Dato for udgivelse
12 Jan 2018 13:25
SKM-nummer
SKM2018.27.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
16-0044988
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Sikkerhedsstillelse, moms, A-Skat og AM-bidrag, partshøring, stråmandsvirksomhed
Resumé

Landsskatteretten fandt, at SKAT ud fra en formodning om stråmandsvirksomhed med rette havde stillet krav om sikkerhedsstillelse ved et selskabs registrering vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, samt at SKATs afgørelse ikke var behæftet med mangler i relation til partshøring og begrundelse.

 

Reference(r)

Opkrævningslovens § 11, stk. 2-3, § 11, stk. 8
Forvaltningslovens § 19, stk. 1-2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit G.A.3.3.1.2


Klagen skyldes, at SKAT har krævet sikkerhedsstillelse på 127.000 kr. som betingelse for selskabets registrering for moms, A-skat og AM-bidrag, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2. 

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 IVS (herefter selskabet) er et iværksætterselskab. […] (herefter direktøren) står som direktør i selskabet. Selskabet er i det centrale virksomhedsregister, CVR, registreret under branchekoden 46.36.00 – Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer.

SKAT har blandt andet oplyst, at direktørens familiemedlem, A, og familiemedlem, B, har og har haft flere virksomheder med restancer til SKAT i samme eller lignende branche, som selskabet er registreret under.

Direktørens familiemedlem, A, blev den 30. november 2015 nægtet registrering af en lignende virksomhed.

Selskabet blev anmeldt til registrering den 13. december 2015. Selskabet søgte om at blive registreret for moms med virkning fra den 1. december 2015 og A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 31. december 2015.

SKAT traf afgørelse den 21. december 2015, hvorefter selskabet blev pålagt at stille sikkerhed som betingelse for registrering.

SKAT har i tiden mellem anmeldelsen af 13. december 2015 og afgørelsen af 21. december 2015 ikke foretaget partshøring af selskabet.

Af afgørelsen fremgår:

”Partshøring er undladt, fordi det vil medføre overskridelse af 14 dages fristen i opkrævningslovens § 11, stk. 8, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.”

SKAT traf afgørelse den 12. januar 2016, hvorefter selskabet blev afvist fra registrering.

Selskabet var pr. 5. januar 2017 ikke blevet registreret for moms.

SKATs afgørelse
SKAT har ved afgørelse af 21. december 2015 stillet krav om sikkerhedsstillelse på 127.000 kr. som betingelse for registrering af selskabet for moms, A-skat og AM-bidrag.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Vi stiller krav om sikkerhed, fordi det er vores opfattelse, at selskabet reelt skal drives af et medlem af direktørens nærmeste familie.

Vi har konstateret, at et medlem af direktørens nærmeste familie driver en personligt ejet virksomhed, hvor SKAT har et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr.

Der er en verserende sag, hvor der er henstand med betaling. Denne sag er ikke medtaget i denne begrundelse.

Derudover har denne person også været direktør i andre selskab, hvor SKAT har et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr. Direktøren er udtrådt pr 1. september 2015, men gælden er opbygget i en periode, hvor denne person stadig var direktør i selskaberne.

Det skal bemærkes, at denne person er indtrådt i et af selskaberne igen.

Reglerne står i opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Vi stiller også krav om sikkerhed, fordi vi har vurderet, at et krav om, at selskabet skal betale moms hver måned (kreditbegrænsning) efter momslovens § 62, stk. 4, ikke er nok til at sikre, at I betaler moms til tiden. Det skyldes, at vi vurderer, at det kan betyde et tab for staten, at denne person har indflydelse på selskabets ledelse.

Der er ved denne vurdering blandt andet lagt vægt på:

  • at der ikke er betalt A-skat/AM-bidrag til tiden igennem en længere periode i den føromtalte personlige ejet virksomhed
  • at der er angivet 0 kr i moms trods udbetaling af løn i den føromtalte personlige ejet virksomhed
  • at der ikke er betalt moms, A-skat/AM-bidrag og punktafgifter korrekt i de føromtalte selskaber
  • at selskabet ønskes registreret med lignende branche, som i de føromtalte virksomheder
  • at et medlem af direktøren nærmeste familie fik nægtet et lignende selskab registrering den 30. november 2015

Reglerne står i opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Hvis I inden 8 dage sender os et detaljeret budget for en 12-måneders-periode, vil vi vurdere sikkerhedens størrelse igen.

Budgettet skal være ledsaget af nedennævnte supplerende materiale:

  • Udførlige specifikationer af forudsætningerne for budgettets enkelte poster, herunder specifikation af de enkelte aktiver
  • Dokumentation for at virksomheden råder over den likviditet, der er tilstrækkelig til at kunne finansiere den daglige drift. Evt. kassekredittens størrelse
  • Seneste saldobalance
  • Redegørelse for virksomhedens forretningsgrundlag
  • Kopi af lejeaftaler for lokaler og andre faciliteter i forbindelse med virksomhedens drift – herunder adressen, hvor virksomheden skal drives fra
  • Kopi af kontrakter/indgående aftaler med leverandører m.m.
  • Oplysning om antal ansatte
  • Direktør kontrakt
  • Dokumentation på hvem der har prokura i banken

Partshøring er undladt, fordi det vil medføre overskridelse af 14 dages fristen i opkrævningslovens § 11, stk. 8, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.”

SKAT har i høringssvaret til Landsskatteretten af 8. februar 2016 blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Baggrunden for krav om sikkerhedsstillelse er, at SKAT har en formodning om, at det er direktør […] [Familiemedlem A], som reelt skal drive virksomheden.

Begrundelsen for denne formodning er at:

  • at [Familiemedlem A] driver en lignende virksomhed, som har store restancer til SKAT
  • at [Familiemedlem A] har drevet andre virksomheder inden for samme branche, med restance til SKAT
  • at [Familiemedlem A] fik nægtet en lignende virksomhed … registrering den 30. november 2015
  • at H1 IVS er stiftet pr 30. november 2015 og ønsker en startdato for moms, A-skat/AM-bidrag den 1. december 2015 med samme branche som i …
  • at der er et andet familiemedlem, som har stiftet IVS’er og forsøgt registreret med lignende virksomheder. De er blevet nægtet registrering
  • at SKAT har været på uanmeldt besøg i nogle af de andre virksomheder, og ved interviews af de ansatte henvises der til [Familiemedlem A], når der bliver spurgt om, hvem der ejer virksomheden
  • at det er den samme revisor [C], som anmelder alle virksomhederne til registrering. Han har også anmeldt H1 IVS til registrering for moms og A-skat/AM-bidrag

SKAT nægter selskabet registrering, da de ikke kontakter SKAT eller sender noget materiale ind, som der står i brevet, at de har mulighed for.

Nye oplysninger:

I klagen er der fremkommet nye oplysninger.

Det oplyses, at H1 IVS forsøger at etableer en […]-butik, som direktøren selv skal forestå driften af.

Denne oplysning svarer ikke til den branche som selskabet har pt. Det har en branche i engros-leddet og en butik på anses, at være i detail-leddet.

Men hvis selskabet havde oplyst dette til SKAT, ville SKAT have bedt om dokumentation for oplysningen bla. i form af en lejekontrakt på et lokale (adressen på selskabet er direktørs privatadresse) og kopi af aftaler med leverandører. Derudover et budget og oplysning om selskabets likviditet, for at det kan dokumenteres, at der er likviditet og økonomisk mulighed for at kunne starte den givne virksomhed op. Samt en direktørkontrakt og antal ansatte, så det fremgår, hvem skal udføre arbejdet. Men det fremgår også af kravet om sikkerhedsstillelse, hvilke materiale SKAT har brug for.

Hvis selskabet havde taget kontakt til SKAT og SKAT havde fået dokumentation for de nye oplysninger, ville SKAT formodentlig have frafaldet kravet om sikkerhed.

Det skal bemærkes, at der i klagen også anføres, at SKAT ikke har oplyst, hvem af den nærmeste familie, som SKAT formoder skal reelt drive virksomheden. SKAT har ikke mulighed for at oplyse dette i brevet om sikkerhedsstillelse pga. SKAT er omfattet af den særlige tavshedspligt jf. SFL § 17, stk. 1.

Vi indstiller med baggrund i ovennævnte oplysninger, at SKATs afgørelse om nægtelse af registrering fastholdes, da der ikke på nuværende ligger dokumentation for hvem, der reelt skal drive virksomheden og hvor den skal drives fra, samt hvilken aktivitet, der skal være i virksomheden.”

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs pålæg om sikkerhedsstillelse skal bortfalde, og at selskabet registreres for moms.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand blandt andet anført følgende (uddrag):

”Min klient har ikke tidligere drevet momspligtig virksomhed.

Der er i begrundelsen fra SKATs side ikke anført, hvem fra min klients nærmeste familie, der angiveligt skulle være årsag til kravet om sikkerhedsstillelse, og der foreligger intet konkret om, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at et medlem af min klients nærmeste familie reelt skulle drive selskabets aktiviteter.

Der er i SKATs begrundelse ikke anført nogen argumentation herfor overhovedet, og det bestrides, at det skulle forholde sig således.

Det er min opfattelse, at den af SKAT trufne afgørelse er uden hjemmel i opkrævningslovens § 11, stk. 2 og 6, og jeg skal derfor nedlægge påstand om, at den af SKAT trufne afgørelse ændres således, at der sker registrering af min klients virksomhed uden krav om sikkerhedsstillelse.”

SKATs udtalelse
Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT den 24. november 2016 blandt andet udtalt følgende (uddrag):

Partshøring set overfor opkrævningslovens 14-dagesfrist for afgørelse om sikkerhedsstillelse.

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at der skal foretages partshøring, når en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger.

Dette gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Af opkrævningslovens § 11, stk. 8, 1. pkt., fremgår følgende:

”Pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden, senest 14 hverdage efter at virksomheden anmeldes til registrering”

Det er SKATs opfattelse, at de 14 hverdage udgør en lovbestemt frist for sagens afgørelse i forvaltningslovens forstand, som dermed kan begrunde en fravigelse af reglerne omkring partshøring i forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Det er vanskeligt at forestille sig en situation, hvor undtagelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, ville finde anvendelse, hvis den ikke finder anvendelse i nærværende situation, hvor der i opkrævningsloven er fastsat en afgørelsesfrist på 14 hverdage.

SKAT er endvidere ikke enig i Skatteankestyrelsens synspunkt om, at fristen i opkrævningslovens § 11, stk. 8, alene skal betragtes som en ordensforskrift, og at der således ikke er tale om en endelig frist på 14 hverdage for krav om sikkerhedsstillelse.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ordensforskrift, kan der henvises til en principiel sag afgjort af Ankestyrelsen (KEN nr. 9324 af 15. april 2001). Sagen angik forholdet mellem forvaltningslovens partshøringsregel i § 19, stk. 2, nr. 2, og en fristregel i den dagældende arbejdsskadelovs § 31, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt i denne sag ikke, at fristreglerne i arbejdsskadelovens § 31, stk. 1, hvorefter afgørelser om varigt mén og tab af erhvervsevne så vidt muligt skulle træffes inden 1 år og senest 2 år efter Arbejdsskadestyrelsens anmeldelse, gav hjemmel til en generel undladelse af at partshøre.

Ved denne vurdering blev der lagt vægt på, at fristreglen på 2 år måtte anses for en ordens-forskrift, der tjente det formål, at der skulle træffes afgørelse indenfor en rimelig tid, i særlig grad af hensyn til den skadelidte. Der var i loven ikke knyttet retsvirkninger til en eventuel overskridelse af fristen.

Det fremgår endvidere af referatet af afgørelsen ovenfor, at 2-års-fristen alene gjaldt ”så vidt muligt”. Dette forbehold findes ikke i opkrævningslovens § 11, stk. 8.

I modsætning til ovenstående afgørelse er der knyttet vidtgående (og for virksomheden bebyrdende) retsvirkninger til bestemmelsen, idet manglende sikkerhedsstillelse medfører, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af drift i virksomheden er strafbar. Virksomheden har således krav på at vide, om SKAT kræver sikkerhedsstillelse, og om dens drift kan være ulovlig. Dette begrunder også den korte tidsfrist i bestemmelsen.

I Karnovs bemærkning til bestemmelsen anføres, at:

”Registreringsnægtelse som følge af manglende rettidig sikkerhedsstillelse svarer til et påbud om at undlade at drive indeholdelsespligtig virksomhed ud over de nødvendige afviklingsdispositioner. Det må antages at rpl kap. 57 om fogedforbud gælder over for den, der, efter at registrering er nægtet, fortsætter registreringspligtig virksomhed ud over de nødvendige afviklingsdispositioner. ”Et sådant fogedforbud blev nedlagt af fogedretten på SKATs foranledning i sagen TfS 1997, 349.

I den Juridiske Vejledning afsnit ”G.A.3.3.1.3 - Fremgangsmåde ved forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse” står der følgende om fristen:

”SKAT skal træffe afgørelse om forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse indenfor en tidsfrist på 14 hverdage efter, at virksomheden har anmeldt sig til registrering.”

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at 14-dages-fristen er en egentlig frist med den retsvirkning, at der ikke herefter kan stilles krav om sikkerhedsstillelse. Der er med andre ord ikke i vores øjne tale om en ordensforskrift uden reel retsvirkning.

Det fremgår ligeledes i samme afsnit, at tidsfristen på de 14 hverdage for at stille krav om sikkerhed eller forkortet afregning som betingelse for registrering skal regnes fra det tidspunkt, hvor en korrekt udfyldt registreringsanmodning er modtaget hos Erhvervsstyrelsen. Det fremgår samtidig, at en virksomhed ikke vil kunne påberåbe sig 14-dages-fristen, hvis virksomheden har begået svig eller lignende. Modsætningsvis må det konkluderes, at hvis ikke der er begået svig kan virksomheden påberåbe sig 14-dages-fristen for afgørelse om sikkerhedsstillelse, såfremt krav herom fremsættes af SKAT efter de 14 hverdage.

Skatteankestyrelsen anfører, at en overskridelse af 14-dages-fristen ikke har tilknyttet nogen retsvirkninger ud fra lovteksten eller forarbejderne. SKAT anser retsvirkningen for at være, at retten til at kræve sikkerhed eller forkortet afregning går tabt, såfremt fristen ikke overholdes. Dette da der er tale om en lovbestemt frist og ikke en ordensforskrift.

SKAT har siden indførelsen af loven og regelsættet administreret efter, at de 14 hverdage var en retlig bindende frist. SKAT har derfor aldrig truffet afgørelser omkring sikkerhedsstillelser, såfremt de 14 hverdage var overskredet. Det har ellers ofte været aktuelt, såfremt der har været systemnedbrud eller sagsbunker hos Erhvervsstyrelsen, der er ”sagsføder” af sagerne. SKAT har betragtet de 14 hverdage som en absolut frist med klar retsvirkning og ikke blot en ordensforskrift.

Der er en langvarig praksis hos SKAT for ikke at gennemføre partshøring, og denne praksis har aldrig været anfægtet af Landsskatteretten.

Ovenstående taler ifølge SKAT for, at fristen i opkrævningslovens § 11, stk. 8, kan begrunde en fravigelse af partshøringsreglerne i forvaltningslovens § 19, stk. 1, jf. § 19, stk. 2, nr. 2.

14-dages fristen i forhold til de faktiske forhold

Fristen i nærværende sager er meget kort, og det vil derfor næppe være muligt at tilrettelægge sagsbehandlingen således en partshøring på 14 dage kan gennemføres. En almindelig partshøring på 14 dage vil som altovervejende hovedregel medføre overskridelse af fristen på 14 hverdage for afgørelse om sikkerhedsstillelse.

SKAT har endvidere ikke 14 hverdage til at sagsbehandle, herunder kræve sikkerhed for registrering, da de 14 hverdage er at regne fra anmeldelsens modtagelse hos Erhvervsstyrelsen. Ved normal drift modtager SKAT sagerne fra Erhvervsstyrelsen til behandling i løbet af 1-3 dage. De 14 hverdages frist for afgørelse omkring sikkerhedsstillelse, er derfor for SKAT allerede blevet kortere ift. sagsbehandlingen. På grund af sagsmængden har SKAT ofte kun under 5 hverdage til at sagsbehandle en anmodning om momsregistrering ift. anvendelse af opkrævningslovens bestemmelser omkring sikkerhedsstillelse og forkortet afregning.

Sagsbehandlingen i disse sager er alle individuelle og kan strække sig over flere dage, afhængig af sagens kompleksitet, førend afgørelse om forkortet afregning eller krav om sikkerhedsstillelse kan træffes.

En partshøring vil derfor i langt de fleste sager være umulig at gennemføre indenfor fristen på de 14 hverdage, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 8. Som tidligere nævnt må undtagelsen for partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, være udfærdiget til brug for netop sådanne afgørelser, hvor lovbestemte tidsfrister i praksis umuliggør en partshøring.

Spørgsmålet, om der kan benyttes en forkortet høringsfrist

For det tilfælde, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten skulle komme frem til, at der skal partshøres, er det SKAT Juras opfattelse, at der bør være mulighed for at give en forkortet høringsfrist henset til den korte frist i opkrævningslovens § 11.

Mangelfuld begrundelse

Skatteankestyrelsen bemærker i øvrigt, at SKATs begrundelse er mangelfuld.

SKAT skal her komme med en udtalelse på følgende punkter:

  1. Stråmandsvirksomhed
  2. Den afledte nægtelse af registrering ved manglende sikkerhedsstillelse - opkrævningslovens § 11, stk. 6 og stk. 9

Ad. 1 Stråmandsvirksomhed

Skatteankestyrelsen bemærker, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at betingelserne for at kræve sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 2 er opfyldt. Det er således ikke i det af SKAT fremlagte materiale påvist, at det er [Familiemedlem A], der reelt skal drive selskabet, eller at der i øvrigt efter bestemmelsen er grundlag for at stille sikkerhed.

Begrundelsen i vores sager på stråmandsvirksomheder indeholder normalt alle de oplysninger, SKAT er i besiddelse af, herunder oplysninger, som er konstateret i tidligere sager, vedrørende den person, SKAT mener, er den der reelt driver virksomheden.

Vi kan dog ikke i afgørelsen oplyse økonomiske og private forhold på der reelt driver virksomheden, da vi skal beskytte personen (parten) mod at tredjemand, her stråmanden, får aktindsigt.

SKAT kan konstatere, at stråmænd ofte bruges, når den reelle ejer/leder enten få dage før er blevet nægtet registrering af ny virksomhed, er taget, eller er under konkursbehandling med tidligere virksomheder, eller er tvangsafmeldt af SKAT for manglende angivelser efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, og har store usikrede restancer til SKAT.

SKAT skal bemærke, at vi erkender at officialprincippet gælder i den pågældende sag og at det er vores opfattelse at sagen H1 IVS – journal nr. […] er tilstrækkeligt oplyst idet vi begrunder vores afgørelse med følgende:

  • at [Familiemedlem A] … driver enkeltmandsvirksomhed [X] …Branchen er 47 24 00 - detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer. Virksomheden har en restance til SKAT på 4.295.655 kr. Vi har foretaget kontrol i virksomheden for indkomst årene 2011, 2012, 2013 og 2014 og har konstateret manglende angivelse og betaling af moms og punktafgifter for et stort million beløb.
  • at [Familiemedlem A] har drevet andre selskaber inden for samme branche med restance til SKAT.
    • … [Selskab Y], som på vegne af SKAT er taget under konkursbehandling. Vi har anmeldt et krav på 1.5 mio kr
    • … [Selskab Z]. Selskabet har en restance til SKAT på 148.480 kr.
  • at [Familiemedlem A] er med i direktionen af [Selskab Æ] ... Selskabet er den 30. november 2015 nægtet registrering for moms og A-skat på grund af manglende sikkerhedsstillelse.
  • at H1 IVS er stiftet pr 30. november 2015 (samme dag som [Selskab Æ] er blevet nægtet registrering) og ønsker en startdato for moms, A-skat/AM-bidrag den 1. december 2015 med samme branche som [Selskab Æ].
  • at … [Familiemedlem B] den 16. september 2015 har søgt om moms- og a-skatteregistrering af 10 nye selskaber. Selskaberne er nægtet registrering, da der ikke er stillet sikkerhed. SKAT traf afgørelse om, at de 10 selskaber var stråmandsvirksomhed med [Familiemedlem B] som stråmand og med [Familiemedlem A] som den der reelt driver virksomhederne. Kravet om sikkerhed og senere nægtelse af registrering var med baggrund i [Familiemedlem A] øvrige registreringsmæssige forhold overfor SKAT.
  • at SKAT har været på uanmeldt besøg i nogle af disse 10 anmeldte selskaber, og ved interviews af de ansatte blev der henvist til [Familiemedlem A], når der blev spurgt om, hvem der ejer og driver virksomheden
  • at det er den samme revisor [C], som anmelder alle selskaber til registrering. Han har også anmeldt H1 IVS til registrering for moms og A-skat/AM-bidrag.

Ud fra ovenstående historik har SKAT vurderet, at det er overvejende godtgjort, at også H1 IVS, skal drives af [Familiemedlem A]. Samt at [Familiemedlem A] til fulde opfylder opkrævningslovens objektive og subjektive betingelser for at kræve sikkerhed ifm. anmodning om registrering.

Det bemærkes, at [Familiemedlem A] er opført i SKATs træskoregister, da han tidligere er blevet nægtet registrering. Han er derfor fuldt vidende om, at SKAT formentlig vil kræve sikkerhed ved opstart af ny virksomhed, hvor han optræder som officiel ejer, direktør eller bestyrelsesmedlem.

Klager har efterfølgende i sin klage anført ny oplysning om branche, som SKAT i sin sagsbehandling på registreringstidspunktet ikke har haft mulighed for at tage med i sagsbehandlingen. Branchen, detailbutik med salg af […], er dog uforenelig med den anførte registreringsadresse, der er en privatadresse på 2.sal. Om den nye oplysning havde medført en anden afgørelse fra SKAT, såfremt den var kendt på registreringstidspunktet, er tvivlsom, da det ikke ændrer ved historikken og forholdene nævnt ovenfor.
Hvis kravet for påvisning af stråmandsvirksomhed er tilvejebringelse af dokumenter o. lign., der med 100 procents sikkerhed dokumenterer, at det ikke er den formelle leder, stråmanden, men en bagmand, der driver virksomheden, vil det formentlig aldrig kunne tilvejebringes indenfor 14-dages-fristen. Hvis begrundede indicier, konstateringer o.lign ikke er tilstrækkeligt i sådanne sager, vil SKAT ikke kunne anvende sanktionen med krav om sikkerhed overfor stråmandsvirksomhed.

Ad. 2 Den afledte nægtelse af registrering ved manglende sikkerhedsstillelse - opkrævningslovens § 11, stk. 6 og stk. 9

SKAT skal oplyse, at nægtelse af registrering er sket på baggrund af, at den krævede sikkerhedsstillelse ikke er stillet indenfor den lovbestemte frist på 8 dage, efter at virksomheden har modtaget meddelelse om kravet om sikkerhed. Dette fremgår ligeledes af afgørelserne.

SKAT anser også denne frist for at være en lovbestemt frist med retsvirkning og ikke en or-densforskrift. Virksomhederne skal af hensyn til retssikkerheden og deres ulovlige virke hurtigt have meddelelse om, at de er nægtet registrering.

Nægtelsen af registrering skyldes således ikke som anført af Skatteankestyrelsen, at selskabet ikke har kontaktet SKAT.

Det er korrekt, at fristen efter anmodning kan forlænges i særlige tilfælde, f.eks. hvis banken ikke kan nå at udfærdige en bankgaranti indenfor fristen, men bliver SKAT ikke kontaktet med anmodning om forlængelse, bliver virksomhederne ikke nægtet registrering som følge af manglende kontakt, men som følge af overskridelse af fristen på 8 dage, jf. lovteksten nedenfor

Opkrævningslovens § 11, stk. 6 og stk. 9:
Stk.6. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet brev.

Stk.9. Stilles sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.

Generelt om SKATs anvendelse af trip, trap, træsko-regelsættet.

SKATs forebyggende restance i registreringsfasen afleder ca. 3.000 afgørelser årligt vedrørende kreditbegrænsning (forkortet afregning), krav om sikkerhed og afledte nægtelser af registrering som følge af manglende stillelse af sikkerhed. Antallet skal ses i forhold til, at der nyregistreres ca. 40.000 virksomheder årligt for moms og/eller lønsum.

Formålet med sanktionerne er, at minimere statens tab og risiko for samme. Det er således et værn mod senere tab for statskassen.

Regler er lovforankret i opkrævningslovens § 11, stk. 2 – stk. 14, subsidiært momslovens § 62, stk. 4.

Afgørelserne på området medfører årligt mellem 15-30 klagesager, dvs. normalt klager i under 1 % af afgørelserne.”

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har stillet krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering, herunder om det er med rette, at SKAT ikke har foretaget partshøring forud for afgørelsen.

Følgende fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2 og stk. 3:

”Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen eller har været filialbestyrer i en anden virksomhed, der har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret restance til told- og skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.

Stk. 3. Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Følgende fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 8:

”Stk. 8. Pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden, senest 14 hverdage efter at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12.”

Følgende fremgår forvaltningslovens § 19, stk. 1 og stk. 2:

”Stk. 1. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

  1. det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
  2. udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
  3. partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
  4. parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
  5. den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
  6. der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.”

Det fremgår af SKATs afgørelse af 21. december 2015, at der ikke er foretaget partshøring, fordi det vil medføre overskridelse af fristen på 14 dage i opkrævningslovens § 11, stk. 8. SKAT har henvist til forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, hvoraf det følger, at partshøring kan undlades, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse.

Landsskatteretten finder det relevant at undersøge, om det er med rette, at SKAT har undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen. For at besvare dette spørgsmål, må der tages stilling til, om fristen på 14 dage i opkrævningslovens § 11, stk. 8 er en retligt bindende frist eller en ordensforskrift. Det bemærkes, at forarbejderne til bestemmelsen er tavse på dette punkt. Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet vurdering, at fristen må anses for retligt bindende. Der er herved særligt lagt vægt på praktiske hensyn til SKATs administration samt borgernes interesse i hurtigst muligt at få afklaret spørgsmålet om registrering af deres virksomhed. Da fristen er en retligt bindende forskrift, er det med rette, at SKAT har undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen med henblik på at kunne overholde fristen.

Der skal herefter tages stilling til, om de materielle betingelser for at stille krav om sikkerhedsstillelse er opfyldt.

Virksomhedens repræsentant har gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, som følge af at SKAT ikke har godtgjort, at det reelt er en anden end direktøren, der skal drive virksomheden.

Ved krav om sikkerhedsstillelse påhviler det SKAT at godtgøre, at betingelserne for at kræve sikkerhed er opfyldt.

SKAT har begrundet afgørelsen med, at direktørens familiemedlem, A, har været direktør i flere virksomheder i samme branche med større restancer til SKAT, samt at der er datomæssig sammenfald mellem en afvisning af registrering af familiemedlem A’s virksomhed og ansøgningen om registrering af selskabet. SKAT har endvidere fremlagt oplysninger om, at direktørens familiemedlem, B, har haft en virksomhed, hvor SKAT ligeledes har en formodning om, at det er direktørens familiemedlem, A, der reelt står for driften.

Sådan som sagen foreligger oplyst finder Landsskatteretten, at der må være en formodning for, at selskabet reelt skal drives af familiemedlem A. Det må herefter påhvile selskabet at fremlægge oplysninger, der kan afkræfte denne formodning. Selskabet har ikke fremlagt sådanne oplysninger.

Landsskatteretten finder videre, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering, hvorefter der ved familiemedlem A’s deltagelse i selskabet består en nærliggende risiko for tab for staten. Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for at stille krav om sikkerhedsstillelse er opfyldt.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.

                                                                                                                                  

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter