Dato for udgivelse
09 Apr 2019 10:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jan 2019 10:16
SKM-nummer
SKM2019.204.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0006589
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Pensionsafkastbeskatning (PAL)
Emneord
Investering, pensionsmidler, aldersopsparing, ratepension, unoterede aktier, ferieboliger
Resumé

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter det måtte anses for at stride mod pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, hvis spørgeren investerede pensionsmidler fra sin alders- eller ratepension i unoterede aktier udstedt af et selskab, der drev en ejendom i Frankrig som feriecenter med udlejning af ferieboliger. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren som aktionær ville opnå særlige rettigheder i selskabet, der måtte anses for at nedsætte afkastet af ordningen, og som ville medføre, at klageren ville opnå økonomiske fordele, inden opsparingen udbetaltes.

 

Reference(r)

Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.
Puljebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 § 23, stk. 3
Puljebekendtgørelsens bilag 1, afsnit 2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2018-1, Afsnit C.A.10.2.2.2.2

-

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2019-2, Afsnit C.A.10.2.2.2.2

Redaktionelle noter

Se tidligere instans (SKM2018.418.SR)


Skatterådet har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål med NEJ:

”Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af selskabet ”H1” A/S, uden at investeringen vil være i strid med Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3?”

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Faktiske oplysninger
Den 10. februar 2018 har klageren spurgt SKAT, om en unoteret aktie i selskabet H1 A/S må investeres for pensionsmidler. Baggrunden for forespørgslen er, at klageren har fået nej af sin bank hertil, mens det fremgår i det pågældende prospekt, at pensionsmidler netop kan bruges til dette. Finanstilsynet har i den forbindelse oplyst klageren, at en eventuel skattemæssig vurdering heraf skal afklares med SKAT. 

H1 A/S er et aktieselskab, der har købt og overtaget H2 den 1. juni 2018. H2 er et ejendomskompleks bestående af 24 boenheder, som hver indeholder et eller flere værelser. Dertil hører en række fællesarealer og -faciliteter såsom swimmingpools, udendørs og professionelle køkkener, tennisbaner, minigolf osv. Ejendommen er beliggende i området […], hvorfra der ca. er en times kørsel til den [udenlandske] kyst og halvanden time til By Y1.

Ifølge den fremlagte aktionæroverenskomst, skal H2 drives på forretningsmæssige vilkår som et feriested med udlejning af boenhederne til alene aktionærerne, deres familie og venner. Selskabet kalkulerer med 140-170 aktionærer, når projektet er fuldt indfaset.

Som aktionær i H1 A/S ejer man en forholdsmæssig andel af feriestedet, mens hver besiddelse af 50 stk. aktier á 5.000 kr. udløser 1 aktionærrettighed. Klageren ønsker at købe aktier for 250.000 kr., og vil derfor opnå en sådan aktionærrettighed.

En aktionærrettighed består bl.a. i en garanteret dispositionsret over en eller flere boenheder i 42 nætter/6 uger om året, såfremt opholdene bestilles ved de fastlagte bookingterminer. For at en aktionær er garanteret dette, kræver det, at aktionærernes ophold er fordelt hen over hele året. Under forudsætning af, at der fortsat er ledige boenheder, gives der efter fristen for bookingterminerne supplerende adgang til ubegrænset spontane ophold.

Der tildeles aktionærerne point for hver booking og brug af deres aktionærrettigheder. Antallet af point udtrykker, hvor meget den enkelte aktionær har udnyttet sin aktionærrettighed de seneste 3 år. Pointdelingen bruges til fordelingen af ophold og boenheder mellem aktionærerne. Ved hver fast bookingtermin er det ønsker fra den aktionær, der har færrest point, der bliver behandlet først, hvorefter aktionæren med næst færrest point behandles og så fremdeles. Ønsker flere aktionærer ophold end hvad der er plads til, og disse ophold overlapper hinanden helt eller delvist, er det den aktionær med færrest point, der har fortrinsret.

