Dato for udgivelse
08 May 2015 11:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Feb 2015 08:08
SKM-nummer
SKM2015.309.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 43C-549/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Udleje og bortforpagtning
Emneord
Benyttelse, nedslag, hovedarbejdssted, mødeafholdelse, hovedaktionær
Resumé

Sagen angik to spørgsmål vedrørende beskatning af fri bolig i indkomstårene 2007 og 2008.

Sagens ene spørgsmål var, om skatteyderen var berettiget til et nedslag i beregningsgrundlaget for rådighedsbeskatning af fri bolig, fordi der var indrettet hjemmekontor i en villa, som skatteyderen fik stillet til rådighed af et selskab, som han var hovedaktionær og direktør i.

Skatteyderen gjorde gældende, at hjemmekontoret var hans hovedarbejdssted, og at kontoret ikke kunne anvendes privat. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at han var berettiget til et nedslag for kontordelen af villaen, fordi SKAT tidligere havde godkendt dette.

Retten fandt det efter bevisførelsen ikke tilstrækkelig godtgjort, at kontorlokalerne i væsentligt omfang blev anvendt som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der var herefter ikke grundlag for at godkende et nedslag i beskatningsværdien. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at SKAT tidligere havde godkendt nedslaget, idet de faktiske omstændigheder havde ændret sig.

Sagens andet spørgsmål var, om skatteyderen skulle beskattes af fri bolig, fordi en lejlighed tilhørende samme selskab blev udlejet til skatteyderens børn til en leje under den skattemæssige værdi opgjort efter ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han ikke havde haft rådighed over lejligheden, samt at den var erhvervet og anvendt til mødeafholdelse mv. i selskabets interesse.

Retten fandt det ikke godtgjort, at lejligheden var blevet anvendt til mødeafholdelse som forklaret af skatteyderen. Retten fandt endvidere, at udlejningen af lejligheden til skatteyderens børn var sket som følge af skatteyderens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor godet måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Skatteyderen skulle derfor beskattes af fri bolig som maskeret udbytte.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 9
Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.4.6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.13.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.13.1.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.5.3.2

Redaktionelle noter

Sagen blev anket til Østre Landsret, men hævet


Parter

A
(advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Mattias Chor)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 12. februar 2014, vedrører spørgsmålet om beskatning af fri bolig hos en hovedaktionær.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 212.076 kr. vedrørende ejendommen på ...1, således at værdien af fri bolig vedrørende ...1 ansættes til 0 kr. og nedsættes med 71.414 kr. vedrørende ejendommen på ...2, således at værdien af fri bolig for ...2 ansættes til 268.653 kr.

Subsidiært

Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 for så vidt angår ejendommen på ...1 nedsættes med et mindre beløb.

Principalt

Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 257.899 kr. vedrørende ejendommen på ...1, således at værdien af fri bolig vedrørende ...1 ansættes til 0 kr. og med 95.389 kr. vedrørende ejendommen på ...2, således at værdien af fri bolig for ...2 ansættes til 358.844 kr.

Subsidiært

Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2008 for så vidt angår ejendommen på ...1 nedsættes med et mindre beløb.

Mere subsidiært

Skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til SKAT for beløbsmæssig opgørelse af værdien af fri bolig.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 14. november 2013 fremgår blandt andet:

"...

Indkomstår: 2007 og 2008

Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri bolig til rådighed vedrørende ...1 med 212.076 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri bolig til rådighed vedrørende ...2 med 340.067 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri bolig til rådighed vedrørende ...1 med 257.899 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri bolig til rådighed vedrørende ...2 med 454.233 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har været til møde med sagsbehandleren på Landsskatterettens kontor. Desuden har repræsentanten udtalt sig for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Vedrørende ...1

Selskabet H1 A/S, hvor klageren er hovedaktionær, har den 15. januar 2007 købt ejerlejligheden ...1 til 5.700.00 kr. kontant. Overtagelsesdato var 1. marts 2007. Ejerlejligheden er en beboelseslejlighed på 121 m2.

Ejerlejligheden har været anvendt til beboelse for hovedaktionærens børn. BA og CA er begge tilmeldt folkeregisteret på adressen pr. 9. marts 2007. Der er oprettet særlige lejekontrakter og første betaling er foretaget for april måned 2007. Herudover har lejeligheden også være anvendt og beboet af BA's tidligere kæreste i perioden 21. august 2007 frem til 15. april 2008, og endvidere af CA's kæreste fra 1. september 2009. Den månedlige leje er på alle lejekontrakter fastsat til 3.000 kr. Der er endvidere betalt 500 kr. a conto pr. måned til dækning af el, vand, varme. Disse er særskilt bogført på konto 3235 og modregnet i nævnte udgifter.

Lejeindtægter er medregnet således.

2007    

2008    

BA 2007, 9 mdr.

27.000 kr.

BA 2008, 12 mdr.

36.000 kr.

CA, 8 mdr.

24.000 kr.

CA 2008, 11 mdr.

33.000 kr.

DA 2007, 5 mdr.

15.000 kr.

DA 2008, 3 mdr.

9.000 kr.

Samlede indtægter

66.000 kr.

78.000 kr.

Klagerens repræsentant har forklaret, at lejligheden blev købt på baggrund af et ønske om at etablere et kontor således, at klageren i forbindelse med sit virke i selskabet kunne afholde møder med klienter og øvrige sparringspartnere på en anden adresse end det eksisterende kontor i ...3. Baggrunden for købet af ejendommen i ...1 var, at der i kontoret i ...3 ikke var gode adgangsforhold således, at det kunne være vanskeligt at adskille kunderne. Idet klagers selskab på daværende tidspunkt have en række kunder, som man ikke ønskede skulle støde på hinanden, var der således et reelt behov for at etablere et sekundært kontor.

Herudover var netop købesummen på ejendommen på kr. 5.700.000 fordelagtig i forhold til leje af yderligere lokaler i eksempelvis stueetagen i ...3, idet gode finansieringsmuligheder på ejendomsmarkedet gjorde, at det var økonomisk rentabelt i stedet at købe en ejendom. Idet der dog i ejendommen var bopælspligt, var der et behov for at udleje en del at ejendommen.

Det blev konstateret, at det ikke på daværende tidspunkt var muligt at udleje til anden side, idet det var et helt ufravigeligt vilkår fra selskabet og klagers side, at der var fri og uhindret adgang til ejendommens faciliteter i øvrigt. Der var således ikke andre interesserede lejere. På den baggrund besluttedes det at udleje ejendommens 3 værelser til klagers 2 børn, og det ene barns kæreste. Det var en udtrykkelig aftale at selskabet skulle have fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen stue, idet denne stue skulle anvendes til mødeaktiviteter mv. med selskabets kunder. Der blev lavet en aftale om, at selskabet i så fald skulle varsle børnene én dag før. Der blev oprettet lejekontrakter bl.a. med vilkår om betaling af en månedlig leje for hver at lejerne på kr. 3.000 med tillæg at sædvanlige omkostninger til el og varme mv.

SKAT har besigtiget lejligheden den 23. april 2010. På daværende tidspunkt var lejligheden midt i et større flytterod idet selskabets hidtidige forretningsadresse i ...3 skulle forlades med udgangen af netop april 2010. Den relevante ejendom i ...1 var således også sat til salg hos en ejendomsmægler, og den blev efterfølgende solgt til tredjemand. Dette var sket, idet man i stedet ønskede at etablere sig i et samlet og større kontor i selskabets nye lokaler i ...4. I både 2007 og 2008, som nærværende sag omhandler, har ejendommen i ...1 været indrettet således, at stuen udelukkende var anvendelig til mødeaktiviteter. Der var placeret whiteboards i rummet og et 22" fladskærm der skulle bruges til præsentationer mv. Herudover har der tidligere været stort konferencebord, der fyldte det meste at stuerummet, ligesom der har været en række mindre borde. Stuerummet har således i det hele haft karakter af mødelokale.

I forbindelse med salget af ejendommen var det på direkte foranledning af ejendomsmægleren, at der blev omrykket på indretningen, så stuen fremstod mere tilgængelig, og altså ikke fremstod som det kontormiljø, som det også var. I den indgåede formidlingsaftale fremgår det således, at lejlighedens stue skulle etableres som en normal opholdsstue, idet det var ejendomsmæglerens vurdering, at det ville påvirke mulighederne for et hurtigt salg af ejendommen.

Vedrørende ...2

Det er oplyst, at klager vederlagsfrit har haft beboelsesejendommen ...2 til rådighed fra selskabet H1 A/S, hvor klageren er hovedaktionær.

Det er oplyst at H1 A/S er et reklamebureau, der har specialiseret sig i at kommunikere ... og ... udstyr for danske eksportvirksomheder. Reklamearbejdet udføres i projekter opdelt i 4 faser, ofte med varighed på 4-6 måneder omfattende; research, strategi, idé- og kampagneudvikling samt kreativ produktion/færdiggørelse. Her forvandles idéerne til virkelighed i form af film, internetsider, brochurer, annoncer og direct mails. Virksomheden er startet op fra eget hus i starten af 1980'erne, og senere videreført i H1 A/S. Virksomheden voksede sig større, og der blev etableret et samarbejde med en partner, og fra slutningen af 1990'erne etableredes H1X A/S med henblik på at eksponere virksomheden. Hovedaktionæren fastholdt sin selvstændige virksomhed bestående af den kreative idésættende reklame-aktivitet.

H1X havde forretningslokaler i ...5 til brug for kundemøder samt kontor. Her blev der ansat personale til at illustrere og beskrive de idéer, som klageren fik, og personale til at administrere projekter, personale og økonomi. Ved nedlukning af H1X i 2003 videreføres personale og andre aktiviteter til H1 A/S, nu fra selskabets kontor i ...3. Reklamebureauets kontorer blev indrettet med en "privatlignende" intim indretning med sigte på at skabe omtale blandt kunderne og også ordentlige arbejdsforhold. Kernen i designet var et blødt og et hårdt møderum, hvor man i det hårde rum kunne sidde omkring et mødebord, mens man i det bløde, kunne sidde under mere afslappede former i lænestole og sofaer. Det bløde mødelokale var særdeles velegnet til AV-rum. Det var blandt andet forsynet med både mørklægningsgardiner og speciel LED-biografbelysning. Det hårde mødelokale blev anvendt til at holde møde under mere formelle omstændigheder.

Hovedaktionæren er eneste sælger og kontaktperson på ledelsesniveau for kunde- og porteføljemængde, kombineret med virksomhedens personlige dialogbaserede arbejdsform og høje kvalitetskrav. Der holdes mange møder i virksomheden, de fleste foregår i mødelokalerne i ...5, men nogle møder holdes af forskellige årsager på ...2.

Selskabet har siden 2010 haft forretningsadresse på ...4.

Klager har oplyst, at han anvender et areal på 50 m2 på bopælen ...2 til kontor. Ejendommen har et samlet boligareal på i alt 240 m2, fordelt i stueplan og 1. sal. Kontorareal i stueetagen udgør 50 m2 fordelt på boligens største stue på 31 m2 og et sideværelse hertil på 19 m2. Der er ved selvangivelsen medregnet fri bolig, efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9, idet der dog er foretaget reduktion med 21 % (50/240), på grund af nævnte kontor/arbejdsværelser i ejendommen.

Værdi af fri bolig er medregnet således:

2007    

2008    

Beregnet på baggrund af ejendomsværdier mv.

283.200 kr.

431.200 kr.

Tillæg pga. øvrige boligudgifter mv. jfr. selvangivelse

95.142 kr.

116.808 kr.

Samlede udgifter - hele boligen

378.342 kr.

548.008 kr.

Erhvervsmæssig andel 21 % eller 50/240

-79.452 kr.

-114.168kr.

Medregnet på selvangivelsen

298.890 kr.

433.840 kr.

Ejendomsværdierne:

Den offentlige ejendomsvurdering pr 1/1 2001 + 5 %

2.992.500 kr.

Den offentlige ejendomsvurdering pr 1/1 2002

3.100.000 kr.

Den offentlige ejendomsvurdering pr 1/10 2006

4.300.000 kr.

Den offentlige ejendomsvurdering pr 1/10 2007

6.150.000 kr.

Den kontante anskaffelsessum inkl. aktiverede forbedringsomkostninger 31/12 2006 er 3.501.166 kr. Den kontante anskaffelsessum inkl. aktiverede forbedringsomkostninger 31/12 2007 er 3.858.781 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst følgende om boligen:

Der er registreret et bruttoetageareal på 240 m2 vedrørende ejendommen på ...2. Heraf har der siden 1996/1997 været foretaget en forholdsmæssig opgørelse af det areal i ejendommen, som anvendes til klagers kontor. Denne del udgør 21 % af det samlede areal dvs. 50 m2, ud at de samlede 240 m2.

Kontorlokalerne anvendes hovedsageligt som tænketank for Klager, idet han er beskæftiget i et kreativt erhverv, hvor der er et stort behov for at trække sig tilbage og tænke konstruktivt på nye tiltag.

Herudover er kontorene anvendt til mødeaktivitet i et vist omfang. Aktiviteterne og anvendelsen at kontorlokalerne har ikke ændret sig siden starten af virksomheden, og der er således ikke sket nogen ændringer i forholdene siden arbejdsgiverkontrollen var på besøg i 1996 og 1997, hvor den opgjorte kontor- og erhvervsmæssige andel blev opgjort til 21 % at ejendommens samlede areal.

Der er tale om 2 kontorer, hvoraf det ene kontor alene er forbundet med det andet kontor via en dør således, at der kun er adgang til det ene kontor via det andet kontor. I dette kontor er der endvidere et AV-system, der anvendes erhvervsmæssigt. Begge kontorer anvendes erhvervsmæssigt til Klagers kreative arbejdsproces og mødeaktivitet.

Kontorerne er indrettet med Montana reoler og arbejdsborde, og begge kontorer må anses som et samlet og integreret arbejdsområde, således som et kreativt værksted og tænke-tank for selskabet.

Skatteankenævnets afgørelse

Vedrørende lejligheden i ...1

Skatteankenævnet har anset klageren for at have fri rådighed over selskabets lejlighed i ...1.

Til støtte for afgørelsen har skatteankenævnet anført, at lejligheden ...1 er én lejlighed selv om lejligheden har været anvendt til beboelse for flere personer, herunder klagers børn og deres kærester.

Skatteankenævnet har bemærket, at udlejningen af værelserne er sket fra hovedaktionærselskabet til klagers børn og deres kærester og med brugsret til bad og køkken samt alrummet i forbindelse hermed. Lejekontrakterne er udarbejdet med selskabet som udlejer og klagers børn som lejer.

Skatteankenævnet har på den baggrund afgjort, at lejligheden ikke alene er købt med sigte på et erhvervsmæssigt formål. Sagen skal således afgøres ud fra den praksis der eksisterer på området omkring selskabers udlejning af lejligheder til hovedaktionærens børn og i kraft af, at klager har bestemmende indflydelse og er hovedaktionær i selskabet.

Af praksis fremgår, at aktionæren kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt. Ved vurdering af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren. Når klagerens børn har haft lejligheden, eller dele heraf, stillet til rådighed af et selskab, hvor klageren er hovedanpartshaver, må godet anses for at have varet udlejet til klagers børn som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Børnene og deres kæresters private anvendelse af selskabets lejlighed er i den forbindelse at sidestille med det forhold, at lejligheden var stillet til rådighed for hovedaktionærens private anvendelse.

Skatteankenævnet har på den baggrund fundet, at klager skal medregne værdien af rådigheden over ejerlejligheden til den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 9. Beløbet er personlig indkomst. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Det er oplyst, at lejlighedens alrum også er blevet anvendt lejlighedsvis til mødeaktiviteter, og at selskabets adgang til lejligheden skulle meddeles med en dags varsel. SKAT har oplyst, at dette lokale ikke har kunnet adskilles fra køkkenet. Det er herved bemærket, at der ikke kan godkendes nedslag for erhvervsmæssig anvendelse i alrummet, da lokalet benyttes til såvel erhvervsmæssige som private formål, og således ikke alene tjener den erhvervsmæssige drift af virksomheden.

Sidst er det bemærket, at hvis en del af et lokale anvendes til erhvervsmæssig brug, men samtidig er gennemgangsrum til private rum, så kan der ikke godkendes nedslag for erhvervsmæssig anvendelse, da lokalet ikke alene tjener den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Skatteankenævnet har på den baggrund truffet afgørelse om, at der ikke kan gives et nedslag i beskatningen for erhvervsmæssig anvendelse, idet lokalet ikke udelukkende har varet anvendt erhvervsmæssigt, og da det i øvrigt har fungeret som en integreret del af den samlede lejlighed. Dette fremgår af ligningsloven § 16 stk. 9.

Den skattepligtige værdi for klager er nedsat med de faktiske betalinger. Børnene, herunder deres kærester, træder i klagers sted, hvorfor den af børnene og deres kæresters betalte leje skal fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige værdi. Til værdien kan lægges de udgifter til, som selskabet har betalt til ejendomsskatter. Dette fremgår også af ligningsloven § 16 stk. 9. Til værdien lægges endvidere de udgifter, som selskabet har betalt til el, vand, varme, vandafledning, rengøring, gartner, fællesantenne mv. Dette fremgår af ligningsloven § 16 stk. 3. SKAT har udregnet beskatningen til 212.076 kr. for året 2007 og 257.899 kr. for året 2008. Skatteankenævnet har henvist til ligningsloven § 16. stk. 1, stk. 3 og stk. 9, samt til den teori og praksis der fremgår af Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.5 om værdi af fri helårsbolig. Der henvises navnlig til SKM2009.93.ØLR og SKM2009.247.VLR, samt SKM2012.1.ØLR. Skatteankenævnet har derved stadfæstet SKATs afgørelse.

Vedrørende lejligheden på ...2

Skatteankenævnet har anset klageren for at have fri rådighed over selskabets ejendom på ...2.

Til støtte for afgørelsen har skatteankenævnet anført, at klager har fri bolig i lejligheden, og at klager derfor skal medregne værdien af rådigheden over ejerlejligheden til den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 9. Beløbet er personlig indkomst. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Klager har oplyst, at huset også er blevet anvendt lejlighedsvis til mødeaktiviteter, og har været ramme for klagers idéskabende aktiviteter. Ifølge det oplyste er 2 kontorer alene blevet anvendt til dette formål. Begge kontorer er et integreret arbejdsområde, og der er alene adgang til kontor nr. 2 gennem kontor nr. 1.

SKAT har ikke godkendt nedslag for arbejdsværelse for 2007 og 2008 i værdien af fri helårsbolig. Dette gælder begge kontorer.

Hovedreglen er, at der alene kan foretages nedslag for erhvervsmæssigt benyttede arealer i den private bolig, hvis de omhandlede arealer er indrettet på en sådan måde, at de ikke kan benyttes til private formål. Kravet er, at lokaler m.v. er indrettet på en sådan måde, at de udelukkende tjener driften af virksomheden. Lokaler der benyttes til både erhvervsmæssige formål og private formål godkendes der ikke nedslag for. Hvis en del af et lokale anvendes til erhvervsmæssig brug, men samtidig er gennemgangsrum til private rum, så kan der ikke gives nedslag herfor, da lokalet ikke kun tjener den erhvervsmæssige drift af virksomheden.

Skatteankenævnet har bemærket, at hvert år skal bedømmes ud fra de faktiske forhold om indretningen og benyttelsen af lokalerne på ...2 i de pågældende år. Det er oplyst af SKAT, at senest fra slutningen af 2003 er klagers hovedarbejdssted selskabets kontor i ...5, først på ...3, og senere på ...4.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at klagers hovedarbejdssted i indkomstårene 2007 og 2008 har været selskabets kontor i ...5.

Klager kan ikke støtte ret på et forventningsprincip, da de faktiske forhold omkring omfanget af benyttelsen har ændret sig, idet klager ikke længere har fuldtidsarbejde på bopælen. Der er herved henset til, at klager er direktør og daglig leder af personalet i selskabet H1 A/S, hvilket naturligt må kræve hans tilstedeværelse på kontoret i ...5 og i et omfang, så han ikke kan anses at have fuldtidsarbejde på ...2 i de pågældende år. De fotos der blev taget ved besigtigelsen den 23. april 2010 af lokalerne på ...2 dokumenter er i øvrigt, at lokalerne ikke er uanvendelige til privat benyttelse.

Om forventningsprincippet henvises der til den teori og praksis, der fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.A.4.6 om forhåndstilkendegivelser. Der henvises navnlig til SKM2006.553.HR og SKM2003.277.ØLR.

SKAT har udregnet beskatningen til 340.067 kr. for året 2007 og 454.233 kr. for året 2008 for hele boligen. Skatteankenævnet har henvist til ligningsloven § 16. stk. 1, stk. 3 og stk. 9 samt til den teori og praksis, der fremgår af Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.5. om værdi af fri helårsbolig, samt til Ligningsvejledningen afsnit A.F.1.10 om arbejdsværelse - kontorhold. Der henvises navnlig til TfS 1997.689 ØLD, SKM2002.29.HR, og SKM2003.488.HR. Skatteankenævnet har herved stadfæstet SKATs afgørelse.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 212.076 kr. til 0 kr., vedrørende ejendom på ...1, samt med kr. 71.414 til 268.653 kr., vedrørende ejendom på ...2.

For indkomståret 2008 nedlægges påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 257.899 kr. til 0 kr., vedrørende værdi at fri bolig for ejendom på ...1, samt med 95.389 kr. til 358.844 kr. vedrørende ejendommen på ...2.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at værdien af fri bolig vedrørende ejendommen på ...1 ansættes skønsmæssigt af Landsskatteretten på baggrund at den arealmæssige opdeling af ejendommen til henholdsvis beboelse og erhverv.

Påstanden er nedlagt på baggrund at en forudsætning om, at værdien af fri bolig er reduceret med 21 %. For 2007 er beløbet således ansat til 21 % af 340.067 kr. svarende til 71.414 kr., og en samlet skattepligtig værdi på kr. 268.653. For 2008 er beløbet således ansat til 21 % af 454.233 kr., svarende til 95.389 kr. og en samlet skattepligtig værdi på 358.841 kr.

Til støtte for sin primære påstand vedrørende ...1 har repræsentanten anført, at ejendommen ikke har været til rådighed for klager personligt. Endvidere har selskabet haft et reelt behov for en delvis udlejning at ejendommen, og de vilkår hvorpå ejendommen skulle udlejes nødvendiggjorde særdeles fleksible lejere således, at det udelukkende var klagerens børn, der var indstillet på at indrette sig under disse vilkår. Der var endvidere et reelt behov for beboelse at ejendommen, idet der var beboelsespligt. Klager har således ikke haft personlig rådighed over nogen del at ejendommen.

Vedrørende den subsidiære påstand har repræsentanten gjort gældende, at såfremt beskatningen af ejendommen skal opretholdes, skal der ske et forholdsmæssigt nedslag af værdien af beskatningen, svarende til forholdet mellem lejlighedens samlede areal og det areal, der er udlejet til Klagers børn. Selve stuerummet i lejligheden har således udelukkende været anvendt erhvervsmæssigt. Det fastholdes, at selve det store stuerum ikke skal indgå i beskatningsarealet.

Til støtte for sin primære påstand vedrørende ...2 har repræsentanten anført, at der er en klar adskillelse af det erhvervsmæssige areal i ejendommen fra ejendommens øvrige beboelsesmæssige areal. Kontorarealerne kan ikke anvendes privat, idet indretningen tilsiger, at der er tale om et arbejdsmiljø, der anvendes til kreativ tankevirksomhed og mødeaktivitet i øvrigt. Der er ikke sket nogen ændring i hverken indretning eller afskærmning i øvrigt i forhold til arbejdsgiverkontrollens besøg på ejendommen i 1996/1997.

De beløbsmæssige opgjorte påstande vedrørende årene 2007 og 2006 er opgjort på baggrund at et nedslag med 21 % dvs. 50 m2, ud af ejendommens samlede 240 m2. Der tages således udgangspunkt i den korrekt opgjorte ejendomsværdi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vedrørende ...1

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 9 skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Af pkt. 4.1. i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 fremgår, at aktionæren kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt. Ved vurdering af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren.

Når klagerens børn har haft lejligheden stillet til rådighed af et selskab, hvor klageren er hovedaktionær, må lejligheden anses for at have været udlejet til børnene som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejerlejligheden til den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9. Den skattepligtige værdi nedsættes i henhold til bestemmelsen med de faktiske betalinger. Børnene træder i faderens sted, hvorfor den af børnene betalte leje skal fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige værdi.

Det forhold, at lejligheden delvist har været anvendt til mødelokale for selskabet, kan ikke føre til et andet resultat, da lokalerne ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og der dermed ikke er tale om reduktion af den frie rådighed som ved arbejdsværelse i eget hjem. Endvidere fremgår det af punkt 4.2 i det nu ophævede cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, at værdiansættelse af udbytte i form af rådighed over helårsbolig ikke længere skal ske til markedsværdien.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Vedrørende ...2

Udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed bl.a. forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som et hovedarbejdssted indenfor normal arbejdstid, jf. SKM2002.29.HR.

Et retsmedlem finder, at det under hensyntagen til, at SKAT tidligere har godkendt fradrag for arbejdsværelset og det i øvrigt oplyste om, at arbejdsværelset fortsat anvendes som hovedarbejdssted for klagerens kreative processer, kan lægges til grund, at kontorerne i boligen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår. Der er endvidere henset til, at virksomheden i høj grad identificeres med klageren, og at virksomhedens produkter hviler på klagerens kreative præstationer, der både lægges i og udenfor tidsrummet af en almindelig arbejdsdag. Endvidere er der henset til, at klageren ikke har haft et stigende behov for at råde privat over et større antal m2. Klageren skal således ikke betale for fri rådighed over arbejdsværelserne i den private bolig. Beskatning af værdi af fri bolig for klageren vedrørende ...2 skal således reduceres med 21 %, svarende til 50 m2 ud af det fulde boligareal er på 240 m2.

Tre retsmedlemmer herunder retsformanden finder, at der må lægges vægt på, at klagerens hovedarbejdssted er flyttet ind til byen efter SKATs besigtigelse i 1996/97. Der kan dermed ikke længere gives nedslag i beskatningen vedrørende arbejdsværelserne i hjemmet. Der er herunder lagt vægt på, at arbejdsværelserne ikke er indrettet på en sådan måde, at privat brug er udelukket.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er hovedaktionær i H1 A/S. Han lever af at få ideer inden for reklame- og markedsføringsbranchen. Han drev udelukkende virksomheden hjemmefra de første 10-12 år. Selskabet købte ejendommen ...2 i 1996. I 1998/99 fik selskabet et kontor i byen, hvor den egentlige produktion skulle finde sted. Han arbejdede fortsat hjemmefra og var på kontoret i byen få gange om ugen for at aflevere noget. Han havde ikke noget fast skrivebord på kontoret i byen. Han arbejder ca. 16 timer om dagen og ofte på skæve tidspunkter, da firmaet har en del kunder i USA. Da selskabet havde kontor i ...6 og dernæst i ...3, var der ansat 4-6 medarbejdere. Hans hjemmekontor bestod af to rum, hvoraf det ene blev benyttet til mødelokale. Han holdt ca. halvdelen af sine møder med de kreative ansatte i hjemmet.

I 2007 købte selskabet ejerlejligheden i ...1. Selskabet voksede og fik store kunder. En større kunde krævede, at deres arbejde for to forskellige afdelinger hos kunden skulle holdes adskilt, og dette var en af grundene til, at selskabet købte lejligheden i ...1. Der var også andre kunder, der skulle holdes adskilt. De kreative medarbejdere havde møder med kunder i ...1. Revisoren sagde, at selskabet bare skulle sørge for at leje værelserne ud til markedslejen. Han kontaktede huslejenævnet for at få oplysning om lejeniveauet. Han forsøgte ikke at leje ud til andre end sine børn og deres kærester. Der lå fortrolige papirer og andet, som andre ikke skulle have adgang til. Lejligheden var også et investeringsobjekt. Selskabet lejede andre lokaler i ...4. Dette lejemål havde to indgange, og derfor behøvede selskabet ikke at beholde ejerlejligheden i ...1, der blev solgt i juni 2010. Kontoret på ...2 var hans hule, og de møder, han deltog i, foregik i ...5.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet anført følgende:

Vedrørende ...1

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at ejendommen i ...1 ikke har været til rådighed for Sagsøger personligt.

I den forbindelse gøres det tillige gældende, at der var et reelt behov for en delvis udlejning af ejendommen, og at de vilkår hvorefter ejendommen skulle udlejes på, nødvendiggjorde særdeles fleksible lejere, således at det udelukkende var de i sagen omhandlede lejere, der var indstillet på at indrette sig under disse vilkår.

I den forbindelse skal det også understreges, at der var et reelt behov for beboelse af ejendommen, idet der var beboelsespligt.

Der er således ikke tale om, at Sagsøger personligt har haft rådighed over nogen del af ejendommen.

Lejligheden blev således købt med henblik på etablering af et kontor, sådan at lejligheden kunne anvendes som møderum med klienter og sparringspartnere mv. Lejlighedens indretning blev således foretaget sådan, at lejligheden kunne anvendes til dette formål.

Til dokumentation herfor er som bilag 2 fremlagt kopi af indhentet mail af 10. april 2013 fra indretningsarkitekt LM, der bistod med indretning og møblering af kontorlokalerne i ...1. Det fremgår således af mailen, at LM bistod med indretningsforslag, der dog i sidste ende viste sig for omkostningstungt, hvorefter kontoret blev indrettet med IKEA kontormøbler. Det fremgår tydeligt, at indretningen fungerede til det planlagte formål, nemlig kontor og mødefaciliteter.

Herudover gøres det gældende, at møbleringen af lejligheden den 23. april 2010 udelukkende skyldes, at ejendomsmægleren ønskede at møbleringen skulle være sådan, for at lejligheden fremstod mindre kontoragtig og mere tilgængelig til beboelse. Som dokumentation herfor er fremlagt bilag 3, der er en kopi af mail af 3. marts 2013 fra ejendomsmægler og indehaver ON. Det bekræftes i mailen, at ON kan stå inde for, at lejligheden har været brugt til mødeaktivitet, og at møblerne især bar præg af netop mødeaktivitet, hvortil kommer, at der var et firmanavneskilt på døren.

Det fremgår tillige, at ON kan bekræfte, at der skete en ommøblering i forbindelse med salget, sådan at det på daværende tidspunkt anvendte mødelokale blev omdannet til en beboelig stue. I denne forbindelse skulle whiteboards på væggene pilles ned og de store tunge kontormøbler - i form af borde og stole mv. - skulle fjernes.

Det skal på den baggrund således også gøres gældende, at indretning af ...1, som den så ud i forbindelse med besigtigelsen den 23. april 2010 ikke er udtryk for hvordan lejligheden var indrettet i hele ejerperioden.

Herudover gøres det gældende - vedrørende den subsidiære påstand - at såfremt beskatningen af ejendommen skal opretholdes, skal der ske et forholdsmæssigt nedslag af værdien af beskatningen, svarende til forholdet mellem lejlighedens samlede areal og det areal, der er udlejet til Sagsøgers børn.

Selve stuerummet i lejligheden har således udelukkende været anvendt erhvervsmæssigt.

Det gøres således gældende, at selve det store stuerum ikke skal indgå i beskatningsarealet.

...2

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er en klar adskillelse af det erhvervsmæssige areal i ejendommen fra ejendommens øvrige beboelsesmæssige areal.

Det gøres også gældende, at kontorarealerne ikke kan anvendes privat, idet indretningen tilsiger, at der er tale om et arbejdsmiljø, der anvendes til kreativ tankevirksomhed og mødeaktivitet i øvrigt.

Herudover skal det nævnes, at der ikke er sket nogen ændring i hverken indretning eller afskærmning i øvrigt i forhold til arbejdsgiverkontrollens besøg på ejendommen i 1996/1997.

Det er således ulovhjemlet og uden hold i de faktiske omstændigheder, at SKAT nægter at anerkende nedslaget i beskatningen på baggrund af den godtgjorte erhvervsmæssige andel.

I forlængelse heraf skal det anføres, at medmindre SKAT har konkrete holdepunkter for at fravige en opdeling af ejendommens areal på henholdsvis erhverv og privat bolig, så har Sagsøger et retskrav på, at opdelingen fastholdes.

På den baggrund gøres det slutteligt gældende, at idet SKAT ikke har påvist ændrede omstændigheder vedrørende opdelingen og adskillelsen mellem erhverv og privat beboelse i ejendommen, så skal SKAT anerkende, at der sker et nedslag i beskatningsgrundlaget.

Det af Landsskatteretten anførte om, at der er sket et skifte i sagsøgers hovedarbejdssted inden besigtigelse i 1996/1997, jf. bilag 1, side 14, skal bestrides.

Det kan således oplyses, at der ikke er sket nogen forandring, der ændrer de personlige arbejdsforhold. Sagsøger har siden 1984 haft sin arbejdsplads i hjemmet, og har det fortsat. Det skal i denne forbindelse nævnes, at Sagsøger er kreativ og lever af at få marketingsideer, der sælges. Udviklingsarbejdet er altid foregået i hjemmekontoret. Sagsøger har således et arbejde, der i princippet er et 24-timers job, og der er ofte nattearbejde grundet mange danske kunder med udenlandske datterselskaber, navnlig i USA og Asien.

Hjemmekontoret har således til stadighed været den faste arbejdsplads, hvor Sagsøger har kunnet få og videreudvikle disse kreative ideer. Der er ikke sket nogen ændringer siden huset blev købt, hverken før eller efter 2003 for så vidt angår arbejdsforhold og rutiner.

Angående de fysiske forhold i hjemmet inden 2003 kan det nævnes, at halvdelen af husets underetage blev benyttet som kontor. Der var indgang gennem en hall, og der var 2 sammenhængende rum, der blev benyttet som kontor. Det ene var et meget stort sammenhængende møde/arbejdsrum, og det andet var et mindre rum, der blev anvendt til administrative forhold. Adgangen til det lille arbejdsrum var gennem det store rum. Det kan i øvrigt nævnes at de fysiske forhold i hjemmet var fuldstændig ens både før og efter 2003. Det skal således i denne forbindelse understreges, at der ingen ændring har været i den fysiske indretning.

Der er tale om 2 sammenhængende arbejdsværelser, hvoraf det største blev anvendt af Sagsøger selv, idet Sagsøger der fik ro til at gennemtænke og videreudvikle kreative markedsføringsideer og tiltag. Det mindste af rummene blev anvendt af Sagsøgers hustru, der var ansat i firmaet. Hustruen foretog i den forbindelse forberedende research med henblik på, at Sagsøger selv kunne anvende sine kreative evner til at fremkomme med markedsføringstiltag.

Der er i realiteten tale om et fuldtidsjob med mange timer og skæve arbejdstider, hvor research og gennemførelse også blev foretaget udenfor hjemmet.

Sagsøgers daværende hustru forlod både jobbet og lod sig skille fra Sagsøger i sensommeren 2004. Dette betød dog også, at Sagsøger selv måtte anvende en del af sin tid på det opfølgende researcharbejde, og således i højere grad begyndte at anvende det mindste af lokalerne. Den fysiske indretning bestod dog uforandret.

Hertil kommer at researcharbejdet blev benyttet i ca. 20 timer om ugen, primært af forskellige freelancemedarbejdere, der bistod Sagsøger med forberedelsen til det kreative arbejde.

Det gøres således gældende, at der ikke er sket en ændring af de fysiske rammer eller udførelsen af sagsøgers erhvervsmæssige aktivitet, idet netop sagsøgers primære "produkt" er idé-udvikling, hvilket til stadig har fundet sted i huset på ...2.

Sagsøger er således berettiget til et forholdsmæssig nedslag i værdien af fri bolig i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende blandt andet:

1. Beskatning vedrørende Lejligheden

1.1 Det retlige grundlag

Af bestemmelsen i ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 9, 1. og 2. punktum, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 med senere ændringer, fremgår følgende:

"...

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9.

..."

Vedrørende værdiansættelsen af godet - som er uomtvistet under sagen - henvises til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9.

I forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. de specielle bemærkninger til § 6, nr. 5, i L237 af 29. marts 2000, anføres følgende:

"...

Som beskrevet ved de gældende regler kan aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men til en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person, en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har rådigheden over godet, kan hovedaktionæren også beskattes efter de her foreslåede regler. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.

..."

1.2 Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at A har haft rådighed over lejligheden som følge af børnenes og deres kæresters private anvendelse af selskabets lejlighed.

Idet A's børn og disses kærester alene har betalt kr. 3.000,- i leje, har de ikke betalt en leje svarende til den værdi, som A ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9, skal beskattes af, når han har haft rådighed over lejligheden.

Det er derfor berettiget, at SKAT har beskattet A af differencen mellem værdien opgjort efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9, og den leje som A's børn har betalt til selskabet.

Det bemærkes, at den talmæssige opgørelse af SKATs forhøjelse af A's skattepligtige indkomst som følge af rådigheden over lejligheden er ubestridt.

Det følger af retspraksis, at A har bevisbyrden for, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at udleje lejligheden på ...1 til A's børn og disses kærester, og at udlejningen ikke er sket som følge af A's bestemmende indflydelse i selskabet og i hans interesse, jf. f.eks. SKM2013.488.VLR og SKM2009.247.VLR.

Den bevisbyrde har A ikke løftet.

Uanset, om selskabet måtte have et kommercielt behov for, at visse kunder ikke kom i kontakt med hinanden, kan det ikke anses for begrundet i selskabets forhold, at selskabet erhvervede den 129 kvadratmeter store lejlighed - med bopælspligt - til afholdelse af møder.

For det første er det udokumenteret, at selskabet forsøgte at udleje lejligheden til andre lejere end A's børn og disses kærester.

For det andet blev lejligheden ifølge det oplyste udlejet til A's børn og disses kærester straks efter selskabets erhvervelse af lejligheden.

For det tredje blev lejligheden ifølge det af A til SKAT oplyste erhvervet i forbindelse med, at A's børn flyttede hjemmefra.

For det fjerde er det udokumenteret, at lejligheden har været anvendt af selskabet i et sådant omfang, at privat rådighed for A (ved dennes børn og disses kærester) ikke har været mulig. Selskabets anvendelse af lejligheden er således i det hele udokumenteret.

Det er i øvrigt uden betydning, at selskabet måtte have haft visse erhvervsmæssige aktiviteter i lejligheden.

Ifølge det oplyste er lejlighedens centrale rum således ikke udelukkende blevet anvendt erhvervsmæssigt, hvilket er det afgørende kriterium, jf. afsnit 2.1 nedenfor. Tværtimod fremstår rummet efter beskrivelsen i stævningen, s. 4, 3. og 4. afsnit, som et almindeligt opholdsrum, der ikke er uegnet til private formål, hvorfor nedslag også af denne grund er udelukket.

Der er derfor heller ikke noget grundlag for at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af værdien af fri bolig, og Skatteministeriet skal som følge heraf også frifindes for A's subsidiære påstand.

Hvis retten imidlertid måtte finde, at der skal foretages en forholdsmæssig nedsættelse af værdien af fri bolig, skal sagen hjemvises til SKAT - og ikke Landsskatteretten - med henblik herpå. Hjemvisning skal således efter fast praksis ske til den myndighed, der oprindeligt har truffet afgørelsen og ikke til klageinstansen, idet den nye afgørelse i modsat fald ikke vil kunne påklages i det administrative system.

2. Beskatning vedrørende villaen

2.1 Det retlige grundlag

Selskabet har stillet villaen til rådighed for A som helårsbolig og udgangspunktet er derfor, at A skal beskattes efter ligningslovens dagældende § 16, stk. 9, jf. ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 9.

Som en undtagelse hertil gælder, at hvis en del af boligen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt skal denne del ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. ligningslovens dagældende § 16, stk. 9, 8. pkt.

2.2 Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at A ikke er berettiget til et nedslag i værdien af fri bolig på 21 %, idet der ikke er nogen del af villaen, der udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

I stævningen (s. 5, 1. afsnit) er det anført, at kontorlokalerne "hovedsageligt" anvendes som tænketank for A, hvilket står i kontrast til, at kontorerne "udelukkende" har været anvendt erhvervsmæssigt, jf. ligningslovens dagældende § 16, stk. 9, 8. pkt.

Det bestrides som udokumenteret, at kontorerne i villaen havde en sådan karakter, at de var uanvendelige til private formål, og at de udgjorde A's hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Tværtimod fremstår kontorerne efter beskrivelsen i stævningen, s. 5, 5. og 6. afsnit, som almindelige opholdsrum, der ikke er uegnede til private formål.

En forudsætning for nedslag er således også, at værelserne på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold mv. har skiftet karakter og derfor ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum, og at værelserne i væsentlig grad bliver benyttet til arbejde inden for normal arbejdstid, jf. UfR 1996.678 H, SKM2002.29.HR og SKM2003.488.HR om fradrag for arbejdsværelser i en privat bolig.

Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet, som A var direktør for, ifølge det oplyste blev drevet fra lokalerne på ...3. I stævningen (s. 4, 1. afsnit) betegnes ...3 også som "selskabets hidtidige forretningsadresse". Der kan desuden henvises til bilag A-C, hvor ...3 også er anført som selskabets adresse.

Det forhold, at Kommunens skatteforvaltning i 1996 godkendte et forholdsmæssigt nedslag i værdien af fri bolig på 21 %, kan ikke føre til et andet resultat.

Godkendelsen i 1996 kan således ikke danne grundlag for en retsbeskyttet forventning om, at det forholdsmæssige nedslag ikke efterfølgende kan ændres, jf. f.eks. SKM2006.553.HR og SKM2002.229.HR, hvorved tillige bemærkes, at skatteansættelsen sker år for år.

Dette gælder så meget desto mere i en situation som den foreliggende, hvor der er sket ændringer i de faktiske forhold mellem de to situationer, hvor SKAT har taget stilling til en eventuel reduktion af værdien af fri bolig.

Det bemærkes herved, at idet A ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring A (svarskriftet, s. 4, 9 afsnit), skal det lægges til grund, at selskabet fik rådighed over lokalerne på ...3 efter, at Kommunens skatteforvaltning i 1996 havde godkendt et forholdsmæssigt nedslag i værdien af fri bolig på 21 %, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2., 1. pkt. En eventuel partsforklaring, der ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, ændrer ikke herved.

Det skal derfor lægges til grund, at omstændighederne er forandrede i perioden mellem Kommunens skatteforvaltnings afgørelse i 1996 og SKATs efterfølgende afgørelser i 2011.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ejendommen ...2

Retten lægger efter forklaringen til grund, at H1 A/S i 2007 og 2008 havde kontorlokaler i ...5, hvor der var 4-6 ansatte, og hvor der blev afholdt møder mv. med kunder, og hvor den egentlige produktion og gennemførelsen af A's markedsføringsideer fandt sted.

Retten finder det efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt godtgjort, at kontorlokalerne i hjemmet på ...2 i indkomstårene 2007 og 2008 i væsentligt omfang blev anvendt som A's hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Der er herefter ikke grundlag for at godkende et fradrag i beskatningsværdien på 21 procent.

Det forhold, at SKAT tidligere har godkendt fradraget, kan ikke føre til et andet resultat. Da arbejdsgiverkontrollen foretog besigtigelsen af ejendommen i 1996/97, havde A kun adgang til et kontor på ...2, og efterfølgende fik selskabet kontorlokaler i byen. A kunne derfor ikke have en retsbeskyttet forventning om, at SKAT ville fortsætte med at godkende reduktionen af værdien af fri bolig med 21 procent.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Ejerlejligheden ...1

A's to børn lejede værelser med adgang til køkken og bad i selskabets ejerlejlighed i ...1 fra det tidspunkt, hvor lejligheden blev købt i marts 2007. Køkkenet var ikke adskilt fra stuen.

A har forklaret, at det var erhvervsmæssigt begrundet, at selskabet købte ejerlejligheden, idet lejlighedens stue skulle bruges til mødelokaler for selskabet og faktisk blev anvendt som mødelokale. Det var derfor nødvendigt med fleksible lejere. Stuen blev tillige brugt af hans børn.

Retten finder det ikke godtgjort, at stuen faktisk er blevet benyttet til mødelokale.

Hvis en hovedaktionær modtager udbytte fra sit selskab i form af blandt andet helårsbolig skal hovedaktionæren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Udlejningen til A's børn må anses for sket som følge af hans bestemmende indflydelse i H1 A/S, og godet må derfor anses for at have passeret hans økonomi. Værdien er således maskeret udbytte, der skal opgøres i medfør af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, og beskattes hos A.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Henset til sagens skattemæssige værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger betale 37.500 kr. til Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 37.500 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.