Dato for udgivelse
06 Jan 2022 14:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Dec 2021 12:13
SKM-nummer
SKM2022.12.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0774447
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Begrænset skattepligt, videreudlodning, retmæssig ejer
Resumé

C A/S ønsker at udlodde udbytte til sit moderselskab, B, der derefter påtænker at videreudlodde udbyttet til A, der er børsnoteret. Herefter skal udbyttet anvendes i en samlet udbyttebetaling til aktionærerne i A. C A/S ønsker derfor at vide, om B bliver begrænset skattepligtig af udbytte fra C A/S. Skatterådet bekræfter, at B ikke bliver begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Hjemmel

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c
Ligningslovens § 3

Reference(r)

LBK 2021-02-22-nr. 251
LBK 2021-08-17-nr. 1735

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.8.10.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.I.4

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at B ikke er begrænset skattepligtig af udbytter fra C A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?

Svar

  1. Ja                                                                              

Beskrivelse af de faktiske forhold

A-koncernen er et større x-landsk konglomerat, der blev stiftet i X-land i XXXX, og dets ultimative øverste selskab er A, som er indregistreret og hjemmehørende i X-by, X-land.

A er noteret på Y børs med en “premium listing" (som indebærer særligt strikse noteringskrav), og er (udeladt af offentliggørelsesteksten). Aktionærerne i A består af institutionelle investorer, selskaber og enkeltpersoner. Investorerne kommer primært fra europæiske jurisdiktioner, Nordamerika, Y-land og X-land. Herudover er der begrænsede aktiebeholdninger i Asien og resten af verden.

Væsentlige aktionærer - “Substantial Shareholders" - defineret som aktiebeholdninger på 3 % og derover af den udstedte aktiekapital (undtaget egne kapitalandele) i selskabet, er:

  • K (7 pct.)
  • L (4,1 pct.)
  • M (3 pct.)

A-koncernen beskæftiger sammenlagt ca. XXXXX medarbejdere på verdensbasis og opererer inden for forskellige forretningsområder: (udeladt af offentliggørelsesteksten). Af disse er (…)-området - i) og ii) - de største med ca. XXXX medarbejdere fordelt på aktiviteter i primært Z-land, Y-land, X-land, R-land, T-land, Danmark og S-land.

De danske selskaber i koncernen har egne ansatte til at drive lokale aktiviteter, men koncernen har, som det i øvrigt er almindeligt i mange større koncerner, centraliseret administrative funktioner således, at alle administrative medarbejdere i koncernen er ansat i et medarbejderselskab, N, som er et helejet x-landsk datterselskab af A, hvorfra de danske selskaber indkøber administrative services i hht. en servicekontrakt, herunder HR og IT m.v.

A ejer alle kapitalandelene i det x-landske selskab B. B ejer alle aktierne i C A/S (Spørger), som er det øverste danske holdingselskab i den danske del af koncernen.

B udgør et holdingselskab, der udgør et aktivt holdingselskab for A-koncernens lokale investeringer. B’s investeringsportefølje består hovedsageligt af virksomheder, som (…) på tværs af Europa.

B stiftede i 20XX C A/S (Spørger) med B som ejer af 100% af aktierne.

I 20XX indgik C A/S (Spørger) en aftale med I A/S om at sammenlægge I A/S’ daværende (…) virksomhed med A’s danske aktiviteter. Aftalen blev indgået med virkning fra den xx 20xx.

Der blev herved etableret et fælles holdingselskab, D A/S, som er ejet af C A/S med 60%, af I A/S med 20% og af J med 20%. De sammenlagte aktiviteter drives operationelt i E A/S og F A/S, som begge er 100% ejede datterselskaber af D A/S. Hverken E A/S eller F A/S ejer aktier i udenlandske selskaber. Derudover driver A også en række andre aktiviteter i øvrige danske datterselskaber, der også ejes 100% af D A/S. Der er ingen udenlandske selskaber under den danske struktur.

A’s nuværende koncernstruktur (forenklet) kan illustreres således:

Den påtænkte disposition

Med henblik på at imødekomme investorerne i koncernens ultimative børsnoterede x-landske moderselskabs (A) forventninger til investeringsafkast, ønsker Spørger således blandt andet at udlodde udbytte til sit moderselskab, B, der påtænker efterfølgende at videreudlodde udbytterne til A, som herefter anvendes til at facilitere en samlet udbyttebetaling til aktionærerne i A.

Udlodningen fra A til sine aktionærer faciliteres ikke alene af de danske aktiviteter, men foretages på baggrund af afkastet fra driften i hele A-koncernen, og således også fra operationelle selskaber i Y-land, Z-land, X-land og Q-land/P-land, der ligesom de danske aktiviteter har været overskudsgivende gennem en årrække.

Ethvert udbytte fra C A/S konverteres fra DKK til EUR forud for udlodning. Udbytte, der bliver udbetalt af C A/S til B og videreudloddes til A, overføres rent praktisk fra C A/S til A direkte i forbindelse med at udbyttebeløbet konverteres fra DKK til EUR. Udbytte fra C A/S vil således ikke tilgå en bankkonto ejet af B, men flyde direkte til en konto ejet af A.

Med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne faktiske omstændigheder ønsker Spørger således at udlodde et udbytte på ca. DKK XX til sit direkte moderselskab, B, der er hjemmehørende i X-land, og ejer 100 % af aktierne i Spørger. Udbytterne tilgår direkte A.

Antal ansatte i B

B har ingen ansatte, men modtager support fra et andet x-landsk koncernselskab, N. N er et helejet datterselskab af A, som har 76 ansatte baseret i X-land (…). N yder support services, herunder IT, HR, finance, skat, risk management, compliance og corporate governance services til andre koncernselskaber.

