Dato for udgivelse
06 Jan 2022 13:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Dec 2021 10:37
SKM-nummer
SKM2022.10.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0193360
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Skattemæssigt transparente enheder, samejeaftale, dobbeltbeskatningsoverenskomst, subfonde
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en luxembourgsk Investment Fund inkl. dennes subfunds, som var en såkaldt "Fonds Commun de Placement", i dansk skattemæssig henseende kunne anses som skattemæssigt transparente enheder. Der var henset til, at den luxembourgske Investment Fund og dennes sub-fonde var aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale ansås for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, og ikke havde selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv.

Skatterådet bekræftede desuden, at udenlandske investorer kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angik underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det var forudsat, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldte. Det var forudsat, at investorerne var retmæssig ejer af udbyttet, liable to tax og at investorernes hjemland ikke anså enheden og dens subfunde for selvstændige skattesubjekter.

Hjemmel

LBK nr. 251 af 22/02/2021 - Bekendtgørelse af selskabsskatteloven (Selskabsskatteloven)
BKI nr. 95 af 23/09/1982 - Bekendtgørelse af overenskomst af 17. november 1980 med Luxembourg til at undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter
LBK nr. 824 af 28/04/2021 - Bekendtgørelse af kildeskatteloven (Kildeskatteloven)

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og § 2, stk. 1, litra c
Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxembourg, artikel 1, 2, 3, 4 og 10.
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.F.8.2.2.1.3 Kollektive investeringsinstrumenter

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at H1, inkl. dennes subfunds, i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at udenlandske investorer i H1, inkl. dennes subfunds, kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår H1’s underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at H1, inkl. dennes subfunds, skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening med den konsekvens, at udenlandske investorer i H1 kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår H1’s underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?
  4. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at ved udlodning af udbytte fra et dansk selskab til H1, hvor H1 ejer mindre end 10% af aktierne i selskabet, er H1 skattepligtig af udbyttet med 15%, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3?

Svar:

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder
  4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1, inkl. dennes subfunds, er et luxembourgsk investeringsinstitut organiseret som en "Fonds Commun de Placement". I det følgende redegøres nærmere for H1’s karakteristika mv. samt for funktioner udøvet af administrationsselskab, depositar mv. og skatteforhold i Luxembourg.

H1

H1 er en “fonds commun de placement à compartiments multiples" (FCP).

H1 er en "umbrella fund", hvor der kan oprettes forskellige subfunds (svarende til afdelinger).

FCP’er er omfattet af den luxembourgske lov af 17. december 2010 vedrørende kollektive investeringsinstitutter. I henhold til art. 5 i ovennævnte lov er en FCP ikke en selvstændig juridisk enhed, men udgør et sameje vedrørende aktiverne i FCP’en.

H1 er omfattet af UCITS direktivet, (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF).

H1 er undergivet tilsyn fra Det Luxembourgske Finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier (CSSF).

H1 er ikke børsnoteret.

H1 er et sameje og er oprettet ved en aftale om sameje, "Management Regulations", indgået mellem Administrationsselskabet  og Depositaren. Management Regulations skal indleveres til Det Luxembourgske Handels- og Selskabsregister, og offentliggøres i "Recueil électronique des sociétés et des association".

Management Regulations fungerer som grundlag for kontraktforholdet og regulerer forholdet mellem investorerne, Administrationsselskabet og Depositaren. Administrationsselskabet skal forvalte FCP'ens aktiviteter som foreskrevet i Management Regulations samt i luxembourgsk lovgivning.

Management Regulations anses for at være accepteret af investorerne som betingelse for erhvervelse af units i henhold til prospektet, hvor de indvilliger i at være bundet af Management Regulations.

H1 er ikke en selvstændig juridisk enhed og er repræsenteret af dets administrationsselskab. En FCP er en kontraktlig enhed, der repræsenterer investorernes ejerskab af aktiverne og indtægterne.

Den juridiske ejer af aktiverne i H1 er Administrationsselskabet  og investorerne er “beneficial owners" af aktiverne.

Aktiverne består af omsættelige værdipapirer og andre aktiver i overensstemmelse med UCITS-direktiver som implementeret i luxembourgsk lovgivning, samt øvrig lovgivning, herunder særlige regler for subfunde, der er "money market funds" (pengemarkedsforeninger).

Administrationsselskabet  skal, på vegne af investorerne, forvalte H1’s aktiviteter som foreskrevet i Management Regulations og i luxembourgsk lovgivning.

Investorernes rettigheder er repræsenteret af "units" i H1.

Der udstedes ikke aktier eller andre certifikater til dokumentation for en investors ejerskab af H1. Ejerskab af units dokumenteres ved at påføre investors navn i en ejerfortegnelse.

H1 har ikke nogen aktiekapital. Administrationsselskabet udsteder units i H1 (eller den relevante subfund), hvis værdi opgøres ved at dividere indre værdi i H1 (eller den relevante subfund) med antallet af udestående units. Der foreligger således ikke nogen aktiekapital. Units har ikke nogen nominel værdi og er inden for hver subfund berettiget til en forholdsmæssig andel af indtægter og i forbindelse med ophør af H1, giver hver unit ret til en forholdsmæssig andel af likvidationsudbetalingen.

Units i H1 eller i subfunds er ikke frit omsættelige. Investorerne kan alene overdrage units med Administrationsselskabets  tilladelse. Investorerne har i stedet indløsningsret. Der er dog regler, der begrænser indløsning af units i visse situationer, for eksempel når en stor andel af investorerne ønsker at indløse samme dag. Med undtagelse af sådanne situationer har H1 ikke ret til at nægte eller udsætte indløsning.

I hver subfund kan der være forskellige andelsklasser. Forskellen på andelsklasser kan være, om klassen er udloddende eller akkumulerende, omkostninger, krav til minimumsinvestering, valuta mv. Visse klasser vil kunne anvende kurssikringsinstrumenter.

For hver subfund vil der være en separat beholdning af aktiver, der alene investeres til fordel for investorerne i den pågældende subfund.

Der er detaljerede regler for værdiansættelse af H1 og andelene heri.

Eftersom H1 ikke er en juridisk enhed, kan H1 ikke sagsøges for eventuelle gældsforpligtelser. I tilfælde af krav vil Administrationsselskabet blive sagsøgt, og hvis sagsøger får medhold, vil krav blive opfyldt fra midlerne i H1. Investorerne hæfter kun med det beløb, de har indskudt i H1.

H1 har ikke nogen ledelse eller ansatte, da H1 ikke er en juridisk enhed. H1 administreres og tegnes af Administrationsselskabet.

Der afholdes ikke generalforsamling, og investorerne har ingen stemmeret eller anden indflydelse på H1.

H1 er etableret for en ubegrænset periode og kan opløses efter aftale mellem Administrationsselskabet og Depositaren. Investorerne kan ikke kræve likvidation af H1 eller dens subfunds.

Manager mv.

Administrationsselskab

H2, der er et luxembourgsk selskab, er administrationsselskab for H1. Administrationsselskabet er ansvarligt for investeringsforvaltning, administration og markedsføring/distribution for H1 i overensstemmelse med reglerne på området. Administrationsselskabet kan uddelegere sine opgaver, men vil i givet fald fortsat være ansvarlig herfor. Administrationsselskabet kan udpege Investment Managers til hver subfund.

Investeringsforvalter

Administrationsselskabet har uddelegeret investeringsforvaltningen til H3, der er et selskab hjemmehørende i Storbritannien. H3 er undergivet tilsyn fra det britiske Finanstilsyn, the Financial Conduct Authority of the United Kingdom.

Investeringsforvalteren er ansvarlig for den daglige forvaltning af subfundenes aktiver i overensstemmelse med investeringsformålet og politikker.

Depositar

H4 er udpeget som depositar for H1. H4 er en luxembourgsk filial af det franske selskab, H5.

H5 er undergivet tilsyn af Den Europæiske Centralbank, Det Franske Finanstilsyn (l’Autorité de Contrôle Prudentiel et de Résolution) samt Den Franske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (l’Autorité des Marchés Financiers). Ved levering af ydelser til luxembourgske investeringsinstitutter er H5 undergivet tilsyn fra Det Luxembourgske Finanstilsyn, CSSF.

Depositarens opgaver er blandt andet:

  • at sikre, at H1’s pengestrømme overvåges korrekt, og at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorer ved tegning af andele er modtaget, og at alle kontanter bogføres korrekt;
  • at opbevare H1’s midler;
  • at sikre, at salg, udstedelse, køb og indløsninger sker i overensstemmelse med lovgivningen og Management Regulations;
  • at sikre, at værdien af units i H1 beregnes korrekt.

Administrator

H4 er udpeget til administrator for H1 og skal udføre visse administrative opgaver.

Registrator og overdragelsesagent

Administrationsselskabet har udpeget H4 som registrator og overdragelsesagent. H6 er hjemmehørende i Luxembourg og har banklicens. Registrator er ansvarlig for udstedelse, indløsning og overdragelse af units i H1, og fører desuden ejerbog for H1.

Revisor og juridisk rådgiver

Administrationsselskabet udpeger endvidere revisor og juridisk rådgiver for H1.

Skattemæssige forhold i Luxembourg

FCP’er er skattemæssigt transparente i Luxembourg og er dermed ikke indkomstskattepligtige i Luxembourg. Hver subfund anses som en særskilt økonomisk investeringsenhed i luxembourgsk skattemæssig henseende og er skattemæssigt transparent i luxembourgsk skattemæssig henseende. Subfundene er således ikke skattepligtige af hverken indkomst eller kapitalgevinster på de underliggende aktiver.

FCP’er er dog underlagt en abonnementsafgift (taxe d'abonnement), der opkræves med en sats på 0,05% om året af indre værdi ved udgangen af hvert kvartal, beregnet og betalt kvartalsvist. For visse afdelinger udgør abonnementsafgiften 0,01% om året, og visse afdelinger kan være fritaget for afgift.

Luxembourgske investorer er som udgangspunkt skattepligtige af afkast fra aktiverne i FCP’er efterhånden som afkastet opstår, uanset det udloddes eller ej. Ud fra et praktisk perspektiv, accepteres det i praksis (i tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysninger om afkast fra de underliggende aktiver), at investorer, der er fysiske personer og skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg, i stedet bliver beskattet af deres andel af FCP'ens indtægter og kapitalgevinster i forbindelse med faktiske udlodninger og i forbindelse med afhændelse af units i FCP’en. H1 har til hensigt at udarbejde tilstrækkelig information til investorerne, så disse kan beskattes efter transparensprincippet.

Eftersom en FCP hverken er en selvstændig juridisk enhed eller et selvstændigt skattesubjekt, er FCP’er som udgangspunkt ikke berettigede til overenskomstfordele i henhold til de af Luxembourg indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Luxembourg har dog i visse af sine dobbeltbeskatningsoverenskomster specifikt aftalt, at FCP’er er berettigede til overenskomstfordele. Der er tale om dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Tyskland, Andorra, Saudi Arabien, Brunei, Kroatien, Estland, Guernsey, Isle of Man, Jersey, Seychellerne, Tajikistan og Uruguay. Der udstedes hjemstedscertifikater vedrørende FCP’er til disse lande, men ikke til andre lande, herunder Danmark, hvor FCP’er ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Der indeholdes ikke udbytteskat af udlodninger fra FCP’er. Udenlandske investorer er ikke skattepligtige til Luxembourg af afkast fra FCP’er.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende, således at H1 og dens subfunds skal anses som transparente i dansk skattemæssig henseende.

1.1.1.                           Principper for klassifikation

Det er i dansk skattepraksis fast antaget, at det i Danmark skal afgøres efter intern dansk skatteret, om en i udlandet hjemmehørende enhed skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt eller ej, jf. bl.a. Aage Michelsen: International skatteret, 3. udg., p. 186; samme i FSRs årsskrift 1991, p. 209 ff., særligt p. 222 ff.; Thøger Nielsen: Indkomstbeskatning II, p. 103; Jakob Bundgaard i SU 2002, 298; samme i SU 2005, 45, og Niels Winther-Sørensen m.fl.: Skatteretten 3, 5. udg., p. 410 f.

Efter luxembourgske regler udgør FCP eller dens subfunds hverken en juridisk person eller et skattesubjekt. Spørgsmålet er, hvilken betydning dette har for den danske vurdering af FCP.

Erik Werlauff skriver i “Selskabsskatteret 2009/2010", side 36, at kvalifikationen af udenlandske selskaber mv. til brug for dansk skatteret skal ske efter principperne i dansk skatteret, idet der dog i grænseområder kan henses til kvalifikationen efter fremmed ret.

“Hvis det ved kvalifikationen af et udenlandsk selskab er tvivlsomt, om det er et kapital- eller personselskab, kan dets hjemlands betragtningsmåde spille ind. Hvis det ved overvejelserne om anerkendelse af en udenlandsk fond er tvivlsomt, om den opfylder vore kriterier for at blive betragtet som et selvstændigt retssubjekt, kan det indgå i overvejelserne, om fonden opfylder alle kriterierne herfor efter sit hjemlands ret."

Den udenlandske kvalifikation har således betydning ved vurderingen af, om en udenlandsk enhed skal anses som et selvstændigt skattesubjekt eller ej. Dette gælder særligt i tvivlstilfælde.

Efter Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3 ses der ved vurderingen af om en udenlandsk enhed er skattemæssigt transparent eller ej, i praksis på en række karakteristika. Af væsentlig betydning for vurderingen er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed. Endvidere vurderes en række øvrige forhold, herunder investorernes hæftelse, fordeling af overskud og likvidationsudlodning, om enheden har vedtægter, om der udarbejdes regnskab, om der er særskilte foreningsorganer, om der er mulighed for at udvide medlemskredsen, om enheden har indskudskapital, hæftelse mv.

Enhedens vedtægter og hensigten med enhedens virksomhed er af væsentlig betydning for vurderingen. Øvrige forhold kan også være af betydning for vurderingen. Et enkelt af disse kriterier kan ikke være ubetinget afgørende.

Gennemgang af H1

Følgende karakteristika skal fremhæves vedrørende H1:

  1. H1 er hverken et selskab eller en juridisk person.
  2. H1 har ikke vedtægter.
  3. H1 har ikke nogen aktiekapital. Units repræsenterer en forholdsmæssig ejerandel af de underliggende aktiver.
  4. Investorernes hæftelse i H1 er begrænset til deres indskud.
  5. H1 kan ikke indgå som part i en retssag.
  6. H1 har ikke nogen ledelse eller særskilte selskabsorganer, men administreres af et eksternt administrationsselskab.
  7. Der er mulighed for at udvide medlemskredsen, hvilket besluttes enerådigt af Administrationsselskabet.
  8. Der afholdes ikke generalforsamling eller nogen anden form for investormøder.
  9. Investorerne har ikke stemmeret.
  10. Units er ikke frit omsættelige.
  11. Der udarbejdes regnskaber for H1.
  12. H1 udsteder ikke aktier, men “units", som angiver andelen af de underliggende aktiver, indkomst, renter, udbytte, realiserede kursgevinster og andet udbytte fra den pågældende fond eller underliggende fond, som investor er berettiget til.
  13. Alle investorer registreres af Administrationsselskabet.

Efter Luxembourgs lovgivning har en FCP ikke retsevne og den udgør ikke et skattesubjekt. Alene af den grund kan en FCP ikke anses som en enhed, der kan sammenlignes med et aktieselskab.

En FCP kan endvidere kun opnå overenskomstfordele efter Luxembourgs dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvis der foreligger en særskilt bestemmelse herom i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. En sådan forefindes ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark, hvorfor en FCP ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dermed ikke er berettiget til overenskomstfordele.

Der er tale om et sameje, som administreres af et administrationsselskab. En FCP savner også en række karakteristika, som kendetegner danske selskaber, herunder selvstændige ledelsesorganer.

Fordeling af overskud sker efter den indskudte kapital, hvilket også er karakteristisk for et sameje og ikke alene for et selskab.

Selvom investors hæftelse er begrænset til indskuddet i FCP, indebærer dette ikke, at der er tale om et selskab. Den begrænsede hæftelse er alene udtryk for, at et aktivs værdi aldrig kan blive lavere end nul, dvs. en passiv investor i værdipapirer kan aldrig miste mere end værdien af sine investeringer. Dette gælder, uanset om der er én investor, eller om der er tale om et sameje.

Udarbejdelsen af regnskaber karakteriserer ikke i særskilt grad juridiske enheder i selskabsform. Enhver form for økonomisk samordning af den påtænkte størrelsesorden må forventes at indebære udarbejdelse af regnskaber.

Der afholdes ikke generalforsamling, investorerne har ikke stemmeret og ingen indflydelse.

Den kendsgerning, at en FCP ikke er et selvstændigt skattesubjekt, er derfor understreget ved dennes aktiviteter og organisationsstruktur.

En FCP har ikke vedtægter. Der er indgået en aftale mellem administrationsselskabet og depositaren vedrørende forvaltningen af FCP’en. Ved erhvervelse af units tilslutter investorerne sig den pågældende aftale.

Praksis om danske værdipapirfonde

Kammeradvokaten har i notat af 5. februar 2015, "Den Skattemæssige behandling af værdipapirfonde", redegjort for den skattemæssige kvalifikation af danske værdipapirfonde. Kammeradvokaten konkluderer, at værdipapirfonde formentlig skal anses som selvstændige skattesubjekter. Kammeradvokaten underbygger konklusionen dels af, at der er en række karakteristika ved værdipapirfonde, der taler for civilretligt at kvalificere en værdipapirfond som en selvstændig juridisk enhed, samt dels af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår kvalifikationen som selvstændig juridisk enhed, anfører Kammeradvokaten, at danske værdipapirfonde på en række punkter besidder egenskaber, der kvalificerer til selvstændighed i økonomisk og retlig henseende.

Ved styresignal af 24. februar 2016, 15-3267163, annoncerede SKAT en ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde. I styresignalet anfører SKAT, at SKAT har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. For så vidt angår udenlandske enheder, bemærker SKAT i styresignalet, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i selskabsskattelovens § 2, det vil sige, at den også vil skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKAT anfører, at der skal foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. På baggrund af en gennemgang af kriterierne er det SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKATs konklusion må hvile på den forudsætning, at en dansk værdipapirfond civilretligt er en juridisk person, idet dette, jf. Kammeradvokaten ovenfor, er en betingelse for at være omfattet af selskabsskatteloven m.v.

Det er vores opfattelse, at en FCP ikke er omfattet af praksisændringen, eftersom en FCP ikke organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, idet der er tale om en aftalebaseret enhed, der ikke har en selvstændig ‘skal’, herunder at aktiverne ejes i sameje.

Praksis

Praksis om kvalifikation af FCP’er er sparsom.

Forud for Skattestyrelsens praksisændring i 2016 er FCP’er typisk blevet anset for transparente.

Der henvises blandt andet til SKM2007.317.SR. Sagen drejede sig om en fransk FCPR (Fonds Commun de Placement à Risques), der organisatorisk svarer til en luxembourgsk FCP. SKAT udtalte følgende, som Skatterådet tiltrådte:

“På baggrund af ovenfor gennemgåede kriterier for kvalifikation af et foretagende som en i skatteretlig forstand selvstændig sammenslutning - sammenholdt med den bl.a. ved de refererede afgørelser fastlagte praksis - er det SKATs opfattelse, at sammenslutningens virkemåde og struktur medfører, at denne ikke er et selvstændigt skatteretligt subjekt. Alene fraværet af selvstændige ledelsesorganer i FCPR'et medfører, at dette ikke er et selvstændigt (skatte)subjekt, hvorfor SKAT indstiller at besvare anmodningen med “Ja"."

Endvidere henvises til SKM2012.61.SR. Sagen drejede sig blandt andet om den skattemæssige kvalifikation af en FCP, hvor Skatteministeriet fandt, at den skulle anses som transparent i dansk skattemæssig henseende.

Efter Skattestyrelsens praksisændring ses kun en enkelt offentliggjort afgørelse vedrørende en FCP.

I SKM2017.184.SR fandt Skattestyrelsen, at en luxembourgsk FCP, skulle anses for skattemæssigt transparent. Der var tale om en FCP med kun én investor, som havde betydelig indflydelse på investeringerne.

H1 er omfattet af UCITS-direktivet og henvender sig derfor til en bredere kreds af investorer, og investorerne har ikke indflydelse på forvaltningen af H1 eller midlerne heri. Bortset fra disse forskelle fungerer H1 på samme måde som FCP’en i SKM2017.184.SR.

Efterfølgende er der afgivet to bindende svar vedrørende kvalifikation af britiske ACS’er, SKM 2017.604.SR og SKM 2017.628.SR. Der foreligger desuden to bindende svar vedrørende irske CCF’er, der i høj grad minder om britiske ACS’er, SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR. I alle fire bindende svar, når SKAT og Skatterådet frem til, at de pågældende investeringsinstitutter i dansk skattemæssig henseende skal anses for transparente enheder. SKAT finder i de pågældende bindende svar, at der er afgørende forskelle på CCF’erne og ACS’erne på den ene side og danske værdipapirfonde på den anden side.

En luxembourgsk FCP fungerer i sin organisation og struktur på samme måde som de pågældende ACS’er og CCF’er.

I SKM2017.628.SR udtalte SKAT således følgende:

"For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT. For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

ACS og dens sub-funds har en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, der er selvstændige enheder administreret af et managementselskab. Dog adskiller den omhandlede fond og dennes sub-funds sig bl.a. fra danske værdipapirfonde, idet der er tale om en aftalebaseret enhed, der efter det oplyste omkring organiseringen af enheden ikke har en selvstændig ‘skal’, herunder at aktiverne ejes i sameje og investorerne løbende beskattes af indkomst i ACS og sub-funds.

De kapitalgevinster, som opstår i forbindelse med afståelse af aktiver, herunder aktier i ACS og sub-funds skal hos danske investorer, som realisationsbeskattes, beskattes på det tidspunkt, hvor ACS eller sub-funds afstår aktierne. Tilsvarende skal danske investorer, som lagerbeskattes, beskattes efter lagerprincippet af fx aktier i ACS og sub-funds."

I SKM2017.604.SR udtalte SKAT:

"For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT. For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

SKAT er enig med repræsentanten i, at det ikke er bestemmende for kvalifikationen af, om enheden har skatteretsevne efter dansk skatteret, hvordan enheden skattemæssigt behandles efter udenlandske skatteregler.

Den omhandlede fond og dens sub-funds har en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, der er selvstændige enheder administrereret af et managementselskab. Dog adskiller den omhandlede fond og dennes sub-fonde sig bl.a. fra danske værdipapirfonde, idet der er tale om en aftalebaseret enhed, der efter det oplyste omkring organiseringen af enheden ikke har en selvstændig ‘skal’, herunder ikke kan påtage sig rettigheder og forpligtelser, og hvor investorerne ejer de underliggende aktiver i forhold til deres ideelle ejerandel. SKAT er på dette grundlag enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed ikke er organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1, idet den omhandlede investeringsenhed med subfonde savner den for skatteretsevne fornødne selvstændighed.

Investorerne i den pågældende fond og dennes sub-fonde må herefter efter danske skatteregler anses for at investere direkte i de underliggende aktiver. Dette er også tilfældet efter skattereglerne i UK, hvor enheden er etableret. Udenlandske investorer vil derfor kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsaftaler mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland for så vidt angår fondens underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som ved en direkte investering foretaget af de udenlandske investorer. Det forudsættes herved, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsaftaler i øvrigt er opfyldt."

H1 samt dennes subfunds fungerer på samme måde som en ACS, og adskiller sig derfor fra danske værdipapirfonde på samme vis som en ACS samt CCF, idet der er tale om en aftalebaseret enhed, der ikke har en selvstændig ‘skal’, herunder ikke kan påtage sig rettigheder og forpligtelser, og hvor investorerne ejer de underliggende aktiver i forhold til deres ideelle ejerandel.

H1 er således ikke organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1, idet H1 med subfunds savner den for skatteretsevne fornødne selvstændighed.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 2

Ved investering i transparente enheder anses investorerne i skattemæssig henseende som ejere af en forholdsmæssig andel af alle aktiver og forpligtelser i den transparente enhed svarende til deres ejerandel i enheden.

H1 anses skattemæssigt som en transparent enhed. Tilsvarende anses interessentskaber i skattemæssig henseende som transparente enheder.

I overensstemmelse hermed medregner interessenterne i et interessentskab en forholdsmæssig andel af indkomsten i interessentskabet i deres skattepligtige indkomst, da interessentskabet ikke i sig selv er selskabsskattepligtigt.

Dette er fuldt på linje med Kommentar 1 til Artikel 1 i OECD’s Modeloverenskomst, ifølge hvilken interessenterne i et interessentskab er berettiget til de skattemæssige fordele, der følger af de dobbeltbeskatningsaftaler, der er indgået i de lande, hvori de er skattemæssigt hjemmehørende, når interessentskabet i sig selv ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalens fordele.

Ifølge Artikel 1 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg omfatter dobbeltbeskatningsoverenskomsten “…personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater."

I Artikel 3, stykke 1, litra g, betyder udtrykket "selskab" “enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person".

H1 og de underliggende subfunds anses som skattemæssigt transparente enheder i Luxembourg. I det omfang der ikke er indgået særskilt aftale i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om, at FCP’er er berettigede til overenskomstfordele, er de ikke omfattet af Luxembourgs dobbeltbeskatningsoverenskomster. FCP’er er ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark.

Det fremgår endvidere af Kommentar 6.4 til Artikel 1 i OECD’s Modeloverenskomst, at når en indkomst strømmer gennem en transparent enhed, anses indkomsten som betalt til investorerne i enheden fremfor til enheden, da indkomsten allokeres til investorerne til beskatning i den stat, hvori de er hjemmehørende.

Det anføres endvidere i Kommentar 6.5 til Artikel 1 i OECD’s Modeloverenskomst, at “I tilfælde, hvor en interessent er bosat i én stat, interessentskabet etableres i en anden stat, og interessentens andel i interessentskabets indkomst stammer fra et tredje land, har interessenten krav på ydelser i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsaftalen mellem den stat, hvori interessenten er skattemæssigt hjemmehørende, og den stat hvorfra indkomsten stammer, forudsat at interessentskabsindkomsten er tildelt interessenten med henblik på beskatning i den stat, hvori interessenten er hjemmehørende".

Således anses aktier i et dansk selskab, som er ejet af et interessentskab eller af andre former for skattemæssigt transparente enheder, som ejet direkte af investorerne i interessentskabet svarende til deres respektive andel af interessentskabet.

Når en udenlandsk investor investerer i H1 eller subfunds, er det set i lyset af ovenstående vores opfattelse, at f.eks. udbytte udloddet fra et dansk selskab, hvori H1 eller dennes subfunds har investeret, i dansk skattemæssige henseende skal anses som udloddet direkte til investorerne i H1.

Der henvises i den forbindelse også til de bindende svar der er gengivet i SKM2017.628.SR,

SKM2017.604.SR og SKM 2017.723.SR.

Det er derfor vores opfattelse, at et sådant afkast er underlagt bestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftalen indgået mellem Danmark som kildeland og det land, hvori investor i FCP’en er hjemmehørende, forudsat at investor og det danske selskab, hvori H1 har investeret, er omfattet af førnævnte dobbeltbeskatningsaftale.

Som følge heraf er det vores opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende med “Ja".

Ad spørgsmål 3:

Ved kontoførende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne. Det er en betingelse for beskatning efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2.

Kontoførende investeringsforeninger er omfattet af selskabsskattelovens § 1, men skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, hvortil der ikke medregnes afkast fra værdipapirer, som den kontoførende investeringsforening investerer i.

Såfremt Skattestyrelsen måtte være af den opfattelse, at H1eller dennes subfunds skal anses som en selvstændig enhed i skattemæssig henseende, er det vores opfattelse, at H1 skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening, da:

  • Medlemmerne af H1 ikke kan afstå deres andel i H1 til andre end denne uden tilladelse fra Administrationsselskabet
  • Alle investorer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i den andelsklasse, som der investeres i, med undtagelse af investorer i afdelinger, hvor der er andelsklasser, der anvender kurssikringsinstrumenter; samt at
  • Investorerne er berettiget til en forholdsmæssig andel af afkastet i H1 eller dennes subfunds.

Det er vores opfattelse, at adgangen til med tilladelse at foretage ombytning af ejerandele i en subfund til ejerandele i en anden subfund eller konvertering af ejerandele i en klasse til en anden klasse ikke udgør en overdragelsesret. Den eneste reelle mulighed for en investor til at afstå sine ejerandele er at få dem indløst hos de respektive subfunds eller at opnå godkendelse fra administrationsselskabet til at overdrage til tredjemand. Vi mener, at bestemmelserne vedrørende begrænsningen af omsættelighed i H1 er sammenlignelige med dem, der definerer en dansk kontoførende investeringsforening.

I H1 kan der i de forskellige andelsklasser anvendes finansielle instrumenter i forbindelse med valutakursafdækning, hvorfor der vil kunne være klassespecifikke aktiver.

Eftersom andele i H1 ikke er omsættelige og eftersom indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem investorerne, er det vores opfattelse, at H1 kan sidestilles med en kontoførende investeringsforening i henhold til lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Ved investering i kontoførende investeringsforeninger beskattes danske investorer efter et transparensprincip, idet investorerne beskattes af løbende afkast i foreningen, som havde de foretaget de pågældende investeringer direkte. Herudover kan en dansk investor i sin danske skat fratrække udenlandsk skat, der er betalt af foreningen til fremmed stat af indkomst fra den kontoførende forenings aktiver og passiver, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 9.

På den baggrund er det vores opfattelse, at udenlandske investorer i en kontoførende investeringsforening på tilsvarende vis skal beskattes efter et transparensprincip, således at investorer i H1kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår H1’s underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som havde de pågældende investorer investeret direkte i de underliggende aktiver, idet det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte.

Såfremt spørgsmål 3 ikke bortfalder, bør det besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 4

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige til Danmark af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvis de ejer mindre end 10% af aktierne i det udbytteudloddende danske selskab.

Indkomstskatten i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, udgør som udgangspunkt 27% af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Den endelige indkomstskat udgør dog 15% af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet mv. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse, at selskabet mv. ejer mindre end 10% af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

I bemærkningerne til lovforslag LFF 2007-12-05 nr. 31, der indførte bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 3 (oprindelig stk. 2), anføres:

"Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct., hvis selskabet, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om ejerne af det pågældende udenlandske selskab og dette selskabs aktivitet. De danske skattemyndigheder skal f.eks. kunne få verificeret, at det udenlandske selskab ikke er kontrolleret af et andet udenlandsk selskab og alene oprettet med henblik på at undgå 10 pct. grænsen ved at opdele ejerskabet i det udbyttegivende danske selskab for at opnå nedsættelse af udbyttebeskatningen."

Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 1 benægtende, medfører det, at H1 efter reglerne i selskabsskatteloven skal anses som en selvstændig enhed i skattemæssig henseende. Såfremt H1 oppebærer udbytte fra danske selskaber, vil det være skattepligtigt heraf efter selskabsskattelovens § 2.

Både Danmark og Luxembourg har tiltrådt OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager.

Det følger heraf, at H1 er skattepligtig til Danmark af udbytte fra danske selskaber med 15%.

Såfremt spørgsmål 4 ikke bortfalder, bør det besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1, inkl. dennes subfunds, i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne. Kvalificeres den udenlandske enhed derimod som en skattemæssigt transparent enhed efter en dansk skatteretlig vurdering, anses investorer, der selv har skatteretsevne i øvrigt, for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver i den udenlandske enhed.

I udgangspunktet følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed den civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering.

For så vidt angår værdipapirfonde er Skattestyrelsen af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, se Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.12. For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

For så vidt angår aftalebaserede udenlandske enheder, hvor der foreligger en samejekontrakt, af hvilken det fremgår, at investorerne ejer en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, har Skatterådet i flere afgørelser fundet, at disse enheder ikke falder ind under Skatterådets praksis vedrørende værdipapirfonde, da de ikke organisatorisk svarer fuldt ud til en dansk værdipapirfond.

I SKM2019.567.SR bekræftede Skatterådet, at den luxembourgske investeringsfond (SICAF-SIF Société en Commmandite Spéciale) og dens afdelinger efter en dansk skatteretlig vurdering skulle anses for at være skattemæssige transparente enheder.

I SKM2017.184.SR fandt Skatterådet, at en luxembourgsk FCP SIV skulle anses for skattemæssigt transparent. Den pågældende enhed, i hvilken nettoindtægten blev udloddet løbende, og der var tillagt eneinvestor betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, kunne ikke anses for direkte omfattet af den praksisændring for værdipapirfonde, der var omtalt i SKM2016.98.SKAT.

I SKM2017.16.SR kunne et Luxembourg investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A. anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. 

H1 og dennes sub-fonde er i modsætning til en dansk værdipapirfond aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale anses for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver. Da den luxembourgske investeringsenhed og dennes sub-fonde endvidere ikke har selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv., er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed og dennes sub-fonde ikke er organiseret som selvstændige skattesubjekter efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1.

På baggrund heraf indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares bekræftende, således at den omhandlede luxembourgske investeringsenhed og dennes sub-fonde anses for at være skattemæssigt transparente enheder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at udenlandske investorer i H1, inkl. dennes subfunds, kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår H1’s underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte.

Begrundelse

Det fremgår af artikel 1 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg, at overenskomsten finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater. Ifølge artikel 4 betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

For at være omfattet af den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed kunne påberåbe sig overenskomsten, skal der være tale om en person, der er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater, herunder liable to tax. For så vidt angår overenskomstbeskyttelse i relation til modtagelse af udbytte skal investoren tillige være retmæssige ejer af udbytter i overenskomstmæssig forstand (beneficial owner), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10.

Spørgsmålet om retmæssig ejer af udbytte i henhold til overenskomstens artikel 10 er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen. Det er således centralt for vurderingen, at udbyttet ikke er bestemt til at blive ført videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til eksempelvis et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det vil som udgangspunkt være kvalifikationen af den udbyttemodtagende enhed i den stat, hvor enheden er hjemmehørende (domicilstaten), der er afgørende for, om den pågældende enhed er en enhed, som kan påberåbe sig overenskomstbeskyttelse. Danmark forbeholder sig derfor retten til at vurdere, om enheden er retmæssig ejer samt liable to tax.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den pågældende investeringsenhed og dens sub-funde ikke anses for selvstændige skattesubjekter i Luxembourg. Af begrundelsen til spørgsmål 1 fremgår, at investeringsenheden og dens sub-funde tillige anses for skattemæssige transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Det er derfor i udgangspunktet de bagvedliggende investorer, der er begrænset skattepligtige og rette udbyttemodtager af udbytte af danske aktier efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. § 1, stk. 1, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, forudsat at der er tale om en juridisk eller fysisk person mv. De pågældende investorer vil derudover kunne påberåbe sig beskyttelse i henhold til de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland i forhold til udbytte oppebåret igennem den luxembourgske investeringsenhed og dennes sub-funde, såfremt investorerne opfylder betingelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt, herunder om de pågældende investorer er retmæssig ejer af udbyttet og liable to tax.

Under forudsætning af, at investorerne som anført opfylder alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele, indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Herunder forudsættes, at investorernes hjemland ikke anser H1, inkl. dennes subfunds for selvstændige skattesubjekter. I så fald vil investorerne i H1, inkl. dennes subfunds, ikke kunne påberåbe sig de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark, jf. hertil SKM2003.29.LSR og SKM2012.426.SR.

I SKM2003.29.LSR kunne et amerikansk selskab ikke modtage udbytter skattefrit fra et dansk holdingselskab i et tilfælde, hvor der mellem det amerikanske og det danske selskab var indskudt et hollandsk kommanditselskab.

Landsskatteretten lagde til grund, at det amerikanske moderselskab blev anset for hjemmehørende i USA efter intern amerikansk skattelovgivning, og at det amerikanske moderselskab blev anset for et selvstændigt skattesubjekt efter interne danske skatteregler, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Det blev videre lagt til grund at udbytte fra det danske holdingselskab af USA vil blive anset for oppebåret af det hollandske kommanditselskab, idet dette selskab efter de amerikanske check-the-box regler blev anset for et selvstændigt skattesubjekt af USA, samt at nævnte udbytte af Holland og Danmark vil blive anset for oppebåret af de amerikanske selskaber gennem det hollandske kommanditselskab, idet der bortses fra det transparente hollandske kommanditselskab.

Landsskatteretten fandt herefter, at udlodning af udbytte fra det danske holdingselskab i nærværende tilfælde ikke kunne anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i relation til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet der var tale om udbytte oppebåret gennem en enhed, der anses for skattemæssig transparent efter dansk skattelovgivning, men ikke efter amerikansk skattelovgivning (et såkaldt hybridt selskab), og da udbyttet ikke efter interne skatteregler i en af de kontraherende stater blev anset for oppebåret i den pågældende stat, jf. artikel 4, stk. 1, litra d, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I SKM2012.426.SR afviste Skatterådet, at et dansk datterselskab kunne udlodde udbytte til sit britiske moderselskab uden indeholdelse af udbytteskat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU (tidligere 90/435/EØF) om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

I sagen var der tale om et triangulært tilfælde grundet kvalifikationskonflikter. Et dansk datterselskab var ejet af et britisk moderselskab, der var ejet af et række investorer hjemmehørende i Schweiz. Det britiske moderselskab blev behandlet som skattemæssigt transparent i Storbritannien, mens selskabet i Danmark blev anset som et selvstændigt skattesubjekt. Selskabets ejere var, ifølge oplysningerne, fysiske personer hjemmehørende i Schweiz, ligesom selskabet ifølge oplysningerne blev anset som et selvstændigt skattesubjekt efter skattelovgivningen i Schweiz.

Skatterådet tilføjede vedrørende lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at det britiske moderselskab ikke var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, da selskabet ikke kunne anses, som "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i henhold til artikel 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Dette fremgik ligeledes af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst artikel 1, punkt 6.5.

Skatterådet fremhævede yderligere, at det af punkt 6.5. i kommentarerne til OECDs modeloverenskomst artikel 1 fremgik, at;

"Tilsvarende vil fordele ikke kunne indrømmes i henhold til overenskomsten mellem den stat, hvori deltageren er hjemmehørende (Schweiz), og kildestaten (Danmark), hvis interessentskabets indkomst ikke allokeres til deltageren i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori deltageren er hjemmehørende (Schweiz). Hvis interessentskabet anses for skattemæssigt transparent i den stat, hvori det er etableret (Storbritannien), og interessentskabet indkomst ikke allokeres til deltageren i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori deltageren er hjemmehørende (Schweiz), kan kildestaten (Danmark) beskatte den del af interessentskabets indkomst, der allokeres til partneren, uden begrænsning.

Da moderselskabet blev anset som et selvstændigt skattesubjekt i Schweiz, vil Schweiz ikke anse udbytte fra det danske datterselskab som allokeret til de fysiske personer, som ejer moderselskabet. De fysiske personer var derfor ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, da indkomsten i henhold til skattelovgivningen i Danmark og Schweiz ikke anses for allokeret til dem, men til moderselskabet.

Moderselskabet kunne heller ikke blive omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, da selskabet ikke var "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat.

Det bemærkes, at der alene er spurgt til udenlandske investorer.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at H1, inkl. dennes subfunds, skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening med den konsekvens, at udenlandske investorer i H1 kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår H1’s underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende, bortfalder dette spørgsmål.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at ved udlodning af udbytte fra et dansk selskab til H1, hvor H1 ejer mindre end 10% af aktierne i selskabet, er H1 skattepligtig af udbyttet med 15%, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende, bortfalder dette spørgsmål.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, 4 selskaber omfattet af § 2 C5 og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

Praksis

SKM2003.29.LSR
Et amerikansk selskab kunne ikke modtage udbytter skattefrit fra et dansk holdingselskab i et tilfælde, hvor der mellem det amerikanske og det danske selskab var indskudt et hollandsk kommanditselskab.

SKM2021.306.SR - irsk investeringsinstitut

Der blev spurgt, om A inklusiv dennes subfunds skulle anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Derudover blev der spurgt til, om de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstfordele i relation til udbytter af danske aktier oppebåret gennem den pågældende transparente enhed.

Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, såfremt de i øvrigt opfyldte alle betingelserne for at være berettiget hertil.

SKM2021.72.SR

B-Fond var etableret som en luxembourgsk alternativ investeringsfond og var en såkaldt paraplyfond, hvilket betyd, at der kunne oprettes flere subfonds (afdelinger) i fonden. B-Fond var i henhold til luxembourgsk ret kvalificeret som en ekstern administreret alternativ investeringsfond. A-Masterfond var eneste investor i B-Fond. A-Masterfond var en alternativ investeringsfond ("AIF") i henhold til EUs AIFM-direktiv (Direktiv 2011/61/EU) og var omfattet af den tyske lov for investeringsforeninger.

A-Masterfond skulle i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland betragtes som en "anerkendt pensionskasse", der var hjemmehørende i overenskomstens forstand, idet samtlige investorer i fonden var tyske pensionskasser.

Skatterådet bekræftede, at A-Masterfond skattemæssigt skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede, at deklareret udbytte fra et anpartsselskab, der skattemæssigt var hjemmehørende i Danmark, ikke ville være omfattet af dansk begrænset skattepligt, når A-Masterfond indirekte via en skattemæssig transparent enhed ejede 100 pct. af kapitalen i det udbytteudloddende selskab. Skatterådet bekræftede dermed, at A-Masterfond var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbyttet, og at ejerne af A-Masterfond ikke opnåede en uberettiget fordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, ved at investere gennem A-Masterfond og den transparente enhed.

SKM2019.567.SR - luxembourgsk SICAV-SIF S.C.Sp (Société en Commandite Spéciale

Skatterådet bekræftede, at den luxembourgske investeringsfond (SICAF-SIF Société en Commmandite Spéciale) og dens afdelinger efter en dansk skatteretlig vurdering skulle anses for at være skattemæssige transparente enheder.

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF’er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

SKM2017.628.SR

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2017.604.SR

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angik udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der var indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt var opfyldt. 

SKM2017.184.SR - luxembourgsk FCP SIV

Skatterådet fandt, at en luxembourgsk FCP SIV skulle anses for skattemæssigt transparent. Den pågældende enhed, i hvilken nettoindtægten blev udloddet løbende, og der var tillagt eneinvestor betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, kunne ikke anses for direkte omfattet af den praksisændring for værdipapirfonde, der var omtalt i SKM2016.98.SKAT.

SKM2017.183.SR

Skatterådet fandt, at et irsk CCF, der var omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

SKM2017.16.SR - luxembourgsk SICAV S.A

Et Luxembourg investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A. kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. 

SKM2012.426.SR

Skatterådet bekræfter, at Y ApS' britiske moderselskab, X LLP, efter dansk skatteret anses som et selskab i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet afviser, at Y ApS kan udlodde udbytte til moderselskabet uden indeholdelse af udbytteskat, da et LLP ikke er omfattet af Rådets direktiv 2011/96/EU.

Skatterådet bekræfter, at Y ApS og selskabets danske søsterselskab er omfattet af national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31

SKM2012.61.SR - luxembourgsk FCP

Anmodningen om bindende svar vedrørte afdækning af pension for medarbejdere i Tyskland. De udenlandske investeringsenheder foretog investeringer i danske selskaber, og ønskede klarhed over forskellige forhold i forbindelse med tilbagesøgning af udbytteskat.

Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at et luxembourgsk FCP var transparent. Skatterådet bekræftede ligeledes, at et tysk CTA var transparent. Skatterådet bekræftede endeligt, at de omhandlede investorer kunne søge udbytteskat tilbagebetalt, og blive beskattet med en udbytteskattesats på 15 %.

SKM2007.317.SR

A K/S var etableret i december 2004. Selskabets investeringspolitik tog sigte på private equity fonde. En del af kommanditselskabets kapital var investeret i C Limited Partnership, London. C var en international private equity fund, som juridisk var struktureret som en række engelske kommanditselskaber (engelske limited partnerships). Investorerne foretog investeringer ved at indskyde kapital som kommanditister i de engelske kommanditselskaber. En mindre del af investorerne var danske skattepligtige investorer.

En eller flere af C´s kommanditselskaber, herunder et limited partnership, hvor A K/S var selskabsdeltager, planlagde at investere gennem et fransk FCPR (Fond Commun de Placemant à Risques).

FCPR´et havde ikke nogen ledelsesmæssige organer. Ledelsen blev alene varetaget af et administrationsselskab, som på vegne af FCPR´et indgik alle kontrakter og i øvrigt repræsenterer investorerne i alle forhold, ligesom investorerne ikke afholdt generalforsamlinger eller andre møder, hvor sammenslutningens investorer kunne træffe ledelsesmæssige beslutninger.

Der var anmodet om bindende svar på spørgsmålet om det franske FCPR kunne betragtes som skattemæssigt transparent i Danmark.

Det var Skatterådets opfattelse, at sammenslutningens virkemåde og struktur medførte, at denne ikke var et selvstændigt skatteretligt subjekt. Alene på grund af fraværet af selvstændige ledelsesorganer i det franske FCPR, kunne dette ikke kvalificeres som et ifølge dansk skatteret selvstændigt subjekt.

Den juridiske vejledning 2021-2 C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

(…)

Ny praksis

Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. 

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Skattestyrelsen har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

(…)

Den juridiske vejledning 2021-2 C.D.1.1.3 Andre selskaber

(…)

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • ingen af deltagerne hæfter personligt
  • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • selvstændige vedtægter
  • særskilt regnskab
  • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • mulighed for udvidelse af medlemskredsen
  • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
  • indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
  • èn eller flere hæfter personligt
  • ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
  • overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af overenskomst af 17. november 1980 med Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

2.      De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

(…)

a) For Danmarks vedkommende:

8) udbytteskatten;

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

  • e) udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må, såfremt modtageren er udbyttets retsmæssige ejer, ikke overstige:

  • a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retsmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. (…)

Kildeskattelovens § 2 stk. 1, nr. 6

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. og 7. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. (…)

Praksis

SKM2003.29.LSR
Et amerikansk selskab kunne ikke modtage udbytter skattefrit fra et dansk holdingselskab i et tilfælde, hvor der mellem det amerikanske og det danske selskab var indskudt et hollandsk kommanditselskab.

Landsskatteretten lagde for afgørelsen til grund, at det amerikanske moderselskab blev anset for hjemmehørende i USA efter intern amerikansk skattelovgivning, og at det amerikanske moderselskab blev anset for et selvstændigt skattesubjekt efter interne danske skatteregler, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Det blev videre lagt til grund at udbytte fra det danske holdingselskab af USA vil blive anset for oppebåret af det hollandske kommanditselskab, idet dette selskab efter de amerikanske check-the-box regler blev anset for et selvstændigt skattesubjekt af USA, samt at nævnte udbytte af Holland og Danmark vil blive anset for oppebåret af de amerikanske selskaber gennem det hollandske kommanditselskab, idet der bortses fra det transparente hollandske kommanditselskab.

Retten fandt herefter, at udlodning af udbytte fra det danske holdingselskab i nærværende tilfælde ikke kunne anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i relation til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet der var tale om udbytte oppebåret gennem en enhed, der anses for skattemæssig transparent efter dansk skattelovgivning, men ikke efter amerikansk skattelovgivning (et såkaldt hybridt selskab), og da udbyttet ikke efter interne skatteregler i en af de kontraherende stater blev anset for oppebåret i den pågældende stat, jf. artikel 4, stk. 1, litra d, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

SKM2021.306.SR - irsk investeringsinstitut

Der blev spurgt til, om A inklusiv dennes subfunds skulle anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Derudover blev der spurgt til, om de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstfordele i relation til udbytter af danske aktier oppebåret gennem den pågældende transparente enhed.

Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, såfremt de i øvrigt opfyldte alle betingelserne for at være berettiget hertil.

SKM2021.72.SR- irsk investeringsinstitut

B-Fond var etableret som en luxembourgsk alternativ investeringsfond og var en såkaldt paraplyfond, hvilket betyd, at der kunne oprettes flere subfonds (afdelinger) i fonden. B-Fond var i henhold til luxembourgsk ret kvalificeret som en ekstern administreret alternativ investeringsfond. A-Masterfond var eneste investor i B-Fond. A-Masterfond var en alternativ investeringsfond ("AIF") i henhold til EUs AIFM-direktiv (Direktiv 2011/61/EU) og var omfattet af den tyske lov for investeringsforeninger.

A-Masterfond skulle i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland betragtes som en "anerkendt pensionskasse", der var hjemmehørende i overenskomstens forstand, idet samtlige investorer i fonden var tyske pensionskasser.

Skatterådet bekræftede, at A-Masterfond skattemæssigt skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede, at deklareret udbytte fra et anpartsselskab, der skattemæssigt var hjemmehørende i Danmark, ikke ville være omfattet af dansk begrænset skattepligt, når A-Masterfond indirekte via en skattemæssig transparent enhed ejede 100 pct. af kapitalen i det udbytteudloddende selskab. Skatterådet bekræftede dermed, at A-Masterfond var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbyttet, og at ejerne af A-Masterfond ikke opnåede en uberettiget fordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, ved at investere gennem A-Masterfond og den transparente enhed.

SKM2020.535.SR

Skatterådet bekræftede, at den pågældende britiske ACS og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer - fortrinsvist bestående af institutionelle investorer etableret i Storbritannien - kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, idet det blev lagt til grund, at investorerne opfyldte alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele.

SKM2018.515.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at en dansk investor i fonden kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande, forudsat at betingelserne i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

SKM2017.628.SR

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2017.604.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at en dansk investor i fonden kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande, forudsat at betingelserne i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2012.426.SR

Skatterådet afviste, at et dansk datterselskab kunne udlodde udbytte til sit britiske moderselskab uden indeholdelse af udbytteskat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU (tidligere 90/435/EØF) om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

I sagen var der tale om et triangulært tilfælde grundet kvalifikationskonflikter. Et dansk datterselskab var ejet af et britisk moderselskab, der var ejet af et række investorer hjemmehørende i Schweiz. Det britiske moderselskab blev behandlet som skattemæssigt transparent i Storbritannien, mens selskabet i Danmark blev anset som et selvstændigt skattesubjekt. Selskabets ejere var, ifølge oplysningerne, fysiske personer hjemmehørende i Schweiz, ligesom selskabet ifølge oplysningerne blev anset som et selvstændigt skattesubjekt efter skattelovgivningen i Schweiz.

Skatterådet tilføjede vedrørende lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at det britiske moderselskab ikke var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, da selskabet ikke kunne anses, som "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i henhold til artikel 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Dette fremgik ligeledes af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst artikel 1, punkt 6.5.

Skatterådet fremhævede yderligere, at det af punkt 6.5. i kommentarerne til OECDs modeloverenskomst artikel 1 fremgik, at;

"Tilsvarende vil fordele ikke kunne indrømmes i henhold til overenskomsten mellem den stat, hvori deltageren er hjemmehørende (Schweiz), og kildestaten (Danmark), hvis interessentskabets indkomst ikke allokeres til deltageren i henhold til

skattelovgivningen i den stat, hvori deltageren er hjemmehørende (Schweiz). Hvis interessentskabet anses for skattemæssigt transparent i den stat, hvori det er etableret (Storbritannien), og interessentskabet indkomst ikke allokeres til deltageren i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori deltageren er hjemmehørende (Schweiz), kan kildestaten (Danmark) beskatte den del af interessentskabets indkomst, der allokeres til partneren, uden begrænsning.

Da moderselskabet blev anset som et selvstændigt skattesubjekt i Schweiz, vil Schweiz ikke anse udbytte fra det danske datterselskab som allokeret til de fysiske personer, som ejer moderselskabet. De fysiske personer var derfor ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, da indkomsten i henhold til skattelovgivningen i Danmark og Schweiz ikke anses for allokeret til dem, men til moderselskabet.

Moderselskabet kunne heller ikke blive omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, da selskabet ikke var "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat.

Den juridisk vejledning 2021-2 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

(…)

Luxembourg - investment funds

De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Luxembourg var i 2006 enige om, at "investment funds" hjemmehørende i Luxembourg var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem de to lande. Det gælder også en "investment fund", der er organiseret som SICAV.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning, at funden er et selvstændigt skattesubjekt. 

Den juridiske vejledning 2021-2 C.F.8.2.2.1.3 Kollektive investeringsinstrumenter

(…)

Udenlandske kollektive investeringsinstrumenter

Det er danske regler der afgør, om et udenlandsk kollektivt investeringsinstrument er omfattet af overenskomsten.

I første række skal der lægges vægt på, om det udenlandske kollektive investeringsinstrument er et selvstændigt skattesubjekt i det land, hvor det er hjemmehørende. Hvis det er et selvstændigt skattesubjekt, opfylder det definitionen af et "selskab" i overenskomstens artikel 3 og hjemmehørende i overenskomstens artikel 4. Dermed anses det også for en hjemmehørende person i overenskomstens forstand.

Hvis det udenlandske kollektive investeringsinstrument er skattemæssigt transparent, således at det er deltagerne og ikke det kollektive investeringsinstrument der beskattes, kan det godt være en person i overenskomstens forstand, men det opfylder ikke kravene til at være hjemmehørende ifølge overenskomsten artikel 4.

(…)