Dato for udgivelse
06 Mar 2018 10:58
Dato for afsagt dom/kendelse
18 Jan 2018 13:20
SKM-nummer
SKM2018.94.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 44C-1947/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Kontrol, påståede, arbejdsgivervirksomhed, fiktive, ansættelsesforhold, godskrive, omsætning, fast driftssted, kontoudtog, dokumentation, pengestrøm, ansættelseskontrakt,
Resumé

SKAT havde på baggrund af en kontrol af skatteyderens påståede arbejdsgivervirksomhed fundet, at virksomheden var uden realitet, og at virksomheden anvendte fiktive ansættelsesforhold for at opnå uberettigede skattemæssige fordele. SKAT havde på denne baggrund nedsat skatteyderens indkomst til 0 kr. i det pågældende indkomstår. SKAT nægtede tillige at godskrive skatteyderens A-skat og AM-bidrag.

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen havde dokumenteret modtagelsen af løn fra virksomheden.

Retten lagde til grund, at skatteyderens arbejdsgiver hverken havde en omsætning, lønkonto eller et fast driftssted.

Retten udtalte, at omstændighederne i sagen talte imod, at skatteyderen havde modtaget løn fra den påståede arbejdsgiver, og at kravet til skatteyderens bevis for, at hun havde modtaget den påståede løn, på denne baggrund var skærpet.

Skatteyderen havde ikke fremlagt kontoudtog eller anden dokumentation for pengestrømmene i sagen. De fremlagte dokumenter; en ansættelseskontrakt, en opsigelse og to lønsedler udgjorde ikke tilstrækkelig objektiv og sikker dokumentation for, at skatteyderen havde modtaget løn. På den baggrund fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at hun arbejdede for og modtog løn fra virksomheden.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.2.2.1


Parter

A
(v/adv. Khuram Ahmed)

Mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/adv.fm. Katarina Damsted Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Bettina Bang Jakobsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 15. marts 2017, angår, hvorvidt SKAT for indkomståret 2013 har været berettiget til i skatteansættelsen af sagsøger at nedsætte hendes skattepligtige indkomst og dermed også hendes A-skat og AM-bidrag.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hendes lønindkomst i perioden 1. september 2013 til 31. oktober 2013 udgør 35.093 kr., hvoraf er indeholdt 11.622 kr. i A-skat og 2.808 kr. i AM-bidrag.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

 1. Landsskatterettens afgørelse mv.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Lønindkomst fra G1

0 kr.

35.093 kr.

0 kr.

Indeholdt A-skat

0 kr.

11.622 kr.

0 kr.

Indeholdt Am-bidrag

0 kr.

2.808 kr.

0 kr.

Landsskatteretten traf den 15. december 2016 følgende afgørelse:
"...

Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden fra den 1. september 2013 til den 31. oktober 2013 ansat hos enkeltmandsvirksomheden G1, CVR nr. …11, der blev stiftet den 25. juli 2013.

G1 blev i indkomståret 2014 kontrolleret i forbindelse med SKATs projekt vedrørende fiktive lønindberetninger. Det blev konstateret under virksomhedskontrollen, at de beløb som arbejdsgiveren lønindberettede i indkomståret 2013, ikke kunne rummes i virksomhedens omsætning eller øvrige indtægter.

I forlængelse af kontrollen af arbejdsgiveren foretog SKAT efterfølgende kontrol af klageren, da SKAT ud fra virksomhedskontrollen vurderede, at klageren ikke havde modtaget lønindkomst fra G1, svarende til det indberettede.

SKAT anmodede den 28. november 2014 klageren om dokumentation for at der faktisk var modtaget løn svarende til det indberettede. Klageren har ikke indsendt dokumentation. Af ansættelseskontrakten indgået den 12. august 2013 mellem klageren og G1 fremgik følgende:

”Ansættelsen gælder fra den 01.09.13 som fuldtid ansat
Du vil blive aflønnet en timeløn på ( 110 kr. ) eller efter din dokumenterede anciennitet.
Det bemærkes at timeantal vil reguleres efter behøv i virksomhedens arbejde.
Løn afregning foretages hver 14 dag      Måned ( X )
Løn udbetales bagud hver anden torsdag       Den sidste hverdag i måneden ( X )
Der gælder gensidig opsigelsesvarsel på 30 dage ( X )
Ferieløgn afregnes i henhold til ferieloven til feriegiro hvert kvartal. ATP afregnes til ATP huset iflg. ATP loven, hvert kvartal

Særlige vilkår
Lønnen udbetales iflg. hovedkort”

Klageren er i skrivelse dateret den 14. august 2013, underskrevet af G1, meddelt opsagt:

Ved. Deres A, Cpr.nr. XXX

Vi opsiger Deres job hos G1 pr. 30.10.13 p.g.a. økonomiske vanskelighed.”

G1 er ifølge opslag på CVR.dk ophørt den 13. august 2014.

G1 indberettede i indkomståret 2013 løn på klageren som følger:

Periode

Bidragspligtig A-indkomst

A-skat

AM-bidrag

September 2013

17.546 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

Oktober 2013

17.546 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

Klagerens repræsentant har fremlagt lønsedler for ansættelsesperioden fra den 1. september 2013 til den 10. oktober 2013 udstedt af arbejdsgiveren G1. Lønsedlerne er ikke underskrevet af arbejdsgiver eller lønmodtager. Lønsedlerne angiver ikke en dispositionsdato, eller hvilken konto der udbetales til.

Af klagerens lønsedler fremgår følgende:

Lønperiode

Bruttoløn

Udbetalt

A-skat

AM-bidrag

Udbetalingsgrundlag

September 2013

17.636 kr.

10.331 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

160.33 timer

Oktober 2013

17.636 kr.

10.331 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

160.33 timer

De udbetalte beløb, ifølge lønsedler fra G1, fremgår ikke af klagerens kontoudtog for indkomståret 2013.

SKATs afgørelse
SKAT har nedsat klagerens lønindkomst for indkomståret 2013 med 35.093 kr., samt nægtet godskrivelse af A-skat på 7.828 kr. og AM-bidrag på 2.808 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”SKAT har gennemgået din arbejdsgiver, enkeltmandsvirksomheden G1 indberetninger til E-indkomstsystemet af bidragspligtig A-indkomst, indeholdt ATP, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og fundet at en lønudbetaling i denne størrelse ikke har været mulig jf. gennemgang nedenfor.

SKAT foreslår på denne baggrund, at ændre grundlaget for din skatteansættelse for indkomståret 2013 sådan

Løn fra G1

Virksomheden har oplyst, at du har fået løn fra virksomheden, SKAT har dog konstateret at denne lønindberetning har været fiktiv hvorfor følgende annulleres jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, c og § 6. : 

A-indkomst, ansat periode 1/9-31/10

35.093 kr.

 

A-skat

-7.828 kr.

 

Am-bidrag

-2.808 kr.

 

ATP

-540 kr.

-35.093 kr.

Vores materialeindkaldelse af 28. november 2014 ses ikke besvaret.

Følgende er desuden bemærket,

  • Dine arbejdsgiver ”G1 har ikke haft en omsætning, løn- konto eller fast driftssted, hvorfor det ikke er dokumenteret at der er udbetalt nogen for form for løn i 2013. Desuden er den indeholdte A-skat mv. ikke afregnet til SKAT hvorfor indberetningen anses som fiktiv.

På det foreliggende grundlag vil SKAT annullere din indkomst fra G1 for indkomståret 2013, således ingen indkomst fra virksomheden, A-skat, AM-bidrag, ATP, mv. vil fremgå af en årsopgørelse.”

SKAT har den 21. juni 2016 indsendt supplerende bemærkninger:

”Det oplyses, at afgørelsen er udsendt den 17. april 2016 for indkomståret 2013 – dette burde rettelig være den 17. april 2015.

Det oplyses, at

”Det skal endvidere bemærkes, at G1 efter opfordring fra min klient, har efterangivet min klients A-skat, AM-bidrag og ATP.”

SKAT er ikke bekendt med, at der er sket en genindberetning eller efterangivelse fra virksomheden G1, af den nævnte A-skat mv. SKAT ville i givet fald være interesseret i denne henvendelse fra skatteyder, da det ikke har været muligt at få kontakt til virksomheden eller dennes ejer.

Sagen er en del af en kompleks sag ”Fiktive lønindberetninger” og virksomheden G1 har været indblandet i en stor politisag, Q-sagen.

Vi har vedlagt afgørelsen af 17. april 2015 samt vores tidligere fremsendte udtagelse i denne sag.”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fastholdelse af lønindkomsten for indkomståret 2013 på 35.093 kr., samt nedlagt påstand om godskrivning af 11.622 kr. for indeholdt A-skat, og 2.808 kr. for indeholdt AM-bidrag.

Til støtte for dette er anført:

”Jeg skal på vegne af min klient påklage SKATs afgørelse af 17. april 2016, hvor SKAT ej har anerkendt min klients løn modtaget fra G1 i perioden 1/9 - 31/10, svarende til kr. 35.093,00.

SKAT har annulleret min klients lønindkomst, idet SKAT formoder at der er tale om en fiktiv lønudbetaling, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1c og § 6. Et forhold der efter SKATs overbevisning er konstateret ved, at min klients tidligere arbejdsgiver G1 ikke har haft en omsætning, lønkonto eller fast driftssted.

Det anføres endvidere, at den indeholdte A-skat, AM-bidrag og ATP mv. ej er blevet afregnet til SKAT, hvorfor indberetningen må anses som værende fiktiv.

SKAT konstaterer herefter, at der ikke er dokumenteret nogen form for lønudbetaling i perioden, hvorfor SKAT annullerer min klients indkomst fra G1 for indkomståret 2013.

Et forhold min klient er uenig i, idet denne har udført reelt arbejde og fået udbetalt reel løn. Hertil skal anføres, at min klient tillige er blevet fratrukket såvel A-skat, som AM-bidrag og ATP.

Der henvises i det hele til vedlagte lønsedler fra G1 (bilag A).

Min klient er ubekendt med, hvorledes G1 reelt har afregnet A-SKAT, AM-bidrag og ATP. Som det tillige fremgår af vedhæftede lønsedler, er min klient blevet fratrukket A-skat, ATP og AMB.

Forholdet mellem SKAT og G1 er således min klient uvedkommende.

Min klient er i besiddelse af ansættelseskontrakt mellem G1 og denne (bilag B).

Der er endvidere vedlagt G1’s opsigelse af min klient, af 14.10 2013 (bilag C). Sammenholdt med vedlagte lønsedler, kan det således konstateres, at der var tale om et reelt arbejdsforhold, hvor min klient har levet op til sine forpligtelser ift.

Det skal endvidere bemærkes, at G1 efter opfordring fra min klient, har efterangivet min klients A-skat, AM-bidrag og ATP.

Der er således ingen tvivl om, at min klient har udført et reelt stykke arbejde og godtgjort såvel A-skat som AMB og ATP.

På trods af, at min klient ej er ansvarlig for forholdet mellem G1 og SKAT, har min klient ex officio valgt at kontakte G1, mhp. at efterkomme SKATs krav og efterangive A-skat, AM-bidrag og ATP.

Min klient har således foretaget handlinger, der overstiger de forventninger der må forventes af en arbejdstager, for at sikre de skattemæssige forhold. En omstændighed, som Skatteankestyrelsen bør tilgodese ved afgørelsen af nærværende.

Det kan således konstateres, at SKAT er tilpligtet at anerkende min klients A-indkomst his G1 i perioden 1/9-31/10 2013 svarende til kr. 35.093.”

Repræsentanten har den 30. november 2016 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Det skal indledningsvist anføres, at undertegnede er enig i Skatteankestyrelsens bemærkninger vedr. kildeskattelovens § 69, stk. 2. Det anførte er tillige et forhold der bestyrker den omstændighed, at min klient har modtaget løn i overensstemmelse hermed.

Der skal henvises til den omstændighed, at arbejdsgiveren ingen interesse har i at indberette løn til SKAT med den konsekvens, at denne hæfter for min klients A-skat samt AM-bidrag.

Den omstændighed at arbejdsgiveren har indberettet A-indkomsten er netop udtryk for, at arbejdet er udført og lønnen udbetalt til min klient. Et forhold der tillige fremgår af de vedhæftede lønsedler (Bilag A).

Det skal beklageligvis anføres, at de fremsendte bilag grundet dårlig scannerkvalitet ikke er tydelige, hvorfor signeringen formentlig ikke tydeligt fremgår af det fremsendte. Det kan dog tydes ved nærmere gennemgang.

Bilag A er således atter vedhæftet i bedre kvalitet, for derved at sikre synligheden af attesteringen.

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til den omstændighed, at der ikke foreligger attestering fra arbejdsgiverens side eller oplysning om udbetalingsform.

Det skal hertil anføres, at arbejdsgiver rigtignok ikke har attesteret lønsedlerne, idet afgørende for arbejdsgiveren var dokumentation på, at arbejdsgiver havde modtaget løn. Derved minimeredes arbejdsgivers risiko for, at min klient potentielt fremsatte evt. yderligere lønkrav.
Min klient har på intet tidspunkt forventet, at denne skulle dokumentere en evt. lønindkomst, idet afgørende var indberetning af løn til SKAT.

Min klient opfordrede af flere omgange arbejdsgiver til at udbetale løn til Dennes konto, hvilket arbejdsgiver nægtede. Af samme årsag måtte min klient opsige sin stilling, idet denne ikke fandt, at kontant udbetaling af løn var holdbar i længden.

Henset til at min klient har gjort sit ypperste for at sikre indberetning af løn, ligesom denne hurtigst muligt opsagde sin stilling efter en kort periode ved konstatering af, at al fremtidig løn ville blive udbetalt kontant, bør Skatteankestyrelsen anerkende, at min klient har modtaget løn i overensstemmelse med kildeskattelovens bestemmelser.

Det findes således dokumenteret, at min klient har modtaget løn i perioden 1/9-31/10 2013, svarende til kr. 35.093. Der henvises i det hele til lønsedlerne (bilag A) og arbejdsgivers indberetninger til SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A- indkomst, skal indeholdes skat. Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Klagerens arbejdsgiver har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag til e-Indkomst.

Der ses ikke af klagerens kontoudtog, at være modtaget månedlige lønudbetalinger svarende til indberetningerne eller ansættelseskontrakten.

Klageren og arbejdsgiveren har endvidere ikke attesteret, at lønudbetaling har fundet sted ved underskrift af lønsedler eller tilsvarende, ligesom at lønsedlerne ikke angiver en dispositionsdato eller udbetalingsform.

Det ses herefter ikke dokumenteret, at der er sket udbetaling af løn til klageren.

Der er således ikke grundlag for ændring af klagerens lønindkomst for indkomståret 2013, ligesom der ikke er grundlag for godskrivelse af tilhørende A-skatter og AM-bidrag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse."

Det fremgår af de for retten fremlagte dokumenter, at G1’s opsigelse af A rettelig var dateret den 14. oktober 2013 og ikke den 14. august 2013 som anført i landsskatterettens afgørelse.

Endvidere dækker de to fremlagte lønsedler perioden 1. september 2013 til 31. oktober 2013. I det ene eksemplar af de to lønsedler er der med håndskrift anført henholdsvis ”Modtager kontant den 30.09.13 A” og ” Modtager kontant den 31.10.13 A”.

2. Supplerende sagsfremstilling
Ved brev af 28. april 2016 modtog A fra G2’s A-kasse følgende afgørelse:

"Tilbagebetaling af ydelser - sanktion for svig og politianmeldelse

Som oplyst i tidligere breve, har Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) bedt din nuværende a-kasse, 3F om at undersøge om din ret til dagpenge er ændret, efter indberetninger om arbejdstimer fra din tidligere arbejdsgiver, G1, er annulleret.

Vi har gennemgået de oplysninger, der er modtaget i sagen og vurderet, at du ikke har ret til dagpenge i perioden 4. november 2013 til 21. juni 2015.