B ledes af en bestyrelse bestående af 7 bestyrelsesmedlemmer, der alle har den fornødne blanding af ekspertise, kvalifikationer og erfaring til at håndtere den strategiske retning og den daglige drift af virksomheden. Bestyrelsesmedlemmerne er ledende medarbejdere i A-gruppen.

Antal ansatte i A

A har ingen ansatte, men understøttes, ligesom B, at de support services der udbydes af N.

Selskabet bliver drevet af bestyrelsen, der består af i alt 12 medlemmer.

Beskrivelse af aktiviteterne i B

B er et aktivt holdingselskab for nogle af A-koncernens (…)-interesser. B’s investeringsportefølje består hovedsageligt af virksomheder, der (…) på det europæiske kontinent: (…). Virksomheden har også stillet garantier til visse datterselskaber.

Som holdingselskab for A-koncernens (…)interesser, er B aktivt involveret i M&A-aktivitet. Bestyrelsesmedlemmerne har tillagt fuldt autorisation i forhold til selskabets aktiviteter - herunder eventuel optagelse af lån og anden finansiering i øvrigt.

I de foregående seks måneder har B gennemført opkøbene af to x-landsk baseret (…)-koncerner, for at udvide sin investeringsportefølje.

Selskabet har desuden inden for de seneste år været involveret i opkøb i andre Europæiske lande.

Beskrivelse af aktiviteterne i A

A er det ultimative holdingselskab i A-koncernen. A er noteret på Y børs og er (udeladt af offentliggørelsesteksten). Som moderselskab for A-koncernen, er dets porteføljeinvesteringer hovedsageligt placeret inden for (…).

A’s bestyrelse er i fællesskab ansvarlige for koncernens langsigtede succes.

Bestyrelsesmøderne afholdes et antal gange hvert år, normalt i X-by. Bestyrelsens rolle er at yde lederskab, at skabe formål, værdier og strategi, at føre tilsyn med direktionen og at tilsikre at A yder dets interessenter en balanceret og forståelig vurdering af koncernens nuværende position og udsigter. Be-styrelsen er også ansvarlig for at skabe rammerne for at kunne tilgå og håndtere risiko. Bestyrelsen arbejder med input fra tre underkomiteer (sub-committees):

  • Governance and Sustainability Committee: Komiteen er ansvarlig for at overveje sammensætningen og strukturen i bestyrelsen og succession, review af ledelsesmæssige behov i organisationen, tilsyn med A’s compliance med juridiske og regulatoriske krav i forhold til corporate governance og tilsyn med koncernens aktiviteter inden for bæredygtighed.
  • Audit Committee: Komiteen er involveret i at vurdere emerging risks og at overvåge effektiviteten af risikohåndteringen og interne kontrolsystemer, overvåge integriteten i A-koncernens årsrapporter, herunder review af væsentlige finansielle positioner taget i forhold til rapportering, tilsyn med den koncerninterne revision og føre tilsyn af forholdet med den eksterne revisor.
  • Remuneration Committee: Komiteen er involveret i at fastsætte A’s

vederlagspolitik og føre tilsyn med koncernens vederlagsstrukturer.

Uden for bestyrelsesmøderne træffes beslutninger desuden at bestyrelsesmedlemmerne, der er fast placeret i X-by.

Beskrivelse af hvem der træffer beslutninger i B

Alle beslutninger træffes af selskabets bestyrelsesmedlemmer som beskrevet ovenfor. Som følge heraf har B’s bestyrelsesmedlemmer fuld autonomi i relation til selskabets aktiviteter og forbrug af dets ressourcer. Selskabet bestyrelse mødes for at overveje selskabets forhold og tage stilling til eventuelt relevante spørgsmål til behandling, herunder den daglige drift af selskabet eller mere langsigtede strategiske forhold.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Generelt

Selskaber, der har hjemsted i udlandet og som oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, er som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udlodninger modtaget fra et dansk datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Udbyttet beskattes med 22% - dog skal det danske selskab som udgangspunkt indeholde kildeskat på 27 % i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 1.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., omfatter skattepligten dog ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96/EU) eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Udgangspunkt: Udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes

- Moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96EU)

C A/S er et dansk indregistreret aktieselskab, der er undergivet selskabsbeskatning i Danmark.

Selskabet er dermed omfattet af begrebet “selskab i en medlemsstat", jf. direktiv 2011/96EU, Bilag 1, litra e.

B er et selskab stiftet og indregistreret i X-land. Selskabet udgør et selvstændigt skattesubjekt i henhold til x-landsk ret, og er underlagt almindelig selskabs-beskatning i X-land. Dette indebærer, at selskabet er omfattet af de x-landske selskabsformer, der kan være omfattet af direktivets Bilag 1, litra (...). Selskabet er således ligeledes omfattet af definitionen af et “selskab i en medlemsstat". De samme forhold gør sig gældende for så vidt angår A.

B skal endvidere anses for at være moderselskab for C A/S, som tilsvarende skal anses for at udgøre et datterselskab. Der henvises til definitionerne i direktiv 2011/96EU artikel 3, stk. 1, litra a og b.

Der må herefter i medfør af direktiv 2011/96EU artikel 5 som udgangspunkt ikke opkræves kildeskat af udbytter udloddet fra C A/S til B

-Dansk-x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst

I henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land er hovedreglen, at beskatningsretten til udbytter er fordelt mellem bopælsstaten og kildestaten. Danmark kan som kildestaten beskatte bruttobeløbet af udbytter med 15 pct., såfremt modtageren er et selskab som ejer mindre end 25% af kapitalen og er den retmæssige ejer af udbyttet. Er det modtagende selskab hjemmehørende i X-land og ejer det direkte mindst 25% af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og kan det modtagende selskab anses som retmæssig ejer af udbyttet, kan Danmark dog alene “beskatte" bruttobeløbet med 0 % (dvs. en effektiv eliminering af kildeskatten).

