Dato for udgivelse
28 Feb 2019 09:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Dec 2018 14:43
SKM-nummer
SKM2019.110.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-6820/2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Afvist, indgivet, udløbet, almindelig, udbringningstid,
Resumé

SKATs afgørelse var dateret den 24. februar 2017, og skatteyderen klagede den 15. juni 2017.

Skatteankestyrelsen afviste at behandle klagen, da den var indgivet efter udløbet af klagefristen på 3 måneder.

Skatteyderen gjorde i første række gældende, at klagefristen ikke var overskredet, idet han først havde modtaget SKATs afgørelse betydeligt senere, end den var dateret.

Retten fandt det ikke godtgjort, at afgørelsen var kommet frem meget senere end 5 dage efter forsendelsen, som ifølge PostNord var den almindelige udbringningstid. Klagefristen var derfor overskredet på tidspunktet for skatteyderens klage.

Skatteyderen gjorde i anden række gældende, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der skulle bortses fra fristoverskridelsen, men retten fandt ikke, at dette var tilfældet.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og stk. 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2 A.A.1.8


Parter

A

(v/adv. Phillipp N. Quedens)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ adv. Tim Holmager /adv. fm. Amelie Brofeldt)

Afsagt af Byretsdommer

Anette Burkø.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 20. december 2017. Sagen angår, om sagsøgeren, A, har krav på at få realitetsbehandlet sin klage af Skatteankestyrelsen.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Skatteankestyrelsen tilpligtes at anerkende at skulle realitetsbehandle A’s klage over afgørelse af 24. februar 2017.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A havde via TastSelv digitalt indberettet ændringer til sin SKAT for årene 2012-2015. SKAT sendte den 29. november 2016 forslag til afgørelse om ændring af skatteansættelsen for 2012-2015. A sendte ved mail af 6. februar 2017 sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse. Det fremgår af SKATs afgørelse af 24. februar 2017, at SKAT ikke fandt, at A’s bemærkninger gav anledning til at træffe en anden afgørelse, og SKATs afgørelse var således i overensstemmelse med forslaget.

Af klagevejledningen i SKATs afgørelse af 24. februar 2017 fremgik blandt andet:

”Hvornår skal du klage

Skatteankestyrelsen skal have din klage senest tre måneder efter den dag, hvor du får denne afgørelse.”

A indsendte gennem Skatteankestyrelsens kontakt- og klageformular elektronisk en klage, der blev modtaget den 15. juni 2017 klokken 22:43:48.

Om baggrunden for fristoverskridelsen anførte A følgende i kontakt- og klageformularen:

”Se vedhæftede begrundelse. Afgørelsen blev modtaget efter denne dato og der er særlige omstændigheder beskrevet i klagen, bl.a. afventede jeg andre afgørelse omkring underholdsbidrag for indkomstårene 2012-2015.”

I selve klageskrivelsen anmodede A Skatteankestyrelsen om at behandle hans klage på trods af, at klagefristen på 3 måneder var overskredet, idet han modtog afgørelsen fra SKAT betydeligt senere, end den var dateret.

A anfører endvidere i klageskrivelsen blandt andet følgende:

”…

Jeg er de seneste år langtid sygemeldt og under psykiatrisk behandling med udredning for evt. førtidspension - og har desværre ikke haft mulighed for, at kunne svare tidligere.

Jeg har været tvunget til, at afvente andre afgørelser med betydning for min skatteansættelse for indkomstårene 2012 – 2015.

Et helt centralt punkt i min skatteansættelse for indkomstårene 2012 – 2015 og dermed i dette klageforhold - er fradrag for min ukorrekte betaling af udenlandsk børnebidrag. Et forhold som går tilbage til indkomståret 2008, hvor SKAT siden da har modregnet evt. overskydende skat til ukorrekt betaling af det udenlandske børnebidrag.

Ikke før den 14.maj 2017 har jeg kunne indhente yderligere dokumentation, som forhåbentlig er tilfredsstillende dokumentation for Ankestyrelsen og dermed SKAT omkring børnebidraget.

…”

Ved brev af 26. juni 2017 anmodede Skatteankestyrelsen A om at fremkomme med eventuelle oplysninger, som kunne begrunde fristoverskridelsen.

Herefter sendte A en begrundet klage den 29. juni 2017, hvor han anførte, at fristoverskridelsen bl.a. skyldtes, at han - på grund af uregelmæssigheder i postgangen hos Post Nord – først modtog SKATs afgørelse langt senere end dateret, og at han grundet ”utallige klagesager” ikke havde været tilstrækkelig opmærksom på klagefristen. Han oplyste endvidere, at der var tale om ”ca. 3 ugers påstået fristoverskridelse”.

 

Skatteankestyrelsen afviste ved afgørelse af 10. oktober 2017 A’s klage, idet Skatteankestyrelsen lagde til grund, at klagen blev modtaget efter udløbet af klagefristen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, og idet Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at man så bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

A har i forbindelse med behandlingen af en sag ved Huslejenævnet i Y1-by indhentet en udtalelse fra Post Nord vedrørende forsinkelse af postombæring i perioden 15. juli -15. august 2016. Post Nord oplyste i november 2016, at man i den pågældende periode i sommeren 2016 havde haft afløser og at man ikke kunne afvise, at der kunne have været uregelmæssigheder.

A har den 4. september 2018 rettet henvendelse til Post Nord vedrørende postombæringen i februar-marts 2017 og herunder oplyst følgende:

”…

Skatteankestyrelsen påstår, at have afsendt en afgørelse til mig den 24. februar 2017, som jeg skulle have modtaget umiddelbart efter hvilket dog ikke er korrekt. Jeg modtager først afgørelsen i slutningen af marts måned

-og dermed igen ifølge Skatteankestyrelsen kommer jeg helt uvidende og uforskyldt til at overskride den 3 måneders svarfrist da jeg klager over afgørelsen 15. juni 2017.

…”

SKAT v/SP har den 23. juni 2018 oplyst følgende om afsendelsen af afgørelsen af 24. februar 2017:

”…

Jeg har sendt afgørelse i sagen 24. februar 2017. SKAT sender som udgangspunkt alt fysisk post med B-post. Med få undtagelser sendes posten som A-post, eksempelvis på grund af diverse frister. Dette er dog ikke tilfældet i denne sag.

Jeg er ikke bekendt med at der skulle være uregelmæssigheder i Postnords udbringning.

…”

Det fremgår af skærmprint fra SKATs elektroniske journal at afgørelsen blev udskrevet den 24. februar 2018. SKAT, Haderslev, har den 30. maj 2018 om proceduren for afsendelse af post i afdelingen oplyst, at brevet underskrives efter udskrivning. Derefter kuverteres brevet og lægges i enhedens fællespostbakke, hvor posten er opdelt i A, B og Udland. En medarbejder sørger for, at enhedens post afleveres til PostNords postbakker efter ovennævnte fordeling. Derefter afhenter PostNord posten, frankerer og distribuerer.

PostNord meddelte ved mail af 27. september 2018, at man ikke havde haft overliggende post i en måned på adressen, og at man derfor kunne afkræfte, at det kunne være tilfældet. Post Nord har endvidere generelt oplyst, at et almindeligt brev omdeles indenfor 5 hverdage. Et Quickbrev omdeles fra dag til dag (mandag til fredag).

Forklaringer

A har forklaret, at han har boet i andelsforeningen G1 i lejligheden i Y2-adresse, siden begyndelsen af 1990´erne. Han var arbejdssøgende, men regnede med at begynde på Y3 til foråret. Han havde haft udlejet sin lejlighed i forbindelse med den huslejesag, der var omtalt i processkrifterne. Der havde også boet andre på adressen.

Postomdelingen havde været meget kaotisk og meget uregelmæssig. Det havde stået på i årevis. Da Post Danmark stod for udbringningen, var det lidt mere regelmæssigt, men efter at postomdelingen var blevet overtaget af PostNord var det blevet dårligere, og det var hans indtryk, at man fik breve én gang om ugen eller eventuelt én gang hver 14. dag. For nogle år siden blev det bestemt, at der skulle opsættes postkasser lige inden for hoveddøren. Han mente, at de ikke var placeret særlig logisk, men det var det system, de var blevet bedt om at lave. I 2016 var der nogle problemer i forbindelse med hans huslejenævnssag, hvor Post Danmark indrømmede, at der var afløsere, og hvor det havde givet problemer. PostNord ville ikke dokumentere, at der var problemer på det tidspunkt, hvor skatteankenævnets afgørelse blev omdelt, men det var der i praksis. Han havde f.eks. modtaget et motorblad til en anden beboer i sin postkasse. Han havde også modtaget et brev den 12. november fra Sverige, som var afsendt den 23. oktober, og hvor svarfristen var den 5. november. En tidligere lejer fra 2014, der havde meldt adresseflytning, fik stadig tilsendt post på adressen. Han havde på ny meldt adresseflytning. Han havde været ude for, at omdeleren af pakkepost omkring februar 2017 ikke ringede på, og nogle dage efter lå der i postkassen besked om, at der var en pakke til afhentning. Uanset, hvad PostNord påstod, så oplevede han som kunde, at der stadig var problemer.

Han forstod heller ikke, hvorfor han ikke fik tilsendt afgørelsen elektronisk. Han havde bedt om at få skrivelserne tilsendt elektronisk også. Han kunne godt få den afgørelse, som han klagede over i 2016, elektronisk. Han havde også dokumentation for, at der i SKAT nogle gange var problemer med den elektroniske sagsgang, hvor han henvendte sig, fordi han skulle have modtaget et svar, og hvor han fik oplyst, at systemet havde været nede.

Han havde flere sager vedrørende SKAT. Han havde tidligere klaget over, at han fik opkrævet udenlandske børnepenge i sin overskydende skat, selv om der var truffet afgørelse om, at han ikke skulle betale børnepengene. Han havde også en sag vedrørende omkostningsgodtgørelse relateret til en sag, der blev afsluttet i 2002 og 2003.

Den afgørelse, han modtog digitalt fra Skatteankestyrelsen, var dateret 6. april 2017.

Han kunne ikke huske, hvornår han modtog afgørelsen af 24. februar 2017, men det var i første halvdel af marts. Han mente, at de var uenige om ca. 3 uger, og han mente, at tvivlen skulle komme ham til gode.

Foreholdt, at han i brevet af 28. juni 2017 til Skatteankestyrelsen, anmodede om, at man bortså fra fristoverskridelsen, og at han ikke i brevet oplyste, hvornår han havde modtaget afgørelsen, forklarede han, at han skyndte sig at svare med det samme, han modtog Skatteankestyrelsens skrivelse af 26. juni 2017, hvor de meddelte, at klagefristen var overskredet. Han mente, at han måske kontaktede Skatteankestyrelsen telefonisk.

Han havde flere klagesager. Han havde bunker af papirer med overstregninger, og han havde et system. Når han modtog et brev, skrev han klagefristen ned.

Han overstregede med en tusch, hvornår han modtog en skrivelse, og noterede fristen for indgivelse af rettidigt svar. Han indsendte alt elektronisk. Han kunne ikke huske, hvilken dato han konkret skrev ned. Da han fik den konkrete afgørelse, ringede han og fik at vide, at hans klage bare skulle modtages inden for 3 måneder efter, at han havde modtaget afgørelsen, og den frist overholdt han.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Nærværende sag vedrører … alene spørgsmålet om, i hvilket omfang, der foreligger en fristoverskridelse og om der er særlige omstændigheder, der gør, at Skatteankestyrelsen kan og burde bortse fra en fristoverskridelse, jf. Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6.

De faktuelle forhold:

Det kan lægges til grund, at SKAT har truffet afgørelse af 24. februar 2017, hvilken afgørelse, formentlig med Post Nord og således ikke via E-Boks, er fremsendt til sagsøger på et ikke nærmere kendt tidspunkt.

Det bemærkes, at det, efter sagsøgers opfattelse, må lægges til grund, at der i relation til Post Nords postforsendelse både for så vidt angår spørgsmålet om fremkomsten af breve og den hastighed, hvormed forsendelser kommer frem, er af en sådan standard, at man ikke umiddelbart kan lægge ældre afgørelser om, at afsendte breve forudsætningsvis er kommet frem, til grund.

Sagsøger ved ikke konkret, hvornår han har modtaget SKATs afgørelse, men formoder, at dette har været i løbet af 1. del af marts måned 2017.

Skatteankestyrelsen har som begrundelse alene anført fristoverskridelsen og det forhold, at der ikke ses at være særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra denne.

Man lægger endvidere vægt på, at det ikke anses for dokumenteret, at der ikke foreligger en fristoverskridelse, det vil sige vender bevisbyrden således, at denne overgår til sagsøger.

Fristoverskridelsen:

Som angivet ovenfor bestrider sagsøger, at der foreligger en fristoverskridelse med følgende grunde:

Det er uafklaret, hvornår SKATs afgørelse af 24. februar 2017 er kommet frem. Det er sagsøgers opfattelse, at dette formentlig først er sket i 1. del af marts 2017, hvilket skyldes uregelmæssighederne i postgangen hos Post Nord (anvendelsen af afløsere mv.).

Det er således absolut muligt, at afgørelsen først er modtaget efter den 15. marts 2017 og således, at sagsøgers klage til Skatteankestyrelsen, modtaget den 15. juni 2017, er rettidig.

Samlet fastholdes det på vegne sagsøger, at denne er uden skyld i, at Post Nord formentlig først har overbragt afgørelsen væsentlig senere end den 24. februar 2017 og formentlig først på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 måneder før den 15. juni 2017.

Det gøres gældende, at postforsendelse med Post Nord i det pågældende postdistrikt efter de konkrete omstændigheder, bør føre til, at sagsøgers fremstilling af postgangen lægges til grund og således, at det ikke kan lægges til grund, at der har været en kontinuerlig, løbende udbringelse af post i det pågældende område.

Vedrørende spørgsmålet om fremkomsten af skrivelsen af 24. februar 2017 er sagsøger enig i, at meddelelsen fra SKAT må forudsættes at være afsendt, formentlig også den 24. februar 2017. Problemet i nærværende sag er, hvornår brevet er kommet frem.

Sagsøger er enig i, at brevet forudsætningsvist er afhentet af PostNord, der herefter har foretaget den videre ekspedition.

Der henvises til mailkorrespondance med Post Nord (Bilag 1) der i sit indhold fra Post Nord for det omdelingsområde sagen vedrører, at det på grund af forskellige afløsere ikke kan afvises, at der har været uregelmæssigheder ved postleveringen. Det fastholdes, at dette ikke er blevet bedre / anderledes i 2017, ligesom der henvises til de 2 seneste artikler om netop Post Nord dateret den 1. november 2018 (bilagene 2 og 3) Problemet er herefter, at PostNord, efter sagsøgers opfattelse og efter de forhold, der må anses for at være gældende for PostNords postekspedition, på et eller andet tidspunkt har ekspederet brevene.

Det kan, som også anført i duplikken, lægges til grund, at klagen er modtaget i Skatteankestyrelsen den 15. juni 2017.

Sagsøger er således ikke enig i det af SKAT anførte, hvorefter SKAT mener, at brevet må være kommet frem senest den 3. marts 2017 (i det omfang at PostNord da overhovedet uddeler post om lørdagen).

Sagsøger vil i sin partsforklaring forklare om de forhold, denne konkret har konstateret igennem de år han har boet på samme adresse i Y1-by.

Fristoverskridelse - skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6.

Herudover gøres det, som også angivet i processkriftet af 26. februar 2018 side 1 midtfor fortsat gældende, at der foreligger, på grund af sagsøgers forhold, sådanne særlige omstændigheder, at Skatteankestyrelsen kan og burde se bort fra en fristoverskridelse jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6.

Der skal i denne forbindelse lægges vægt på sagsøgers personlige forhold, herunder, at han har en række sager i relation til SKAT i forskellige instanser og, at det derfor under disse omstændigheder er undskyldeligt, at han måske kan være kommet til at ”sammenblande” sagerne og hermed klagefrister mv.…”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at Skatteankestyrelsens afvisning af A’s klage var berettiget, idet klagefristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, var overskredet (nedenfor afsnit 1), og da A ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som bevirker, at Skatteankestyrelsen undtagelsesvist kan se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 (nedenfor afsnit 2).

1. Overskridelse af klagefristen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3

Det gøres gældende, at A har overskredet den lovbestemte klagefrist for indbringelse af SKATs afgørelse af 24. februar 2017.

Det følger af skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 3, 3. pkt., at en klage skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der i sagen er enighed mellem parterne om, at A’s klage er modtaget hos Skatteankestyrelsen den 15. juni 2017, at A har modtaget SKATs afgørelse af 24. februar 2017, at SKATs afgørelsen må forudsættes at være afsendt, formentlig den 24. februar 2017, samt at brevet er afhentet af Post-Nord, som har foretaget den videre ekspedition, jf. A’s processkrift 1 af 2. juli 2018, side 1, 2. og 3. afsnit.

Uenigheden mellem parterne i sagen består således alene i, hvornår afgørelsen er kommet frem til A.

Det er op til A at bevise, at han tidligst har modtaget afgørelsen den 15. marts 2017, dvs. 20 dage efter afsendelsen af afgørelsen, og at hans klage dermed er modtaget inden for klagefristen.

Det følger af retspraksis, at der ikke kan stilles krav om, at en offentlig myndighed skal føre et egentligt bevis for, at meddelelsen er afsendt og kommet frem til adressaten, jf. eksempelvis UfR 2007.2791H.

Skattemyndighederne kan efter retspraksis løfte sin bevisbyrde for afsendelse og modtagelse af et brev ved at føre et ”systembevis”, hvor der redegøres for postrutiner og fremlægges en elektronisk journal fra SKATs systemer, jf. SKM2005.77.HR og MAD 1999.49 H.

Af SKATs elektroniske journal (bilag I) fremgår, at afgørelsen er udskrevet den 24. februar 2017. Ifølge afdelingens almindelige postrutiner afhentede PostNord herefter brevet og foretog den videre ekspedition (bilag J).

Ifølge PostNords egne oplysninger vedrørende hastighed ved forsendelse (bilag G), fremgår det, at et almindeligt brev omdeles indenfor 5 hverdage.

Det må derfor lægges til grund, at SKATs afgørelse er blevet afsendt den 24. februar 2017 og er modtaget senest den 3. marts 2017, jf. bl.a. SKM2017.141.ØLR og UfR 2007.2791H.

Skatteministeriet fastholder på denne baggrund, at SKATs afgørelse må anses for modtaget senest den 14. marts 2017, hvorfor A’s klage, som blev modtaget den 15. juni 2017 i Skatteankestyrelsen, er indleveret for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt.

A har som dokumentation for, at der har været uregelmæssigheder i postgangen hos PostNord omkring fremsendelsestidspunktet den 24. februar 2017, fremlagt en e-mail korrespondance mellem A og PostNord fra november 2016 (bilag 1 fra R1). I korrespondancen anfører en medarbejder fra PostNord, at denne ikke kan afvise, at der har været uregelmæssigheder i postgangen i perioden den 15. juli 2016 til den 15. august 2016 som følge af forskellige afløsere på ruten.

Denne e-mailkorrespondance kan ikke udgøre et bevis for, at der var uregelmæssigheder i postgangen på den pågældende uddelingsrute i februar 2017 (et halvt år senere end den forespurgte periode) som anført af A i processkrift 1 af 2. juli 2018, side 1.

A har således ikke ført det fornødne bevis for, at han tidligst modtog afgørelsen den 15. marts 2017.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at A har overskredet den lovbestemte klagefrist i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt., og at Skatteankestyrelsen som udgangspunkt derfor var forpligtet til at afvise klagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 1. pkt.

2. Ingen særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, jf. stk. 3

Det gøres gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige vurdering, hvorefter der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at bort fra fristoverskridelsen.

Det følger af skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 6, 2. pkt., at skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse eller at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 2012-13, lovforslag nr. L 212, Tillæg A, side 28) angiver, at følgende kriterier kan indgå ved bedømmelsen af, om der foreligger særlige omstændigheder:

  1. Længden af fristoverskridelsen,
  2. årsagen til fristoverskridelsen,
  3. betydningen for klageren og
  4. sandsynligheden for medhold i klagen

Bestemmelsen svarer til de tidligere gældende regler i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, § 39 a, stk. 2 og § 42, stk. 1.

I forhold til længden af fristoverskridelsen bemærkes det, at klagen blev indgivet 12 dage for sent, hvis der regnes med en omdelingstid på fem hverdage hos PostNord.

Vedrørende årsagen til fristoverskridelsen har A i sin stævning af 15. november 2017, side 2, 1. afsnit, blandt andet henvist til, at han på grund af uregelmæssigheder først modtog SKATs afgørelse langt senere end dateret. A har ikke dokumenteret, at der forelå sådanne uregelmæssigheder.

A har endvidere henvist til, at han grundet ”utallige klagesager” ikke havde været tilstrækkelig opmærksom på klagefristen for SKATs afgørelse af 24. februar 2017, samt at der på tidspunktet for klagefristen ikke var truffet afgørelse om hans ansøgning om bortfald af børnebidrag.

Det forhold, at A havde flere verserende klagesager, og at der i en af disse endnu ikke var truffet afgørelse, har ikke betydning for klagefristen og kan ikke føre til hverken suspension eller forlængelse af klagefristen.

For så vidt angår betydningen for klageren og sandsynligheden for at A ville få medhold i sin klage, såfremt denne blev realitetsbehandlet, bemærkes, at A hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs afgørelse af 24. februar 2017 er materielt forkert.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at der ikke i forbindelse med afsendelsen af SKAT´s afgørelse indtrådte noget usædvanligt hos SKAT, og det lægges derfor til grund, at afgørelsen blev afsendt i forlængelse af, at den blev udskrevet den *)24. februar 2017. Det findes ikke godtgjort, at der forelå nogen uregelmæssigheder omkring postudbringningen hos A i perioden omkring slutningen af februar og i marts 2017. På denne baggrund, og idet A’s forklaring vedrørende hans registrering af frister mv. ikke stemmer overens med hans upræcise angivelse af, hvornår han mente, at han havde modtaget afgørelsen, finder retten, at det ikke er godtgjort, at SKATs afgørelse af **)24. februar 2017 er kommet meget senere frem end de af Post Nord angivne 5 dage efter afsendelsen.

Klagefristen findes derfor at være overskredet med flere dage, da A den 15. juni 2017 indgav klage over afgørelsen.

Retten finder endvidere, at A ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at A ville få medhold i sin klage, såfremt den blev realitetsbehandlet. Dertil kommer, at der var tale om en fristoverskridelse på mindst flere dage. Endelig har retten ikke fundet, at det forhold, at A havde flere verserende klagesager, kan begrunde, at fristoverskridelsen kan anses for begrundet i særlige omstændigheder.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 45.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

*) og **) ændret fra: ”den 24. november 2017” til: ”den 24. februar 2017.

Berigtiget den 14. januar 2019 i medfør af retsplejelovens § 221.