Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode.

Der skal alene beregnes/betales afgift af overskudsvarme, der anvendes i virksomheden som rumvarme/varmt vand. Der skal således ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen anvendes til procesformål, som der ydes godtgørelse af energiafgiften for.

Virksomheden skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme til eget forbrug af rumvarme i virksomheden i perioden 1. oktober - 31. marts, dvs. oktober, november, december, januar, februar og marts. Det samme gælder for internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme. Denne bestemmelse blev indsat i afgiftslovene ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

For varme, der afsættes, skal der betales afgift af overskudsvarmen hele året.

Kvadrameterafgift- eget forbrug af overskudsvarme
I stedet for at betale afgift af overskudsvarme baseret på en måling kan virksomheden vælge i stedet at betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug på basis af en standardsats pr. m2 pr. måned efter areal (kvadratmeterafgift), seF.6.8.4. Ovennævnte lempelse for betaling af overskudsvarmeafgift gælder også her. Kvadratmeterafgiften skal dermed kun betales i vinterhalvåret.

Standardsatsen udgør 10 kr. pr. m2 pr. måned. I perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001 udgjorde satsen 9 kr. pr. m2. Før 1. januar 1999 udgjorde satsen 8 kr. pr. m2.

Kvadratmeterafgiften omfatter ikke internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme.

Eldrevne varmepumper
Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, hvortil virksomheden ikke kan få godtgørelse af elafgiften af elforbruget, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, elafgiftslovens § 11, stk. 9, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 9 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4.

Eksempel

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

Elforbrug i varmepumpe:1.000 kWh
3 * 1.000 kWh =3.000 kWh
  
Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ): 
  
3.000 kWh : 1.000 = 3 MWh * 3,6 GJ =10,8 GJ
  
Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe:15,0 GJ
- Elforbrug * 3 =10,8 GJ
Reduktion i godtgørelsen for:4,2 GJ

Overskudsvarme baseret på flere brændsler
I det omfang den nyttiggjorte varme eller varmt vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig el, nedsættes godtgørelsen for en forholdsvis mængde varme.

Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes godtgørelse for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv.

Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 10, kulafgiftslovens § 8, stk. 9, elafgiftslovens § 11, stk. 10 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10.

Er der fx indfyret 2.000 GJ træ og 2.000 GJ olie i en proces, som der ydes godtgørelse for, og der efterfølgende nyttiggøres 1.000 GJ varme, nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med 2.000 GJ/4.000 GJ * 1.000 GJ * 51,60 kr./GJ (sats for 2012) = 25.800 kr.

Hvis overskudsvarmen nyttiggøres fra en tung proces, skal der ske en tilsvarende fordeling ved opgørelse af, hvad der skal betales i CO2-afgift af overskudsvarmen.

Særlig for naturgas og bygas (ophævet pr. 31.12.2007)
Indtil 1. januar 2008 var der særlige beregningsregler for overskudsvarme af naturgas og bygas, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 11.

Bestemmelsen er bortfaldet ved § 3, nr. 9 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 (indeksering af energiafgifterne), der trådte i kraft den 1. januar 2008.

Reglerne i gasafgiftslovens § 10, stk. 11 indtil 1. januar 2008 er beskrevet nedenfor. 

For nyttiggjort overskudsvarme, der stammer fra anlæg, hvor der i perioder af mindst én måneds varighed udelukkende er brugt naturgas, udgjorde nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgiften følgende, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 11:

Periode

1.1.20001.1.20011.1.2002 1.2.2007 til 31.12.2007 
Overskudsvarme-
afgift pr. Gj i kr.
160x50,00
202
196x50,00
202
 52,5052,50
Overskudsvarme-
afgift max i pct. af
vederlag (overskudsvarme, der afsættes
160x45%
202
196x45%
202
 47,5%32,5%

 

For bygas, omfattet af de særlige regler, beregnes overskudsvarmeafgiften efter dette skema:

Periode

1.1.20001.1.20011.1.20021.1.20031.1.20041.1.20051.1.2006 1.2.2007 til 31.12.2007
Overskuds-
varme-afgift
pr. Gj i kr.
38x50,00
202
68x50,00
202
99x52,50
202
125x52,50
202
150x52,50
202
177,2x52,50
202
52,50 52,50
Overskuds-
varmeafgift max i pct. af
vederlag (overskudsvarme, der afsættes) 
38x45%
202
68x45%
202
99x47,5%
202
125x47,5%
202
150x47,5%
202
177,2x47,5%
202
 47,5%32,5%

 

Vælger virksomheden at betale afgift af overskudsvarme på basis af kvadratmeterafgiften udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned for naturgas:

1. januar år200020012002 og fremover
Kvadratmeterafgift pr. måned i kr.160x9
202
196x9
202
10

For bygas udgør den tilsvarende afgift pr. m2 følgende pr. måned:

1. januar år2000200120022003200420052006 og fremover
Kvadratmeter-
afgift pr. måned i kr.
38x9
202
68x9
202
99x10
202
125x10
202
150x10
202
177,2x10
202
10

 

I perioder, hvor der er anvendt flere eller andre brændsler end naturgas i ét anlæg, skal der betales afgift af overskudsvarme efter de almindelige overskudsvarmeregler.

For virksomheder, hvis overskudsvarme hidrører fra såvel anlæg, der er baseret på naturgas, som anlæg baseret på andre brændsler end naturgas, gælder den reducerede nedsættelse kun for den overskudsvarme, der hidrører fra det eller de naturgasbaserede anlæg.