Således skal den danske udbyttebeskatning ligeledes nedsættes efter den dansk-x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Udgangspunktet er herefter, at B ikke er skattepligtig af udbytterne i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet udbyttebeskatningen skal nedsættes efter såvel moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96EU) som den dansk-x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt.

Modifikation til udgangspunktet: Misbrug eller retmæssig ejer

Skattefriheden af udbyttebetalinger i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan dog, i henhold til omfattende domspraksis, tilsidesættes, hvis udlodningen ikke sker til udbyttets retmæssige ejer, eller hvis der statueres retsmisbrug.

Der skal således efter praksis foretages en vurdering af de konkrete udbytteudlodninger med afsæt i følgende momenter:

- Der må ikke foreligge retsmisbrug

Østre Landsret afsagde den 3. maj 2021 dom i de forenede udbyttesager (B-1980-12 og B-2173-12). I dommen lagde retten ved misbrugsvurderingen vægt på EU Domstolens fortolkning af moder-/datterselskabsdirektivet, hvorefter borgere i overensstemmelse med det generelle EU-retlige princip ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug. Det understregedes endvidere, at de nationale domstole, hvor et sådant svig eller misbrug konstateres, skal nægte den skattepligtige fritagelse for kildeskat af udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab. Retten udtalte i forlængelse heraf, at ordlyden af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ikke er i modstrid med EU Domstolens fortolkning. Retten fandt endvidere, at der ikke i forarbejderne er holdepunkter for at antage, at bestemmelsen skal forstås således, at der hjemles skattefrihed, selv i

tilfælde, der kan karakteriseres som retsmisbrug, dom beskrevet af EU Domstolen.

- Udbyttemodtageren skal være retmæssig ejer

Retten lagde i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten endvidere vægt på, hvordan begrebet "retmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle forstås, idet det bemærkedes, at hverken den pågældende overenskomst eller dansk skattelovgivning indeholdt en definition af begrebet. I lighed med EU Domstolen fandt retten, at der ved fortolkningen af begrebet skulle inddrages fortolkningsbi-drag fra OECD’s modeloverenskomst - herunder at et gennemstrømningsselskab normalt ikke anses for at udgøre den retmæssige ejer, hvis det har meget snævre beføjelser såsom manglende reel råderet over det modtagne udbytte.

I den ovenfor omtalte sag var udbytter fra et dansk selskab blevet udloddet til selskabets ultimative børsnoterede selskab i Q-land via det danske selskabs cypriotiske moderselskab. Retten fandt, at den omstændighed at den retmæssige ejer er hjemmehørende i et land, med hvilket Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal inddrages ved vurderingen af, om der foreligger misbrug efter moder-/datterselskabsdirektivet.

Idet det i den foreliggende sag ville have været muligt at udlodde udbyttet direkte fra det danske selskab til det ultimativt børsnoterede moderselskab i Q-land, uden at dette ville have udløst dansk kildeskat, og at der var tale om en planlagt udbytte-hjemtagning til moderselskabet i Q-land, forelå der hverken misbrug af direktivet eller overenskomsten.

Der skal i forlængelse heraf desuden henvises til SKM2012.121.ØLR. I sagen var det af et dansk selskab udbetalte udbytte ikke ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men var derimod blevet tilbageført som et lån til det danske selskab. Det luxembourgske selskab måtte efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Landsretten slog således fast, at det luxembourgske selskab ikke udgjorde et gennemstrømningsselskab.

I afgørelserne i SKM2020.559.SR og SKM 2016.197.SR udtalte Skatterådet endvidere, at såfremt en enhed er børsnoteret, vil enheden - ikke aktionærerne heri - som udgangspunkt skulle anses som retmæssig ejer (beneficial owner). Der fremgår bl.a. følgende af sidstnævnte afgørelse:

"Selskab D er et x-landsk børsnoteret selskab, der ejer XX pct. af aktiekapitalen i Selskab A. Selskab D er noteret på X-land Stock Exchange. SKAT finder efter en konkret vurdering ud fra det oplyste, at Selskab D er retmæssig ejer af den del af udbyttet, der ud fra deres ejerandel af Selskab A strømmer videre hertil. SKAT

lægger vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på X-land Stock Exchange, som er verdens X største børs. SKAT finder derfor, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c."

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at “Selskab A" var hjemmehørende i samme land som “Selskab D". “Selskab A" skulle modtage udbytter fra dets danske datterselskab og videreudlodde modtagne danske udbytter til “Selskab D". Faktum er således i denne henseende direkte sammenlignelig med nærværende udlodning.

Generalklausulen i ligningslovens § 3

Der er desuden ved lov nr. 540 af 29. april 2015 indført en “generalklausul" i ligningslovens § 3, som skal imødegå omgåelse af skatteretten ved at tilsidesætte arrangementer, der ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Bestemmelsens omfang er efterfølgende blevet udvidet ved lov nr. 1726 af 28. december 2018, hvorefter bestemmelsen omfatter såvel nationale som internationale arrangementer.

Ifølge generalklausulen i ligningslovens § 3, stk. 1, skal der ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller har som et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Efter bestemmelsens § 3, stk. 2, betragtes sådanne arrangementer eller serier af arrangementer ikke som reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

I henhold til ligningslovens § 3, stk. 3 har skattepligtige ikke fordel af en dobbeltbe-skatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Uanset om rente- og udbyttesagerne omhandler transaktioner foretaget forud for indførelsen af generalklausulen i ligningslovens § 3 må EU-Domstolens præmisser i vidt omfang kunne anvendes til fortolkning af begrebet “retmæssig ejer" , samt hvornår der foreligger omgåelse i ligningslovens § 3’s forstand.

