Dato for udgivelse
05 Mar 2019 13:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Dec 2018 14:06
SKM-nummer
SKM2019.124.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 11-1528-2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Udlede, dispositionens, eksistens, indhold, dokumenteret, udgifter,
Resumé

Sagen angik, om skatteyderen kunne få omgjort et salg af fire byggegrunde, således at hans selskab og ikke skatteyderen selv blev anset som rette indkomstmodtager af salgssummerne vedrørende de fire byggegrunde.

Byretten fandt, at betingelserne for omgørelse ikke var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3. Særligt, for så vidt angår betingelsen i nr. 3, fandt byretten det ikke godtgjort, at det havde været muligt for skattemyndighederne at udlede dispositionens eksistens og indhold.

Endelig fandt retten, at skatteyderen endvidere ikke kunne få opgjort sin afholdelse af byggemodningsudgifter til de fire byggegrunde, således at de blev anset for afholdt af selskabet og ikke ham personligt. Retten begrundede dette med, at skatteyderen ikke havde dokumenteret afholdelsen af udgifterne, ligesom ændringen af denne disposition under alle omstændigheder ikke ville være af betydning for skatteyderens skatteansættelse.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 29

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.14.1.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 14-4248940


Parter 

A

(v/adv. Lars Lauge Nielsen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af Byretsdommer

Kirsten Mathiesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt der i medfør af skatteforvaltningslovens § 29 skal meddeles sagsøgeren, A, tilladelse til omgørelse, således at salgssummen fra salget af fire byggegrunde på i alt 2.128.000 kr. og byggemodningsudgifterne på i alt 1.536.405 kr. vedrørende samme grunde skattemæssigt henføres til selskabet G1 A/S og ikke til sagsøgeren personligt.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om at sagsøgte skal anerkende, at der kan ske skattemæssig omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, således at salgssummen fra salget af de 4 byggegrunde (Y1-adresse, Y2-adresse, Y3-adresse og Y4-adresse) i alt kr. 2.128.000 og byggemodningsudgifter kr. 1.536.405 vedrørende samme grunde skattemæssigt henføres til selskabet G1 A/S (tidligere G2 A/S), cvr.nr. ...11, og ikke til sagsøger personligt.

Omgørelsen skal ske ved, at sagsøger tilbagebetaler den modtagne salgssum på kr. 2.128.000 for de 4 grunde til selskabet, og selskabet omvendt refunderer de af sagsøgte afholdte udgifter til byggemodning af de 4 grunde kr. 1.918.314.

Subsidiært:

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at der kan ske skattemæssig omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, således at salgssummen fra salget af de 4 byggegrunde (Y1-adresse, Y2-adresse, Y3-adresse og Y4-adresse) i alt kr. 2.128.000 skattemæssigt henføres til selskabet G1 A/S, cvr.nr. ...11, og ikke til sagsøger personligt.

Omgørelsen skal ske ved, at sagsøger tilbagebetaler den modtagne salgssum (kr. 2.128.000) for de 4 grunde til selskabet.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøgeren er direktør og hovedaktionær i selskabet G1 A/S. Selskabet har tidligere heddet G2 A/S. Selskabet formål er bla. at drive forskning og konsulentvirksomhed indenfor landbrugssektoren.

Ifølge sagsøgeren antog han ved en fejl, at fire byggegrunde, beliggende Y1-adresse, Y2-adresse, Y3-adresse og Y4-adresse, var ejet af sagsøgeren personligt og ikke af selskabet. Sagsøgeren har i personligt regi afholdt udgifterne på 1.536.405 kr. til byggemodning af disse grunde og endvidere oppebåret en samlet salgssum på 2.128.000 kr. fra salg af disse grunde.

SKAT har ved afgørelse af 21. februar 2014 fundet, at de fire byggegrunde var ejet af G1 A/S og ikke af sagsøgeren personligt, hvilket indebar, at salgssummen af de fire byggegrunde beskattes hos sagsøgeren som løn, og at udgifterne til byggemodning anses som et skattepligtigt tilskud til selskabet.

Sagsøgeren anmodede den 9. maj 2014 om skattemæssig omgørelse. Ved afgørelse af 22. juli 2014 gav SKAT afslag på sagsøgerens anmodning om omgørelse.

Ved afgørelse af 28. juni 2017 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelser og parterne har herefter været enige om, at de fire byggegrunde var ejet af G1 A/S. Ved afgørelse nægtede Landsskatteretten tilladelse til omgørelse efter Skatteforvaltningslovens §29, hvilken afgørelse sagsøgeren har indbragt for retten ved nærværende sag.

I Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2017 fremgår bl. a. følgende :

"Faktiske oplysninger

Selskabets revisor har den 9. maj 2014 anmodet SKAT om omgørelse.

Af anmodningen fremgår:

”Faktiske forhold

SKAT har i afgørelse af 21. februar 2014 for indkomstårene 2011 og 2012 beskattet A af yderligere løn fra hans selskab G1 A/S vedrørende salg af 4 grunde. I 2011 og 2012 er der solgt i alt 7 byggegrunde fra udstykningen Y5-vej. SKAT har i deres afgørelse anset alle 7 byggegrunde for solgt af selskabet, selv om A har solgt 4 af grundene i personligt regi og modtaget betalingen herfor. SKAT har ved deres afgørelse lagt vægt på, at G1 A/S i tinglysningssystemet står som adkomsthaver (ejer) af grundene.

Uanset, at tinglysningen ikke er et korrekt udtryk for ejerforholdet, er tinglysningen alene en sikringsakt. A’s tidligere revisor har medtaget grundene i A’s private regnskab. A og hans revisor har mange gange søgt en forklaring på, hvorfor disse tinglysningsmæssigt aldrig har været tinglyst hos A, men derimod hos selskabet, men kan ikke komme med en fornuftig forklaring herpå.

A har haft en klar opfattelse af, at grundene tilhørte ham, og har derfor også afholdt byggemodningsomkostningerne til disse grunde. A har i forbindelse med sagen derfor også indsendt en opgørelse i form af regneark, hvoraf det fremgår, at han selv har afholdt byggemodningsomkostninger vedrørende de 4 grunde. Der er afholdt omkostninger til byggemodning af alle grunde, og A har tidligere opgjort gennemsnitlige byggemodningsomkostninger pr. grund til kr. 500.000. Beregningerne og forudsætninger for dette fremgår af revisionsprotokollen for regnskabsåret 2012, og SKAT har fået kopi af denne og har også godtaget det principielle i opgørelsen.

SKAT har anset de af A i personligt regi afholdte byggemodningsomkostninger vedrørende 4 grunde for et skattepligtigt tilskud til selskabet og anført, at de kan fratrækkes i selskabets ejendomsavanceopgørelse.

Man ønsker som følge af SKATs afgørelse at gennemføre en omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, således at de hidtidige skatteansættelser i SKAT afgørelse ophæves og erstattes af skatteansættelser foretaget på det grundlag, at G1 A/S har ejet de 4 grunde. Dette ønskes foretaget på den måde, at A tilbagebetaler den modtaget betaling for de 4 grunde til G1 A/S, at G1 A/S omvendt refunderer A for de af ham afholdte byggemodningsomkostninger vedrørende de 4 grunde.

Betingelser for omgørelse

Gennemførelsen af en omgørelse er forbundet med visse betingelser:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Ad.1) Dispositionen er ikke gennemført for at spare og udskyde skatter, man har blot handlet i den tro, at A har været ejer af de pågældende 4 grunde.

Ad.2) Dispositionen får utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, idet A for indkomstårene 2011 og 2012 er blevet beskattet af de 2.128.000 kr. som yderligere løn, og omvendt er A’s betaling af byggemodningsomkostninger vedrørende 4 grunde blevet anset som et skattepligtigt tilskud til G1 A/S.

Ad.3) Dispositionerne fremgår af G1 A/S´ og A’s regnskaber.

Ad.4) De privatretlige virkninger af ændringen af dispositionen er enkle og overskuelige, idet omgørelsen kan gennemføres ved, at A tilbagebetaler den modtaget betaling for de 4 grunde til G1 A/S og, at G1 A/S omvendt refunderer A for de af ham afholdte bygge modningsomkostninger vedrørende de 4 grunde.

Ad.5) Samtlige parter, som har været involveret i dispositionen, tiltræder omgørelsesanmodningen.

Afslutning

Det er vores opfattelse, at der er grundlag for at give tilladelse til den ønskede omgørelse, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.”

SKAT har udsendt forslag til afgørelse af 25. juni 2014, hvorefter repræsentanten har indsendt sine bemærkninger hertil den 4. juli 2014, hvoraf det fremgår:

”Under henvisning til dit brev af 25. juni 2014 vedrørende vores ansøgning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 for vores klient A, Cpr.nr. XXX, skal vi hermed komme med indsigelse til dit forslag.

I dit forslag til afgørelse konkluderer du, at der sammenfattende ikke kan gives tilladelse til omgørelse. Du har som begrundelse anført, at der efter din opfattelse ikke er tale om en omgørelse af en privatretlig disposition, ligesom du anfører, at betingelserne i nr. 1-3 i skatteforvaltningslovens § 29 ikke er opfyldt.

Vi er ikke enige i dit forslag til afgørelse. Vi mener der, er tale om en ændring af en privatretlig disposition, ligesom betingelserne i nr. 1-5 efter vores opfattelse må anses for opfyldt.

