Dato for udgivelse
20 May 2015 11:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Feb 2015 09:47
SKM-nummer
SKM2015.338.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 45C-659/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Spærring, driftsaktiv, ansat
Resumé

Sagen vedrører beskatning af værdien af fri sommerbolig efter dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5, herunder personkredsen omfattet af formodningsreglen i sidstnævnte bestemmelse.

I dommen lægger retten til grund, at sommerhuset i indkomstårene 2008 - 2010 var ejet af sagsøgerens selskab, og at sagsøgeren i den relevante periode var eneanpartshaver. Sagsøgeren var desuden registreret og underskriftberettiget som direktør, ligesom sagsøgeren var den eneste, der var tilknyttet selskabet. Retten lægger også til grund, at sagsøgeren ikke var aflønnet i perioden, og at sagsøgeren havde indflydelse på egen aflønning.

Sommerhuset havde været udlejet gennem et udlejningsselskab i perioden 2008 - 2010, og der var en fast spærring i ugerne 1 til 22 og i ugerne 44 til 52.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sommerhuset havde haft et klart forretningsmæssigt sigte i selskabets ejertid, eller at sommerhuset havde været et rent driftsaktiv. Retten tillagde det vægt, at sommerhuset oprindeligt havde været ejet privat i årene 1975 - 1988, og at det havde været brugt til familiens ferier. Derudover blev det tillagt vægt, at selskabet havde et negativt årsresultat i 3 ud af 4 regnskabsår, og at sagsøgeren ikke havde givet afkald på at benytte sommerhuset. Endelig havde sommerhuset kun været udlejet i et begrænset antal uger om året i den omhandlede periode, ligesom sagsøgeren havde anvendt huset mindst en uge hvert år.

For så vidt angår spørgsmålet om personkredsen omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., fandt retten, at formodningsreglen også omfatter en ikke ansat/lønnet eneanpartshaver, når der henses til bestemmelsernes ordlyd og forarbejder samt sammenhængen mellem bestemmelserne.

Sagsøgeren skulle derfor beskattes af værdien af fri sommerbolig, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (dagældende)
Ligningsloven § 16, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.16.2.2


Parter

A
(advokatfuldmægtig Camilla Schaumann)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v./advokatfuldmægtig Christian Astrup Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Pia Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 20. februar 2014, vedrører spørgsmålet om A har haft rådighed over sommerhuset beliggende på adressen ...1 i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 samt om og med hvor store beløb han i givet fald skal beskattes af rådighed over sommerhuset.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser nedsættes med kr. 155.100 for indkomståret 2008, kr. 110.000 for indkomståret 2009 og kr. 133.400 for indkomståret 2010.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet anerkender, at As personlige indkomst nedsættes i forhold til Landsskatterettens afgørelse af 21. december 2013 (j.nr. 13-0002356) for indkomståret 2008 med kr. 38.500,- og indkomståret 2010 med kr. 25.300,-.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 21. november 2013 sålydende afgørelse:

"...

Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig til rådighed efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 6 og 16, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri sommerbolig til rådighed med 155.100 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri sommerbolig til rådighed med 159.500 kr.

Landsskatteretten nedsætter skatteankenævnets afgørelse til 110.000 kr.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri sommerbolig til rådighed med 133.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1, som i de påklagede indkomstår ejede et sommerhus på ...1. Sommerhuset blev erhvervet den 1. maj 1988, og er lejet ud i perioder gennem udlejningsfirmaet "G1". I andre perioder er sommerhuset ejerspærret eller reserveret og i disse perioder kan sommerhuset ikke udlejes af "G1".

Den 19. november 2009 traf skatteankenævnet følgende afgørelse vedrørende årene 2005, 2006 og 2007:

"...

Nævnet fastholder, at der skal ske indkomstbeskatning af rådighed over sommerbolig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

-

A er hovedanpartshaver i H1 ApS, derfor anses A at have en væsentlig indflydelse på egen aflønning.

-

Oplysningerne fra G1 bekræfter at udlejning har fundet sted og at der i bestemte perioder har været ejerspærring eller reservation.

-

Der er i medfør af cirkulære 2001-01-02 nr. 1, ikke krav om faktisk anvendelse af sommerboligen, det er alene tilstrækkeligt at sommer boligen er stillet rådighed til en hovedaktionær eller hovedanpartshaver.

-

Nævnet finder at der er formodning for, at sommerboligen er stillet til rådighed privat for hovedanpartshaveren. Beregning af forhøjelsen er sket på rundlag af ligningslovens § 16, stk. 5.

..."

Selskabet har ikke udbetalt løn til klageren i de påklagede år.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6 og § 16, stk. 5.

Som begrundelse for afgørelsen har Skatteankenævnet anført, at en hovedaktionær/hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles fri sommerbolig til rådighed, skal medregne værdien af godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (personlig indkomst), jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 6.

Den skattepligtige værdi af sommerboligen udgør 1/2 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22 - 34, og 1/4 % for hver af årets øvrige uger, i alt 16,25 %. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen har været udlejet. Den skattepligtige værdi nedsættes desuden med den skattepligtiges betaling for råderetten.

Ejendomsværdien udgjorde 1.100.000 kr. pr. 1. oktober 2007 og 920.000 kr. pr. 1. oktober 2009.

Sommerhuset har været lejet ud, men SKAT har ikke modtaget de udbedte oplysninger om, hvilke og hvor mange uger sommerhuset har været lejet ud. Det er ubestridt, at klageren er eneejer af selskabet H1 ApS.

Efter klagerens forklaring har selskabet udlejet sommerhuset i visse perioder gennem et udlejningsselskab. Det er også oplyst, at klageren havde mulighed for en vis privat brug af sommerhuset. Det er ikke dokumenteret, i hvilket omfang der er givet afkald på retten til at benytte sommerhuset privat. Under disse omstændigheder, og da sommerhuset blev erhvervet af selskabet for mere end 20 år siden, har nævnet anset sommerhuset som stillet til rådighed for klageren. Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5 finder derfor anvendelse, hvorfor der skal ske beskatning af sommerhusets værdi.

SKAT har foretaget følgende skøn over hvilke perioder, sommerhuset var udlejet til anden side:

"...

For 2007/2008 kan SKAT se den samlede lejeindtægt, men ikke præcis hvilke uger, sommerhuset har været lejet ud. Datoerne for modtagelsen af de enkelte lejeindtægter fremgår dog af de modtagne kontoudskrifter fra F1-Bank, men der er tale om månedsafregninger uden angivelse af, hvilke uger, sommerhuset har været lejet ud. SKAT har skønnet at sommerhuset i 2008 har været lejet ud i 3 uger før uge 22 og 2 uger i ugerne 22 - 34. Ved skønnet har vi henset til de indsatte beløb på kontoen i F1-Bank samt de nuværende lejeindtægter, der fremgår af G1s hjemmeside, der står for at leje sommerhuset ud.

For 2008/2009 har SKAT hverken modtaget kontospecifikationerne eller de skattemæssige specifikationer til årsrapporten. SKAT har dog modtaget kontoudskrifter fra F1-Bank for 2. halvår 2008, hvor de enkelte lejeindtægter fremgår. Der er dog tale om månedsafregninger uden angivelse af, hvilke uger, sommerhuset har været lejet ud. SKAT kender derfor ikke omfanget af udlejningen i 2009, men har skønnet, at det har været udlejet ligesom i 2008. SKAT har dog ikke givet nedslag for en egenbetaling, da det ikke er dokumenteret, at A har betalt noget til selskabet.

For 2009/2010 og 2. halvår 2010 har SKAT slet ikke modtaget det udbedte materiale. SKAT kender derfor ikke omfanget af udlejningen i 2010, men har skønnet, at det har været udlejet som i 2008. SKAT har ikke givet nedslag for en egenbetaling, da det ikke er dokumenteret, at A har betalt noget til selskabet.

SKAT har herefter opgjort værdi af fri sommerbolig således:

Indkomståret 2008

Værdi af fri sommerbolig 16,25 % af 1.100.000 kr.

178.750 kr.

- Udlejet 2 uger * 0,50 % af 1.100.000 kr. = 1,00 % af 1.100.000 kr.

-11.000 kr.

- Udlejet 3 uger * 0,25 % af 1.100.000 kr. = 0,75 % af 1.100.000 kr.

-8.250 kr.

- Egenbetaling

-4.400 kr.

I alt

155.100 kr.

  

Indkomståret 2009

Værdi af fri sommerbolig 16,25 % af 1.100.000 kr.

178.750 kr.

- Udlejet 2 uger * 0,50 % af 1.100.000 kr. = 1,00 % af 1.100.000 kr.

-11.000 kr.

- Udlejet 3 uger * 0,25 % af 1.100.000 kr. = 0,75 % af 1.100.000 kr.

-8.250 kr.

I alt

159.500 kr.

  

Indkomståret 2010

Værdi af fri sommerbolig 16,25 % af 920.000 kr.

149.500 kr.

- Udlejet 2 uger * 0,50 % af 920.000 kr. 1,00 % af 920.000 kr.

-9.200 kr.

- Udlejet 3 uger * 0,25 % af 920.000 kr. = 0,75 % af 920.000kr.

-6.900 kr.

I alt

133.400 kr.

..."

Skatteankenævnet har lagt til grund, at sommerhuset i de perioder, hvor det ikke har været udlejet, har været stillet til rådighed for klageren. Det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse, der er skattepligtig. I den forbindelse har skatteankenævnet henvist til ordlyden i ligningslovs § 16 A, stk. 6, hvorefter det ikke er en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af en hovedaktionær. Beskatning vil derfor også kunne ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet. Da klageren har lejet sommerhuset af selskabet, må det konkluderes, at klageren i et vist omfang har rådet privat over sommerhuset.

Klageren har således haft adgang til at benytte sommerhuset privat i de pågældende indkomstår. Sommerhuset må herefter anses for at være stillet til hans rådighed, og bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 6 finder derfor anvendelse. Det fremgår af ligningslovens 16, stk. 5. at klageren må anses for at have haft sommerhuset til rådighed hele året, men at den skattepligtige værdi skal nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor det har været stillet til rådighed for eller udlejet til andre personer.

Da SKATs opgørelse er foretaget i overensstemmelse hermed, har skatteankenævnet stadfæstet SKATs afgørelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har påstået beskatningen vedrørende fri sommerbolig nedsat til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har klageren anført, at han i 1988 startede et iværksætter selskab med sit sommerhus, som han ikke havde brug for mere, som startkapital. Advokat og revisor hjalp ham. Selskabet blev lavet i en virksomhedsordning med besked om, at klageren ikke måtte blande virksomhed med privat, hvilket han heller ikke har gjort. Han oplyser, at han ikke har købt så meget som en kop kaffe på firmaets regning.

Klageren oplyser endvidere aldrig at have haft fordel af firmaet til andet, end at det betalte hans løn på 12.500 kr. pr. mdr., så han derved kunne engagere sig i mange andre projekter bl.a. et glasblæseri, der lavede elektroder til G2.

Sommerhuset har fra begyndelsen af været stillet til rådighed for et udlejningsfirma, G1 i 4 mdr. om året. Det kunne dog udvides efter behov. Resten af året var huset lukket ned.

Da klageren blev pensionist var planen, at huset skulle sælges, men det viste sig umuligt. Det var til salg i mange år. Klageren ville gerne slutte af på den gode måde og vente på, at der viste sig en køber eller én, der bare ville overtage forpligtelserne, hvilket kunne lade sig gøre, da sommerhuset økonomisk løb rundt gennem sommerudlejningen.

Privat har klageren ikke haft behov for et sommerhus, ellers ville han ikke have sat det i et selskab. Klageren kunne lave det om til privat for få tusinde kr., så skulle der ikke betales skat af de første 20.000 kr. af udlejningen.

Klageren har svært ved at se fordelen ved at have sommerhuset i firmaet, hvis han ville bruge det privat. Han mener, at det er endnu mere mærkeligt, hvis han skal betale 50.000 kr. privat for, at selskabet kan leje det ud til 30.000 kr. Desuden findes der et andet privat luksushus 200 m derfra, som klageren kan benytte gratis, hvis han vil.

I 2012 udstedte Miljøministeriet et påbud om udlejning af sommerhuset fra d. 10.07.2012, efter en henvendelse fra SKAT, der resulterede i, at alle udlejningskontrakter blev annulleret. Huset blev lukket af og afventet en tvangsauktion, der kom d. 27.09.2012. Alle, der levede af sommerhuset, mistede penge.

Klageren har sidst oplyst, at Skatteankenævnet gav ham 3 måneder til at klage over nævnets afgørelse. Han konkluderer, at det gik for langsomt, for Skat København har bremset hans pension, så han derfor nu kun får 4.000 kr. udbetalt mod tidligere at få 8.000 kr. i pension.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug vedrørende godet. Godets værdi ansættes efter reglerne i § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22 - 34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Landsskatteretten anser klageren for at have rådighed over sommerhuset. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har fraskrevet sig rådigheden over sommerhuset, samt at der er en fast spærring i perioden uge 44 til uge 22, hvor udlejningsselskabet ikke kan udleje sommerhuset. Desuden har klageren mulighed for at spærre andre uger til eget brug, og har gjort brug af denne mulighed.

Vedrørende indkomstårene 2008 og 2010 finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte henholdsvis beregning og skøn foretaget af SKAT.

Vedrørende indkomståret 2009 er det overfor Landsskatteretten dokumenteret, at sommerhuset har været udlejet i 13 uger. Beregningen for dette indkomstår skal derfor ændres som følger:

Indkomståret 2009

Værdi af fri sommerbolig 16,25 % af 1.100.000 kr.

178.750 kr.

- Udlejet 12 uger * 0,50 % af 1.100.000 kr. = 6,00 % af 1.100.000 kr.

-66.000 kr.

- Udlejet 1 uge * 0,25 % af 1.100.000 kr. = 0,25 % af 1.100.000 kr.

-2.750 kr.

I alt

110.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende indkomstårene 2008 og 2010.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A forklarede blandt andet, at han har været ansat i G2 gennem mange år. I 1975 erhvervede han sammen med PJ et sommerhus, beliggende på adressen ...1 som blev brugt til ferier for deres familier. Senere købte de en ubebygget sommerhusgrund på adressen ...2. Da de begge blev skilt i 1980, havde de ikke længere brug for sommerhuset. Derfor besluttede de at oprette et selskab med henblik på at udleje sommerhuset. På grunden blev bygget et andet sommerhus, der også blev lejet ud. De oprettede selskabet H1x Finans ApS, idet de så kunne få en kassekredit. Sommerhus og grund blev i 1988 overdraget til selskabet. De havde advokat og revisor inde over for at sikre, at alt blev korrekt. De havde planer om at udvide med flere sommerhuse, men det blev ikke til noget. De ønskede at leje husene ud så meget som muligt. Det viste sig dog ikke hensigtsmæssigt, idet det klientel, der lejede huse om vinteren, ikke passede på dem, ligesom lejen om vinteren ikke kunne dække udgifterne. Det var også en belastning, at de skulle tilse husene om vinteren.

Han standsede på G2 i 1986. Herefter startede han et enkeltmandsfirma, der bl.a. lavede opgaver for G2. Sideløbende havde han et glasværksted og selskabet, der drev udlejning af sommerhusene. Flere begyndte at leje sommerhuse ud, og derfor blev det ikke ved med at være en god forretning, at leje sommerhusene ud. Glasværkstedet lå oprindeligt i hans enkeltmandsfirma, men blev solgt til selskabet i 1994. Hans primære arbejde lå i glasværkstedet. Sommerhusudlejningen var noget sekundært. Da PJ udtrådte af selskabet i 1994, sørgede han for, at selskabet fik binavnet H1xx, idet han ikke brød sig om navnet H1x Finans ApS. PJ havde stået for det administrative i virksomheden. Selv stod han for det praktiske. Herefter var det advokaten, der bistod med det administrative sammen med revisor. I forbindelse med, at PJ udtrådte, blev sommerhuset på ...2 solgt til ham.

Der var en fast spærring på de uger, hvor det ikke var rentabelt at leje ud. Når G1 ikke kunne leje ud, eller der skulle repareres noget på eller i huset, skrev G1 ordet ejerferie ind i rapporterne. Han bad dem ændre det, idet der ikke var tale om, at ejer anvendte husene, men det blev ikke rettet. Derfor kan der i årsopgørelserne stå ejerspærring i uger, hvor der var håndværkere. G1 anvendte formentlig dette ordvalg, idet det ikke skulle se ud som om, at de ikke kunne leje ud. I stedet så det ud som om, at det var ejers egen skyld. Han har ikke selv brugt huset i de perioder, hvor der stod ejerspærring.

Inden PJ udtrådte forsøgte de at leje ud hele året. Efterfølgende nedbragte han ugerne for at sikre en rentabel udlejning. Herefter blev der lejet ud fra omkring 1. juli frem til skolernes efterårsferie. Opgørelserne fra G1, herunder med oplysning om fast spærring og ejerspærring modtog han fra G1 hver år. Han var ikke klar over, at han skulle gemme papirerne, og han har derfor ikke gemt flere opgørelser end der er fremlagt. Fra han gik på pension i 2004 var der negative tal frem til 2007. Han har ikke fået at vide af revisor, at han ikke måtte have negative tal. Han har ikke fået løn i selskabet, efter at han gik på pension. Han fik kun løn så længe H1xx var i drift. De 12.500 kr., som han oplyste i Landsskatteretten som sin løn, fik han således kun indtil han gik på pension i 2004.

Erklæringen af 24. marts 1995, bilag 4, om at de i regnskabsårene 1991/92 og 1992/93 ikke havde gjort ophold i husene, udover ved udbedring af fejl og mangler, blev udarbejdet, idet SKAT havde henvendt sig. Det var PJ, der kom med dokumentet, hvorefter han underskrev det. De drev selskabet og udlejningen i overensstemmelse med hvad revisor og advokat havde sagt. Det undrede dem derfor, at SKAT henvendte sig. Der blev ikke lavet tilsvarende erklæringer for de øvrige år, idet SKAT ikke bad om det.

Da han gik på pension, aftaltes det, at huset skulle stå til rådighed for G1, indtil det blev solgt, men det lykkedes ikke at sælge det. Huset gik derfor på tvangsauktion. Privat havde han ikke interesse i at bruge huset. Han var skilt, og han ville ikke være i sommerhuset alene. Han bor tæt på ...3, og han havde ikke brug for strand andet sted. Derudover holdt han ferie med sine børn i Sverige, hvor hans exhustru boede samt i Italien. Herudover havde han mulighed for at låne et sommerhus ved ...4.

Erklæringen fra 2008, bilag 3 er skrevet i sommeren 2008, da han havde lejet sommerhuset i en uge. De 4.712 kr. var den pris, som G1 anvendte. Han husker ikke, hvilken uge han lejede huset, men det var i højsæsonen. Han havde på det pågældende tidspunkt 80.000 kr. til gode i selskabet på en mellemregningningskonto. Han har aldrig lånt huset, kun lejet det. Når han har lejet huset, har det højst været en uge om året. Han kan således godt have lejet huset en uge i 2009. Han har i givet fald betalt lejen for denne uge, og der har været en kvittering i regnskabet.

Under afviklingen af selskabet fik han fra Naturstyrelsen et påbud af 10. april 2012 om ophør af udlejning af ejendom i strid med sommerhusloven. Herefter spærrede han huset, og lod det gå på tvangsauktion. Han opløste selskabet, idet der ikke var indtægter, når han ikke måtte leje ud.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 23. januar 2015 bl.a. anført følgende:

"...

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ikke er skattepligtig af rådigheden over sommerhuset beliggende ...1, i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 5 (dagældende ligningslovs § 16A, stk. 9) og ligningslovens § 16, stk. 5,

idet A gik på pension i 2004, hvorefter han ikke længere var ansat i selskabet, hvorfor han fra dette tidspunkt ikke har været omfattet af den persongruppe, som formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse overfor, og

idet sommerhuset har udgjort et sædvanligt anlægs- og driftsaktiv i selskabet, der ligger inden for selskabets hovedaktivitet, og sommerhuset efter en konkret vurdering af sagens øvrige omstændigheder ikke har været "stillet til rådighed" for As private brug i ovennævnte indkomstår. Dette gør sig ligeledes gældende, såfremt man måtte antage, at A er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

...

Vedrørende formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Det gøres gældende, at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet A ikke var ansat i selskabet i ovennævnte indkomstår.

Følgende fremgår af ordlyden i formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.;

"...

Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. (min fremhævning)

..."

Formodningsreglen omfatter således efter sin ordlyd hovedaktionærer m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, hvilket ligeledes fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 237 fremsat den 29. marts 2000, Den juridiske vejledning samt af praksis, herunder bl.a. SKM2001.424.LR , SKM2003.356.LR samt SKM2002.223.LR.

For så vidt angår forarbejderne til ligningslovens § 16A, stk. 5, fremgår det af de almindelige bemærkninger til ligningslovens § 16A, stk. 5 (dagældende ligningslovs § 16A, stk. 9), at den særskilte beskatningshjemmel vedrørende udbyttebeskatning af fri sommerbolig for hovedaktionærer blev indført med det formål at sikre en ensartet beskatning af selve den værdi, som en ansat direktør eller en ikke ansat hovedaktionær bliver beskattet af, såfremt den pågældende modtager en bolig mv. som løn eller udbytte. Endvidere kan det konstateres, at denne bestemmelse ligeledes blev indført med henblik på at sikre, at sommerhuse mv., som stilles til rådighed for hovedaktionæren, beskattes som personlig indkomst, uanset om der er tale om løn eller udbytte.

Formålet med indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 5, har således været at sikre en ensartet værdiansættelse af de omhandlede goder, som i alle tilfælde skulle beskattes som personlig indkomst. Dette med henblik på at undgå spekulation i, hvorvidt goderne skulle beskattes som henholdsvis løn eller som udbytte, afhængig af de forskellige skattemæssige konsekvenser dette ville medføre.

