Dato for udgivelse
07 Jan 2022 08:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Dec 2021 10:52
SKM-nummer
SKM2022.13.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0967532
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Andelsbeskatning, selskabsbeskatning
Resumé

Virksomheden var omfattet de særlige regler for kooperative virksomheder. Virksomheden havde vanskeligt ved at overholde omsætningskravet for fortsat at kunne at være kooperationsbeskattet og ønskede derfor at overgå til indkomstbeskatning fremfor formuebeskatning. Virksomheden havde derfor stillet en række spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af denne overgang. Skatterådet kan bekræfte, at virksomheden kunne overgå til indkomstbeskatning, og at andelshaverne ikke ville blive afståelsesbeskattet og række andre skattemæssige konsekvenser ved overgangen. Dog kunne Skatterådet ikke bekræfte, at ejendomme kunne optages til den seneste offentlige ejendomsvurdering ved formueopgørelsen og ej heller bekræftede Skatterådet værdien af oparbejdet goodwill ved formueopgørelsen.

Hjemmel

Selskabsskatteloven

Reference(r)

Selskabsskattelovens §§ 1, stk. 1, nr. 3 og 4, 5 B, 5 D og 19

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.8.

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomheden overgår til indkomstbeskatning med virkning fra den 1. oktober 2021, såfremt omsætning med ikke-medlemmer overstiger 35% af den samlede omsætning i perioden 1. oktober 2020 - 30. september 2021, jf. SEL § 5 B, stk. 1, jf. SEL § 1, stk. 3?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomheden efter overgangen vil blive beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at andelshaverne ikke vil blive afståelsesbeskattet i anledning af overgangen til almindelig indkomstbeskatning?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomhedens driftsmidler ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5 B, stk. 3 kan medtages til regnskabsmæssige værdier pr. 1. oktober 2021?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at de af virksomheden ejede ejendomme kan optages til seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2019 - svarende til i alt xx kr.?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af oparbejdet goodwill, herunder værdi af varemærke og øvrige immaterielle rettigheder ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5 B, stk. 3 kan opgøres til 0 kr.?
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomhedens driftsmidler i forhold til fremtidige driftsmiddel­afskrivninger, jf. afskrivningslovens kapital 2 kan medtages til regnskabsmæssige værdier pr. 1. oktober 2021, jf. SEL § 5 D, stk. 2?
  8. Kan Skatterådet bekræfte, at grundlaget for opgørelse af afskrivningsgrundlaget for de afskrivningsberettigede bygninger og installationer - til brug for indkomstbeskatningen - sker med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2021 (eller alternativt en vurdering foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov for 2021), SEL § 5 D, stk. 3?
  9. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomheden til brug for en avanceopgørelse efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven kan vælge af fastsætte den skattetekniske anskaffelsessum for ejendomme med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2021 (eller alternativt en vurdering foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov for 2021) - eller alternativt vælge af fastsætte den skattetekniske anskaffelsessum til den historiske kostpris?
  10. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomheden ikke kan fortage skattemæssige afskrivninger på evt. værdi af oparbejdet goodwill, herunder værdi af varemærke og øvrige immaterielle rettigheder, jf. SEL § 5 D, stk. 6 modsætningsvis?
  11. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis der f.eks. udloddes 1.000.000 kr. til anpartshaverne i det første indkomstår efter overgangen til indkomstbeskatning - dvs. indkomståret 2022 for perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 - så vil hele udlodningen være omfattet af den særlige overgangsbeskatning, jf. SEL § 5 B, stk. 4, hvorved virksomheden vil have en forpligtelse til at indbetale den særlige overgangsskat på 50% af 1.000.000 kr., jf. SEL § 19, stk. 2?
  12. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis virksomheden i det første indkomstår under indkomstbeskatningen - dvs. dvs. indkomståret 2022 for perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 - realiserer en skattepligtig indkomst efter skat i det på 1.500.000 kr. - og herefter udlodder 2.000.000 kr. til andelshaverne i perioden 1. oktober 2022 - 30. september 2023, så vil 1.500.000 kr. blive beskattet som almindeligt aktieudbytte hos andelshaverne, jf. SEL § 5 B, stk. 8 - mens de resterende 500.000 kr. vil udløse den særlige overgangsskat på 50% af 500.000 kr., SEL § 19, stk. 2, jf. SEL § 5 B, stk. 4?

Svar:

  1. Ja
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja
  5. Nej.
  6. Nej
  7. Ja.
  8. Ja.
  9. Ja.
  10. Ja.
  11. Ja.
  12. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden er en selvstændig bedrift, som blev grundlagt i xxxx af en gruppe. I dag består ejerkredsen af et antal andelshavere. Af andelsfortegnelsen fremgår det, at der alene indgår fysiske personer i ejerkredsen. Der er således ingen selskaber blandt andelshaverne.

Virksomheden fremstiller produkter af varer leveret af virksomhedens andelshavere.

Virksomheden er omfattet af de særlige skatteregler for kooperative virksomheder. Virksomheden betaler således ikke almindelig indkomstskat, men er undergivet den særlige kooperationsbeskatning, som bevirker at beskatningen sker på grundlag af en fiktiv indkomst, opgjort som en procentdel af andelsformuen (formuebeskatning), jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Det er en betingelse for at være omfattet af reglerne om kooperationsbeskatning, at virksomheden fortrinsvis har omsætning med egne medlemmer. Det er således en betingelse, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25% af den samlede omsætning. Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med ikke-medlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25% af den samlede omsætning. Endvidere kan kooperationsbeskatningen ikke opretholdes såfremt omsætningen med ikke-medlemmer i et indkomstår overstiger 35% af den samlede omsætning. jf. nærmere SEL § 1, stk. 3.

I øjeblikket oplever virksomheden så stor efterspørgsel på virksomhedens produkter, at man er nødt til at indkøbe varer fra ikke-medlemmer (eksterne varer). Dette sker i øjeblikket under iagttagelse af 25% / 35%-grænsen i SEL § 1, stk. 3. Situationen er imidlertid ikke holdbar i længden. Virksomheden ønsker således at komme fri af de begrænsninger som 25% / 35%-grænsen forårsager, og bringe sig i en situation, hvor det i takt med efterspørgslen - og med henblik på at udvide aktiviteterne på eksportmarkederne - ubegrænset kan købe varer fra ikke-medlemmer.

Virksomheden er bekendt med, at det ikke vil være muligt at opretholde kooperationsbeskatningen, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 3 såfremt ovenstående tiltag iværksættes. Nærværende anmodning om bindende svar skal ses i det lys.

Spørgers opfattelse og begrundelse

1. del - De skattemæssige konsekvenser for andelshaverne og virksomheden i anledning af overgangen til indkomstbeskatning

Ad. Spørgsmål 1

Af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1 fremgår det:

"Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening mv. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens mv. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår."

Af bestemmelsen fremgår det således, at overgangen fra kooperationsbeskatning til indkomstbeskatning har virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Virksomheden har regnskabsafslutning pr. 30. september. Det forventes, at den kooperationsfremmede virksomhed opstartes primo 2021. Hvis det som følge heraf må konstateres, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for fortsat kooperationsbeskatning ved udgangen af indkomståret 2021, herunder som følge af opstart af kooperationsfremmede aktiviteter primo 2021 - og / eller som følge af opkøb af varer fra eksterne leverandører i strid med 25% / 35%-grænsen i SEL § 1, stk. 3 - er det vores opfattelse, at virksomheden overgår til indkomstbeskatning med virkning fra den 1. oktober 2021. Som følge heraf bliver indkomståret 2022 for perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 virksomhedens første indkomstår under sædvanlig indkomstbeskatning ("aktieselskabsbeskatning").

Det er som følge heraf vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 1 med "JA".

Ad. Spørgsmål 2

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og nr. 4 fremgår det, at skattepligten omfatter:

"nr. 3            andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

nr. 4              foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a"

Som det fremgår anses en andelsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 3 som en forening "hvis formål det er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse."

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4 er en opsamlingsbestemmelse i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Hvis samtlige betingelser for at opretholde kooperationsbeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 ikke er opfyldt - vil andelsforeningen automatisk overgår til indkomstbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Som det fremgår af vedtægternes punkt 2, stk. 2, har virksomheden allerede adgang til at indkøbe varer fra eksterne leverandører. Der er ikke opstillet vedtægtsmæssige begrænsninger i forhold til omsætningen med ikke medlemmer. Allerede med de nugældende vedtægter kan bestyrelsen således beslutte, at omsætningen med ikke medlemmer sker i strid med 25% / 35%-grænsen, jf. SEL § 1, stk. 3.

I forhold til virksomheden vil formålet - også efter opstarten af de kooperationsfremmede aktiviteter primo 2021 i et 100% ejet datterselskab - fortsat være, at varetage andelshaveres fælles erhvervsmæssige interesser som leverandører af varer til virksomheden, jf. vedtægternes punkt 2, stk. 1. Herunder vil virksomhedens overskud - også efter overgangen - blive fordelt efter omsætning.

Det er med henvisning hertil vores opfattelse at virksomheden - efter opstarten af de kooperationsfremmede aktiviteter primo 2021 i et 100% ejet datterselskab - fortsat har de grundlæggende kendetegn, der gør sig gældende i forhold til en kooperativ virksomhed. Det er således vores opfattelse, at virksomheden efter overgangen vil blive omfattet af opsamlingsbestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 4.

Det er som følge heraf vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 2 med "JA".

Ad. Spørgsmål 3

Med henvisning til spørgsmål 1 og 2 er det som beskrevet vores opfattelse, at virksomheden overgår til indkomstbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 4 med virkning fra den 1. oktober 2021.

En overgang fra kooperationsbeskatning til indkomstbeskatning i virksomheden rejser et grundlæggende spørgsmål om overgangen medfører afståelsesbeskatning for andelshaverne således at disse anses for at have afstået deres andelsbeviser i forbindelse med overgangen.

Det er vores opfattelse, at en sådan afståelsesbeskatning ikke kommer på tale i en situation som det foreliggende. Til støtte herfor har andelshaverne både før og efter overgangen et andelsbevis i virksomheden, der giver dem ret og pligt til at levere varer til virksomheden - kombineret med at udlodningerne til andelshaverne sker på baggrund af omsætningen. Det er således karakteristisk, at andelshavernes økonomiske rettigheder og forpligtelser i forhold til virksomheden helt grundlæggende er de samme både før og efter overgangen. Som følge heraf kommer en afståelsesbeskatning ikke på tale i en situation som den foreliggende.

Vores opfattelse finder støtte i den juridiske teori. Se bl.a. Søren Rasmussen i SR.1995.112 "Aktieopsamling":

" Vedtægtsændringer m.v.

Efter praksis sidestilles vedtægtsændringer med afståelse, hvis der flyttes værdier ‐ enten eksisterende eller potentielle ‐ fra en aktionærgruppe til en anden som følge af ændringerne, jf. ligningsvejledningen 1994.S.G.1.3.

 

Der foreligger efterhånden en righoldig praksis, som er grundigt beskrevet i Redegørelse om retssikkerhed, Skatteministeriet, Marts 1992, side 138‐174.

 

Et beslægtet spørgsmål er, i hvilket omfang aktionærer/andelshavere m.v. beskattes, når der sker sådanne ændringer i vedtægterne eller den faktiske aktivitet, at selskabet/foreningen m.v. fremtidig er skattepligtig efter en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 end hidtil.Et beslægtet spørgsmål er, i hvilket omfang aktionærer/andelshavere m.v. beskattes, når der sker sådanne ændringer i vedtægterne eller den faktiske aktivitet, at selskabet/foreningen m.v. fremtidig er skattepligtig efter en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 end hidtil.

Emnet har været behandlet i Retssikkerhedsudvalget, hvis redegørelse herom er offentliggjort i Skattepolitisk redegørelse, Skatteministeriet, Juni 1994, side 141‐153.

Udvalget konkluderer, at der selvsagt skal ske afståelsesbeskatning, når et selskab ophører ved likvidation, konkurs, fusion m.v., der ikke gennemføres i henhold til fusionsskatteloven.

Ved overgang fra skattepligtig til skattefri virksomhed finder udvalget ikke, at der er grund til at antage, at domstolene vil statuere afståelsesbeskatning (vores fremhævelse). Retssikkerhedsudvalget kan således ikke tiltræde den eneste offentliggjorte afgørelse om en sådan overgang, TfS 1993.89 (bindende forhåndsbesked), som når til det resultat, at der skal ske beskatning.

Endelig udtales det, at der formentlig alene skal ske afståelsesbeskatning ved overgang i skattepligt, såfremt der i forbindelse med overgangen ændres væsentligt i aktionærernes indbyrdes økonomiske forhold.

Lægges retssikkerhedsudvalgets udtalelse til grund, er der konsistens i praksis om aktieavancebeskatning i forbindelse med henholdsvis vedtægtsændringer og overgange i selskabsskattepligt."

Helt i samme retning Jacob Andersen og Søren Næsborg Jensen i SR 1997.455 "Dansk Andelsbeskatning":

"Beskatning af andelshaverne

Når en forening overgår fra beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter en af de øvrige bestemmelser i SEL § 1, medfører det ikke selvstændigt nogen beskatning af andelshaverne."

Se tillige Aage Michelsen i RR 2002.140.

I teorien er der således bred enighed om, at overgangen til indkomstbeskatning ikke medfører afståelsesbeskatning af andelshaverne.

Til støtte for vores synspunkt om, at en afståelsesbeskatning af andelshaverne ikke kommer på tale, skal vi endvidere henvise til 4. del i nærværende anmodning om bindende svar. I del 4 beskrives sammenspillet mellem virksomhedens beskatning og beskatningen af andelshaverne i en situation som den foreliggende. Det er vores opfattelse, at reglerne på området er udtømmende, og at der således er gjort endeligt op med den beskatning der udløses i forbindelse med, at en kooperationsbeskattet virksomhed overgår til indkomstbeskatning. Set i lyset af den detaljerede reguleringen af overgangsbeskatningen er det således vores opfattelse, at en afståelsesbeskatning af andelshaverne savner lovhjemmel.

Det er som følge heraf vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 2 med "JA".

2. del - Overgangsbeskatningen af virksomheden, jf. SEL § 5B, stk. 3

Af selskabsskattelovens § 5B, stk. 3 fremgår det:

"Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue (vores fremhævelse), som er opsamlet i selskabet eller foreningen mv. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital (vores fremhævelse). Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal oplyses told- og skatteforvaltningen i forbindelse med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for overgangsåret."

Som det fremgår af bestemmelsen, skal der ske en opgørelse af virksomhedens formue ved overgangen til indkomstbeskatning pr. 1. oktober 2021. Formuen opgøres som handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver fratrukket den indbetalte andelskapital. Til virksomhedens aktiver medregnes værdi af oparbejdet goodwill, varemærke, særlig produktionsmetode mv. Indeståender, som er blevet godskrevet andelshavernes kapitalkonti uden at være blevet beskattet hos andelshaverne indgår tillige i formueopgørelsen. 

Der er ingen andelskapital i virksomheden. Det er som udgangspunkt denne egenkapital, der med nærmere opregnede reguleringer, jf. spm. 4 og 5 og evt. tillagt værdi af oparbejdet goodwill, varemærke, særlig produktionsmetode mv., jf. spørgsmål 6 der danner grundlag for overgangsbeskatningen.

Som det fremgår, skal værdien af virksomhedens aktiver og passiver fastsættes til handelsværdien. Efter vores opfattelse er begrebet "handelsværdi" ikke nogen entydig størrelse. Vi mener således, at man ved værdiansættelsen bør skele til, at virksomheden ved overgangen overgår fra kooperationsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 til indkomstbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4 (jf. Del 1, spørgsmål 2). Det er således - både før og efter overgangen - karakteristisk, at virksomheden forfølger et kooperativt formål i forhold til andelshaverne. Virksomheden har således ikke til formål at generere overskud. Derimod fokuseres entydigt på medlemmernes erhvervsmæssigt interesser således at de til stadighed opnår "den rigtige pris" for deres vareleverancer til kooperationen.