Vi finder ikke det kan bekræftes, at du har været ansat på almindelige løn- og ansættelsesvilkår i perioden 1. september til 30. oktober 2013 og derved har du ikke ret til dagpenge som fuldtidsforsikret.

Vi har gennemgået sagen og er kommet frem til følgende:

Afgørelse
De ydelser du har fået udbetalt fra G2’s a-kasse siden du blev ledig den 4. november 2013 til 21. juni 2015 er udbetalt med urette og skal betales tilbage til G2’s a-kasse.
...

Du skal tilbagebetale 337.607,78 kr.

Vi vurderer, at der er tale om svig, dvs. at du vidste, at du gav forkerte oplysninger. Derfor skal du have en effektiv karantæne på 962 timer.

Karantænen har virkning fra den 30. april 2016.

Beløbet overstiger 25 gange den maksimale dagpengesats. Det betyder, at vi er forpligtet til at sende sagen til politiet. Politiet skal vurdere, om du har overtrådt straffelovens bedrageribestemmelser.

Hvorfor skal du betale tilbage?
En a-kasse kan udbetale dagpenge, hvis et fuldtidsforsikret medlem har haft 1.924 timers lønarbejde på ordinære løn- og ansættelsesvilkår inden for en periode på 3 år (medlemsperioden). ...

Vi har især lagt vægt på:

  • At du den 7. september 2012 bliver optaget i G2’s a-kasse som fuldtidsforsikret medlem.
  • At du den 4. november 2013 tilmeldes jobcenteret som ledig dagpengemodtager og anmoder om dagpenge ved at indsende ledighedserklæring.
  • At du oplyser, du i perioden 1. september til 31. oktober 2013 er ansat som vikar hos G1 og det fremgik af SKATs Indkomstregister, at der i ansættelsesperioden var indberettet løn svarende til 160,33 timer pr. måned.
  • Den 17. april 2015 træffer SKAT afgørelse om ændring i din skatteansættelse for G1, da de vurderer ansættelsen har været fiktiv. Virksomheden har ikke haft en omsætning, lønkonto eller fast driftssted. SKAT skriver det ikke kan dokumenteres, at der er udbetalt løn til dig. De løntimer G1 indberettede i 2013 trækkes tilbage.
  • At du i perioden 7. september 2012 til 31. oktober 2013 har haft i alt 1.613,91 arbejdstimer og derved opfylder du ikke kravet om 1.924 arbejdstimer.
  • At du har forklaret du gennem venner/naboer fik kontakt til et rengøringsfirma (G1), hvor du blev ansat som rengøringsmedarbejder. Du arbejdede i hverdagene fra kl. 9-16 og fik din månedsløn udbetalt kontant sammen med en lønseddel. Da du spørger din arbejdsgiver, hvorfor lønnen ikke bliver overført via bankkonto, siger arbejdsgiveren, at det vil ske måneden efter. Da du næste gang får udbetalt løn, sker dette også kontant. Du bliver irriteret og da du stiller spørgsmål, bliver du opsagt. Du har fortalt, at du i de to måneder du var ansat hos G1, udførte rengøringsarbejdet for et andet firma, som lå på Y1-vej. Du kan ikke give yderligere oplysninger om adressen eller firmaet, hvor du gjorde rent.

A påklagede afgørelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor Center for Klager over Arbejdsløshedsforsikring den 19. august 2017 stadfæstede afgørelsen fra G2’s a-kasse.

A har til retten oplyst, at hun ikke er bekendt med, om der er indgivet politianmeldelse mod hende i forlængelse af dagpengesagen.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

Til hovedforhandlingen havde A endvidere indkaldt vidnet KB, som gav møde. KB kunne ikke afgive forklaring uden tyrkisk tolk, og da sagsøger ikke inden for de tidsmæssige rammer for hovedforhandlingen kunne tilkalde en tolk, der var uddannet translatør el.lign., jf. retsplejelovens § 149, stk. 1, og da sagsøger ikke ønskede hovedforhandlingen udsat, frafaldt sagsøger at føre KB som vidne.

A har forklaret bl.a., at hun er født og opvokset i Danmark. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper. Indtil 2013 var hun ansat som sosuhjælper, men hun blev fyret, fordi de hellere ville have social- og sundhedsassistenter på det plejehjem, hvor hun arbejdede. Hun havde på dette tidspunkt arbejdet 7-8 år inden for sosu-området, og hun havde herfra erfaring med bl.a. rengøring.

Da hun var blevet fyret fra sin stilling som sosu-hjælper, talte hun med en bekendt i sit nabolag om, at hun var blevet fyret. Han sagde til hende, at hun kunne tage ud på Y2-vej og tale med en kvinde, LM, om et job. Dette gjorde hun, og hun fik jobbet hos G1. Hun ved ikke, hvordan hendes bekendte kendte til G1. LM fortalte hende, hvad hun skulle lave, hvad hun fik i timen, og hvor hun skulle møde.

LM sagde ikke noget om, hvordan hendes løn ville blive udbetalt. Det er LM, der på vegne af G1 har underskrevet den ansættelsesaftale, hun har fremlagt i sagen. Hun skrev ikke selv under på en kopi af ansættelsesaftalen. Hun har ikke forstand på papirarbejde og tænkte ikke mere over dette.

Hendes arbejde hos G1 bestod i perioden 1. september 2013 til 31. oktober 2013 i, at hun skulle gøre rent i et stort hus på Y1-vej. Det var ikke en virksomhed. Det var et privat hus med 3-4 værelser og et toilet. Der boede ikke en familie i huset. Men der var mange køjesenge, så hun kunne se, at der boede mange mennesker i huset. Hun mødte også af og til et par unge mænd, der kom til og gik fra huset, men de opholdt sig ikke i huset, mens hun gjorde rent. Hun arbejdede i huset på alle hverdage kl. 9-16. Hun gjorde rent og skiftede sengetøj. I huset mødte hun KB, som hun har indkaldt til at afgive vidneforklaring. KB var ikke en kollega. KB taler lige som hun selv tyrkisk, så de talte lidt sammen.

Da hun første gang i slutningen af september 2013 skulle have løn, kom LM med kontanter til hende. Hun sagde til LM, at næste gang ville hun gerne have penge på sin konto, for det var hun vant til. Hun sagde dette med store bogstaver, og hun gav LM sit kontonummer i F1-bank. LM sagde, at det ville hun kigge på. Hun gik hjem og checkede på SKATs hjemmeside, om hun var tilmeldt som medarbejder hos G1. Det var hun.

Ved udgangen af oktober 2013 kom LM igen med hendes løn i kontanter, og LM havde også en opsigelse med til hende. Hun havde selv tænkt på at sige op, hvis hun igen fik lønnen kontant, men nu fik hun så en opsigelse af LM. Foreholdt at G1’s opsigelse af hende er dateret den 14. oktober 2013, forklarede hun, at hun først fik opsigelsen i hånden af LM i slutningen af oktober 2013. Hun checkede ikke ved udgangen af oktober 2013, om G1 havde registreret hendes oktober løn hos SKAT.

Både i september og oktober 2013 havde LM hendes løn med i en kuvert, og der var lidt over 10.000 kr. i kuverterne. Hun brugte kontanterne til at betale husleje, en telefonregning og regninger til vuggestue mv. Der var girokort til betaling af regningerne, og hun tog på posthuset for at betale regningerne med de kontanter, som hun havde fået af LM.

Foreholdt at der på kopier af lønsedler udstedt af G1 for september 2013 og oktober 2013 med håndskrift er skrevet henholdsvis ”Modtager kontant den 30.09.13 A” og ” Modtager kontant den 31.10.13 A” har hun forklaret, at det er hende, der har skrevet dette. Hun har nok skrevet det henholdsvis den 30. september 2013 og den 31. oktober 2013, men hun husker det ikke helt i dag, idet det nu er fire år siden.

Det er svært at finde et job som sosu-hjælper. Da hun havde fået opsigelsen fra G1, ringede hun derfor og talte med sin a-kasse. Hun fik at vide, at hun havde ret til dagpenge. Hun kom herefter på dagpenge.

Hun har afleveret lønsedler, ansættelsesaftale og G1’s opsigelse af hende til både SKAT, G2 og a-kassen.

Det var rent tilfældigt, at hun kom i kontakt med G1. Hun kendte ikke ejeren og vidste ikke, om de var nogle snydere. Hun ved ikke, om virksomheden havde en bankkonto. Hun kender ikke noget til, at G1 ikke havde omsætning, lønkonto eller fast driftssted. Hun var ikke med i nogen konstruktion omkring dette.

Da den foreliggende sag kom op for omkring to år siden, ville hun finde LM. Hun tog ud til Y1-vej. LM var der ikke, men KB var der. Hun spurgte, om han kunne hjælpe hende med at være vidne.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 30. november 2017 anført følgende:

"...

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OG SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag omhandler indbringelse af Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2016. Afgørelsen er fremlagt som sagens bilag 1.

Af afgørelsen fremgår, at Landsskatteretten, ligesom SKAT, ikke finder det dokumenteret, at der er udbetalt løn til sagsøger fra G1, hvorfor SKAT har nedsat sagsøgers lønindkomst for indkomståret 2013 med 35.093 kr., samt nægtet godskrivelse af A-skat på 7.828 kr. og AM-bidrag på 2.808 kr.

ANBRINGENDER

Sagsøgers ansættelsesforhold ved G1

Sagsøger blev ansat i G1 med CVR-nr. ...11 den 1. september 2013 som fuldtidsansat rengøringsassistent.

Ansættelsesforholdet er dokumenteret ved sagsøgers ansættelseskontrakt med G1 fremlagt som sagens bilag 2.

Sagsøger påbegyndte sit arbejde i virksomheden den 1. september 2013 og modtog sin første lønudbetaling på 10.331 kr. den 30. september 2013. Lønnen blev udbetalt kontant.

Sagsøgers lønsedler for perioden 1. september til 31. oktober 2013 er fremlagt som sagens bilag 3 og 4.

Af disse fremgår, at der skete udbetaling af løn for 160,33 timer – svarende til en fuldtidsstilling. Af lønsedlen fremgår endvidere, at sagsøgers A-indkomst udgjorde 17.636,30 kr. brutto, ligesom det fremgår, at sagsøgers udbetalte lønindkomst efter afregning af A-skat på 5.811,00 kr., udgjorde 10.331,30 kr.

Idet sagsøger ikke fandt det holdbart at få sin løn udbetalt kontant, valgte sagsøger at opsige sin stilling ved G1. Kort tid efter sagsøgers mundtligt meddelte opsigelse, fremsendte G1 den 14. oktober 2013 sin skriftlige opsigelse til sagsøger

Lønsedlen for oktober 2013 dokumenterer sammen med ansættelseskontrakten og G1’s opsigelse, at der mellem sagsøger og G1 bestod et reelt ansættelsesforhold, der medførte, at sagsøger fik udbetalt løn fra G1 svarende til brutto A-indkomst på 35.092,60 kr.

Nærmere ad lønsedlerne

Om lønsedlerne har sagsøgte i sit svarskrift og sin duplik, ligesom SKAT, gjort gældende, at lønsedlerne ikke indeholder fyldestgørende og sædvanlig information, herunder at lønsedlerne ikke er underskrevet af arbejdsgiver eller lønmodtager, og at lønsedlerne ikke angiver en dispositionsdato eller hvilken konto, der udbetales til.

Som forklaret af sagsøger skete lønudbetalingen kontant, hvorfor der ikke fremgår et kontonummer af lønsedlerne og ej heller en dispositionsdato. Derudover er det heller ikke et krav, at lønudbetaling skal ske til en konto, eller at der skal fremgå en dispositionsdato.

SKAT er som offentlig myndighed forpligtet til at yde vejledning og bistand for borgere inden for dens pågældende myndighedsområde. Denne pligt fremgår af forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Om krav til lønsedlers indhold vejleder SKAT på sin hjemmeside ikke om en pligt til at underskrift, kontonummer eller dispositionsdato skal fremgå af lønsedler. Vejledningen fra SKATs egen hjemmeside er fremlagt som sagens bilag 6.

Som borger må man kunne indrette sig efter sine pligter og rettigheder efter vejledning ydet af en offentlig myndighed på området - i dette tilfælde SKAT. Det har derfor på det stærkeste en formodning imod sig, at der til lønsedlers gyldighed gælder et krav om, at underskrift, kontonummer og dispositionsdato skal fremgå af disse.

Ad G1’s virksomhedsførelse

Sagsøgte hævder at det forhold, at G1 af SKAT og Retten i Lyngby er fundet at være en fiktiv virksomhed taler for, at der ikke skulle være udbetalt løn til sagsøger. Sagsøgte støtter i øvrigt dette synspunkt på, at SKAT ikke fandt, at de af virksomheden foretagne lønindberetninger kunne rummes inden for virksomhedens omsætninger eller øvrige indtægter.

Heroverfor skal det af sagsøger fremhæves, at det forhold at en virksomhed som G1 ikke har omsætning eller indtjening ikke støtter, at der ikke er afholdt lønudgifter. Der findes mange virksomheder, der betaler løn og som har underskud, hvorfor dette anbringende savner mening.

At sagsøgte finder, at sagsøgers arbejdsgiver af SKAT vurderes at være en fiktiv virksomhed, hvis lønudbetalinger er fiktive, hvilket i øvrigt bestrides, skal ikke lægges sagsøger til last. I øvrigt er det ikke noget, sagsøger er bekendt med.

G2’s afgørelse

Sagsøgte fremhæver i sin duplik G2’s afgørelse om sagsøgers ret til dagpengeydelser af 28. april 2016.

Hertil skal det bemærkes, at G2’s afgørelse er irrelevant for nærværende sag, hvorfor retten ved sin bedømmelse bør se bort herfra, idet bilag E og bilag F blot henviser til SKAT’s afgørelse.

--ooOOoo--

Til yderligere støtte for de nedlagte påstande og på baggrund af det ovenfor anførte, skal det lægges til grund, at:

  • sagsøger har arbejdet to måneder i virksomheden i overensstemmelse med de fremlagte bilag 3, 4 og 5,
  • sagsøger har fået udbetalt en løn på netto 20.662,00 kr. kontant,
  • det ved bedømmelsen ikke skal lægges sagsøger til last, at SKAT og Retten i Lyngby har fundet, at G1 er en fiktiv virksomhed, når dette reelt ikke har haft indflydelse på sagsøgers ansættelsesforhold,
  • sagsøger har løftet bevisbyrden for, at hun har været ansat ved G1 og modtaget løn fra virksomheden,
  • det således er berettiget, at sagsøgte anerkender, at sagsøger for indkomståret 2013 er berettiget en lønindkomst på 35.093 kr. samt godskrivelse af A-skat på 11.622 kr. og AM-bidrag på 2.808 kr.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Sagsøger har ved fremlæggelsen af lønsedler, ansættelseskontrakt samt opsigelsesskrivelse dokumenteret, at der mellem sagsøger og G1 bestod et reelt lønmodtagerforhold. Sagsøger har ved at fremlægge netop nævnte dokumenter løftet sin bevisbyrde for, at sagsøger i indkomståret 2013 havde en lønindkomst fra G1 på brutto 35.093 kr.

Således er sagsøgte ikke berettiget til at nedsætte sagsøgers lønindkomst for indkomståret 2013 og nægte godskrivning af A-skat g AM-bidrag."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 30. november 2017 anført følgende:

"...
Sagens tema

Denne sag omhandler spørgsmålet, hvorvidt SKATs nedsættelse af sagsøgerens, A’s, lønindkomst – og dermed også nedsættelsen af de oplyste indeholdte beløb i A-skat og AM-bidrag – var berettiget.

Ved SKATs afgørelse af 17. april 2015 (bilag D) nedsatte SKAT sagsøgerens indkomst for indkomståret 2013. Nedsættelsen skete som følge af, at der var indberettet lønindkomst fra virksomheden G1. Den indberettede lønindkomst var imidlertid uden realitet.

G1 havde indberettet en lønindkomst til sagsøgeren på 35.093,- kr., hvori der var indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Indberetningerne havde ført til, at sagsøgeren ved dennes påståede opsigelse fra G1 pr. 31. oktober 2013 var berettiget til dagpenge fra sagsøgerens A-kasse i G2  (G2’s A-kasse).

SKAT foretog i 2014 en arbejdsgiverkontrol af G1. SKATs kontrol viste, at de af virksomheden foretagne lønindberetninger ikke kunne rummes inden for virksomhedens omsætning eller øvrige indtægter (bilag 1, s. 1, 2. afsnit). Kontrollen viste yderligere, at G1 ikke havde haft hverken en lønkonto eller et fast driftssted (bilag 1, s. 3, 7. afsnit).

Østre Landsret har ved dom af 30. juni 2017, med j.nr. S-805-16 (ankesagen på baggrund af retten i Lyngbys dom af 14. marts 2016, jf. svarskriftet, side 2, næstsidste afsnit) i en sag omhandlende blandt andet groft bedrageri lagt til grund, at G1, er en fiktiv virksomhed bl.a. anvendt til at opnå uberettigede skattemæssige fordele, herunder ved at indberette fiktiv løn.

På baggrund af kontrollen fandt SKAT, at ansættelsesforholdet mellem sagsøgeren og G1 var uden realitet, og at sagsøgeren ikke havde modtaget lønindkomst fra G1, svarende til det indberettede. Som følge heraf nedsatte SKAT sagsøgerens lønindkomst for perioden 1. september 2013 til 31. oktober 2013 til 0,- kr.

G1 havde indeholdt, men aldrig afregnet A-skat og AM-bidrag til SKAT. Som en konsekvens heraf nægtede SKAT også at godskrive A-skat og AM-bidrag.

Som følge af SKATs kontrol af G1 vurderede sagsøgerens A-kasse, G2’s A-kasse, og klageinstansen for denne, Center for Klager om Arbejdsløshed, på linje med SKAT, at der var tale om fiktive lønninger (bilag E og F). Henset hertil havde sagsøgeren i perioden 1. september 2013 til 31. oktober 2013 ikke opfyldt A-kassens beskæftigelseskrav, og sagsøgeren var på den baggrund ikke længere berettiget til dagpenge (bilag E, s. 2, 3. og 7. afsnit).

Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at nedsætte sagsøgerens skattepligtige lønindkomst for 2013 med 35.093,- kr. og til at nægte at godskrive, at der for dette beløb er indeholdt 11.622,- kr. i A-skat og 2.808,- kr. i AM-bidrag. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2016 (bilag 1).

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Ifølge skattekontrollovens § 1, skal en skatteyder årligt selvangive sin indkomst, og skatteyderen skal kunne dokumentere, at de beløb der selvangives er korrekte.

Kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. har følgende ordlyd:

”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser”.

Kan det ikke dokumenteres eller sandsynliggøres, at en lønudgift er afholdt over for en skatteyder med skattepligt til Danmark, kan beløbet ikke anses for A-indkomst.

I forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1-2, og § 49 A, stk. 1. A-skat og AM-bidrag, som ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, kan ikke anses for indeholdt.

Ikke dokumenterede lønindkomster skal således ikke indgå i opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.

Sagsøgeren var ifølge ansættelseskontrakt af 12. august 2013 (bilag 2) ansat i rengøringsvirksomheden, G1, fra den 1. september 2013.

Ved opsigelsesbrev af 14. oktober 2013 blev sagsøgeren angiveligt opsagt af G1 pr. 30. oktober 2013 grundet virksomhedens økonomiske vanskeligheder (bilag 5). Sagsøgerens repræsentant har senere under sagens behandling i Skatteankestyrelsen, jf. bilag 1, side 5, 11. og 12. afsnit, anført, at hun selv opsagde sin stilling hos G1. I forbindelse med sagens behandling ved byretten har sagsøgerens repræsentant endvidere – på Skatteministeriets opfordring – anført, jf. replikken side 1, sidste afsnit, at hun opsagde sin stilling mundtligt, og at G1 kort tid herefter fremsendte virksomhedens opsigelse af sagsøgeren, som formuleret i bilag 5.

For indkomståret 2013 indberettede G1 løn for sagsøgeren som følger, jf. bilag 1, side 2:

Periode

Bidragspligtig A-indkomst

A-skat

AM-bidrag

September 2013

17.546 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

Oktober 2013

17.546 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

Ifølge lønsedler for september 2013 og oktober 2013 udgjorde sagsøgerens løn som følger, jf. bilag 1, side 2:

Periode

Bruttoløn

Til udbetaling

A-skat

AM-bidrag

Antal arbejdstimer

September 2013

17.636 kr.

10.331 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

160,33

Oktober 2013

17.636 kr.

10.331 kr.

5.811 kr.

1.404 kr.

160,33

G1 blev i indkomståret 2014 kontrolleret som led i SKATs projekt vedrørende fiktive lønindberetninger.

SKATs gennemgang af G1 har vist, at der i forhold til virksomhedens ansatte ikke var tale om reelle ansættelsesforhold og dermed heller ikke reelle lønudbetalinger (bilag 1, s. 1 og bilag D, s. 1).

G1 havde ikke haft omsætning eller andre indtægter, som kunne rumme virksomhedens lønindberetninger. Når en virksomhed ikke har haft indtægter, der kan dække eksempelvis lønudgifter, har det formodningen imod sig, at sagsøger har modtaget løn.

Henset til, at G1 angiveligt er en fiktiv virksomhed, og at de foretagne lønindberetninger ikke kunne rummes indenfor virksomhedens omsætning, må skattemyndighederne i hvert fald under disse omstændigheder kunne kræve objektivt og sikkert bevis for, at sagsøgeren var ansat i virksomheden og har modtaget de påståede lønudbetalinger, jf. bl.a. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR) og UfR 2009.476/2 H.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har som dokumentation for lønindkomsten fra G1 fremlagt en ansættelseskontrakt (bilag 2) og et opsigelsesbrev af 14. oktober 2013 (bilag 5). Der er desuden fremlagt lønsedler vedrørende september og oktober 2013 (bilag 3, 4, A og B).

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren i 2013 var ansat i og modtog løn på 35.093,- kr. fra G1.

Hverken ansættelseskontrakten (bilag 2) eller opsigelsen (bilag 5) godtgør, at der reelt har bestået et ansættelsesforhold mellem sagsøgeren og G1, og at sagsøgeren har modtaget løn herfra.

Det bemærkes i den forbindelse, at den fremlagte ansættelseskontrakt er aldeles kortfattet, og kontrakten er ikke underskrevet af sagsøgeren.

De fremlagte lønsedler for september 2013 (bilag 3 og A) og oktober 2013 (bilag 4 og B) dokumenterer ikke i sig selv, at sagsøgeren i indkomståret 2013 har modtaget løn på 35.093,- kr. fra G1, jf. f.eks. SKM2017.257.BR.

Hertil kommer, at lønsedlerne hverken er underskrevet af G1 som arbejdsgiver eller sagsøgeren som lønmodtager. Der er endvidere ikke på lønsedlerne angivet et kontonummer, hvortil lønnen skulle indbetales, ligesom der ikke fremgår en dispositionsdato.

De fremlagte lønsedler indeholder således ikke fyldestgørende og sædvanlig information om udbetalingsform, til hvilken konto lønnen skal udbetales til, eller hvornår lønnen er til disposition.

De fremlagte lønsedler er desuden ikke underbygget af objektiv dokumentation i form af eksempelvis kontoudtog, der kan dokumentere pengestrømmene i sagen. De fremlagte lønsedler dokumenterer således ikke, at sagsøgeren har modtaget løn som påstået fra G1.

Af den version af lønsedlerne, som sagsøgeren har fremlagt (bilag 3 og bilag 4), er det med håndskrevne noter ydermere angivet, at lønnen er blevet udbetalt kontant. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for, at det mellem sagsøgeren og G1 var aftalt, at lønnen skulle udbetales kontant.

Derudover foreligger der ikke dokumentation i form af f.eks. kontoudtog for, at de påståede kontante lønudbetalinger efterfølgende er indsat på sagsøgerens konto, ligesom der ikke foreligger dokumentation for pengestrømmene i sagen i øvrigt.

Der foreligger således ingen objektiv dokumentation for, at sagsøgeren har modtaget de påståede lønudbetalinger fra G1, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H og SKM2011.208.HR.

De af sagsøgeren fremlagte dokumenter godtgør, hverken samlet eller hver for sig, at sagsøgeren har været ansat i og modtaget løn fra G1 i indkomståret 2013.

Da sagsøgeren ikke har dokumenteret at have fået udbetalt løn fra G1 i 2013, følger det allerede deraf, at der ikke er grundlag for at godskrive A-skat og AM-bi- drag.

Det bemærkes, at G1 ubestridt ikke har afregnet A-skat og AM-bidrag. Det betyder, at der under alle omstændigheder ikke er betalt A-skat eller AM-bidrag af sagsøgerens påståede løn fra G1, hvorfor hun følgelig ikke skal godskrives herfor.

Skattemyndighederne har på den baggrund været berettiget til at annullere sagsøgerens lønindkomst fra G1 og nægte godskrivelse af A-skat og AM-bidrag."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger til grund, at virksomheden G1, hvor A har oplyst, at hun udførte to måneders fuldtidsarbejde fra den 1. september 2013 til den 31. oktober 2013 hverken havde omsætning, lønkonto eller et fast driftssted. Retten konstaterer endvidere, at A over for landsskatteretten, G2’s a-kasse og retten har afgivet delvist uoverensstemmende forklaringer om karakteren af det arbejde, hun angiver at have udført, og om omstændighederne ved opsigelsen af det ansættelsesforhold, som hun angiver at have haft.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder taler disse imod, at A har udført arbejde for og modtaget løn fra G1 som anført af hende. Kravet til A’s bevis er derfor skærpet, således at A ved objektive kendsgerninger i form af kontoudtog eller tilsvarende objektivt og sikkert bevis for pengestrømme må godtgøre, at hun i perioden 1. september 2013 til 31. oktober 2013 udførte fuldtidsarbejde for og modtog løn fra G1.

Hverken den fremlagte ansættelsesaftale, opsigelsen eller lønsedlerne udstedt af den fiktive virksomhed G1 udgør et sådant objektivt bevis, ligesom A’s forklaring om det udførte arbejde og de kontante lønudbetalinger heller ikke udgør et sådant objektivt bevis. Samlet finder retten ikke, at A har ført bevis for, at hun arbejdede for og modtog løn fra G1 som anført af hende.

Som følge heraf tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand er tilkendt 17.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald, herunder at hovedforhandlingen havde en varighed af ½ retsdag. Beløbet er inklusiv moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage til Skatteministeriet betale 17.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=15-2156182