Som tidligere anført har SKAT i afgørelse af 21. februar 2014 for indkomstårene 2011 og 2012 beskattet A af yderligere løn fra hans selskab G1 A/S (G2 A/S er et binavn til G1 A/S) vedrørende salg af 4 af de 7 ovenstående grunde. I 2011 og 2012 er der solgt i alt 7 byggegrunde fra udstykningen Y6-vej (Y5-vej). SKAT har i deres afgørelse anset alle 7 byggegrunde for solgt af selskabet, selv om A har solgt 4 af grundene i personligt regi og modtaget betalingen herfor. Da der handlet efter at A har ejet de 4 grunde har han derfor også afholdt byggemodningsomkostningerne til disse grunde. SKAT har anset de af A i personligt regi afholdte byggemodningsomkostninger vedrørende de 4 grunde for et skattepligtigt tilskud til selskabet og anført, at de kan fratrækkes i selskabets ejendomsavanceopgørelse. Som det fremgår nedenfor af A’s skatteregnskab for 2011 har A’s tidligere revisor derfor også medtaget grundene i A’s private regnskab.

I A’s skatteregnskab for 2011 (kopi vedlagt) har hans tidligere revisor revisorerklæring (se side 3) anført følgende:

"Omkostninger til lokalplan 100 (Y7-vej/Y8-vej) i Y9-by vedrørende udstykning byggemodning, arkæologi m.v. i 2010 og 2011 samt salg af byggegrunde i 2011 er afholdt af A, også for den del der vedrører G2 A/S. Omkostningerne er ikke fordelt, men ledelsen forventer de fordeles i 2012 i G2 A/S. Derfor er det ikke muligt at foretage beskatning af de solgte grunde i 2011."

Af note 31 punkt 14 og 15 til A’s skatteregnskab for 2011 (se side 18) fremgår følgende: "Lokalplan 100 Y7-vej, Y9-by 2011 Y6-vej udstykning i 7 byggegrunde (ejes af A og G2 A/S skattemæssig fordeling af udstykningomk. og salg af byggegrunde i mellem de to ejere, sker i 2012 i G2 A/S pr. 30/9 2012… "

Endvidere fremgår det af note 31 punkt 15 til A's skatteregnskab for 2011 (se side 18), at:

"Salg af byggegrunde Y5-vej 2011.."

Som det fremgår af ovenstående er der derfor tale om omgørelse af en privatretlig disposition, da A og G2 A/S har handlet og disponeret ud fra, at A har ejet de 4 grunde og selskabet de 3 andre grunde i Y6-vej-udstykningen som bliver til Y5-vej og derfor har fordelt salgsindtægter og omkostninger på dette grundlag.

Det er denne privatretlige disposition man ønsker omgjort efter skatteforvaltningslovens § 29, således at de hidtidige skatteansættelser i SKATs afgørelse ophæves og erstattes af skatteansættelser foretaget på det grundlag, at G1 A/S har ejet de 4 grunde. Dette ønskes foretaget på den måde, at A tilbagebetaler den modtaget betaling for de 4 grunde til G1 A/S, og at G1 A/S omvendt refunderer A for de af ham afholdte byggemodningsomkostninger vedrørende de 4 grunde.

Endvidere mener vi, at betingelserne i nr. 1 til 3 i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.

Vedrørende betingelse nr. 1

Som det fremgår af A’s skatteregnskab for 2011, er dispositionerne ikke gennemført for at spare og udskyde skatter, da A og G2 A/S har handlet og disponeret ud fra, at A har ejet de 4 grunde og selskabet de 3 andre grunde i Y6-vej-udstykningen (Y5-vej) og derfor har fordelt salgsindtægter og omkostninger på dette grundlag.

Vedrørende betingelse nr. 2

Dispositionen får utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, da A bliver beskattet af salgsindtægter vedrørende de 4 grunde og selskabet af de af A betalte byggemodningsomkostninger som tilskud. Det må da siges at være utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Vedrørende betingelse nr. 3

Forholdet fremgår klart af A’s skatteregnskab for 2011. Dispositionerne er derfor lagt klart frem.

Det er derfor vores opfattelse, at der er grundlag for at give tilladelse til den ønskede omgørelse, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. Vi skal derfor venligst anmode dig om at revurdere dit forslag til afslag på omgørelse.”

Der er fremlagt købsaftaler for ejendomssalgene, hvoraf det bl.a. fremgår:

”(…)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne G2 A/S, CVR-nr. … 11, som sælger, og medunderskrevne

Navn: IM & JM

Adresse: Y10-adresse

cpr. nr. XXX & XXX

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 2 af matr.nr. ...21, af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan AF 30/3 2011 (vedlagt som bilag) 774 m2, beliggende Y1-adresse.

(…)”

” (…)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne G2 A/S, CVR-nr. … 11, som sælger, og medunderskrevne

Navn: G3 A/S

Adresse: Y11-adresse

cvr-nr. … 12

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 6 af matr.nr. ...21, af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan AF 30/3 2011 (vedlagt som bilag) 961 m2, beliggende Y2-adresse.

(…)”

”(…)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne G2 A/S, CVR-nr. … 11, som sælger, og medunderskrevne

Navn: JS & NC

Adresse: Y12-adresse

cpr. nr. XXX & XXX

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 10 af matr.nr. ...21, af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan AF 30/3 2011 (vedlagt som bilag) 1054 m2, beliggende Y3-adresse.

(…)”

”(…)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne G1 A/S, CVR-nr. … 11, Y13-adresse, som sælger, og medunderskrevne

Navn: NH, Y14-adresse, og UH, Y15-adresse

cpr.nr. XXX og XXX

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 12,32 af matr.nr. … 21 og … 22 af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan af 30/3 2011 og målerblad etape II af 22/5 2012 (vedlagt som bilag) 766 m2, beliggende Y4-adresse.

(…)”

SKATs afgørelse

SKAT har afgjort, at der ikke gives tilladelse til omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1.

Af SKATs afgørelse af 22. juli 2014 fremgår:

”Din revisor anfører, at omgørelsen ønskes gennemført ved at du tilbagebetaler de modtagne betalinger for de 4 grunde til selskabet, som omvendt betaler de byggemodningsomkostninger, du har afholdt, tilbage til dig.

Din revisor anfører i sine bemærkninger til SKATs forslag, at den privatretlige disposition består af at du og dit selskab har handlet og disponeret ud fra at du ejede 4 grunde og dit selskab 3 grunde, og at I har fordelt salgsindtægter og omkostninger på dette grundlag.

Omgørelse er kun mulig såfremt der er tale om, at man ønsker at omgøre en privatretlig disposition.

Det er SKATs opfattelse, at en betaling af et beløb ikke kan anses for en privatretlig disposition. Det er ligeledes SKATs opfattelse, at dit og dit selskabs interne fordeling ikke kan anses for en privatretlig disposition. Det vil derfor ikke være muligt for SKAT at tillade omgørelse.

SKAT har uagtet at der ikke er tale om en privatretlig disposition alligevel kommenteret på de enkelte betingelser, der ellers skal være opfyldt.

SKAT finder, at betingelse nr. 1 ikke kan anses for opfyldt. Betingelsen fordrer således, at den disposition der ønskes omgjort, ikke er foretaget med henblik på at spare eller udskyde skat. Det er SKATs opfattelse, at det forhold at du får betalingen for 4 grunde personligt, fremfor at lade betalingen tilfalde selskabet som rette modtager herfor, alene kan tolkes som værende sket med henblik på som minimum at udskyde skat. Var betalingerne korrekt tilgået selskabet ville en udbetaling til dig som minimum skulle ske med udbytteskat. Samtidig er det SKATs opfattelse at formålet ligeledes har været som minimum at udskyde skat for dig personligt, idet avancen ved salg af grundene ikke fremgår af din indkomstopgørelse.

SKAT finder ikke at revisors bemærkninger til SKATs forslag kan medføre en anden opfattelse heraf. Revisors indsendelse af dit personlige skatteregnskab for 2011 dokumenterer i øvrigt alene at salg af grunde i 2011 netop ikke er medregnet, ligesom det ikke er dokumenteret, at salg af grunde skulle være medregnet i 2012.

SKAT finder endvidere, at betingelse nr. 2 ikke kan anses for opfyldt, idet der ikke kan være tale om utilsigtede skattemæssige virkninger. Det er SKATs opfattelse, at det faktum, at afholdelsen af udgifter for selskabet henholdsvis modtagelsen af selskabets indtægter, medfører, at beløbene efterfølgende beskattes hos selskabet som tilskud og hos dig som løn, ikke kan være en utilsigtet skattemæssig virkning.

SKAT finder ikke at revisors bemærkninger til SKATs forslag kan medføre en anden opfattelse heraf. Beskatning hos rette indkomstmodtager er ikke en utilsigtet skattemæssig virkning, ligesom beskatning som tilskud hos dit selskab, af udgifter som du har afholdt på selskabets vegne, ikke er en utilsigtet skattemæssig virkning.

SKAT er i øvrigt af den opfattelse, at forholdet ikke har været lagt klart frem, og betingelse nr. 3 er dermed ikke opfyldt. Det er således ikke klart og tydeligt fremgået at du skulle have solgt 4 grunde personligt. Revisor har nu indsendt dit personlige skatteregnskab for 2011, og uagtet de forskellige bemærkninger i et regnskab, der ikke tidligere er indsendt, kan dette ikke medføre, at forholdet har været lagt klart frem.

Sammenfattende kan SKAT dermed fortsat ikke tillade omgørelse.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at der skal gives tilladelse til omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Begrundelse

Bestemmelsen om omgørelse vedrører de tilfælde, hvor en borger/virksom-

hed beskattes på grundlag af en privatretlig disposition, der har utilsigtede skattemæssige virkninger, som er væsentlige og uhensigtsmæssige.

En tilladelse til omgørelse betyder, at SKAT tillader, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition, der er lagt til grund for en skatteansættelse, tillægges virkning for skatteansættelsen, således at skatteansættelsen” bliver forkert” og må ændres.

Omgørelse omfatter de tilfælde:

  • Hvor partnernes ansættelse skal foretages som om den privatret lige disposition aldrig har fundet sted, dvs. at en disposition fuldstændig ophæves.
  • Hvor dispositionen oprindeligt havde fundet sted på de nu ænd rede vilkår, dvs. når vilkår (alle) i den oprindelige disposition ændres.

Som det fremgår af ovenstående, er der derfor tale om omgørelse at en privatretlig disposition, da A og G2 A/S har handlet og disponeret ud fra, at A har ejet de 4 grunde og selskabet de 3 andre grunde i Y6-vej-udstykningen som bliver til Y5-vej og derfor har fordelt salgsindtægter og omkostninger på dette grundlag.

Det er denne privatretlige disposition, man ønsker omgjort efter skatteforvaltningslovens § 29, således at de hidtidige skatteansættelser i SKATs afgørelse ophæves og erstattes af skatteansættelser foretaget på det grundlag, at G1 A/S har ejet de 4 grunde. Omgørelse går i dette tilfælde ud på, at parterne stilles som om overdragelsen aldrig er fundet sted. Dette ønskes foretaget på den måde, at A tilbagebetaler den modtaget betaling for de 4 grunde til G1 A/S, og at G1 A/S omvendt refunderer A for de af ham afholdte byggemodningsomkostninger vedrørende de 4 grunde.

Det er derfor vores opfattelse, at der er tale om en omgørelse af en privatretlig disposition.

Tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er endvidere forbundet med visse betingelser:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen der ønskes tillagt skattemæssige virkning, skal være enkle og overskuelige. 

Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen

Disse betingelser er efter vores opfattelse også opfyldt da:

Ad. 1) Dispositionen er ikke gennemført for at spare og udskyde skatter, man har blot handlet i den tro, at A har været ejer af de pågældende 4 grunde.

Ad. 2) Dispositionen får utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, idet A for indkomstårene 2011 og 2012 er blevet beskattet af 2.128.000 kr. som yderligere løn, og omvendt er A’s betaling at byggemodningsomkostninger vedrørende 4 grunde blevet anset som et skattepligtigt tilskud til G1 A/S.

Ad. 3) Dispositionerne fremgår af G1 A/S’ og A’s regnskaber.

Ad. 4) De privatretlige virkninger af ændringen af dispositionen er enkle og overskuelige, idet omgørelsen kan gennemføres ved, at A tilbagebetaler den modtaget betaling for de 4 grunde til G1 A/S og, at G1 A/S omvendt refunderer A for de af ham afholdte byggemodningsomkostninger vedrørende de 4 grunde.

Ad. 5) Samtlige parter, som har været involveret i dispositionen, tiltræder omgørelsesanmodningen.

For at yderligere at dokumentere, at dispositionerne har været lagt klart frem, er der lavet nedenstående opgørelse. Dette er en opgørelse over byggemodningsomkostninger vedrørende lokal plan 137 (tidligere kaldet lokalplan 100). Omkostninger og indtægter vedrører 2010, 2011 og 2012.

Alle omkostninger er dokumenteret i vedhæftede bilag, som er kopier af regnskabsudskrifter.

(…)

SKAT har i deres afgørelse anført, at de endvidere ikke finder, at betingelserne i nr. i til 3 i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.

Vedrørende betingelse nr. 1

Som det fremgår af A’s skatteregnskab for 2011, er dispositionerne ikke gennemført for at spare og udskyde skatter, da A og G2 A/S har handlet og disponeret ud fra, at A har ejet de 4 grunde og selskabet de 3 andre grunde i Y6-vej-udstykningen (Y5-vej) og derfor har fordelt salgsindtægter og omkostninger på dette grundlag.

Vedrørende betingelse nr. 2

Dispositionen får utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, da A bliver beskattet af salgsindtægter vedrørende de 4 grunde og selskabet af de af A betalte byggemodningsomkostninger som tilskud.

Vedrørende betingelse nr. 3

Forholdet fremgår klart af A’s skatteregnskab for 2011, samt fremlagt materiale.

Dispositionerne er derfor lagt klart frem.

Det er derfor vores påstand, at der er grundlag for at give tilladelse til den ønskede omgørelse, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at i det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan det tillades, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
  2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
  3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne. 
  4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes til lagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. 
  5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for hovedanpartshaveren, sagsnummer 14-2642364, statueret, at selskabet G1 A/S skal anses som rette indkomstmodtager af vederlaget for de fire byggegrunde for indkomstårene 2011 og 2012.

Ved placeringen af vederlaget hos klageren frem for beskatning hos selskabet, der var tinglyst som ejer af ejendommene, og ved at klageren ikke har opgjort ejendomsavance- eller tab, foreligger der en disposition, der i overvejende grad må antages at være båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.

Henset hertil anser Landsskatteretten ikke betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1 for opfyldt, idet det ikke findes godtgjort, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Der kan henvises til SKM2007.248.HR og SKM2015.717.HR. Endvidere anses betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3 heller ikke for opfyldt, idet klageren ikke har selvangivet en ejendomsavance- eller tab, hvorfor dispositionen ikke har været lagt klart frem for myndighederne.

SKATs afgørelse stadfæstes."

Forklaringer:

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, revisor MA og revisor LS.

Sagsøger A har forklaret, at han er uddannet agronom og har de sidste 10 år arbejdet som konsulent indenfor landbruget. Han har primært beskæftiget sig med planteavl. I 1995 opkøbte han den store parcel personligt for at få noget landbrugsjord til forsøgsstationen. Det var svært at finde noget landbrugsjord. Grunden til, at han købte det pågældende stykke jord skyldtes, at det allerede var byzone fra 1970 og ikke omfattet af landbrugsloven. Han lejede jorden ud til selskabet, der brugte jorden til forsøg i alle årene. Der var flere lodsejere, der i 2006 var kede af lokalplanen, idet vejene gik på tværs af alle skel. Der skete forskellige ting i 2008 og 2009, og der kom indsigelser, og herefter kom der en ny lokalplan i 2010, hvor der var rettet på forskellige ting, herunder skel og veje. Efter lokalplanen kom, overdrog han den jord, han personligt ejede, til selskabet, for at kunne få midler til at erhverve jord med en bedre beliggenhed, hvilket kunne lade sig gøre indenfor landbrugsloven. Han indhentede i den forbindelse et bindende svar fra skattevæsenet, idet det var en god pris, han kunne få for jorden, men det var den samme pris, som han selv skulle give for jorden. Han kunne bekræfte, at han overdrog jorden til selskabet i december 2009. Købesummen var aftalt til 18.741.780 kr., men selskabet kunne ikke betale hele beløbet. Selskabet betalte ca. halvdelen og fik et lån af ham for den anden halvdel af beløbet.

Foreholdt ekstrakten siden 102, købsaftale mellem sagsøgeren og G2 A/S forklarede han, at han ikke var opmærksom på, at han ved overdragelsen til selskabet tillige overdrog del nr. 1 matr. nr. … 23. Han havde ikke kontrolleret, hvad der blev tinglyst ved overdragelsen, og han havde overladt arbejdet til landmåler og hans sagfører.

Foreholdt det store matrikelkort forklarede han, at han troede, at det alene var … 21, han overdrog til selskabet. Skellet forløb, som det ses på tegningen. Skellet var et levende hegn på det pågældende tidspunkt, og han regnede ikke med, at … 23 også blev udstykket. Det fandt han først ud af, da advokat Lauge Nielsen begyndte at rode med det i 2018. Det er først i 2018, han har fundet ud af, hvordan det hele hang sammen, for inden da troede han, at der var delt ejerskab på grunden. Af nemheds grunde afholdt han derfor udgifterne, hvorefter der kunne laves en fordeling efterfølgende, når udstykningen af de syv grunde i Y5-vej var færdig. Man tog det jo stille og roligt med udstykningen. Når det hele var færdigt, så kunne man gøre det hele op, og efter man havde flyttet lidt rundt på småarealer, tilhørte resten ham. På daværende tidspunkt troede han, at han ejede fire af de syv grunde og tror, han har ringet ned til banken og sagt, at han skulle bruge en konto, hvorefter der blev udstedt en konto til ham i banken og at han har gjorde det hver gang, der var et køb under opsejling. Han har ikke tænkt tanken, at det kunne være et problem mellem ham og selskabet, fordi det var meningen, at det hele skulle gøres endeligt op efterfølgende. Der skete imidlertid intet, og det fandt han ud af i 2018, hvor han opdagede, at revisor PC aldrig havde fulgt op på de ting. Det har han det naturligvis skidt med og kunne ikke forstå det, navnlig ikke når det var samme revisor.

Foreholdt sit personlige skatteregnskab for 2011, ekstrakten side 230, forklarede han, at det var hensigten, at når man var færdig med byggemodningen af de lige numre, så skulle man fordele omkostningerne. Revisoren sagde ikke, at hun ikke kunne gøre det, men noterede det. Man opgjorde omkostningerne på en konto, og så tænkte han ikke mere over det. Han har på intet tidspunkt overvejet, at han ville få en gevinst ud af det eller haft nogen skattemæssige tanker herom. Han var på daværende tidspunkt ikke klar over, at der kunne være en skattemæssig avance. Efterfølgende regnede han med, at der var ca. 100.000 kr. eller 120.000 kr., der skulle fordeles, men han kunne se, at det gik stort set lige op, og han har ikke haft nogen fordel herved. Der var ikke noget at beskatte i selskabet, idet der var et underskud, men han kunne godt se, at det burde ligge i selskabet. Det kan han se nu. Han havde lidt svært ved at overskue det på daværende tidspunkt og tog sig ikke rigtig af det. Han drev selvstændigt landbrug, og i 2012 overdrog han det til en ny ejer. Han brugte sin tid på landbruget, og overlod resten til sin rådgiver i form af advokat og revisor. Han havde en sekretær tilknyttet, indtil han solgte ejendommen ved udgangen af 2008, og herefter sad han med alle transaktioner alene. Han skiftede på et tidspunkt revisor, idet den gamle revisor var meget lang tid om at komme med oplysninger. Det irriterede ham og så tog revisoren samtidig en meget høj pris. Herefter fik han en ny revisor, der skulle overtage regnskabet og følge op på det, der skulle laves, og han gik ikke selv dybere ind i det. I forbindelse med den første udstykning var der en del flytten rundt med små arealer, hvor der skulle ske reguleringer med naboerne, og der var masser af møder med kommunen, men efter man fik lavet den første udstykning, kom den næste udstykning i Y16-vej i 2014/15, som hurtigt blev solgt i 2016. Herefter var der Y17-vej, hvor han ejede 12 grunde sammen med naboen. Y18-vej blev udstykket i 2016 og solgt i 2017, og herefter blev der udstykket nogle yderligere grunde, som man regner med at sælge ved udgangen af 2019. Det, der gik galt, var at han forsømte at holde øje med, hvorledes landinspektøren fik tilrettelagt skellet, og hvorledes det så ud i forbindelse med tinglysningen.

Forespurgt har han kigget på matrikelkortet, hvor det med farve er angivet, hvem der ejer hvad, men han var ikke opmærksom på, at selskabet ejede det, han troede, han ejede. Han havde et rådgivende ingeniørfirma til at stå for byggemodningen, og de sørgede for udbudsmateriale og godkendelse hos kommunen. Han husker i dag ikke, om det var ham personligt eller selskabet, der indgik aftalen med det rådgivende ingeniørfirma. Alle regninger fra ingeniøren og kommunen er betalt af ham personligt, og han går ud fra, at regningerne er stilet til ham. Han har alle bilag liggende, der også er sendt til revisor, og alle regninger er betalt fra samme bankkonto på nær 60.000 kr. i 2010, der blev betalt af driftskreditten fra hans landbrugsvirksomhed. Resten blev betalt via en byggekonto i F1-bank, han fik oprettet. Når pengene på den spærrede skødekonto blev frigivet, røg de over på byggekontoen, som var en almindelig konto i hans navn.

Vedrørende erklæringen fra revisor PC forklarede, at han havde fundet alle bilag frem, der er blevet betalt, og de bilag var PC i besiddelse af. Der var bla. tale om kontoudtog fra F1-bank.

Forespurgt vedrørende købsaftale på ubebyggede grund beliggende Y2-adresse, ekstrakten side 183, forklarede han, at grunden blev sat til salg hos G4 i Y9-by. Han husker ikke, om det var ham personligt eller selskabet, der indgik formidlingsaftale med G4. Det var meningen, at mægler skulle lave købsaftale og skøde. Det havde han betinget sig, men det ville mægler ikke ved Y5-vej. Mægleren havde bare grunden til salg, og advokaten ordnede det. Efter Y5-vej var G4 ikke længere tilknyttet som mægler. Købsaftalen er således udarbejdet af advokat. Han underskrev selv købsaftalen, men havde ingen drøftelser om ejerskabet med advokaten, heller ikke vedrørende de tre andre grunde, der blev solgt. Han havde sine konto i F1-bank, hvor han ringede ned til banken og sagde, at han skulle have en skødekonto til f.eks. grund nr. 6. Han troede, at grundene tilhørte ham, og derfor blev der oprettet en konto til ham personligt.

Foreholdt ekstrakten side 374, hvor det af referatet fra mødet med Skatteankestyrelsen fremgår, at han skulle have forklaret, at han ikke var opmærksom på, at han personligt havde modtaget betalinger fra salget af grundene, forklarede sagsøgeren, at det ikke er ham, der har lavet referatet fra mødet med SKAT. Årsagen til, at han solgte grunden til selskabet var for at få likviditet til at købet noget andet jord.

Foreholdt årsrapport 2010-2011 vedrørende G2 A/S ekstrakten side 213, Passiver, forklarede han, at beløbet på 9.143.051 kr. passer med halvdelen af købesummen for grunden. Man kan ikke se byggemodningsudgifterne ud af regnskabet. Han førte ikke mellemregningskontoen med selskabet vedrørende udgifterne. Det gjorde revisor. Han husker ikke, om der blev ført særskilt regnskab vedrørende byggemodningsudgifterne.

Han måtte efterfølgende stykke billedet sammen med sin revisor.

Foreholdt sit eget skatteregnskab for 2011, ekstrakten side 245, konto 1000 14, forklarede han, at det vel er det, der er trukket på byggemodningskreditten til byggemodningen.

Foreholdt at navnet Y7-vej fremgår, forklarede han, at det vedrører byggemodningen på syv grunde. Han ejede ikke andre grunde og troede, at han ejede de syv grunde. Der var ikke andet, der skulle udstykkes.

Foreholdt virksomhedsregnskabet for 2012, ekstrakten side 313, hvoraf fremgår en tilgang i regnskabsåret 2012 på 572.600 kr. tør han ikke svare på, hvad det dækker over. Nærmere adspurgt er det dog byggemodningsudgifterne i 2012 på byggekreditten, og det fremgår også af regnskaberne, at det er nogle udgifter, han har afholdt.

Vidnet revisor MA har forklaret, at revisionsfirmaet blev revisor for sagsøgeren vistnok fra 2006 og var revisor for både sagsøgeren personligt og for hans selskab. Deres rolle som revisor var at bogføre løbende via en assistent tilknyttet både sagsøgeren og G2 A/S. Revisionsfirmaet fik løbende bilag ind, og som følge af udstykningerne, blev der bogført på baggrund af oplysningerne om fordelingen i forhold til de oplysninger, de havde til rådighed på daværende tidspunkt.

Foreholdt sagsøgerens skatteregnskab for 2011, ekstrakten side 230, blev der indsat supplerende oplysninger, fordi de på det tidspunkt ikke havde fuld klarhed over, hvorledes fordelingen mellem A og selskabet var tilrettelagt vedrørende omkostninger. Der skete en udstykning, og i 2009 solgte sagsøgeren noget af jorden til selskabet og købte noget yderligere af selskabet, så hvordan fordelingen var på det tidspunkt, havde man ikke nogen klarhed over og manglede at efterspørge fordelingen af omkostninger. Så vidt hun husker var der på daværende tidspunkt sket salg af en grund og indbetalt depositum i 2011. Både omkostninger og salget blev parkeret hos A på det tidspunkt.

Foreholdt sagsøgerens skatteregnskabet, ekstrakten side 244, konto 1000 04, forklarede hun, at ejendomsværdien havde man ud fra de skattemæssige oplysninger. Tinglysningerne "hang", og skatteoplysningerne var således ikke ajour og derfor kunne de kun tekste, hvad der var sket af ændringer fra 2009-2011. Det er kun kvadratmetermæssigt, at man kan se, at der er sket en ændring, men man kendte ikke den endelige fordeling af jordstykkerne. Man kunne ikke se, hvem der ejer hvad. Der er noget jord tilbage hos A personligt, og der er sket et delvis salg til G2 A/S i 2009 og 2010.

Foreholdt ekstrakten side 245, konto 1000 14, forklarede hun, at posteringer af de udgifter, der er afholdt i 2011 sker ved det første salg, men man har ikke klarhed over, hvorledes fordelingen skal være. Efter aftale med A ventede man til den 30. juni 2012, hvor der kunne ske en fordeling. Beløbet på 1.638.337 kr. er de omkostninger, der er afholdt af A, og der kan være enkelte omkostninger, der vedrører selskabet, men så er de kommet over mellemregningen med A. Det var simpelthen aftalt, for at de kunne holde styr på det, så derfor blev udgifterne parkeret hos A. Tallet på 1.410.287 kr. under konto 1000 13, er tallet fra 2010, og det andet tal er fra kalenderåret 2011. Grunden til, at de antog, at der var delt ejerskab, var baseret på de oplysninger, de fik fra A, og samtidig lød det ikke usandsynligt ud fra de skatteoplysninger, de havde på daværende tidspunkt, at der stadig var delt ejerskab.

Foreholdt ekstrakten side 246, konto 2190 62, mellemregning salg Y6-vej på 6.108.411 kr., kan man ud fra teksten se, at det er en mellemregning, der er opstået, da A laver et delvis salg af Y6-vej til selskabet. Der er ikke sket ændringer fra 2010 til 2011. Beløbet stammer oprindeligt fra salget til selskabet. Man prøver at tekste, at det er penge, som selskabet skylder A privat. Vedrørende mellemregning med køb Y19-vej konto 2190 64 kan man se, at den står i 0 i 2010, men kan samtidig se, at A har afholdt nogle udgifter i 2011 forbindelse med handlen, som A har til gode hos selskabet. Den fordring, som A havde på selskabet, var således, hvis der ses bort fra de 12.533 kr. på 8.225.325 kr.

Foreholdt ekstrakten side 230, Supplerende oplysninger, forklarede hun, at på det tidspunkt var det de salg, de havde kendskab til De havde ikke nogen anledning til at sige, at der var noget galt, men var nødt til at gøre opmærksom herpå, idet SKAT muligvis ikke var enig i fordelingerne i forbindelse med salget, men salget af byggegrunde skete i det indkomstår, der blev afsluttet den 30. juni 2012. Det fremgår af de supplerende oplysninger, at man skal have fulgt op på det i 2012, idet man endnu ikke kender fordelingen, men har parkeret det på den måde. Salg og beskatning skulle ifølge det, de havde kendskab til, ske i G2 A/S. Ud fra hendes kendskab til sagen er dispositionen ikke foretaget for at spare eller udskyde skatten.

Bevæggrunden for at vente med at foretage en opdeling var, fordi det var umuligt på daværende tidspunkt at få et fuldt overblik, idet man manglede oplysninger blandt andet fra landmåler osv. Der var ingen avance at selvangive, idet der var sket et salg til G2 A/S, og der var ikke noget salg at selvangive personlig for sagsøgeren.

Foreholdt ekstrakten side 395, R75 for sagsøgeren for 2011, kunne hun ikke have skrevet mere i selvangivelsen på daværende tidspunkt. Efter at man var stoppet med at sende skatteregnskaberne ind i papirsform, skulle der kun fremsendes supplerende oplysninger efter forespørgsel fra SKAT. De havde henledt opmærksomheden på, at der var supplerende oplysninger ved at krydse af i skemaet.

Foreholdt selvangivelse for G1 A/S for regnskabsperioden 1. oktober 2011 til 30. september 2012, bilag 47, oplyste vidnet, at man krydser af, når der er supplerende oplysninger. Der er krydset af, fordi der er supplerende oplysninger jf. punkt 4. Man kan ikke på blanketten skrive, at SKAT skal være opmærksom på noget særligt.

På det tidspunkt havde de en snak med A omkring priser og bogføring i selskabet og hans personlige regnskaber, og de undersøgte, hvorvidt de kunne skære mere ind til benet og gav et prisoverslag, men kunne ikke matche den pris, som A havde fået hos anden revisor, og derfor skiftede A revisor. Vidnet eller hendes kollegaer fra revisionsfirmaet blev ikke kontaktet af den nye revisor. Den nye revisor burde nok have kontaktet dem og forhørt sig. I de ca. 7 år, hun har været revisor for A, har hun kun kendskab til et enkelt almindeligt udtræk i forbindelse med almindelig kontrol af regnskab, og det gav ikke anledning til at bemærkninger. Der var en revisorassistent, der varetog bogføringen, og hvis man var i tvivl om nogle bilag, eller at det ikke fremgik tilstrækkeligt klart af bilagene, hvad der skulle ske, så skulle man spørge A. De fik også faktura vedrørende byggemodningen, men hun husker ikke, om disse var udstedt til A eller til G2 A/S. Så er hun nødt til at se bilagene.

Når assistenten bogførte, så har vedkommende haft adgang til bankudskrifter, men det var ikke revisionsfirmaet, der stod for betalingerne. Tvivlen vedrørende fordelingen opstod i sin tid, fordi de ud fra de oplysninger, de var i besiddelse af, så at det både var A og selskabet, der ejede den jord, der var genstand for udstykning og byggemodning. Det var lidt uklart, hvordan fordelingen skulle være, men de havde skødet på den solgte ejendom og deponeringskontoen.

Foreholdt købsaftale, ekstrakten side 183, forklarede hun, at hun ikke talte med A om, hvorfor selskabet stod som ejer, når A havde fået salgssummen indbetalt på sin personlige konto. Man kan se, at man får skødet lige inden afslutning af skatteregnskabet i juni måned. Det er udstedt til G2 A/S, men i og med at selskabet først afslutter regnskabet pr. 30. september, var det senest der, man måtte få fordelingen på plads. Hun havde talt med A om, at der skulle laves en avanceopgørelse i selskabet, men det kunne ikke komme på plads, idet der var forskudt regnskabsår. De blev klar over, at købesummen var sat ind på A’s personlige konto, idet de stødte på det i A’s personlige regnskab i forbindelse med moms. De talte med A om, at både omkostninger og indtægter tilhørte selskabet, og der skulle ske en fordeling, og at dette skulle på plads senest i forbindelse med selskabets årsopgørelse. Det sidste, revisionsfirmaet lavede, var vedrørende det personlige regnskab i juni 2012, og A skiftede herefter revisor, og den sidste gang, de nævnte fordelingen over for A var i juni 2012. Selskabets regnskabet pr. 30. september 2012 er varetaget af den nye revisor.

Foreholdt ekstrakten side 245, note 1000 15 Salg byggegrunde Y5-vej 2011, havde de oplysninger om, hvilke byggegrunde det drejede sig om qua skøderne. De havde ikke nogen overvejelser omkring, hvorvidt der specifikt skulle stå, hvilke byggegrunde, der var tale om. Der var tale om en parkering af udgifter og indtægter, og beløbet var gået ind i 2011. Beløbet på de 500.000 kr. var uden moms. Vedrørende konto 1000 14, Lokalplan 100 Y7-vej, Y9-by 2011, kan man ikke konkret se, at det vedrører Y5-vej. Man kan ikke på det tidspunkt læse, at der er tale om Y5-vej. For så vidt angår udarbejdelse af en avanceopgørelse var den ikke hastende, fordi de penge, der var gået ind, som vedrørte G2 A/S, skete den 30. juni 2012 og var omfattet af regnskabet pr. 30. september 2012. De havde en aftale med A om, at fordelingen og ansvaret lå hos ham. De havde opgjort det på baggrund af de oplysninger, de havde fra A og de oplysninger, herunder skatteoplysninger, de var i besiddelse af. I slutningen, lige inden de gjorde regnskabet færdigt, blev der nævnt noget om, hvorvidt salget af Y2-adresse skulle med i regnskabet, men på baggrund af, at man ikke havde nogen klarhed over fordelingen, så blev det ikke medtaget.

Foreholdt ekstrakten side 245, konto 1000 14, beløbet 1.638.337 kr. kan hun ikke svare på, om udgiften også gælder andre udstykninger uden at se bilagene.

Revisor LS har forklaret, at hans revisionsfirma overtog revisionen i slutningen af 2012 på baggrund af en henvendelse fra en advokatkollega, hvorved deres revisionsfirma kom på banen. A har 2 virksomheder, og de har været revisor for begge virksomheder. Han kender ikke hele bevæggrunden for revisor skiftet. Vidnet kunne bekræfte, at revisionsfirmaet har lavet virksomhedsregnskabet for A for 2012.

Foreholdt ekstrakten side 312, noten Lokalplan 100, til- og afgang i regnskabsåret 2012, har vidnet forklaret, at det dækker omkostningerne til byggemodningen af grundene. Det er A, der privat har afholdt udgifterne til byggemodningen, og de skal medtages den dag, A på et tidspunkt sælger sine grunde, så skal der laves en avancebeskatning.

Foreholdt ekstrakten side 313, note 11, F1-bank konto vedrørende Y2-adresse og Y4-adresse forklarede vidnet, at der er tale om en specificeret konto med navn på matriklerne. Når der bliver solgt en matrikel, og pengene er deponeret, og når alt er på plads, bliver disse penge frigivet til A’s personlige konto.

Foreholdt det personlige regnskab for A, ekstrakten side 315, forklarede vidnet, at avancen ikke blev medtaget på selvangivelsen. Man har haft nogle vanskeligheder, når man løbende udstykker store matrikler. Det er svært at opgøre, når der sælges løbende. Det er ikke muligt, at opgøre avancen pålideligt. På den måde skubber man avancen foran sig, til man ved, hvad man har med at gøre. Man burde nok på daværende tidspunkt have medtaget den opgjorde avance, men det er ikke muligt at opgøre på den enkelte udstykning, og derfor har man først taget det med på et senere tidspunkt. Man burde nok have opgjort avancen og haft et samlet budget og kigget på, hvad avancen ville have været. Efter hans opfattelse var A ikke bekendt med, at avancen ikke var opgjort. Det er ikke hans opfattelse, at mellemregningen mellem A og selskabet ikke er gjort op for at spare eller udskyde skat. A har et skattemæssigt underskud i sit selskab, og hvis avancen var taget med i selskabet, så skulle der ikke have været betalt skat.

Foreholdt bilag 47, selskabsselvangivelse for G1 A/S, forklarede han, at såfremt A havde medtaget avancen i selskabet, skulle der fortsat ikke betales skat. Det var endvidere ikke nogen fordel for sagsøger, at der ikke var sket en fordeling, idet A havde en kæmpe fordring på selskabet, og såfremt han havde ønsket at trække midler ud af selskabet uden beskatning, havde han haft muligheden for det. Han kunne have hentet pengene i selskabet, som sagt, idet han havde et kæmpe tilgodehavende hos selskabet.

Vedrørende bilag 46, opgørelse udarbejdet af revisor PC, forede vidnet, at det er hans kollega, der har lavet opgørelsen. Man har tallene i opgørelsen fra bogholderiet og sammendrager dem i regnskabet. Der er tale om et specificeret regnskab. Forespurgt kan man genfinde totaler i årsregnskabet.

Foreholdt ekstrakten side 312, note 8 forklarede vidnet, at hans kollega i opgørelsen har taget den samlede kostpris for det samlede antal kvadratmeter med overtagelse den 1. november 2009 og ifølge tingbogsudskriften opgjort det til 18.741.780 kr. svarende til en kostpris pr. kvadratmeter på 107. Det er således sket en fordeling på de solgte grunde i henhold til kvadratmetertallet. Byggemodningsomkostningerne, der fremgår af opgørelsen, er i de enkelte indkomstår afholdt af A i privat regi. Man kan f.s.v. angår indkomståret 2011 se, at beløbet udgør 1.638.337 kr., hvilket fremgår af ekstrakten side 312 i note 8. De samlede byggemodningsomkostninger på de 7 byggegrunde udgør herefter 2.688.709 kr. fordelt på de 4 byggegrunde vil det give en avance på 209.686 kr. Hvis avancen var blevet opgjort i selskabet, ville det ikke have udløst nogen skattemæssig betaling i selskabet.

Forespurgt på hvilket grundlag bilag 46 er udarbejdet forklarede vidnet, at hans kollega har lavet en gennemgang på baggrund af de bilag, man havde og forespørgsler til A og har lavet enkelte stikprøver og herefter lavet redegørelsen.

Foreholdt ekstrakten side 443, erklæring om aftalte arbejdshandlinger, udarbejdet af revisor PC, forklarede vidnet, at det er en opgørelse over A’s tilgodehavender hos selskabet, som det fremgår af årsrapporterne. For så vidt angår et tilgodehavende pr. 31. december 2012 på 10.979.639 kr. kan dette beløb genfindes i regnskabet.

Foreholdt ekstrakten side 308, note til Aktiver, forklarede vidnet, at det fremgår af balancen pr. 31. december, at der er en mellemregning med G1 A/S på 10.979.639 kr. Det var den fordring, som A havde på selskabet på det tidspunkt. Selskabet havde et underskud på 1,2 millioner kroner. Selskabet havde ikke tilstrækkelig likviditet til, at A på daværende tidspunkt kunne få udbetalt sit fulde tilgodehavende. Såfremt man havde realiseret værdipapirerne i selskabet, kunne der måske være blevet udbetalt 2 millioner kroner. Skatteregnskabet og virksomhedsregnskabet ikke er udarbejdet af ham.

Forespurgt mener han, at han har set nogle kontoudskrifter. Han har ikke afholdt møder med A i forbindelse med sagen, men han har været inde og kigge i bogføringen i forbindelse med, at han skulle afgive forklaring.

Foreholdt bemærkning i ekstrakten side 443 "udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om ovenstående", forklarede vidnet, at der i erklæringen er tale om en gengivelse af de tal, der står i regnskabet. Såfremt man skal have en større grad af sikkerhed, skal man gå ned i de enkelte tal i regnskabet.

Det er hans kollega, PC, der har forestået udarbejdelsen af opgørelsen og har haft bogføringsmateriale, kontoudtog og bilag til rådighed.

Underbilag for omkostningerne er ikke vedlagt opgørelsen, idet der ikke var krav om denne form for dokumentation.

Foreholdt revisorpåtegningen i ekstrakten side 302 har han forklaret, at han i forbindelse med regnskabet har lavet en gennemgang og foretaget stikprøver og kontrolleret tallene.

Parternes synspunkter

Sagsøger A har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

"3.1. Overordnet

Det gøres gældende, at sagsøger er berettiget til skattemæssig omgørelse, jfr. skatteforvaltningslovens § 29, således at udgifter til byggemodning af de 4 grunde anslået kr. 2 mio. skattemæssigt skal afholdes af selskabet G1 A/S, og indtægter fra salg af samme grunde i alt kr. 2.128.000 skattemæssigt skal anses for oppebåret af dette selskab.

Bestemmelsens stk. 1 har følgende ordlyd:

”I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

    1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
    1. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
    1. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
    1. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
    1. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen”.

3.2 De enkelte betingelser

Det gøres gældende, at betingelserne for skattemæssig omgørelse er opfyldt, jfr. skatteforvaltningslovens § 29:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter:

Sagsøger – og dennes gamle revisor, MA – har ved en fejl antaget, at han personligt ejede jorden vest for det gamle skel, mens selskabet ejede jorden øst for det gamle skel. Herudover lå det fast, at sagsøger i øvrigt ejede jorder personligt i det pågældende område. Derfor afholdt sagsøger personligt udgifterne til byggemodning og oppebar samtidigt indtægterne fra salg af de 4 byggegrunde med det udtrykkelige formål, at der skulle laves en samlet opgørelse af mellemregningen mellem ham og selskabet, når alle byggegrundene på Y5-vej var solgt. Dette skete ikke, idet den nye revisor aldrig fik fuldt ordentligt op på dette.

Når der henses til de samlede udstykninger på området gennem en lang årrække fremkommer det naturligt/sandsynligt, at der kunne forekomme tvivl om ejerskabet af mellem sagsøger og hans selskab. Det skal supplerende oplyses, at sagsøger først med undertegnedes hjælp i foråret 2018 er blevet overbevist om, at han ikke ejede nogle af grundene på Y5-vej!

Der er ingen hensigter om skattebesparelse eller skatteudskydelse i overvejende grad:

  • Skatteprocenten i personlig regi og i selskabet var den samme, idet sagsøgeren personligt anvendte virksomhedsordningen, hvor skatteprocenten er den samme som i et selskab (25% i 2011/2012).
  • Der er ingen hensigt om at få penge ud af selskabet uden at betale udbytteskat, idet sagsøger havde en fordring på selskabet i størrelsesordenen kr. 8-10 mio., hvorfor en udbetaling til ham fra selskabet kunne være sket som et (skattefrit) afdrag på gæld.
  • Det medgives, at det ved en fejl er endt med, at der aldrig blev selvangivet en avance på kr. 209.686 i selskabet, hvilket ville have resulteret i en nettoskat på kr. 52.421,50 (25% af beløbet). Det må have formodningen mod sig, at alle disse transaktioner ”i overvejende grad” er sket for at spare/udskyde et så relativt beskedent beløb i skat, når henses til de øvrige transaktioner og værdier i selskabet og i den personlige virksomhed – fx at sagsøger i den personlige virksomhed realiserede en skattepligtig gevinst i 2009 på 16.327.498 ved salget jorden til selskabet.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige:

  • Sagsøger beskattes personligt af salgssummen fra salg af de 4 grunde som løn i alt 2.128.000, selvom han personligt har afholdt kr. 1.918.314 i udgifter til byggemodning.
  • Selskabet får ikke fradrag for denne ”lønudgift”, idet selskabet anses for at have modtaget et tilsvarende skattepligtigt tilskud fra sagsøger.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne:

Dispositionen er ikke forsøgt skjult for myndighederne. Det fremgår klart af sagsøgers skatteregnskab for 2011/2012, at mellemregningen mellem sagsøger og selskabet G1 A/S endnu ikke var opgjort, og at det først ville ske i det følgende indkomstår:

  • Følgende fremgår under de ”Supplerende oplysninger”:
    • Omkostninger til lokalplan 100 (Y7-vej/Y19-vej) i Y9-by vedrørende udstykning, byggemodning, arkæologi m.v. i 2010 og 2011 samt salg af byggegrunde i 2011 er afholdt af A, også for den del der vedrører G2 A/S. Omkostningerne er ikke fordelt, men ledelsen forventer de fordeles i 2012 i G2 A/S. Derfor er det ikke muligt at foretage beskatning af de solgte grunde i 2011…. For indkomståret 2011 sker beskatningen af virksomheden efter reglerne i virksomhedsordningen”.
  • Under ”Fast ejendom” er følgende angivet:
    • Lokalplan 100 – Y7-vej, Y9-by 2011 pr. 31/12 2011 1.638.337 (Y6-vej udstykning i 7 byggegrunde (ejes af A og G2 A/S skattemæssig fordeling af udstykningomk. og salg af byggegrunde imellem de 2 ejere, sker i 2012 i G2 A/S pr. 30/9 2012 iflg. A – momsen afregnes løbende)”.
  • Under ”Tilgodehavender” er angivet:
    • ”Mellemregning kr. 6.108.411 salg Y6-vej til G2 A/S med skøde underskrevet den 22/12 2009 Afventer fordeling udstykning pr. 30/9-12 iflg. A – derfor ingen renteberegning”.
    • ”Mellemregning kr. 2.134.381 køb Y8-adresse betalt for G2 A/S ved skøde underskrevet den 22/10-10 betalt restsum i oktober 2011. Der er ingen rentetilskrivning, da indgår i fordeling og mellemregning vedr. Y6-vej iflg. A”.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige:

  • Sagsøger tilbagebetaler den modtagne salgssum for de 4 grunde til selskabet i alt kr. 2.128.000, og selskabet refunderer modsat de af sagsøger afholdte udgifter til byggemodning af de 4 grunde i alt 1.918.314.

5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen:

  • Sagsøger og selskabet G1 A/S har begge tiltrådt omgørelsesanmodningen.

3.3. Hvordan skal der ske omgørelse?

Det gøres gældende, at omgørelsesinstituttet i SFL § 29 i en foreliggende situation kan anvendes til at ændre/omgøre de privatretlige dispositioner omfattende både sagsøgers afholdelse af byggemodningsomkostninger på kr. 1.918.314, som selskabet burde have afholdt, og sagsøgers oppebårne salgssum på kr. 2.128.000.

Det kan i den sammenhæng ikke være afgørende for muligheden for omgørelse, at SKAT har valgt ikke at lave en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst – som følge af modtagelse af et tilskud fra sagsøger på kr. 1.918.314 – med den begrundelse, at selskabet tilsvarende har et fradrag for et nogenlunde tilsvarende beløb for lønudbetalingen på kr. 2.128.000.

Det skal i den sammenhæng gøres gældende, at Landsskatteretten ikke har fundet, at omgørelsesinstituttet som sådan ikke er egnet til at omgøre de pågældende dispositioner, som påstået af sagsøgte."

Sagsøgte Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort følgende gældende:

"Særligt for så vidt angår den del af den påståede omgørelse (den principale påstand), der vedrører byggemodningsudgifterne, gør Skatteministeriet gældende, at dette er udelukket allerede fordi, en omgørelse ikke vil have virkning for A’s skatteansættelser, jf. princippet i SKM2018.335.ØLR.

De byggemodnings udgifter, som A måtte have afholdt, vil være et indskud i selskabet, der er skattepligtigt for selskabet. For A vil et indskud ikke være fradragsberettiget, og påvirker derfor ikke hans skatteansættelse. En omgørelse vil dermed kun have betydning for selskabets skatteansættelser. I den foreliggende situation, hvor SKAT ikke har forhøjet selskabets skatteansættelser vedrørende indskud, jf. bilag A, vil omgørelse dog heller ikke have virkning for selskabets skatteansættelser.

Som det fremgår, er der således ikke skattemæssigt noget at omgøre for så vidt angår byggemodningsudgifterne, hverken for selskabet, som i øvrigt heller ikke har ansøgt om omgørelse, eller for A. Hvis de byggemodningsudgifter, han måtte have afholdt, i stedet skal anses for afholdt af selskabet, vil denne ”efterfølgende ændring af dispositionen” ikke have noget virkning ”for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse)”.

”Refunderer” selskabet A de byggemodningsudgifter, han måtte have afholdt som et ikke-fradragsberettiget tilskud til selskabet, vil der være tale om en skattepligtig indtægt for ham. Denne beskatning kan han ikke bruge omgørelsesinstituttet til at undgå.

For så vi angår lønbeskatningen af A, vil der derimod være noget at omgøre. Anses grundene således for solgt af selskabet i stedet for af ham, skal hans indkomst således nedsættes med lønbeskatningen og selskabets indkomst forhøjes tilsvarende, fordi der ikke er tale om lønudgifter for selskabet men skattepligtig indkomst i forbindelse med salget af grundene.

Herudover gør Skatteministeriet gældende, at A heller ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for omgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4, er opfyldt.

Den tidligere skattestyrelseslovs § 37 C om omgørelse er videreført i skatteforvaltningslovens § 29. Omgørelse kan efter bestemmelsen tillades, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:

  1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter
  1. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
  1. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndigheder. 
  1. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. 
  1. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse er opfyldt, jf. forarbejderne til skattestyrelseslovs § 37 C i lovforslag nr. 192 til lov nr. 381 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love af 2. juni 1999. A har således bevisbyrden for, at alle betingelserne er opfyldt. Det gøres gældende, at han ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det gøres gældende, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, om, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, ikke er opfyldt.

I 2009 solgte A blandt andet de fire byggegrunde til G1 A/S. G1 A/S var herefter tinglyst ejer af de fire byggegrunde. I købsaftalerne er selskabet angivet som sælger. Købsaftalerne er underskrevet af A for selskabet som sælger. Heroverfor er der ingen objektive omstændigheder, der kunne give A anledning til at tro, at han personligt var ejer afgrundene, sådan som han påstår i stævningen, side 3, 3. og 4. hele afsnit. Hertil kommer, at A end ikke i sit skatteregnskab for 2011 (bilag 5) har angivet at være ejer af byggegrundene på Y5-vej.

Den omstændighed, at han måtte have afholdt udgifter og oppebåret indtægter vedrørende grundene kan ikke i sig selv have givet ham anledning til at tro, athan selv var ejer. Han modtog jo også bare salgssummerne for ejendommene på sine personlige bankkonti uden at selvangive fortjenesterne på de fire grunde. På det grundlag har han ikke bevist, at dispositionerne, hvorved han personligt modtog salgssummerne, ikke i overvejende grad var båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Forløbet fremstår som en manglende selvangivelse af ejendomsavance og en maskeret lønudbetaling til A, jf. U.2016.767H (SKM2015.717.HR), hvor omgørelse ikke blev tilladt.

A har i replikken, side 3, nederst, anført, at dispositionen ikke har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, idet han havde et tilgodehavende hos G1 A/S, og at han uden at betale skat kunne have modtaget afdrag på dette tilgodehavende.

Hvad A kunne have gjort, har ingen relevans for bedømmelsen af, om A’s faktiske disposition har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter. I stedet forholder det sig sådan, at han sparede skatter ved personligt at modtage købesummer, som rettelig angik selskabet, uden at oplyse skattemyndighederne herom.

Såfremt købesummerne rettelig var tilgået selskabet, skulle der jo også foretages en ejendomsavanceopgørelse i selskabet førend, at A i givet fald ville kunne få tilbagebetaling af det tilgodehavende, som han har oplyst at have haft på selskabet. Det bemærkes, at eksistensen af dette tilgodehavende ikke er dokumenteret.

Det gøres videre gældende, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, om, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, ikke er opfyldt.

Overfor de forhold, at G1 A/S var tinglyst ejer af de fire byggegrunde, og at selskabet er angivet som sælger i købsaftalerne, der er underskrevet af A som sælger, er der som anført ovenfor vedrørende betingelse 1 ingen objektive omstændigheder, der kunne give A anledning til at tro, at han personligt var ejer grundene, sådan som han påstår i stævningen, side 3, 3. og 4. hele afsnit. Som også anført ovenfor vedrørende betingelse 1, fremstår forløbet som manglende selvangivelse af ejendomsavance og en maskeret lønudbetaling, som A indså skulle have været selvangivet. Derfor har han heller ikke bevist, at dispositionen, hvorved salgssummerne blev udbetalt til hans personlige bankkonti, utvivlsomt har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er uvæsentlige.

Endvidere gøres det gældende, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3 om, at dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne, heller ikke er opfyldt.

Det fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovs § 37 C, jf. lovforslag nr. 192 til lov nr. 381 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love af 2. juni 1999, at:

"Ved § 37 C, stk. 1, nr. 3, foreslås, at adgangen til omgørelse begrænses til tilfælde, hvor den disposition, der søges omgjort, fra begyndelsen har været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed, således at der for myndighederne ikke har været tvivl om dispositionens eksistens og indhold." (Mine understregninger)

Det følger af U.2012.465H (SKM2011.769.HR), at omgørelse er udelukket, hvis skatteyderen har forsøgt at skjule dispositionen eller dens indhold. Som anført ovenfor vedrørende betingelse 1 og 2 fremstår dispositionen, hvorved salgssummerne for de fire byggegrunde blev overført til A, som manglende selvangivelse af ejendomsavance og en maskeret lønudbetaling. Allerede derfor er betingelse 3 ikke opfyldt.

Ifølge forarbejderne er adgangen til omgørelse begrænset til de tilfælde, hvor den disposition, der søges omgjort, fra begyndelsen har været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed, således at der for myndighederne ikke har været tvivl om dispositionens eksistens og indhold.

Det følger tilknytning hertil af praksis fra Højesteret, at omgørelse som udgangspunkt forudsætter, at den pågældende disposition fremgår eller kan udledes af de relevante selvangivelser, jf. U.2012.465H (SKM2011.769.HR) og U2012.2024H (SKM2012.209.HR).

Det fremgår ikke af A’s selvangivelser for 2011 og 2012, at han modtog salgssummerne for selskabets grunde, Y1-adresse, Y2-adresse, Y3-adresse og Y4-adresse, ligesom det heller ikke fremgik, at han havde afholdt byggemodningsudgifter på disse grunde. De oplysninger, som A tastede ind i forbindelse med selvangivelsen, er således udelukkende de oplysningerne som fremgår af hans R75 for 2011 (bilag F) og 2012 (bilag G).

Fra SKAT jeg har fået oplyst, at A ikke indsendte sit skatteregnskab for 2011 (bilag 5) eller virksomhedsregnskab for 2012 (bilag 18) samtidig med selvangivelsen for indkomstårene 2011 og 2012. Skatteregnskaberne er derfor uden betydning for bedømmelsen af, om betingelsen i nr. 3 er opfyldt. Kravet er jo, at dispositionen ”fra begyndelsen” har været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed, hvilket vil sige i forbindelse med selvangivelsen. Skatteregnskaber, der således fremlægges under skattemyndighedernes behandling af anmodningen om omgørelse eller under retssagen, kan dermed ikke indgå i vurderingen af, om dispositionen måtte være lagt klart frem fra begyndelsen, idet disse regnskaber ikke på dette tidspunkt var skattemyndighederne bekendt.

Under alle omstændigheder fremgår det heller ikke af hans skatteregnskab for 2011 (bilag 5) eller virksomhedsregnskab for 2012 (bilag 18), at A modtog salgssummerne for salget af Y1-adresse, Y2-adresse, Y3-adresse og Y4-adresse, som var ejet af selskabet, og at han havde afholdt byggemodningsudgifter på disse konkrete grunde.

Det fremgår endvidere intet sted i årsregnskaberne, at disse konkrete byggegrundene tilhørte selskabet, og at A modtog indtægter fra salg af byggegrundene, ligesom det heller ikke klart fremgår, at han måtte have afholdt udgifter til byggemodning.

Endelig gøres det gældende, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 4, om, at de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssige virkninger, skal være enkle og overskuelige, på nuværende tidspunkt heller ikke er opfyldt.

Af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 C, jf. lovforslag nr. 192 til lov nr. 381 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love af 2. juni 1999, fremgår følgende vedrørende denne betingelse:

”Ved § 37C, stk. 1, nr. 4, foreslås, at adgangen til omgørelse begrænses til tilfælde, hvor de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes, er enkle og overskuelige, såvel for det år, hvor dispositionen er foretaget, som for efterfølgende år. Der må således ikke om følge af en tilladelse til omgørelse være tvivl om de afledte skattemæssige virkninger af omgørelsen.”

Af Den juridiske vejledning, 2014-2, afsnit A,A.14.1.5, fremgår endvidere følgende:

”Det beror på de, der søger om tilladelse til omgørelse, at redegøre for i detaljer, hvilke ændringer der skal ske i de privatretlige dispositioner. Der skal i anmodningen om tilladelse til omgørelse være en specificeret redegørelse for, hvorledes der reguleres mellem parterne i den mellemliggende periode.

Alle, der bliver berørt af en tilladelse til omgørelse skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

[…]

Skatterådet har udnyttet bemyndigelsen i SFL § 29 stk. 2, til at fastsætte generelle retningslinjer.

Det fremgår af disse retningslinjer, at der i anmodningen skal oplyses om indbyrdes kompensation for forbedringer, forringelser og afdrag på lån, samt i hvilket omfang, der skal ske forrentning af beløb, der betales som led i omgørelsen. Endvidere skal parterne i anmodningen dokumentere, at der er enighed om omgørelsen og hvordan omgørelsen skal gennemføres. Se SFL § 29, stk. 1 nr. 5.” (Min understregning)

A’s oplysninger om, hvordan omgørelsen skal ske, opfylder ikke disse krav. Således har han oplyst, at de udgifter, som han har påstået at have afholdt vedrørende byggemodning i stedet skal anses for afholdt af selskabet. I en erklæring indhentet til brug for retssagen (bilag 20) har revisor anført, at disse udgifter udgjorde kr. 1.918.314,-.

Erklæringen fra revisorer dokumenterer imidlertid ikke, at A faktisk har afholdt udgifter til byggemodning af de fire byggegrunde og at disse udgifter måtte beløbe sig til kr. 1.918.314,-.

Først og fremmest er det uklart, hvilket materiale, der danner baggrund for revisors erklæring.

Erklæringen henviser alene til et ”bilag 1”. Skatteministeriet forstår det sådan, at bilag 1 er den ved erklæringen vedlagte ”Opgørelse af kostpris for råjorden og efterfølgende byggemodningsomkostninger for byggegrundene på Y5-vej”. Denne opgørelse er dog ikke dateret, og den angiver heller ikke, hvem den er udarbejdet af. Samtidig er det uklart, hvilke underliggende bilag, der danner grundlag for denne opgørelse.

Det bemærkes endvidere, at det af erklæringen fra revisoren også fremgår, at den ikke udtrykker ”nogen grad af sikkerhed om ovenstående”.

Med henblik på at dokumentere eventuelle afholdte udgifter til byggemodning havde det i stedet været mere nærliggende at fremlægge underliggende objektive bilag, i form at regninger for byggemodning og kontoudskrifter fra A’s konto, som viste den faktiske betaling. Ingen af denne type bilag er dog fremlagt i sagen.

A’s oplysninger om, at han har afholdt udgifter til byggemodninger er dermed fortsat ikke dokumenterede. Oplysningerne støttes i øvrigt heller ikke af årsrapporten 2010/2011 for G1 A/S (bilag 24, side 7), hvoraf fremgår, at selskabet har byggemodnet fem parcelhusgrunde i Y9-by.

I den forbindelse bemærkes endvidere, at det fremgår af A’s indkomst- og formueopgørelse (bilag 19), at han alene havde et tilgodehavende hos G1 A/S på kr. 1.318.021,- i indkomståret 2011 og kr. 1.517.645,- i indkomståret 2012. Disse oplysninger støtter heller ikke, at han har afholdt udgifterne til byggemodning, og tallene i opgørelsen er underalle omstændigheder heller ikke dokumenterede.

Det samme er i øvrigt tilfældet for den til brug for retssagen indhentede erklæring vedrørende A’s tilgodehavende (bilag 42).

På den baggrund er der således fortsat tvivl om de præcise skattemæssige virkninger af den påståede omgørelse, hvorfor betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 4, ikke er opfyldt."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af udskrift fra tinglysningen, at sagsøgeren ved skøde af 22. december 2009 overdrog matr.nr. … 23 og matr.nr. … 21 til G2 A/S, nu G1 A/S. I henhold til købsaftaler solgte G1 A/S i oktober og november 2011 og juli 2012 fire ubebyggede grunde, del nr. 2 af matr.nr. ...21, beliggende Y5-vej i Y9-by. Købsaftalerne er alle underskrevet af sagsøgeren, som direktør og hovedaktionær i G1 A/S. Der ses ikke at være godtgjort omstændigheder, der kan have givet sagsøgeren grund til at tro, at han ved salget af de ubebyggede grunde var ejer af disse grunde, og det fremgår ikke af sagsøgerens skatteregnskab for 2011, at han har angivet at være ejer af grundene. Sagsøgeren har endvidere forklaret, at der ikke var nogen drøftelser vedrørende ejerskabet i forbindelse med salget af de 4 byggegrunde. G1 A/S må således anses for rette modtager af salgssummen for de fire grunde. Det er ubestridt, at købesummen for de fire grunde ikke tilgik selskabet, men blev overført til sagsøgerens personlige konto i F1-bank. Det er endvidere ubestridt at sagsøgeren ikke i forbindelse med salget indgav anmeldelse om ejendomsavance- eller tab.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at sagsøgerens disposition ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat, og betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 for omgørelse er derfor ikke opfyldt

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at sagsøgeren ved den foretagne disposition utvivlsomt ikke har forudset den skattemæssige virkning af sine dispositioner, og at disse virkninger er væsentlige.

Betingelserne for omgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2 er derfor ikke opfyldt.

Det fremgår ikke af sagsøgerens selvangivelser for 2011 og 2012, at han medtog købesummerne for de 4 solgte grunde, ligesom det heller ikke fremgår, at han havde afholdt byggemodningsudgifterne på disse grunde. Sagsøgeren fremsendte endvidere ikke sit skatteregnskab for 2011 eller 2012 samtidigt med indsendelsen af selvangivelsen for de pågældende år. Sagsøgeren har først under sagens behandling i retten fremlagt skatteregnskab for 2011 og oplysningerne i skatteregnskabet indeholder ikke specifikke henvisninger til sagsøgerens dispositioner for så vidt angår de 4 byggegrunde på Y5-vej, udover at der mellem sagsøgeren og G1 A/S skulle ske en fordeling af omkostninger til lokalplan 100 (Y7-vej/ Y19-vej) i Y9-by vedrørende udstykning, byggemodning, arkæologi mv. i 2010 og 2011 samt salg af byggegrunde i 2011. Retten finder det derfor ikke godt gjort, at det har været muligt for skattemyndighederne at udlede dispositionens eksistens og indhold. Som følge heraf findes betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 nr. 3 for omgørelse heller ikke at være opfyldt.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han for G1 A/S har afholdt byggemodningsudgifter endeligt opgjort til 1.535.405 kr. vedrørende de fire byggegrunde og har henvist til skematisk redegørelse udarbejdet af revisor PC. Redegørelsen fra revisoren indeholder ingen oplysninger om, hvilket materiale, der har været lagt til grund for revisorens beregningen, ligesom der ikke er fremlagt underbilag i form af regninger for byggemodning og kontoudskrifter fra sagsøgerens konto. Retten kan derfor ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at sagsøgeren har afholdt byggemodningsudgifter vedrørende de fire byggegrunde svarende til det påståede beløb. I øvrigt vil en sådan betaling for selskabets blive betragtet som et indskud i selskabet, der vil være skattepligtigt for selskabet, hvorimod sagsøgeren ikke vil have fradragsret for indskuddet. Ifølge brev af 3. september 2013 til selskabet har SKAT ikke fundet anledning til at forhøje selskabets skatteansættelse vedrørende indskud, og selskabet har ikke søgt om ansættelse eller omgørelse. Under disse omstændigheder, og da en omgørelse alene ville kunne få betydning for selskabets skatteansættelse og ikke for sagsøgeren, der ikke vil være berettiget til et fradrag for beløbet, findes betingelserne for at omgøre sagsøgerens dispositionen vedrørende betalingen af byggemodningsudgifter ikke at være opfyldt.

Som følge heraf tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Omkostninger

A skal betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er der taget hensyn til sagens værdi, udfald og forløb.

Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A, skal inden 14 dage fra dato betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter