Dato for udgivelse
29 Jan 2019 08:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Oct 2018 21:30
SKM-nummer
SKM2019.45.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
BS 12-2080/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Kloakforsyning, tilslutningsafgift, fradrag for forbedringer
Resumé

Sagen angår fradrag for forbedringer i grundværdien efter dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for tilslutningsafgift til kloak. Spørgsmålet var, om sagsøgeren havde godtgjort at have betalt tilslutningsafgiften og om tilslutningsafgiften var gået til etablering af konkrete grundværdiforøgende foranstaltninger.

Retten gav sagsøgeren medhold i hjemvisningspåstanden, idet retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren har betalt for tilslutningsafgiften via grundkøbesummen, og fordi i hvert fald en del af det beløb, som sagsøgeren har afholdt, vedrører grundværdiforøgende foranstaltninger. Retten lagde vægt på, at det fremgår af den endelige skødepåtegning i skødet mellem en kommune og en arkitektvirksomhed, der opførte andelsbyggeriet som et nøglefærdigt andelsprojekt, at der var betalt kloakafgift på 45.486,50 kr. Retten fandt på den baggrund, at det måtte anses for godtgjort, at sagsøgeren via grundkøbesummen havde betalt denne udgift, og at udgiften var gået til etablering af eksterne kloakrør og brønde og dermed havde virket grundværdiforøgende.

Retten ophævede sagsomkostningerne henset til, at omtalte skøde først blev fremlagt næsten 3 år efter sagsanlæg og kort tid før hovedforhandlingen.

Reference(r)

Vurderingslovens § 17 (dagældende)

Vurderingslovens § 18 (dagældende)

Vurderingslovens § 19 (ophævet pr. 1. januar 2001)

Vurderingslovens § 20 (ophævet pr. 1. januar 2001)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit H.A.3.3.2


Parter

H1-andelsboligforening

(v/adv. Claus Rosenkilde)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Søren Norlén)

Afsagt af byretsdommer

Alex Nymark

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 29. december 2015, har sagsøgeren, H1-andelsboligforening, efter sin endelige påstand krævet, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til fradrag for udgifter til tilslutning til kloakforsyning, og at fradragsansættelsen ved vurderingerne 2004-2007 for ejendommen beliggende Y1-adresse, (ejendomsnr. …44), hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradraget.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Sagsøgerens bygninger er beliggende på en storparcel og omfatter ni boliger fordelt i fire rækkehuse, opført af G1-arkitektvirksomhed som et nøglefærdigt projekt og offentligt støttet boligbyggeri. Y2-Byråd tiltrådte den 17. april 1996, at der blev ydet støtte til opførelse af 80 private andelsboliger i 1996. Sagsøgerens ni boliger udgjorde den sidste del af kvoten for 1996. De meddelte samtidig rådmanden for Magistratens 2. afdeling bemyndigelse til at godkende skema A (ansøgning om offentlig støtte), skema B (ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse) og skema C (byggeregnskab). I skema A, dateret den 16. september 1996 var den samlede anskaffelsessum opgjort til 8.001.000 kr., heraf gas- og kloakbidrag på 45.487 kr. Rådmanden godkendte den 11. oktober 1996 projektet og anskaffelsessummen. G1-arkitektvirksomhed købte med overtagelse den 1. december 1996 ca. 3.639 m² af Y3-kommune for 200 kr. pr. m². Det er i skødets § 5 anført, at arealet var pålagt et kloakbidrag på 12,50 kr. pr. m² incl. moms, i alt ca. 45.487,50 kr. Købesum og kloakbidrag ville blive reguleret endeligt efter landinspektørens opmåling. I det betingede skøde blev advokat TJ bemyndiget til at meddele køber endeligt skøde, når betingelserne var blevet opfyldt, og det fremgår af advokatens påtegning af 9. januar 1997, at udstykningen var endt på præcist 3.639 m² og både købesummen på 727.800 kr. og kloakbidraget på 45.487,50 kr. incl. moms var berigtiget. Det fremgår af et protokollat, dateret 11. februar 1997, at rådmanden havde godkendt den endelige anskaffelsessum med 8.052.000 kr. Det er uafklaret, hvorfor den endelige anskaffelsessum var blevet 51.000 kr. højere, men det fremgår af et senere protokolat, at byggeregnskabet var blevet revideret af statsautoriseret revisor og opgjort til 8.052.000 kr., der angiveligt skulle være identisk med den ved byggeriets igangsætning godkendte anskaffelsessum.

Sagsøgeren overtog 1. juli 1997 ejendommen under den forudsætning, at G1-arkitektvirksomhed dokumenterede, at samtlige tilslutningsafgifter og bidrag til Byggeskadefonden var betalt. Købesummen blev fastsat til maksimalt 8.052.000 kr. Såfremt Y3-kommune i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet nedsatte anskaffelsessummen, ville den endelige købesum blive tilsvarende reguleret, hvilket dog ikke skete.

Der er under sagen fremlagt to ledningskort, hvoraf fremgår, at der udenfor matriklen er placeret to kloakbrønde, som de interne kloakledninger er forbundet med, således at sagsøgerens ejendomme er tilsluttet kloakledningen ude under Y4-adresse. Det fremgår af den dagældende betalingsvedtægt for Y3-kommunes spildevandsanlæg, at ejendomme, der ikke tidligere havde været tilsluttet eller havde betalt tilsynsbidrag til offentligt spildevandsanlæg, skulle betale et tilslutningsbidrag. Det samme gjaldt ejendomme, der indgik kontrakt om medlemskab af kloakforsyningen. Tilsynsbidraget blev som udgangspunkt opkrævet som et standardbidrag på 30.000 kr. excl. moms for en boligenhed, men i særlige tilfælde, hvor anvendelsen af reglerne ville føre til tilslutningsbidrag, der var ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og den faktiske afledning, og hvor ejendommene ville blive stillet ringere end andre sammenlignelige ejendomme, kunne tilslutningsbidraget efter en konkret bedømmelse fastsættes til et lavere beløb end standardbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsnettet.

Sagsøgeren indbragte Y5-Vurderingsankenævns afgørelse af 11. april 2012 om fastsættelse af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2004, 2005 og 2007 for Landsskatteretten. Vurderingsankenævnet havde ikke givet fradrag for blandt andet kloaktilslutningsafgift, selv om sagsøgeren mente at have ret til et fradrag på 168.750 kr. For Landsskatteretten omhandlede sagen en række fradrag, men for så vidt angår kloaktilslutning blev der fremlagt betinget og endeligt skøde, ledningskort vedrørende intern kloak og vandforsyning og betalingsvedtægt vedrørende kloaktilslutning. Der blev endvidere fremlagt entreprisekontrakt, et brev af 4. februar 1997 vedrørende en korrektion af entreprisesummen og byggeregnskab skema A. I Landsskatterettens afgørelse af 30. september 2015 blev forudsætningen fra skødet fra G1-arkitektvirksomhed til sagsøgeren refereret. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsankenævnets afgørelse med følgende begrundelse:

"....

Tilslutningsafgift, kloak og vand

Vurderingsankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til kloak- og vandtilslutning.

Af skødets pkt. 6 fremgår, at sælger skal dokumentere, at have betalt samtlige tilslutningsbidrag som forudsætning for handlens gennemførelse.

Det påhviler således foreningen at dokumentere, at udgifterne til tilslutningsbidrag er afholdt gennem købesummen, idet det følger af skødet, at der skal foreligge dokumentation fra sælger.

Skødet er suppleret med byggeregnskab skema A, som indeholder posterne "Gas- og kloakbidrag" på 45.487 kr. og "Tilslutningsafgift" på 224.228 kr. Det er rettens opfattelse, at et byggeregnskab skema A ikke dokumenterer en endeligt afholdt udgift, hvorfor retten ikke anser denne dokumentation for tilstrækkelig.

Der er ikke fremlagt en faktura eller andet materiale der kan dokumentere, at der rent faktisk er afholdt en udgift til kloak- og vandtilslutning, og med hvilket beløb. Herudover er der ikke fremlagt dokumentation for, at en eventuel udgift til kloak- og vandtilslutning er indeholdt i købesummen.

For så vidt angår den fremlagte Betalingsvedtægt for Y3-kommunes spildevandsanlæg, 1998, og prisbladet fra Y6-vandselskab fremgår udelukkende de generelle priser og betingelser for tilslutning til kloak- og vandforsyning. Der fremgår imidlertid ikke konkrete op- lysninger om foreningens ejendom.

På baggrund af skødet og det fremlagte materiale i sagen i øvrigt, er det rettens opfattelse, at foreningen ikke har dokumenteret, at der er afholdt udgifter til kloak- og vandtilslutning gennem købesummen.

Retten henviser til Retten i Aalborgs dom af 13. februar 2014, offentliggjort i SKM2014.381.BR.

Retten godkender ikke fradrag for udgifter til kloak- og vandtilslutning og stadfæster derfor Vurderingsankenævnets afgørelse.

....".

Herefter blev nærværende sag anlagt. Sagen blev stillet i bero på en Højesteretsdom, der blev afsagt i april 2017, hvorefter sagsøgeren begrænsede sagen til alene at angå kloaktilslutningsafgift.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for sin endelige påstand gjort følgende gældende:

"Sagsøgers ejendom forsynes fra de eksterne kloakforsyningsledninger, der er etableret i Y4-adresse, der løber syd for sagsøgers ejendom. Dette kan konstateres ved at sammenholde bilag 4, der viser placeringen af kloakforsyningsledningerne inde på sagsøgers ejendom, og bilag 13, der viser placeringen af kloakforsyningsledningerne i området omkring sagsøgers ejendom. De omkringliggende ejendomme er opført i starten af 1990’erne.

Det antages, at der i sagen er enighed om, at en ekstern ledning, der forsyner sagsøgers ejendom, efter sin karakter udgør en materiel foranstaltning, der har virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien og således berettiger til fradrag i henhold til praksis, jf. SKATs juridiske vejledning 2017-2, afsnit H,A.3.3.2. Praksis er i vejledningen gengivet på følgende måde:

Hvornår gives der fradrag

Efter SKATs praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i fx et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for grunden. Udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses derimod for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives fx fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

[…]

Kloakering og etablering af vand-, gas-, varme- og elforsyning.

Udgifter til kloakering og etablering af vand-, gas-,varme- og elforsyning kan berettige til fradrag for forbedringer ud fra de netop beskrevne regler. Det gælder også den del af udgifterne til landinspektør, projektering og tilsyn, som vedrører kloak, vand og el. Se SKM2010.419.LSR.

Det bemærkes i den forbindelse, at antagelsen er baseret på, at den juridiske vejledning har cirkulærestatus, og således er bindende for myndighederne, hvorfor Skatteministeriet, efter sagsøgers opfattelse, ikke kan gøre gældende, at elforsyningsledninger, der forsyner sagsøgers ejendom, ikke udgør en fradragsberettigede grundværdiforbedring.

Det følger af Vestre Landsrets dom i SKM2009.323.VLR, at udgifter til tilslutningsafgifter er fradragsberettigende.

I sagen fastslår Vestre Landsret, at tilslutningsafgifter ikke skal behandles anderledes end byggemodningsafgifter i forbindelse med fradrag for forbedringer. Landsretten fandt, at en tilslutningsafgift skal anses for betaling af en konkret investering til sikring af fjernvarmeforsyningen til den udstykning/grund, som tilslutningen blev opkrævet for. Landsretten fandt derefter ikke grundlag for at behandle tilslutningsafgiften anderledes end udgiften til anlæg af varmeforsyning internt på grunden/udstykningen i forhold til spørgsmålet om fradrag for forbedringer uden for grunden/udstykningen.

Da det var oplyst, at tilslutningsafgiften foruden fremføring af forsyningsledning også var anvendt til betaling af udgifter, der ikke indebar en forbedring af grunden blev sagen dog hjemvist til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse. Landsretten kunne således ikke imødekomme grundejerens påstand om fradrag for hele tilslutningsafgiften, men der var adgang til fradrag for en skønsmæssigt fastsat del af den betalte tilslutningsafgift.

Tilsvarende i SKM2013.387.VLR, hvor landsretten med henvisning til byrettens dom igen kom frem til, at tilslutningsafgifter er fradragsberettigende, men at et skønsmæssigt ansat fradrag herfor svarende til 50% af den afholdte tilslutningsafgift ikke kunne tilsidesættes.

Landsskatteretten har da også i sin afgørelse (bilag 1) godkendt fradrag for den af sagsøger afholdte tilslutningsafgift til varmeforsyning. Af Landsskatterettens præmisser (bilag 1, s. 28 nederst) fremgår følgende om baggrunden herfor:

Det fremgår af det fremlagte tilsagn fra fjernvarmeforsyningen, at sælger har afholdt en samlet udgift til varmetilslutning på 94.383,02 kr. inkl. moms. Heraf udgør 68.564 kr. inkl. moms udgiften til ”tilslutningsafgift”, mens den øvrige udgift er gået til en ”stikledningsafgift”.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at foreningen har dokumenteret, at sælger har afholdt en udgift vedrørende varmetilslutning.

Det er rettens opfattelse, at det kun er den andel på 68.564 kr. af den samlede tilslutningsafgift, som anses for at være fradragsberettiget idet den øvrige tilslutningsafgift er tilgået en uspecificeret stikledning.

Det er endvidere rettens opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at en del af den betalte afgift er medgået til grundforbedrende arbejder.

Foreningen ses imidlertid ikke at have fremlagt dokumentation for, hvor stor en andel af tilslutningsafgiften må antages at dække materielle foranstaltninger foretaget med henblik på at forsyne en konkret ejendom. Fradraget skal derfor bero på et skøn.

Der godkendes således et skønsmæssigt fradrag på 35.000 kr.

Sagsøger erhvervede ejendommen som et såkaldt nøglefærdigt andelsboligprojekt fra G1-arkitektvirksomhed, jf. bilag 3. Købesummen udgjorde 8.052.000 kr.

G1-arkitektvirksomhed erhvervede ejendommen fra Y3-kommune ved betinget skøde af 12. december 1996 (bilag 9). Endeligt skøde forelå 9. januar 1997 (indeholdt i bilag 9).

Af det betingede skødes (bilag 9) § 5 fremgår det, at G1-arkitektvirksomhed udover grundkøbesummen på 727.800 kr. skulle betale et ”kloakbidrag” på 12,50 kr. pr. m² grundareal. Med et grundareal på 3.639 m² fås et kloakbidrag på 45.487,50 kr.

Det fremgår af det endelige skøde, at såvel købesummen som kloakbidraget på 45.487,50 kr. inkl. moms er berigtiget. Retten kan altså lægge til grund, at G1-arkitektvirksomhed har betalt et kloakbidrag på 45.487,50 kr.

Det af G1-arkitektvirksomhed betalte kloakbidrag på 45.487,50 kr. svarer til det beløb på 45.487 kr., der i det som bilag 6 fremlagte byggeregnskab – skema A er anført i felt F5190 ”Gas- og kloakbidrag”.

Skema A er et overblik over byggeriets økonomi, som det ser ud efter indhentelse af tilbud på byggeriets opførelse, og danner grundlag for offentligt tilsagn om støtte, når der, som i det foreliggende tilfælde, er tale om et støttet andelsboligbyggeri.

Det fremgår af referat af byrådsmøde den 12. november 1996 (bilag 10), at Y2-Byråd i møde den 17. april 1996 meddelte bemyndigelse til Rådmanden for Magistratens 2. afdeling til at godkende skema A (ansøgning om offentlig støtte), skema B (ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse) og skema C (byggeregnskab). Samme sted fremgår det, at Rådmanden har godkendt projekt og anskaffelsessum med 8.001.000 kr.

Det af G1-arkitektvirksomhed betalte kloakbidrag på 45.487,50 kr. er således indeholdt i den i skema A angivne anskaffelsessum på 8.001.000 kr.

Det fremgår videre af referat af byrådsmøde den 11. februar 1997 (bilag 11), at Rådmanden for Magistratens 2. afdeling har godkendt en anskaffelsessum på 8.052.000 kr. Det fremgår ikke af referatet, hvad stigningen på 51.000 kr. fra skema A til skema B skyldes.

Endelig fremgår det af referat af byrådsmøde den 28. oktober 1997 (bilag 12), at Rådmanden for Magistratens 2. afdeling har godkendt den endelige anskaffelsessum med 8.052.000 kr., at byggeregnskabet er revideret af statsautoriseret revisor, og at byggeriet overdrages til sagsøger.

Den endeligt godkendte anskaffelsessum på 8.052.000 kr. svarer til den købesum, som sagsøger har betalt G1-arkitektvirksomhed for det nøglefærdige andelsboligprojekt.

Skatteministeriet gør gældende, at det ikke er dokumenteret, at udgiften til tilslutning til kloakforsyning er overvæltet på sagsøger.

Hertil bemærkes for det første, at det er tilstrækkeligt, at sagsøger sandsynliggør, at der er afholdt en udgift for ejendommens tilslutning til kloakforsyningsnettet.

Det er jo det, der er tilfældet for så vidt angår det af Landsskatteretten godkendte fradrag for tilslutning til varmeforsyning. Her godkendte Landsskatteretten fradrag, idet det var dokumenteret at sælger af ejendommen havde betalt tilslutningsbidrag for ejendommens tilslutning til fjernvarmeforsyningen, jf. bilag 1, s. 28, sidste afsnit og s. 29, 1. afsnit.

Endvidere bemærkes for det andet, at retten til fradrag ikke er begrænset af et krav om den fradragssøgende ejers afholdelse af udgiften. Fradrag i grundværdien relaterer sig alene til grunden og værdiforøgelsen heraf.

At fradraget ikke er en personlig ret, der følger ejeren, men derimod en ret, der er tilknyttet grunden understøttes blandt andet af, at en ejer af ejendommen ikke kan medtage et allerede godkendt fradrag på en ejendom til en anden ejendom i forbindelse med ejerskifte.

Det er yderligere understøttet af reguleringen af et fradrags løbeperiode, jf. den dagældende vurderingslovs § 18, stk. 2. I bemærkningerne til den tidligere gældende vurderingslovs § 18, stk. 2 fremgår følgende:

Fradragsperiodens længde regnes fra tidspunktet for fuldførelsen af vedkommende forbedring, uanset tidspunktet for den første ansættelse af fradraget og uanset tidspunktet for påligning af bidrag. Et fradrag bliver bestående indtil ejendommens nærmeste vurdering efter udløbet af 30 års perioden (60 årsperioden). At fradragsperioden er udløbet, er ikke i sig selv omvurderingsgrund. I sjældne tilfælde kan fradrag bortfalde på grund af at den foranstaltning, der er givet fradrag for, ikke mere virker værdiforøgende ved ansættelsen af vedkommende ejendoms grundværdi. [min understregning]

Et godkendt fradrag bortfalder således alene i to situationer – nemlig (1) ved udløbet af den nævnte 30 års periode og (2) hvis forbedringen ikke længere er værdiforøgende for ejendommen.

Der gælder ikke et krav om, at en senere ejer af en ejendom, hvorpå der allerede er udført grundforbedringer, skal kunne sandsynliggøre, at en given fradragsberettigende udgift er afholdt direkte af denne senere ejer.

En retstilstand, hvor et sådan krav skulle være gældende, ville indebære, at et fradrag, som er tildelt i grundværdien bortfalder ved salg af ejendommen.

Kravet til grundejerens bevisbyrde er alene, at grundejeren skal kunne sandsynliggøre, at udgiften til grundforbedringen er afholdt af én ejer.

Af Karnovs bemærkninger til den dagældende vurderingslovs § 17 fremgår:

Der er – jf. § 18, stk. 1 – kun forbedringer, der bekostes af ejeren, der berettiger til fradrag, men herunder må regnes ikke alene forbedringer, som den enkelte ejer eller flere ejere i forening foretager for egen regning og risiko, men også forbedringer, der udføres af eller under medvirken af en offentlig myndighed, forudsat at omkostningerne herved helt eller delvis pålignes de ejendomme, til fordel for hvilke foranstaltningen foretages.

Det afgørende for, hvorvidt fradrag skal godkendes i grundværdien, er således, hvorvidt ”omkostningerne helt eller delvist pålignes den ejendom, til fordel for hvilke foranstaltningen foretages”, hvilket altså er tilfældet med tilslutningsafgiften til elforsyning i den foreliggende sag.

Fradrag tildeles således en ejendom, uanset hvilken ejer der har afholdt udgiften til forbedringen. Ansættelse af fradrag forudsætter derfor blot at det kan sandsynliggøres, at én af ejerne af ejendommen har afholdt udgiften til den forbedring, der påstås fradrag for.

Der henvises endvidere til vurderingslovens §§ 19 og 20, der blev ophævet med virkning fra 1. januar 2001 ved lov nr. 483 af 7. juni 2001.

Af disse bestemmelser fremgik følgende:

§~19. Er der ikke givet fradrag for en grundforbedring ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne forbedring ved senere vurderinger.

§~20. Når der ikke er givet fradrag i grundværdien for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende forbedringer, såfremt ejendommen ikke har været vurderet i tiden mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.

Det fulgte af § 19, at såfremt fradraget ikke blev givet ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende vurdering, så havde ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne forbedring ved senere vurderinger.

Denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med kravet i vurderingslovens § 18 om ”ejers bekostning”. Når bestemmelserne læses i sammenhæng kan ”ejeren” i § 18 ikke være andre end den oprindelige ejer – altså den ejer, der oprindeligt har forestået og betalt for grundforbedringen.

Den eneste undtagelse hertil fandtes i § 20, hvorefter efterfølgende ejere dog alligevel kunne gøre krav på fradrag for forbedringen, hvis denne efterfølgende ejer havde erhvervet ejendommen mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.

At praksis har udviklet sig således, at en efterfølgende ejer af en ejendom også kan opfylde betingelsen om ejers bekostning ved at sandsynliggøre at have afholdt udgiften indirekte fx via en grundkøbesum, ændrer ikke på, at fradraget skal gives, hvis det kan sandsynliggøres, at den oprindelige ejer har haft udgifter til forbedringen.

Det er dokumenteret, at G1-arkitektvirksomhed har betalt 45.487,50 kr. for ejendommens tilslutning til kloakforsyningsnettet, hvorfor der skal ansættes et fradrag herfor.

Der foreligger nu præcis de samme oplysninger vedrørende udgifter til tilslutning til kloakforsyning, som der forelå i forbindelse med Landsskatterettens godkendelse af fradrag for tilslutning til varmeforsyning. Landsskatteretten godkendte skønsmæssigt et fradrag på 35.000 kr. på baggrund af disse oplysninger.

Der er ingen saglig begrundelse for at anskue spørgsmålet om fradrag for udgifter til kloaktilslutning på en anden måde, herunder at stille strengere krav til sagsøgers bevisbyrde.

Endelig bemærkes for det tredje, at det i øvrigt er dokumenteret i hvilket omfang G1-arkitektvirksomhed har overvæltet de afholdte udgifter på sagsøger.

Af referatet af byrådsmøde den 28. oktober 1997 (bilag 12) fremgår det, at Rådmanden for Magistratens 2. afdeling har godkendt den endelig2.e anskaffelsessum med 8.052.000 kr., at byggeregnskabet er revideret af statsautoriseret revisor, og at byggeriet overdrages til sagsøger.

Det af G1-arkitektvirksomhed betalte kloakbidrag på 45.487,50 kr. svarer til det beløb på 45.487 kr., der i byggeregnskab skema A (bilag 6) er anført i felt F5190 ”Gas- og kloakbidrag”.

Den endeligt godkendte anskaffelsessum, jf. bilag 12, på 8.052.000 kr. svarer til den købesum, som sagsøger har betalt G1-arkitektvirksomhed for det nøglefærdige andelsboligprojekt, jf. skødet (bilag 3).

Det er således dokumenteret udover enhver rimelig tvivl, at G1-arkitektvirksomhed har betalt et kloakbidrag til Y3-kommune på 45.487,50 kr., og kloakbidraget fuldt ud er overvæltet på sagsøger via grundkøbesummen.

Desuagtet, at den faktisk afholdte udgift er dokumenteret, og at det af den som bilag 7 fremlagte betalingsvedtægt fra 1998 under kapitel 3 fremgår, at tilslutningsbidraget forfalder enten når ejendommen tilsluttes eller når ejendommen kan tilsluttes spildevandsanlægget og således er en konkret investering til sikring af ejendommens forsyning, gør Skatteministeriet med henvisning til SKM2015.404.VLR gældende, at der ikke er grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fastsat fradrag.

Præjudikatsværdien af SKM2015.404.VLR er meget begrænset, da der er tale om en meget konkret afgørelse begrundet i særlige forhold, som ikke gør sig gældende i nærværende sag, og kan derfor ikke tages til indtægt for, at der ikke er grundlag for at fastsætte et skønsmæssigt fradrag i den foreliggende sag.

At præjudikatsværdien af denne dom er meget begrænset følger bl.a. af SKM2016.240.BR og SKM2017.140.BR. I begge sager, efter en fuldstændig prøvelse af den fremlagte dokumentation, fandtes det sandsynliggjort, at der var afholdt udgifter til tilslutning, og at fradragsansættelsen derfor skulle hjemvises til vurderingsmyndighedens skønsmæssige beløbsansættelse, idet der ikke var vished om, hvad disse nærmere var gået til.

Om betydningen af SKM2015.404.VLR, udtalte Retten på Frederiksberg i SKM2016.240.BR, følgende:

Det bemærkes endvidere, at retten i modsætning til de omstændigheder, der gjorde sig gældende i SKM2015.404.VLR, i nærværende sag lægger til grund, at der er betalt en afgift for tilslutning fjernvarme, ligesom retten finder, at der her er fremlagt et mere sikkert grundlag for, at vurderingsmyndigheden kan foretage et skøn.

Sagsøger er således berettiget til et fradrag i grundværdien herfor, hvorfor sagen i overensstemmelse med sagsøgers påstand bør hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig fastsættelse af fradragets størrelse".

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand gjort følgende gældende:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at andelsboligforeningen ikke er berettiget til fradrag for udgifter til kloaktilslutning i henhold til vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 30. september 2015 (bilag 1), hvor fradrag for forbedringer ikke blev godkendt med henvisning til manglende dokumentation for udgiftsafholdelse.

1. UDGIFTSAFHOLDELSE

Andelsboligforeningen har ikke løftet bevisbyrden for, at andelsboligforeningen har afholdt udgiften til kloaktilslutning.

De fremlagte bilag beviser hverken hver for sig eller til sammen, at det er andelsboligforeningen, der har afholdt udgifterne til kloaktilslutning.

Det betingede skøde af 12. december 1996 mellem Y3-kommune og G1-arkitektvirksomhed (bilag 9) dokumenterer ikke, at andelsboligforeningen indirekte har afholdt udgifterne til kloaktilslutningsafgift. At det i skødets pkt. 5 fremgår, at arealet er pålagt kloakbidrag på i alt ca. kr. 45.487,50, der betales kontant på overtagelsesdagen, dokumenterer ikke hvilke omkostninger andelsboligforeningen har afholdt.

Byggeregnskabet – skema A – (bilag 6) godtgør ikke, at der afholdt udgifter til tilslutningsafgift for kloak. Et byggeregnskab er udtryk for et overslag i forbindelse med et projektforslag. Hertil kommer, at det ikke kan ses ud af bilaget, at der er (forventede) udgifter til tilslutningsafgift for kloakforsyning.

Skødets § 6 (bilag 3, side 5) godtgør ikke, at der direkte eller indirekte er afholdt udgifter til tilslutningsafgifter, herunder at der er afholdt tilslutningsafgift for kloak.

Den omstændighed, at ejendommen er købt som et nøglefærdigt projekt, godtgør ikke i sig selv, at andelsboligforeningen har betalt udgifter til kloaktilslutning som en del af købesummen, jf. SKM2018.36.BR.

Der er ikke fremlagt faktura, specificeret byggeregnskab eller lignende. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det fremgår af skødets § 6 (bilag 3, side 5), at sælger dokumenterer, at samtlige tilslutningsafgifter er betalt. I det omfang, der måtte være betalt tilslutningsafgifter, må G1-arkitektvirksomhed have dokumentation herfor. Dokumentation for, at tilslutningsafgifter var betalt, var desuden en forudsætning for købet, jf. skødets 6 (bilag 3, side 5, 6. afsnit).

Andelsboligforeningen har således ikke godtgjort, at andelsboligforeningen, direkte eller indirekte, har bekostet tilslutningsafgift for kloak 

2. BETALING AF KONKRETE FORANSTALTNINGER

Hvis det anses for godtgjort, at andelsboligforeningen har afholdt et beløb til tilslutningsafgifter for kloak, er dette ikke tilstrækkeligt til at indrømme andelsboligforeningen fradrag for det pågældende beløb.

Andelsboligforeningen har ikke godtgjort, at en eventuelt afholdt udgift til tilslutningsafgift helt eller delvist er gået til dækning af udgifter, der specifikt vedrører anlæg af forsyningsledninger vedrørende den pågældende ejendom.

Andelsboligforeningen har ikke tilvejebragt nogle oplysninger, herunder erklæring fra forsyningsselskabet, der beviser, at tilslutningsafgiften vedrører betaling for foranstaltninger, der sikrer forsyning af den konkrete ejendom.

Hertil kommer, at andelsboligforeningen hverken i stævningen, replikken eller processkrift 1 fremkommer med oplysninger om, hvad tilslutningsafgiften skulle være gået til. Andelsboligforeningen har ikke oplyst hvilke konkrete foranstaltninger, tilslutningsafgiften er gået til. Det ændrer ikke herpå, at andelsboligforeningen generelt oplyser, at kloakbidraget er en ”konkret investering til sikring af ejendommens forsyning” (processkrift 1, side 3, øverst).

Andelsboligforeningen er tilsyneladende ikke i stand til at vise, hvad tilslutningsafgiften konkret er gået til, herunder at den skulle være gået til materielle foranstaltninger, der medfører en stigning i grundens værdi, jf. også SKM2015.404.VLR.

Andelsboligforeningen har dermed ikke godtgjort, at der er sammenhæng mellem afholdelsen af den pågældende tilslutningsafgift og en materiel, grundforbedrende foranstaltning til forsyning af den konkrete ejendom. Andelsboligforeningen har derfor ikke ret til fradrag for nogen del af den afholdte tilslutningsafgift, jf. f.eks. SKM2015.404.VLR, SKM2018.48.BR og SKM2018.4.BR.

3. GRUNDVÆRDIFORØGELSE

Hvis andelsboligforeningen godtgør, hvilket beløb der er betalt i tilslutningsafgift, og hvilke konkrete forsyningsledninger som er bekostet ved denne betaling, påhviler det endvidere andelsboligforeningen at godtgøre, at udgiften vedrører foranstaltninger, der medfører en stigning i grundværdien. Andelsboligforeningen har ikke godtgjort, at dette er tilfældet.

Som anført er det alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. l, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens dagældende § 17.

Det påhviler efter fast retspraksis andelsboligforeningen at godtgøre, at en given foranstaltning har bevirket en stigning i grundens værdi i ubebygget stand, jf. bl.a. UfR 2017.2052H, UfR 2014.859H (SKM2013.879.HR) og UfR 2014.3322H (SKM2014.574.HR). Denne bevisbyrde har andelsboligforeningen ikke løftet.

Andelsboligforeningen har end ikke, hverken i stævningen, replikken eller processkrift 1, anført anbringender til støtte for, at tilslutningsafgiften har bevirket en stigning i grundens værdi i ubebygget stand. Det er således ingenlunde dokumenteret, at betaling af tilslutningsafgiften har virket grundværdiforøgende.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, idet andelsboligforeningen hverken har godtgjort at have betalt tilslutningsafgifter for kloak, eller at afgiften konkret er anvendt til betaling af udgifter, der indebærer en stigning af grundens værdi i ubebygget stand".

Rettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har ikke været forelagt skødet fra Y3-kommune til G1-arkitektvirksomhed, men alene skødet fra G1-arkitektvirksomhed til sagsøgeren. Det fremgår af det første skødes endelige skødepåtegning fra advokat TJ, at der var betalt en kloaktilslutningsafgift på 45.487,50 kr., svarende til 12,50 kr. pr. m². Det samme beløb indgår som gas- og kloakbidrag i skemaet til støttet byggeri med en foreløbig anskaffelsessum på i alt 8.001.000 kr., hvilket rådmanden for Magistratens 2. afdeling godkendte. Rådmanden godkendte ligeledes efterfølgende den endelige anskaffelsessum på 8.052.000 kr., svarende til sagsøgerens købesum. Betalingen af tilslutningsafgiften er således dokumenteret ved G1-arkitektvirksomheds endelige skødepåtegning som forudsat i sagsøgerens skødes § 6, 6. afsnit. Sagsøgeren har på denne baggrund godtgjort at have afholdt udgiften, og det fremgår af sagens kortbilag, at der i tilknytning til kloakanlægget indgår eksterne rør og brønde. Uden eksterne ledninger og brønde ville sagsøgerens ejendom ikke være tilsluttet offentlig kloak, hvorfor anlægget har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien, men idet sagsøgeren helt er blevet nægtet fradrag for tilslutning til kloak, tages sagsøgerens endelige påstand til følge.

Skødet mellem Y3-kommune og G1-arkitektvirksomhed blev først fremlagt næsten tre år efter sagsanlægget med processkrift I af 18. juni 2018, hvorfor sagens omkostninger uanset sagens udfald ophæves.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til fradrag for udgifter til tilslutning til kloakforsyning, og at fradragsansættelsen ved vurderingerne for 2004-2007 for ejendommen beliggende Y1-adresse (ejendomsnr. …44) hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradraget.