Dato for udgivelse
03 Jun 2021 09:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 May 2021 10:44
SKM-nummer
SKM2021.294.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0129748
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Indtræden af fuld skattepligt, Varetagelse af indtægtsgivende erhverv, Dobbeltbeskatning, Skattemæssigt hjemsted, USA
Resumé

Spørger boede i USA med sin hustru og deres børn, men påtænkte at anskaffe sig en bolig i Danmark. Spørger arbejdede som Senior Vice President i et amerikansk selskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger ved anskaffelse af bolig i Danmark henset til, at Spørgers arbejde i Danmark ikke kunne karakteriseres som sporadisk.

Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at Spørgers skattemæssige hjemsted ville være USA i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a. Skatterådet havde ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger havde de væsentligste økonomiske og personlige interesser i USA.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 824 af 28/04/2021 - Bekendtgørelse af kildeskatteloven
LOV nr. 167 af 15/03/2000 - Lov om indgåelse af Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1
Kildeskatteloven § 7, stk. 1
DBO mellem Danmark og USA - Art. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.F.1.2.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.F.9.2.20.5.2


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger, såfremt han indretter sig efter at skulle arbejde i Danmark under de nedenfor beskrevne forhold?
  2. Såfremt Spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger, såfremt han deltager i bestyrelsesmøder i det nedenfor beskrevne omfang?
  3. Såfremt Spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger, såfremt hans deltagelse i bestyrelsesmøderne ikke afholdes fysisk i Danmark?
  4. Såfremt Spørgsmål 1, Spørgsmål 2 eller Spørgsmål 3 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at Skatterådet vil anse Spørger for skattemæssigt hjemmehørende i USA under de nedenfor beskrevne forhold?

Svar

  1. Nej
  2. Bortfalder
  3. Bortfalder
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger og hans ægtefælle fraflyttede Danmark i 1992.

Siden fraflytningen har ægtefællerne boet i Japan (fra 1992 til 1997) og efterfølgende i USA -fra 1997.

I perioden fra januar 1992 til 1997 var ægtefællen udstationeret til Japan med diplomatstatus. I denne periode var Spørger og ægtefællen fortsat fuld skattepligtige til Danmark. Den fulde skattepligt ophørte i forbindelse med flytningen fra Japan til USA, hvor ægtefællen fratrådte sin stilling hos Udenrigsministeriet.

Både Spørger og ægtefællen har dobbelt statsborgerskab (dansk/amerikansk). Det samme gælder deres børn, der alle bor i USA.

Ægtefællerne har ikke ejet ejendom i Danmark siden 1995, men de påtænker nu at anskaffe sig en bolig uden bopælspligt i Danmark. Hensigten med anskaffelsen af en bolig i Danmark er ikke at etablere en egentlig bopæl, men alene at etablere et hensigtsmæssigt opholdssted, når familien er i Danmark i forbindelse med besøg hos familie og venner.

Spørgers forældre bor i Danmark. Ægtefællen har flere søskende, der bor i Danmark. Derudover har familien venner i Danmark.

Ægtefællerne har deres faste bopæl i USA.

Spørger arbejder som Senior Vice President i det amerikanske selskab H1. H1 har også kontor i Danmark. I kraft af sin rolle som Senior Vice President for H1 er Spørger i realiteten altid tilgængelig i arbejdsmæssig sammenhæng. Spørger er således mere eller mindre på arbejde alle årets dage. Spørger vil imidlertid begrænse egentligt arbejde i Danmark til de maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode, der er accepteret i praksis.

Spørger vil i tillæg til de maksimalt 10 dage med egentligt arbejde sporadisk besvare telefonopkald, e-mails og sms'er.

Udover sin ansættelse som Senior Vice President i H1 besidder Spørger i Danmark bestyrelsesposter i tre danske virksomheder, A1 ApS, B1 A/S og C1.

Spørger forventer at skulle deltage i 3-4 årlige bestyrelsesmøder i alt for de tre danske virksomheder. Varigheden af bestyrelsesmøderne vil generelt ikke overstige 2 timer pr. bestyrelsesmøde.

I 2020 havde Spørger en indkomst i forbindelse med arbejde i USA på ca. USD x mio. (svarende til næsten DKK xx mio.).

I Danmark modtager Spørger for sin bestyrelsespost i B1 DKK xxx-tusind årligt, imens bestyrelsesarbejdet for de øvrige danske virksomheder er ulønnet.

For så vidt angår ægtefællernes øvrige aktiver, ejer de i fællesskab et hus i USA samt et fritidshus i USA. Derudover har ægtefællerne tre biler i USA samt diverse aktier og investeringer i amerikansk depot. De amerikanske aktivers samlede værdi udgør ca. USD xx mio. (svarende til ca. DKK xx mio.).

Spørger har på nuværende tidspunkt ingen danske aktiver. Ægtefællen har en dansk bankkonto med et indestående på ca. DKK xx-tusind.

Ægtefællerne forventer, at de vil opholde sig i Danmark 2-3 gange om året i op til 2-3 uger ad gangen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, af Spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

I henhold til kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige.

I henhold til kildeskatteloven § 7, stk. 1, 1. pkt., indtræder den fulde skattepligt for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, dog først, når personen tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1, 2. pkt.

Ved besvarelsen af nærværende anmodning om bindende svar skal det lægges grund, at ægtefællerne erhverver bopæl i Danmark.

Det tilbageværende spørgsmål er således, om opholdsbetingelsen i kildeskatteloven § 7, stk. 1, vil medføre, at der indtræder fuld skattepligt til Danmark for Spørger.

Et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på mere end 180 dage inden for en 12 måneders periode, anses efter praksis ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Ægtefællerne vil aldrig opholde sig uafbrudt i Danmark i mere end 3 måneder. De vil heller aldrig opholde sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en 12 måneders periode.

Hvis en person varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, medfører det ikke automatisk, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Ifølge praksis er egentlig arbejde i op til 10 dage inden for en 12 måneders periode accepteret som "enkeltstående arbejde". Der henvises til SKM2012.732.ØLR. Arbejdsopgaver udført her i landet kan under helt særlige omstændigheder bevare deres enkeltstående karakter, selvom de tidsmæssigt strækker sig ud over 10 dage inden for en 12 måneders periode, forudsat at personen normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Den fulde skattepligt indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og sms'er, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, og skattepligten vil derfor indtræde, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet, fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

I kraft af sin rolle som Senior Vice President for H1 er Spørger i realiteten altid på arbejde. Spørger vil imidlertid begrænse egentligt arbejde i Danmark til de maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode, der er accepteret i praksis.

Spørger vil i tillæg til de maksimalt 10 dage med egentligt arbejde sporadisk besvare telefonopkald, e-mails og sms'er.

Det er vores opfattelse, at det arbejde, Spørger udfører i Danmark, vil bevare dets enkeltstående karakter, samtidig med at det er ekstraordinært, at arbejdet udføres her i landet, og arbejdet vil ikke have nogen særlig tilknytning til Danmark. Arbejdet vil endvidere hverken specifikt eller i særlig grad rette sig mod Danmark, til trods for at H1 også har kontor i Danmark.

Det kan ikke benægtes, at Spørger vil indrette sig efter at skulle arbejde i Danmark, men det er vores opfattelse, at ægtefællernes ophold i Danmark (2-3 gange 2-3 uger om året) falder uden for, hvad der kan karakteriseres som "længere ophold", jf. SKM2012.311.LSR modsætningsvis, hvor fuld skattepligt blev anset for at indtræde ved ophold i en periode på "op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt".

I tillæg hertil bemærkes, at formålet med opholdet i Danmark i øvrigt er ferie og lignende, herunder samvær med familie og venner.

På ovenstående baggrund er det vores opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark ikke vil indtræde for Spørger under de ovenfor beskrevne forhold.

Ad spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares med "ja".

Ved besvarelsen af Spørgsmål 2 skal det lægges til grund, at de 10 dage med egentligt arbejde i Danmark inkluderer bestyrelsesmøder for danske virksomheder. Det samlede antal dage med egentligt arbejde i Danmark, inkl. bestyrelsesmøderne for de danske virksomheder, vil fortsat ikke overstige 10 dage inden for en 12 måneders periode.

Spørger besidder bestyrelsesposter i tre danske virksomheder. Det er alene bestyrelsesarbejdet for B1 A/S, som Spørger modtager vederlag for. Vederlaget udgør xxx-tusind kr. årligt.

Ifølge praksis er der tidligere blevet statueret fuld skattepligt til Danmark i forbindelse med deltagelse i fire bestyrelsesmøder pr. år. Der henvises til SKM2009.813.LSR. I den pågældende landskatteretsafgørelse var det oplyst, at personen ville opholde sig i Danmark i alt 4-8 uger om året, imens personen i løbet af disse 4-8 uger ville deltage i ca. fire bestyrelsesmøder samt deltage i kurser og workshops af 1-2 dages varighed. På den baggrund var det landsskatterettens vurdering, at personens ophold i Danmark ikke kunne anses for "kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende".

Spørger forventer at skulle deltage i 3-4 årlige bestyrelsesmøder for de tre danske virksomheder. Det skal ved besvarelsen af nærværende spørgsmål lægges til grund, at Spørger fysisk deltager i bestyrelsesmøderne i Danmark. Varigheden af bestyrelsesmøderne vil generelt ikke overstige 2 timer pr. bestyrelsesmøde.

Da Spørgers fysiske deltagelse i bestyrelsesmøderne i Danmark ikke vil bringe antallet af dage med egentligt arbejde i Danmark over de maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode, der er accepteret i praksis, er det vores opfattelse, af arbejdet vil bevare dets enkeltstående karakter, således, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger under de ovenfor beskrevne forhold.

Det er vores opfattelse, at det i denne forbindelse ikke vil gøre nogen forskel, at bestyrelsesarbejdet vil ændre karakteren af arbejdsopgaverne i Danmark, således, at arbejdsopgaverne vil få en særlig tilknytning til Danmark.

Ad spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 3 skal besvares med "ja".

Ved besvarelsen af Spørgsmål 3 skal de forhold, der er oplyst under Spørgsmål 2, anses for uændrede - dog med den undtagelse, at bestyrelsesmøderne afholdes virtuelt, og at Spørger således ikke fysisk deltager i bestyrelsesmøderne i Danmark.

Det er vores opfattelse, at hvor bestyrelsesmøderne afholdes virtuelt, således, at Spørger ikke fysisk deltager i bestyrelsesmøderne i Danmark, skal der ses bort fra dette arbejde ved vurderingen af, om Spørgers ophold i Danmark kan anses for "kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende".

Derudover vil det arbejde, Spørger udfører i Danmark ikke længere (når der sammenlignes med forholdene under Spørgsmål 2) have nogen særlig tilknytning til Danmark.

På den baggrund er det vores opfattelse, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger under de ovenfor beskrevne forhold.

Ad spørgsmål 4

Det er vores opfattelse, af Spørgsmål 4 skal besvares med "ja".

Det skal ved besvarelsen af Spørgsmål 4 lægges til grund, at Spørger vil blive anset for fuld skattepligtig til såvel USA som til Danmark.

I tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark (DBO'en) artikel 4, stk. 1, anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status i henhold til DBO'ens artikel 4, stk. 2, således:

Litra a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

Litra b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

Litra c) […];

Litra d) […].

Da Spørger har fast bolig til rådighed i begge stater, skal vurderingen af, hvor han er hjemmehørende, som udgangspunkt tages i, hvor han har sit midtpunkt for sine livsinteresser, jf. DBO'ens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led.

Ifølge kommentarerne til OECD's artikel 4, skal der ved vurderingen af, hvor en person, jf. DBO'ens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led., anses for at have sit midtpunkt for livsinteresser, tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Samtidig skal overvejelser grundet på vedkommendes egne handlinger ofres særlig opmærksomhed.

Spørger vil bevare sin bolig og sin tilknytning til USA, ligesom han og hans hustru ikke vil registrere folkeregisteradresse i Danmark i forbindelse med overtagelsen af boligen i Danmark.

Spørgers og ægtefællens børn bor i USA.

Spørger har sine forældre i Danmark, imens ægtefællen har søskende i Danmark. Derudover har familien venner i Danmark. Det primære formål med opholdene i Danmark vil være besøg af familie og venner.

Efter 24 år i USA er det her, Spørgers og ægtefællens primære sociale og professionelle netværk befinder sig.

Spørger vil fortsat være ansat af sin amerikanske arbejdsgiver, H1.

Ved siden af sin ansættelse hos H1 besidder Spørger bestyrelsesposter i tre danske virksomheder.

Med udgangspunkt i oplysningerne om Spørgers indkomst for 2020 udgjorde denne i forbindelse med arbejde i USA ca. USD x mio (svarende til næsten DKK xx mio.). Til sammenligning modtager Spørger for sin bestyrelsespost i B1 i Danmark DKK xxx-tusind årligt, imens det øvrige bestyrelsesarbejde i Danmark er ulønnet.

For så vidt angår Spørgers og ægtefællens øvrige aktiver, ejer de i fællesskab et hus i USA samt et fritidshus i USA. Derudover har ægtefællerne tre biler i USA samt diverse aktier og investeringer i amerikansk depot. De amerikanske aktivers samlede værdi udgør ca. USD xx mio. (svarende til ca. DKK xx mio). Til sammenligning har Spørger på nuværende tidspunkt ingen danske aktiver, imens ægtefællen har en dansk bankkonto med et indestående på ca. DKK xx-tusind.

Selv ved anskaffelsen af en bolig i Danmark vil værdien af Spørgers og ægtefællens danske aktiver ikke tilnærmelsesvis være i samme størrelsesorden som deres aktiver i USA.

På baggrund af ovenstående vil Spørger og ægtefællen have visse personlige forbindelser til Danmark i kraft af Spørgers forældre og ægtefællens søskende, imens ægtefællerne også vil have visse økonomiske forbindelser til Danmark, primært i kraft af den bolig de påtænker at erhverve sig.

Der er imidlertid efter vores opfattelse ikke nogen tvivl om, at Spørger og ægtefællen vil have deres primære såvel personlige som økonomiske interesser i USA.

Der er efter vores opfattelse ikke nogen tvivl om, at Spørger skal anses for at have sit midtpunkt for livsinteresser i USA. Det er i USA, at Spørger sammen med sin ægtefælle har valgt permanent af bosætte sig. Formålet med anskaffelsen af en bolig i Danmark er alene at etablere et hensigtsmæssigt opholdssted, når familien er i Danmark i forbindelse med besøg hos familie og venner. Spørger har derudover indrettet sig med sit primære arbejde i USA, imens bestyrelsesposterne i de tre danske virksomheder i denne forbindelse må karakteriseres som værende alene af accessorisk karakter.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Spørger, jf. DBO'ens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led., skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i USA.

Såfremt Skattestyrelsen imod forventning skulle vurdere, at Spørgers skattemæssige hjemsted ikke kan bestemmes efter DBO'ens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led, om midtpunkt for livsinteresser, er det vores opfattelse, at Spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i USA, jf. DBO'ens artikel 4, stk. 2, litra b, da det er her, Spørger sædvanligvis opholder sig.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger, såfremt han indretter sig efter at skulle arbejde i Danmark under de beskrevne forhold.

Begrundelse

Baseret på det oplyste lægges det til grund, at Spørger har en bolig til rådighed her i landet.

Personer, der har bopæl her i landet, er omfattet af fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Den fulde skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. Erhverves der bopæl her i landet, uden at der samtidig tages ophold her, indtræder den fulde skattepligt dog først, når der tages ophold her i landet, jf. § kildeskattelovens 7, stk. 1. Som ophold anses ifølge bestemmelsens 2. pkt. ikke kortvarigt ophold her i landet pga. ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder regnet fra opholdets begyndelse, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2.

Det lægges på baggrund af de fremlagte oplysninger til grund, at Spørgeren og hans ægtefælle vil opholde sig i Danmark under 3 måneder i sammenhæng og i under 180 dage i alt i løbet af en 12 måneders periode.

De almindeligt tilladte grænser for ophold her i landet gælder imidlertid ikke, når personen kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv, der har direkte eller indirekte økonomisk betydning for personen. Således indtræder skattepligten for en person, der varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkelte sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Egentligt arbejde under opholdet accepteres dog kun i ganske begrænset omfang. I henhold til SKM2012.732.ØLR accepteredes det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdet denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Grænsen for egentligt arbejde gælder dog ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Skattepligten indtræder ligeledes, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Besvarelse af sporadiske telefonkald og e-mails, der vedrører arbejde, fører ikke til indtræden af skattepligt, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende. Der kan henvises til SKM2015.756.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at fuld skattepligt ikke vil indtræde ved besvarelse af sporadiske telefonopkald og e-mails.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2.

Det beror på en konkret vurdering, om Spørgers erhvervsmæssige aktiviteter her i landet fører til fuld skattepligt efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Det er oplyst, at Spørger i kraft af sin rolle som Senior Vice President for H1 i realiteten altid er tilgængelig. Han er dermed mere eller mindre på arbejde alle årets dage. Spørger vil imidlertid begrænse egentligt arbejde i Danmark til maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Herudover vil Spørger besvare telefonopkald, e-mails og sms'er.

Det accepteres som udgangspunkt, at Spørger udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode, jf. SKM2012.732.ØLR. Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne er udtryk for et fast mønster, og ikke kan anses for enkeltstående eller sporadisk arbejde.

Skattestyrelsen finder, at Spørgers besvarelse af telefonopkald, mails og SMS under opholdene i Danmark er aktiviteter, der er påregnelige, faste og tilbagevendende og dermed ikke kan karakteriseres som sporadiske. Skattestyrelsen lægger vægt på Spørgers beskrivelse af, at han i kraft af sin stilling som Senior Vice President arbejder på alle årets dage, således også under opholdene i Danmark, der kan ses som et integreret og naturligt led i Spørgers indtægtsgivende erhverv. Der kan henvises til SKM2016.382.SR, hvor Skatterådet fandt, at der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medførte fuld skattepligt, når Spørger under sine ophold i Danmark, dagligt besvarede telefonopkald, mails og SMS, idet der ikke var tale om sporadisk arbejde, når dette var fast og påregneligt.

Skattestyrelsen bemærker, at situationen ikke kan sidestilles med Skatterådets afgørelse SKM2015.756.SR. Her var det forudsat, at der med "sporadisk" mentes, at det ikke var påregneligt, at Spørger skulle besvare telefonopkald, mails mv. Denne forudsætning kan ikke ud fra det oplyste indlægges i nærværende sag.

Spørgers erhvervsmæssige aktiviteter her i landet har på den baggrund karakter af løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, og er udtryk for et fast mønster. 10 dages-reglen finder dermed ikke anvendelse. Der kan henvises til SKM2009.813.LSR, hvor deltagelse i 4 bestyrelsesmøder her i landet medførte fuld skattepligt, idet deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Som sagen er oplyst, vurderer Skattestyrelsen således, at Spørgers ophold her i landet ikke har den fornødne karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, og Spørgers erhvervsmæssige aktiviteter under ophold her i Danmark har karakter af løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger, såfremt han indretter sig efter at skulle arbejde i Danmark under de nedenfor beskrevne forhold.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger, såfremt han deltager i bestyrelsesmøder i det nedenfor beskrevne omfang.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da der besvares "nej" til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2, besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at der ikke vil indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger, såfremt hans deltagelse i bestyrelsesmøderne ikke afholdes fysisk i Danmark.

Begrundelse 

Spørgsmålet bortfalder, da der besvares "bortfalder" til spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Skatterådet vil anse Spørger for skattemæssigt hjemmehørende i USA under de nedenfor beskrevne forhold.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører fortolkning af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af skatteyderens skattemæssige hjemsted. Såfremt USA ikke er enig i vurderingen, er det efter artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis USA og Danmark, der skal forhandle om dette.

Spørgsmål om artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA forudsætter, at Spørger er omfattet af fuld skattepligtig både til Danmark og til USA efter begge landes interne regler, da det er en betingelse for at kunne anvende artikel 4.

Ved besvarelsen af spørgsmålet lægges det til grund, at Spørger anses for fuld skattepligtig til såvel Danmark som USA. Der foreligger således en situation med dobbeltdomicil.

Idet USA og Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det denne overenskomsts artikel 4, der afgør konflikten om dobbeltdomicil.

Eftersom Spørger således både er fuld skattepligtig til Danmark og til USA, er han hjemmehørende i begge de kontraherende stater. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

  1. har fast bopæl til sin rådighed,
  2. har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser),
  3. sædvanligvis opholder sig,
  4. er statsborger.

Der er tale om en prioriteret orden.

Efter artikel 4, stk. 2, litra a, skal Spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Da Spørger, efter det oplyste, vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD-modellen, artikel 4, at når en fysisk person har fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to kontraherende stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

For så vidt angår de personlige interesser i Danmark, har Spørger familie, bortset fra ægtefælle og børn, samt venner i Danmark.

For så vidt angår de økonomiske interesser i Danmark, påtænker Spørger at anskaffe sig en ejendom i Danmark. Derudover har Spørger i kraft af sine tre bestyrelsesposter i Danmark indtægter på i alt xxx-tusind kr. årligt fra Danmark. Spørger har ikke andre danske aktiver.

For så vidt angår de personlige interesser i USA, har Spørger en ægtefælle, som han bor sammen med. Herudover har Spørger alle sine børn i USA.

For så vidt angår de økonomiske interesser i USA, har Spørger oplyst, at han er ansat som Senior Vice President i det amerikanske selskab, H1, hvorfra han har en årlig indtægt på ca. USD x mio. (svarende til ca. DKK xx mio.). Af øvrige amerikanske aktiver ejer Spørgeren sammen sin ægtefælle et hus i USA samt et sommerhus i USA. Derudover ejer ægtefællerne tre biler i USA samt diverse aktiver og investeringer i amerikansk depot. De amerikanske aktivers samlede værdi udgør ca. USD xx mio. (svarende til ca. DKK xx mio.).

På denne baggrund, er det Skattestyrelsens samlede vurdering, at Spørgers midtpunkt for livsinteresser, som den nuværende situation er beskrevet af Spørger, er i USA. Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger har de væsentligste økonomiske og personlige interesser i USA.

Således finder Skattestyrelsen på baggrund af det beskrevne, at Spørgers skattemæssige hjemsted i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a, vil være USA. I tilfælde af, at det beskrevne faktum i realiteten ændrer sig, kan Skattestyrelsens vurdering ikke længere lægges til grund.

Det kan vejledende oplyses, at det for Spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at han vil have sit skattemæssige hjemsted i USA og Danmark bliver herefter kildeland.

Når Danmark får status af kildeland, betyder det i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives de indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA særskilt har beskatningsretten til.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse.

Spørgsmål 2

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse.

Spørgsmål 3

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse.

Spørgsmål 4

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1 (uddrag)

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

  1. Personer der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1 (uddrag)

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Praksis

Juridisk Vejledning afsnit C.F.1.2.2. Skattepligten ved tilflytning

(...) Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem. (…)

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

  • En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar.

(…) Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel. (…)

(…) Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde. (…)

(…) I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark. (…)

(…) Besvarelse af e-mails og lignende

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. (…)

(…) Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige. (…)

(…) Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR. (…)

SKM2016.382.SR

Spørger bor og arbejder i USA. Spørger er medindehaver af den virksomhed han arbejder i og som har hovedkontor i USA. Spørger har siden 1976 boet og været skattepligtigt i USA.

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke indtræder fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, når spørger anskaffer en lejlighed i Danmark og ikke udfører arbejde af nogen art under sine ophold i Danmark.

Skatterådet finder, at der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medfører fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, når spørger under sine ophold i Danmark, dagligt besvarer telefonopkald, mails og SMS, idet der ikke er tale om sporadisk arbejde, når dette er fast og påregneligt. Herudover deltager spørger i 4-6 årlige planlagte besøg i danske virksomheder og 1-2 årlige besøg i en brancheorganisation.

Endelig finder Skatterådet, at spørgers skattemæssige hjemsted er i USA, i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. 

SKM2015.756.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger 1 og spørger 2 ikke blev fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med spørger 2s eventuelle erhvervelse af en lejlighed uden bopælspligt.

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger 2 ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis han under kortvarige weekend- og ferieophold i Danmark vil besvare sporadiske telefonopkald, mails og SMS´er, der vedrører hans erhvervsmæssige aktiviteter uden for Danmark.

Skatterådet bekræftede tillige, at spørger 1 ikke blev skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis hun under kortvarige weekend- og ferieophold i Danmark ikke udførte erhvervsaktiviteter i Danmark.

Af Skatterådets begrundelse fremgik blandt andet følgende:

" (...) Endvidere lægger SKAT til grund, at der med "sporadisk" menes, at det ikke er påregneligt, at spørger 2 skal besvare telefonopkald, mails og SMS´er under sine ophold i Danmark (...) "

SKM2012.732.ØLR

Landsretten fandt ikke, at T1s erhvervsopgaver i sig selv kunne begrunde fuld skattepligt til Danmark. Landsretten fandt det ikke bevist, at T1 havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året i årene 2001-2003 og T1 fandtes derfor ikke at have taget ophold i Danmark i kildeskattelovens § 7´s forstand før 2004.

Det blev accepteret, at en person der har bopæl her i landet, udfører arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel. Den enkeltstående karakter af de indtægtsgivende aktiviteter her i landet medførte, at skattepligt ikke indtrådte trods rådighed over en bolig her. Det gælder efter praksis besvarelse af arbejdsrelaterede e-mails og telefonopkald samt deltagelse i enkeltstående møder og enkeltstående arrangementer.

SKM2009.813.LSR

Skattepligten indtrådte da klageren ville opholde sig i Danmark i alt 4-8 uger på årsbasis, og i forbindelse hermed deltage i ca. 4 bestyrelsesmøder pr. år i selskabet G1 Holding A/S, samt deltage i kurser og workshops af 1-2 dages varighed. Det var Landsskatterettens vurdering, at de ophold her i landet, hvori klageren ville deltage i bestyrelsesmøder, ikke kunne anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, men at bestyrelsesmøder sidestilles med udførelse af arbejde.

Det var Landsskatterettens opfattelse, at deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark under de oplyste omstændigheder ville have en sådan karakter, at de udgjorde en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Bortfalder

Praksis

Bortfalder

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Bortfalder

Praksis

Bortfalder

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA af 31. marts 2000, artikel 4 om skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder i denne overenskomst udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium.

  1. Udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i denne stat. (...)

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således:

  1. Personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  1. Såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
  1. Såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  1. Såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. (...)

Stk. 4. En statsborger i De Forenede Stater eller en udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De Forenede Stater.

Praksis

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, svarer til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Kommentarerne til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, fremgår af punkt 9 - 15:

9. Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er bosat i begge kontraherende stater.

10. For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle sådan en tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. (...)

(...) 14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som midtpunktet for hans livsinteresser. I de tilfælde, hvor bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, først sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. (...)

(...) 15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.