Efter vores opfattelse bør der ved besvarelse af spørgsmål 4 - 6 tages højde for dette særegne "andelsformål" ved fastsættelse af "handelsværdien" af virksomhedens aktiver og passiver. 

Spørgsmål 4

I årsrapporten 2018 / 2019 er den regnskabsmæssige værdi pr. 30. september 2019 af virksomhedens driftsmidler opgjort som følger:

Produktionsanlæg og maskiner   xx
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar xx
Driftsmidler i alt    xx

Af årsrapporten fremgår det, at driftsmidlerne er optaget til kostpris fratrukket regnskabsmæssige afskrivninger. Efter vores opfattelse udgør den regnskabsmæssige værdi et rimeligt udtryk for driftsmidlernes reelle handelsværdi udfra en forudsætning om, at produktionen videreføres uændret efter overgangen til indkomstbeskatning.

Det er som følge heraf vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 4 med "JA".

Spørgsmål 5

Virksomheden ejer følgende ejendomme:

 

  Regnskabsmæssig værdi pr. 01.10.2019 Off.ejd.vurd. pr. 01.10.2019
Ejendom 1 x
Ejendom 2 x x
Ejendom 3  x x
I alt  x  x

Selve virksomhedsproduktionen sker fra ejendommene 1, 2 og 3. Af årsrapporten 2018 / 2019 fremgår det, at ejendommene er optaget til kostpris fratrukket regnskabsmæssige afskrivninger pr. 30. september 2019.

Vi har ikke kendskab til de reelle handelsværdier på de tre produktionsejendomme. Det kan dog konstateres at de samlede offentlige ejendomsvurderinger pr. 1. oktober 2019 på xx kr. - overstiger den regnskabsmæssige værdi på xx kr.

Det er set i lyset heraf vores opfattelse, at de offentlige ejendomsvurderinger på i alt xx kr. vil udgøre det bedste udtryk for de tre ejendommes reelle handelsværdier, udfra en forudsætning om, at vareproduktionen videreføres efter overgangen til indkomstbeskatning.

Det er derfor vores opfattelse, at det stillede spørgsmål 5 skal besvares med "JA"

Spørgsmål 6

Virksomheden er velkendt blandt forbrugerne. Værdien af virksomhedens immaterielle aktiver såsom goodwill, varemærke, særlig produktionsmetode eller lignende skal dog efter vores opfattelse vurderes i lyset af virksomhedens kooperative formål.

Virksomhedens formål - med løbende udlodning af årets overskud til andelshaverne - giver sig udtryk i de realiserede resultater. I de seneste tre regnskabsår har resultatet efter skat været som følger:

År  Resultat efter skat
2016 / 2017  x kr.
2017 / 2018  x kr.
2018 / 2019   x kr.

Der er ingen forventninger om, at resultaterne i virksomheden vil adskille sig fra de realiserede resultater for 2016/2017 - 2018/2019 efter overgangen til indkomstbeskatning, jf. SEL § 1, stk.1, nr. 4. Efter vores opfattelse er der en sammenhæng mellem de forventede resultater og værdien af immaterielle aktiver. Der kan således alene opgøres en værdi af immaterielle aktiver i det omfang virksomheden forventes at få overskud i fremtiden. Da dette ikke er tilfældet, er det vores opfattelse, at værdien af de immaterielle rettigheder ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5B, stk. 3 skal medtages til 0 kr.

Det er derfor vores opfattelse, at det stillede spørgsmål 6 skal besvares med "JA" 

3. del - Fastsættelse af indgangsværdier og afskrivningsgrundlag for virksomheden efter overgangen til indkomstbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 4

I forbindelse med overgangen fra kooperationsbeskatning til almindelig indkomstbeskatning er der særlige regler, som skal sikre, at der alene sker beskatning af fortjeneste eller tab, der vedrører perioden efter skattepligtens indtræden. Dette sikres ved, at værdien af aktiverne og passiverne på tidspunktet for overgangen til skattepligt som udgangspunkt træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste og tab senere skal opgøres. Der findes imidlertid væsentlige undtagelser til dette udgangspunkt, jf. nærmere nedenfor.

Desuden findes der regler, der regulerer opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og dermed størrelsen på de skattemæssige afskrivninger til brug for den løbende indkomstbeskatning.

Reglerne herom er nærmere reguleret i SEL § 5B, stk. 2 - der i det hele henviser til opgørelsesmetoden i SEL § 5D.

Spørgsmål 7

Af SEL § 5D, stk. 2 fremgår det:

"I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen mv. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi."

Efter bestemmelsen skal afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, som virksomheden har anskaffet før overgangen til indkomstskatbeskatning således opgøres til handelsværdien på tidspunktet for overgangen. Virksomheden stilles med andre ord på samme måde, som hvis de pågældende driftsmidler mv. var købt til handelsværdien pr. 1. oktober 2021.

Efter vores opfattelse udgør den regnskabsmæssige værdi af driftsmidlerne et rimeligt udtryk for driftsmidlernes reelle handelsværdi udfra en forudsætning om, at vareproduktionen videreføres uændret efter overgangen til indkomstbeskatning. Vi skal i øvrigt henvise til vores redegørelse under del 2, spørgsmål 4.

Det er som følge heraf vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 7 med "JA".

Spørgsmål 8

Af SEL § 5D, stk. 3 fremgår det:

"På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse (vores fremhævelse), eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse."

Som det fremgår skal afskrivningsgrundlaget for de afskrivningsberettigede bygninger opgøres med udgangspunkt den seneste offentlige ejendomsvurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for virksomhedens første skatteansættelse. Med henvisning til 1. del, spørgsmål 1 forudsætter vi, at virksomheden overgår til indkomstbeskatning med virkning fra den 1. oktober 2021. Som følge heraf bliver indkomståret 2022 for perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 virksomhedns første indkomstår under almindelig indkomstbeskatning. Som konsekvens heraf må det være den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2021 (eller en vurdering foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov for 2021), der danner grundlag for opgørelse af afskrivningsgrundlaget for de afskrivningsberettigede bygninger.

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2019 for de af virksomheden ejede ejendomme er fordelt som følger:

 

  Off.ejd.vurd. pr. 01.10.2019  Heraf grund
Ejendom 1 x x
Ejendom 2 x x
Ejendom 3  x x
I alt   x x

Ud fra en forudsætning om, at ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2021 er identisk med vurderingen pr. 1. oktober 2019 er det således vores opfattelse, at værdien af de afskrivningsberettigede bygninger og installationer kan opgøres til x kr.

Det er med henvisning hertil vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 8 med "JA".

Spørgsmål 9

Af SEL § 5D, stk. 9 fremgår det:

"Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse (vores fremhævelse), eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen mv. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund (vores fremhævelse). Ved omdannelse af en pensionskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, til et livsforsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, anvendes dog i alle tilfælde handelsværdien på tidspunktet for indtræden af skattepligt efter stk. 1. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse (vores fremhævelse)."

Efter sin ordlyd åbner bestemmelsen i SEL § 5D, stk. 9 op for en valgmulighed. Efter vores opfattelse, kan virksomheden således vælge at opgøre af den skattetekniske anskaffelsessum for fast ejendom til brug for en senere avanceopgørelse med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2021 (eller en vurdering foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov for 2021).

Udfra en forudsætning om, at den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2021 (eller en vurdering foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov for 2021) er identisk med vurderingen pr. 1. oktober 2019 er det således vores opfattelse af anskaffelsessummen for de tre ejendomme til brug for en senere avanceopgørelse efter reglerne ejendomsavancebeskatningsloven kan opgøres til henholdsvis x kr., x og x kr. - og at ejendommene i skattemæssig forstand anses for at være anskaffet pr. 1. oktober 2021 i relation til beregning af 10.000 kr.´s tillæg, jf. EBL § 5, stk. 1. jf. SEL § 5D, stk. 9, sidste pkt.

Alternativt kan virksomheden vælge at tage udgangspunkt i den faktiske anskaffelsessum for de tre ejendomme. Vi kan i den forbindelse oplyse, at den samlede kostpris for de af virksomheden ejede ejendomme kan opgøres til x kr. pr. 30. september 2019.

Umiddelbart vil det derfor være mest optimalt for virksomheden at vælge kostprisen som skatteteknisk anskaffelsessum. Selvom den faktiske anskaffelsessum anvendes som indgangsværdi - anses ejendommene i skattemæssig forstand for at være anskaffet pr. 1. oktober 2021 i relation til beregning af 10.000 kr.´s tillæg, jf. EBL § 5, stk. 1, jf. SEL § 5D, stk. 9, sidste pkt.

Som vi læser ordlyden af SEL § 5 D, stk. 9, sidste pkt. anses ejendommene dog i alle andre henseender end ved beregningen af 10.000 kr.’s tillægget, jf. EBL § 5, stk. 1 for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt - f.eks. ved beregning af evt. vedligeholdelsesfradrag på ejendommenes driftsbygninger.

Det er med henvisning hertil vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 9 med "JA".

Spørgsmål 10

Det stillede spørgsmål har sammenhæng med Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 6, under 2. del. Hvis Skattestyrelsen således bekræfter, at værdien af oparbejdet goodwill, herunder værdi af varemærke og øvrige immaterielle rettigheder ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5 B, stk. 3 kan opgøres til 0 kr. - kan der naturligvis heller ikke foretages skattemæssige afskrivninger på immaterielle aktiver efter overgangen til indkomstbeskatning med virkning fra den 1. oktober 2021.

For det tilfælde, at Skattestyrelsen måtte være at den opfattelse, at virksomheden har oparbejdet værdi af immaterielle aktiver (og således besvaret spørgsmål 6 med "NEJ") er det imidlertid relevant, at tage stilling til om virksomheden kan afskrive herpå efter overgangen til indkomstbeskatning pr. 1. oktober 2021. Efter vores opfattelse skal afskrivningsadgangen vurderes i lyset af SEL § 5 D, stk. 6. Af bestemmelsen fremgår det:

"På goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet (vores understregning og fremhævelse) før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt. Anskaffelsessummen for goodwill, der før overgangen til skattepligt er erhvervet af et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, udgør dog 0 kr."

Efter vores opfattelse, er det relevant, at der efter bestemmelsens ordlyd alene indrømmes afskrivningsadgang i forhold til afskrivningsberettigede immaterielle aktiver, der er erhvervet, før overgangen til skattepligt. Værdi af oparbejdet goodwill, herunder værdi af varemærke og øvrige immaterielle rettigheder opfylder ikke betingelsen om at være erhvervet. Som konsekvens heraf mener vi ikke, at der kan ske afskrivning på værdi af oparbejdet goodwill mv., jf. SEL § 5 D, stk. 6 modsætningsvis.

Det er med henvisning hertil vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 10 med "JA".

4. del - Den skattemæssige behandling af udlodninger til andelshaverne efter overgangen til indkomstbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 4

Af SEL § 5 B, stk. 4 fremgår det:

"Det efter stk. 3 opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen mv. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen mv. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser (vores fremhævelse). Til udlodninger m.v. medregnes ethvert tilskud ydet af selskabet eller foreningen og af koncernselskaber, jf. § 31 C, som selskabet eller foreningen direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som selskabet eller foreningen ikke har bestemmende indflydelse over. Udlodninger mv., der foretages efter overgangen, anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb."

Videre fremgår det af SEL § 5B, stk. 8:

"Stk. 4, 2.-4. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår (vores fremhævelse). Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2.-4. pkt., finde anvendelse for denne del."

Og endelig fremgår det af LL § 16A, stk. 4, nr. 2:

Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

"Nr. 2           Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3."

Som det fremgår, er virksomheden skattesubjekt i relation til den særlige overgangsskat. Konsekvensen heraf er, at andelshaverne ikke er skattepligtige i relation til udlodninger, der sker under "overgangsbeskatningen", jf. LL § 16A, stk. 4, nr. 2.

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at den særlige overgangsskat ikke udløses på overgangstidspunktet. Beskatningstidspunktet er således udskudt, idet virksomheden først skal betale overgangsskatten, i takt med at andelshaverne modtager almindelige udlodninger, får udloddet likvidationsprovenu eller foreningen/selskabet erhverver egne andelsbeviser fra andelshaverne, jf. SEL § 5 B, stk. 4.

I regelsættet findes der imidlertid en særlig prioriteringsregel, der i væsentlig grad fraviger ovenstående udgangspunkt. Prioriteringsreglen finder anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor virksomheden efter overgangen bliver indkomstbeskattet efter den særlige regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4 (se 1. del, spørgsmål 2). Efter denne særlige prioriteringsregel vil virksomheden, således efter overgangen altid kunne foretage en udlodning af virksomhedens overskud efter skat fra det forudgående indkomstår, uden at overgangsskatten bliver udløst. Det vil derfor først være i det omfang, hvor der foretages udlodninger ud over det tidligere indkomstårs nettooverskud, at der vil ske beskatning af den formue, der blev oparbejdet under andelsbeskatningen (overgangsbeskatning). Overgangsskatten er på 50% af det udloddede beløb, jf. SEL § 19, stk. 2.

Ad. Spørgsmål 11

Efter den særlige prioriteringsregel vil virksomheden, som beskrevet altid kunne foretage almindelig udlodning af virksomhedens overskud efter skat fra det forudgående indkomstår, uden at der udløses overgangsbeskatning. Reglen rummer efter vores opfattelse en særlig problemstilling i forhold til udlodninger, der sker i det 1. indkomstår efter overgangen til indkomstbeskatning.

Ud fra en forudsætning om, at overgangen til indkomstbeskatning for virksomheden sker pr. 1. oktober 2021, må konsekvensen være, at alle de udlodninger der sker i perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 de facto bliver omfattet af overgangsbeskatningen - idet der ikke opgøres et overskud efter skat i det sidste år under kooperationsbeskatningen, jf. nærmere SEL § 5B, stk. 8. Udlodninger der foretages af virksomheden i perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 (det 1. indkomstår under indkomstbeskatning) vil således udløse fuld overgangsskat i virksomheden.

Eksempel
Hvis virksomheden f.eks. udlodder 1.000.000 kr. til anpartshaverne i perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 så vil hele udlodningen være omfattet af den særlige overskudsskat, jf. SEL § 5 B, stk. 4, hvorved virksomheden vil have en forpligtelse til at indbetale den særlige overgangsskat på 50% af 1.000.000 kr., jf. SEL § 19, stk. 2.

Vi forudsætter i eksemplet at overgangsskatten, jf. SEL § 5 B, stk. 3 overstiger 1.000.000 kr.

Det er med henvisning hertil vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 11 med "JA".

Spørgsmål 12

Ved udlodninger, der foretages efter den 1. oktober 2022 (dvs. i det 2. indkomstår under indkomstbeskatning og de efterfølgende indkomstår) - skal udlodningerne opsplittes. Således skal den del af udlodningen fra virksomhed, der kan rummes inden for det forudgående indkomstårs overskud efter skat, beskattes hos andelshaveren som aktieindkomst - dvs. med 27% / 42% - hvis andelsbeviset holdes uden for virksomhedsordningen - eller alternativt som virksomhedsindkomst, hvis andelsbeviset er indskudt i virksomhedsordningen. Den overskydende del af udlodningen (dvs. udover det forudgående indkomstårs overskud efter skat) er omvendt omfattet af overgangsbeskatningen i virksomheden.

