Dato for udgivelse
10 Jan 2019 11:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Oct 2018 13:09
SKM-nummer
SKM2019.12.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS 8240-2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Anpartsselskab, fakturaer, omsætning, hovedanpartshaver, direktør, mellemregningskonto, private, udgifter, aktieselskab.
Resumé

SKAT kom i forbindelse med revisionen af et anpartsselskab i besiddelse af en række fakturaer. Forskellen mellem omsætningen opgjort på baggrund af fakturaerne og den bogførte omsætning blev anset for udeholdt omsætning i indkomstårene 2008 og 2009. Retten bemærkede herved bl.a., at det kom hovedanpartshaveren til skade, at han som hovedanpartshaver og direktør i selskabet ikke havde overholdt bogføringslovens bestemmelser. Eftersom hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at den udeholdte omsætning ikke var tilgået ham, blev han beskattet heraf, jf. ligningslovens § 16 A.

Retten anså endvidere en række posteringer på mellemregningskontoen for hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet. Retten fandt det herved ikke godtgjort, at beløbene i henhold til mellemregningskontoen udgjorde lån, hvortil kom at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at han var i stand til at tilbagebetale mellemværendet.

Hovedanpartshaveren havde indskudt aktier i et aktieselskab i anpartsselskabet. I vurderingsberetningen i forbindelse med indskuddet var aktierne vurderet til 5,0 mio. kr., og retten fandt, at det påhvilede hovedanpartshaveren at godtgøre, at værdien af aktierne udgjorde et mindre beløb. Dette havde hovedanpartshaveren ikke godtgjort, hvorved retten bl.a. bemærkede, at det kom hovedanpartshaveren til skade, at han trods opfordring hertil, ikke havde fremlagt beslutningen om forhøjelsen af anpartskapitalen, jf. den dagældende anpartsselskabslovs §§ 37 og 38. Eftersom aktierne oprindeligt var erhvervet for 0 kr. blev hovedanpartshaveren beskattet af en aktieavance på 5,0 mio. kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A, stk. 1

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a

Aktieavancebeskatningslovens § 12

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2018-2, C.B.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2 C.B.3.5.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2 C.A.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2 C.B.2.2.1.2


Parter

A

(v/adv. Khuram Riaz Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Per Brund

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 26. september 2017. Sagen vedrører spørgsmål om en eneanpartshaver i et selskab skal beskattes af udlodning (udeholdt omsætning) fra selskabet og beskattes af løn fra selskabet vedrørende mellemregningskonto.

Sagen vedrører endvidere spørgsmål om opgørelse af aktieavance ved afståelse (apportindskud) af aktier i selskabet.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand: 

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstår 2007, 2008 og 2009 nedsættes med følgende beløb:

2007: 5.286.853 kr.

2008: 2.488.344 kr.

2009: 418.750 kr.

Subsidiært:

Hjemvisning til Skattestyrelsen til fornyet behandling af sagen.

Sagsøgte, Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 27. oktober 2015 afgørelse, hvorefter A’s skatteansættelse for årene 2007, 2008 og 2009 blev forhøjet. Forhøjelsen for 2007 vedrørte beskatning af aktieindkomst med 5.000.000 kr. og lønindkomst fra selskabet G1 ApS med 286.853 kr. eller i alt 5.286.853 svarende til påstanden. For 2008 vedrørte forhøjelsen lønindkomst fra G1 ApS med 2.037.891 kr. og beskatning af udlodning fra G1 ApS med 472.500 kr. eller i alt 2.488.344 kr., svarende til påstanden. For 2009 angik forhøjelsen udlodning fra G1 ApS med 418.750 svarende til påstanden.

Landsskatteretten traf endvidere afgørelse om forhøjelse af A’s skatteansættelse vedrørende værdi af fri bil. Dette spørgsmål indgår ikke i denne sag.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse blandt andet:

”…

Generelle oplysninger

Klageren ejede samtlige aktier i G2 ltd. i de påklagede indkomstår. Selskabet er beliggende på Y1-øerne i stillehavet.

G2 ltd. erhvervede den 13. december 2006 samtlige anparter i G3 ApS, som var et skuffeselskab, der blev stiftet den 1. december 2006. Anpartskapitalen udgjorde 125.000 kr. Ved G2 ltd’s erhvervelse af anparterne blev navnet ændret til G1 ApS. Klageren indtrådte ved samme lejlighed som direktør i selskabet. Køberkursen udgjorde 102,4, hvilket svarede til et beløb på 128.000kr.

G1 ApS’s adresse er Y2-adresse, hvilket også er klagerens private adresse.

Ifølge selskabets regnskab er selskabets aktivitet investeringsvirksomhed. Selskabets repræsentant har oplyst, at der er tale om en IT-virksomhed.

Den 22. januar 2007 blev MC direktør i G1 ApS i stedet for klageren. Klageren tiltrådte igen som direktør i stedet for MC den 14. marts 2007.

G1 ApS havde ingen bestyrelse, og der er udelukkende udarbejdet et regnskab for perioden 1. december 2006 - 31. december 2007. Ifølge årsrapporten for regnskabsåret 2007 var selskabets hovedaktivitet at drive investeringsvirksomhed. Der fremgår endvidere følgende af årsrapporten:

”Revisionen har givet anledning til følgende forbehold.

Selskabets bogføring i regnskabsåret været mangelfuldt, og kan være behæftet med usikkerhed. Differencer og uafklarede poster er bogført på mellemregning med ledelsen.

Det her ligeledes ikke været muligt at få bekræftet aktiers værdiansættelse på statusdagen.”

Af revisionsprotokollen fremgår følgende under afsnittet ”bemærkninger til revisionen”:

”…

Poster af privatkarakter er på grund af manglende bilag bogført på mellemregning med selskabets ledelse. Sammen med øvrige hævninger er saldoen på statusdagen opgjort til kr. 286.853 kr. Da saldoen er i strid med anpartsselskabslovens § 49 skal den indfries snarest…”

Som følge af, at der ikke var indsendt en årsrapport for regnskabsåret 2008 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, blev selskabet den 16. december 2009 tager under tvangsopløsning. Den 21. oktober 2010 afsagde Sø- og Handelsretten konkursdekret over selskabet.

Klageren blev samme dato erklæret personligt konkurs på baggrund af personlig gæld til SKAT.

Der foreligger følgende oplysninger om klagerens formueforhold:

2007

Indestående i bank

1

Bankgæld

-307.987

Formue ultimo 2007

-307.986

2008

Indestående i bank

1

Bankgæld

-291.903

Formue ultimo 2007

-291.902

Klageren modtog for perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2009 et udbytte på 368.111,59 kr. fra G4 ltd.

……

Udeholdt omsætning udlodning

Klageren har fremsendt fakturaer og 4 kreditnotaer. De 4 kreditnotaer er enslydende med de oprindelige fakturaer både i forhold til dato, pålydende beløb og den anførte tekst.

Der er fremlagt kreditnota på 75.000 kr., på 250.000 kr., på 150.000 kr. samt en kreditnota på 481.250 kr., hvor teksten på kreditnotaen ikke er læselig. Alle fire kreditnotaer er dateret i 2009, og de er adresseret til G5 A/S, bortset fra én af dem. Størstedelen af selskabets fakturaer er faktureret til G5 A/S.

SKAT har konstateret, at der er udeholdt en omsætning i G1 ApS på 378.000 kr. ekskl. moms (472.500 kr. inkl. moms) i 2008 og på 335.000 kr. ekskl. moms (418.750 kr. inkl. moms) i 2009.

SKAT har herefter anset disse som udlodninger til klageren som selskabets hovedanpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvorfor klageren er anset for skattepligtig af 472.500 kr. i 2008 og af 418.750 kr. i 2009, i alt 891.250 kr.

Mellemregningskonto – yderligere løn

Ifølge bogføringen for regnskabsåret 2007 og udkastene til årsrapport for 2008 og 2009 har den reelle ledelse i G1 ApS haft følgende mellemregning med selskabet:

Mellemregning pr. 31. december 2006

-97.100 kr.

Mellemregning pr. 31. december 2007

286.853 kr.

Mellemregning pr. 31. december 2008

235.237 kr.

Mellemregning pr. 31. december 2009

450.631 kr.

Mellemregningen pr. 31. december 2006 og 2007 er i bogføringen anført som ”5545 - Mellemregning RR”, hvor 5545 svarer til kontonummeret. Mellemregningsbeløbene fremgår af de af revisorerne udleverede kontospecifikationer.

Mellemregningen pr. 31. december 2008 er i bogføringen anført som ”15150 MR med selskabsdeltager”, hvor 15150 svarer til kontonummeret. Saldoen på denne konto er pr. 31. december 2008 ifølge bogføringen på 2.037.891,70 kr. Primosaldoen 2008 på denne konto er 0 kr.

SKAT har ved en gennemgang af selskabets bogføringsmateriale konstateret, at der er foretaget to bogføringer af selskabets regnskabsbilag for så vidt angår indkomstårene, og at den af revisor foretagne bogføring må anses for en rekonstruktion.

Differencen mellem den i udkastet til årsrapporten for kalenderåret 2008 anførte mellemregning, og den i bogføringen anførte, er ikke nærmere beskrevet i det materiale, der blev udleveret af revisoren. Det blev ved en gennemgang af mellemregningskonti for indkomstårene 2007 og 2008 konstateret, at en lang række af posteringerne på mellemregningskontiene dækker over betalingen af klagerens private udgifter. Klagerens månedlige husleje for hans private bopæl samt rengøring af bopælen blev f.eks. betalt af selskabet. Derudover blev der foretaget kontante overførsler til klageren.

Ifølge mellemregningskontoen blev der afholdt udgift til selskabets bil, en Mercedes Benz, den 14. januar 2008 med 11.546,83 kr. og den 29. september 2008 med 10.500 kr.