Forarbejderne til ligningslovens § 16A, stk. 5 tager ikke eksplicit stilling til, hvorvidt det fra lovgivers side var tiltænkt, at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., ligeledes skulle gøre sig gældende for ikke ansatte hovedaktionærer omfattet af ovennævnte bestemmelse i ligningslovens § 16A, stk. 5, eller om denne alene var tiltænkt anvendt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd, dvs. over for "ansatte hovedaktionærer m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform", jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Henset til at ligningslovens § 16A, stk. 5, blev indført med henblik på at sikre en ensartet værdiansættelse af de omhandlede goder, samt det forhold, at forarbejderne ikke indeholder bemærkninger om en eventuel tilsigtet ændring i den almindelige vurdering af, hvornår betingelserne for at statuere udbyttebeskatning er til stede, findes det mest nærliggende at antage, at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., ikke finder anvendelse over for ikke ansatte hovedaktionærer omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 6. Dette understøttes i øvrigt af, at ligningslovens § 16 vedrører beskatning af såkaldte "personalegoder" modtaget som led i et ansættelsesforhold.

Det gøres således gældende, at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., alene omfatter hovedaktionærer, der som led i et ansættelsesforhold i det pågældende selskab får stillet en sommerbolig til rådighed, idet det hverken fremgår af bestemmelsens ordlyd eller forarbejder, at selve rådighedsvurderingen i relation til hovedaktionærer omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 6, skal ske efter den indgribende og restriktive formodningsregel. Såfremt der er tale om en hovedaktionær, som ikke er ansat i eget selskab, gøres det gældende, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt den pågældende hovedaktionær har haft rådighed over det pågældende sommerhus i medfør af ligningslovens § 16A, stk. 6. I medfør af denne bestemmelse skal selve opgørelsen af rådighedsbeskatningen ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

I nærværende sag gik A på pension i februar 2004, hvorefter han siden dette tidspunkt ikke har været ansat i selskabet og ikke har modtaget løn eller lignende fra selskabet. A har fra dette tidspunkt alene modtaget folkepension, jf. bilag 5. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at A ikke er omfattet af den personkreds, som formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse på.

Vedrørende vurderingen af, hvorvidt A har haft rådighed over selskabets sommerhus i indkomstårene 2008 - 2010

Det gøres gældende, at A ikke har haft rådighed over selskabets sommerhus i medfør af ligningslovens § 16A, stk. 5, idet det i nærværende sag er godtgjort, at det omhandlede sommerhus udgjorde et sædvanligt anlægs- og driftsaktiv i selskabet. I henhold til praksis på området, er der således ikke grundlag for at beskatte A af rådigheden over sommerhuset i medfør af ligningslovens § 16A, stk. 5 og ligningslovens § 16, stk. 5. Dette gør sig i øvrigt gældende, uanset om man måtte antage, at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. finder anvendelse i nærværende sag.

Beskatning efter ligningslovens § 16A, stk. 5, forudsætter, at den pågældende sommerbolig har været stillet til rådighed for hovedaktionærens private benyttelse. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger til formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., at formodningsreglen alene finder anvendelse, hvis hovedaktionæren faktisk har haft rådighed over sommerhuset. Dette er ligeledes gengivet i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter, pkt. 3.2.1., vedrørende formodningsreglens anvendelsesområde.

Det fremgår både af cirkulæret samt af praksis på området, at formodningsreglen ikke altid fører til, at der skal ske beskatning hos hovedaktionæren af rådigheden over selskabets sommerbolig. I alle tilfælde skal der foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den pågældende hovedanpartshaver rent faktisk råder privat over ejendommen, jf. bl.a. SKM2013.417.BR, Landsskatterettens kendelse af den 26. november 2012 og Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 27. februar 2013 med j.nr. 12-0191424. En afgørende forudsætning for gennemførelse af en beskatning af værdien af fri sommerbolig efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5 og ligningslovens § 16A, stk. 5, er således, at den pågældende hovedaktionær i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset. Det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, medfører ikke automatisk, at den ansatte hovedaktionær har haft rådighed over sommerboligen. Formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., kan således afkræftes.

Formodningsreglen vedrørende beskatning af fri sommerbolig må herefter forstås således, at uanset at skattemyndighederne i den konkrete sag har mulighed for at gennemføre rådighedsbeskatning uden at være nødt til at bevise, at hovedaktionæren reelt har anvendt den pågældende sommerbolig privat, følger det af praksis på området, at der ikke i alle tilfælde er grundlag for at gennemføre rådighedsbeskatning af fri sommerbolig, idet dette bl.a. afhænger af selskabets formål med erhvervelsen af sommerboligen, den indgåede udlejningsaftale og hovedaktionærens faktiske rådighed mv., jf. bl.a. SKM2013.417.BR og SKM2009.459.LSR. Selv i de situationer, hvor hovedaktionæren konkret har rådet over en sommerbolig, findes der i praksis eksempler på, at der ikke var grundlag for at gennemføre rådighedsbeskatning - også i sager, hvor formodningsreglen utvivlsomt fandt anvendelse. Dette illustrerer med al tydelighed, at der skal udvises en vis forsigtighed med at bringe bestemmelsen i formodningsreglen i anvendelse, hvis de faktiske forhold i sagen viser, at den pågældende hovedaktionær ud fra en konkret vurdering af samtlige sagens forhold ikke kan anses at have rådighed over sommerboligen, eller det vil være urimeligt at beskatte den pågældende hovedaktionær ud fra sagens nærmere omstændigheder.

Det samme gør sig ligeledes gældende i relation til vurderingen af hovedaktionærens rådighed over sommerboligen i relation til udbyttereglen i ligningslovens § 16A, stk. 5. I denne sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at det i forhold til ligningslovens § 16A, stk. 5, er SKAT, der har bevisbyrden for, at den pågældende hovedaktionær har haft rådighed over selskabets sommerhus, idet denne bestemmelse - i modsætning til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. - ikke indeholder en formodningsregel, jf. nærmere det anførte i ovennævnte afsnit. Det gøres gældende, at sagsøgtes bevisbyrde ikke er løftet i nærværende sag. Tværtimod findes der i nærværende sag adskillige forhold, som understøtter, at A ikke har haft rådighed over sommerhuset i de omhandlede indkomstår.

Der er i nærværende sag enighed imellem parterne om, at A var hovedanpartshaver i H1x Finans ApS i de i sagen omhandlede indkomstår i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4. Det er ligeledes ubestridt i nærværende sag, at A er omfattet af udbyttereglen i ligningslovens § 16A, stk. 5, under forudsætning af at han ud fra en konkret vurdering kan anses for at have rådighed over selskabets sommerhus i indkomstårene 2008 - 2010. I vurderingen af, hvorvidt en hovedanpartshaver kan anses for at have rådighed over selskabets sommerbolig, skal det bl.a. tillægges vægt, om erhvervelsen og anvendelsen af det pågældende sommerhus er sket i kraft af selskabets selvstændige, økonomiske interesse, jf. bl.a. SKM2013.488.VLR og Landsskatterettens afgørelse af den 1. november 2013, j.nr. 12-0191974.

H1 ApS har siden stiftelsen haft en forretningsmæssig interesse i at erhverve det pågældende sommerhus. Sommerhuset blev indskudt som startkapital i selskabet og har igennem hele selskabets levetid fungeret som et erhvervsmæssigt driftsaktiv i forbindelse med selskabets aktiviteter med udlejning af sommerhuse. Hertil bemærkes, at det af årsrapporterne kan konstateres, at udlejning af det omhandlede sommerhus de facto udgjorde selskabets primære indtægtskilde, hvilket har gjort sig gældende i hele selskabets levetid. Dette understøttes i øvrigt med al tydelighed af det forhold, at selskabet gik på tvangsauktion som følge af Miljøministeriets påbud mod udlejning af sommerhuset.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at A, adskillige år forinden sommerhuset blev indskudt som et driftsaktiv i H1 ApS, ikke selv havde benyttet sommerhuset privat. Hverken forinden selskabets erhvervelse af sommerhuset eller i løbet af selskabets ejertid har A haft en personlig interesse i at råde over sommerhuset, hvilket understøttes af det forhold, at sommerhuset adskillige gange siden 2004 blev forsøgt solgt og afhændet mod overtagelse af ejendommens forpligtelser. Endvidere har A haft adgang til at benytte et luksussommerhus i kort afstand til selskabets sommerhus. Ligesom A i ovennævnte indkomstår har afholdt ferie ved Gardasøen sammen med sin datter og svigersøn. Det har således formodningen imod sig, at A havde en interesse i at anvende selskabets helt "almindelige" sommerhus. Det gøres gældende, at netop de forhold, som er nævnt ovenfor, herunder det forhold, at A har haft rådighed over en anden bolig i nærheden af selskabets sommerhus, skal tillægges vægt i vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at foretage rådighedsbeskatning i medfør af ligningslovens regler herom, jf. bl.a. SKM2009.459.LSR.

Til støtte for at A ikke har haft rådighed over selskabets sommerhus, henvises ligeledes til den underskrevne fraskrivelseserklæring, hvoraf det fremgår, at A og PJ tilbage i 1995 erklærede, at de ikke anvendte selskabets to feriehuse privat, jf. bilag 2. Endvidere fik A strenge anvisninger fra selskabets advokat og revisor om, at der skulle holdes en skarp opdeling mellem selskabets anliggender og As private anliggender.

Det gøres sammenfattende gældende, at der på baggrund af sagens faktiske forhold ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over sommerhuset, i de perioder hvor sommerhuset ikke var lejet ud, idet det konkret er godtgjort, at selskabet drev virksomhed med udlejning af det omhandlede sommerhus og at sommerhuset de facto har udgjort et sædvanligt anlægs- og driftsaktiv i selskabet, jf. bl.a. SKM2009.459.LSR. Det gøres ligeledes gældende, at A ikke i øvrigt kan anses for at have rådighed over selskabets sommerhus, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at gennemføre rådighedsbeskatning i medfør af ligningslovens § 16A, stk. 5, uanset om man måtte antage, at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 23. januar 2015 bl.a. anført følgende:

"...

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren skal beskattes af ejendommen som fri sommerbolig i indkomstårene 2008 - 2010 i det omfang, ejendommen ikke var udlejet til tredjemand jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (nugældende ligningslovs § 16 A, stk. 5), jf. § 16, stk. 5.

Dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 havde følgende ordlyd:

"...

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles (...) en sommerbolig (...) til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

..."

Det følger af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, sidste punktum, at værdien af sommerboligen ansættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., som havde følgende ordlyd:

"...

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi (...) for hver af ugerne 22 - 34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.

..."

Ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., indeholder - dengang som nu - en formodningsregel om omfanget af rådigheden:

"...

Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

..."

Ovennævnte formodningsregel blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 og har været gældende siden 2001. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"...

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.

..."

Beskatning af værdien af fri sommerbolig er således gjort uafhængig af hovedanpartshaverens faktiske anvendelse af sommerboligen. En rådighed udløser beskatning, jf. herved også f.eks. SKM2009.558.HR og SKM2006.553.HR. Det er klart, at den, der faktisk anvender et sommerhus, også råder over det.

Af det nævnte lovforslags almindelige bemærkninger fremgår det om "udbyttebeskatning" i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9:

"...

Det foreslås, at værdiansættelsen af udbytte i form af at der stilles en sommerbolig, (...) til rådighed for en hovedaktionær, skal følge de foreslåede værdiansættelsesregler for personalegoderne efter henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 5, (...). Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på hvilken værdi en ansat direktør mv. eller en ikke ansat hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de modtager en bolig mv. som hhv. løn eller udbytte.

Det foreslås endvidere, at sommerhuse (...) som stilles til rådighed for hovedaktionæren som udbytte, beskattes som personlig indkomst (B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Herved sikres det, at hovedaktionæren beskattes på samme måde, uanset om godet modtages som udbytte eller som løn. (...)

(...)

Med de foreslåede ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen aflønning og en ikke ansat hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed for beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, samt det sikres, at et selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde.

..."

Hvis en sommerbolig er stillet til rådighed for en hovedanpartshaver, anses han således for at have rådighed over sommerboligen hele året, og det gælder uanset, at hovedanpartshaveren ikke aflønnes af selskabet som ansat, jf. SKM2009.558.HR.

Højesteret har i sin dom af 1. september 2009, optrykt i SKM2009.558.HR, taget stilling til spørgsmålet om rådighedsbeskatning af fri sommerbolig efter ligningsloven og den heri hjemlede formodningsregel i forhold til en hovedaktionær, som ikke blev aflønnet direkte af selskabet. Højesteret stadfæstede landsrettens flertals begrundelse i henhold til grundene:

"...

Efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 9, og § 16, stk. 5, findes det ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af en hovedaktionær. Det må således anses for at være formålet med bestemmelsernes udformning bl.a., at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af en hovedaktionær.

Beskatning vil derfor også kunne ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet.

Efter forarbejderne forudsætter beskatning efter formodningsreglen, at skatteyderen "i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset". Denne forudsætning findes imidlertid efter sin formulering ikke at indebære andet, end hvad der følger af kravet om, at sommerboligen er stillet til skatteyderens rådighed.

Afgørende er herefter, om sommerboligen efter en konkret vurdering (...) kan anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed til privat brug, idet selskabets ejerskab ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt.

..."

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, som sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønning i selskabet, eller som på anden måde er nærtstående.

De beløbsmæssige opgørelser, som fremgår af svarskriftet side 4 - 6, tager højde for den af sagsøgeren dokumenterede udlejning af sommerhuset i de tre indkomstår, jf. bilag 2.

...

Det påhviler herefter sagsøgeren - som eneanpartshaver i selskabet i de relevante indkomstår - at godtgøre, at sommerhuset ikke har stået til rådighed for ham uden for de perioder, hvor det har været udlejet via udlejningsselskabet G1, jf. SKM2009.558.HR.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det af sagsøgeren anførte under skriftvekslingen kan således ikke føre til, at sagsøgeren ikke skal beskattes af værdien af fri sommerbolig efter ligningslovens regler.

Bevisbyrden må desuden anses for skærpet, da sagsøgeren har afgivet forskellige forklaringer under sagen om selskabets virke, herunder hvad formålet var med stiftelsen af selskabet. Sagsøgeren ændrer således forklaring, når det anføres i processkrift l på side 9, at selskabets primære formål var "at drive aktivitet med udlejning af sommerhuse", når det samtidig er oplyst bl.a. på side 3 i sagsøgerens redegørelse (vedlagt stævningen), at selskabet beskæftigede sig med udvikling af forskellige idéer, bl.a. i forbindelse med et glaspusteri. Det kan ikke ændre herpå, at sagsøgeren i processkrift II, side 3 - 4, modificerer det tidligere anførte.

...

Det er ubestridt, at sagsøgeren var eneanpartshaver i selskabet, og at sagsøgeren som eneanpartshaver var bemyndiget til at træffe beslutninger på vegne af selskabet.

Sagsøgeren var desuden registreret og underskriftberettiget som direktør i selskabet i de for sagen relevante indkomstår og indtil selskabets tvangsopløsning i 2014, jf. bilag A, bilag B og bilag H.

Sagsøgeren havde således både som eneanpartshaver og som direktør væsentlig indflydelse på egen aflønning, ligesom sagsøgeren var den eneste person tilknyttet selskabet i perioden fra 2008 - 2010 (og formentlig også siden 1994, jf. bilag A, bilag H og bilag 11).

Sagsøgeren har haft en fast spærring i ugerne 1 til 22 og igen fra uge 44 til 52 i hvert af de tre indkomstår fra 2008 - 2010, jf. bl.a. side 2 i bilag C sammenholdt med sagsøgerens manglende besvarelse af sagsøgtes opfordring (4).

Det må ligeledes lægges til grund, at sagsøgeren faktisk har benyttet sommerhuset, jf. bilag C vedrørende ejerspærring i uge 29 i 2009 samt bilag 3 og bilag D, side 5, vedrørende sagsøgerens private brug i 2008.

Vilkårene for udlejning af sommerhuset er derfor udformet således, at de sikrede sagsøgeren adgang til privat brug i store dele af året, jf. SKM2009.558.HR. Det bestrides, at brev af 24. marts 1995 (bilag 4), kan betragtes som en generel fraskrivelseserklæring gældende for årene 2008 - 2010, idet brevet kun vedrører regnskabsårene 1991 - 1992 og 1992 - 1993.

Det er som anført ikke en betingelse for at beskatte værdien af fri sommerbolig efter ligningsloven, at sagsøgeren faktisk har anvendt sommerhuset, men det er oplagt, at det har stået til rådighed for sagsøgeren i 2008 - 2010, når sagsøgeren faktisk har benyttet sommerhuset i perioden.

Det bestrides, at sommerhuset har haft et klart forretningsmæssigt sigte i selskabets ejertid, og at sommerhuset var et reelt driftsaktiv for selskabet. Udlejningen havde således ikke et sådant omfang eller en sådan intensitet, som en sædvanlig forretningsmæssig udlejning indebærer.

Til støtte herfor henviser sagsøgte til, at selskabet havde et negativt årsresultat i tre ud af fire regnskabsår fra 2007 - 2010 (bilag B og bilag H), at selskabet i årene 2008 - 2010 kun rådede over det ene sommerhus, at sommerhuset reelt kun har været udlejet i et begrænset omfang i de for sagen relevante indkomstår (bilag 2 og bilag C), at det ikke ændrer herpå, at udlejning efter årsrapporterne er anført som selskabets formelle hovedaktivitet, jf. bilag B (årsrapport 2011/2012, side 10, årsrapport 2008/2009, side 3, og årsrapport 2007/2008, side 3), og at det har formodningen imod sig, at en almindelig forretningsdrivende ville have fortsat en så væsentlig negativ drift i flere år i træk, som det er tilfældet i nærværende sag, jf. bilag B og bilag H (de oplyste nøgletal).

Selskabets ejerskab over sommerhuset må derimod anses for begrundet i sagsøgerens private interesser. Til støtte herfor henviser sagsøgte til, at sagsøgeren ejede sommerhuset privat i 13 år fra 1975 til 1988, at sagsøgeren erhvervede sommerhuset til brug for familiens ferier, at der i årene 2008 - 2010 har været faste og lange perioder med fast spærring og ejerspærring (- en spærring som også gjaldt i 2012, jf. bilag 6 (brev fra udlejningsselskabet G1 til sagsøgeren)), og at sagsøgeren faktisk har anvendt sommerhuset privat i perioden.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har forsøgt at sælge sommerhuset, og at sommerhuset skulle have været "lukket af for vinteren".

Det bestrides ligeledes som udokumenteret, at sagsøgeren skulle have haft adgang til et "luksussommerhus" 200 meter fra sommerhuset. Der er hverken oplyst en adresse eller fremlagt andet materiale m.v., som kan dokumentere dette forhold.

Det er uden betydning for nærværende sagen, herunder for rådighedsbeskatning af sagsøgere i indkomstårene 2008 - 2010, at sagsøgeren med sin daværende kompagnon skulle have opført det såkaldte "..."-hus tæt på sommerhuset (bilag 9 - 12), idet oplysningerne, som først blev fremlagt meget sent (kort før forberedelsens afslutning), og som ikke fortæller noget om omfanget af udlejningen, vedrører årene 1988 - 1994.

Når de faktiske omstændigheder i den konkrete sag sammenholdes med ordlyden af og forarbejderne til ligningslovens bestemmelser samt praksis, herunder højesteretspraksis, er det givet, at sagsøgeren skal beskattes i denne sag.

Det bemærkes, at sagsøgerens argumentation i nærværende sag svarer til den argumentation, som den skattepligtige gjorde gældende i SKM2009.558.HR; en argumentation, som landsrettens mindretal fulgte, men som flertallet - og senere Højesteret - forkastede.

Sagsøgeren kunne således både retligt og faktisk anvende sommerhuset, når det ikke var udlejet til tredjemand, hvorfor betingelsen for beskatning efter ligningsloven er til stede.

Hverken sommerhuslovens eller planlovens regler kan føre til et andet resultat, da beskatning af fri sommerb1olig tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen, hvor der er taget hensyn til en evt. begrænset anvendelighed, jf. nævnte forarbejder (lovforslag nr. 237/1999) og cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001.

Sagsøgeren har endelig ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at han ikke skulle have været beskattet som sket.

...."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sommerhuset beliggende ...1 var i indkomstårene 2008 - 2010 ejet af H1 ApS. A var i perioden eneanpartshaver i selskabet. Han var endvidere registreret og underskriftberettiget som direktør. A var den eneste, der var tilknyttet selskabet og enebestemmende. A var ikke aflønnet i perioden, men havde som den eneste indflydelse på om, og hvordan han skulle aflønnes.

Sommerhuset blev lejet ud gennem firmaet G1. Der forelå en fast ejerspærring for ugerne 1 til 22 og 44 til 52 i årene 2008 - 2010, ligesom A også i øvrigt kunne spærre uger. Retten finder det ikke godtgjort, at sommerhuset har haft et klart forretningsmæssigt sigte i selskabets ejertid, og at det har været et rent driftsaktiv i H1 ApS. Retten har herved tillagt det betydning, at huset oprindeligt blev købt af A og hans partner og var ejet af dem privat i årene 1975 til 1988 og blev brugt til deres familieferier, at selskabet havde negativt årsresultat i 3 ud af 4 regnskabsår i årene 2008 - 2010, og at han ikke har givet afkald på at benytte sommerhuset, at det var udlejet i et begrænset antal uger om året i den omhandlede periode, ligesom A har anvendt huset mindst en uge hvert år. Herefter finder retten, at sommerhuset har været stillet til rådighed for A.

Efter den dagældende ligningslovs § 16A, stk. 9, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet fastsat efter bestemmelsen i lovens § 16, stk. 5.

Det følger af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., at en sommerbolig, der som led i ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning, anses for at være til rådighed hele året. Retten finder efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16A, stk. 9, og § 16, stk. 5 samt sammenhængen mellem bestemmelserne, at formodningsreglen også omfatter en ikke ansat/lønnet eneanpartshaver. Herefter skal A beskattes af ejendommen som fri sommerbolig i indkomstårene 2008 - 2010 i overensstemmelse med Skatteministeriets opgørelse, der ikke er bestridt.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokat med 30.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindelse, idet Skatteministeriet anerkender, at As personlige indkomst nedsættes i forhold til Landsskatterettens afgørelse af 21. december 2013 (j.nr. 13-0002356) for indkomståret 2008 med kr. 38.500,- og indkomståret 2010 med kr. 25.300,-.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter