte besigtige ejendommen. Hvis SKAT herefter er enig i din klage, bliver vurderingen rettet, og du får en ny vurderingsmeddelelse.

Hvis SKAT ikke er enig, bliver din klage sendt videre til vurderingsankenævnet. Vurderingsankenævnet består af personer, som ikke tidligere har deltaget i vurderingen af ejendommen.

Inden vurderingsankenævnet træffer sin afgørelse, får du mulighed for at kommentere sagen. Det sker ved, at du får et brev med de oplysninger om ejendommen, som ankenævnet vil lægge til grund ved afgørelsen. Hvis denne sagsfremstilling er ufuldstændig eller indeholder forkerte oplysninger, er det vigtigt at få det bragt i orden, inden ankenævnet træffer afgørelsen.

Du kan også anmode om at få et personligt møde med ankenævnet, eller om at ankenævnet besigtiger ejendommen.

Vurderingsankenævnet kan udvide behandlingen af klagen til også at omfatte de dele af vurderingen, der ikke er klaget over.

Hvis du ikke er enig i vurderingsankenævnets afgørelse, kan du klage videre til Landsskatteretten. Det koster et gebyr på 700 kr., som du får tilbage, hvis Landsskatteretten giver dig medhold.

Genoptagelse af vurderingen

SKAT kan genoptage og ændre en vurdering, hvis du som ejer fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret vurdering.

Du skal anmode om genoptagelse af vurderingen senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb.

Vurderingsfortegnelsen på internettet

Ifølge vurderingsloven skal alle ejendomsvurderinger være offentligt tilgængelige. Derfor åbner SKAT for de nye vurderinger på sin hjemmeside www.skat.dk, når vurderingsmeddelelserne er udsendt til ejerne. Du finder vurderingerne på www.skat.dk - vælg Borger - Flere emner - Ejendomsvurdering. Vurderingen pr. 1. oktober 2005 udsender SKAT til ejerne i marts-april 2006, og du kan se de nye vurderinger på SKATs hjemmeside fra den 18. april 2006.

Som ejer kan du ikke få din ejendom slettet af vurderingsfortegnelsen.

Formålet med at offentliggøre vurderingerne er at give dig et bedre grundlag for at afgøre, om der er grund til at klage over vurderingen. Når du på internettet kan se vurderingerne i dit lokale område, kan du også bedre danne dig et billede af prisniveauet i området, og dermed et skøn over om vurderingen af din ejendom er for høj.

Oplysningerne på hjemmesiden opdateres en gang om måneden, da vurderingerne kan ændre sig, hvis fx en ejer får medhold i en klage over vurderingen. Opdateringen sker normalt inden den 10. i den efterfølgende måned. Du kan derfor ikke være sikker på, at det er den gældende vurdering, du ser. Til venstre på siden kan du se, hvornår registret senest er opdateret.

For hver ejendom kan du se ejendomsværdien, grundværdien, grundarealet og eventuelle ejerboligfordelinger, fritagelser for kommunal grundskyld og fradrag i grundværdien for forbedringer. Desuden kan du se, om ejendommen er vurderet eller årsreguleret pr. 1. oktober 2005. Du kan også se loftet over ejendomsværdiskatten (for visse typer af ejerlejligheder kan loftet dog ikke vises af tekniske årsager).

Du må kun foretage enkeltopslag på vurderingsfortegnelsen. For at imødegå ulovlig kopiering af registret skal du starte med en ny søgning efter hvert opslag.

Procentsatser for vægtet etageareal

Mange boliger har flere etager, kælder og udnyttet tagetage, men de forskellige etager er ikke lige meget værd pr. kvadratmeter, når boligen handles.

Værdien af de forskellige arealer afhænger af, hvor i landet ejendommen ligger. Læs mere i afsnittet kommunegruppeinddeling

For at tage hensyn til forskellene i værdien af de forskellige arealer, vægtes arealerne forskelligt, når SKAT beregner det samlede bygningsareal på ejendommen. 

For parcelhuse er det vægtede etageareal:

Kommunegruppe 1-3:

100 pct. af stueetagens areal (det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer)
+ 80 pct. af udnyttet tagetage, 1. sal eller mansardetage
+ 30 pct. af kælderareal
+ 50 pct. yderligere tillæg for kælderbeboelse
+ 10 pct. af fritliggende garage, carport, udhus
+ 20 pct. af indbygget garage, carport, udhus
+ 50 pct. af udestue

Kommunegruppe 4-5:

100 pct. af stueetagens areal (det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer)
+ 65 pct. af udnyttet tagetage, 1. sal eller mansardetage
+ 25 pct. af kælderareal
+ 40 pct. yderligere tillæg for kælderbeboelse
+ 10 pct. af fritliggende garage, carport, udhus
+ 20 pct. af indbygget garage, carport, udhus
+ 50 pct. af udestue

Kommunegruppe 6-8:

100 pct. af stueetagesens areal (det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer)
+ 50 pct. af udnyttet tagetage, 1. sal eller mansardetage
+ 20 pct. af kælderareal
+ 20 pct. yderligere tillæg for kælderbeboelse
+ 10 pct. af fritliggende garage, carport, udhus
+ 20 pct. af indbygget garage, carport, udhus
+ 70 pct. af udestue

For rækkehuse, to- og trefamilieshuse samt dobbelt-/tredobbelthuse er det vægtede etageareal:

Kommunegruppe 1-3:

100 pct. af stueetagens areal (det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer)
+ 90 pct. af udnyttet tagetage, 1. sal eller mansardetage
+ 40 pct. af kælderareal
+ 10 pct. af fritliggende garage, carport, udhus
+ 20 pct. af indbygget garage, carport, udhus
+ 50 pct. af udestue

Kommunegruppe 4-5:

100 pct. af stueetagens areal (det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer)
+ 90 pct. af udnyttet tagetage, 1. sal eller mansardetage
+ 20 pct. af kælderareal
+ 10 pct. af fritliggende garage, carport, udhus
+ 20 pct. af indbygget garage, carport, udhus
+ 50 pct. af udestue

Kommunegruppe 6-8:

100 pct. af stueetagens areal (det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer)
+ 50 pct. af udnyttet tagetage, 1. sal eller mansardetage
+ 20 pct. af kælderareal
+ 10 pct. af fritliggende garage, carport, udhus
+ 20 pct. af indbygget garage, carport, udhus
+ 50 pct. af udestue

For sommerhuse i hele landet er det vægtede etageareal:

100 pct. af stueetagens areal (det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer)
+ 90 pct. af udnyttet tagetage, 1. sal eller mansardetage
+ 60 pct. af kælderareal
+ 10 pct. af fritliggende garage, carport
+ 20 pct. af indbygget garage, carport
+ 20 pct. af overdækket terasse, udhus (fritliggende og indbygget)
+ 60 pct. af udestue

Kommunegruppeinddeling

Kommunegruppe 1:
København
Frederiksberg

Kommunegruppe 2:
Alle kommuner i Københavns amt

Kommunegruppe 3:
Alle kommuner i Frederiksborg og Roskilde amter

Kommunegruppe 4:
Øvrige kommuner med 50.000 indbyggere og derover i største bymæssige bebyggelse:
Odense
Esbjerg
Kolding
Randers
Århus
Aalborg

Kommunegruppe 5:
Øvrige kommuner med 20.-50.000 indbyggere i største bymæssige bebyggelse:
Holbæk
Slagelse
Næstved
Svendborg
Haderslev
Sønderborg
Fredericia
Horsens
Vejle
Herning
Holstebro
Silkeborg
Skive
Viborg
Frederikshavn
Hjørring

Kommunegruppe 6
Øvrige kommuner med 10.-20.000 indbyggere i største bymæssige bebyggelse:
Haslev
Kalundborg
Korsør
Ringsted
Nakskov
Nykøbing Falster
Rønne
Middelfart
Nyborg
Aabenraa
Varde
Ikast
Struer
Grenå
Odder
Skanderborg
Thisted
Brønderslev
Hobro
Skagen

Kommunegruppe 7
Øvrige kommuner med 5.-10.000 indbyggere i største bymæssige bebyggelse:
Nykøbing-Rørvig
Skælskør
Sorø
Maribo
Vordingborg
Assens
Faaborg
Kerteminde
Munkebo
Nordborg
Rødekro
Tønder
Vojens
Billund
Bramming
Grindsted
Ribe
Vejen
Hedensted
Brande
Lemvig
Ringkøbing
Skjern
Ebeltoft
Hadsten
Hammel
Hinnerup
Hørning
Bjerringbro
Morsø
Hirtshals
Støvring
Sæby
Aars

Kommunegruppe 8:
Øvrige kommuner med mindre end 5.000 indbyggere i største bymæssige bebyggelse.

Tillæg og nedslag i bygningsværdien

Prisen på en ejendom afhænger bl.a. af bygningens alder, materialer mv. Derfor er der fastlagt en række generelle tillæg og nedslag for de forskellige typer af ejendomme:

Ud over de generelle tillæg og nedslag kan SKAT give individuelle tillæg og nedslag, som er begrundet i den enkelte ejendoms særlige forhold.

Parcelhuse
Ved vurderingen for 2005 beregnes kvadratmeterprisen for parcelhuse normalt på følgende måde:

Standardprisen for området
- 4 kr. pr. år bygningen er opført før 1965 (ned til 1850)
+ 60 kr. pr. år bygningen er opført efter 1965
+ 167 kr. yderligere pr. år bygningen er opført efter 1980
- 73 kr. mindre tillæg pr. år bygningen er opført efter 1985 (dvs. det samlede tillæg pr. år bygningen er opført efter 1985, er 154 kr.)
- 146 kr. yderligere mindre tillæg pr. år bygningen er opført efter 1995 (dvs. det samlede tillæg pr. år bygningen er opført efter 1995 er 8 kr.)
+ 26 kr. pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret (dog kun ned til 1965)
+ 51 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er mindre end 80 m2
- 12 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er større end 140 m2 (dog kun op til et areal på 230 m2)
- 550 kr. hvis opvarmning sker ved ovne (dog ikke elovne), gasradiator eller hvis varmeinstallation mangler
- 100 kr. hvis opvarmning sker ved elektricitet
- 475 kr. hvis ydervæggenes materiale er af letbeton, eternit, træ, metal eller betonelementer
- 425 kr. hvis taget er af cementsten
- 525 kr. hvis taget er af eternit, asbestfri fibercement, metalplader, pvc, glas mv.
- 575 kr. hvis der er built-up tag (fladt tag)
- 700 kr. hvis taget er af tagpap (med taghældning)

= kvadratmeterpris (bygningsværdi pr. kvadratmeter)
Rækkehuse
Ved vurderingen for 2005 beregnes kvadratmeterprisen for rækkehuse normalt på følgende måde:

Standardprisen for området
- 1 kr. pr. år bygningen er opført før 1965 (ned til 1850)
+ 30 kr. pr. år bygningen er opført efter 1965
+ 84 kr. yderligere pr. år bygningen er opført efter 1975
+ 32 kr. pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret (dog kun ned til 1965)
+ 40 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er mindre end 70 m2
- 16 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er større end 90 m2 (dog kun op til et areal på 130 m2)
- 550 kr. hvis opvarmning sker ved ovne (dog ikke elovne), gasradiator eller hvis varmeinstallation mangler
- 100 kr. hvis opvarmning sker ved elektricitet
- 300 kr. hvis ydervæggenes materiale er af letbeton, eternit, træ, metal eller betonelementer
- 275 kr. hvis taget er af cementsten
- 350 kr. hvis taget er af tagpap, eternit, asbestfri fibercement, metalplader, pvc, glas mv.
- 550 kr. hvis der er built-up tag (fladt tag)

= kvadratmeterpris (bygningsværdi pr. kvadratmeter)
To- og trefamilieshuse og dobbelt-/tredobbelthuse
Ved vurderingen for 2005 beregnes kvadratmeterprisen for to- og trefamilieshuse og dobbelt-/tredobbelthuse normalt på følgende måde:

Standardprisen for området
- 1 kr. pr. år bygningen er opført før 1965 (ned til 1850)
+ 30 kr. pr. år bygningen er opført efter 1965
+ 84 kr. yderligere pr. år bygningen er opført efter 1975
+ 32 kr. pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret (dog kun ned til 1965)
+ 40 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er mindre end 70 m2 (for dobbelthuse indgår det bebyggede areal med 1/2, for tredobbelthuse med 1/3)
- 16 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er større end 90 m2 (dog kun op til et areal på 130 m2) (for dobbelthuse indgår det bebyggede areal med 1/2, for tredobbelthuse med 1/3)
- 550 kr. hvis opvarmning sker ved ovne (dog ikke elovne), gasradiator eller hvis varmeinstallation mangler
- 100 kr. hvis opvarmning sker ved elektricitet
- 300 kr. hvis ydervæggenes materiale er af letbeton, eternit, træ, metal eller betonelementer
- 275 kr. hvis taget er af cementsten
- 350 kr. hvis taget er af tagpap, eternit, asbestfri fibercement, metalplader, pvc, glas mv.
- 550 kr. hvis der er built-up tag (fladt tag)

= kvadratmeterpris (bygningsværdi pr. kvadratmeter)

Der gives et nedslag ved beregningen af ejendomsværdien for to- og trefamilieshuse og dobbelt-/tredobbelthuse.

Der gives et tillæg ved beregningen af ejendomsværdien for visse ejerlejligheder i to- og trefamilieshuse og dobbelt-/tredobbelthuse.

For visse ejendomme er vurderingen ikke beregnet på denne måde, fordi de registrerede oplysninger om ejendommen er mangelfulde eller usikre.
Sommerhuse
Ved vurderingen for 2005 beregnes kvadratmeterprisen for sommerhuse normalt på følgende måde:

Standardprisen for området
+ 42 kr. pr. år bygningen er opført efter 1965
+ 190 kr. yderligere pr. år bygningen er opført efter 1985
- 39 kr. mindre tillæg pr. år bygningen er opført efter 1995 (dvs. det samlede tillæg pr. år bygningen er opført efter 1995, er 193 kr.)
+ 13 kr. pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret (dog kun ned til 1965)
+ 30 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er mindre end 50 m2
- 17 kr. pr. m2 det bebyggede areal ekskl. udestue og øvrige indbyggede arealer er større end 70 m2 (dog kun op til et areal på 110 m2)
- 75 kr. hvis opvarmning sker ved ovne (dog ikke elovne), gasradiator eller hvis varmeinstallation mangler
+ 200 kr. hvis ydervæggene er af mursten
+ 475 kr. hvis taget er af cementsten
+ 600 kr. hvis taget er af tegl eller strå
- 400 kr. hvis taget er af metalplader eller der er build-up tag (fladt tag)
- 75 kr. hvis taget er af tagpap

= kvadratmeterpris (bygningsværdi pr. kvadratmeter)
Etageejerlejligheder
Ved vurderingen for 2005 beregnes kvadratmeterprisen for etageejerlejligheder normalt på følgende måde (tillæg og nedslag er anderledes for ejerlejligheder i rækkehuse, to- og trefamilieshuse og dobbelthuse):

Standardprisen for området
+ 1 kr. pr. år bygningen er opført efter 1965
+ 208 kr. yderligere pr. år bygningen er opført efter 1980
+ 19 kr. pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret (dog kun ned til 1965)
+ 55 kr. pr. m2 lejlighedens areal er mindre end 65 m2
- 35 kr. pr. m2 lejlighedens areal er større end 100 m2 (dog kun op til et areal på 150 m2)
- 450 kr. hvis lejligheden mangler vandskyllende toilet eller kun har adgang til toilet
- 450 kr. hvis lejligheden mangler badeværelse eller kun har adgang til bad
+ 125 kr. hvis lejligheden er opvarmet med fjernvarme
- 150 kr. hvis lejligheden er opvarmet med ovne (dog ikke elovne) eller gasradiator
- 400 kr. hvis lejligheden er uden opvarmning
- 250 kr. hvis lejligheden mangler eget køkken
+ 50 kr. hvis der er elevator i bygningen
- 1.500 kr. hvis lejligheden ligger i kælderen
- 300 kr. hvis lejligheden ligger i stueetagen, og bygningen har flere end 5 lejligheder
+ 375 kr. hvis der er færre end 9 lejligheder i bygningen

= kvadratmeterpris (bygningsværdi pr. kvadratmeter)
Ordliste

Ved en almindelig vurdering vurderer SKAT den enkelte ejendom ud fra dens individuelle forhold. Fra og med 2003 vurderes ejerboliger hvert andet år. I de mellemliggende år foretager SKAT en årsregulering. Seneste almindelige vurdering var pr. 1. oktober 2005.

Vurderingen bygger på den nuværende eller tidligere ejers oplysninger om ejendommens alder, areal, materialer, installationer mv. Oplysninger kan senere være efterprøvet af kommunen. Oplysningerne er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Hvis oplysningerne er forkerte, er det ejerens ansvar at kontakte kommunen og få fejlen rettet.

Stueetagens areal. Måles til ydersiden af bygningens ydervægge. Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke.

SKAT eller vurderingsankenævnet kan besigtige en ejendom. Hvis medarbejderen fra SKAT eller vurderingsankenævnet besigtiger inde på ejendommen, kræver det ejerens tilladelse, og medarbejderen skal vise legitimation.

Det samlede boligareal er arealet af samtlige beboelsesrum inklusive areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet indgår udnyttet areal i evt. tagetage og areal af kælderrum, som må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Er der i en bygning to eller flere lejligheder, fordeles adgangs- og trappearealer ligeligt mellem de enkelte lejligheder.

Byggemodning vedrører grundforbedringer uden for grunden som fx vejanlæg og kloakering. Se afsnittet Fradrag i grundværdien for forbedringer.

Byggeretsværdien vedrører retten til at opføre en beboelse på en grund. Værdien er uafhængig af grundens størrelse. Kan der opføres flere boliger på samme grund, fastsætter SKAT normalt grundværdien med én byggeret pr. bolig. Se afsnittet Grundværdien.

Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af stueetage og øvrige etager, men eksklusive areal af evt. kælder og tagetage.

Bygningsværdien beregnes normalt ved at gange det vægtede etageareal med en værdi pr. kvadratmeter. Se afsnittet Bygningsværdien.

Se afsnittet Procentsatser for vægtet etageareal.

Kommuner og amtskommuner kan opkræve dækningsafgift af offentlige ejendomme og en række private erhvervsejendomme. Du skal ikke betale dækningsafgift af parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Se afsnittet Ejendomsværdien.

Se afsnittet Ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Se afsnittet Ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Se afsnittet Ejerlejligheder.

Se afsnittene Bygningsværdien og Procentsatser for vægtet etageareal.

Se afsnittet Fradrag i grundværdien for forbedringer.

Formueskatten er afskaffet fra og med 1997.

Forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien kaldes forskelsværdien.

Se afsnittet Fradrag i grundværdien for forbedringer.

Se afsnittet Procentsatser for vægtet etageareal.

Se afsnittet Ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Grundens værdi i ubebygget stand. Se afsnittet Grundværdien.

For at kunne vurdere grundværdierne er hver kommune opdelt i grundværdiområder. Hvert grundværdiområde omfatter ejendomme med samme planlagte anvendelse.

SKAT eller vurderingsankenævnet foretager vurderingen på grundlag af værdien af ejendommen i handel og vandel, dvs. den sum som en fornuftig køber og sælger ville kunne blive enige om ved et frit salg. Vurderingen sker ud fra den forudsætning, at købesummen betales kontant.

Se afsnittet Klage over vurderingen.

Kælderarealet opgøres samlet for etagen under stueetagen og måles til ydersiden af kælderens ydervægge. Arealet omfatter ikke krybekælder o.l.

Se afsnittet Ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Se afsnittet Boliger på landet.

Du kan klage til Landsskatteretten over vurderingsankenævnenes afgørelser. Det koster et gebyr på 700 kr. Klagen til Landsskatteretten skal være skriftlig og begrundet. En afgørelse truffet af Landsskatteretten kan indbringes for domstolene.

Indkomstbeskatningen af lejeværdi af egen bolig er afskaffet fra og med 2000.

Ejendomsværdien er handelsværdien af ejendommen ud fra den forudsætning, at købesummen betales kontant. To ens ejendomme vurderes derfor til samme værdi, selv om de er belånt forskelligt.

Særlig form for udnyttet tagetage, hvor taget i lejlighedens højde er næsten lodret. Se afsnittet Procentsatser for vægtet etageareal.

Ejendomsværdien afhænger bl.a. af, om bygningen er om- eller tilbygget efter opførelsesåret. Se afsnittet Tillæg og nedslag i bygningsværdien.

Ejendomsværdien afhænger bl.a. af, hvornår bygningen er opført. Se afsnittet Tillæg og nedslag i bygningsværdien.

Ejendomsværdien afhænger bl.a. af, hvordan bygningen opvarmes. Se afsnittet Tillæg og nedslag i bygningsværdien.

Klager over vurderingen blev tidligere behandlet af 27 skyldråd. Deres opgave er nu overtaget af 15 vurderingsankenævn, og skyldrådene er nedlagt.

Se afsnittet Bygningsværdien.

Det bebyggede areal eksklusiv udestue og øvrige indbyggede arealer.


Se afsnittet Ejendomsværdien.

Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der er udnyttet eller kan udnyttes til beboelse og erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet (i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen).

Ejendomsværdien afhænger bl.a. af, hvilken tagbeklædning bygningen har (se afsnittet Tillæg og nedslag i bygningsværdien). Er taget dækket af flere forskellige slags materialer, anvendes den type, der har det største areal.

Se afsnittet Procentsatser for vægtet etageareal.

Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, der er indrettet til beboelse eller erhverv.

Se under afsnittet Grundværdien.

Klager over vurderingen behandles af landets 15 vurderingsankenævn. Ankenævnsmedlemmerne indstilles af kommunerne og udpeges af skatteministeren.

Hele landet var tidligere inddelt i 224 vurderingskredse. Hver vurderingskreds havde et vurderingsråd, som havde ansvaret for ejendomsvurderingen i vurderingskredsen. Nu er vurderingsrådenes opgaver overtaget af SKAT, og vurderingsrådene er nedlagt.

Vurderingen blev tidligere foretaget af vurderingsmyndigheden, der var den regionale told- og skattemyndighed. Efter vedtagelsen af skatteforvaltningsloven eksisterer vurderingsmyndigheden ikke længere som selvstændig myndighed. Vurderingen foretages i dag af SKAT.

Vurderingen blev tidligere foretaget af 224 vurderingsråd. Deres opgave er nu overtaget af SKAT, og vurderingsrådene er nedlagt.

Se Ydervæg.

Se afsnittene Bygningsværdien og Procentsatser for vægtet etageareal.

Ejendomsværdien afhænger bl.a. af, hvilket materiale ydervæggen på bygningen er opført med (se afsnittet Tillæg og nedslag i bygningsværdien). Består ydervæggene af flere forskellige slags materialer, anvendes den type, der har det største areal.

Ved årsreguleringer reguleres alle ejendomme af en bestemt type inden for et amt med den samme procentsats. Disse årsreguleringer foretages fra og med 2003 hvert andet år, sådan at almindelig vurdering foretages i ulige årstal, og årsregulering foretages i lige årstal. Du kan ikke klage over en årsregulering. Se i øvrigt Almindelig vurdering.