Kurator v/R1 har ved stævning af 30. december 2010 nedlagt påstand om, at klagerens tidligere ægtefælle skal tilpligtes at tilbagebetale 334.037,48 kr. til konkursboet efter G1 ApS, idet selskabet har betalt hendes private boligudgifter. Klageren har oplyst, at der er faldet dom i sagen, og at det fulde beløb blev betalt af hans tidligere ægtefælle.

SKAT har anset beløbet på klagerens mellemregning med selskabet som yderligere løn, da en række af posteringerne på mellemregningskontiene dækker over betaling af klagerens private udgifter.

Salg af aktier

Anpartskapitalen i G1 ApS blev udvidet den 5. januar 2007 til 126.000 kr. Udvidelsen af anpartskapitalen skete ved emission, hvor der blev indskudt nominelt 177.000 aktier i G6. Indskuddet blev foretaget af klageren.

Af R2’s vurderingsberetning af 15. december 2006 fremgår:

”…

I forbindelse med overtagelsen af 177.000 aktier i G6. mod udstedelsen af anparter i selskabet har vi vurderet de overdragne 177.000 aktier med udgangspunkt i seneste salg af aktier i G6. til tredje mand gennemført i 2. halvår 2006.

Aktier, som indskydes, er vurderet til en forsigtig markedsværdi på basis af de senest uafhængige handler af aktier i G6. omregnet til DKK i henhold til Nationalbankens middelkurs pr. 14. december 2006.

G6. USD 885.000

Indskudte aktier udgør USD 885.000 svarende til DDK 5.000.000. Det er vor vurdering, at værdiansættelsen er forsvarlig.

Vederlaget for overtagelsen berigtiges således:

Indskudskapital nom.

DKK      1.000

Overkurs ved emission

DKK 4.999.000

DKK 5.000.000

Ved vurderingen blev der lagt vægt på 2 personers køb af aktier i G6. til 5 USD pr. aktie.

Indskuddet af G6 anparterne i G1 ApS er af SKAT anset at være skattepligtig afståelse af anparter. Ejerskabet af anparterne i G6. er anset for overgået til G1 ApS. SKAT har opgjort avancen således:

Afståelsessummen

5.000.000 kr.

Anskaffelsessummen

            0 kr.

Avancen

5.000.000 kr.

Avancen er skattepligtig i henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 12 og 23 og skal medregnes i det indkomstår, hvori afståelsen sker. Anparterne er afstået den 5. januar 2007, hvorfor der skal ske beskatning af aktieavancen i indkomståret 2007. Aktieavancen skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

Skatteankenævnets afgørelse

Udeholdt omsætning udlodning

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af udlodninger fra selskabet som følge af udeholdt omsætning med henholdsvis 472.500 kr. i indkomståret 2008 og med 418.750 kr. i indkomståret 2009.

SKAT har konstateret, at selskabet i 2008 og 2009 har udskrevet fakturaer for i alt 713.000 kr. ekskl. moms, som ikke er medregnet i selskabets omsætning.

Beløbet fordeler sig således:

Indkomstår

Ekskl. moms

Moms

I alt

2008

378.000 kr.

94.500 kr.

472.500 kr.

2009

335.000 kr.

83.750 kr.

418.750 kr.

I alt

713.500 kr.

92.775 kr.

891.250 kr.

Det er kun klageren, der er anpartshaver i selskabet, og der er ingen ansatte ud over klageren, som er direktør. Klageren er derfor ansvarlig for at opfylde bestemmelserne i bogføringsloven samt for at opbevare selskabets regnskabsmateriale. Dette er ikke opfyldt af klageren.

Det er derfor nævnets opfattelse, at selvom det kan konstateres, at fakturabeløbene ikke er indsat på klagerens bankkonto, påhviler det klageren som eneanpartshaver at godtgøre, at de udeholdte fakturabeløb i selskabet ikke er tilgået klageren. De fremsendte fakturaer godtgør ikke, at de udeholdte fakturabeløb ikke er tilgået klageren. Han er derfor skattepligtig af beløbene i henhold til ligningslovens § 16 A, stk.1.

Mellemregningskonto - yderligere løn

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af yderligere løn med henholdsvis 286.853 kr. i indkomståret 2007 og med 2.037.891 kr. i 2008.

Det fremgår af materiale vedrørende mellemregningskontiene, at der ultimo 2006 var en saldo på 286.853 kr. i selskabets favør, og at saldoen ultimo 2008 var på 2.037.891 kr. i selskabets favør.

Klageren var ved udgangen af 2007 og 2008 ikke solvent, og dermed ikke i stand til at tilbagebetale selskabet dets tilgodehavende, som det fremgår af mellemregningskontiene. Da en stor del af hævningerne må anses at dække over klagerens private udgifter, er det skatteankenævnets opfattelse, at hævningerne skal betragtes som løn, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Beløbet er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Nævnet har desuden anført, at saldoen på 2.037.891 kr. ultimo 2008 i selskabets favør skal beskattes hos klageren i indkomståret 2008.

Salg af aktier

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af en aktieavance på 5.000.000 kr. i indkomståret 2007.

G7 ApS er stiftet den 1. december 2006 som et skuffeselskab med en anpartskapital på 125.000 kr. Selskabet G2 ltd., som klageren var hovedanpartshaver i, erhvervede den 13. december 2006 G7 ApS, hvorefter selskabet ændrede navn til G1 ApS.

Den 5. januar 2007 blev anpartskapitalen udvidet i G1 ApS med nominelt 1.000 kr. Anpartskapitalen udgjorde herefter 126.000 kr. Udvidelsen af anpartskapitalen skete ved en emission, hvor der blev indskudt nominelt 177.000 aktier i G6. Indskuddet blev foretaget af klageren.

Anskaffelsessummen på anparterne i G6. er ifølge aktionæroversigten 0 kr. Skatteankenævnet har anset anparterne i G6. for erhvervet ved klagerens videreførelse af G6.

Efterfølgende blev der foretaget en opskrivning af egenkapitalen med 4.999.000 kr. i G1 ApS, idet aktierne i G6. blev værdiansat til 5.000.000 kr., jf. R2’s vurderingsberetning af 15. december 2006.

Da G1 ApS herefter må anses for ejer af aktierne i G6., er der tale om en skattepligtig afståelse af aktier.

Avancen i forbindelse med afståelsen skal opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Afståelsessummen udgjorde 5.000.000 kr. Da anskaffelsessummen er 0 kr., udgør avancen 5.000.000 kr.

Avancen skal medregnes i det indkomstår, hvori afståelsen er foretaget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12 og 23, og den skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr.4.

Skatteankenævnet har bemærket, at der ikke er fremkommet oplysninger eller beregninger, der fastslår, at kursværdien på aktierne er sat for højt ved R2’s værdiansættelse af 15. december 2006.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 5.471.993 kr. i indkomståret 2007, med 2.695.471 kr. i indkomståret 2008 og med 603.830 kr. i indkomståret 2009, da klageren ikke skal beskattes af fri bil, af udeholdt omsætning fra G1 ApS, af saldo på mellemregningskonti samt af en aktieindkomst på 5.000.000kr.

Udeholdt omsætning -udlodning

Klagerens repræsentant har anført, at selskabets udeholdte omsætning ikke vedrører klageren privat.

Bogføringen i selskabet er mangelfuld, men det bør ikke komme klageren til skade og er ikke ensbetydende med, at klageren har modtaget pengene privat. Der skal sondres mellem et lederansvar og revisors ansvar for bogføringen.

Baggrunden for beskatningen er udstedte fakturaer, for hvilke selskabet ikke har modtaget betaling. Det er ikke dokumenteret, at det pågældende beløb skulle være modtaget af klageren, eller at det pågældende beløb overhovedet er betalt af debitor. Da det pågældende beløb ikke har været til klagerens rådighed, er der ikke grundlag for beskatning.

Udstedelse af fakturaerne har ikke medført en indkomst hos selskabet. Den manglende betaling fra debitors side beror på, at fakturaerne efterfølgende er blevet krediteret. Kreditering af udstedte fakturaer kan bl.a. skyldes uoverensstemmelse mellem debitor og kreditor med hensyn til beløbets størrelse, eller at den omhandlede ydelse alligevel ikke ønskes leveret.

Kreditnotaerne vedrører ikke økonomiske midler, som skulle være tilgået selskabet. Ligningslovens § 16 A finder ikke anvendelse i denne situation.

Det krediterede beløb for 2009 udgør 956.250 kr. Der kan således ikke være tvivl om at alene det faktum, at selskabet har udstedt en faktura ikke medfører, at selskabet har opnået en hertil svarende betaling. Da G1 ApS derfor ikke har modtaget betaling for de pågældende fakturaer, er disse naturligvis ikke medregnet i selskabets omsætning.

Den anførte praksis, hvorved skattepligtige indtægter, som ikke er bogført og derfor ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst, betragtes som udlodning til selskabets anpartshavere, finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da genstanden for denne praksis fysiske genstande ikke kan sammenlignes med de i denne sag omhandlede ydelser. Repræsentanten har henvist til Højesterets dom U.2008.857/2H (SKM2008.85.HR), hvor der tilgik indtægter til A som maskeret udlodning, da salgssummerne ikke var registreret i selskabet. I den pågældende sag var der tale om salg af biler, der fremgik af selskabets lagerbeholdning.

Når der er tale om fysiske aktiver, kan det netop ved en lageroptælling afgøres, hvorvidt det pågældende aktiv er solgt eller ej. Dette er ikke tilfældet for ikke-fysiske aktiver, og myndigheden har således ikke bevis for, at de udstedte fakturaer skulle være betalt af debitor.