Spørgsmål 1

Ad spørgsmål 1:

- Udlodningen er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96EU) og den dansk-x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Spørgsmålet vedrører den skattemæssige behandling af det af C A/S udbetalte udbytte, der anvendes af B til videreudlodning til moderselskabet A.

Som beskrevet ovenfor er udbytte fra Spørger til B i udgangspunktet omfattet af såvel moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96EU) som den dansk-x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, hvorfor den konkrete udlodning ikke er undergivet dansk skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., idet beskatningen skal frafaldes/nedsættes herefter.

Afgørende for skattepligten af den konkrete udlodning bliver herefter, hvorvidt der sker misbrug af fordelene i moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96EU) eller den dansk-x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, herunder hvorvidt B kan anses for retmæssig ejer af den konkrete udlodning, jf. herunder ligningslovens § 3 og præmisserne i EU’s domme af 26. februar 2019 i de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (udbyttedommen), og de forenede sager C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 (rentedommen).

Det er Spørgers opfattelse, at den konkrete udlodning og efterfølgende anvendelse ikke er et udslag af misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96EU) eller den dansk-x-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og herunder at B kan anses for retmæssig ejer af udlodningen.

- B / A er retmæssig ejer

B har en reel aktivitet der består i at eje aktier i C A/S og øvrige koncernselskaber. B’s investeringsportefølje består hovedsageligt af virksomheder, som (…) på tværs af Europa.

I forlængelse heraf er adgangen til økonomisk at råde over de modtagne udbytter udelukkende tillagt B. Det er således B der, ud fra en konkret vurdering foretaget af B selv, beslutter, hvorledes udbyttet skal anvendes.

- Der foreligger ikke misbrug

Følgelig er det herefter afgørende, om der konkret sker misbrug i forbindelse med udlodningen.

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Der hen-vises til gennemgangen ovenfor.

Det følger således, at der ikke kan være tale om misbrug, herunder efter ligningslovens § 3, hvor der ikke opnås en skattefordel.

I relation hertil bemærkes, at Spørger blev stiftet xx 20xx af B, som har været eneaktionær i Spørger frem til 2015. Den nuværende struktur har således været implementeret siden 2015, og den ønskede udlodning er ikke et udslag af en tilpasning af strukturen med henblik på at opnå en skattefordel.

Skatterådet har i SKM2020.559.SR desuden anført, at når det skal vurderes, om der opnås en skattefordel ved et arrangement, kan der findes inspiration i EU-kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (2012/772/EU). Følgende fremgår af henstillingens pkt. 4.7:

"Når de nationale myndigheder skal afgøre, om et arrangement eller en serie

arrangementer har medført en skattefordel (…), bør de sammenligne det beløb, en

skatteyder skal betale i skat med reference til de pågældende arrangementer, med det beløb, som den samme skatteyder skulle betale i skat under de samme omstændigheder uden disse arrangementer. I denne forbindelse bør det undersøges, om en eller flere af følgende situationer forekommer:

a) Et beløb indgår ikke i beskatningsgrundlaget

b) Skatteyderen får fordel af et fradrag

c) Der opstår et skattemæssigt tab

d) Der skal ikke betales kildeskat

e) Udenlandsk skat udlignes." (vores understregning)

Af afgørelsen fremgår bl.a., at

“Skattestyrelsen vurderede ovenfor, at udbytteudlodningerne ikke vil blive skattepligtige til Danmark, uanset om de retmæssige ejere af udbyttet er de selskaberne i Y-land eller H REIT. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at strukturen ikke kan have som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten."

Særligt i relation til udbytter, der videreudloddes, må det på baggrund af Skatterådets afgørelse i SKM2020.559.SR desuden lægges til grund, at der uanset om B ikke var indskudt som mellemholdingselskab, ikke ville skulle betales kildeskat af udbytter til A, hvis udlodningen skete direkte fra C A/S til A, der er børsnoteret. Dette indebærer således, at uanset om det er

A eller B der udgør den retmæssige ejer af udbyttet, vil udbytteudlodningerne ikke blive skattepligtige til Danmark. På linje med Skatterådets afgørelse kan den konkrete struktur således ikke have som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at B ikke er begrænset skattepligtig af udbytter fra C A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Begrundelse

Selskaber mv., der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige her til landet af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Efter det oplyste er C A/S 100 % ejet af B Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. B’s aktier i C A/S er derfor datterselskabsaktier.

B er hjemmehørende i X-land, der er medlem af EU. Både C A/S og B er omfattet af art. 2 i direktiv 2011/96/EU og dette direktivs bilag I, del A, litra e) (C A/S) og litra (…) (B) om selskaber i en medlemsstat. Det er oplyst, at B er underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land. Skattestyrelsen opfatter denne oplysning, således at B betaler en af de former for skat, der er nævnt i bilag I, del B, til direktivet. Betingelsen om, at B uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i Bilag I, del B, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat, jf. art. 2, litra a), iii) i direktiv 2011/96/EU, forudsættes derfor opfyldt. Beskatningen af udbytte fra C A/S skal derfor frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivets art. 5.

Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i X-land, skal være fritaget i Danmark for enhver skat, der kan pålignes udbytter, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, art. 10, stk. 1, c).

Beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal altså frafaldes eller nedsættes efter både moder-/ datterselskabsdirektivet og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. og 5. pkt., anvendes ikke, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt.

Efter det oplyste har C A/S kun danske datterselskaber, og på den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., ikke anvendes i den foreliggende situation.

Beneficial owner

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land ikke afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis det modtagende selskab i X-land ikke kan anses for retmæssig ejer (beneficial owner) af udbyttebeløbet, jf. nedenfor.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten må fortolkes i lyset af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst. I kommentarerne til Modeloverenskomsten er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket "beneficial owner" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10, jf. afsnittet om praksis.

Skattestyrelsen finder ikke, at holdingselskabskonstruktioner aldrig skal respekteres, således at et udbyttemodtagende holdingselskab ikke kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med kildelandet med henblik på fritagelse for eller begrænsning af kildelandsbeskatning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst dog ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere - som ikke selv er hjemmehørende i et land, hvormed der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst - på forhånd eller "automatisk" har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at holdingselskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner anvendes for at muliggøre skatteunddragelse - her for at undgå kildeskat på udbytter.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at selv hvis udbyttet føres videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til en endelig udbyttemodtager i EU eller et andet land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, så kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen netop er at undgå en sådan lempeligere beskatning fx ved at udnytte overenskomstmæssige fordele. Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.197.SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Af kommentarerne fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/ begrænser kildestatsbeskatning af udbytter, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af beneficial owner er efter kommentarerne, om den formelle udbyttemodtager blot "fungerer som "gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst".

Det fremgår af pkt. 12 i kommentarerne til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, at kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene "udbetales…til en person, som er hjemmehørende". Kildestaten er således ikke forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks bliver udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

Videre fremgår det af pkt. 12.3 samme sted, at det ikke ville være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager den på-gældende indkomst. Et "gennemstrømningsselskab" kan således normalt ikke anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

Besvarelsen af spørgsmålet vil udelukkende vedrøre transaktionerne med udlodning af det nævnte udbytte, hvor det på forhånd kan konstateres, hvem der har dispositionsretten til udlodningerne/ datterselskabsaktierne. Besvarelsen vedrører ikke udlodninger til B i øvrigt. En sådan besvarelse kræver, at der er tale om en konkret transaktion, hvor alle relevante fakta er belyst.

Vurderingen af beneficial ownership er således transaktionsbestemt, og vurderingen skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Der er her tale om, at C A/S ønsker at udlodde et udbytte på ca. XX kr. til sit moderselskab, B, der er hjemmehørende i X-land. Udbyttet tilgår dog direkte A. Der er derfor tale om en specifik situation.

Når det for den enkelte transaktion er muligt at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet, kan spørgsmålet besvares.

Ved vurderingen af hvem der skal anses for retmæssig ejer ("Beneficial owner") henviser Skattestyrelsen til praksis, herunder til SKM2012.121.ØLR, SKM2014.741.SR, SKM2014.333.SR, SKM2014.18.SR, SKM2014.13.SR, SKM2013.446.SR, SKM2012.592.SR, SKM2012.320.SR, SKM2012.246.SR, SKM2020.355.LSR og SKM2021.304.ØLR.

Det er Spørgers opfattelse, at B kan anses for retmæssig ejer af udlodningen.

Det er oplyst, at udbyttet fra C A/S ikke vil tilgå en bankkonto ejet af B, men vil flyde direkte til en konto ejet af A. Udbyttet skal derefter udloddes til aktionærerne i A.

Da det er oplyst, at udbyttet skal videreudloddes til A, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der må foretages en nærmere vurdering af, om B kan anses for retmæssig ejer af udbyttet.

I SKM2020.355.LSR påtænkte et ApS at udlodde 13,5 mio. kr. kontant og aktierne i to datterselskaber til et selskab i Singapore. Det var oplyst, at selskabet i Singapore efter modtagelsen af udbyttet på 13,5 mio. kr. på sigt ville videreudlodde 13 mio. kr. til den ultimative ejer A med henblik på dennes køb af privat bolig. Udlodningen var således med sikkerhed bestemt til at blive ført videre, med undtagelse af de 0,5 mio. kr. Selskabet i Singapore kunne ikke anses som retmæssig ejer af de 13 mio. kr.

Spørger henviser i den forbindelse bl.a. til SKM2016.197.SR, hvor Skatterådet fandt, at et børsnoteret selskab ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af et udbytte, der svarede til selskabets ejerandel af aktierne i et holdingselskab i X-land. Der blev lagt vægt på, at der var tale om et børsnoteret selskab, og at selskabet var noteret på X-land Stock Exchange, som var verdens største børs.

Spørger henviser også til SKM2020.559.SR, hvor udbytter til et dansk selskabs moderselskab i et andet EU-land ikke ville udløse begrænset skattepligt i Danmark for moderselskabet eller overliggende selskaber. Det var oplyst, at udbytter fra det danske selskab som udgangspunkt ville blive brugt i moderselskabet til investering, gen-investering og dækning af anlægsomkostninger m.m. Nogle af udbytterne ville blive brugt til at afholde løbende omkostninger i moderselskabet. En del af udbyttet kunne dog også blive videreudloddet op i strukturen hele vejen op til det børsnoterede H REIT og denne enheds aktionærer.

Det fremgik af afgørelsen, at det ultimative selskab i koncernen var børsnoteret, og at et børsnoteret skattepligtigt selskab efter praksis som udgangspunkt vil blive anset som retmæssig ejer af udbytteudlodninger fra datterselskaber, jf. SKM2016.197.SR. Skattestyrelsen lagde ved vurderingen af, hvem der var retmæssig ejer, herudover vægt på, at det børsnoterede selskab drev virksomhed med inve-stering og udleje af fast ejendom, og som led heri måtte formodes at have dispositionsret over de udbytter, selskabet modtog fra datterselskaberne. Hertil kom, at det børsnoterede selskab havde en meget bred ejerkreds med mange tusinder af aktionærer.

Det er oplyst, at bestyrelsen i B har fuld autonomi i relation til selskabets aktiviteter og forbrug af dets ressourcer. Dette kan indikere, at det er B, der har dispositionsretten over udbytte. Samtidig er det dog oplyst, at den kommende udbyttebetaling til aktionærerne i A ikke alene faciliteres af de danske aktiviteter, men også foretages på baggrund af afkastet fra selskaber i andre lande. Denne koordinering af den samlede udbytteudlodning til aktionærerne i A indikerer, at det er A, der har dispositionsretten over udbytte.

I SKM2020.205.SR fandt Skatterådet, at det selskab, der var den umiddelbare modtager af en udbytteudlodning var retmæssig ejer af udbyttet. I den pågældende sag sås der dog ikke at være nogen umiddelbar sammenhæng mellem det konkrete, påtænkte udbytte fra H1 og koncernens løbende overskudsdeling.

I den foreliggende sag er der netop en sammenhæng mellem den planlagte udlodning af udbytte fra C A/S og den samlede udbytteudlodning fra A til dette selskabs aktionærer.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det må være A, der er retmæssig ejer af udbytteudlodningen - og hverken B eller aktionærerne i A. Skattestyrelsen lægger her vægt på, at der er tale om en bred aktionærkreds i A, hvor ingen aktionær har betydelig indflydelse, og at aktionærkredsen består af både institutionelle investorer, selskaber og enkeltpersoner. Der er desuden tale om et selskab noteret på Y børs med en "premium listing".

A er hjemmehørende i samme land som B, dvs i X-land. Beskatningen af udbytter fra datterselskabet, hvor A er retmæssig ejer, skal derfor også frafaldes eller nedsættes efter både moder-/ datterselskabsdirektivet og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.

B er derfor ikke begrænset skattepligtig af udbytter fra C A/S.

Ligningslovens § 3

Selvom A kan anses som den retmæssige ejer af udlodningen, kan ligningslovens § 3 i nogle situationer medføre, at der alligevel skal ske beskatning.

Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul. Bestemmelsen skal hindre misbrug af selskabsskattereglerne. Den har bl.a. til formål at hindre misbrug af de fordele, der er forbundet med bl.a. moder-/datterselskabsdirektivet og de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Ved anvendelsen af ligningslovens § 3, stk. 1, betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

De nævnte "fordele" omfatter alle fordele forbundet med overenskomsten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse eller andre godtgørelser.

Det er spørgers opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse i den foreliggende situation.

Ved vurderingen af om der foreligger misbrug, indgår tre elementer:

1) Der skal være en skattefordel,

2) ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå skattefordelen, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten

3) Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Dette er i overensstemmelse med EU-Domstolens definition af misbrug i beneficial owner-sagerne. Der indgår både en objektiv og en subjektiv vurdering.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Når det skal vurderes, om der opnås en fordel ved arrangementet, kan der findes inspiration i EU-kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (2012/772/EU). Følgende fremgår af henstillingens pkt. 4.7:

"Når de nationale myndigheder skal afgøre, om et arrangement eller en serie arrangementer har medført en skattefordel som omhandlet i punkt 4.2, bør de sammenligne det beløb, en skatteyder skal betale i skat med reference til de pågældende arrangementer, med det beløb, som den samme skatteyder skulle betale i skat under de samme omstændigheder uden disse arrangementer. I denne forbindelse bør det undersøges, om en eller flere af følgende situationer forekommer:

a) Et beløb indgår ikke i beskatningsgrundlaget

b) Skatteyderen får fordel af et fradrag

c) Der opstår et skattemæssigt tab

d) Der skal ikke betales kildeskat (Skattestyrelsens understregning)

e) Udenlandsk skat udlignes

Arrangementet kan indebære en skattemæssig fordel, da der kan være aktionærer blandt de begrænsede aktiebeholdninger i Asien og resten af verden, der undgår en dansk kildeskat af udbytte, som skulle have været betalt, hvis de pågældende aktionærer havde investeret direkte i det danske selskab.

Skattestyrelsen har vurderet, at udbytteudlodningen på ca. XX kr.  ikke vil være skattepligtig til Danmark, når den retmæssige ejer af udbyttet er A. Da A er et børsnoteret selskab, der er noteret på Y børs, er det Skattestyrelsens opfattelse, at strukturen ikke har som hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Der lægges desuden vægt på, at A som det øverste selskab i koncernen må formodes at have dispositionsret over de udbytter, som selskabet modtager fra datterselskaber, og at der - ligesom i SKM2016.97.SR - er en bred aktionærkreds bestående af både institutionelle investorer, selskaber og enkeltpersoner. Der er endvidere ingen aktionær, der har betydelig indflydelse i A.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at strukturen ikke kan have som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 anvendes derfor ikke i den konkrete sag.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at B ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning fra C A/S.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c)  oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbytte-beskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 4. og 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arran-gement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2.Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3.Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5.Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6.Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimums-beskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysnin-ger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

(…)

Direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

I dette direktiv forstås ved:

a) »selskab i en medlemsstat«: ethvert selskab

i) der er organiseret i en af de former, der er anført i

bilag I, Del A

ii) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen

iii) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der

træder i stedet for en af disse former for skat

(…)

BILAG I DEL A Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i)

e) De selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«.

(udeladt af offentliggørelsesteksten)

BILAG I DEL B Liste over de former for skat, der er omhandlet i artikel 2, litra a), nr. iii)

(…)

-                     selskabsskat i Danmark

(…)

-                     (udeladt af offentliggørelsesteksten)

(…)

Artikel 5

Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, art. 10

Udbytte

Stk. 1.

a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, der er hjemmehørende i X-land, kan beskattes i X-land;

b) I tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab (der ikke er et interessentskab), der direkte ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, eller en fysisk person, kan skat også pålignes i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på bruttobeløbet af udbyttet med en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;

c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse, skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i X-land, være fritaget i Danmark for enhver skat, der kan pålignes udbytter.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

(…)

Stk. 5.Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, såvel som indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvori det udbytteudloddende selskab er hjemmehørende.

Stk. 6.Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Stk. 7.I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre udbyttet betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat

Praksis

SKM2012.121.SR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital.

Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud "fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført).

SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller mo-der/datterselskabsdirektivet.

Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til den danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

SKM2012.246.SR

Skatterådet bekræfter, at den påtænkte omstrukturering medfører, at "K" skal anses for at have foretaget en udbytteudlodning omfattet af ligningslovens § 16 A til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter gennem sit cypriotiske moderselskab D og op til C. Skatterådet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af ordlyden af kildeskattelovens § 65, at indeholdelsespligten indtræder ved enhver "vedtagelse" om udbetaling eller godskrivning af udbytter. De i nærværende anmodning om bindende svar beskrevne dispositioner, beskrevet under trin 1-8, gennemføres efter det oplyste i sammenhæng og i umiddelbar forlængelse af hinanden, og må udfra en konkret vurdering derfor vurderes som en samlet disposition, med det formål at overføre værdier fra en gren af koncernen til en anden gren af koncernen. Når man tager midler ud af et selskab under omstændigheder, hvor det er åbenbart, at det er udbytte, kan man ikke undgå indeholdelse af udbytteskatten blot ved at undlade at vedtage det som et udbytte. Der kan dermed kræves indeholdt udbytteskat, hvis det på betalingstidspunktet stod helt klart, at der var tale om udbytte.

Skatterådet bekræfter herefter, at C er retsmæssig ejer ("beneficial owner") af ud-byttebeløbet, samt at E ApS ikke er forpligtet til at indeholde udbytteskat i forbindelse med den påtænkte omstrukturering. I den forbindelse bemærkes det, at det er oplyst, at der efter gennemførelsen af trin 1-8 ikke vil blive foretaget yderligere dispositioner eller transaktioner, og at der ikke sker videreudlodning af det konkrete udbytte. Idet det videre udtrykkeligt bemærkes, at der ved nærværende anmodning om bindende svar alene er taget stilling til den samlede disposition, som gennemføres ved trin 1-8, men derimod i øvrigt ikke er forholdt til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under trin 1-8 indebærer for de deltagende parter, også set i lyset af eventuelle efterfølgende dispositioner m.v.

SKM2012.320.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at A DK A/S ikke skal indeholde skat i forbindelse med udlodning af en aktiepost i datterselskabet B AB til sit moderselskab C AB, jf. kildeskattelovens § 65, da C AB ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu udloddet i forbindelse selskabets likvidation, jf. kildeskattelovens § 65, idet likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Skatterådet kunne bekræfte, at C AB (eller andre af koncernselskaber-ne/aktionærerne over C AB) ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af de udloddede aktieposter fra A A/S og/eller likvidationsprovenu fra A A/S

SKM2012.592.SR

Skatterådet bekræftede, at et likvidationsprovenu ikke ville udløse dansk kildeskat. Forudsætningen for svaret var, at likvidationsprovenuet ikke blev stillet til rådighed for selskaber, som var hjemmehørende i lande med hvem Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller lande uden for EU/EØS.

SKM2013.446.SR

Det er oplyst, at A koncernen under det ultimative moderselskab, A i X-land, påtænker at udskille x-forretningsområde i en selvstændig koncern, således at koncernen opdeles i to koncerner. Den overordnede plan er, at koncernen skal opsplittes i to, og hvor det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering blandt andet er, at flytte E ApS´ nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hører til efter opsplitningen. Skatterådet kan bekræfte med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse", at E ikke er forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som foretages i forbindelse med ovenstående omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bemærker herved, at der ved anmodningen således ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under de fremlagte beskrivelse, indebærer for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skal vurderes skattemæssigt og set i relation til moder/datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, og relevante dobbeltbeskatnings-overenskomster m.v. Ligeledes henvises til foreliggende praksis om vurderingen af, hvem der skal anses for at være retmæssig ejer ("beneficial owner") af udlodninger.

SKM2014.13.SR

Skatterådet bekræfter, at den russiske fond, C, efter dansk ret betragtes som en skattemæssig transparent enhed på baggrund af en samlet konkret vurdering.

Der lægges vægt på, at de månedlige nettoresultater udbetales direkte til unithol-derne uden formelle godkendelsesprocesser, samt strukturen omkring C, som er uden selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan.

Endvidere bekræfter Skatterådet, at den russiske fond, C, ikke er skattepligtig til Danmark af indkomst fra udenlandske faste ejendomme samt ejendomsavance, og skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst i henhold til selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab, A Limited, ikke vil være begrænset skattepligtig af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab, B ApS, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra C.

Skatterådet afviser spørgsmål 3 i medfør af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet der er tale om en disposition vedrørende udbytteudlodning, der ikke er transaktionsbestemt, men derimod kendetegnet ved at fremtidige forhold, hvor det ikke for nuværende er muligt at fastlægge, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtage-ren er.

SKM2014.18.SR

A A/S er ejet med 59,0625 % af A Ltd., Cypern. Derudover er der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S er under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænker at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsætter, at visse beslutninger kræver flertalsafgørelser med mindst 75 % af aktiekapitalen. Skatterådet bekræfter, at A SE's danske skattepligt ophører på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræfter også, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SE's skattepligt til Danmark ophører. Herudover bekræfter Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke anses for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræfter Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2014.333.SR

Skatterådet bekræfter, at et schweizisk selskab ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

SKM2014.741.SR

Skatterådet bekræfter, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidations-provenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere er fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancerne.

SKM2016.197.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller Selskab B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C.

Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark.

Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtig, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C.

Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange.

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser..

I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og "Head of Legal & Compliance".

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i ligningslovens § 3.

Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1.

Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter.

Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål.

SKM2020.355.LSR

Kontantudlodning til moderselskab i Singapore kunne ikke ske uden indeholdelse af kildeskat, da moderselskabet ikke var retmæssig ejer. Datterselskabsaktier kunne derimod udloddes uden indeholdelse af kildeskat, idet det var oplyst, at der ikke ville ske videreudlodning. Det kunne derfor ikke konstateres, at der foreslå misbrug af de fordele som følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore.

SKM2020.559.SR

Et dansk selskab indgik i en koncern, der ultimativt var ejet af en børsnoteret Real Estate Investment Trust (REIT) i USA. Skatterådet bekræftede, at udbytter til selskabets moderselskab i et andet EU-land ikke ville udløse begrænset skattepligtigt i Danmark for moderselskabet eller overliggende selskaber. Skatterådet bekræftede desuden, at rentebetalinger til et koncernforbundet Limited Partnership i USA ikke ville udløse begrænset skattepligtigt i Danmark. Ligningslovens § 3 fandt ikke anvendelse.

SKM2021.304.ØLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet og overenskomsterne. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskabet i sag B-1980-12 var ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat. For så vidt angår den ene af de to udbytteudlodninger fra selskabet i sag B-1980-12, fandt landsretten dog, at det hverken forelå misbrug af den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor denne udbytteudlodning ikke var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c).  

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 5. pkt. (nu 6. pkt.), skal fortolkes sådan, at skattefrihed efter bestemmelsen forudsætter, at betingelsen i bestemmelsen i dagældende 3. pkt. til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er opfyldt, dvs. at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter mo-der/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.  

SKM2021.304.ØLR (Østre Landsrets dom i B-1980-12 og B-2173-12)

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet og overenskomsterne. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskabet i sag B-1980-12 var ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat. For så vidt angår den ene af de to udbytteudlodninger fra selskabet i sag B-1980-12, fandt landsretten dog, at det hverken forelå misbrug af den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor denne udbytteudlodning ikke var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c).  

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 5. pkt. (nu 6. pkt.), skal fortolkes sådan, at skattefrihed efter bestemmelsen forudsætter, at betingelsen i bestemmelsen i dagældende 3. pkt. til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er opfyldt, dvs. at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter mo-der/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.  

Den juridiske vejledning C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

(…)

Skattepligten omfatter udbytte til selskaber og foreninger mv., som i øvrigt er undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1. Se SEL § 3, stk. 5.

Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et selskab eller en forening mv., er ikke begrænset skattepligtige til Danmark. Se TfS1994.236.

Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2 og LL § 16 B, der skal indeholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv.  Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

  • Det årlige udloddede udbytte
  • Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
  • Nedsættelse af aktiekapitalen

Som udbytte behandles også tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § SEL § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.

(…)

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum. 

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum. Se nærmere herom i SKM2011.441.SR.

Bemærk

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Delvis fritagelse for udbytteskat 1

Hvis de ovennævnte betingelser for fuldstændig skattefritagelse ikke er opfyldt, skal der som udgangspunkt indeholdes 27 pct. i udbytteskat af udbytter, der betales af danske selskaber mv. til aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet. Der er tale om personer samt selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet og som ejer mindre end 10 pct. af aktierne i selskabet.

I de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med fremmede stater, er der imidlertid normalt fastsat en lavere skattesats. Ifølge de aftaler, der følger OECD's modeloverenskomst, er Danmark således kun berettiget til at pålægge en endelig udbytteskat på 15 pct.

Betingelse for den lavere procentsats

Det er en betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske udbytte-modtager er den retmæssige ejer af udbyttet, dvs. at udbyttemodtageren skal være hjemmehørende og fuldt skattepligtig i aftalestaten.

For at sikre, at denne betingelse er overholdt, skal der normalt indeholdes 27 pct. i udbytteskat i forbindelse med udlodningen af udbyttet. Udbyttemodtageren skal herefter anmode om at få refunderet forskellen mellem aftalesatsen og den indeholdte skat på 27 pct.

(…)

Kommentarer til OECD’s modeloverenskomst

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende.

12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som re-præsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“con-duit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennem-strømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være for-skellige i visse situationer.

12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, her-under tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold.

12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge, der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning".

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overens-stemmelse med holdningen hos alle medlemsstater).

EU-kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (2012/772/EU)

Når de nationale myndigheder skal afgøre, om et arrangement eller en serie arrangementer har medført en skattefordel som omhandlet i punkt 4.2, bør de sammenligne det beløb, en skatteyder skal betale i skat med reference til de pågældende arrangementer, med det beløb, som den samme skatteyder skulle betale i skat under de samme omstændigheder uden disse arrangementer. I denne forbindelse bør det undersøges, om en eller flere af følgende situationer forekommer:

a) Et beløb indgår ikke i beskatningsgrundlaget

b) Skatteyderen får fordel af et fradrag

c) Der opstår et skattemæssigt tab

d) Der skal ikke betales kildeskat

e) Udenlandsk skat udlignes.