Dato for udgivelse
23 May 2019 13:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Apr 2019 13:37
SKM-nummer
SKM2019.276.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0002435
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsværdiskat
Emneord
Ejendomsværdiskat, ubeboelig, beboelse
Resumé

Landsskatteretten fandt, at betaling af ejendomsværdiskat er knyttet til, at ejendommen kan tjene til beboelse for ejeren. Da en ejerlejlighed, der manglede køkken og toilet, ikke kunne tjene til beboelse for ejeren, fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle ske betaling af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten fandt ikke, at det forhold, at det var ejerens eget valg at undlade at indsætte de pågældende installationer, kunne føre til et andet resultat.

Reference(r)

Ejendomsværdiskattelovens § 1, § 2, stk. 1, § 4, nr. 1-10, § 11, stk. 1, 1-2. pkt.
Dagældende vurderingslovs § 33, stk. 15
Lov nr. 290 af 15. maj 2002 samt betænkningen hertil

Henvisning

 Den juridiske vejledning 2019-1, Afsnit C.H.3.5.4


Indkomstårene 2014-2016
SKAT har ikke anset klagerens ejendom for at være ubeboelig efter ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Se begrundelse nedenfor.

Faktiske oplysninger
Klageren erhvervede den 10. oktober 2003 i lige sameje med sin ægtefælle ejendommen beliggende adresse Y1 B, by Y1. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. februar 2004, og købesummen var aftalt til 4.230.000 kr. Købet bestod af to af lejlighederne i moderejendommen, adresse Y2 A og adresse Y1 B, der efterfølgende skulle lægges sammen til én lejlighed af sælger.

Købesummen var aftalt opdelt i to rater, hvoraf den første del på 2.000.000 kr. skulle betales ved underskrift af det betingede skøde, mens den sidste del på 2.230.000 kr. skulle betales ved færdiggørelsen af sammenlægningen af lejlighederne den 1. februar 2004.

Det fremgår af købsaftalens punkt 11, at det mellem køber og sælger var aftalt, at lejligheden […] A og […] B skulle slås sammen til én stor lejlighed, som skulle gøres færdig med skillevægge, gulv, døre, lofter, malerarbejder m.v., men uden inventar (køkken og skabe), sanitet og hårde hvidevarer.

Klagerens repræsentant har indsendt kopi af dokumenter vedrørende de arbejder, der skulle udføres i forbindelse med sammenlægningen af lejlighederne. Det er i dokumenterne specificeret, hvilke arbejder der skulle udføres henholdsvis ikke skulle udføres i forbindelse med sammenlægningen af de to lejligheder. Det fremgår blandt andet heraf, at der blev foretaget en opkobling af el til én elmåler, at der blev indført varmestik ind til hver boligsektion med installationsskakte for fremføring af hovedrør for vand og varme med individuelle målere, at der blev lagt gulvvarme i stuen, indsat afløbsrør til spildevand samt monteret en brændeovn. Det fremgår endvidere heraf, at klageren fravalgte levering og montering af hårde hvidevarer samt køkken og skabe. For så vidt angår VVS-arbejder fremgår det, at klageren alene ønskede fremføring af vand til bruseniche (eksklusiv blandingsbatteri), vand til hængeklosetter (eksklusiv kloset) og fremføring af vand og afløb til håndvaske (eksklusiv håndvask og blandingsbatteri). Der er givet fradrag i prisen for sammenlægningen/købsprisen for de forhold, som klageren ikke har tilvalgt, såsom opsætning af blandingsbatterier og kloset.

Der skulle oprindeligt have været monteret køkken fra HTH-køkkener, men grundet manglende mulighed for at levere det ønskede køkken, udgik dette punkt af de aftalte arbejder i forbindelse med sammenlægningen. Det fremgår af et referat af 7. november 2003, punkt 4.01, at der i stedet blev aftalt følgende: 

”Aftalen om forhøjelse af lejlighedens købspris med kr. 61.532,- såfremt køkkenet ikke købes hos HTH, erstattes af følgende:

A) A's kantinekøkken til byggeriet i by Y2 købes gennem G1 A/S, som faktureres til A efter vejledende bruttopriser. Rabatten tilfalder G1 A/S.

B) A's ønsker opsat gipsplader (glattelofter) i alle rum. Prisen herpå fremgår af vedlagte bilag af 07.11.2003. (efterfølgende er oplyst af underentreprenører)”

Der er under sagens behandling i SKAT indsendt billeder af lejligheden, hvoraf det fremgår, at der installeret afløb og lagt vandrør til køkken, badeværelser og bryggers, og at der ikke er opsat et køkken eller installeret armaturer, vaske, toiletter eller blandingsbatterier. Det fremgår endvidere, at der lagt elinstallationer i ejendommen. Billederne er ikke dateret. 

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren grundet sin hustrus sygdom i 2015 indhentede tilbud på udførelsen af de resterende arbejder på ejendommen. Der er i den forbindelse indsendt kopi af et tilbud på 350.000 kr. for ”ombygning af adresse Y1 B”. Følgende fremgår af et indsendt notat fra et møde om de planlagte arbejder:

”Med baggrund i besigtigelse onsdag 15.04.2015, er følgende aktionspunkter opstillet

  • Eksisterende klinker i bryggers og køkken udskiftes med nye fliser, leveret af bygherren gennem G2 - den nye flise er lidt tykkere end den eksisterende. […] kontakter […], nu G3, omkring denne aktivitet, som han har givet overslag før. Der skal etableres skabe i køkken, bryggers og teknikskabsforrummet - bygherren fremskaffer forslag fra nogle køkkenfirmaer og installationerne tilpasses den valgte løsning. Herunder skal der etableres vaskesøjle i det lille forrum ved teknikskakten.
  • Soveværelse - ændres til gæsteværelse. Der opstilles en gipsvæg, som vist og der monteres en almindelig gående dør ved facaden. Resten af rummet indrettes som nyt kontor. Indgang fra spisestuen bevares.
  • Eksisterende toilet/bad til det nye gæsteværelse monteres færdigt med en eksisterende indretning.
  • Kontor - indrettes som nyt soveværelse. Adgang fra opholdsstue lukkes. Eksisterende dør mellem det nye soveværelse og det eksisterende værelse, flyttes længere ud mod facaden. Eksisterende dør genmonteres i det nye dørhul og eksisterende dørhul lukkes i nødvendigt omfang incl. retablering af gulv og fod lister.
  • Det store toilet/bad ved det nye soveværelse skal ikke indrettes som tidligere skitseret. Bygherren fremskaffer forslag fra nogle inventarfirmaer, og installationerne tilpasses den valgte løsning – bemærk muligheden for at få et væghængt toilet monteret på en forsatsvæg i rummets længde og i fuld eller halv højde. Der skal findes plads til en håndklædetørrer på væggen hvor døren er placeret.
  • Værelse - indrettes som skabsrum og garderobe til det nye soveværelse. Der skæres et dørhul ind til det nye kontor ude ved facaden, og der monteres en almindelig gående dør. Eksisterende lukning af dørhul til opholdsstuen beholdes lukket.
  • Udvendig dør fra opholdsstuen i modullinie B, ændres til en halvdør (stalddør) i glas til gulv.
  • Mulighed for at etablere udvendige skodder i vindue i opholdsstuen i modullinie A/2 skal undersøges - og samme løsning skal undersøges for vinduerne i hele facaden ved modullinie 1.
  • Der skal monteres en pejse indsats - basseret på gasflaske, metanol eller paraffin/lampeolie.
  • Der skal etableres glasvæg i fuld højde på terrassen i modullinie A og glashalvvæg på resten af terrassen helt frem til modullinie C.
  • Dobbeltdøren mellem forstue og opholdsstue skal udskiftes til glasdøre som "dannebrog" - alternativt skal glasfyldningen skiftes.
  • Der skal monteres alarm overalt i form af en skalsikring og en rumalarmering.”

Arbejderne er ifølge repræsentanten pr. 2018 endnu ikke igangsat.

Adresse Y1 B blev vurderet første gang ved den ordinære vurdering den 1. oktober 2003 til 2.400.000 kr. heraf grundværdi 109.400 kr. Ejendommen var vurderet som en etageejerlejlighed med 1 lejlighed til beboelse. Ejendommen var ifølge vurderingsmeddelelsen af 1. oktober 2003 vurderet som færdigbygget. Den 2. juni 2004 blev vurderingen berigtiget af vurderingsrådet, således at ejendommen nu stod som under opførelse. Vurderingen blev ændret til 205.600 kr. heraf grundværdi på 205.600 kr.

Ved den ordinære vurdering pr. 1. oktober 2004 blev adresse Y1 B vurderet til 3.450.000 kr. heraf grundværdi 205.600 kr. Ejendommen blev vurderet som færdigbygget. Den 29. marts 2005 blev vurderingen berigtiget af vurderingsrådet, således at ejendommen igen stod som under opførelse. Vurderingen blev ændret til 2.400.000 kr. heraf grundværdi 205.600 kr.

Det fremgår ikke af vurderingsmeddelelserne fra 2005 og frem, hvorvidt adresse Y1 B af vurderingsmyndighederne blev vurderet som færdigbygget, eller om ejendommen fortsat blev anset som værende under opførelse.

Skattestyrelsen har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen indhentet og indsendt følgende udtalelse fra Vurderingsstyrelsen vedrørende den manglende anførelse af, om ejendommen var færdigbygget eller under opførelse:

”Vedr. […], adresse Y1 B, by Y1
Ejerlejligheden er første gang færdigvurderet i 2003, hvor den får en kode 6 = færdigvurderet. Der klages over vurderingen og ejendommen vurderes i stedet for med kode 5 = under opførelse.
Der sker det samme for vurderingen 2004. Først færdigvurderes ejendommen og efter en klagesag ændres den til under opførelse.
Da klagesagen for 2004 afsluttes er det nye vurderingsident for 2005 allerede dannet. Det er dannet på baggrund af det seneste afsluttede vurderingsident for 2004, hvor ejendommen blev vurderet som færdig. Ved klagesagens (2004) afslutning burde der igen have været sat en kode 6 = færdigvurderet på vurderingsidentet for 2005. Dette er desværre ikke sket.
På baggrund af ejendomsværdien samt at det ikke fremgår at ejendommen er under opførelse burde man vide at der er tale om en færdigvurdering. I forbindelse med behandlingen af klagerne i 2003 og 2004 er ejendomsværdierne sat væsentligt ned.”

Skattestyrelsen har indsendt et sagsnotat fra SKAT vedrørende kontrol af klagerens digitale genoptagelse for indkomståret 2007, hvor blandt andet ejendomsværdiskatten af adresse Y1 B blev kontrolleret. Det fremgår heraf, at SKAT tog kontakt til SKAT Vurderingsafdelingen, der oplyste, at byggeriet ved vurderingen i 2005 var færdigmeldt. SKAT kontaktede herudover by Y1 Kommune med henblik på indhentning af oplysninger om vandforbrug i lejligheden, hvilket dog grundet fællesmåleropsætning for flere af lejlighederne i ejendommen ikke var muligt. På baggrund heraf samt oplysninger fra BBR og klagerens revisor om, at der ikke var køkken eller toiletter i lejligheden samt at installation af disse afventede at klagerens ægtefælle var klar til at flytte til adresse Y1 B, valgte SKAT at henlægge punktet om ejendomsværdiskat.

Det fremgår af vurderingsoplysningerne, at der ved den ordinære vurdering den 1. oktober 2014 blev beregnet loft for ejendomsværdiskatten i medfør af den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 13 og stk. 15, vedrørende nybyggeri og ændret anvendelse eller planforhold i ejendommen.

Værdierne til brug for fastsættelse af ejendomsværdiskatteloftet var i de påklagede indkomstår beregnet på baggrund af det fastsatte ejendomsværdiskatteloft pr. 1. oktober 2004:

Ansættelse

2001-niveau

2001 + 5 %

2002-niveau

Ejendomsværdi

2.900.000 kr.

3.045.000 kr.

3.100.000 kr.

Adresse Y1 B var i de påklagede indkomstår vurderet som en etageejerlejlighed med 1 lejlighed til beboelse. Ejendommen var pr. 1. oktober 2013 og 1. oktober 2015 vurderet til 3.400.000 kr. heraf grundværdi 801.700 kr.

Ifølge BBR forefindes der et samlet beboelsesareal på 217 m2. Det er herudover oplyst, at der ikke forefindes en fast kogeinstallation i lejligheden, at der er energiforsyning med 400 V el fra værk, og at der er supplerende varmekilde i form af en pejs.

Der er ikke i BBR oplyst et selvstændigt byggeår/opførelsesår for adresse Y1 B, og det fremgår ikke, om ejendommen er færdigopført, eller om der fortsat verserer en byggesag.

Det fremgår af CPR, at klageren og hans ægtefælle siden den 1. juni 2000 har haft registreret bopæl på ejendommen beliggende adresse Y3, by Y1.

SKATs afgørelse
SKAT har fastsat ejendomsværdiskatten af adresse Y1 B til 15.275 kr., idet SKAT ikke har anset ejendommen for at være ubeboelig.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”Vi beregner ejendomsværdiskatten ud fra disse oplysninger:

Ejendomsværdi den 1. oktober 2014 3.400.000 kr.
Ejendomsværdi den 1. januar 2001 med et tillæg på 5 % 3.045.000 kr.
Ejendomsværdi den 1. januar 2002 3.100.000 kr.
Ejerandel 50 %

Det er den mindste af de tre ejendomsværdier, vi bruger, når vi beregner ejendomsværdiskatten.
Reglerne står i ejendomsværdiskattelovens § 4 A.

Det kan oplyses at der i praksis skal betales ejendomsværdiskat jf. ejendomsværdiskattelovens § 1, jf. § 4, uanset om ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej, da det afgørende er, at ejendommen har været til rådighed for ejeren.

Som eksempel på ubeboelige ejendomme fremgår det af praksis, for det første nævnes ejendomme, hvor samtlige installationer og ruder har været ødelagte, og forsyningen af elektricitet, gas og vand har været afbrudt, og for det andet ejendomme, der har vært genstand for gennemgribende reparationer som følger af vandskade, og årsagen hertil ikke har kunnet tilskrives klagerens forhold.

Ved indflytning er det således ikke et krav, at alle installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen kan bruges som bolig. Tværtimod kan en ejendom betragtes som beboelig, selv om en enkelt installation eller tilslutning mangler. Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en overnatning i et næsten færdigt hus peger i retning af, at ejendommen er taget i brug og dermed kan anvendes som bolig - jf. Juridisk vejledning C.H.3.5.4

Skat fastholder ejendomsværdiskatten på det foreliggende grundlag.

Ejendommen har alle installationer, for fordi man vælger ikke at tilslutte og anvende disse, kan ikke medføre, at ejendommen anses for ubeboelig.

Med hensyn til aktindsigt i vurderingsoplysninger, skal jeg anmode jer om at henvende jer til vurderingsmyndighederne. Vi skal oplyse, at klage over vurderingen ikke har opsættende virknig for beskatning af ejendomsværdiskatten.”

Skattestyrelsen har den 8. november 2018 blandt andet fremsat følgende bemærkninger:

”SKAT har ved afgørelse af 9. marts 2018 ændret grundlaget for beregningen af klagers ejendomsværdiskat for årene 2014-2016. Klager er blevet opkrævet 50 % i ejendomsværdiskat (15.275 kr.) af ejerlejligheden i hvert af årene 2014-2016 i henhold til EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 1, jf. § 4.

I afgørelsen lagde SKAT vægt på, at klager har haft rådighed over ejendommen til beboelse uanset, at klager ikke har gjort brug af sin beboelsesret i perioden. SKAT har endvidere ikke fundet at ejendommen har kunnet anses for ubeboelig. Her blev der lagt vægt på, at ejendommen har alle installationer og at det er klager, der har valgt ikke at tilslutte og anvende disse. Det forhold fandt SKAT ikke kan medføre, at ejendommen anses for ubeboelig.

Klagers repræsentant har i klagen af 11. april 2018 gjort gældende, at klager ikke skal betale ejendomsværdiskat, idet ejendommen er og siden opførelsen omkring 2003/2004 har været ubeboelig som følge af manglende færdiggørelse herunder manglende montering af inventar, armaturer, skabe mv. i køkken, badeværelser/toiletter.

Klagers repræsentant påstår endvidere, at ejendommen har status som en nybygning under opførelse. Som følge deraf er den nyopførte og ufærdige lejlighed uegnet til beboelse, og den er derfor ikke til rådighed til dette formål.

I forbindelse med klagen er der fremlagt nyligt tagne fotos, der illustrerer lejlighedens tilstand/manglende færdiggørelse (billederne er ikke dateret).

Af SKATs fremlagte sagsnotat med sagsid. […] fremgår, at sagsbehandleren den 8/2-2018 henviser til et tidligere notatark fra 23/6-2008, som blev oprettet i forbindelse med en tidligere sag hos SKAT bl.a. omkring henvendelse vedr. ejendommen. Det tidligere sagsnotat vedlægges denne udtalelse, idet det ikke ses sendt til Skatteankestyrelsen tidligere. Sagsnotatet må anses at have indgået i nærværende sags behandling hos SKAT, idet det er nævnt i sagsnotatet. Det fremgår af det tidligere sagsnotat at SKAT den 14. august 2008 har henvendt sig til bl.a. by Y1 Kommune samt HJ ved Vurderingsafdelingen i SKAT.

Skattestyrelsen har på den baggrund rettet telefonisk henvendelse til HJ ved Vurderingsstyrelsen den 7. og 8. november 2018 for at spørge til forståelsen af oplysningerne, der fremgår af vurderingsmeddelelserne (bilag 9).

HJ oplyste, at der har været anlagt klagesager over vurderingsmeddelelserne af ejendommen for indkomstårene 2003 og 2004 af henholdsvis 1. oktober 2003 og 1. oktober 2004, hvor vurderingsmyndighederne havde vurderet den nybyggede ejendom færdigbygget til beboelse (kode: Færdigvurderet).

Der blev klaget henholdsvis den 13. april 2004 over færdigvurderingen for 2003 og den 18. februar 2005 over færdigvurderingen for 2004. Afgørelsen af disse klager medførte ændringer i vurderingsmeddelelserne for 2003 og 2004 henholdsvis den 2. juni 2004 og 29. marts 2005, hvor ejendommens vurdering som ”Færdigvurderet” ændredes til ”Vurdering under opførelse” og ejendoms- og grundværdierne blev væsentligt nedsat.

Derudover har der senere været anlagt en klagesag vedrørende fradrag for forbedringer, der ikke har relation til ejendommens færdigvurderingstidspunkt. Afgørelsen i sagen om fradrag for forbedringer blev truffet den 27. januar 2016. Vurderingsmeddelelserne dateret den 27. januar 2016 vedrører således alene afgørelsen af klagesagen om fradrag for forbedringer.

Den ordinære vurdering for 2005 af 1. oktober 2005 er ikke blevet påklaget. Ved en fejl er selve koden for færdigvurdering ikke på ny blevet anført på meddelelsen af 1. oktober 2005, hvilket formentlig skyldtes, at vurderingsidentiteten for 2005 allerede var dannet på det tidspunktet, hvor klagesagen for 2004 var afsluttet. Den efterfølgende ordinære vurdering for 2005 pr. 1. oktober 2005, anses derfor for færdigvurderingstidspunktet uanset dette ikke står anført med koden herfor. Det understøttes af ejendomsværdien og at der ikke er anført koden ”vurderet under opførelse” på vurderingsmeddelelsen. Skattestyrelsens telefonnotat af 8. november 2018 samt mail af 8. november 2018 med redegørelse fra HJ, Vurderingsstyrelsen vedlægges denne udtalelse.

På baggrund af de gengivne oplysninger fra Vurderingsstyrelsen er det Skattestyrelsens opfattelse, at oplysningerne i vurderingsmeddelelserne er udtryk for, at Vurderingsmyndigheden ved vurderingen pr. 1. oktober 2005 anser ejendommen for færdigvurderet og dermed beboelig og til rådighed for beboelse.

I nærværende sag, er det klagers og ægtefællens valg, at de ikke har tilsluttet køkken, badeværelse og toilet i ejerlejligheden. Senest ved vurderingen pr. 1. oktober 2005 må ejendommen formodes at have været klargjort hertil. Der er ikke klaget over den ordinære vurdering for 2005 pr. 1. oktober 2005, hvorfor klager må anses at være enig i denne herunder at vurderingsmyndighederne anser ejendommen for færdigbygget til beboelse. At lejligheden fremstår klargjort til tilslutning af armaturer mv. fremgår i øvrigt af de fremlagte fotos. Lejligheden kan således ikke anses at være ubeboelig i EVSL § 11, stk. 1, 2. pkt.´s forstand.

At ejendomsværdiskat ikke tidligere har været opkrævet, og selvom det tidligere har været undersøgt og efterfølgende henlagt af SKAT, kan i øvrigt ikke medføre, at klager ikke er pligtig til at betale ejendomsværdiskat for 2014-2016. Der foreligger således ingen specifik, entydig og positiv forhåndsgodkendelse fra SKAT, der giver klager en berettiget retsbeskyttet forventning om, at der kan ske fritagelse for ejendomsværdiskatten, blot fordi SKAT tidligere har henlagt spørgsmålet og ikke tidligere har opkrævet ejendomsværdiskat vedr. ejendommen.

På ovenstående baggrund kan Skattestyrelsens i det hele tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse for at SKATs afgørelse bør stadfæstes.”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat af adresse Y1 B, idet ejendommen har været ubeboelig.

Klagerens repræsentant har anført følgende begrundelse:

Vi gør gældende, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat, idet ejendommen er og siden opførelsen omkring 2003/2004 har været ubeboelig som følge af manglende færdiggørelse herunder manglende montering af inventar, armaturer, skabe mv i køkken, badeværelser/toiletter.

Ejendommen har status som en nybygning under opførelse. Som følge deraf er den nyopførte og ufærdige lejlighed uegnet til beboelse, og den er derfor ikke til rådighed til dette formål.

Vi medsender en mail, hvori der er link til en lang række fotos, som ejeren har taget for nylig til illustration af tilstand/manglende færdiggørelse mv. Denne mail er fremsendt til SKAT under sagsforløbet.

Mere konkrete oplysninger om lejligheden og om ejendomskomplekset
Lejligheden indgår i et større lejlighedskompleks […] i by Y1, og der indgår ca. 50 ejerlejligheder med nyopførelse fra 2002 og de nærmeste år. Byggeriet er sammenhængende med 7-8 opgange og i 3 etager, og lejligheden er første gang medtaget til ejendomsvurdering under opførelse pr. 1. oktober 2002 til kr. 2.400.000.

Kontantprisen ved købet pr. 10. oktober 2003 udgør kr., 4.230.000 (bilag 1). Af købsaftalens punkt 4 og 11 fremgår det, at der er købt to lejligheder, som slås sammen til en stor lejlighed, og som købes uden inventar (køkken og skabe), sanitet og hårde hvidevarer.
Købet af den ufærdige ejendom er sket i investeringsøjemed.

Som en konsekvens af den ufærdige tilstand er der mellem købet og sælger foretaget opgørelser af de forventede udgifter i forbindelse med færdiggørelsen af indretninger mv. (bilag 2).

I tilslutning til hustrus alvorlige sygdom blev der i 2015 indhentet håndværkertilbud mv på forventede udgifter til den beskrevne færdiggørelse (bilag 3). De billigste tilbud er på ca. kr. 350.000. Færdiggørelse er pr. dato ikke udført.

Anbringender
Der er tale om en nybygning. Dens faciliteter og behovet for udrustning til brug for realisering af et boligformål er pr. dato ikke udført/færdiggjort.

Lejligheden er derfor ubeboelig og uegnet som helårsbolig. Aktuel skattepraksis er belyst i SKATs JURV afsnit C.H.3.5.4.

Ældre praksis fra regelsæt for egen lejeværdi er belyst i betænkningen 1100 til lov nr. 290 af 15/5 2002 (bilag 4). Det fremgår, at der lægges vægt på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold ved boligen.

I den konkret foreliggende situation har karakteren af ubeboelighed strakt sig over et åremål.

Dette er ifølge de hidtil gældende regler uden betydning for, fra hvornår der skal betales ejendomsværdiskat, idet der kun skal betales ejendomsværdiskat af en ejerbolig i det omfang, at ejendommen tjener til bolig for ejeren, jf. § 52 om den hidtil gældende vurderingslov.

Nærværende klage skal afgøres alene med inddragelse af hidtidig gældende retskilder. Dette fremgår med klarhed af bemærkningerne til § 52 i lov nr. 654 af 8/6/2017 (ejendomsvurderingsloven), idet der med ikrafttrædelse fra 2018 indføres en formodningsregel hvorefter en ejendom anses for færdigbygget og beboelig 1 år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet dokumenteres. Dette afgøres i samspil med ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 2 og ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 (bilag 5).”

Landsskatterettens afgørelse
Af ejendomsværdiskattelovens § 1 fremgår, at ejeren af ejendomme som nævnt i § 4, skal betale ejendomsværdiskat til staten efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer, som ejer fast ejendom, som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder, uanset om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Hvis en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, havde ændret anvendelse eller planforhold, og denne ændrede anvendelse m.v. ikke var omfattet af 2001-vurderingen, blev der ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 foretaget en ansættelse af ejendomsværdien inkl. fordelinger af denne efter den ændrede anvendelse m.v. på samme niveau som 2001-vurderingen. Det fremgår af den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 15.

Af ejendomsværdisskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt.
Reglerne om betaling af ejendomsværdiskat i tilfælde, hvor ejendommen ikke kan tjene til beboelse, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002.

Der er i betænkningen til lov nr. 290 af 15. maj 2002 anført følgende om ubeboelighed før ejerens indflytning i ejendommen:

”Praksis fra lejeværdireglerne skal lægges til grund ved afgørelse af, hvornår en bolig er ubeboelig. Det er grunden til, at lovforslaget i 2. pkt. af det foreslåede § 11, stk. 1, i ejendomsværdiskatteloven bruger samme ordvalg som de centrale dele af de gamle regler i statsskatteloven om lejeværdi.

Forslaget betyder, at der lægges vægt på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold ved boligen.

Ved indflytning er det således ikke et krav, at alle installationer m.v. skal være afsluttede før ejendommen er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være beboelig, selvom en enkelt installation eller tilslutning mangler. Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at ejendommen er taget i brug og dermed anvendelig som bolig.

Der lægges altså vægt på de samme kriterier, som gælder for, hvornår vurderingsmyndighederne efter gældende ret om årlige vurderinger skal vurdere en ejendom som færdigbygget.”

Landsskatteretten finder indledningsvist, at det kan lægges til grund, at adresse Y1 B har været vurderet som færdigbygget fra og med indkomståret 2005. Der er henset til den fremlagte udtalelse fra Vurderingsstyrelsen samt det tidligere SKAT Ejendomsvurderings bemærkninger under SKATs kontrol af klagerens digitale genoptagelse for indkomståret 2007.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved erhvervelsen af adresse Y1 B den 10. oktober 2003 fravalgte sig monteringen af en række installationer, herunder køkken, armaturer og kloset. Ejendommen fremstod herefter ved overtagelsen den 1. februar 2004 med samtlige tilslutninger og installationer med undtagelse af køkken og sanitetsinstallationer.

Pligten til at betale ejendomsværdiskat er knyttet til, at ejendommen kan tjene til beboelse for ejeren. En ejerlejlighed, der mangler køkken og toilet, kan ikke tjene til beboelse for ejeren, men må anses for ubeboelig. Der er ikke hjemmel i loven til at kræve ejendomsværdiskat i et sådan tilfælde. Det forhold, at det er ejerens eget valg, at der ikke er installeret køkken og toilet kan ikke i sig selv skabe hjemmel til beskatningen og kan således ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærker, at forholdet ikke kan sidestilles med et tilfælde, hvor en ejendom er beboelig, og der mangler få mindre væsentlige installationer.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for at pålægge klageren ejendomsværdiskat i 2014-2016.