Eksempel

Hvis virksomheden realiserer en skattepligtig indkomst efter skat i det første indkomstår efter overgangen til indkomstbeskatning - dvs. indkomståret 2022 for perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 på 1.500.000 kr. - og herefter udlodder 2.000.000 kr. til andelshaverne i perioden 1. oktober 2022 - 30. september 2023, så vil 1.500.000 kr. blive beskattet som almindeligt aktieudbytte hos andelshaverne, jf. SEL § 5B, stk. 8 - mens de resterende 500.000 kr. vil udløse beskatning af virksomheden i form af den særlige overgangsskat på 50% af 500.000 kr., SEL § 19, stk. 2, jf. SEL § 5B, stk. 4.

Vi forudsætter i eksemplet at saldoen vedr. overgangsskatten, jf. SEL § 5 B, stk. 3 overstiger 500.000 kr. pr. 1. oktober 2021.

Det er med henvisning hertil vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare det stillede spørgsmål 12 med "JA".

I forbindelse med sagens behandling har repræsentanten fremsendt yderligere oplysninger til Skattestyrelsen enhed, der beskæftiger sig med værdiansættelser.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at virksomheden overgår til indkomstbeskatning med virkning fra den 1. oktober 2021, såfremt omsætning med ikke-medlemmer overstiger 35% af den samlede omsætning i perioden 1. oktober 2020 - 30. september 2021, jf. SEL § 5 B, stk. 1, jf. SEL § 1, stk. 3.

Begrundelse

I forbindelse med virksomheden øget indkøb af varer fra ikke-medlemmer ønsker virksomheden bekræftet, at det overgår til indkomstbeskatning med virkning fra den 1. oktober 2021.

Af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1 fremgår, at:

"Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening mv. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens mv. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår."

Det bestemmes således udtrykkeligt i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1, at overgangen i skattepligten først får virkning fra udløbet af det indkomstår, i hvilket den ændring, som har medført overgangen, er sket.

Virksomheden har regnskabsafslutning pr. 30. september. Virksomheden forventer at overskride grænsen på 35% for opkøb af varer fra eksterne leverandører i løbet af indkomståret 2021 (1. oktober 2020 - 30. september 2021).

Såfremt ændringen i opkøb af varer fra eksterne leverandører medfører at virksomheden ikke opfylder betingelserne for fortsat kooperationsbeskatning ved udgangen af indkomståret 2021 (1. oktober 2020 - 30. september 2021) er Skattestyrelsen enig i, at virksomheden overgår til indkomstbeskatning fra indkomståret 2022 (1. oktober 2021 - 30. september 2022).

Det bemærkes, at i forbindelse med høringen af udkast til sagsfremstilling har spørgers repræsentant oplyst, at overgangen til indkomstbeskatningen har rykket sig et år, og at virksomheden tidligst vil overgå til indkomstbeskatning pr. 1. oktober 2022, idet man har afventet svar på denne anmodning om bindende svar. Virksomheden har oplyst, at omsætningen med "ikke medlemmer", ikke oversteg 35% i perioden 1. oktober 2020 - 30. september 2021.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at virksomheden efter overgangen vil blive beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4.

Begrundelse

Såfremt virksomheden opstarter kooperationsfremmede aktiviteter i et datterselskab samt øger indkøb af varer fra ikke-medlemmer, som nærmere beskrevet, ønsker virksomheden bekræftet, at det overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, følger, at:

"foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a".

I Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.8.3 Øvrige andelsselskaber - aktieselskabsbeskattede følger at:

"I SEL § 1, stk. 1, nr. 4, fastslås skattepligten for aktieselskabsbeskattede andelsselskaber. Der er tale om andelsselskaber, der har samme formål som andelsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, men som ikke omfattes af hverken SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 3a. Foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4 skal således stadig have til formål at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lign. måde.

Såfremt andelsselskabet har et sådant formål, er bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 4 aktuel, hvis fx andelsselskabet har en omsætning med ikke-medlemmer, der overskrider 25 pct., eller andelsselskabet har mindre end 10 medlemmer. Endelig kan der også være tale om andelsselskaber, der ikke anvender omsætningen som grundlag for udlodning til andelshaverne."

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, er således en opsamlingsbestemmelse med hensyn til skattepligten for de kooperative selskaber, der har til formål, at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser. Bestemmelsen omfatter de andelsselskaber, som har et kooperativt formål, men som ikke opfylder kriterierne for at blive beskattet efter reglerne om andelsforeninger, brugsforeninger eller andre selskaber med begrænset hæftelse.

Det lægges til grund, at virksomheden overskrider grænsen for omsætning med ikke-medlemmer, således at virksomheden ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Derudover forventes virksomheden at opstarte kooperationsfremmet aktivitet i et 100% ejet datterselskab.

Det følger direkte bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at:

"Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.".

Se også  SKM.2010.609.SR, hvor et AMBA var fortsat andelsbeskattet, selvom der blev etableret drift i et datterselskab og uanset datterselskabets aktivitet.

Samme undtagelse er ikke indsat for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen finder dog ikke, at ejerskab af aktier i selskaber, der ikke opfylder betingelserne for at være kooperationsbeskattet, er afgørende for om et selskab kan være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Særligt ikke når det ikke er afgørende for om selskaber kan omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Virksomheden er i dag beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og deres formål ændres ikke. Idet selskabet forventes at øge indkøb af varer fra ikke-medlemmer, således at grænserne for at være i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 overskrides finder Skattestyrelsen at virksomheden overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at andelshaverne ikke vil blive afståelsesbeskattet i anledning af overgangen til almindelig indkomstbeskatning.

Begrundelse

Ved overgang fra kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til almindelig indkomstbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, gælder særlige regler for foreningen, jf. selskabsskattelovens § 5 B.

Der er ikke på samme måde fastsat regler for andelshavernes beskatning ved overgang og det skal derfor undersøges om andelshaverne vil blive afståelsesbeskattet i anledning af overgangen til almindelig indkomstbeskatning.

I SR.1997.455, Dansk andelsbeskatning af Jacob Andersen og Søren Næsborg Jensen fremgår af afsnittet "Beskatning af andelshavere":

"Når en forening overgår fra beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter en af de øvrige bestemmelser i SEL § 1, medfører det ikke selvstændigt nogen beskatning af andelshaverne"

Det er oplyst, at andelshavere både før og efter overgangen har et andelsbevis i virksomheden, der giver dem ret og pligt til at levere varer til virksomheden - kombineret med at udlodningerne til andelshaverne sker på baggrund af omsætningen. Andelshavernes økonomiske rettigheder og forpligtelser i forhold til virksomheden er dermed helt grundlæggende de samme både før og efter overgangen.

Skattestyrelsen er herefter enig med rådgiver i, at andelshaverne ikke vil blive afståelsesbeskattet i anledning af overgangen til almindelig indkomstbeskatning.

Skattestyrelsen henviser til spørgsmålene 11-12, hvor den skattemæssige behandling af udlodninger til andelshaverne efter overgangen til indkomstbeskatning er beskrevet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at virksomhedens driftsmidler ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5 B, stk. 3 kan medtages til regnskabsmæssige værdier pr. 1. oktober 2021.

Begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 3, at:

"Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen mv. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal oplyses told- og skatteforvaltningen i forbindelse med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for overgangsåret."

Ved overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal der ske en opgørelse af formuen efter ovennævnte bestemmelse.

Det fremgår af årsrapporten, at driftsmidlerne er optaget til kostpris fratrukket regnskabsmæssige afskrivninger.

I dette konkrete tilfælde vurderer Skattestyrelsen, at den regnskabsmæssige værdi af driftsmidler udgør et rimeligt udtryk for driftsmidlernes reelle handelsværdi.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at virksomhedens driftsmidler ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5B, stk. 3, kan medtages til regnskabsmæssige værdier pr. 1. oktober 2021.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at de af virksomheden ejede ejendomme ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5 B, stk. 3 kan optages til seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2019 - svarende til i alt xx kr.

Begrundelse

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4, skal der ved overgang til beskatning efter selskabsskatteloven § 5 B, stk.3, ske en opgørelse af formuen.

Det er oplyst af repræsentanten, at den reelle handelsværdi ikke er kendt, og at den offentlige ejendomsvurdering overstiger den regnskabsmæssige værdi. Det bemærkes i denne henseende, at det ikke er kommenteret, hvorvidt der er foretaget signifikante investeringer i de pågældende ejendomme, eller om det planlægges at gennemføre signifikante investeringer.

Det er i den forbindelse nødvendigt at afklare, hvorvidt der er foretaget signifikante renoveringer eller andre værdiforøgende investeringer i nogle af og/eller alle ejendommene, førend den offentlige ejendomsvurdering kan udgøre det mest retvisende udtryk for en handelsværdi.

Skattestyrelsen har modtaget en regnskabsmæssig specifikation på de enkelte grunde og bygninger.  På den baggrund vurderer Skattestyrelsen, at handelsprisen pr. den 29. september 2015 kan anvendes som udtryk for handelsprisen pr. 1. oktober 2019. I den forbindelse skal det bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse at den uafhængige købspris skal betragtes som handelsværdien på erhvervelsestidspunktet, uanset om sælger måtte have kendskab til købers formål med at erhverve ejendommen. Samtidig vurderer Skattestyrelsen, at ejendom 1 og ejendom 2 kan overdrages til seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2019 - svarende til i alt xx kr.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at værdien af oparbejdet goodwill, herunder værdi af varemærke og øvrige immaterielle rettigheder ved formueopgørelsen, jf. SEL § 5 B, stk. 3 kan opgøres til 0 kr.

Begrundelse

Det er oplyst af repræsentanten, at der ved opgørelsen af selskabets årsresultat efter skat er taget højde for efterbetalingen til andelshaverne, der sker efter indkomstårets udløb.

Derudover, at:

"Efter vores opfattelse er der en sammenhæng mellem de forventede resultater og værdien af immaterielle aktiver. Der kan således alene opgøres en værdi af immaterielle aktiver i det omfang virksomheden forventes at få overskud i fremtiden."

Skattestyrelsen bemærker, at netop det forhold, at resultatet indeholder blandt andet efterbetalingen til andelshaverne, er en indikation på merafkast og overskud, der kan udloddes, og at beregningen som den præsenteres i den sammenhæng, ikke er retvisende.

I forlængelse af ovenstående er der afholdt opfølgende dialog med selskabets rådgiver med henblik på at klarlægge nogle af de særlige omstændigheder, der er gældende ved andelsforeninger indenfor erhvervet.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at selskabets rådgiver anmoder om besvarelse på, om værdien af oparbejdet goodwill, herunder værdien af varemærker og øvrige immaterielle rettigheder kan opgøres til 0 kr.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at det af selskabets repræsentant ikke er muligt at underbygge eller dokumentere de tilsendte beregninger yderligere. Forklaringen herfor er, at der alene forefindes et begrænset marked for sammenlignelige royalty-aftaler vedr. mindre andelsselskaber.

Beregningerne er således udarbejdet efter bedst mulige estimater - og i øvrigt forelagt selskabets ledelse, der ikke har tilkendegivet uenighed i de ovenstående, præsenterede beregninger.

Herudover beskrives virksomheden som velkendt af forbrugerne og samtidig har virksomheden aktivitet bl.a. bestået af udvikling af andre produkter. Der er således momenter, der kan indikere opbygning af immaterielle aktiver. Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag afvise, at disse, isoleret set, kan have en værdi.

Da der ikke efter opfordring er fremlagt underbyggende dokumentation for de anlagte forudsætninger i RfR-beregningsmodellen samt ovenstående indikationer på immaterielle aktiver, kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at værdien af oparbejdet goodwill, herunder værdi af varemærke og øvrige immaterielle rettigheder ved formueopgørelsen efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 3, kan opgøres til 0 kr.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "nej".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at virksomhedens driftsmidler i forhold til fremtidige driftsmiddelafskrivninger, jf. afskrivningslovens kapital 2 kan medtages til regnskabsmæssige værdier pr. 1. oktober 2021, jf. SEL § 5 D, stk. 2.

Begrundelse

Ved overgang fra beskatning fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til nr. 4 finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 D, anvendelse, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 2.

Af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 fremgår det:

"I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen mv. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi."

Efter bestemmelsen skal afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, som virksomheden har anskaffet før overgangen til indkomstskatbeskatning således opgøres til handelsværdien på tidspunktet for overgangen. Virksomheden stilles med andre ord på samme måde, som hvis de pågældende driftsmidler mv. var købt til handelsværdien pr. 1. oktober 2021.

Skattestyrelsen forstår "overgangen til skattepligt" som det tidspunkt hvor virksomheden overgår fra kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til almindelig indkomstbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen henviser til spørgsmål 1, hvorefter virksomheden anses for at overgå til indkomstbeskatning med virkning fra 1. oktober 2021.

Som det fremgår af besvarelse af spørgsmål 4, vurderer Skattestyrelsen, at den regnskabsmæssige værdi af driftsmidlerne udgør et rimeligt udtryk for driftsmidlernes reelle handelsværdi.

Det er som følge heraf Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens driftsmidler i forhold til fremtidige driftsmiddelafskrivninger, jf. afskrivningslovens kapital 2 kan medtages til regnskabsmæssige værdier pr. 1. oktober 2021 efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at grundlaget for opgørelse af afskrivningsgrundlaget for de afskrivningsberettigede bygninger og installationer - til brug for indkomstbeskatningen - sker med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2021 (eller alternativt en vurdering foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov for 2021), SEL § 5D, stk. 3.

Begrundelse

Ved overgang fra beskatning fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 til nr. 4 finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 D, anvendelse, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 2.

Af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3. følger, at:

"På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse."

Heraf fremgår, at for afskrivningsberettiget bygninger, som er anskaffet forud for overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Skattestyrelsen forstår "overgangen til skattepligt" som det tidspunkt hvor virksomheden overgår fra kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 til almindelig indkomstbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen henviser til spørgsmål 1, hvorefter virksomheden anses for at overgå til indkomstbeskatning med virkning fra 1. oktober 2021.

Herefter finder Skattestyrelsen, at grundlaget for opgørelse af afskrivnings­grundlaget for de afskrivningsberettigede bygninger skal ske med udgangspunkt i den seneste offentlig ejendomsvurdering forud for 1. oktober 2021.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "ja".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at virksomhedens til brug for en avanceopgørelse efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven kan vælge af fastsætte den skattetekniske anskaffelsessum for de af virksomhedens ejede ejendomme beliggende x, xx og xxx med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2021 (eller alternativt en vurdering foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov for 2021) - eller alternativt vælge af fastsætte den skattetekniske anskaffelsessum til den historiske kostpris.

Begrundelse

Ved overgang fra beskatning fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 til nr. 4, finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 D, anvendelse, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 2.

Af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9. følger, at:

"Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen mv. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund. Ved omdannelse af en pensionskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, til et livsforsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, anvendes dog i alle tilfælde handelsværdien på tidspunktet for indtræden af skattepligt efter stk. 1. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse."

Spørgers repræsentant mener, at efter ordlyden af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, sidste pkt. anses ejendommene dog i alle andre henseender end ved beregningen af 10.000 kr.´s tillægget, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt - f.eks. ved beregning af evt. vedligeholdelsesfradrag på ejendommenes driftsbygninger.

Skattestyrelsen bemærker, at hvis den faktiske anskaffelsessum anvendes, vil det være det faktiske anskaffelsestidspunkt, der lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste og tab af fast ejendom. Dog vil det ved opgørelse af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, være 1. oktober 2021, der anses som erhvervelsestidspunktet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når anskaffelsestidspunktet i relation til selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, er begrænset til at være efter skattepligtens indtræden i forhold til tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, vil vedligeholdelses- og forbedringsudgifter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, ligeledes begrænses udover de 10.000 kr.

Skattestyrelsen mener derfor ikke, at det er korrekt, at ejendomme i alle andre henseender end ved beregningen af 10.000 kr. tillægget efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt.

Skattestyrelsen mener derimod, at ejendomme også ved beregning af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, anses som anskaffet 1. oktober 2021, hvor skattepligten indtræder. Skattestyrelsen er, således ikke enig i, at selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, sidste pkt. skal fortolkes sådan som repræsentanten har anført. 

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.1.6.5.4 Fastsættelse af indgangsværdier til brug for afskrivningsgrundlaget, at:

"Ved opgørelse af fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Se SEL § 5 D, stk. 9. Den skattepligtige kan dog i stedet vælge at lægge anskaffelsessummen til grund."

De ejendomme, som virksomheden ejer og som er beliggende x, xx og xxx er alle erhvervet før overgangen til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen er herefter enig i, at ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven er der valgfrihed mellem at anvende ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse eller anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "ja".

Spørgsmål 10

Det ønskes bekræftet, at virksomheden ikke kan fortage skattemæssige afskrivninger på evt. værdi af oparbejdet goodwill, herunder værdi af varemærke og øvrige immaterielle rettigheder, jf. SEL § 5 D, stk. 6 modsætningsvis.

Begrundelse

Det følger af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6, at:

"På goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt." (Skattestyrelsens understregning).

Skattestyrelsen er ud fra ordlyden af bestemmelsen enig i, at der alene kan foretages afskrivninger på goodwill, som er erhvervet før overgangen til skattepligt.

Virksomheden har ikke erhvervet goodwill eller andre immaterielle aktiver forud for overgangen og kan ikke foretage afskrivninger på oparbejdet goodwill.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "ja".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at hvis der f.eks. udloddes 1.000.000 kr. til anpartshaverne i det første indkomstår efter overgangen til indkomstbeskatning - dvs. indkomståret 2022 for perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 - så vil hele udlodningen være omfattet af den særlige overgangsbeskatning, jf. SEL § 5 B, stk. 4, hvorved virksomheden vil have en forpligtelse til at indbetale den særlige overgangsskat på 50% af 1.000.000 kr., jf. SEL § 19, stk. 2.

Begrundelse

Andelsselskaber, der overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6 er skattepligtige af det beløb, der opgøres efter selskabsskattelovens § 5 B. Beskatningen sker i selskabet, når udlodning til andelshaverne finder sted og beløbet beskattes med 50 pct. Se selskabsskattelovens § 19, stk. 2.

Det gælder dog ikke for selskaber, der overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, og som foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 8.

Af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.1.6.3 Overgang fra kooperationsbeskatning følger det, at:

"Overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4

Reglerne om, i hvilken takt det opgjorte beløb beskattes (SEL § 5 B, stk. 4, 2.-4. pkt.), finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i LL § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Se SEL § 5 B, stk. 8, 1. pkt.

Det vil i disse tilfælde sige, at der ikke sker nogen beskatning af foreningen. Ved udlodninger derudover eller andre udlodninger end nævnt i LL § 16 A foretages en beskatning af disse foreninger efter SEL § 5 B, stk. 4, 2.-4. pkt., det vil sige beskatning af foreningen med 50 pct.(…)"

For selskaber, der overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, gælder der således ikke nogen overgangsbeskatning, i det omfang udlodninger sker af det forudgående indkomstårs overskud, forstået som den skattepligtige indkomst efter fradrag af skat.

Det første år under indkomstbeskatning for virksomheden forventes at blive i perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 8, henviser til, at der ikke sker beskatning af udlodninger, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår.

Idet der ikke opgøres et overskud efter skat for virksomheden under kooperationsbeskatning, er Skattestyrelsen enig med rådgiver i, at der i det første år under indkomstbeskatning vil ske fuld overgangsbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "ja".

Spørgsmål 12

Det ønskes bekræftet, at hvis virksomheden i det første indkomstår under indkomstbeskatningen - dvs. indkomståret 2022 for perioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022 - realiserer en skattepligtig indkomst efter skat i det på 1.500.000 kr. - og herefter udlodder 2.000.000 kr. til andelshaverne i perioden 1. oktober 2022 - 30. september 2023, så vil 1.500.000 kr. blive beskattet som almindeligt aktieudbytte hos andelshaverne, jf. SEL § 5 B, stk. 8 - mens de resterende 500.000 kr. vil udløse den særlige overgangsskat på 50% af 500.000 kr., SEL § 19, stk. 2, jf. SEL § 5B, stk. 4.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til besvarelsen under spørgsmål 11.

Skattestyrelsen er enig i, at såfremt virksomheden i det første indkomstår under indkomstbeskatning realiserer en skattepligtig indkomst efter skat på 1.500.000 kr., så vil dette beløb kunne udloddes og beskattes som almindeligt aktieudbytte hos andelshaverne, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 8.

Yderligere beløb, der overstiger den skattepligtige indkomst efter skat i det foregående år, vil udløse overgangsskatten på 50% selskabsskattelovens § 19, stk. 2, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1

Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening mv. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens mv. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a

(…)

Praksis

SKM2010.609.SR

Skatterådet fandt, at X AmbA efter påtænkte strukturændringer fortsat ville opfylde betingelserne for at kunne anses for en andelsforening i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og dermed fortsat være underlagt kooperationsbeskatning.

Den Juridiske Vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.8.3 Øvrige andelsselskaber - aktieselskabsbeskattede

Indhold

Dette afsnit behandler de øvrige andelsselskaber dvs. dem, der ikke omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 3a.

Afsnittet indeholder:

  • Afgrænsning af bestemmelsen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgrænsning af bestemmelsen

I SEL § 1, stk. 1, nr. 4, fastslås skattepligten for aktieselskabsbeskattede andelsselskaber. Der er tale om andelsselskaber, der har samme formål som andelsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, men som ikke omfattes af hverken SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 3a. Foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4 skal således stadig have til formål at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lign. måde.

Såfremt andelsselskabet har et sådant formål, er bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 4 aktuel, hvis fx andelsselskabet har en omsætning med ikke-medlemmer, der overskrider 25 pct., eller andelsselskabet har mindre end 10 medlemmer. Endelig kan der også være tale om andelsselskaber, der ikke anvender omsætningen som grundlag for udlodning til andelshaverne.

Selskaber med andelsformål vil ikke kunne blive omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, men omfattes i stedet af bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 4, og undergives dermed en beskatning svarende til aktieselskabsbeskatning. SEL § 1, stk. 1, nr. 4, kan således betragtes som en opsamlingsbestemmelse med hensyn til skattepligten for andelsselskaber.

(…)

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a

(…)

Selskabsskattelovens § 5 B

Stk. 1. Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening mv. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens mv. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen mv. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal oplyses told- og skatteforvaltningen i forbindelse med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for overgangsåret.

Stk. 4. Det efter stk. 3 opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen mv. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen mv. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Til udlodninger m.v. medregnes ethvert tilskud ydet af selskabet eller foreningen og af koncernselskaber, jf. § 31 C, som selskabet eller foreningen direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som selskabet eller foreningen ikke har bestemmende indflydelse over. Udlodninger mv., der foretages efter overgangen, anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Stk. 5. Ved afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 skal selskabet eller foreningen mv. give oplysning om den del af det efter stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6. Ved en senere overgang som nævnt i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb. Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.

Stk. 7. Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning.

Stk. 8. Stk. 4, 2.-4. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2.-4. pkt., finde anvendelse for denne del. Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen for en forening, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet af stk. 4 eller stk. 8.

Forarbejder

Praksis

SR.1997.455, 1. januar 1997 Jacob Andersen, Søren Næsborg Jensen: DANSK ANDELSBESKATNING

Beskatning af andelshaverne

Når en forening overgår fra beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter en af de øvrige bestemmelser i SEL § 1, medfører det ikke selvstændigt nogen beskatning af andelshaverne. For andelshaverne får overgangen alene den konsekvens, at udlodninger mv. fremover beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, og ikke som personlig indkomst/ kapitalindkomst. Udlodninger mv., der modsvares af en 50%-beskatning af foreningen/selskabet, jf. SEL § 5 B, stk. 4, er i henhold til LL § 16 A, stk. 4, og LL § 16 B, stk. 4, skattefrie for modtagerne.

Frem til de ændringer, der blev gennemført med lov nr. 374 af 18. maj 1994, udløste overgang til anden beskatningsform heller ikke umiddelbart beskatning af andelshaverne. Til gengæld blev skattepligten efter ABL § 2 b opretholdt i ti indkomstår efter overgangen til anden beskatningsform. Det indebar, at andelshaverne i ti indkomstår efter andelsforeningens overgang til anden beskatningsform blev beskattet af udlodninger mv. som personlig indkomst/kapitalindkomst. Da man mente, dette i nogle tilfælde kunne give anledning til utilsigtet udnyttelse, blev det nugældende system introduceret.

For andelshavere i selskaber/foreninger, som på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget vedrørende lov nr. 374 af 18. maj 1994, var overgået fra andelsbeskatning til almindelig selskabsbeskatning, finder bestemmelserne i den tidligere gældende ABL § 2 b fortsat anvendelse. Det indebærer, at der i en periode på ti år regnet fra overgangen består skattepligt i overensstemmelse med den tidligere SEL § 2 b.

Overgår en forening fra beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter SEL 1, stk. 1, nr. 6, anses det, jf. SEL § 5, som ophør af foreningen og genindskud af foreningsformuen i en ny forening. For andelshaverne får det den betydning, at de anses at have modtaget et skattepligtigt likvidationsprovenu svarende til deres respektive andel af foreningsformuen.

Spørgsmål 4, 5, 6, 7 og 8

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 5 B

Stk. 1. Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening mv. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens mv. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.

(…)

Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3

På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Spørgsmål 9

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen mv. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund. Ved omdannelse af en pensionskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, til et livsforsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, anvendes dog i alle tilfælde handelsværdien på tidspunktet for indtræden af skattepligt efter stk. 1. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Praksis

Af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.6.5.3 Fastsættelse af indgangsværdier til brug for afskrivningsgrundlaget

Fast ejendom

Ved opgørelse af fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Se SEL § 5 D, stk. 9. Den skattepligtige kan dog i stedet vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Ved opgørelsen anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter EBL § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Spørgsmål 10

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 40, stk. 1

Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Det gælder dog ikke goodwill, der er erhvervet fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18.

Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 6.

På goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt. Anskaffelsessummen for goodwill, der før overgangen til skattepligt er erhvervet af et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, udgør dog 0 kr.

Spørgsmål 11 og 12

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes:

  1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
  2. Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.
  3. Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.
  4. Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.
  5. Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.
  6. Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Selskabsskattelovens § 19

Stk. 1 Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger (kooperationsskatten) udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af § 32.

Stk. 2. Skattepligtige beløb efter § 5 B, stk. 4, beskattes med 50 pct.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.6.3 Overgang fra kooperationsbeskatning

Dette afsnit beskriver reglerne for overgangen fra kooperationsbeskatning til almindelig indkomstbeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Overgang til almindelig indkomstbeskatning
  • Overgangstidspunkt
  • Overgangsbeskatning
  • Overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overgang til almindelig indkomstbeskatning

SEL § 5 B indeholder regler om overgang fra skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 til skattepligt efter andre regler i SEL § 1, bortset fra SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Dvs., at SEL § 5 B indeholder regler om overgang fra kooperationsbeskatning til almindelige indkomstbeskatning.

SEL § 5 B finder tilsvarende anvendelse ved overgang fra skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 til skattepligt efter FBL § 1. Se FBL § 2, stk. 4.

Det karakteristiske ved sådan overgang er, at foreningen forinden overgangen beskattes som indkøbsforening eller produktions- og salgsforening af en indkomst opgjort som en procentdel af formuen, medens indkomsten efter overgangen opgøres efter de almindelige regler om indkomstopgørelse.

Overgangstidspunkt

Overgangen får først virkning for selskabets eller foreningens mv. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår. Se SEL § 5 B, stk. 1. Ved en sådan overgang finder reglerne i SEL § 5 D om fastsættelse af indgangsværdier mv. tilsvarende anvendelse. Se SEL § 5 B, stk. 2.

Se afsnit C.D.1.6.4 om overgang mellem andre beskatningsformer.

Efter FBL § 2, stk. 4 får en overgang fra beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 til beskatning efter FBL ligeledes først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. I denne situation finder FBL § 22 og SEL § 5 D ligeledes tilsvarende anvendelse.

Det påhviler bestyrelsen for foreningen, der beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af oplysningsskemaet at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikke-medlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning. Se SEL § 5 B, stk. 7.

Overgangsbeskatning

Efter SEL § 5 B vil andelsselskabet blive undergivet en særlig overgangsbeskatning. Ved overgangen skal der således ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen mv. under beskatningen efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 eller en tilsvarende beskatning.

Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventuelt indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i SEL § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Fra handelsværdien fratrækkes en eventuelt indbetalt andelskapital. Beløbet skal oplyses ved oplysningsskemaet for overgangsåret.

Det opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen mv. Beløbet beskattes med 50 pct. Se SEL § 19, stk. 2.

Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i LL § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen mv. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Se SEL § 5 B, stk. 4, 2. - 4. pkt. Udlodninger mv., der foretages efter overgangen, anses i første række at hidrøre fra det opgjorte beløb. Se SEL § 5 B, stk. 4.

I SKM2007.204.LSR blev en andelsforenings skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001 nedsat med beløb vedrørende udlodninger af formuen opgjort ved overgang fra kooperationsbeskatning.

I SKM2002.449.TSS har told- og skattestyrelsen udtalt sig om administrationen af overgangsbeskatningen efter SEL § 5 B, herunder den særskilte beregning og opkrævning.

Told- og skattestyrelsen meddelte, at der ved overgangen skal ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen mv. under beskatningen efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 eller en tilsvarende beskatning.

Det opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen mv. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nærmere præciseret i SEL § 5 B, stk. 4.

Told- og Skattestyrelsen meddelte, at opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter SEL § 5 B sker som en seperat indkomst, hvori der ikke kan fratrækkes udgifter fx afskrivninger og underskud fra andre indkomsttyper.

Beløbet skal oplyses ved oplysningsskemaet for overgangsåret, og beskattes således i takt med at udlodningerne til deltagerne foretages.

Da udlodningerne beskattes i selskabet, er de skattefri for modtagerne. Se LL §§ 16 A, stk. 4 og 16 B, stk. 5.

Ved oplysningsskemaet skal selskabet eller foreningen mv. give oplysning om den del af beløbet, der endnu ikke er beskattet. Se SEL § 5 B, stk. 5.

Det er ikke muligt at modregne efterfølgende underskud i aktieselskabet i det beløb, der skal overgangsbeskattes.

Ved en senere overgang som nævnt i SEL § 5 A ophører beskatningen af det opgjorte beløb. Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker overgang efter SEL § 5 B, en fusion som nævnt i FUL § 12, stk. 1, nr. 3 eller en omdannelse som nævnt i FUL § 14 e. Se afsnit C.D.5.2 om overgang til skattefri virksomhed.

Se SKM2001.280.LSR om praksis om SEL § 5 B.

Overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4

Reglerne om, i hvilken takt det opgjorte beløb beskattes (SEL § 5 B, stk. 4, 2.-4. pkt.), finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i LL § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Se SEL § 5 B, stk. 8, 1. pkt.

Det vil i disse tilfælde sige, at der ikke sker nogen beskatning af foreningen. Ved udlodninger derudover eller andre udlodninger end nævnt i LL § 16 A foretages en beskatning af disse foreninger efter SEL § 5 B, stk. 4, 2.-4. pkt., det vil sige beskatning af foreningen med 50 pct.

Det påhviler bestyrelsen for en forening, der beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af oplysningsskemaet at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger skal eller ikke skal beskattes. Se SEL § 5 B, stk. 9.

Fra og med det første indkomstår, hvor de ændrede skattepligtsforhold har virkning, kan foreningen med virkning for indkomstopgørelsen anvende de almindelige gældende regler om afskrivninger mv.