Da beløbene hverken er tilfaldet klagerens personlige konti eller er tilkommet selskabet, foreligger der ikke grundlag for beskatning.

Subsidiært har klagerens repræsentant gjort gældende, at det skal anerkendes, at de pågældende fakturaer og de heraf fiktive beløb - ikke vedrører klageren, da fakturaerne netop er udstedt af selskabet, og således uden tvivl er udstedt i selskabets interesse.

Efterfølgende har repræsentanten desuden påpeget, at der ikke er tale om samme situation som i SKM2008.85.HR, hvor begge parter var enige om, at der var realiseret indtægter, som var udeholdt af omsætningen.

I denne konkrete situation bestrider repræsentanten, at der er tale om udeholdt omsætning, og det er ikke påvist, at G1 ApS har haft omkostninger i forbindelse med fakturaer og kreditnotaerne. Det er ikke godtgjort, at selskabet har solgt produkter eller services, som skulle have været indtægtsført.

Mellemregningskonto yderligere løn

Beløbene, der fremgår af mellemregningskontoen, vedrører ikke klageren privat. Der er således ikke grundlag for beskatning af klageren af yderligere løn i indkomstårene 2007 og 2008.

Det bestrides ikke, at der i selskabet har bestået en mellemregningskonto, men allerede fordi revisoren i forbindelse med årsrapporten for 1. december 2006 31. december 2007 har bogført differencer og uafklarede poster på mellemregningskontoen, giver mellemregningskontoen ikke et retvisende billede af det økonomiske forhold mellem selskabet og ledelsen. En stor del af de posteringer, der er sket på mellemregningskontoen, er således alene sket i selskabets interesse og er dermed ikke omfattet af den almindelige definition af en mellemregningskonto.

En mindre del af de beløb, der fremgår af mellemregningskontoen betegnet “privat” vedrører klageren privat. Repræsentanten har hertil bemærket, at en mellemregningskonto netop oprettes til at styre låneforhold mellem virksomheden og privatpersonen. De pågældende beløb er således ikke et udtryk for yderligere løn, men for lån mellem selskabet og klageren, hvorfor der ikke er grundlag for en beskatning af klageren.

I den pågældende periode havde klageren, udover indtægter fra anden virksomhed, en betydelig indtægt bestående i skattefrit udbytte fra G8 livsforsikring. I perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2009 modtog klageren 368.111,59 kr. Klageren var således ikke insolvent i perioden 2007-2008.

Det fremgår af revisionsprotokollen, at differencer og uafklarede poster er bogført på mellemregning med ledelsen. Der er således ikke tvivl om, at den pågældende konto indeholder andet, end hvad definitionen af en mellemregningskonto omfatter, hvorfor klageren under alle omstændigheder ikke skal beskattes af det fulde beløb på mellemregningskontoen. Derudover fremgår det af klagerens private konto, at han i 2007 har afholdt udgifter for selskabet på 22.190,42 kr., hvilket alt andet lige skal modregnes i skyldforholdet mellem selskabet og klageren, da disse udgifter utvivlsomt vedrører selskabet.

Der er tale om udgifter afholdt til bl.a. søgeoptimering, hosting af webhotel og gebyr for at have selskabets navn.

Såfremt det ikke kan anerkendes, at de posteringer, der vedrører klageren privat, er et lån, er det gjort gældende, at Landsskatteretten skønsmæssigt skal fordele udgifterne på 264.662,58 kr., svarende til saldoen på mellemregningskontoen 2007 fratrukket de af klageren afholdte udgifter på 22.190,42 kr., mellem selskabet og klagerens privatøkonomi.

I forhold til 2007 er der et betydeligt antal posteringer på mellemregningskontoen for 2008, hvilket skal ses i sammenhæng med, at selskabet har øget sine udgifter til promovering på internettet, og idet også bl.a. lønudgifter er trukket fra mellemregningskontoen. Der er således uden tvivl afholdt et beløb på 257.870,76 kr. i selskabets interesse, da udgifterne er forbundet med det at drive virksomhed, der primært er internetbaseret.

En gennemgang af mellemregningskontoen viser således, at der er posteringer med et samlet beløb på 283.752,35 kr., der vedrører lønninger. Beløbet omfatter ikke udbetaling af løn til klageren. Repræsentanten har anført, at SKAT telefonisk har bekræftet, at der har været indberetninger af løn. Det har ikke været muligt at få skriftlig dokumentation herfor fra SKAT.

Idet både SKAT og skatteankenævnet finder, at klageren skal beskattes af rådigheden over fri bil, kan der ifølge repræsentanten ikke være tvivl om, at selskabet ejer en bil. Ejerskab af en bil er selvsagt forbundet med udgifter til bilens drift, hvilket der imidlertid hverken er taget højde for af SKAT eller skatteankenævnet. På mellemregningskontoen er der således afholdt udgifter på 37.046,83 kr. til selskabets bil, hvilket fremgår af posteringerne på mellemregningskontoen. Da bilen tilhører selskabet, skal klageren naturligvis ikke beskattes af dette beløb.

For indkomståret 2008 vedrører 578.669,94 kr. således uden tvivl selskabet alene og ikke klageren privat.

Der er afholdt udgifter i forbindelse med vedligeholdelse og rengøring, i alt 63.407,34 kr., som i et vist omfang vedrører klageren. Idet virksomheden drives fra klagerens privatadresse, bør der foretages en skønsmæssig opgørelse af hvor stor en del af disse udgifter, der vedrører den private del af boligen, og hvor stor en del, der vedrører den erhvervsmæssige del.

Fra mellemregningskontoen er der indgået 454.000 kr. på klagerens private konto til dækning af de udgifter, som klageren har afholdt for selskabet. En gennemgang af klagerens private konto viser, at et beløb på i alt 185.422,95 kr. uden tvivl er afholdt i selskabets interesse.

Såfremt det ikke kan anerkendes, at de pågældende posteringer er betaling for udlæg, har repræsentanten henstillet til, at Landsskatteretten skønsmæssigt fastsætter hvor stor en del af beløbet på 268.577,05 kr., der udgør betaling af udlæg fratrukket de dokumenterede udgifter, der vedrører selskabet, og hvor stor en del, der vedrører klageren personligt.

Der foreligger på mellemregningskontoen et mindre antal posteringer, benævnt “privat”, hvilket samlet udgør et beløb på 8.705,17 kr., der uden tvivler private. Derudover er der afholdt leasingudgifter på i alt 140.217 kr., som også er en privat udgift. Samlet er der således 148.922,17 kr., der vedrører klageren privat, hvorfor der foreligger et lån fra selskabet til klageren på 148.922,17 kr.

Et samlet beløb på 796.079,75 kr. er ikke nærmere uddybet gennem posteringerne. Repræsentanten har gjort gældende, at beløbet fratrukket de posteringer, der er benævnt “dankort salg” på 3.187,50 kr., 792.892,25 kr., skal fordeles skønsmæssigt mellem selskabet og klageren.

Af det samlede beløb for 2007 vedrører minimum 22.190,42 kr. selskabet, og minimum 764.092,89 kr. vedrører selskabet i 2008, i alt 786.283,31 kr. En stor del af posteringerne på mellemregningskontoen vedrører således selskabet, hvorfor Landsskatteretten må foretage en skønsmæssig fastsættelse af, i hvilket omfang udgifterne vedrører klageren privat.

Repræsentanten har efterfølgende bemærket, at klageren ikke var insolvent, før der blev udstedt konkursdekret den 21. oktober 2010. Derfor kan klagerens hævninger på mellemregningskontoen ikke behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det er SKAT, der skal bevise anpartshaverens insolvens. Så længe klageren ikke er insolvent, er der en reel mulighed for, at lånet kunne og skulle tilbagebetales.

Repræsentanten har henvist til bemærkningerne til lovforslaget, LFF 2012-0814 nr. 199 vedrørende ligningslovens § 16 E, og har herefter gjort gældende, at der ikke er foretaget en dybdegående undersøgelse af klagerens samlede økonomi. Da det desuden ikke kan fastslås, at klageren var insolvent, medens mellemregningskontoen har eksisteret, må det antages, at klageren kunne tilbagebetale pengene til selskabet på udbetalingstidspunktet.

Repræsentanten har desuden anført, at klageren har afholdt udgifter på selskabets vegne, hvorfor der ikke kan ske beskatning af hele beløbet. En mellemregningskonto bruges hovedsageligt til udlæg på vegne af selskabet, hvorfor det ikke er afgørende, at der er tale om et lån, da en del af pengene er gået til erhvervelser på selskabets vegne.

Salg af aktier

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at den anførte værdi på 5.000.000 kr. ikke er korrekt. Dels er den angivne handelsværdi ikke korrekt, hvilket bekræftes af årsrapporten for 1. december 2006 - 31. december 2007, hvor det påpeges, at det ikke har været muligt at få bekræftet aktiernes værdiansættelse på statusdagen, dels må der sondres mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi. Den vurdering, der fremgår af vurderingsrapporten, kan således ikke uden videre lægges til grund for beskatning af klageren.

Hvis man vurderer aktiver og passiver, skulle værdien være sat til 0 kr. Handelsværdien er ikke den samme som selskabets skattemæssige værdi.

Efterfølgende har repræsentanten anført, at det ikke er godtgjort, at de 5.000.000 kr. udgør den reelle værdi. G1 ApS’s revisor har taget forbehold for værdiansættelsen af aktierne i selskabet på statusdagen for selskabets årsrapport for perioden 1. december 2006 til 31. december 2007.

Det følger af regnskabet, at selskabets egenkapital er blevet væsentlig nedskrevet. G1 ApS har en negativ bruttofortjeneste, hvilket kan have været på grund af nedskrivninger på værdien af overkursemissionen. Værdierne på aktierne findes ikke nævnt på balancen i regnskabet, hvilket må betyde, at selskabets egen revisor har en anden opfattelse af aktiernes værdi.

Det må under alle omstændigheder forudsættes, at G1 ApS var værdiløs i 2010, da selskabet blev erklæret konkurs. Klageren vil derfor samlet set have et tab på minimum 5.000.000 kr. på anparterne, som kan fradrages.

Værdien af egenkapitalen den 31. december 2007 var bogført til 613.997 kr. Dette skulle betyde, at aktierne skulle have haft et usædvanligt stort værditab, når den samlede værdi af egenkapitalen blev bogført til 5.125.000 kr., da overkursemissionen blev indskudt i selskabet. Dette værditab taler i høj grad for, at værdiansættelsen på aktierne i 2006 var meget usikker og ikke var korrekt.

Landsskatterettens afgørelse

Udeholdt omsætning - udlodning

Udlodning til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver at godtgøre, at selskabets udeholdte indkomst på henholdsvis 418.750 kr. og 472.500 kr., i alt 891.250 kr., ikke er tilgået ham som maskeret udbytte, jf. SKM2008.85.HR.

Der er fremlagt fakturaer og 4 kreditnotaer. Det kan ikke på det foreliggende grundlag fastslås, hvorfor de enkelte kreditnotaer blev udstedt, ligesom der ikke foreligger anden dokumentation for, at der er sket en kreditering. Det bemærkes desuden, at de fremlagte kreditnotaer alle vedrører indkomståret 2009.

Klageren anses herefter ikke at have løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke har haft indtægterne, og at han som hovedanpartshaver ikke har modtaget udeholdt omsætning som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Mellemregningskontoen - yderligere løn

Løn er skattepligtig, jf. statsskattelovens §4.

Det fremgår af selskabets mellemregningskonto, at selskabet havde et tilgodehavende hos klageren.

Henset til posteringsteksten på mellemregningskontoen anses selskabet at have afholdt klagerens private udgifter. Derudover foreligger der kontante overførsler fra selskabet til klageren. Det kan på det foreliggende ikke konstateres, at selskabet har ydet klageren et lån, og at klageren har haft mulighed for at tilbagebetale et sådant lån. Saldoen på mellemregningskontoen anses derfor at udgøre yderligere løn til klageren. Der er ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig fordeling af de afholdte udgifter mellem klageren og selskabet. Da det dog kan konstateres, at der er debiteret udgifter vedrørende selskabets bil i 2008 på mellemregningskontoen med henholdsvis 11.547 kr. og 10.500 kr., i alt 22.047 kr., nedsættes det samlede beløb vedrørende 2008, der anses at udgøre yderligere løn, til 2.015.844 kr. (2.037.891 kr. -22.047 kr.)

Salg af aktier

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens §12.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, skal gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Anskaffelsessummen for aktierne i G6. fastsættes på det foreliggende grundlag til 0 kr. Afståelsessummen fastsættes ud fra de foreliggende oplysninger til 5.000.000 kr., svarende til den værdi, som parterne selv har anvendt ved indskuddet i selskabet. Der er ikke grundlag for at nedsætte aktiernes kursværdi. Der er henset til, at det fremgår af R2’s vurderingsberetning, at aktierne er vurderet med udgangspunkt i de seneste salg af aktier i G6. til tredjemand gennemført i 2. halvår 2006, samt at markedsværdien blev fastsat på basis af de seneste uafhængige handler af aktierne. Herefter kan aktieavancen opgøres til 5.000.000 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Avancen skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, der har forklaret, at G1 ApS oprindelig skulle lave tech investeringer og udføre rådgivning vedrørende IT. Oprindeligt skulle selskabet udelukkende udføre arbejde for G5 A/S. Der var ikke andre ansatte i G1 ApS. Han var eneindehaver. Han udførte arbejde vedrørende søgemaskineoptimering og marketing.

Han har arbejdet med IT siden 1997.

G5 A/S ejedes af G9 fonden. De enedes om, at han skulle udføre arbejde for G5 A/S, men det var G9 fonden, der foretog betalingen.

G5 ApS’s ledelse gav ham ordrer. De ville gerne have en faktura inden han startede arbejdet op, så det kunne blive godkendt i G9 fonden. Han startede arbejdet med det samme. G1 ApS havde konto i F1-bank ligesom han selv. Indbetaling til G1 ApS skete til G1 ApS’s konto i F1-bank.

Vedrørende påstanden om udeholdt omsætning forklarede han, at det 3 – 5 gange skete, at de satte en opgave i gang, men efter nogle uger bad G5 A/S ham om at lave mere. Gøre opgaven større. De bad så om at få en kreditnota og sende en ny faktura på det større beløb. Det var ham selv, der lavede fakturaerne. Foreholdt, at der er spring i nummerordenen forklarede han, at alle de fakturaer, som han har udstedt, er der, men han kan ikke udelukke, at der ved en fejl er sprunget nogle numre over.

SKAT bad under et møde om at få alle bilag. Han sendte alle fakturaer og kreditnotaer. Han har ikke prøvet at holde noget skjult. Han har ikke fået indbetalinger fra kunder ind på sin privatkonto.

Han havde en revisor, som var med til at stifte selskabet. Men da omsætningen ikke var så stor som forventet, og revisor var forholdsvis dyr, skiftede han revisionsfirma til R3. Revisor fik materialet pr. e-mail. Den omsætning, der er omtalt i regnskabet, skulle være den rigtige.

Vedrørende faktura udstedt til G6, USA kan han ikke forklare, hvorfor fakturaen ikke er indtægtsført for 2009.

Foreholdt, at kreditnotaerne er dateret samme dag som fakturaerne, har han tænkt, at hvis de laver en aftale som blive lavet om, burde den dateres samme dag, selv om det måske er 4 – 5 dage efter, at G5 A/S har bedt om en kreditnota.

Det var primært G5 A/S han udførte arbejde for. Der er også udstedt en faktura til G10 ApS. Foreholdt, at der også er udstedt en kreditnota på samme beløb til dette selskab forklarede han, at han ikke kan huske dette.

Foreholdt, at der er fakturaer som er fremlagt, som ikke er bogført, forklarede han, at det så må være fordi revisor har overset dem. Det var R3, som foretog bogføringen. Bogføringen skete ikke løbende, men op til regnskabet. I 2009 forsatte han selv med at lave bogføringen, da revisor ikke havde lavet regnskabet. Forevist bilag J, forklarede han, at det må have været revisors arbejde. Det er ikke ham, der har lavet det.

Foreholdt spring i nummerrækkefølgen forklarede han på ny, at det kan være ham, der har lavet en fejl. Han lavede fakturaerne manuelt. Han har gemt alle fakturaer og kreditnotaer, og de er også sendt til revisor og SKAT. Han havde et møde med dem før konkursen. De ville have indsigt i alle hans aktiviteter, og efterfølgende sendte han alle fakturaer og kreditnotaer samt bankkontoudtog fra F1-bank. De sagde, at de forsatte deres undersøgelser, indtil virksomheden blev lukket. Foreholdt, at de fakturaer, hvor der er udstedt kreditnotaer er bogført forklarede han, at revisor sagde, at alle de posteringer, som han ikke kunne placere, var bogført på hans konto. I den forbindelse fandt han ud af, at revisor ikke havde fået kreditnotaerne og derfor fremsendte han dem.

Vedrørende bogføringen ifølge bilag J og K forklarede han, at han tror, at revisor fik materialet successivt pr. e-mail.

G1 ApS gik konkurs i 2010. Han har ikke set afgørelser fra SKAT vedrørende selskabet. De gik til kurator.

Vedrørende mellemregning forklarede han, at han ved, at mellemregning er spørgsmål om han har noget til gode eller skylder selskabet penge. Det var ham selv, der holdt øje med det. Han har delvist tilbagebetalt de penge som selskabet har lagt ud for ham. Dels i forbindelse med salg af hans private forlagsfirma. Han skød 632.000 kr. herfra ind i G1 ApS. Han kan forestille sig, at det var i januar 2010 eller måske slutningen af 2009. Han prøvede hele tiden at få overblik på om han skyldte selskabet noget eller omvendt og efter han vurdering lå forskellen på ikke over 30.000 kr. Revisor sagde, at hvis der var et beløb, han ikke vidste, hvor han skulle kontere, ville han bogføre det over mellemregningskontoen.

I 2007 og 2008 havde han indtægt fra salg af forlaget. Han mener, at det kom af 2 omgange. Han har også modtaget rente fra hans farfars livsforsikring. Han mener, at det har været 100.000 til 110.000 for begge år. Han har knapt og nap kunne leve af det.

Han har ikke modtaget de beløb, som Skat mener, han skulle have modtaget via mellemregningen.

Vedrørende G6 forklarede han, at det var en søgemaskine han startede i 1997. Han smed aktierne i selskabet ind i G1 ApS. Han kunne se, at selskabet havde brug for noget kapital. R2 havde tidligere lavet en vurdering på 5 US dollars pr. aktie. Det var dengang det nærmeste de kom. Han talte med R3 og spurgte, om han kunne smide de aktier ind i G1 ApS uden skattemæssige konsekvenser. G1 ApS skulle så sælge aktierne for at skaffe kapital. Han har solgt aktier i 2006 til IT og senere til NA. Handlerne er gennemført, selv om aftalerne ikke er underskrevne. Han er ret sikker på, at betalingerne er indgået i G1 ApS. Priserne er lavere end vurderet af R2. Det er markedsvilkårene. Foreholdt, at salget til IT er sket i 2006 forklarede han, at han ikke tror, at R2 har set den aftale. Der er en del aktionærer i G6, som ikke har kunnet få besked fra SKAT om, hvad aktierne er værd. R2’s vurdering er for høj, hvis man ser på, hvad de er solgt til. R3 sagde, at de ville tage forbehold for aktiernes værdi. Det er meget svært at værdiansætte aktierne. Ansættelsen skete på baggrund af salg af aktier i 2005 til 2007 med en kurs på 3,5 op til 5 dollars. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Overordnet vedrører sagen, om:

  1. der er udeholdt omsætning i G1 ApS
  2. A via mellemregningskontoen har modtaget yderligere skattepligtig løn
  3. SKAT’s skønsmæssige værdiansættelse af aktierne til 5.000.000 kr. er forkert,

og om der som følge af ovenstående skal ske nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER

Ad spørgsmål 1 – vedrørende omsætning i G1 ApS

Det fremgår af bilag 6 samt oversigten i bilag 7, at der som minimum er udstedt 9 yderligere fakturaer fra G1 ApS til G5 A/S i perioden fra den 26. november 2008 til den 10. marts 2010 til en samlet pris på 2.062.500 kr.

Der er således tale om et betydeligt samarbejde mellem G1 ApS og G5 A/S, hvor, som det tydeligt fremgår af fakturabeskrivelserne, at G1 ApS har leveret og udført en flerhed af opgaver for G5 A/S.

Det fremgår ligeledes af samtlige fakturaer, at betaling skal ske til G1 ApS, hvis CVR-nr. og kontonr. i F1-bank er anført på samtlige fakturaer/kreditnotaer.

I overensstemmelse med dansk praksis har sagsøger med den fremlagte dokumentation godtgjort, at der er ikke er tale om, at der er udeholdt omsætning i G1 ApS.

Det er herefter sagsøgte, der skal godtgøre, at der på trods af det fremlagte materiale, stadig skulle være blevet udbetalt et maskeret udbytte til sagsøger.

Sagsøgte har ikke fremlagt noget materiale, der på nogen måde dokumenterer, at dette skulle være tilfældet.

Sagsøgte har således hverken dokumenteret, at beløbene skulle være gået ind på A’s private bankkonti eller, at A på anden måde skulle have modtaget pengene, ligesom sagsøgte heller ikke har dokumenteret, at de udstedte fakturaer, på trods af kreditnotaerne, skulle være blevet betalt af debitor, henholdsvis G5 A/S og G10 ApS.

Sagsøgtes påstand er med andre ord ikke på nogen måde underbygget eller dokumenteret.

Sagsøger skal derfor ikke beskattes af nogle af de omtvistede fakturaer og tilhørende kreditnotaer (bilag 2, 4, 5 og 6) på i alt 956.250 kr. inkl. moms (75.000 kr. + 150.000kr. + 481.250 kr. + 250.000 kr.)

De af sagsøgte opfordringer 1, 3 og 4 vil blive besvaret via partsforklaring under hovedforhandlingen.

Ad spørgsmål 2 om sagsøger via mellemregningskontoen har modtaget yderligere skattepligtig løn

Det bestrides ikke, at der i selskabet har været en mellemregningskonto.

SKAT har vurderet, at sagsøger skulle have modtaget yderligere løn fra G1 ApS via denne mellemregningskonto – I alt 286.853 kr. i 2007 og 2.037.891 kr. i 2008. Landsskatteretten satte beløbet for indkomståret 2008 ned med 22.047 kr. til 2.015.844 kr. med henvisning til de afholdte driftsomkostninger på selskabets bil (11.547 kr. + 10.500 kr. = 22.047 kr.)

Sagsøger bestrider ikke, at mellemregningskontoen som følge af bogførte differencer og uafklarede poster, ikke giver et retvisende billede af det økonomiske forhold mellem selskabet og sagsøger. Sagsøger bestrider derimod, at der som følge heraf skal ske beskatning af henholdsvis 286.853 kr. i 2007 og 2.015.844 kr. i 2008, da sagsøger med de fremlagte oplysninger i sagen netop har redegjort for årsagen til, at der ikke er tale om udbetaling af yderligere løn til sagsøger.

En betydelig del af posteringerne på mellemregningskontoen er alene sket i selskabets interesse, og er derfor ikke omfattet af den almindelige definition af en mellemregningskonto.

De af posteringerne der er betegnet ”privat”, vedrører således sagsøger privat. En mellemregningskonto oprettes netop til at styre låneforhold mellem virksomheden og privatpersonen. De pågældende beløb er således udtryk for lån mellem selskabet og sagsøger.

Sagsøger havde i 2007 indtægter fra anden virksomhed samt en betydelig indtægt bestående i skattefrit udbytte fra G8’s livsforsikring. Sagsøger var således ikke insolvent i 2007 og 2008. Da sagsøger altså i perioden havde andre væsentlige indtægtskilder følger det også af den grund, at der ikke er grundlag for skønsmæssigt at ansætte en yderligere indtægt for sagsøger.

Opmærksomheden skal således henledes på følgende punkter, for så vidt angår indkomståret 2007 og indkomståret 2008.

Opfordringen 7 vil blive besvaret via partsforklaring under hovedforhandlingen.

Ad spørgsmål 3 – vedrørende grundlaget for SKAT’s skønsmæssige værdiansættelse af aktierne til 5.000.000 kr.

Det er sagsøgers klare vurdering, at sagsøger ikke skal beskattes af en aktieavance på 5.000.000 kr. Baggrunden herfor er:

  • At værdiansættelsen af aktierne til 5.000.000 kr. på baggrund af det oplyste ikke er kor-rekt, men derimod fremstår udokumenteret og med en sådan usikkerhed, at det ikke kan danne grundlag for sagsøgers beskatning

Opmærksomheden henledes på følgende oplysninger i sagen:

  • at G1 ApS revisor har taget forbehold for værdiansættelsen af aktierne i selskabet på statusdagen i G1 ApS årsrapport for perioden 1. december 2006 til 31. december 2007
  • at det fremgår af regnskabet, at selskabets egenkapital er blevet væsentlig nedskrevet og G1 ApS har en negativ bruttofortjeneste, hvilket kan have været på grund af nedskrivninger på værdien af overkursemissionen
  • at værdien af aktierne ikke er nævnt i balancen i regnskabet – hvorfor såvel selskabets ledelse, som dets revisor, har haft en helt anden opfattelse af aktiernes værdi.
  • G1 ApS erklæres konkurs i 2010 – og er således under alle omstændigheder værdiløst i 2010 – sagsøger havde altså samlet set et tab på minimum 5.000.000 kr. på anparterne, som vil kunne fradrages.
  • Egenkapitalen per 31. december 2007 er bogført til 613.997 kr. Aktierne skulle således have lidt et usandsynligt stort værditab, når den samlede værdi af egenkapitalen blev bogført til 5.125.000 kr. da overkursemissionen blev indskudt i selskabet. Et så usandsynligt stort værditab over en begrænset årrække taler således i høj grad også for, at værdiansættelsen af aktierne i 2006 ikke var korrekt.

Som sagens bilag 9 er derudover fremlagt købsaftale mellem G1 ApS og G2 ltd. Det fremgår af aftalen, der er fra 15. januar 2008, at G1 ApS’s køb af 223.000 aktier i G6 til §1 USD per aktie – i alt 223.000 USD.

Som sagens bilag 10 er fremlagt aktieoverdragelsesaftale fra maj 2007 mellem G1 ApS og NT. Det fremgår, at NT i alt køber 150.000 aktier til 0,001 USD per aktie, svarende til en samlet købspris på DKK 375.000.

Aktieoverdragelsesaftale fra december 2006 mellem G1 ApS og IT fremlagt ved bilag 11. Sidstnævnte købte i alt 300.000 aktier til en pris på nom. USD. 0,001 per aktie – svarende til en samlet pris på DKK 400.000.

Af kontoudtog af 3. november 2009 fremlagt ved bilag 12 fremgår, at der er sket betaling til G1 ApS fra NT med 375.000 kr. svarende til aktieoverdragelsesaftalen (bilag 10), ligesom der er sket delvis betaling fra IT’s køb af aktier.

Det fremgår altså med al tydelighed, at aktiernes faktiske værdi ved ovennævnte to uafhængige salg (bilag 10 og 11) fra 2006 og 2007 var meget lav 0,001 USD nom. værdi per aktie. I R2’s vurdering, er værdien sat til 5 USD per aktie, og der er således betydelig forskel i den værdi, aktierne faktisk blev handlet til og det af R2 udøvede skøn.

Sammenholdes ovenstående, fremgår det således, at der i R2’s vurdering er stor usikkerhed om aktiernes reelle værdi i 2006. Den reelle værdi har på baggrund af ovenstående været betydeligt lavere end 5.000.000 kr.

I forlængelse af ovenstående, er sagsøger desuden blevet bekendt med, at flere af de oprindelige investorer tilsvarende er blevet nægtet tabsfradrag.

På den ene side ansætter SKAT altså sagsøgers aktieavance til 5.000.000 kr., som han følgelig beskattes af. Omvendt, i forhold til flere af investorerne, sker det modsatte – nemlig at værdiansættelsen af aktierne sættes lavest muligt – til 0 kr. således, at der ikke anerkendes tabsfradrag.

Ovenstående illustrerer med al tydelighed, at SKATs sagsbehandling er mangelfuld og inkonsistent.

Ad den subsidiære påstand

Henset til SKAT’s mangelfulde sagsbehandling, som er gennemgået i det oven for anførte, er det følgelig sagsøgers anbringende, at SKAT på ny skal behandle den størrelsesmæssige beskatning, SKAT har pålagt sagsøger.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER SAGSØGER

På baggrund af det anførte skal det lægges til grund at:

  1. sagsøger ikke har modtaget maskeret udlodning og følgelig ikke skal beskattes heraf,
  2. sagsøger ikke har modtaget yderligere løn via mellemregningskontoen, hvorfor han ikke skal beskattes heraf,
  3. SKAT’s værdiansættelse af sagsøgers aktieindkomst er forkert, og følgelig skal korrigeres.

På baggrund af ovenstående opsummering skal indkomstgrundlaget for årene 2007, 2008 og 2009 nedsættes som anført i den principale påstand. Subsidiært skal sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.…”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Sagen er en genanlæggelse af Retten på Frederiksbergs sagsnr. BS Y-187/2016, og Skatteministeriet har, jf. svarskriftet, side 2, påberåbt sig

”de beviser og anbringender, som fremgår af ministeriets processkrifterne fra den oprindelige sag (bilag X-Æ), ligesom Skatteministeriet genfremsætter de opfordringerne, opfordring (1) (13), som er indeholdt i disse skrifter 

Skatteministeriet vil også i den genanlagte sag påstå den manglende og/eller mangelfulde besvarelse af opfordringerne tillagt processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2., jf. herved også særligt Processkrift B fra den oprindelige sag (bilag Æ)”.

……

Ad 1. Udlodning fra G1 ApS (udeholdt omsætning) i indkomstårene 2008 og 2009 med kr. 472.500,- og kr. 418.750,

På et møde den 1. juli 2010 oplyste A, at G1 ApS’s revisor på dette tidspunkt var R4 (bilag B, sagsfremstillingen, side 3), og efterfølgende blev der indleveret udkast til årsrapporter og skattemæssige specifikationer for G1 ApS for 2008 og 2009 til SKAT, jf. bilag E, F, G og H.

Det fremgår heraf samt af den tilhørende bogføring (bilag J og bilag K, konto 1040), som revisor fremsendte til SKAT, at der i G1 ApS var bogført følgende momspligtige omsætning (jf. også bilag B, sagsfremstillingen, side 8):

Tabel 1:

2008 kr. 1.058.000 (bilag F, side 4, note 1)

2009 kr. 1.480.000 (bilag H, side 4, note 1)

I alt kr. 2.538.000

I forbindelse med revisionen af G1 ApS kom SKAT imidlertid i besiddelse af en række fakturaer udstedt af G1 ApS, jf. bilag B, sagsfremstillingen, side 6-9. Fakturaerne er opregnet i bilag B, sagsfremstillingen, side 7, og ifølge fakturaerne have omsætningen excl. moms udgjort:

Tabel 2:

2008 kr. 1.436.000

2009 kr. 1.815.000

I alt kr. 3.251.000

Fakturaerne, som er mere omfattende end de med replikken [bilag Ø] fremlagte (bilag 2-6, jf. opgørelsen i bilag 7), fremlægges som bilag L.

Som det fremgår af SKATs opregning af fakturaerne, er faktura 10609 udstedt 2 gange, hvorimod fakturanr. 106013, 106015, 106019-21, 106023-27 og 106032-35 mangler, jf. også bilag B, sagsfremstillingen, side 8, 2. 4. afsnit.

Af A’s besvarelse i processkrift 1, side 2, 3. til 7. afsnit [bilag Å], af Skatteministeriets opfordring (2) [bilag Y, side 3] fremgår, at han ikke bestrider, at også disse ”manglende fakturaer” er udstedt. Der foreligger ingen dokumentation for, at der som påstået af A ”er tale om fejludstedte fakturaer, der følgelig er fulgt op af en kreditnota og således udlignet”. Såfremt dette var tilfældet, ville der i øvrigt være tale om et usædvanligt stort antal fejludstedte fakturaer, jf. herved også bilag 2-5.

Forskellen mellem den i G1 ApS bogførte momspligtige omsætning og den på baggrund af fakturaerne opgjorte faktiske omsætning kan herefter opgøres sådan (jf. også bilag B, sagsfremstillingen, side 14-15):

Tabel 3:

Indkomstår Excl. moms. Moms I alt.

2008 kr. 378.000(1) kr. 94.500 kr. 472.500

2009 kr. 335.000(2) kr. 83.750 kr. 418.750

I alt kr. 713.000 kr. 92.775 kr. 891.250

(1) Kr. 1.436.000 kr. -  1.058.000 (jf. tabel 2 – tabel 1)

(2) Kr. 1.815.000 kr. -  1.480.000 (jf. tabel 2 – tabel 1)

G1 ApS udlejede ifølge faktura 106031 (bilag M, 2. sidste side) 50 servere til G6, i perioden 1. marts 2008 - 31. december 2009.

Af fakturabeløbet på DKK 950.000,- er DKK 431.818,- indtægtsført i 2008, jf. bilag F, side 4 (”varesalg, ikke-EU). Den resterende del af fakturaen på DKK 518.182,- er imidlertid ikke indtægtsført i 2009, jf. modsætningsvis bilag H, side 4 (”varesalg, ikke-EU” på DKK 0,-).

G1 ApS’s omsætning blev derfor for 2009 forhøjet med (DKK 335.000,-, jf. Tabel 3 + DKK 518.182,-) DKK 853.182,- excl. moms, jf. bilag B, sagsfremstillingen, side 8, 2. sidste afsnit, jf. side 13, 10. og 11. afsnit.

SKAT har anset den af G1 ApS udeholdte omsætning som udloddet til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, men ved en fejl forhøjede SKAT udelukkende A med den udeholdte omsætning, som fremgår af Tabel 3 og ikke tillige med 2009-delen af faktura 106031 (bilag M, side 4, jf. bilag B, side 14-15, jf. side 13-14).

A påklagede skatteansættelsen til Skatteankenævnet, og under sagens behandling fremsendte hans repræsentant ved skrivelse dateret 19. november 2011 [retteligt, 2012] en række fakturaer, herunder de som (en del af) bilag 2-5 fremlagte kreditnotaer (bilag N, jf. også bilag O, sagsfremstillingen, side 10-11):

Dato Fakturanr. Kunde Beløb ekskl. moms Beløb inkl. moms

26.05.2009 106022 G5 A/S 60.000 75.000

02.07.2009 106028 G10 ApS 200.000 250.000

01.11.2009 106029 G5 A/S 385.000 481.250

20.12.2009 106030 G5 A/S 120.000 150.000

765.000 956.250

Kreditnotaerne vedrørende fakturanr. 106022 (bilag 2), 106030 (bilag 4) og106028 (bilag 5) er udstedt selvsamme dato som fakturaerne, og har enslydende tekst. Kreditnotaen vedrørende fakturanr. 106029 (bilag 3) er ulæselig.

A har trods opfordring, jf. opfordring (3) [bilag Y, side 4], ikke dokumenteret baggrunden for udstedelsen af kreditnotaerne, herunder hvorfor 3 af de 4 kreditnotaer blev udstedt selvsamme dato som fakturaerne, som skulle krediteres.

Det er ikke, trods opfordring (4) [bilag Y, side 4] herom, lykkedes at fremskaffe en læsbar udgave af kreditnotaen vedrørende fakturanr. 106029 (bilag 3).

Det gøres gældende, at A er skattepligtig af den af G1 ApS i indkomstårene 2008 og 2009 udeholdte omsætning på kr. 472.500,- og (mindst) kr. 418.750,- inkl. moms, jf. ligningslovens § 16 A.

Selskaber er skattepligtige af deres samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4. Indtægterne skal tidsmæssigt placeres på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret hertil (retserhvervelsesprincippet).

Alt hvad der af selskabet udloddes til hovedanpartshaveren er skattepligtigt, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Ved en ikke-påklaget afgørelse af 28. april 2011 (bilag B) er G1 ApS’s omsætning blevet forhøjet med (bl.a.) kr. 378.000,- og kr. 853.182,- excl. moms i indkomstårene 2008 og 2009. Incl. moms udgør den udeholdte omsætning (kr. 378.000,- x 1,25) kr. 472.500,- og (kr. 335.000,- x. 1,25 + 518.182,-) kr. 936.932,-.

Det påhviler A, som hovedanpartshaver i G1 ApS, at godtgøre, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er tilgået ham, jf. f.eks. SKM2008.85.HR og SKM2017.142.ØLR.

Dette har A ikke godtgjort, hvorved også bemærkes, at A’s indsigelser tilsyneladende udelukkende angår størrelsen af den i G1 ApS udeholdte omsætning.

Idet det bemærkes, at samtlige kreditnotaer angår indkomståret 2009, har A ingen anbringender til støtte for, at der ikke i indkomståret 2008 skulle være udeholdt omsætning, og/eller at den udeholdte omsætning skulle være mindre end opgjort af SKAT, jf. herved også Skatteministeriets opfordring (5) [bilag Y, side 5].

For så vidt angår indkomståret 2009, har A, for så vidt spørgsmålet om udeholdt omsætning, som det eneste henvist til de som bilag 2-5 fremlagte kreditnotaer. 3 af kreditnotaerne er udskrevet selvsamme dato, som den faktura, som skal krediteres, og den 4. kreditnota er ulæselig.

Der foreligger ingen forklaring på, endsige dokumentation for, hvorfor der i de konkrete tilfælde er udstedt kreditnotaer, ligesom A trods opfordring hertil ikke under den administrative behandling af sagen har dokumenteret, at kreditnotaerne har indgået i bogføringen, jf. bilag P og Q.

A har endvidere ikke i form af rykkerskrivelser el.lign. godtgjort, at fakturamodtagerne ikke har betalt fakturabeløbene.

Allerede derfor kan kreditnotaerne ikke tillægges betydning, men selv hvis kreditnotaerne tillægges betydning, kan de ikke begrunde den påståede nedsættelse. Dette beror på, at SKAT har opgjort det til A i indkomståret 2009 udloddede beløb for lavt:

Således har SKAT ved opgørelsen af det til A udloddede beløb ikke medtaget ”2009-delen” på kr. 518.182,- af faktura 106031 (modsat ved opgørelsen af G1 ApS’s udeholdte omsætning).

Beløbet til udlodningsbeskatning i indkomståret 2009 udgør således (kr. 335.000,- + kr. 518.182,-) kr. 853.182,-; hvilket svarer til den opgjorte udeholdte omsætning i G1 ApS, jf. bilag B, side 3. Hertil kommer momsen af kr. 335.000,- på kr. 83.750,-, hvorved den udeholdte omsætning i alt udgør (kr. 335.000,- + kr. 83.750,- + kr. 518.182,-) kr. 936.932,-.

Hertil kommer, at SKATs metode til opgørelse af den udeholdte omsætning, som er opgjort som differencen mellem den bogførte omsætning og omsætningen ifølge fakturaerne, er for lempelig for A. Forhøjelsen skulle i stedet være fremkommet som summen af de af SKAT fundne fakturaer (bilag L), som ikke (allerede) var medtaget i bogføringen (bilag J).

Dette er tilfældet for så vidt angår faktura 106016, -17, -18 og -36 på i alt kr. 940.000,- excl. moms. Det bemærkes, at der så vidt ses, jf. opregningen i bilag 7, ikke er tvist om validiteten af disse fakturaer.

Når ”2009-delen” af faktura 106031 tillægges, udgør den udeholdte omsætning (i stedet) kr. (kr. 940.000,- x 1,25 + 518.182) kr. 1.693.182,-.

SKAT burde endvidere ikke have ”accepteret”, at den bogførte/selvangivne omsætning var blevet reduceret med ”Mellemregning med G6” på kr. 335.815,- og kr. 83.253,- (jf. bilag J, konto 1040), hvorved den udeholdte omsætning var blevet yderligere forhøjet.

Endelig gælder for både indkomståret 2008 og 2009, at der ”mangler” fakturanr. Fakturaerne er efter det oplyste udstedt, og da det er udokumenteret, at der efterfølgende og med rette er udstedt kreditnotaer, har den udeholdte omsætning udgjort et (endnu) større beløb end opgjort af SKAT.

Den korrekt opgjorte udeholdte omsætning i G1 ApS er dermed så stor, at den, uanset at A’s indsigelse om udstedelse af kreditnotaer måtte blive lagt til grund, overstiger den af SKAT gennemførte forhøjelse.

Det skal komme A bevismæssigt til skade, at G1 ApS, hvori han var hovedanpartshaver og direktør, ikke har overholdt bogføringslovens bestemmelser.

Ad 2. Yderligere løn fra G1 ApS (mellemregningskonto) i indkomstårene 2007 og 2008 med kr. 286.853,- og kr. 2.015.844,-

Af G1 ApS’s årsrapport for tiden 1. december 2006 31. december 2007 (bilag 8, side 4) fremgår det af revisors påtegning (jf. også revisionsprotokolatet fremlagt som bilag R, side 3 og 5):

”Selskabets bogføring i regnskabsåret har været mangelfuldt, og kan være behæftet med usikkerhed. Differencer og uafklarede poster er bogført på mellemregning med ledelsen”. 

Under aktiver er pr. 31. december 2007 medtaget ”Tilgodehavende hos selskabsdeltagere” med kr. 286.853,- (bilag 8, side 10).

I selskabets bogføring (bilag S, side 1) er konto ”5545 Mellemregning A” pr. 31. december 2007 opgjort til det samme beløb, kr. 286.853,28. Ultimo 2006 udgjorde mellemregningen kr. -97.100,-.

I G1 ApS’s udkast til årsrapport for 2008 (bilag E) er ”Tilgodehavender hos selskabsdeltagere og ledelse” opgjort til kr. 235.237,- (side 11).

I revisors bogføring er konto ”15150 MR med selskabsdeltager” pr. 31. december 2008 opgjort til kr. -215.393,52 (bilag K, side 8-13). Saldoen fremkommer efter en række omposteringer ultimo 2008. Bogføringen indeholder yderligere en mellemregningskonto, konto ”15151MR med selskabsdeltager Spørge” (bilag K, side 13-15), hvor saldoen ultimo udgjorde kr. 450.630,85. Summen af disse beløb udgør kr. 235.237,-.

SKAT har imidlertid i forbindelse med gennemgangen af G1 ApS’s bilagsmappe fundet endnu en bogføring, jf. bilag B, sagsfremstillingen, side 6. Uddrag heraf fremlægges som bilag T.

Heri er konto 15150 ultimo 2008 opgjort til kr. 841.837,35, og konto 15151 til kr. 2.037.891,70, i alt kr. 2.879.729,05. SKAT har udelukkende forhøjet A med beløbet på kr. 2.037.891,70 (bilag M), hvilket forekommer lempeligt.

A har ikke redegjort for, hvordan differencen mellem den i udkastet til årsrapport for 2008 og tilhørende (efterfølgende) bogføring anførte mellemregning og den mellemregning, som fremgår af bogføringen fundet af SKAT fremkommer, herunder hvorfor mellemregningen i bogføringen opgøres forskelligt.

For Skatteankestyrelsen (Landsskatteretten) gjorde A gældende, at der var foretaget en række forkerte posteringer på mellemregningskontoen, samt at han havde afholdt udgifter for selskabet med betydelige beløb. A kunne dog ikke dokumentere dette (jf. bilag Q, punkt 6 og 7).

Landsskatteretten nedsatte dog beløbet til beskatning i indkomståret 2008 med i alt kr. 22.047,- til kr. 2.015.844,-, jf. bilag 1, side 14.

A’s R75-udskrifter for indkomstårene 2007 og 2008 fremlægges som bilag U og V.

Postulatet i replikken, side 11 [bilag Ø], om, at A i 2007 havde ”indtægter fra anden virksomhed samt en betydelig indtægt bestående i skattefrit udbytte fra G8’s livsforsikring”, er trods opfordring (7) [bilag Y, side 8] hertil, ikke blevet dokumenteret, hvorfor det anførte bestrides som udokumenteret.

Det gøres gældende, at A er skattepligtig af yderligere løn i indkomstårene 2007 og 2008 med henholdsvis (mindst) kr. 286.853,- og kr. 2.015.844,-, jf. statsskattelovens § 4.

Som hovedanpartshaver og direktør i G1 ApS kommer det A bevismæssigt til skade, at selskabets bogføring er mangelfuld. Det kan ikke af posteringsteksten på mellemregningskontoen udledes, at posteringerne vedrører G1 ApS, og i alle tilfælde foreligger der ikke dokumentation herfor.

Tværtimod viser posteringsteksten, at A har foretaget kontante hævninger, samt at G1 ApS har afholdt hans private udgifter. A anerkender da også i replikken, side 11, 4. afsnit [bilag Ø], at der over mellemregningskontoen er sket afholdelse af hans private udgifter.

I hvert fald under disse omstændigheder påhviler det A at dokumentere, at (de øvrig) posteringer på mellemregningskontoen er afholdt ”alene i selskabets interesse”, og ikke (ligeledes) angår G1 ApS’s afholdelse af hans private udgifter. Dette har A ikke dokumenteret, jf. herved også bilag P sammenholdt med bilag Q, punkt 6 og 7.

Der foreligger intet som understøtter, at G1 ApS har ydet A et (anpartshaver-)lån, hvorved særligt bemærkes, at der intet foreligger om, at der på noget tidspunkt er sket forrentning af ”lånet”.

I alle tilfælde har A ikke været i stand til at tilbagebetale et eventuelt lån.

Ud fra de foreliggende oplysninger var A’s formue ultimo 2007 og 2008 negativ med et betydeligt beløb, ligesom han ikke havde en indtægt, som muliggjorde en tilbagebetaling heraf, jf. også bilag T og U.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at han var i stand til at tilbagebetale eventuelle lån. A har intet fremlagt som godtgør dette.

Det gøres herved gældende, at det skal komme A bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, at han ikke har villet medvirke til at fremlægge dokumentation for hans indtægts- og formueforhold i 2007 og 2008, jf. opfordring (8) [bilag Y, side 9].

3. Opgørelse af aktieavancen ved afståelse af aktier i G6 i indkomståret 2007 kr. 5.000.000,-.

Som nævnt ovenfor blev G1 ApS stiftet den 1. december 2006 med en anpartskapital på kr. 125.000,- (bilag D).

Den 5. januar 2007 blev anpartskapitalen udvidet med nominelt kr. 1.000,-, hvorefter anpartskapitalen udgjorde kr. 126.000,-.

Ifølge det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indberettede (bilag D, side 2) blev:

”Kapitalforhøjelse kr. 1.000,- indbetalt i værdier, kurs 5.000,00”.

Udvidelsen af anpartskapitalen i G1 ApS skete efter det oplyste ved, at A indskød nominelt 177.000 aktier i G6, jf. f.eks. bilag 1, side 5, 1. afsnit.

A var via G2 ltd. hovedanpartshaver i G1 ApS.

Det gøres gældende, at det skal komme A bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, at han ikke har fremlagt anpartshavernes (altså hans) beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen, jf. den dagældende anpartsselskabslov §§ 37 og 38, samt direktionens (som bestod af A) redegørelse efter den dagældende aktieselskabsloves § 6, jf. anpartsselskabslovens § 39, jf. Skatteministeriets opfordring (9) [bilag Y, side 9].

Af en forudgående vurderingsberetning fra R2 af 15. december 2006 (bilag W) fremgår det:

”I forbindelse med overtagelsen af 177.000 aktier i G6. mod udstedelsen af anparter i selskabet har vi vurderet de overdragne 177.000 aktier med udgangspunkt i seneste salg af aktier i G6. til tredje mand gennemført i 2. halvår 2006.

Aktier, som indskydes, er vurderet til en forsigtig markedsværdi på basis af de senest uafhængige handler af aktier i G6. omregnet til DKK i henhold til Nationalbankens middelkurs pr. 14. december 2006. G6. USD 885.000

Indskudte aktier udgør USD 885.000 svarende til DDK 5.000.000. Det er vor vurdering, at værdiansættelsen er forsvarlig.

Vederlaget for overtagelsen berigtiges således:

Indskudskapital nom.

DKK 1.000

Overkurs ved emission DKK 4.999.000 - DKK 5.000.000” (mine understregninger).

I G1 ApS’s årsrapport for 1. december 2006 31. december 2007 (bilag 8, side 11) er egenkapitalen opgjort sådan:

”4. Selskabskapital 126.000

5. Overkurs ved emission 4.999.000

Overført resultat -4.511.003

Egenkapital i alt 613.997

Af note ”5. Overkurs ved emission” fremgår det:

”Tilgang 5. januar 2007 indskud af værdier 4.999.000

Saldo 31. december 2007 4.999.000”.

I balancen er under aktiver (bilag 8, side 10) medtaget ”Aktier” med kr. 137.033,-. Det er ikke specificeret, hvilke aktier, der er tale om, og af revisors påtegning (side 4) fremgår det:

”Det har ligeledes ikke været muligt at få bekræftet aktiers værdiansættelse på statusdagen”(min understregning).

Statusdagen er cirka et år efter, at apportindskuddet fandt sted.

Det gøres gældende, at A’s skattepligtige gevinst ved afståelsen af aktierne i G6. kan opgøres til kr. 5.000.000,-, jf. aktiebeskatningslovens § 26.

Gevinst ved afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 30, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Gevinsten (og tab) på aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten (eller tabet) realiseres (realisationsprincippet), jf. aktieavancebeskatningslovens § 23.

Gevinsten (og tabet) opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, jf. § 24.

A bestrider ikke, at han har afstået aktierne i G6. ved indskuddet af nominelt 177.000 aktier i G1 ApS den 5. januar 2007, at anskaffelsessummen for aktierne udgjorde kr. 0,-, samt at aktierne havde en økonomisk værdi ved afståelse, jf. også den dagældende anpartsselskabsloves § 39, jf. aktieselskabslovens § 6.

Sagen angår dermed udelukkende spørgsmålet om opgørelsen af afståelsessummen, jf. Skatteministeriets opfordring (10) og (12) [bilag Y, side 11 og bilag Z, side 2] samt Processkrift 3, side 2, 1. og 2. afsnit [bilag AB].

Det gøres gældende, at afståelsessummen primo januar 2007 skal fastsættes til kr. 5.000.000,-.

R2 har på ”basis af de senest uafhængige handler af aktier i G6” opgjort værdien af aktierne til kr. 5.000.000,- (bilag 3). Det er denne værdi, som A, som sælger af aktierne, og G1 ApS, hvor A var den ultimative ejer og udgjorde direktionen, har anvendt ved indskuddet/kapitalforhøjelsen i G1 ApS. Det er endvidere denne værdi, som er indberettet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag D).

Købsaftalen af 15. januar 2008 (bilag 9) er indgået mellem G1 ApS og G2 ltd., som er interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2. En aftale mellem interesseforbundne parter kan ikke anvendes til at fastsætte markedsværdien af aktierne, hvortil kommer, at aftalen er indgået over 1 år efter indskuddet af aktierne i G1 ApS.

De som bilag 10 og 11 fremlagte aktieoverdragelsesaftaler er ikke underskrevne og er i øvrigt ufuldstændige, idet det tilsyneladende kun er hver 2. side, som er fremlagt. Den i replikken, side 13 [bilag Ø], angivne pris på USD 0,001 pr. aktier for hhv. nominelt 150.000 og 300.000 aktier kan endvidere ikke omregnes til de angivne salgspriser på henholdsvis DKK 375.000,- og DKK 400.000,-.

Selv hvis der ved handler med uafhængige parter er opnået en lavere pris end den, som blev opnået ved indskuddet, ændrer det ikke på, at afståelsessummen skal opgøres til den ved indskuddet af aktierne anvendte værdi.

Hvorvidt A måtte have et fradrag for tabet på anparterne i G1 ApS i forbindelse med sidstnævntes selskabets konkurs i indkomståret 2010 (replikken, side 12, 4. ”at” [bilag Ø]) er uden betydning for nærværende sag, som angår indkomstårene 2007-2009.

4. Ad A’s subsidiære påstand om hjemvisning

A har ingen anbringender til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning, men for det tilfælde, at retten måtte være uenig i SKATs størrelsesmæssige opgørelse af beskatningen, skal sagen efter Skatteministeriets opfattelse hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlig procederet i overensstemmelse hermed. 

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende udeholdt omsætning

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at forskellen mellem den bogførte omsætning i G1 ApS og den omsætning, som er opgjort på baggrund af de fakturaer, som SKAT er kommet i besiddelse af i forbindelse med revisionen af G1 ApS, kan opgøres til 472.500 kr. for 2008 og 418.750 for 2009. Hertil kommer, at G1 ApS har udstedt faktura på i alt 950.000 kr. til G6., hvoraf der alene er indtægtsført 431.818 kr. i 2008. Det resterende beløb på 518.182 kr. er ikke indtægtsført i 2009.

Vedrørende 2009 har A blandt andet gjort gældende, at betalinger vedrørende faktura 106022, 106029 og 106030 udstedt til G5 A/S og faktura 106028 udstedt til G10 ApS på i alt 956.250 ikke er indgået. A har ikke bestridt, at de nævnte fakturaer er udstedt, men henvist til kreditnotaer, som er fremsendt til Skatteankenævnet under sagens behandling. Retten finder ikke, at A alene ved den afgivne forklaring, har godtgjort, at betalinger i henhold til de udstedte fakturaer ikke er indgået. Retten bemærker herved, at det må komme A til skade, at han som eneanpartshaver og direktør i G1 ApS ikke har overholdt bogføringslovens bestemmelser.

A har ikke kunnet give nogen forklaring på forskellen mellem den bogførte omsætning og omsætningen i henhold til fakturaerne for 2008, og har heller ikke kunnet give nogen forklaring på, hvorfor beløbet på 518.182 kr. i henhold til fakturaen til G6 ikke er indtægtsført i 2009. Det lægges således til grund, at der i G1 ApS i hvert fald er udeholdt omsætning for 2008 og 2009 med kr. 472.500 og 418.750. Hertil kommer 518.182 vedrørende faktura udstedt til G6. vedrørende 2009.

Det følger af ligningslovens § 16A, at udlodning fra selskabet til hovedaktionæren henregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af retspraksis, at det påhviler A at godtgøre, at de udeholdte indtægter ikke er tilgået ham. Dette er efter bevisførelsen ikke godtgjort. Som følge heraf er A skattepligtig heraf.

Vedrørende mellemregning

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at der ultimo 2007 var en saldo på 286.853 kr. på G1 ApS`s mellemregningskonto med A i selskabets favør, og at saldoen ultimo 2008 var på 2.037.891 kr. i selskabets favør. Det fremgår ikke af bogføringen eller teksten på mellemregningskontoen, at posteringerne vedrører selskabet. Dette er heller ikke godtgjort ved A forklaring. Retten bemærker på ny, at det må komme A til skade, at han som eneanpartshaver og direktør i G1 ApS ikke har overholdt bogføringslovens bestemmelser.

Retten finder, at SKAT herefter har været berettiget til at anse posterne på mellemregningskontien for A’s private udgifter afholdt af selskabet, med undtagelse af godkendt udgift vedrørende bil i 2008 på i alt 22.047 kr.

Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at beløbene i henhold til mellemregningskontiene udgør lån. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger nogen låneaftale og der foreligger ikke oplysninger om, at der på noget tidspunkt er sket forrentning af mellemværendet. Hertil kommer, at A ikke har godtgjort, at han ville være i stand til at tilbagebetale mellemværendet.

Skattemyndighederne har herefter med rette anset A for skattepligtig af yderligere løn for 2007 med 286.853 kr. og for 2008 af 2.015.844 kr. 

Vedrørende aktieindkomst

A har den 5. januar 2007 indskudt nominelt 177.000 G6 aktier i G1 ApS. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 12, at gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen jf. § 26. Der er enighed om, at anskaffelsessummen for aktierne i G6. kan ansættes til 0 kr.

Aktierne er i forbindelse med indskuddet vurderet til 5.000.000 kr. Det fremgår af vurderingsberetning fra R2 af 15. december 2006, at værdiansættelsen er foretaget med udgangspunkt i seneste salg af aktier i selskabet til tredje mand i 2. halvår 2006. Det fremgår videre, vurderingen er foretaget til en forsigtig markedsværdi og, at værdiansættelsen er forsvarlig. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at det er denne værdiansættelse, der er benyttet mellem parterne i forbindelse med A’s indskud i G1 ApS.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at værdien af aktierne udgjorde et mindre beløb. Retten finder ikke, at A har løftet denne bevisbyrde. Retten bemærker herved, at de aktieoverdragelsesaftaler, som A har fremlagt til støtte for påstanden, ikke er underskrevne. Retten bemærker endvidere, at det kommer A bevismæssigt til skade, at han, trods opfordring hertil, ikke har fremlagt beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen, jf. den dagældende anpartsselskabslov §§ 37 og 38 samt redegørelse efter § 6 i den dagældende anpartsselskabslov.

Som følge heraf kan aktieavance opgøres til 5.000.000 kr.

Som følge heraf frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr. 

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 150.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter