Lønindkomst ved arbejde om bord på DIS-skib, der bl.a. transporterede lystfiskere, ikke anset for lempelsesberettiget efter sømandsbeskatningslovens § 5

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Mar 2017
Dato for udgivelse08 May 2017 13:07
SKM-nummerSKM2017.346.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-1559709
Dokument typeBindende svar
EmneordDIS, lystfiskere, dansk skib, formål
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens medarbejdere kan anvende DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, idet skibene ikke opfylder betingelsen om at være et "dansk skib" i sømandsbeskatningslovens § 2, og ikke anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven.

Hjemmel

LOV nr. 386 af 27/05/2005 (sømandsbeskatningsloven)

Reference(r)

Sømandsbeskatningsloven § 2 og § 5,
Tonnageskatteloven § 6 og § 8.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.D.8.8.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.A.3.4.6.5.


Spørgsmål 

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers medarbejdere kan anvende DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 under de beskrevne faktiske forhold?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er selvstændig erhvervsdrivende. Han driver virksomhed om bord på et dansk skib, som er registreret i DIS. Virksomheden består i at transportere lystfiskere af forskellige nationaliteter til forskellige fiskepladser. Transporten foregår som hovedregel fra A-by til fiskepladser i Skagerrak, men undertiden også fra B-by, hvorfra der transporteres fiskere til Øresund. Almindeligvis vil skibene returnere til samme havn ved turenes afslutning.

Lystfiskerne skal selv medbringe fiskeudstyr mv., og virksomheden har således som hovedformål at forestå transporten til de enkelte fiskepladser. Turene kan vare op til flere dage, og efter omstændighederne afleveres passagererne på et andet skib på havet.

Som bierhverv tilbydes også transport af varer til handelsskibe, som passerer lokalområdet, samt sejlads i forbindelse med opmåling og miljøopgaver.

I øvrigt kan det oplyses, at lønnen fastsættes under hensyn til de særlige beskatningsregler i sømandsbeskatningsloven.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, at fuldt skattepligtige personer, som erhverver lønindkomst om bord på et dansk skib, registreret i DIS, kan opnå exemptionslempelse på løn i det omfang, båden anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Vedrørende tonnageskatteloven bemærkes det, at spørgers ansatte uden videre opfylder to betingelser for anvendelsen af sømandsbeskatningslovens § 5:

  • De er fuldt skattepligtige til Danmark iht. kildeskattelovens § 1, stk. 1.
  • Lønindkomsten erhverves ved arbejde udført ombord på et dansk skib registreret i DIS.

Det afgørende er herefter, om skibet anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Den type virksomhed, som er omfattet af tonnageskatteloven, fremgår af denne lovs § 6:

"Indkomst omfattet af tonnagebeskatning

§ 6. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1) skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3) skibe, som lejes med besætning (time-charter),

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Stk. 2. Skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes, kan kun omfattes af denne lov, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv. Endvidere kan skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes uden besætning (bareboat-charter), kun omfattes af denne lov, når rederiet i tilfælde af forbigående overskudskapacitet udlejer skibet i en periode på højst tre år. Samme skib kan kun omfattes af denne bestemmelse én gang, når skibet ejes af samme rederi eller dermed koncernforbundet rederi."

Af tonnageskattelovens § 6 kan udledes to betingelser for så vidt angår formålet:

Der skal for det første være tale om transport af enten personer eller gods. Dette må anses for opfyldt uden videre i nærværende tilfælde.

For det andet skal det dreje sig om transport mellem forskellige destinationer. Hvad angår kriteriet om, at det skal være forskellige destinationer, så skal vi henvise til Skatterådets bindende svar, SKM2007.774.SR. Det pågældende skib i sagen forestod transport af montører til en vindmøllepark i svensk farvand, hvorefter montørerne efterfølgende blev sejlet retur til samme havn. Af sikkerhedsmæssige årsager var det påkrævet, at skibet forblev ved vindmølleparken. Ud fra en nærlæsning af den bagvedliggende EU-retlige regulering af tonnageskatteloven, udtaler Skatterådet om formuleringen "forskellige destinationer", at:

"... sejlads mellem forskellige destinationer ikke nødvendigvis forstås som sejlads mellem mindst 2 forskellige havne, men at transporten kan foregå mellem mindst én havn og ét offshoreanlæg... "

Vi mener, at der - analogt med ovenstående betragtning - heraf må kunne sluttes, at også nærværende type transport omfattes af formuleringen "forskellige destinationer", idet der også her sker en transport til en egentlig destination. Hertil kan det tilføjes, at skibet undertiden også vil aflevere passagerer til andre skibe.

Med hensyn til EØF-forordning nr. 3577/92, artikel 2, fremgår det af formuleringen "herunder især", at de omfattede sejladser ikke nødvendigvis vil fremgå eksplicit og udtømmende af forordningen.

Ergo må formålet i § 6 være opfyldt.

Ligeledes af tonnageskatteloven fremgår af § 8 en negativ afgrænsning, nærmere bestemt en række opregnede formål, som ikke omfattes af loven, herunder § 8, stk. 1, nr. 10, hvoraf fremgår:

"§ 8 Indkomst af følgende former for virksomhed kan ikke omfattes af § 6:

(...)

10) Sports-, udflugts- og fritidsformål"

Det er ikke ud fra ordlyden klart, hvad denne bestemmelse præcist dækker over. I forhold til forståelsen af denne bestemmelse skal vi henvise til forarbejderne til tonnageskatteloven, se FT 2001/02 - L 92. Under lovbemærkningerne fremgår følgende bemærkning til bestemmelsen:

"Bestemmelsen omfatter sejlads, som ikke kan begrundes med et egentligt trafikbehov, uanset om sejladsen foregår efter faste sejlplaner. Bestemmelsen omfatter også sejlads med repræsentative formål."

Vi er af den opfattelse, at denne bemærkning om "egentligt trafikbehov", i lighed med forståelsen af termen "forskellige destinationer" må skulle ses i sammenhæng med den EU-retlige regulering af retsområdet.

Hertil vil vi henvise til EU-Kommissionens meddelelse, 2004C 13/03. Som det fremgår af denne, så er Danmark og en række andre EU-landes tonnageskatteordninger statsstøtteordninger, der for at kunne godkendes af EU skal have et præcist defineret formål. Dette skal forhindre skattetænkning og misbrug af reglerne af foretagender, der enten slet ikke udøver aktivitet inden for søfart eller kun i begrænset omfang udøver den nævnte aktivitet (jf. pkt. 2 i nævnte meddelelse fra EU- Kommissionen). Fx må tonnageskattelovgivningen ikke støtte aktiviteter, der reelt ligeså godt kunne udføres på land.

Vi mener, at formuleringen "egentligt trafikbehov" må udspringe af en lovmæssig afgrænsning ift. foretagender, som ikke kan siges udøve beskyttelsesværdig aktivitet inden for søfart. Følgeligt skal forståelsen af § 8, stk. 1, nr. 10, ses i lyset af tonnageskattelovgivningens formål, hvilket skal fortolkes EU konformt.

Om de EU-retlige formål med tonnageskatteloven fremgår følgende af førnævnte meddelelse fra EU Kommissionen (se pkt. 2.2):

"gøre en sikker, effektiv og miljøvenlig søtransport bedre"

(...)

"bevare og forbedre den maritime kompleks i medlemsstaterne og beskytte og fremme beskæftigelsen blandt europæiske søfolk."

Henset hertil mener vi, at det arbejde spørgers ansatte udfører, må siges at være overensstemmende med ovenstående formål, og dermed også afhjælper et "egentligt trafikbehov". Det må her fremhæves, at havfiskeri i sagens natur ikke kan foregå fra land, men at transport til de enkelte fiskersteder er påkrævet.

Efter vores opfattelse så er det, som menes med "sports-, udflugt- og fritidsformål" i § 8, stk. 1, nr. 10, tilfælde, hvor fx et firma lejer en yacht el. lign. med personale, hvorefter at der tilbringes en eftermiddag i kystnære omgivelser.

Denne forståelse synes også at tilsluttes af Landsskatteretten, der i to afgørelser har taget stilling til forståelsen af § 8, stk. 1, nr. 10. Det drejer sig om hhv. SKM2007.731.LSR og SKM2015.753.LSR. Førstnævnte vedrører et skib, der anvendes til charterture og sidstnævnte vedrører krydstogtsejlads. Den afgørende forskel fra nærværende tilfælde er, at i begge sager ved Landsskatteretten var sejladsen som alt overvejende udgangspunkt et mål i sig selv. Dette er ulig denne sag, hvor skibet som klar hovedregel kun transporterer personer til de enkelte fiskesteder. Her er der afgjort et "egentligt trafikbehov", da transporten til og fra fiskestederne ikke har noget formål "i sig selv".

Det er ikke korrekt, når SKAT anfører, at sejladsen skal anses som værende lystfiskeri. Virksomheden forestår således kun selve transporten til fiskepladserne. Den ydelse, som kunderne på skibet betaler for, omfatter ikke fiskeri - kun befordring.

Vi mener således, at SKAT ud fra en formålsfortolkning af tonnageskatteloven bør besvare spørgsmålet med et ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at spørgers medarbejdere kan anvende DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 under de beskrevne faktiske forhold.

Begrundelse

I sømandsbeskatningsloven § 5, fremgår det, at for fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst.

Anvendelse af DIS-ordningen er endvidere betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Spørger har oplyst, at dennes skibe er registreret i DIS, og at de ansatte medarbejdere får løn mv., der er fastsat under hensyn til skattefritagelse. Anvendelse af DIS-ordningen afhænger herefter af, om skibet

  • opfylder betingelserne om at været et "dansk skib" i sømandsbeskatningslovens forstand, jf. § 2, stk. 1, og
  • anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

"Dansk skib"

Ifølge sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, er et "dansk skib" et skib, der er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og som udelukkende anvendes

  • til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods,
  • som bugser- eller bjærgningsfartøj eller
  • som kabellægningsfartøj.

Spørger har oplyst, at spørgers skibe anvendes til

  • at transportere lystfiskere til forskellige fiskepladser,
  • transport af varer til handelsskibe samt
  • sejlads i forbindelse med opmåling og miljøopgaver.

Spørgers skibe anvendes til flere formål, der har transportlignende karakter, men det er SKATs vurdering, at ingen af disse formål efter det oplyste opfylder betingelser for at være udelukkende anvendt til enten erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- eller bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj efter sømandsbeskatningslovens § 5.

Det fremgår af SKM2009.99.HR, SKM2007.731.LSR og SKM2001.243.LSR, at der anvendes en snæver fortolkning af ordet "udelukkende" i sømandsbeskatningslovens § 2, nr. 1. Så selvom et af spørgers skibe undtagelsesvis/ind i mellem udfører en transportopgave, der opfylder betingelserne i sømandsbeskatningslovens § 5, så opfylder skibet ikke betingelsen om at skibet "udelukkende" skal udføre en sådan opgave.

Sømandsbeskatningslovens § 5 omhandler støtte til "danske skibe", som disse er defineret i lovens § 2. Der er i lovbemærkningerne til § 2 vedrørende udtrykket "befordring af passagerer eller gods" anført en direkte reference til det udtryk, der anvendes i tonnageskatteloven og i EU-reglerne om søtransport.

Formål omfattet af tonnageskatteloven

Sømandsbeskatningslovens § 5 indeholder en direkte henvisning til tonnageskatteloven, idet det er en betingelse for at anvende DIS-ordningen, at skibene anvendes til formål, som kan omfattes af tonnageskatteordningen.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 forudsætter dermed, at de omfattede skibe opfylder betingelserne efter tonnageskatteloven.

I tonnageskatteloven indgår søtransportbegrebet "befordring med passagerer eller gods" i lovens § 6, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der skal være tale om transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer.

Det er således et udtrykkeligt krav, at transporten skal ske mellem forskellige destinationer. Indholdet af begrebet "destination" fremgår ikke af bestemmelsen i tonnageskatteloven, og er ikke defineret i forarbejderne til tonnageskatteloven.

I bemærkningerne til tonnageskattelovens § 8 er der dog givet et eksempel på søtransport. Heraf fremgår det bl.a., at egentlig transportvirksomhed vil kunne omfattes, hvis der er tale om forsyningssejlads med personer eller materiel "fra havn til installationer på kontinentalsoklen eller omvendt, ligesom det også vil gælde for transport af olieprodukter mv. fra kontinentalsoklen til installationer på land".

Herudover er søtransport defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 som: "befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshore anlæg i en anden medlemsstat".  Endvidere er offshore-cabotage defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 som: "søtransport af passagerer eller gods mellem en havn i en medlemsstat og anlæg eller strukturer på denne medlemsstats kontinentalsokkel".

Søtransportbegrebet og destinationskravet i tonnageskattelovens § 6 fortolkes efter praksis i SKAT i overensstemmelse med definitionerne i Rådets forordninger (EØF) nr. 4055/86 og (EØF) nr. 3577/92 og bemærkningerne til tonnageskattelovens § 8.

Skatterådet udtalte i SKM2007.774.SR, at sejlads af personer fra dansk havn til en vindmøllepark i svensk farvand kunne anses som omfattet af betingelsen om, at sejlads skal foregå mellem forskellige destinationer.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 forudsætter som tidligere nævnt, at de omfattede skibe opfylder betingelserne efter tonnageskatteloven, og skal dermed også opfylde destinationskravet, der indgår i søtransportbegrebet i tonnageskatteloven.

De sejladser, som spørgers skibe udfører, opfylder efter det oplyste ikke tonnageskattelovens destinationskrav, da der i forbindelse med

  • transport af lystfiskere er tale om sejladser til punkter på havet eller til andre skibe på havet,
  • transport af varer er tale om sejlads til handelsskibe på havet,

som ikke opfylder betingelserne for at være en destination efter tonnageskattelovens § 6.

Sejlads i forbindelse med opmåling og miljøopgaver anses ikke for erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods. Der er tale om en blandet opgave, hvor hovedformålet er opmåling og miljøopgaver. Der er således ikke tale om udelukkende befordring af passagerer eller gods til en destination efter sømandsbeskatningslovens § 5, jf. tonnageskattelovens § 6.

Det skal derudover bemærkes, at sejlads i forbindelse med transport af lystfiskere heller ikke opfylder betingelsen om, at der skal være tale om søtransport omfattet af tonnageskattelovens § 6. Det følger af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, at virksomhed ved sports-, udflugt- og fritidsformål ikke kan omfattes af tonnageskattelovens § 6. Det er SKATs opfattelse, at lystfiskeri må anses for omfattet af nr. 10. Formålet med sejladsen er fiskeri fra skibet, der er et udflugts- eller fritidsformål og dækker ikke et trafikbehov i tonnageskattelovens forstand. Se SKM2007.731.LSR og Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.D.8.8.4.

SKAT konkluderer således, at spørgers ansatte om bord på DIS-skibe ikke kan omfattes af DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5. Dette begrundes med, at skibene ikke opfylder betingelsen om at være et "dansk skib", jf. sømandsbeskatningslovens § 2, og ikke anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskattelovens § 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1

I denne lov forstås ved:

  1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj. Et skib, som er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi, sidestilles med dansk skib. Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib.

(...)

Sømandsbeskatningslovens § 5

Stk. 1. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er omfattet af 1. pkt., når den pågældende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på skib som nævnt i 1. pkt.

(...)

Stk. 3. Skattefritagelse efter stk. 1 og 2 er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

(...)

Tonnageskattelovens § 6

§ 6. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1) skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3) skibe, som lejes med besætning (time-charter),

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Stk. 2. Skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes, kan kun omfattes af denne lov, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv. Endvidere kan skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes uden besætning (bareboat-charter), kun omfattes af denne lov, når rederiet i tilfælde af forbigående overskudskapacitet udlejer skibet i en periode på højst tre år. Samme skib kan kun omfattes af denne bestemmelse én gang, når skibet ejes af samme rederi eller dermed koncernforbundet rederi.

Tonnageskattelovens § 8

§ 8. Indkomst af følgende former for virksomhed kan ikke omfattes af § 6:

1) Forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster.

2) Fiskeri og forarbejdningsvirksomhed.

3) Bygning og reparation af havne, moler, broer, olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg, nedlægning af rørledninger på havbunden, opmudring, stenfiskeri, sandsugning eller lignende virksomhed.

4) Dykkervirksomhed.

5) Lodsning, når skibene anvendes i og omkring havne.

6) Bugsering m.v. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles ventetid forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne, eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs.

7) Passagersejlads i eller over havneløb m.v.

8) Uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter m.v.

9) Museumsaktiviteter og skibsbevaring.

10) Sports-, udflugts- og fritidsformål.

11) Anvendelse af permanent opankrede skibe, uanset formål.

(...)

Meddelelse C(2004) 43 fra Kommissionen - EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren

(2004/C 13/03)

(...)

2. ANVENDELSESOMRÅDET OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR DE REVIDEREDE RETNINGSLINJER FOR STATSSTØTTE

Denne meddelelse - der erstatter retningslinjerne fra 1997 - tager sigte på at fastlægge de parametre, inden for hvilke statsstøtte til søtransportsektoren vil blive godkendt af Kommissionen efter de fællesskabsretlige regler og procedurer for statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og/eller artikel 86, stk. 2.

Støtteordninger bør ikke være til skade for andre medlemsstaters økonomier, og det skal kunne påvises, at der ikke er fare for, at de fordrejer konkurrencen mellem medlemsstaterne i et omfang, som er uforeneligt med den fælles interesse. Statsstøtte skal altid være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at opfylde dens formål, og den skal ydes på en gennemskuelig måde. Den kumulative effekt af al støtte, der ydes af offentlige myndigheder (på nationalt, regionalt og lokalt plan), skal altid tages i betragtning.

Nærværende retningslinjer gælder for tjenesteydelser inden for søtransport, som disse er defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 og forordning (EØF) nr. 3577/92, dvs. "søtransport af gods og passagerer".

(...)

Forordning (EØF) nr. 3577/92, artikel 2

(...)

I denne forordning forstås ved:

1) "Tjenesteydelser inden for søtransport i en medlemsstat (cabotagesejlads)" tjenesteydelser, der sædvanligvis udføres mod betaling, herunder især:

a) fastlandscabotage: søtransport af passagerer eller gods mellem havne på en og samme medlemsstats fastland eller hovedområde uden anløb af øer

b) off-shorecabotage: søtransport af passagerer eller gods mellem en havn i en medlemsstat og anlæg eller strukturer på denne medlemsstats kontinentalsokkel

c) ø-cabotage: søtransport af passagerer eller gods mellem:

- havne på en enkelt medlemsstats fastland eller hovedområde og havne på en eller flere af dens øer

- havne på en enkelt medlemsstats øer.

(...)

Forordning (EØF) nr. 4055/86, artikel 1, stk. 4

(...)

I denne forordning forstås ved søtransport mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstater og tredjelande, såfremt den normalt udføres mod betaling: 

a) søtransport inden for Fællesskabet

befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshore anlæg i en anden medlemsstat;

b) trafik med tredjelande (third-country traffic)

befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshore anlæg i et tredjeland.

(...)

Forarbejder

Lovforslag til lov om beskatning af søfolk, lov nr. 386 af 27. maj 2005 (sømandsbeskatningsloven), L 94 2004/2005 2. samling.

Bemærkningerne til § 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved et dansk skib, et udenlandsk skib og begrænset fart.

Ved et dansk skib forstås et skib, som er registeret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj.

(...)

Desuden er udtrykket "personer eller gods" erstattet med "passagerer eller gods", som er det udtryk, der anvendes i tonnageskatteloven og i EU-reglerne.

(...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.D.8.8.4

Afgrænsning af rederivirksomhed

Indkomst ved erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen. Se TSL § 6, stk. 1.

Desuden kan visse former for virksomhed i nær tilknytning hertil omfattes. Se TSL § 10, stk. 2.

Indkomst ved al anden virksomhed falder uden for tonnageskatteordningens anvendelsesområde og skal således beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Det samme gælder indkomst ved anvendelse af lejede skibe i det omfang, at den anvendte lejede tonnage er større end fire gange egentonnagen. Se TSL § 7.

I TSL § 8, stk. 1, er en række former for virksomhed opregnet, som falder uden for tonnageskatteordningens anvendelsesområde, uanset om den pågældende form for virksomhed udøves fra skib, som i anden sammenhæng ville kunne anvendes til tonnagebeskattet virksomhed.

Det drejer sig om følgende former for virksomhed. Se TSL § 8, stk. 1, nr. 1 - 11:

  1. Forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster. Dog kan egentlig transportvirksomhed omfattes, fx forsyningssejlads med personer eller materiel fra havn til installationer på kontinentalsoklen eller omvendt og transport af olieprodukter mv. fra kontinentalsoklen til installationer på land. Også opgaver i forbindelse med ankerhåndtering mv. samt redningsopgaver kan omfattes.
  2. Fiskeri og forarbejdningsvirksomhed.
  3. Bygning og reparation af havne, moler, broer, olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg, nedlægning af rørledninger på havbunden, opmudring, stenfiskeri, sandsugning eller lignende virksomhed.
  4. Dykkervirksomhed.
  5. Lodsning, når skibene anvendes i og omkring havne.
  6. Bugsering mv. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved anvendelsen af TSL § 8, stk. 1, 2. pkt. fordeles ventetid forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter mv., der udføres i eller omkring havne, eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs. Se også SKM2008.932.SR.
  7. Passagersejlads i eller over havneløb mv.
  8. Uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter mv. 
  9. Museumsaktiviteter og skibsbevaring.
  10. Sports-, udflugts- og fritidsformål. Dette omfatter sejlads, som ikke kan begrundes med et egentligt trafikbehov, uanset om sejladsen foregår efter faste sejlplaner. Bestemmelsen omfatter også sejlads med repræsentative formål mv. Se nærmere herom SKM2007.731.LSR. Krydstogtsejlads ikke omfattet tonnageskatteloven efter denne bestemmelse. Se SKM2015.753.LSR.
  11. Anvendelse af permanent opankrede skibe, uanset formål.

(SKATs understregning)

SKM2009.99.HR

Afgørelsen vedrører SØBL § 5, herunder afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2, nr. 1. Højesteret stadfæstede landsretsdommen med de grunde, som er anført der. Landsretten afgjorde, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da den ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset.  Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt Landsretten, at der var tale om en flydekran omfattet af TSL § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Da fartøjet ikke var et "dansk skib", kunne søfolkene om bord ikke få DIS-lempelse efter SØBL § 5.

SKM2007.731.LSR

Landsskatteretten har afgjort at et skib, der foretog tur- og chartersejlads, skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. En del af tur- og chartersejladserne havde et sports-, udflugts- og fritidsformål eller repræsentative formål omfattet af tonnageskattelovens § 8. Skibet kunne derfor ikke anvende tonnageskatteordningen med den konsekvens, at søfolkene ikke kunne få DIS-lempelse.

SKM2001.243.LSR

Landsskatteretten har i en afgørelse ikke godkendt sømandsfradrag for søfolk om bord på et skib, der blev anvendt til lejrskoleophold og chartersejlads. Skibet var ikke omfattet af definitionen "danskskib", da det ikke udelukkende blev anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj.

SKM2007.774.SR

Skatterådet anså i et bindende svar sejlads af montører fra en dansk havn til en vindmøllepark i svensk farvand som omfattet af tonnageskatteordningen, idet betingelsen om, at sejladsen skal foregå mellem forskellige destinationer, var opfyldt.