Der påhviler samtidig også aktionærerne forpligtigelser. Disse omfatter bl.a. betaling for ophold samt betaling af en forholdsmæssig andel af de faste omkostninger i forbindelse med driften af H2. Fra den 1. juni 2018 vil de faste omkostninger udgøre 6.000 kr. årligt pr. aktionærrettighed. Aktionærerne betaler derudover for de omkostninger, der kan henføres til hvert afholdt ophold. Betalingen for ophold varierer efter boenhedens kategori, antallet af personer og hvornår på sæsonen opholdene afholdes. Omkostningerne i forbindelse hermed omfatter rengøring, varme, el, vand, gas, afskrivninger på inventar og fælles udstyr, mens der også delvist medgår omkostninger til administration af drift og styring af booking, den årlige fællesuge, serviceaftaler samt personale.

Betalingen af ovenstående fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen. For så vidt angår betalingen for ophold, har bestyrelsen bemyndigelse til at foretage prisjusteringer med henblik på at sikre selskabets økonomi, en jævn fordeling af efterspørgslen året igennem samt opnåelse af en højudnyttelsesgrad.

Af aktionæroverenskomsten fremgår det tillige, at ovenstående betalinger fra aktionærerne udgør selskabets primære omsætning. Betalingerne skal derfor være på et niveau, hvor en sund økonomi sikres. Der skal ved en sund økonomi forstås, at der er tilstrækkelig likviditet til den løbende drift uden fremmedkapital, at der løbende kan foretages vedligeholdelse af bygninger, inventar, beplantning og tekniske installationer samt at der løbende kan foretages henlæggelser til større renoveringer og nye tiltag.

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling og begrundelse.

SKAT har som begrundelse for det bindende svar anført følgende:

(…)

SKAT finder, at det er afgørende for det stillede spørgsmål, om der til aktierne i selskabet er knyttet brugsrettigheder, rabatter eller lignende, jf. puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, eller pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

Det bemærkes hertil, at begrebet “brugsrettigheder” m.v. for godkendte pensionsordninger i udenlandske penge- og kreditinstitutter, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. afgrænses og fortolkes på samme måde som begrebet “brugsrettigheder” m.v. i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, som vedrører danske pensionsordninger, jf. Skatterådets besvarelse af henholdsvis spørgsmål 1 i SKM2014.360.SR og spørgsmål 2 i SKM2017.569.SR.

Begrebet ”brugsrettigheder” i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, er afgrænset nærmere i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Det fremgår af bilag 1 til puljebekendtgørelsen, at forbuddet i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, kun omfatter ”placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder”. Som eksempler på ”særlige rettigheder” nævnes i bilaget ”brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter”.

Afgørende for, om en bestemt rettighed er omfattet af forbuddet, er, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal der henses til brugsrettighedens værdi, herunder værdiens størrelse og om der er proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og værdien af brugsrettigheden. Endvidere skal der henses til vilkårene tilknyttet brugsrettigheden, herunder om udnyttelsen af eller betalingen for rettigheden sker på almindelige vilkår.

Det fremgår af aktionæroverenskomstens §§ 2.2, 3.2 og 5.2 at besiddelsen af 50 aktier i det unoterede selskab ”H1” A/S (selskabet) udløser en ”aktionærrettighed”, der medfører, at den aktionær, på hvis navn aktierne er noteret, har en garanteret dispositionsret over en eller flere boenheder 6 uger årligt i selskabets ejendom ”H2”.

Herudover har aktionæren i henhold til aktionæroverenskomstens § 8.2 som indehaver af den pågældende ”aktionærrettighed” adgang til et ubegrænset antal spontane aktionærophold, forudsat at der er ledige værelser.

Efter det oplyste på selskabets hjemmeside og i henhold til aktionæroverenskomstens § 5.2 er det alene aktionærerne, deres familier og venner, som kan benytte ferieboligerne i selskabets ejendom.

På denne baggrund må den til aktierne knyttede ”aktionærrettighed” anses for en særlig brugsrettighed til ferieboligerne i selskabets ejendom, som selskabet kun tilbyder sine aktionærer.

Om denne brugsrettighed er i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, 3. pkt. og 9. pkt., herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, afgøres herefter af, om rettigheden nedsætter afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

Ved vurderingen af, om der foreligger en økonomisk fordel ved udlejning af ferieboliger til aktionærer, skal aktionærens lejebetaling sammenlignes med den leje, som selskabet kræver af en tredjemand, der ikke er aktionær, jf. Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 i SKM2014.360.SR.

Da selskabet efter det oplyste ikke anvender ejendommen til udlejning til ikkeaktionærer, er denne sammenligning ikke objektiv mulig. Den sammenlignelige leje må derfor fastsættes til den leje, som selskabet ville have krævet af en potentiel lejer, der ikke er aktionær, jf. princippet i Skatterådets besvarelse af spørgsmål 5 og 6 i SKM2011.727.SR.

Ifølge aktionæroverenskomstens §§ 7.0, 7.1 og 7.2 består selskabets primære omsætning af aktionærernes betaling af en forholdsmæssig del af selskabets faste omkostninger ved driften af ejendommen og af aktionærernes betaling af en anslået del af de omkostninger, der kan henføres til det konkrete ophold.

Det fremgår endvidere af § 7.0, at indbetalingerne fra aktionærerne skal være på et niveau, som sikrer en sund økonomi for selskabet, hvorved forstås, at der er tilstrækkelig likviditet til, at den løbende drift kan foregå uden fremmedkapital, og at der løbende kan foretages vedligeholdelse af bygninger m.v., samt at der løbende kan foretages henlæggelser til større renoveringer og nye tiltag.

Det er endvidere oplyst, at det ikke er hensigten, at selskabet skal akkumulere formue ud over det, der løbende skal hensættes til vedligeholdelse, og at selskabet ikke vil udbetale udbytte.

Det har formodningen imod sig, at en investor i et normalt ejendomsmarked vil investere i et selskab, der har tilrettelagt udlejningen af sin ejendom til tredjemand således, at der alene er dækning for udgifterne til drift og vedligeholdelse. I et sådan tilfælde, hvor investoren ikke har en særlig brugsrettighed til selskabets ejendom, vil en investor betinge sig, at udlejningen af selskabets ejendom tilrettelægges med henblik på at opnå maksimalt økonomisk overskud – dvs. markedslejen, jf. tillige SKM2014.360.SR og SKM2017.569.SR, hvor det blev lagt til grund for besvarelsen, at selskaberne, der ejede lejlighederne, blev drevet med henblik på at opnå et maksimalt økonomisk overskud, og at fastlæggelsen af lejen for benyttelsen af lejlighederne blev fastlagt med udgangspunkt heri.

SKAT lægger til grund, at selskabet har en uudnyttet lejereserve ved, at selskabet alene udlejer ferieboligerne til aktionærerne til selskabets udgifter forbundet med driften og vedligeholdelsen af ejendommen og således ikke har tilrettelagt udlejningen af ferieboligerne med henblik på at opnå maksimalt økonomisk overskud.

Aktionærerne må herved anses for at opnå en økonomisk fordel i forhold til den ikke-aktionær, der ville skulle betale en leje, der var fastlagt med henblik på at opnå et maksimalt økonomisk overskud.

Denne økonomiske fordel må anses for en rabat på udlejningen af selskabets ferieboliger, der realiseres ved anvendelsen af brugsrettigheden og derved inden selve pensionsopsparingens udbetaling.

SKAT lægger til grund, at denne økonomiske fordel for den enkelte aktionær over en årrække fordeles ligeligt mellem aktionærerne som følge af det pointsystem, som selskabet anvender i forbindelse med udlejningen [af] ferieboligerne til aktionærerne.

Det eneste løbende afkast, aktionærerne efter det oplyste kan forvente ved investeringen i selskabet, er den rabat på lejebetalingen, der følger med anvendelsen af den til aktierne knyttede brugsrettighed til selskabets ferieboliger.

Da aktierne i selskabet således ikke giver et afkast udover den økonomiske fordel, der udgøres af rabatten ved udlejningen af selskabets ferieboliger, må den pågældende rabat endvidere anses for at nedsætte afkastet på selve pensionsordningen i forhold til aktier uden en sådan tilknyttet rabat.

En sådan rabat kan efter SKATs opfattelse ikke anses for ”en mindre ydelse” på lige fod med en gratis adgang til en forlystelsespark, fribilletter til en fodboldkamp eller aktionærrabatter på rejser, som er tilladte rabatter, jf. bilag 1 til puljebekendtgørelsen.

Efter en konkret vurdering vil en investering af pensionsmidler fra alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af selskabet ”H1” A/S derfor være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, pkt. 9, herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3 og § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

SKATs bemærkninger til spørgerens høringssvar

Det er indvendt overfor SKATs forslag til afgørelse, at der ikke eksisterer en lejereserve, som selskabet går glip af ved at udleje selskabets ferieboliger til aktionærerne til den forudsatte pris, og at selskabet som følge heraf ikke opnår et mindre afkast end det afkast, selskabet ville kunne opnå ved udlejning af ferieboligerne på det åbne marked.

Til støtte herfor er der henvist til fire konkrete eksempler på ”bed and breakfast”- indkvartering, hvis priser efter spørgerens beregning er lavere end den forudsatte pris for udlejning af selskabets ferieboliger til aktionærerne.

SKAT skal hertil bemærke, at nærværende sag adskiller sig fra afgørelserne SKM2011.727.SR, SKM2014.360.SR og SKM2017.569.SR ved udelukkende at foretage udlejning til aktionærer. Der er derfor ikke en fri markedsleje at sammenligne med.

Ifølge vedtægterne er selskabets formål at varetage driften af et ferie- og aktivitetscenter. Selskabets ejendom H2 indeholder i overensstemmelse hermed 24 boenheder, to swimmingpools med udekøkkener, tre fælles semiprofessionelle køkkener, en tennisbane og minigolf og har tidligere fungeret som et eksklusivt kursuscenter.

I modsætning hertil sker indkvarteringen i de fire fremhævede eksempler på mindre ejendomme med mellem tre og syv værelse og færre fælles faciliteter.

Endvidere er det oplyst, at standarden af selskabets ejendom var særdeles høj ved købet, og at der er tale om eksklusive ferieboliger, hvilket tillige støttes af den måde ejendommen er præsenteret på på selskabets hjemmeside. Ud fra de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at indkvarteringsforholdene i de fire eksempler er sammenlignelige med indkvarteringsforholdene i selskabets ferieboliger med hensyn [til] standard, og efter SKATs vurdering kan den ensidigt indhentede vurdering af markedslejen ikke lægges til grund.

Idet der således ikke er tale om sammenlignelige ydelser, kan den gennemsnitlige pris for de fire eksempler på ”bed and breakfast”-indkvartering efter SKATs opfattelse ikke anses for at være relevant for den pris, som selskabet ville have krævet ved udlejningen af en af selskabets ferieboliger til en lejer, der ikke er aktionær i selskabet.

I mangel af en konkret pris for udlejning af en af selskabets ferieboliger til en ikke-aktionær, fastholder SKAT, at udlejning af ferieboligerne til aktionærerne ikke kan finde sted til en leje, der er beregnet til kun at skulle dække selskabets udgifter til driften og vedligeholdelsen af ejendommen, herunder henlæggelser til fornyelse, uden at aktionærerne herved må anses for at realisere en økonomisk fordel svarende til selskabets mulige afkast ved udlejningen.

På denne baggrund fastholder SKAT den oprindelige indstilling og begrundelsen herfor.

Finanstilsynet har tiltrådt SKATs indstilling i sagen.”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at investering i H1 A/S ikke vil være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”SKAT lægger til grund, at en investering i "H1 a/s" bør være en traditionel investering i et kapitalselskab, hvis formål er løbende at give et afkast via sin drift, og dermed generere et udbytte.

Denne antagelse er forkert.

SKAT lægger til grund, at aktionærernes garanterede brugsret til et værelse under ferie udgør en rabat i forhold til, hvad selskabet kunne udleje værelserne til, til udenforstående, og at en udlejning til andre end aktionærer, tilrettelagt med henblik på profitoptimering, ville indbringe et større udbytte.

Dette er ligeledes forkert.

Endelig lægger SKAT til grund, at denne rabat over en årrække vil fordeles ligeligt mellem aktionærerne som følge af det anvendte pointsystem.

Da der ikke er tale om rabat, men derimod tilskud til vedligeholdelse og fornyelse, vil de aktionærer, der anvender ejendommen mest også betale mest til bevarelse af ejendommens værdi. Der er således hverken tale om at alle betaler/modtager lige meget, men derimod at de, der udnytter dispositionsretten mest, også betaler mest.

Investering i "H1 a/s" er en investering i aktier, hvor den fremtidige værdi baserer sig på den langsigtede udvikling i ejendommens værdi og konceptets attraktivitet og ikke på løbende afkast. Værdien for aktionæren fremkommer, når opsparingen udbetales, og selskabets værdi forringes ikke ved "udbetaling" af skjult udbytte til aktionærerne i form af rabatter, således som anført af SKAT.

Investeringen/opsparingens værdi forventes forøget gennem to faktorer:

Ejendommens fremtidige værdi og konceptets succes.

Ejendommens værdi er en kombination af den generelle globale efterspørgsel/prisudvikling på destinationen […], samt den specifikke udvikling i efterspørgslen på den konkrete ejendom, forudsat ejendommen holdes løbende vedlige og i god teknisk stand. Ejendommen forventes således at stige i værdi løbende. Feriekonceptet er nyt. Med succes vil efterspørgslen vokse, flere vil være interesseret i at købe sig ind i konceptet, og aktiernes værdi vil stige. Driften, som SKAT betragter som målet, er for "H1 a/s" midlet til at optimere værdien af ejendommen og konceptet.

H1 a/s kan ikke udleje værelserne til en højere sats end det beregnede. Den udlejningsreserve, som SKAT anser for udbetalt til aktionærerne eksisterer ikke. Aktionærernes betaling for ophold bidrager til de faste og variable omkostninger på et niveau, hvor bygningsmassen holdes vedlige, de tekniske installationer opdateres og bringes ajour samt et minimalt set-up for service, men er ikke lavere, end hvad andre må betale for tilsvarende lokaliteter i området.

SKAT anfører, at både stand og service er betydeligt bedre på "H2" end det er på de fremlagte hoteller/B&B i området. Dette er ikke korrekt.

SKAT anfører, at standarden af selskabets ejendom var særdeles høj ved købet, og at der er tale om eksklusive ferieboliger. Dette er kun delvist sandt. Ejendommen har tidligere været anvendt som eksklusivt kursuscenter, men reelt ikke inden for de seneste 10 år. Ejendommen er derfor meget slidt, og kræver en del istandsættelse og vedligeholdelse.

Ejendommens værelser er ikke som udgangspunkt indrettet til ferieophold, men alene til kortere (2-4 dage) ophold i forbindelse med kurser, hvor der fra kursusledelsens side har været leveret serviceydelser både i form af mad og drikke, samt sengelinned, rengøring, reception m.m. Disse funktioner eksisterer ikke for aktionærerne. Som beboer på "H2" lægger man selv sit sengetøj på ved ankomst, og tilsvarende lægges det til vask ved afrejse. Man rengør selv løbende sit værelse. Man laver selv sin egen mad i fælles køkkener og rengør selv disse efter brug. Normale faciliteter som reception, bar, restaurant, aktivitetschef og lignende findes ikke.

Til sammenligning med de fremhævede eksempler, fremlagt af klager, har et traditionelt hotel/feriecenter, som benytter sig af f.eks. Booking.com, omkostninger hertil på 15-20 %, ligesom betaling via kreditkort afstedkommer et gebyr på 1-2 %. Derudover er der service i form af hotel stab med rengøring etc.

Såfremt H2 skulle leve op til disse serviceniveauer, vil det forudsætte en helt anderledes driftsform, med betydelige større omkostninger. Dette vil samtidig udløse en driftsmæssig risiko. Den drift, som er tilrettelagt i "H1 a/s", er uden risiko.

De fremhævede eksempler på udlejning i området har alle væsentlig bedre service end "H2". Den pris, aktionærerne betaler på "H2" er ud fra ovenstående betragtninger væsentligt højere end på de sammenlignelige steder, og der er ikke nogen skjult lejereserve. Aktionærerne opnår ikke en rabat i forhold til ejendommens udlejningspotentiale, og der er ikke nogen udlejningsreserve, som udbetales løbende til aktionærerne i form af garanteret dispositionsret.

Der er i stedet tale om, at de af aktionærerne, der ønsker at udnytte dispositionsretten via en aktionær aftale, forpligter sig til at afholde de fornødne omkostninger, som sikrer at værdien af den fælles investering i ejendommen forbliver intakt. De aktionærer, der ikke ønsker at udnytte dispositionsretten, betaler ligeledes årligt til drift og vedligeholdelse.

En forventet generel vækst i ejendomspriserne i [området] vil afspejle sig i ejendommens, og dermed selskabets fremtidige værdi og dermed aktiernes kurs. Samtidig er der udviklet et nyt og attraktivt feriekoncept, hvor der alt andet lige må forventes sammenhæng mellem succes og kursværdi for de aktier, som giver adgang hertil. Sammenlagt må dette betragtes som en ny og attraktiv form for investering, hvor kriterierne for anvendelse af pensionsmidler synes opfyldt.

Det skal endelig bemærkes, at der allerede på nuværende tidspunkt er sket videresalg af aktier på grund af sygdom o.lign. Disse videresalg er sket til højere kurs end 100 (en enkelt til kurs 120), hvilket også understreger den positive prisudvikling på investeringen.

Det fastholdes, at investeringen i H1 a/s ikke vil være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12 stk.1, nr. 1, herunder puljebekendtgørelsens§ 23, stk. 3.”

Landsskatterettens afgørelse
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., at:

”Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren.”

Af § 23, stk. 3, i puljebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015, fremgår:

”Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.”

Hertil er der i puljebekendtgørelsens bilag 1, afsnit 2, bl.a. anført følgende:

”Forbuddet omfatter kun placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet.

(…)

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Brugsrettighedens værdi
Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Vilkårene tilknyttet brugsrettigheden
Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på ordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikkeaktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på ordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren, er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold.”

Det er oplyst, at såfremt klageren besidder 50 stk. aktier á 5.000 kr. i H1 A/S, vil selskabet garantere klageren en dispositionsret oven en eller flere boenheder samt adgang til spontane ophold i ejendomskomplekset H2.

Efter en konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren som aktionær i H1 A/S opnår særlige rettigheder i form af dispositionsretten. Investerer klageren således i aktier i H1 A/S, vil pensionsmidlerne blive anbragt i fast ejendom. Som aktionær i H1 A/S opnår klageren særlige rettigheder, idet H1 A/S’ formål er at varetage driften af ferie- og aktivitetsstedet, H2, som alene udlejes til aktionærerne samt den personkreds, som aktionærrettigheden omfatter.

Ved at klageren placerer dele af sin pensionsopsparing i disse aktier, hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som klageren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktiver mv. uden sådan tilknyttede rettigheder. Som følge af de tilknyttede rettigheder, anses det tillige, at klageren som aktionær vil opnå en økonomiske fordel, der udløses inden opsparingen udbetales. Det vil som følge heraf være i strid med pensionsbeskatningsloven og puljebekendtgørelsen at investere pensionsmidler i aktier i H1 A/S.

Til støtte herfor er der bl.a. lagt vægt på rettighedens værdi samt måden hvorpå betalingen for rettigheden er tilrettelagt. Sidstnævnte forhold vedrører aktionærernes betalingen for ophold på H2 i forhold til ikke-aktionærer ved potentiel udlejning til tredjemand. Derudover er det også tillagt betydning, at den fremtidige værdi af investeringen i H1 A/S alene er baseret på den langsigtede udvikling i ejendommens værdi og konceptets attraktivitet.

Det følger af retspraksis, at så længe udlejning til aktionærer eller investorer sker på markedsvilkår og til markedsleje, vil det ikke medføre et nedsat afkast på pensionsordningen, og dermed heller ikke være i strid med pensionsbeskatningsloven og puljebekendtgørelsen, jf. f.eks. SKM2011.727.SR, SKM2014.360.SR og SKM2017.569.SR.

H2 adskiller sig fra lignende ejendomme, der anvendes som ferie- og aktivitetscenter, idet aktionærerne som de eneste har adgang til at benytte stedet. I og med at der ikke foreligger noget sammenligningsgrundlag, kan det ikke afgøres, hvorvidt betalingen for ophold på H2 er fastsat på markedsvilkår og til markedspriser. Disse forhold gør, at der ikke er grundlag for at ændre Skatterådets afgørelse.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at pensionsmidlerne ikke kan anvendes til at investere i unoterede aktier udstedt af selskabet H1 A/S, uden at investeringen vil være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatterådets afgørelse.