Dato for udgivelse
22 Jun 2015 13:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Mar 2015 13:19
SKM-nummer
SKM2015.434.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Odense, BS 5-1361/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Fradrag
Emneord
Sagsomkostninger, konkurs, dokumentation, afvikling, momspligtige, aktivteter
Resumé

Sagen drejede sig om momsfradrag for en række omkostninger afholdt i et personligt konkursbo, herunder primært kuratorsalæret. Konkursboet, der havde varet i mange år, var afsluttet, og der var derfor ikke tale om en sædvanlig efterangivelse indgivet af kurator. Derimod var det fallenten selv, som mente sig berettiget til momsfradraget.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde drevet momspligtig virksomhed forud for konkursen, og at omkostningerne relaterede sig til afviklingen heraf, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Momsloven § 37, stk. 1
Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 D.A.11.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 D.A.11.1.2.3


Parter

A
(Selvmøder)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Lotte Virkelyst Johansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 14. august 2014, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at afgiftstilsvaret for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2012 fastsættes og udbetales sagsøgeren med 50.000 kr., med procesrente fra 19. april 2013, subsidiært at afgiftstilsvaret skal fastsættes og udbetales med et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den truffet afgørelse i sagen, der drejer sig om, hvorvidt SKAT med rette har undladt at imødekomme sagsøgerens anmodning om ændring af sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2012. Afgørelsen lyder som følger.

"...

Faktiske oplysninger

Klageren har i 1995 drevet rådgivningsvirksomhed og har i perioden 10. juni 1995 - 23. juni 1997 været registreret for moms. Klageren har derefter fra 1. juli 1997 igen været registreret for moms, men har siden 1. januar 2008 og frem til 1. juli 2012 indsendt 0-momsangivelser.

Klageren har 19. februar 2013 indsendt en efterangivelse vedrørende perioden 1. juli - 31. december 2012, hvori der angives en negativ moms på i alt 205.924 kr.

I brev af 25. februar 2013 har klageren specificeret momsbeløbet således:

Kuratorsalær inkl. moms

942.500 kr.

Bistandsadvokater inkl. moms

80.817 kr.

Kørselsgodtgørelse advokater inkl. moms

1.993 kr.

Annoncering inkl. moms

1.311 kr.

R1 inkl. moms

3.000 kr.

I alt

1.029.631 kr.

Momsbeløb

205.924 kr.

Der er for perioden 1. juli - 31. december 2012 oprindeligt angivet følgende:     

Moms af varekøb i udlandet

205.924 kr.

Købsmoms

205.924 kr.

Afgiftstilsvar

0 kr.

Klageren har over for SKAT forklaret, at den ene del af udgifterne vedrører en sag om klagerens personlige konkurs, der blev startet tilbage i 1995. Der er i den forbindelse fremlagt en opgørelse af 20. april 2011, hvori kuratorhonorar inkl. moms er opgjort således:

A conto 1999 afregnet 2002

187.500 kr.

A conto 2009

437.500 kr.

Resthonorar

312.500 kr.

I alt

937.500 kr.

Derudover er der fremlagt en tillægs-boopgørelse af 21. august 2012, hvori de endnu ikke afholdte udgifter er opgjort således:

Honorar YB, udlagt af skifteretten

39.875,00 kr.

Honorar beskikket advokat R2, inkl. moms

39.625,00 kr.

Kørselsgodtgørelse R2

1.316,61 kr.

I alt

80.816,81 kr.

Derudover er det forklaret, at den anden del af udgifterne vedrører en sag mellem klageren og et reassumeret konkursbo. Det fremgår af dommen herom fra Byretten den 1. maj 2009, at klageren gik konkurs i 1995, og at "H1" blev taget under konkursbehandling i samme periode, og at kurator i konkursboet havde anmeldt et krav i klagerens personlige konkursbo, hvorefter klageren har sagsøgt det nu reassumerede konkursbo og dets kurator med en påstand om, at kravet var forældet. Det fremgår videre, at byretten har afvist sagen, da kompetencen til at prøve den anmeldte fordring fra klageren mod konkursboet henhører under skifteretten, og at klageren pålægges at betale sagsomkostninger på 3.000 kr.

Klageren har oplyst over for SKAT, at dommen fra byretten har været indbragt for Vestre Landsret, der i 2010 har stadfæstet dommen.

SKATs afgørelse

Anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret for perioden 1. juli - 31. december 2012 kan ikke imødekommes.

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen, jf. momsbekendtgørelsens § 58 og 40, stk. 1.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 40, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser.

SKAT har anmodet om denne dokumentation.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne i form af fakturaer. Der er således ikke fremlagt dokumentation for at indkøbene er momsbelagt samt hvilken dato udgifterne er afholdt. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for hvilken aktivitet udgifterne vedrører. Ligeledes er der ikke fremlagt regnskab, herunder kontospecifikationer for momsperioden.

Derfor er betingelserne for momsfradrag ikke opfyldt, jf. momsbekendtgørelsens §§58 og 40, stk. 1.

Der er som dokumentation fremlagt en tillægsboopgørelse af 21. august 2012 og et unavngivet dokument dateret 20. april 2011. Af tillægsopgørelsen fremgår hverken oplysninger om, hvilken periode udgifterne er afholdt, eller hvad udgifterne vedrører, samt om der er deklareret moms på fakturaerne.

Dertil kommer, at udgifterne - ud fra en vurdering af den fremlagte dokumentation - vedrører personens personlige konkurs; det er således oplyst, at sagen vedrører den personlige konkurs tilbage i 1995.

Det er en betingelse for momsfradrag, at udgiften er afholdt af en momspligtig person, der optræder i denne egenskab og at udgifterne vedrører den momspligtige virksomhed. Særligt for udgifter i forbindelse med konkurser, er det en betingelse, at det kan dokumenteres, at udgiften knytter sig til afviklingen af konkursboets momspligtige aktiviteter, jf. SKM2001.458.LSR.

Den del af udgifterne, der relaterer sig til private aktiver, kan ikke anses for at være direkte forbundet med klagers virksomhed og afviklingen heraf, jf. SKM2007.927.LSR.

En boopgørelse vedrørende en personlig konkurs kan derfor ikke danne grundlag for momsfradrag.

Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at udgifterne vedrørende konkursen har tilknytning til den momspligtige virksomhed.

Det fremgår af de angivne momsoplysninger, at der ikke er drevet momspligtig virksomhed i en længere årrække. Udgifterne kan derfor heller ikke have tilknytning til nuværende momspligtig virksomhed.

Det fremgår også af den indsendte opgørelse, at en del af omkostningerne er pålagte sagsomkostninger. Der er ikke fradragsret for sagsomkostninger som en virksomhed bliver pålagt at betale til modparten, idet de ikke kan anses for at være leveret til virksomheden, jf. SKM2001.457.LSR.

Endelig er det en betingelse for, at SKAT kan godkende momsfradrag for en given momsperiode, at de indkøb momsfradraget vedrører, kan henføres til denne periode, dvs., at fakturaen for indkøbet er udstedt i denne periode.

I den forbindelse må udgifterne anses for at være afholdt løbende i forbindelse med behandlingen af sagen. Udgifterne kan derfor ikke vedrøre den momsperiode, hvori momsen er medtaget som købsmoms (2. halvår 2012).

Da der ikke er modtaget fakturaer, er der ikke dokumentation for, hvornår udgifterne er afholdt. Af den fremlagte boopgørelse fremgår dog eksempelvis “kuratorhonorar a conto 1999 afregnet i 2002, 187.500 kr." og "a conto 2009, 437.500 kr."

Fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor momspligten indtræder, jf. momslovens § 56, stk. 3 og momssystemdirektivets artikel 167. Momsen skal medregnes som købsmoms på virksomhedens momsangivelse for den periode, hvor afgiftspligten er indtrådt, dvs. hvor indkøbet er foretaget.

Hvis der var momsfradragsret for de afholdte udgifter, som denne sag omhandler, skulle fradragsretten derfor være udøvet ved at angive købsmoms i den periode, hvor fakturaen på de afholdte udgifter er udstedt.

Hvis en momspligtig person har glemt at foretage momsfradrag for indkøb i tidligere momsperioder, skal personen anmode SKAT om genoptagelse af momstilsvaret for den periode indkøbet er foretaget i, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Fradraget kan ikke godkendes, da det er usikkert, hvilken periode udgifterne vedrører, herunder om de vedrører perioder, for hvilke 3-årsfristen for genoptagelse af momstilsvar i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 var overskredet, da anmodningen om genoptagelse blev modtaget.

SKAT kan herefter ikke godkende momsfradraget for de beskrevne omkostninger i momsperioden 1. juli - 31. december 2012, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation, i form af forskriftsmæssige momsfakturaer, for

at indkøbene er momsbelagte,

at indkøbene er foretaget i den pågældende momsperiode,

at indkøbene er foretaget af en momspligtig person, der optræder i denne egenskab og

at indkøbene vedrører momspligtig virksomhed.

Klagerens opfattelse

Anmodningen om ændringen af afgiftstilsvaret skal imødekommes.

Der er hertil anført, at klageren i 1995 startede sin personlige virksomhed med rådgivning og rekonstruktioner i forbindelse med økonomiske problemer i bestående virksomheder, overdragelse af virksomheder og opstart af nye virksomheder.

I de situationer, hvor klagerens kundeemne besluttede at omdanne en virksomhed i personlig regi til et selskab, blev der købt et anpartsselskab til virksomhedsomdannelsen.

SKAT har efterfølgende pålagt klageren at betale indkomstskat af den hævede selskabskapital. Herudover skønsmæssige forhøjelser som følge af bevægelser på kapitalkontoen.

SKATs synspunkter - i ovennævnte relationer - blev ikke taget til følge under sagen, idet der skete nedsættelser og bortfald af flere krav.

Under skattesagens behandling har der været 9 indberetningsforglemmelser og indberetningsfejl hos SKAT, blandt andet forårsaget af edb nedbrud m.v. hos SKAT.

Herudover fik klageren uberettiget rentegodtgørelse i millionklassen, uanset at rentetilskrivningen var nulstillet.

Derudover var der omkonteringer på forskellige skatteår, uanset at "øremærkede" forældelsesafbrydende skridt derved bortfaldt.

Restbeløbet bortfaldt på grund af forældelse og mange omkonteringer på alternative skatteår, hvorved "øremærkede" forældelsesafbrydende skridt bortfaldt, og dermed også skattekravet.

Klageren er sideløbende med skattesagen blevet erklæret konkurs, da SKAT mente at have et meget stort beløb til gode. Konkursen var ukompliceret med få kreditorer, men den lange sagsbehandlingstid fik omkostningerne til at vokse til astronomiske tal.

Under retssagen har der fra klageren været påstand om, at konkursomkostninger skulle udredes af rekvirenten, SKAT, idet anmeldte krav blev nulstillet og konkursen derfor havde været uden formål med spild af penge som resultat.

Synspunktet blev ikke anerkendt af domstolene, idet der i 2012 og 2013 blev truffet afgørelser om, at udgifterne ved skattesagen skulle betales 100 % af SKAT, idet der under del af sagen blev givet medhold i overvejende grad. Konkursomkostninger skulle udredes af konkursboets midler. Først derefter var konkursomkostningernes fordeling stadfæstet.

De pågældende udgifter til kuratorsalær samt honorarer til bistandsadvokater m.v., skal anses for at vedrøre afvikling af klagerens rådgivningsvirksomhed, og der skal derfor indrømmes fradrag herfor efter momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Regler om opgørelse af indgående afgift: 

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a), at i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, har den afgiftspligtige person ret til i den afgift at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1), er den fradragsberettigede afgift afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Regler om dokumentation for indgående afgift: 

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at den afgiftspligtige person for at kunne udøve sin fradragsret skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, 3. afdeling.

Det fremgår af § 58 i den dagældende momsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgift, herefter benævnt momsbekendtgørelsen), at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Hertil fremgår det af momsbekendtgørelsens § 40, at en faktura skal indeholde:

1)

Udstedelsesdato (fakturadato).

2)

Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)

Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)

Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)

Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)

Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)

Afgiftsgrundlaget, pris. pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)

Gældende afgiftssats.

9)

Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Regler for tidspunktet for afgiftspligtens indtræden og opgørelse af indgående afgift: 

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 167, at fradragsretten indtræder samtidigt med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Efter momslovens § 56, stk. 3 er den indgående afgift i en afgiftsperiode den fradragsberettigede afgift i perioden.

Det lægges til grund, at der som dokumentation for den indgående afgift alene er fremlagt en tillægsboopgørelse om udgifter til beskikket advokat og en opgørelse over kuratorhonorar, og at disse udgifter er anført som værende inkl. moms, samt at de underliggende fakturaer vedrørende disse ydelser ikke er fremlagt.

Det lægges videre til grund, at disse opgørelser ikke indeholder oplysninger om sælgerens momsregistreringsnummer, afgiftsgrundlag og afgiftsbeløb.

Endelig lægges det til grund, at der ikke er fremlagt en faktura vedrørende udgiften til R1 Advokater vedrørende pålagte sagsomkostninger.

Retten finder, at de to opgørelser ikke indeholder samtlige oplysninger, der skal fremgå af et dokument for at kunne anses for at udgøre en forskriftsmæssig faktura efter momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften til pålagte sagsomkostninger.

Der foreligger således ikke den forskriftsmæssige dokumentation, der skal foreligge for, at klageren kan udøve sin fradragsret for de pågældende udgifter efter momslovens § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsens § 58, sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 178, litra a).

Retten finder videre, at de omhandlede udgifter hverken kan anses for at være anvendt til brug for eller ved afviklingen af en af klageren udøvet momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1 sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Det er derfor berettiget, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret for perioden 1. juli - 31. december 2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Sagsøgeren har ikke under byrettens behandling af sagen nærmere oplyst hvilke af de i momsopgørelsen indeholdte erstatningsposter, der indgår i påstandsbeløbet.

Sagsøgeren har under byretssagen som dokumentation for de i momsopgørelsen indeholdte poster fremlagt en række fakturaer udstedt til sagsøgeren. De fremlagte fakturaer er følgende:

Faktura 112007 af 22. juni 2012, stor kr. 312.500 inkl. moms, fra R3. Fakturaen angiver at vedrøre restkuratorhonorar.

Faktura 113328 af 24. august 2012, stor kr. 5.000 inkl. moms fra R3. Fakturaen angiver at vedrøre tilkendte sagsomkostninger.

Intern honorarnota af 10. september 2012, stor kr. 40.141,60 inkl. moms udstedt af advokatfirmaet R4. Notaen angiver at vedrøre" "Din sag - konkursboer".

Faktura 85221 af 30. juni 2009, stor kr. 437.500 inkl. moms, udstedt af R3. Fakturaen angiver at vedrøre tilkendt a conto salær.

Faktura 33254 af 12. november 2002, stor kr. 62.500 inkl. moms, udstedt af R3. Fakturaen angiver at vedrøre aconto salærafregning.

Faktura 29045 af 12. april 2002, stor kr. 125.000 inkl. moms, udstedt af R3. Fakturaen angiver at vedrøre a conto honorar godkendt af skifteretten.

Sagsøgeren har endvidere under hovedforhandlingen fremlagt en udskrift fra Det centrale virksomhedsregister udvisende en række virksomheder hvori sagsøgeren har været registreret som direktør. Det fremgår ikke af udskriften hvilke periode registreringerne som direktør har vedrørt.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder som følger:

"...

Sagsøgeren har som momsregistreret drevet virksomhed med rekonstruktioner af bestående virksomheder, opstart af nye virksomheder samt overdragelse af bestående virksomheder.

Ved overdragelse af kundens bestående virksomhed til et nystiftet anpartsselskab - blev der sat "vandtætte skodder" til gammel gæld.

Kundeemnerne blev fremskaffet via annoncer i dagspressen.

Sagsøgers forretning var en succes.

Annoncer måtte ofte sættes i bero med henblik på at udvælge de bedste af kundeemnerne - tilpasset kapaciteten.

Sagsøgerens momstilsvar blev indberettet halvårsvis med kalenderhalvåret som opgørelsesperiode. Papirbaserede momsindberetninger blev afleveret på SKATs kontor i ...1. Der blev på begæring udstedt kvittering for modtagelsen. Sagsøger var mange gange udsat for, at momsindberetningen bortkom hos SKAT eller ikke blev bogført.

SKAT beklagede rykkerskrivelser - når kvitteringer blev forevist.

Fortjenesten ved videresalg af et nystiftet anpartsselskab var - efter sagsøgers oprindelige opfattelse - en ikke momspligtig kursavance.

Sagsøger har revideret denne opfattelse.

Ved revision af regnskabsmaterialet var SKAT uenig i sagsøgers oprindelige opfattelse.

En del af avancen - var efter SKATs opfattelse - en momspligtig tjenesteydelse. SKAT forhøjede momstilsvaret i væsentligt omfang.

På grund af utallige edb nedbrud hos SKAT blev forhøjelserne af momstilsvaret aldrig effektuerede. Næsten alting hos SKAT var ufatteligt roderi.

Under SKATs manuelle fejlretning af mistede data - bortfaldt pengekravene.

Forældelsesafbrydende skridt var "øremærkede" til bestemte momsrestancer. SKATs utilstrækkelige identifikation af momsrestancen og/eller manuelle omkonteringer medførte, at pengekravet ikke længere var retskraftigt. Pengekravet af forhøjelserne af momstilsvaret måtte derfor nulstilles.

Under sagens behandling hos SKAT udlånte sagsøger virksomhedens regnskabsmateriale til SKAT.

Regnskabsmaterialet er bortkommet hos SKAT, muligvis makuleret ved en fejl.

Ved dekret af 23. februar 1995 blev sagsøger erklæret personlig konkurs med SKAT som rekvirent.

Ved nyt dekret af 23. juni 1997 blev sagsøger igen erklæret personlig konkurs med SKAT som rekvirent. Sagsøger var herefter under "dobbelt konkurs".

Sagsbehandlingstiden for ukomplicerede konkursboer med få kreditorer, skyldes udelukkende oprydning i SKATs ufattelige "rodebutik", hvor alt var vanvittig  kaos. Denne "tradition" hos SKAT fortsætter - ifølge dagspressen.

SKAT valgte "kulancemæssigt" at nulstille momskravet og skattegælden. Nulstilling blev af SKAT betegnet som eftergivelse.

Samtlige konkursomkostninger er betalt af boets midler.

Skattesagen var vundet i overvejende grad (100%), hvorfor SKAT betalte samtlige omkostninger ved skattesagens behandling.

Sagsbehandlingen med meget store økonomiske og menneskelige omkostninger - viste sig at være spild af ressourcer.

Under sagsforløbet blev der konstateret identitetstyveri mod sagsøger. Skadevolderne til identitetstyveriet fik efterfølgende ved Vestre Landsrets bitingsted i Kolding stadfæstet en dom på hver 4 års ubetinget fængsel.

Sagsøger var indkaldt som vidne.

..."

Sagsøgte har overordnet gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der i perioden 1. juli 2012 til 31. december 2012 er afholdt udgifter i hans personlige konkursbo, der berettiger ham til et momsfradrag - hverken på kr. 50.000 eller på kr. 205.924 - i medfør af momsloven § 37, stk. 1.

Sagsøgeren har til støtte herfor uddybende anført blandt andet, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det opgjorte beløb vedrører en momspligtig virksomheds indkøb af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af EU-Domstolens praksis, jf. EU-Domstolens domme i sag C-408/98, Abbey National, og C-32/03, I/S Fini H, og det momsretlige neutralitetsprincip, at der er fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med afvikling af momspligtig virksomhed på samme måde, som der er momsfradragsret under den løbende drift af en sådan virksomhed. Det er i henhold til EU-Domstolens dom i Fini H-sagen imidlertid en forudsætning, at de pågældende indkøb kan anses for at være direkte og umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, der afvikles. I overensstemmelse hermed følger det af dansk momspraksis, at udgifter i konkursboer i forbindelse med sædvanlig afvikling af momspligtig virksomhed som udgangspunkt er fradragsberettigede i medfør af momslovens § 37, stk. 1, fordi konkursboers afvikling af den momspligtige aktivitet anses for økonomisk virksomhed. Det er imidlertid en betingelse for fradrag i den forbindelse, at omkostningerne knytter sig til afviklingen af den konkursramte virksomheds momspligtige aktiviteter, jf. SKM2001.458.LSR. De omtvistede udgifter er afholdt i sagsøgerens personlige konkursbo, hvorfor der må være en formodning for, at omkostningerne relaterer sig til sagsøgerens personlige aktiver og realisationen heraf, hvilket der efter fast momspraksis ikke er fradrag for.

Sagsøgeren har i sagen ikke godtgjort, at de omhandlede udgifter relaterer sig til en af ham drevet momspligtig virksomhed, ligesom han ikke har dokumenteret, at konkursbehandlingen i det hele vedrørte afviklingen af momspligtig økonomisk virksomhed. Såfremt retten måtte lægges til grund, at sagsøgeren i et ikke nærmere dokumenteret omfang drev momspligtig virksomhed forud for konkursen i 1995, gøres det gældende, at det ikke er dokumenteret, hvilke konkrete omkostninger i konkursboet, der vedrører afviklingen af virksomheden, og hvilke konkrete omkostninger der vedrører afviklingen/realisationen af private aktiver. De fremlagte bilag dokumenterer ikke, at omkostningerne vedrører afvikling af momspligtig virksomhed. Sagsøgeren har endvidere ikke dokumenteret, at omkostningerne relaterer sig til momsperioden 2. halvår 2012, jf. momslovens § 56, stk. 3.

Rettens begrundelse og afgørelse

En momspligtig virksomhed er berettiget til momsfradrag for indkøb af varer og ydelse, der er indkøbt til virksomheden og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det følger af EU-Domstolens praksis i sag C-408/98, Abbey National og C-32/2003, I/S Fini H, og af det momsretlige neutralitetsprincip, at der for konkursboer er momsfradragsret for udgifter i forbindelse med afvikling af momspligtig virksomhed, forudsat at de afholdte udgifter er direkte og umiddelbart forbundet med den virksomhed, der afvikles. Det er i overensstemmelse hermed efter dansk momspraksis en betingelse for fradrag, at omkostningerne knytter sin til afviklingen af den konkursramte virksomheds momspligtige aktiviteter.

De i den omhandlede momsopgørelse indeholdte udgifter er afholdt i sagsøgerens personlige konkursbo. Den af sagsøgeren fremlagte udskrift fra Det centrale selskabsregister dokumenterer ikke, at sagsøgeren har drevet momspligtig virksomhed forud for konkursen ligesom udskriften ikke dokumenterer omfanget af en sådan virksomhed. Sagsøgeren har ikke iøvrigt dokumenteret, at han forud for konkursen drev momspligtig virksomhed og at de afholdte udgifter relaterede sig til afviklingen af den momspligtig virksomhed. Allerede som følge heraf, er sagsøgeren ikke berettiget til at opnå momsfradrag for de afholdte udgifter, jf momslovens § 37, stk. 1. Som følge heraf frifindes sagsøgte.

Sagsøgeren skal betale sagens omkostninger med 15.000 kr. Sagsomkostningerne, der er fastsat under hensyntagen til sagens karakter og omfang, dækker rimelige udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

Omkostningsbeløb forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter