Dato for udgivelse
14 Apr 2015 12:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Jan 2015 11:01
SKM-nummer
SKM2015.246.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS R5-1218/2012 og BS R5-1322/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Fradrag + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse + Arbejdsgiverens særlige pligter
Emneord
Begrundelse, lovhenvisning, skøn
Resumé

BS R5-1218/2012

I forbindelse med en kontrol af sagsøgerens virksomhed foretog SKAT henholdsvis forhøjelse og nedsættelse af sagsøgerens udgående og indgående moms for perioden 1. januar til 30. september 2010. SKAT forhøjede således sagsøgerens samlede momstilsvar i overensstemmelse hermed.

Sagsøgeren gjorde under retssagen overordnet gældende, at virksomheden dels var berettiget til at fradrage tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6, i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens udgående afgift for perioden, dels havde momsfradragsret, jf. momslovens § 37, således at SKATs nedsættelse af virksomhedens angivelse af den indgående afgift skulle forhøjes som følge af, at sagsøgeren i henhold til nogle fakturaer havde foretaget fradragsberettigede indkøb.

Efter en samlet konkret vurdering fandt byretten, at der var godtgjort sådanne omstændigheder ved SKATs sagsbehandling og opgørelse af sagsøgerens momstilsvar, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling.

BS R5-1322/2012

SKAT havde i forbindelse med en kontrol af sagsøgerens virksomhed konstateret, at der ikke var overensstemmelse mellem de af sagsøgeren til SKAT indberettede A-skatter og AM-bidrag, der fremgik af sagsøgerens ansattes skattemapper for indkomståret 2009, og de A-skatter og AM-bidrag, som virksomheden havde beregnet i henhold til de ansattes lønsedler for perioden. Derudover kunne SKAT konstatere, at en række indberetninger af A-skat og AM-bidrag til SKATs indkomstsystem, eIndkomst, efterfølgende var blevet slettet manuelt ved anvendelse af virksomhedens adgangskode til systemet.

SKAT havde fra sagsøgeren ikke modtaget kopi af samtlige de ansattes lønsedler for 2009, men alene modtaget enkelte lønsedler fra henholdsvis virksomheden og de ansattes fagforening. SKAT forhøjede derfor sagsøgerens tilsvar af A-skatter og AM-bidrag med summen af de slettede indberetninger til eIndkomst. Skatteministeriet anerkendte dog under retssagen, at forhøjelsen skulle nedsættes, idet der i forbindelse med forhøjelsen var sket en sammentællingsfejl.

Byretten fandt, at de af sagsøgeren foretagne sletninger medførte en sådan uklarhed om lønudbetalingen, at SKAT var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens tilsvar af A-skat og AM-bidrag. Retten fandt dog efter bevisførelsen, at SKATs forhøjelse, svarende til summen af de af sagsøgeren slettede angivelser, måtte anses for at hvile på et fejlagtigt grundlag, og at den skønsmæssige forhøjelse passende kunne fastsættes til den konstaterede difference mellem opgørelsen af A-skat og AM-bidrag i henhold til en udskrift af sagsøgerens lønsystem, og det beløb, der var indberettet og betalt til eIndkomst. Retten gav derfor sagsøgeren medhold i dennes subsidiære påstand.

Reference(r)

Momsloven § 27
Momsloven § 37
Momsloven § 56
Kildeskatteloven § 69
Arbejdsmarkedsfondsloven § 15 (dagældende)
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.7.4.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 D.A.11.1.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 D.A.15

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 G.A.3.3.7.2.2


Parter

A / H1
(advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anders Roed)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning

Sagernes baggrund og parternes påstande

Denne dom behandler to tvister vedrørende den virksomhed, H1, som sagsøgeren, A, i de omhandlede perioder drev som personlig virksomhed. Sagen BS 1218/2012 omhandler en tvist om moms for afgiftsperioden 1. januar 2010 - 30. september 2010, og sagen BS 1322/2012 omhandler en tvist vedrørende A-skatter og AM-bidrag for indkomståret 1. januar 1999 - 31. december 2009.

Parternes påstande

BS 1218/2012:

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's momstilsvar for perioden 1. januar - 30. september 2010 nedsættes med 302.105, således at den gennemførte forhøjelse af den udgående moms på 160.385 kr. nedsættes til 84.723 kr. og den indgående moms forhøjes med 226.443 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's momstilsvar for perioden 1. januar 2010 - 30. september 2010 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at den samlede forhøjelse af A's momstilsvar for perioden 1. januar 2010 - 30. september 2010 udgør i alt 386.828 kr.

BS 1322/2012:

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at de gennemførte forhøjelser af A's tilsvar af A-skat og AM-bidrag i perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 nedsættes til 0 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at de gennemførte forhøjelser af A's tilsvar af A-skat og AM-bidrag i perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 nedsættes til 137.279 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at A's tilsvar af A-skat og AM-bidrag i perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 nedsættes, således at forhøjelsen af tilsvaret for A-skat nedsættes til 384.042 kr. og forhøjelsen af tilsvaret for AM-bidrag nedsættes til 149.825 kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A drev i perioden virksomheden, H1, som beskæftigede sig med rengøring af primært hoteller. Det er oplyst, at der i 2009 var ca. 192 medarbejdere ansat i virksomheden. A's ægtefælle, BA, var også ansat i virksomheden i 2009 og 2010.

BS 1288/2012:

Denne sag vedrører en skønsmæssig forhøjelse angående retten til at foretage fradrag ved opgørelse af moms for tab på debitorer, samt retten til yderligere fradrag, alt til en samlet værdi af 296.828 kr.

Vedrørende den udgående moms angår tvisten 3 fakturaer udstedt til Hotel G1.1 og 7 fakturaer udstedt til hotelkæden G2 vedrørende 4 forskellige hoteller i kæden.

Fakturaerne til Hotel G1.1 er dateret henholdsvis den 1. december 2008 på 125.347,95 kr. inklusiv moms, den 19. december 2008 med 36.208,75 kr. inklusiv moms og den 1. januar 2009 med 4.124,70 kr. inklusiv moms. A bogførte fakturaerne på virksomhedens kontokort henholdsvis den 1. december 2008, den 19. december 2008 den 1. januar 2009.

Fakturaerne til Hotel G2-kæden er udstedt henholdsvis med 1 faktura den 1. januar 2010, 3 fakturaer den 14. marts 2010 og 3 fakturaer den 1. april 2010.

Vedrørende indgående moms drejer det sig om 6 fakturaer, som A påstår fradrag for.

Landsskatteretten traf afgørelse den 20. september 2012, hvorved Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, således at virksomhedens udgående afgift blev forhøjet med 160.385 kr. og den indgående afgift blev nedsat med 248.068 kr. Landsskatteretten har begrundet afgørelsen med følgende:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momslovens § 23, stk. 1-3 har følgende ordlyd:

"...

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

..."

Momslovens § 27, stk. 1 har følgende ordlyd:

"...

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

..."

SKAT har konstateret, at virksomhedens angivne udgående afgift for perioden 1. januar - 31. september 2010 differerer med 160.385 kr. i forhold til bogføringen af den udgående afgift, jf. virksomhedens balance ved udgangen af 3. kvartal 2010. Afgiftspligten vedrørende forudbetalinger fra kunder indtræder allerede på betalingstidspunktet, jf. momslovens § 23. SKAT har derfor været berettiget til forhøje virksomhedens afgiftstilsvar med 160.385 kr. Den påklagede afgørelse vedrørende den udgående afgift stadfæstes derfor.

Momslovens § 56 har følgende ordlyd:

"...

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Stk. 3. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker.

..."

Momsbekendtgørelsens § 58 har følgende ordlyd:

"...

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

..."

SKAT har reduceret virksomhedens fradrag for indgående afgift for perioden 1. januar - 31. september 2010 vedrørende fratrukne udgifter, hvor virksomheden ikke har fremlagt egentlig fakturadokumentation for fradragene i den omhandlede periode. Der er derfor nægtet fradrag for indgående afgift på i alt 248.068 kr. Virksomheden skal kunne fremlægge fakturadokumentation for udgifterne, jf. momsbekendtgørelsens § 58. Der er endvidere ikke fremlagt nogen yderligere fakturadokumentation for Landsskatteretten. Den påklagede afgørelse vedrørende den indgående afgift stadfæstes derfor.

..."

BS 1322/2012:

Denne sag vedrører en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens tilsvar af A-skat og AM-bidrag i perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009.

SKAT gennemgik i 2011 virksomhedens regnskab, og den 1. juli 2011 fremsendte SKAT et forslag til ændring af virksomhedens A-skat og AM-bidrag, således at der ville ske en forhøjelse med henholdsvis 640.024 kr. og 244.417 kr. Det er ubestridt, at virksomheden anvendte Danløn, og at Danløn foretog indberetning til SKATs E-lønsystem. Årsagen til ændringen var, at der efterfølgende manuelt var foretaget rettelser i form af sletninger i E-lønsystemet.

SKAT opgjorde beløbet på grundlag af Detail-Cor, SKATs kontrolsystem. Det er efterfølgende konstateret, at der er sket en sammentællingsfejl, idet SKAT også havde medtaget beløb for 2008. Det korrekte beløb for A-skat er således 384.042 kr. og ikke 640.024 kr. Sammentællingsfejlen blev først konstateret under denne sags forberedelse.

I SKATs sagsfremstilling af 1. juli 2011 er der opregnet de manuelle sletninger. Det oplyses, at SKAT har foretaget ændringerne på baggrund af, at de har indhentet lønsedler for nogle af de ansatte og konstateret uoverensstemmelse i forhold til det indberettede. SKAT gennemførte de foreslåede ændringer ved skrivelse af 10. oktober 2011. Som begrundelse er angivet blandt andet, at

"SKAT har valgt, at medtage samtlige sletninger, da der ikke indtil nu har været korrekt indsendt lønmateriale fra virksomheden".

Det fremgår af afgørelsen, at A har anført, at sletninger i mange tilfælde er sket i samarbejde med SKAT eller for hele lønkørsler, hvor der er blevet lavet en ny lønkørsel for de ansatte, og at sletningerne således ikke at sket for at unddrage A-skatter. Det anføres videre, at der er en uforklaring difference mellem lønkørsler i Danløn og de summer som er indberettet til E-lønsystemet. Differencen svarer til beløbet, 137.279 kr., i A's subsidiære påstand.

A indbragte sagen for Landsskatteretten. SKAT udtalte den 31. januar 2012 i forbindelse med fremsendelse af materiale til Landsskatteretten blandt andet, at det "dog er korrekt, at han har indsendt udskrift fra Dataløn i forbindelse med SKAT har udsendt forslag til ændring. Disse stemmer dog ikke overens med den løn, som der er indberettet til SKAT.

SKAT har underbygget sit krav med hjælp fra lønsedler fra de ansatte, der er indsendt via fagforeningen G4.

Der blev den 9. maj 2012 afholdt et kontormøde i Landsskatteretten med deltagelse af A. Der fremgår af referatet fra mødet blandt andet følgende:

"...

Referenten havde forud for mødet bedt indehaveren medbringe fuld bilagsdokumentation vedrørende lønudbetaling for 3 navngivne medarbejdere i 2009, idet der foreligger uoverensstemmelser mellem indberettet løn og lønsedler.

Indehaveren udleverede bilagsdokumentation vedrørende lønudbetalingen for de 3 medarbejdere i 2009, der ifølge indehaveren stemmer med udskrift fra Danløn for 2009. Af udskriften fremgår de beløb, der for hver medarbejder er indberettet til eIndkomst fra Danløn i 2009. Det fremgår af udskriften, at der medtaget A-skat og AM-bidrag på i alt 2.054.478 kr. og 945.226 kr. eller i alt 2.999.704 kr. Indehaverens ægtefælles A-skat og AM-bidrag er medtaget med 18.018 kr. og 19.888 kr. Da SKAT har anset ægtefællen for medarbejdende ægtefælle skal beløbene fragå, jf. SKATs egen opgørelse af manglende A-skat og AM-bidrag. Virksomheden burde derfor have indbetalt i alt 2.961.798 kr. i A-skat og AM-bidrag til SKAT.

Indehaveren udleverede endvidere en udskrift af virksomhedens indbetalinger vedrørende eIndkomst for 2009, hvoraf der fremgår indbetalinger på i alt 2.824.519 kr. efter 4 mindre reduktioner pga. fejl. Der foreligger således en uforklaring difference på 137.279 kr. vedrørende A-skat og AM-bidrag for 2009 som virksomheden må anerkende.

..."

Der er fremlagt udskrift af 24. marts 2012 fra SKATs hjemmeside - Betaling vedrørende eIndkomst. Beløbet 2.824.519 svarer til det oplyste beløb på mødet i Landsskatteretten den 9. maj 2012. Af udskrift fra Danløn ligeledes den 24. marts 2012 fremgår, at for alle ansatte i H1 fremgår, at udskriften er på i alt 102 sider, og at der på den sidste side er en sammentælling på A-skatter på 2.054.478 og AM-bidrag på 945.226 kr., i alt 2.999.704 kr. Der er mellem parterne enighed om, at differencen vedrører løn udbetalt til ægtefællen, idet der er foretaget regulering under sagen under henvisning til, at hun betragtes som medarbejdende ægtefælle.

Landsskatteretten traf afgørelse den 20. september 2012, hvorved Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen om opkrævning af yderligere A-skat med 640.024 kr. og yderligere AM-bidrag med 244.417 kr. Landsskatteretten har begrundet afgørelsen med følgende:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst fortages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med udbetalingen. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Tilsvarende fremgår det af arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4, at den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Virksomheden anvender et lønbureau til lønudbetaling og indberetning til eIndkomst. Virksomheden har fremlagt en udskrift fra Danløn for 2009, hvoraf fremgår de beløb, der for hver medarbejder er indberettet til eIndkomst fra Danløn i 2009. Virksomheden har fremlagt dokumentation for, at lønudbetalingen for 3 af virksomheden medarbejdere i 2009 stemmer med udskriften fra Danløn for 2009.

SKAT har konstateret, at nogle af virksomhedens ansatte ifølge lønsedlerne har fået større løn udbetalt, end der er indberettet til eIndkomst og dermed fremgår af medarbejderens skattemapper. De af virksomheden indeholdte beløb for AM-bidrag og A-skat er som følge heraf ligeledes blevet reduceret. En lang række af Danløns indberetninger er således annulleret for nogle lønperioder, uden at annulleringerne har medført tilsvarende rettelser i de af Danløn for den efterfølgende periode udarbejdede lønsedler. Af Danløns lønsedler fremgår således fortsat de oprindelige beløb for løn, AM-bidrag og A-skat. Samtlige sletninger er manuelt annulleret i eIndkomstsystemet med virksomhedens adgangskode, hvorfor virksomheden alene har ansvaret for rettelserne i eIndkomst.

Der er ikke fra virksomhedens side fremlagt dokumentation for, at Danløns indberetninger til eIndkomstsystemet har været urigtige. Det lægges ved afgørelsen til grund, at virksomhedens ansatte har fået udbetalt den løn, der fremgår af lønsedlerne for 2009. Virksomheden hæfter derfor for de AM-bidrag og A-skat der fremgår af lønsedlerne fra Danløn, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4. Da SKAT ikke var i besiddelse af samtlige lønsedler, valgte SKAT at forhøje virksomheden med alle de lønbeløb som manuelt af virksomheden er annulleret - bortset fra indehaverens ægtefælles slettede løn. SKAT har ændret virksomhedens indberetning af A-skat og AM-bidrag, og afkrævet virksomheden yderligere A-skat på 640.024 kr. og yderligere AM-bidrag på 244.417 kr. Der er ikke noget grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelser, hvorfor de påklagede opkrævninger af yderligere A-skat og AM-bidrag stadfæstes.

..."

Der er fremlagt mail af 29. januar 2009 fra medarbejder NL, SKAT, til BA. Mailen omhandler en lovet tilbagemelding vedrørende korrekt indberetning af udenlandske lønmodtagere. Der er med håndskrift tilføjet følgende på mailen: "NL hjalp mig over telefonen, med at rykke 2 medarbejderes løn for januar - nov-dec udb. 1. jan - til dec i E'indkomst".

Der er endvidere fremlagt brev af 16. april 2009, hvorved BA henvender sig til SKAT med forespørgsel om mulighed for ændring af lønnen for en bestemt medarbejder, som ønsker en udbetalt løn henført til det foregående indkomstår.

Der er under sagen fremlagt lønsedler indhentet via G4 for enkelte medarbejdere. A bestrider, at der er uoverensstemmelser ved de fremlagte eksempler, dog således at der samlet anerkendes en uforklaring difference på 137.279 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at virksomheden beskæftiger sig med hotelrengøring og catering med anretning af morgenbuffet. Virksomheden har primært haft store hoteller som kunder, hoteller fra 75 værelser og op til knap 300 værelser. Virksomhedens ansatte blev ansat til at møde på et bestemt hotel. Hotellerne betalte pr. måned efter faktura, opgjort på antallet af rengjorte værelser og et fast beløb for rengøring af fællesarealer. Hotellerne overførte penge på virksomhedens bankkonto. Virksomheden modtog således ikke betaling i kontanter, og virksomheden havde ikke en kontantbeholdning.

Han foretog bogføringen i bogføringssystemet SummaSummarum, som er et internetbaseret bogføringssystem. Han anvendte revisionsfirmaet R1 som revisor.

I 2009 var der i alt 192 medarbejdere, og han vil anslå, at der blev lavet over 2.000 lønsedler i 2009. Hans ægtefælle BA lavede lønregnskabet. Hun modtog timesedler fra hotellerne, og hun lavede lønsedlerne via Danløn. Hun tastede tallene ind, og trykkede herefter på knappen "bogføring", hvorefter lønsedlen blev dannet automatisk til medarbejderen, eIndkomst, feriekonto og ATP. Det var ikke muligt at printe noget fra Danløn, før der var trykket på knappen "bogføring". I virksomheden har de ikke adgang til medarbejdernes skattemapper mv.

Udbetaling af lønnen til medarbejderne skete via virksomhedens bankkonto. Han tastede selv lønnen ind og godkendte lønudbetalingen i banken.

I 2009 kunne Danløn ikke lave en "minus lønseddel". Hvis der var en fejl som f.eks. ved medarbejderen MN, så kunne rettelsen kun ske ved en korrektion på SKATs eIndkomst. Denne korrektion blev foretaget manuelt. Danløn har i dag et system, hvor sådanne ændringer kan håndteres.

Virksomheden havde mange unge mennesker ansat. Hvis de påbegyndte en uddannelse, fremsatte de ofte ønske om at få lønnen henført til et bestemt indkomstår, hvilket var tilfældet med MN og en anden medarbejder. MN skulle begynde uddannelsen 1. januar 2009, og hun ville blive trukket i SU, såfremt lønnen blev udbetalt i 2009. Hun bad derfor om at få lønnen henført til indkomståret 2008.

Han ved også, at der er slettet en hel lønkørsel, fordi der blev kørt løn den 1. januar 2009 og den 31. januar 2009. De har altid kørt med lønudbetaling den 1. i måneden, og lønnen for den 31. januar skulle derfor være kørt den 1. februar 2009. Lønudbetalingen blev derfor slettet manuelt for alle medarbejdere for den 31. januar 2009, og der blev lavet ny kørsel pr. 1. februar 2009.

Han er bekendt med, at BA har haft både telefonisk kontakt og korrespondance pr. mail og brev med SKAT om sletning i eIndkomst. Han har ikke siddet med dette, men han ved, at der er sket rettelser manuelt, hvis der er konstateret fejl, hvis medarbejderen har henvendt sig, eller hvis der er foretaget lønudbetaling med anvendelse af fradrag, selvom personen havde en anden hovedarbejdsgiver.

Udskriften af 24. marts 2012 er trukket fra SKATs hjemmeside, og viser hvad virksomheden sammenlagt har betalt i A-skatter og Arbejdsmarkedsbidrag. Han har kun foretaget lønbetaling via Danløn, og derfor er der kun lønsedler fra Danløn til de ansatte medarbejdere. Udskriften fra Danløn af den 24. marts 2012 viser derfor summen af alle lønsedler til medarbejderne i 2009.

Da NL fra SKAT henvendte sig, gjorde han opmærksom på, at der var tale om i alt ca. 2.000 lønsedler, så de foreslog at lave et udtræk fra Danløn over alle 192 medarbejdere i stedet. Han gjorde opmærksom på, at SKAT gerne måtte få alle 2.000 lønsedler, hvilket han også senere sagde til Landsskatterettens medarbejder under kontormødet.

Landsskatterettens medarbejder bad dog kun om dokumentation for tre navngivne personer, hvor Landsskatteretten havde informationerne om lønudbetalinger fra de pågældende medarbejderes skattemapper. Medarbejderen fra Landsskatteretten bad ikke om at se alle lønsedler. Den pågældende medarbejder i Landsskatteretten sagde også, at SKAT havde antaget, at han havde betalt løn i form af kontanter til medarbejderne.

Det fremgår af referatet fra kontormødet i Landsskatteretten, at de pågældende tre konkrete medarbejdere var udpeget af Landsskatteretten. Han medbragte lønsedler og en udskrift fra Danløn for de pågældende medarbejdere. Udskriften fra Danløns system for 2009 er efter hans opfattelse facit for den samlede lønudbetaling til de ansatte medarbejdere for det pågældende år.

Hans hustru BA har fået en lønseddel som alle andre medarbejdere i virksomheden. SKAT anså BA som medarbejdende ægtefælle, og SKAT sagde, at hun ikke skulle have haft en lønseddel, hvorfor det skulle trækkes ud af det samlede beløb. SKAT 0-stillede herefter BA's A-skat og AM-bidrag i årsopgørelsen.

Han har aldrig hørt indsigelser fra medarbejdere eller deres fagforeninger om, at lønudbetalingen, herunder indeholdelse af og indbetaling af A-skat og AM-bidrag ikke var overensstemmende, således at lønnen ikke passede med SKATs opgørelse.

Det er hans opfattelse, at SKAT og Landsskatteretten tromlede ham ned, selvom han påpegede, at deres tal ikke var rigtige. Først da Kammeradvokaten overtog sagen, blev tallene regnet efter, og den sammentællingsfejl, som var sket, blev korrigeret, hvilket ikke skete ved SKATs eller Landsskatterettens behandling.

Han førte selv sagen ved Landsskatteretten. På kontormødet blev de enige om, at Danløns tal var korrekte. Han blev derfor overrasket over afgørelsen og også senere, da Kammeradvokaten nedsatte beløbet under henvisning til sammentællingsfejlen.

Han klagede til SKATs direktør over sagsbehandlingen, og den 17. juni 2014 modtog han en beklagelse, hvor det anføres, at sagsbehandlingen med sammentælling af de slettede lønindberetninger ikke var foretaget med den fornødne grundighed og omhyggelighed, som man bør forvente af SKATs sagsbehandling.

På kontormødet i Landsskatteretten talte de ikke om hæftelsesproblematikken, herunder Kildeskattelovens § 69, og det blev heller ikke oplyst på noget tidspunkt under sagsbehandlingen. Han blev heller ikke oplyst om sammenhængen mellem uoverensstemmelserne og sletningerne fra Landsskatterettens medarbejdere.

Hans revisor fra revisionsfirmaet R1 vidste, at han brugte Danløn. Revisoren foretog lønafstemning i forhold til Danløn og den faktisk udbetalte nettoløn fra virksomhedens bankkonto. Alle lønsedler findes stadig i Danløn og kan udleveres på begæring af SKAT.

Foreholdt, at der for medarbejderen WM er en difference mellem oplysninger i skattemappen og oplysningerne i lønsedler frem til den 14. november 2009, kan han ikke forklare, hvorledes denne difference er opstået. Der er samlet en uforklarlig difference på 137.279 kr., og differencen for medarbejderen WM kan være indeholdt heri. Han har som arbejdsgiver ikke mulighed for at se medarbejderens skattemapper, og det er hans opfattelse, at Danløns tal er de rigtige, men han er ikke klar over, hvordan de pågældende beløb kommer i den pågældende medarbejders skattemappe.

For så vidt angår medarbejderen MN, så henvendte de sig til SKAT vedrørende en ændring eller sletning af hendes indkomst, før de foretog selve ændringen.

Der må have været en ny lønkørsel for 2008, hvor indkomsten blev flyttet til efter omposteringen, og dermed en indberetning til SKAT via Danløn for december 2008. BA skrev til SKATs medarbejder som derefter svarede hende, at de selv skulle foretage ændringen. Når SKAT udtaler, at der ikke er sket en ny lønkørsel for MN, er det hans opfattelse, at SKAT ikke kan se, at der er sket lønkørsel i januar 2009, hvor de burde have tjekket, om der var sket en ny lønkørsel for december 2008, som ville være det korrekte tidspunkt at lave lønkørsel og dermed indbetaling.

Da han svarede på agterskrivelsen af 1. juli 2011, tilbød han at fremsende yderligere dokumentation for enkelte eller hele medarbejderstaben. Han gik derfor ud fra, at SKAT ville henvende sig, hvis de ønskede samtlige lønsedler. Han modtog ingen henvendelser fra SKAT vedrørende dette, men modtog i stedet afgørelsen, hvori der står, at SKAT ikke er i besiddelse af samtlige lønsedler.

Medarbejderen i Landsskatteretten ønskede på forespørgsel ikke alle lønsedler, men kun oplysninger på 3 navngivne personer. Han blev derfor frustreret, da han i Landsskatterettens afgørelse læste, at de havde ønsket alle lønsedler, og han kontaktede herefter en advokat.

Det er et faktum, at sammentællingen i Danløns system svarer til de samtlige 192 ansattes lønsedler for indkomståret 2009. Dette sammenholdt med, at ingen fra SKAT eller Landsskatteretten har bedt om at se alle lønsedler gjorde, at han ikke på eget initiativ fremlagde lønsedler.

Virksomheden brugte også bogføringssystemet SummaSummarum til at opgøre den indgående og udgående moms. Der blev udskrevet faktura fra SummaSummarum, og den blev bogført.

Hotel G1.1 var et hotel i ...1, som havde været kunde i en hel del år. De sendte hver måned en faktura på det udførte arbejde i den foregående måned med en 14 dages betalingsfrist.

Hotel G1.1 var hotellets navn, og det blev drevet af driftselskabet Hotel G1 A/S, som gik konkurs. Hotel G1.1 betalte alle fakturaer til bankkontoen som alle øvrige kunder. Det er ganske almindeligt, at der faktureres til hotellets navn og ikke det bagvedliggende driftselskab. Der er dog ikke tvivl om, at han har et krav mod driftselskabet, hvilket også er grunden til, at han modtog breve fra kurator, herunder det første brev den 19. marts 2010, cirkulæreskrivelse nr. 1.

Det var først efter, at han havde kontaktet advokat, at kravet formelt blev anmeldt i konkursboet i januar 2011. Han har konkret kendskab til, at driftselskabet lukkede og slukkede hotellet ved konkursen, og han i forbindelse med lukningen fysisk måtte opsige de medarbejdere, som da var ansat til rengøring og catering på Hotel G1.1.

Han husker ikke helt præcist, hvornår han fik besked om, at selskabet bag hotellet var gået konkurs, og at hotellet dermed lukkede. I dag er Hotel G1.1 genopstået, vistnok med et andet driftselskab.

Foreholdt, at faktura af 21. december 2008 til Hotel G1.1 er bogført på kontokortet den 1. december 2008, og at der den 16. december 2008 er modtaget en indbetaling på 100.000 kr., begge posteringer angivet med samme fakturanummer, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor det samme fakturanummer er medtaget to gange. Han kan dog se, at den ene postering har et bilagsnummer, og det har den anden postering ikke.

Han kan ikke se, hvad posteringerne den 30. december 2008 på kontokortet vedrører. På kontokortet er der angivet den standardtekst, som normalt blev anvendt, når der var indgået penge i banken. Han kan således ikke ud fra balancen på kontokortet se, hvem indbetalingen vedrører.

Hotel G2 var en kæde, hvor de tilhørende hoteller havde et særskilt navn, alle med ordet "...". Fra hotelkæden modtog de en skrivelse om, at hotelkæden opfattede kontrakten som misligholdt, og at de ville tilbageholde fakturabeløbet. Han konstaterede, at han havde lavet en fejl i kontrakten, og derfor var han ikke uenig i, at der var hævegrund. Han kørte derfor ikke en sag vedrørende betaling af de udstedte fakturaer. Det kan godt passe, at han ikke har fremlagt brevet fra Hotel G2 vedrørende ophævelse af kontrakten.

Fakturaen af den 3. februar 2009 fra advokatfirmaet R2 vedrører en sag, som virksomheden førte mod en offentlig myndighed, hvor der udbetaltes omkostningsgodtgørelse. Fakturaen vedrører således det restbeløb, som virksomheden skulle betale, idet det resterende beløb blev udbetalt af omkostningsgodtgørelsen. Hans firma er personligt ejet, og mange fakturaer lyder på hans navn, selvom det vedrører virksomheden. Han reagerede derfor ikke på, at advokatfirmaet udstedte fakturaen i hans navn.

Han er bekendt med, at der kan foretages fradrag for momsen på leveringstidspunktet, men han har på grund af sin bogføringssystem valgt at fradrage momsen på betalingstidspunktet, idet systemet SummaSummarum automatisk tager momsen ved betalingen. Hvis fradraget skulle foretages på leveringstidspunktet, ville det kræve, at han tillige førte et kreditorbogholderi.

Hvis han af likviditetsmæssige årsager betalte afdrag på en faktura frem for hele beløbet ved modtagelse af faktura, så har han ultimo perioden opgjort fradraget manuelt.

Han har lavet en opgørelse over købsmomsen i perioden 1. januar til 30. september 2010. Der indgår et beløb på 119.296 kr., som alle vedrører faktiske betalinger. De resterende beløb er skyldige kreditorer pr. 30. september. Der er således ikke sket betaling, hvorfor der heller ikke er fratrukket moms. Opgørelsen viser således, at der er sket betaling af de 119.296 kr., og at han skylder 82.105,27 kr. Betalingerne på de 119.296 kr. vedrører forskellige regninger, som løbende er blevet betalt i perioden frem til den 30. september 2010. Han har fundet beløbene fra virksomhedens resultatopgørelse.

Parternes synspunkter

BS 1218/2012:

A har i påstandsdokumentet anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at den udgående moms vedrørende H1 for perioden 1. januar - 30. september 2010 skal nedsættes med (kr. 160.385 - kr. 88.723) = kr. 75.662, idet der ikke i henhold til momslovens § 56, stk. 2 er grundlag for en forhøjelse af A's momstilsvar for omtalte periode med et tilsvarende beløb.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at den indgående moms vedrørende H1 for perioden 1. januar - 30. september 2010 skal forhøjes med kr. 248.068, idet der ikke i henhold til momslovens § 56, stk. 3 er grundlag for en nedsættelse af A's momstilsvar for omtalte periode med et tilsvarende beløb.

Såfremt retten måtte nå til det resultat, at A's momstilsvar for perioden 1. januar - 30. september 2010 skal korrigeres med andre beløb end de ovennævnte, gøres det til støtte for den nedlagte subsidiære påstand helt overordnet gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på, at SKAT kan foretage en fornyet gennemgang af sagen og på et korrekt grundlag udøve et skøn over henholdsvis den udgående og den indgående moms.

Det følger helt overordnet af momslovens § 4, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ifølge momslovens § 56, stk. 1 skal virksomheder for hver afgiftsperiode opgøre 1) den udgående og 2) den indgående moms. Forskellen mellem den udgående og den indgående moms er virksomhedens momstilsvar.

1. Den udgående moms for perioden 1. januar - 30. september 2010

Det følger helt overordnet af momslovens § 56, stk. 2, at den udgående moms i en momsperiode er momsen af virksomhedens leverancer m.v., for hvilke momspligten er indtrådt i momsperioden.

Videre følger det af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget, herunder tilskud der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris. I momsgrundlaget kan i henhold til momslovens § 27, stk. 6, 1. pkt. fradrages 80 % af konstateret tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser, hvilket er afgørende i nærværende sag.

Henset til at de i sagen omhandlende fakturaer, som er udstedet til henholdsvis Hotel G1.1 samt Hotel G2.1, Hotel G2.2, Hotel G2.3 og Hotel G2.4, jf. bilag 9 og 10, alle har vist sig uerholdelige i 2010 med deraf følgende debitortab for A, er der grundlag for at fradrage de uerholdelige fordringer i A's momstilsvar for den i sagen omhandlede momsperiode, jf. momslovens § 27, stk. 6, 1. pkt.

Såfremt retten er af den opfattelse, at den udgående moms i relation til momstilsvaret skal nedsættes med et anden beløb end (kr. 160.385 - kr. 88.723) = kr. 71.662, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Dette med henblik på at SKAT kan foretage en fornyet gennemgang af sagen og på et korrekt grundlag udøve et skøn over den udgående moms.

2. Den indgående moms for perioden 1. januar - 30. september 2010

Det følger helt overordnet af momslovens § 56, stk. 3, at den indgående moms i en momsperiode er momsen af virksomhedens fradragsberettigede køb m.v.

Videre følger det af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheden ved opgørelsen af sit momstilsvar som indgående moms kan fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Det fremgår af sagens faktum, at der forekommer at være en difference mellem den angivne indgående moms og virksomhedens bogføring. Denne difference er begrundet i virksomhedens skyldige kreditorer, og den omstændighed at A først har fradraget den indgående moms, når han faktisk har betalt de ydelser, som han i henhold til momsloven er berettiget til at fradrage i forbindelse med opgørelsen af sit momstilsvar

Virksomheden har på baggrund af denne fremgangsmåde udarbejdet et håndskrevet blåt udgiftsbilag, hver gang A faktisk har betalt sine skyldige kreditorer og efterfølgende fradraget momsen i tilknytning hertil.

Ved forhøjelsen af A's indgående moms ved afgørelse af den 15. juli 2011 har SKAT ikke taget højde for, at A som indgående moms har fradraget moms i henhold til momslovens § 37, stk. 1, når han faktisk har betalt virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser.

Således har A af betydning for nærværende sag i momsperioden 1. januar - 30. september 2010 betalt de kreditorer, der fremgår af oversigt over indgående moms fra 1. januar - 30. september 2010, jf. bilag 11.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det af skrivelse af den 6. september 2011 fra SKAT fremgår, at det var SKATs opfattelse, at virksomheden skulle betale moms på kr. 112.904,75 af et beløb på kr. 451.619, jf. bilag 5.

Sidstnævnte beløb hidrører fra et uddrag af opgørelse over virksomhedens resultat og balance for perioden 1. januar - 31. marts 2010, hvoraf det fremgår, at kreditormassen i denne periode udgjorde kr. 451.619, jf. bilag 4.

SKAT har imidlertid ikke været opmærksom på, at opgørelsen af kreditormassen relaterer sig til perioden 1. januar - 31. marts 2010, og ikke til perioden indtil december 2010, som fejlagtigt er angivet i skrivelsen fra SKAT, jf. bilag 5.

Kreditormassen pr. 30. september 2010 udgjorde kr. 410.935,98, jf. bilag 6. Det drejer sig bl.a. om diverse udgifter til advokatbistand fra R2, jf. bilag 7, samt udgifter til advokatbistand fra R3, jf. bilag 8.

Sagsøgte har således også ved skrivelse af den 11. november 2014 til retten oplyst, at sagsøgte ændrer sin påstand, således at sagsøgte erkender, at A's indgående moms skal forhøjes med i alt kr. 21.625.

Beløbet svarer købsmomsen af 1) honorarnota nr. 34949 af den 25. juni 2010, jf. bilag 7, side 5 og bilag 11, side 4-8, 2) faktura nr. 40689 af den 15. april 2010, jf. bilag 8, 3) honorarnota nr. 34948 af den 25. juni 2010, jf. bilag 7, side 4 og bilag 11, side 2-3 og 9 og 4) fakturanr. 9858 af den 25. juni 2010, jf. bilag 11, side 11.

Henset til at der ikke ved opgørelsen af den indgående moms er taget højde for, at A som indgående moms først har fradraget moms i henhold til momslovens § 37, stk. 1, når han faktisk har betalt virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, er der grundlag for en forhøjelse af den indgående moms ved opgørelsen af A's momstilsvar for den i sagen omhandlede momsperiode.

Endvidere gøres det gældende, at A på behørig vis har dokumenteret den indgående moms i henhold til momsbekendtgørelsen, herunder bestemmelserne i § 61 og § 84, hvilket i øvrigt også har støtte i den omstændighed, at sagsøgte erkender, at A's indgående moms skal forhøjes med i alt kr. 21.625.

Såfremt retten er af den opfattelse, at den indgående moms i relation til momstilsvaret skal forhøjes med et andet beløb end kr. 248.068, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Dette med henblik på at SKAT kan foretage en fornyet gennemgang af sagen og på et korrekt grundlag udøve et skøn over den indgående moms.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende:

"...

Denne sag vedrører overordnet en prøvelse af SKATs forhøjelse af sagsøgerens, H1, samlede momstilsvar for perioden 1. januar - 30. september 2010.

I forbindelse med kontrol af H1's virksomhed konstaterede SKAT, at der ikke var overensstemmelse mellem den til SKAT indberettede salgsmoms (udgående afgift) og den opgørelse af salgsmomsen, som fremgik af virksomhedens bogføring. SKAT forhøjede på denne baggrund virksomhedens salgsmoms med differencen, svarende til i alt kr. 160.385,-, jf. bilag A, side 2.

SKAT foretog endvidere en nærmere kontrol af virksomhedens angivelser af købsmoms (indgående afgift), og konstaterede i denne forbindelse, at H1 ikke var i stand til at fremlægge behørig dokumentation for angivelserne. SKAT nedsatte derfor virksomhedens købsmoms med kr. 248.068,-, idet SKAT dog godkendte den resterende del af virksomhedens angivelse på i alt kr. 15.030,-, jf. bilag A, side 2.

Landsskatteretten har ved den indbragte kendelse (bilag 1) stadfæstet SKATs forhøjelse af H1's købs- og salgsmoms.

For så vidt angår forhøjelsen af H1's salgsmoms er det konkret spørgsmålet, om SKAT med rette skønsmæssigt har forhøjet denne, og om H1 yderligere kan fradrage tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6.

I forhold til SKATs forhøjelse af H1's købsmoms er det omtvistet, hvorvidt H1 har yderligere momsfradrag end det, som er godkendt af SKAT. Konkret er det spørgsmålet, hvorvidt H1 har fradragsret for de under retssagen fremlagte fakturaer.

Skatteministeriet har ved brev af den 11. november 2014 anerkendt, at H1 kan fradrage købsmoms med i alt kr. 21.625,-, svarende til købsmomsen af nogle af de fakturaer mv., som først er fremkommet under retssagen. Ministeriet har derfor taget delvist bekræftende til genmæle, således at den samlede forhøjelse af H1's samlede momstilsvar for perioden er nedsat med det førnævnte beløb.

1. Forhøjelsen af salgsmoms (udgående afgift)

Det gøres overordnet gældende, at SKAT med rette skønsmæssigt har forhøjet H1's salgsmoms i perioden med i alt kr. 160.385,-.

Det er således ubestridt, at der ikke er overensstemmelse mellem den af H1 bogførte salgsmoms (bilag A, side 2), og den salgsmoms, som virksomheden indberettede til SKAT i afgiftsperioden. Virksomheden har endvidere hverken overfor SKAT eller under denne sag fremlagt egentlig dokumentation for virksomhedens salgsmoms, og H1 har kun i et meget begrænset omfang fremlagt bilag i forbindelse med indbringelsen af sagen for domstolene.

SKAT har derfor også været berettiget til at fastsætte H1's salgsmoms skønsmæssigt, jf. herved også princippet i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er H1, som efter fast retspraksis bærer bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, jf. herved f.eks. SKM2005.368.HR og SKM2007.130.VLR, som i første række er baseret på virksomhedens egen bogføring og regnskabsmateriale.

H1 må således dokumentere, at virksomhedens salgsmoms er væsentligt lavere end skønnet af SKAT, jf. herved også SKM2009.325.ØLR. Virksomheden har imidlertid hverken for SKAT eller Landsskatteretten fremlagt den nødvendige dokumentation.

Bevisbyrden er således ikke løftet, og H1 har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Isoleret set anerkender H1 tilsyneladende også SKATs forhøjelse af salgsmomsen, idet H1 alene har anført, at virksomheden i opgørelsen heraf kan fradrage et tab på debitorerne "Hotel G2" og "Hotel G1.1" i medfør af momslovens § 27, stk. 6, hvilket bestrides, jf. nærmere herom nedenfor.

1.1 Fradrag for tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6

Det gøres overordnet gældende, at H1 ikke har fradrag for tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6, og at H1 ikke kan foretage fradrag heraf i afgiftsperioden 1. januar til 30. september 2010.

Det påhviler H1 at godtgøre dette, jf. herved f.eks. TfS 1996,376H, SKM2004.162.HR samt SKM2002.98.VLR, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

1.1.1 "Hotel G2"

H1 har gjort gældende, at virksomheden kan fradrage tab vedrørende "Hotel G2", idet H1 har udstedt en række fakturaer (bilag 10), som angiveligt har vist sig uerholdelige.

Det fremgår ikke af fakturaerne i bilag 10, at disse er udstedt til Hotel G2, men H1 har oplyst, at de enkelte hoteller, som er debitor i henhold til fakturaerne, indgår i en kæde af hoteller under navnet "Hotel G2".

Det bestrides, at H1 kan fradrage momsen i henhold til fakturaerne i bilag 10. H1 har således ikke engang oplyst det nærmere grundlag, som synspunktet om fradragsret støttes på. Det er alene i den supplerende stævning, side 6, midtfor, anført, at fordringerne i henhold til fakturaerne er "uerholdelige".

Dette bestrides som udokumenteret, og H1 har således heller ikke påvist, at fakturaerne ikke er betalt.

Det er endvidere udokumenteret, hvornår det påståede tab i øvrigt kunne konstateres. Tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6, kan først fradrages i den afgiftsperiode, hvor tabets konstateres, jf. herved UfR1986.718 Ø.

Selv hvis det således kunne lægges til grund, at H1 havde adgang til fradragsret, er det under alle omstændigheder ikke dokumenteret, at fakturaerne overhovedet kan fradrages ved opgørelsen af momstilsvaret for perioden 1. januar til 30. december 2010. Allerede derfor kan disse ikke fradrages i afgiftsperioden, som er til prøvelse i denne sag.

Bevisbyrden for tabsfradragsret i medfør af momslovens § 27, stk. 6, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

1.1.2 Hotel G1.1

H1 har endvidere under henvisning til konkursbehandlingen af Hotel G1 A/S gjort gældende, at H1 kan fradrage de i bilag 9 fremlagte fakturaer i medfør af momslovens § 27, stk. 6.

Det fremgår af fakturaerne, at disse alle er udstedt til "Hotel G1.1", og ikke til Hotel G1 A/S. Der er således intet, der tyder på, at der er tale om samme virksomhed, og det er heller ikke angivet, hvorvidt "Hotel G1.1" er et kapitalselskab eller en personlig virksomhed.

Det fremgår, at den adresse, som er angivet i fakturaerne er sammenfaldende med den adresse, hvorfra Hotel G1 A/S drev hotelvirksomhed. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der er tale om den samme virksomhed. Det kan således eksempelvis heller ikke udelukkes, at Hotel G1.1 var en tidligere hotelvirksomhed på adressen, eller at der drives flere hotelvirksomheder fra samme adresse.

Allerede på baggrund af ovenstående kan fakturaerne i bilag 9 ikke fradrages under henvisning til Hotel G1 A/S' selskabs konkurs.

Selv hvis det kan lægges til grund, at Hotel G1.1 og Hotel G1 A/S faktisk var den samme virksomhed, kan H1 under alle omstændigheder ikke fradrage momsbeløbet i medfør af momslovens § 27, stk. 6, i afgiftsperioden.

Dette i første række fordi det er udokumenteret, at fakturaerne ikke er blevet betalt af Hotel G1.1.

Fakturanr. 1002328 og fakturanr. 1002355 (bilag 9, side 1-2) fremgår af H1's interne bogføring for 2008 (bilag C, side 6 og 7). Det kan imidlertid konstateres, at der efter bogføringen af de to fakturaer er foretaget en række indbetalinger, herunder bl.a. fra Hotel G1.1, hvorfor det ikke kan udelukkes, at fakturaerne er blevet betalt i forbindelse hermed.

Det kan endvidere konstateres, at slutsaldoen for konto 56100 vedrørende ubetalte debitorer (bilag C, side 3ff.) pr. 30. december 2008 var negativ med kr. 250.802,65, jf. bilag C, side 8, øverst, og der således var et passivt skyldigt beløb hos H1. Fakturanr. 1 (bilag 9, side 3), som blev udstedt den 1. januar 2009, dvs. kun få dage herefter, kan dermed være blevet forudbetalt i forbindelse hermed.

H1 har dermed ikke godtgjort, at selskabet faktisk har lidt et tab, jf. herved tillige TfS 1996,376 H.

Der er endvidere i anden række ikke fradragsret i den afgiftsperiode, som er til prøvelse i nærværende sag, idet tabet ikke er konstateret i perioden.

Tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6, kan alene fradrages i den afgiftsperiode, hvori tabet konstateres. I tilfælde af debitors konkurs, har kreditor først fradragsret fra tidspunktet for konkursens afslutning, jf. herved UfR 1986.718Ø, SKM2002.98.VLR samt Momsvejledningen 2010-2, afsnit G.1.6.1.

Der foreligger ikke i sagen oplysninger om, hvornår konkursbehandlingen af Hotel G1 A/S blev afsluttet. Der må dog lægges til grund, at dette tidligst skete efter den 27. januar 2011, dvs. efter den i sagen omhandlende afgiftsperiode, hvor H1 anmeldte sit krav i selskabet, og hvor kurator meddelte, at der ikke forventedes dækning til kravet, jf. bilag 3.

Det var således tidligst på dette tidspunkt, at H1 kunne konstatere tabet, og det påståede tab kan derfor under alle omstændigheder ikke fradrages i momstilsvaret for perioden 1. januar til 30. december 2010.

Bevisbyrden for tabsfradragsret i medfør af momslovens § 27, stk. 6, påhviler H1, ligesom det er H1, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

2. Forhøjelsen af købsmoms (indgående afgift)

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at afgiftspligtige virksomheder ved opgørelsen af det samlede momstilsvar kan fratrække købsmomsen af indkøbte varer og ydelser, hvis indkøbene udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Det er en forudsætning for fradragsret vedrørende købsmoms, at der enten eksisterer en direkte og umiddelbar tilknytning mellem indkøbet/udgiften og én eller flere bestemte udgående momspligtige transaktioner fra virksomheden, eller at udgiften er en generalomkostning i virksomheden, jf. herved EU-Domstolens afgørelser i sag C-408/98, Abby National, præmis 26, og i sag C-104/12, Wolfram Becker, præmis 19 og 20.

Købsmomsen (den indgående afgift) i en afgiftsperiode er således momsafgiften af virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v., som er foretaget i afgiftsperioden, jf. momslovens § 56, stk. 3.

Det følger videre af den dagældende momsbekendtgørelses § 58, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, at afgiftspligtige virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, der skal indeholde de i bekendtgørelsens § 40, stk. 1, angivne oplysninger.

Det er således endvidere en generel betingelse for overhovedet at kunne opnå fradrag for købsmoms, at den afgiftspligtige kan fremlægge en forskriftsmæssig faktura, der som minimum opfylder betingelserne oplistet i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, jf. herved tillige EU-Domstolens afgørelse i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski, præmis 38.

Det er dog ikke korrekt, når H1 tilsyneladende i processkrift I, side 3, 4. afsnit, anfører, at såfremt en faktura opfylder minimumsbetingelserne i henhold til momsbekendtgørelsen, og når denne således er udstedt til den afgiftspligtige virksomhed, så gælder der en "formodning for", at fakturaen vedrører den afgiftspligtige aktivitet. Dette følger således også af EU-Domstolens afgørelse i sag C-104/12, Wolfram Becker.

H1 har til SKAT angivet, at virksomhedens købsmoms for afgiftsperioden udgjorde i alt kr. 263.098,-, men har ikke i forbindelse med SKATs kontrol af angivelserne været i stand til at præsentere behørig dokumentation for angivelserne.

En stor del af det grundlag, som er baggrunden for H1's angivelser til SKAT, består således af blå håndskrevne bilag uden yderligere dokumentation, jf. bilag A, side 9.

SKAT nedsatte derfor H1's angivelser af købsmoms med kr. 248.068,-, idet SKAT dog godkendte den resterende del af virksomhedens angivelse på i alt kr. 15.030,-. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende nægtelse af momsfradrag med følgende begrundelse:

"...

SKAT har reduceret virksomhedens fradrag for indgående afgift for perioden l. januar - 31. september 2010 vedrørende fratrukne udgifter, hvor virksomheden ikke har fremlagt egentlig fakturadokumentation for fradragene i den omhandlede periode. Der er derfor nægtet fradrag for indgående afgift på i alt 248.068 kr. Virksomheden skal kunne fremlægge fakturadokumentation for udgifterne, jf. momsbekendtgørelsens § 58. Der er endvidere ikke fremlagt nogen yderligere fakturadokumentation for Landsskatteretten. Den påklagede afgørelse vedrørende den indgående afgift stadfæstes derfor, jf. bilag 1, side 6.

..."

(mine understregninger)

H1 har i forbindelse med sagens indbringelse for retten fremlagt en række nye fakturaer i relation til spørgsmålet om fradrag for købsmoms. Den samlede købsmoms i henhold til de nye bilag svarer dog langt fra til H1's oprindelige angivelse på i alt kr. 263.098,-, og summen af købsmomsen i henhold til de nye fakturaer udgør således alene i alt ca. kr. 40.000,-.

Skatteministeriet har som følge af de nye bilag, der ikke tidligere har været fremlagt i forbindelse med SKATs administrative behandling af sagen, ved brev af den 11. november 2014 anerkendt, at H1 kan fradrage momsen af følgende fakturaer:

-

Honorarnota 34949 af 25. juni 2010, jf. retssagens bilag 7, side 5, der tillige er fremlagt som bilag 11, side 8, samt tillige bilag 11, side 4-8.

-

Fakturanr. 40.689 hk af 15. april 2010, jf. retssagens bilag 8.

-

Honorarnota 34948 af 25. juni 2010, jf. retssagens bilag 7, side 4, der tillige er fremlagt som bilag 11, side 9, samt bilag 11, side 2-3.

-

Fakturanr. 9858 af 25. juni 2010, jf. retssagens bilag 11, side 11.

Momsen i henhold til de ovenfor nævnte fakturaer mv. udgør i alt kr. 21.625,-. Ministeriet har derfor taget delvist bekræftende til genmæle, således at den samlede oprindelige forhøjelse af H1's samlede momstilsvar for perioden, i alt kr. 408.453,-, nedsættes med beløbet.

Forhøjelsen af H1 samlede momstilsvar for perioden udgør herefter i alt kr. 386.828,-.

Det gøres overordnet gældende, at den resterende forhøjelse af H1's købsmoms i afgiftsperioden med i alt kr. 226.443,-, er foretaget med rette.

Det påhviler H1 at godtgøre, at virksomheden kan foretage yderligere fradrag af købsmoms i perioden, jf. herved f.eks. SKM2013.805.ØLR, SKM2006.286.VLR samt EU-Domstolen i sag C-268/83, Minister van Financiën, præmis 24.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

H1 har således ikke godtgjort, at der eksisterer en direkte og umiddelbar tilknytning mellem indkøbet i henhold til de resterende fakturaer mv. i sagen og én eller flere bestemte udgående momspligtige transaktioner fra H1. Det er heller ikke godtgjort, at der er tale om generalomkostninger.

Endvidere er den af H1's udarbejdede "opgørelse" vedrørende den indgående moms i perioden 1. januar til 30. september 2010 (bilag 11, side 1) er udokumenteret, og opgørelsen bestrides.

For så vidt angår de resterende fakturaer i sagen, som ikke er omfattet af Skatteministeriets brev af 11. november 2014, bemærkes særligt:

2.1 Honorarnota 30236 af 3. februar 2009 (bilag 7, side 2)

Det fremgår, at notaen, som vedrører bistand i forbindelse med "Deres skattesag" er udstedt af advokat OT til A personligt.

Dette skaber i sig selv skaber en formodning for, at udgiften er H1's virksomhed uvedkommende, og det bestrides således, at H1 kan fradrage købsmomsen i henhold til notaen.

Endvidere opfylder notaen, sådan som denne er fremlagt, ikke betingelserne i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, herunder betingelsen i nr. 5-7, jf. herved tillige EU-Domstolens afgørelse i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.

H1 kan således ikke fradrage købsmomsen af honorarnotaen.

2.2 Honorarnota 29965 af 18. december 2008 og honorarnota 32352 af 23. oktober 2009 (bilag 7, side 1 og side 3)

Det kan konstateres, at honorarnotaerne er udstedt til H1 af henholdsvis advokat SL og advokat LM, hvorfor notaerne umiddelbart må formodes at vedrøre juridiske bistand.

Det fremgår dog ikke, hvad den juridiske bistand nærmere bestod i, idet det alene er anført i honorarnotaerne, at disse vedrører "Hotel G3" og "Salg af virksomhed".

H1 har dermed på ingen måde godtgjort, at virksomheden kan fradrage købsmomsen af notaerne. Endvidere opfylder notaerne, sådan som disse er fremlagt, ikke betingelserne i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, herunder betingelsen i nr. 5-7.

Selv hvis H1 umiddelbart kunne fradrage købsmomsen i henhold til honorarnotaerne, kan dette ikke sket i afgiftsperioden 1. januar til 30. september 2010, som er til prøvelse i nærværende sag.

Notaerne er således udstedt forud for afgiftsperioden, og disse kan allerede af denne årsag ikke fradrages i perioden, jf. herved den dagældende momslovs §§ 56, stk. 3, jf. § 23 (lovebekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer).

H1 har dog gjort gældende, at honorarnotaerne desuagtet kan fradrages i forbindelse med opgørelsen af H1's momstilsvar for perioden, idet notaerne angiveligt ført skulle være betalt i perioden. Derudover har H1 ikke nærmere redegjort for sit synspunkt.

Det følger dog af den dagældende momsbekendtgørelses § 56, stk. 2, at bogføring kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Det kan imidlertid ikke føre til, at H1 alligevel har fradragsret for honorarnotaerne.

Dette for det første fordi H1 slet ikke har dokumenteret, at notaerne først (helt eller delvist) er betalt i afgiftsperioden.

For det andet følger det direkte af bestemmelsen i momsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, at afgiftspligtige kan foretage fradrag på betalingstidspunktet "i stedet for" ved fakturaens modtagelse. Det følger altså også af bestemmelsens ordlyd, at der enten kan foretages fradrag af købsmoms på leveringstidspunktet (stk. 1 sml. stk. 2, 1. pkt.) eller på betalingstidspunktet.

H1 kan derfor ikke vælge begge opgørelsesmetoder. Følgelig kan H1 ikke opnå fradragsret for købsmomsen af både honorarnotaerne og de øvrige fakturaer mv. i sagen, som Skatteministeriet allerede har anerkendt, at H1 har fradrag for.

Det bestrides derfor, at H1 kan fradrage købsmomsen i henhold til honorarnotaerne.

2.3 Girokort fra G5 A/S af 9. december 2010 (bilag 11, side 10)

H1 kan endvidere ikke fradrage købsmomsen i henhold til det fremlagte girokort.

For det første fremgår det alene, at opkrævningen i girokortet, som er udstedt til H1, vedrører et beløb, som er "tilkendt ved dom". Der er således ingen oplysninger, om hvad dommen vedrørte, eller hvad baggrunden for sagen i øvrigt var.

Det er således uklart, hvorvidt opkrævningen overhovedet relaterer sig til driften af H1's virksomhed, eller om opkrævningen vedrører A personligt.

Det fremgår for det andet ikke, at der er pålagt moms på opkrævningen, og hertil kommer for det tredje, at girokortet på ingen måde opfylder betingelserne i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, herunder betingelsen i nr. 3 og nr. 5-9.

..."

BS 1322/2012:

A har i påstandsdokumentet anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at den for retten indbragte Landsskatteretskendelse af den 20. september 2012 er ugyldig, idet SKAT - i henhold til de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger samt forvaltningslovens §§ 22-24 - ikke har overholdt begrundelseskravet samt givet korrekt og fyldestgørende lovhenvisning til de for afgørelserne relevante retsregler.

Til støtte for de nedlagte subsidiære påstande gøres det i første række gældende, at A i forbindelse med lønudbetalingerne fra virksomheden H1 har foretaget korrekt indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag i perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009.

Såfremt retten på trods af det ovenfor anførte måtte nå til det resultat, at A ikke i forbindelse med lønudbetalingerne fra dennes virksomhed H1 har foretaget korrekt indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag i perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009, gøres det i anden række gældende, at A ikke overfor SKAT er umiddelbart ansvarlig for betaling af evt. manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag, idet han ikke har handlet forsømmeligt i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

1. Ugyldighed

Det gøres til støtte for den principale påstand gældende, at den indbragte Landsskatteretskendelse af den 20. september 2012 er ugyldig, idet SKAT - i henhold til de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger samt forvaltningslovens §§ 22-24 - ikke har overholdt begrundelseskravet samt givet korrekt og fyldestgørende henvisning til de for afgørelserne relevante retsregler.

Til støtte herfor henvises der for det første helt overordnet til, at det ikke af SKATs afgørelse af den 10. oktober 2011, jf. bilag 2, eller Landsskatterettens kendelse af den 20. september 2012, jf. bilag 1, er begrundet, hvilken sammenhæng, der er mellem de af sagsøgte påståede uoverensstemmelser og de slettede indberetninger til eIndkomst. Forhøjelse af A's tilsvar af A-skat og AM-bidrag er blot uden nærmere begrundelse opgjort til summen af samtlige slettede indberetninger i eIndkomst.

For det andet skal der helt overordnet henvises til, at det ved en gennemgang af SKATs afgørelse af den 10. oktober 2011, jf. bilag 2, kan konstateres, at SKAT på intet tidspunkt har foretaget nogen selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2's forstand, hvilket er helt afgørende for den gennemførte beskatning. SKAT har slet ikke bergrundet afgørelsen med henvisning til de rette retsregler.

SKAT har hverken i sit forslag af den 1. juli 2011, jf. bilag 8, eller sin afgørelse af den 10. oktober 2011, jf. bilag 2, omtalt bestemmelserne eller i øvrigt fremhævet, at det er en betingelse, at der er udvist forsømmelighed. Det er i det hele taget tvivlsomt, om den pågældende sagsbehandler hos SKAT, der har truffet afgørelsen, har været bekendt med regelsættet. I den forbindelse skal der henvises til, at SKAT heller ikke omtaler betingelsen i sit høringsvar under sagens behandling ved Landsskatteretten, jf. bilag 9.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger samt forvaltningslovens §§ 22-24, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, og at afgørelsen i øvrigt skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det følger således af bestemmelsen i forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Det følger endvidere af bestemmelsen i forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Endvidere fremgår det, at i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Da en forhøjelse af A's tilsvar af A-skat og AM-bidrag for perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009 forudsætter, at A har handlet forsømmeligt, stilles der - i henhold til forvaltningslovens § 24 og de forvaltningsretlige grundsætninger i øvrigt - krav om, at SKAT fremkommer med en særlig kvalificeret begrundelse. SKATs afgørelse er desuagtet bemærkelsesværdig kortfattet og mangelfuld.

A er hverken ved SKATs forslag til afgørelse af den 1. juli 2011, jf. bilag 8, SKATs afgørelse af den 10. oktober 2011, jf. bilag 2, eller i øvrigt under sagens behandling ved Landsskatteretten, jf. bilag 1, blevet gjort bekendt med, hvilken sammenhæng, der er mellem de påståede uoverensstemmelser og de slettede indberetninger til eIndkomst samt, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at han har handlet forsømmeligt.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at SKATs afgørelse af den 10. oktober 2011, jf. bilag 2, og Landsskatterettens kendelse af den 20. september 2012, jf. bilag 1, utvivlsomt er ugyldige, hvorfor de gennemførte forhøjelser af A's tilsvar af A-skat og AM-bidrag med henholdsvis kr. 640.024 i A-skat og kr. 244.417 i AM-bidrag skal bortfalde som følge af ugyldighed.

2. Korrekt indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag

Såfremt retten til trods for det ovenfor anførte måtte nå til det resultat, at Landsskatterettens kendelse af den 20. september 2012, jf. bilag 1, er gyldig, gøres det til støtte for de nedlagte subsidiære påstande i første række gældende, at A i forbindelse med lønudbetalingerne fra virksomheden H1 har foretaget korrekt indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag i perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009.

Det bestrides, når sagsøgte under skriftvekslingen har anført, at det ved en kontrol af A's virksomhed kan konstateres, at der er en række uoverensstemmelser mellem på den ene side de indberettede A-skatter og AM-bidrag og på den anden side de beløb, som fremgår af lønsedlerne til A's ansatte.

Sagsøgtes synspunkt er oprindeligt støttet på et eksempel vedrørende en ansat ved navn JL. Sagsøgte har i den forbindelse henvist til JL's lønsedler og skattemappe for perioden 15. januar 2009 - den 14. november 2009, jf. bilag A.

Det fremgår af JL's skattemappe, jf. bilag A, at A for perioden den 15. januar 2009 - den 14. november 2009 har indeholdt kr. 44.244 i A-skat og kr. 15.423 i AM-bidrag. Det er sagsøgtes opfattelse, at der reelt er indeholdt et større beløb med i alt kr. 52.387 i A-skat og kr. 18.271 i AM-bidrag.

Ved en gennemgang af samtlige JL's lønsedler vedrørende perioden den 15. januar 2009 - den 14. november 2009 kan det konstateres, at de beløb, der fremgår af lønsedlerne, jf. bilag A, samlet set svarer til de beløb, der er angivet til SKAT i perioden den 15. januar - den 14. november 2009.

De beløb, der fremgår af lønsedlerne, svarer således fuldstændigt til de beløb, som fremgår af JL's skattemappe, hvortil der henvises til udskrift af den 1. oktober 2013, jf. bilag A.

Når der - efter sagsøgtes opfattelse - foreligger en uoverensstemmelse, er det fordi sagsøgte har medregnet en lønseddel for lønperioden den 15. december 2008 - den 14. januar 2009, hvoraf det fremgår, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag med henholdsvis kr. 8.143 i A-skat og kr. 2.848 i AM-bidrag.

Den pågældende lønseddel vedrørende lønperioden den 15. december 2008 - den 14. januar 2009, som sagsøgte har medtaget i sagens bilag A, vedrører imidlertid ikke perioden den 15. januar 2009 - den 14. november 2009, som er den periode, hvori der - ifølge udskriftet fra skattemappen - er indeholdt A-skat og AM-bidrag med henholdsvis kr. 44.244 i A-skat og kr. 15.423 i AM-bidrag, hvorfor eksemplet ikke illustrerer, at der er uoverensstemmelser - tværtimod.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det forholder sig på tilsvarende vis for de øvrige ansatte i H1, herunder eksemplerne fremlagt ved bilag F-Q.

Endeligt skal det fremhæves, at i det omfang retten lægger til grund, at A er pligtig til at svare A-skat og AM-bidrag svarende til de 153 sletninger gengivet side 2-5 i sagsfremstillingen tilhørende SKATs oprindelige afgørelse af den 10. oktober 2011, jf. bilag 2, da lægges det tillige til grund, at de pågældende ansatte i virksomheden H1, som sletningerne relaterer sig til, har oppebåret en yderligere skattepligtig indkomst, der ligger ud over, hvad der for de ansatte er indberettet til SKAT.

Dette er imidlertid helt uholdbart, da de ansatte ikke har tjent sådanne beløb i A's virksomhed, som ligger ud over, hvad der for de ansatte allerede er indberettet til SKAT.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at anfægte den af A foretagne indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skatter og AM-bidrag for perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009.

3. Ej udvist forsømmelighed

Såfremt retten på trods af det ovenfor anførte måtte nå til det resultat, at A ikke i forbindelse med lønudbetalingerne fra dennes virksomhed H1 har foretaget korrekt indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag i perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009, gøres det i anden række gældende, at A ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Afgørende for hæftelsesspørgsmålet efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er konkret i nærværende sag, hvorvidt A har handlet forsømmeligt ved, at en ansat har slettet indberettede A-skatter og AM-bidrag til eIndkomst i forbindelse med tilbagekørte lønsedler genereret via lønsystemerne tilhørende Danløn.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 69, stk. 1, der regulerer hæftelsesansvar i forhold til manglende indeholdelse af A-skat, har følgende ordlyd:

"...

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

..."

Bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, der regulerer hæftelsesansvar i forhold til manglende indeholdelse af AM-bidrag, har tilsvarende ordlyd.

Af SKATs egen opfattelse af praksis, der er gengivet i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2 Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag, fremgår følgende:

"...

Generelt om hæftelsen

Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter KSL § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter KSL § 69, stk. 1.

Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed.

...

Den indeholdelsespligtiges hæftelse

Hvis den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, kan de ikke-indeholdte beløb opkræves hos den indeholdelsespligtig under forudsætning af, at lønmodtageren ikke allerede har betalt.

..."

Af SKATs tidligere vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2011-2, afsnit K.2.2., fremgik følgende:

"...

Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis vist sig, at det er Told- og Skatteforvaltningen, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.

...

Hvis den indeholdelsespligtig har været i undskyldelig uvidenhed om, at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger.

..."

Som det fremgår af sagens faktum, er der en helt naturlig forklaring på de manuelle sletninger i eIndkomst, hvilket bl.a. har fundet sted i forbindelse med, at en ansat eksempelvis har ønsket sin lønudbetaling ændret. Ændringerne og de manuelle sletninger har fundet sted efter vejledning fra SKAT, hvilket fremgår af e-mail dateret den 29. januar 2013, jf. bilag 4.

Endvidere skal der henvises til, at SKAT også i konkrete eksempler er blevet gjort opmærksom på ændringerne, hvortil der henvises til skrivelsen til SKAT dateret den 16. april 2009, jf. bilag 5.

Der er herefter ikke grundlag for en påstand om, at A har udvist forsømmelighed i forbindelse med de manuelle sletninger.

Landsskatteretten har - modsat SKAT - henvist til bestemmelserne i henholdsvis kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, men Landsskatteretten har heller ikke forholdt sig til, hvorvidt A har handlet forsømmeligt, hvilket er en klar betingelse for, at A hæfter for manglende A-skatter og AM-bidrag.

I forlængelse heraf skal der henvises til to domme afsagt af Højesteret og Østre Landsret som er offentliggjort i henholdsvis UfR 1977.844 H og SKM2002.470.ØLR. I sagen offentliggjort i UfR 1977.844 H fandt Højesteret, at de i sagen omhandlede vederlag var A-indkomst, men fordi hvervgiveren, indtil SKATs afgørelse forelå, havde haft føje til at antage, at de pågældende vederlag var B-indkomst, var der ikke udvist en sådan forsømmelighed, at der forelå hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Selskabet hæftede derfor ikke i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

I sagen offentliggjort i SKM2002.470.ØLR lagde Østre Landsret til grund, at et selskabs vederlag til en medarbejder var omfattet af kildeskattelovens § 43, men hvor selskabet desuagtet ikke hæftede for de udbetalte vederlag. Østre Landsret fandt, at de i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 angivne kriterier, som indgår i en vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, ikke førte til et entydigt resultat, hvorfor selskabet ikke hæftede for A-skat m.v. af medarbejdernes løn.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at både Højesterets dom og Østre Landsrets dom illustrerer, at selvom SKAT/domstolene i en konkret sag har fastslået, at der er tale om et lønmodtagerforhold, hvor arbejdsgiver er indeholdelsespligt, da fører dette på ingen måde automatisk til, at man samtidig kan fastslå, at der er udvist forsømmelighed i kildeskattelovens § 69, stk. 1's forstand.

Ligeledes er det væsentligt at bemærke, at Højesteret tillagde det betydning, at hvervgiveren, indtil SKATs afgørelse forelå, havde haft føje til at antage, at der var foretaget retmæssig indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag.

Tilsvarende gør sig gældende for A, der ikke har haft anledning til at tro, at der ikke er foretaget retmæssig indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag i perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009.

Såfremt retten - til trods for det i sagen anførte - kommer til det resultat, at A ikke i forbindelse med lønudbetalingerne fra dennes virksomhed H1 har foretaget korrekt indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag i perioden den 1. januar 2009 - den 31. december 2009, gøres det således i forlængelse af ovenstående og med støtte i Højesteretsdommen offentliggjort i UfR 1977.844 H gældende, at A har været i en undskyldelig vildfarelse om, at de slettede indberetninger til eIndkomst er udtryk for forsømmelighed ved indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvorfor der ikke er grundlag for den gemmeførte forhøjelse af A's tilsvar af A-skat og AM-bidrag.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende:

"...

Denne sag vedrører overordnet en prøvelse af SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens, H1, tilsvar af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009.

Konkret er det spørgsmålet, hvorvidt SKAT med rette foretog en skønsmæssig forhøjelse af H1's tilsvar af A-skat og AM-bidrag med et beløb, svarende til de angivelser af A-skat og AM-bidrag, som H1 fortog i perioden, men som H1 efterfølgende slettede. Endvidere er det spørgsmålet, om H1 hæfter for forhøjelsen i medfør af kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven.

Derudover har H1 under retssagen gjort gældende, at SKATs og Landsskatterettens afgørelse er ugyldige pga. begrundelsesmangler.

Det gøres overordnet gældende, at SKAT med rette skønsmæssigt har forhøjet H1's tilsvar af A-skat og AM-bidrag for perioden.

Det er H1, som skal godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens tilsvar for perioden, jf. herved f.eks. SKM2005.368.HR, SKM2007.130.VLR og SKM2009.322.ØLR. Henset til de i sagen foreliggende omstændigheder, må denne bevisbyrde være skærpet.

Bevisbyrden er ikke løftet.

1. Sagens baggrund

Den i sagen omhandlende forhøjelse udspringer af, at SKAT i forbindelse med en kontrol af H1's virksomhed konstaterede, at virksomhedens lønbogholderi mv. var mangelfuldt. H1 kunne således bl.a. ikke præsentere SKAT for samtlige at de ansattes lønsedler.

Endvidere kunne SKAT konstatere, at H1 i perioden havde foretaget en række indberetninger af A-skat og AM-bidrag til eIndkomst for 2009, som efterfølgende manuelt var blevet slettet af virksomheden, jf. bilag C, side 2-5.

På baggrund af de lønsedler, som SKAT var i besiddelse af, og som SKAT havde fået udleveret dels af H1, dels af H1's ansatte via deres faglige organisation, kunne SKAT konstatere, at der i en række tilfælde er uoverensstemmelser mellem de af H1 indberettede A-skatter og AM-bidrag for 2009, som fremgår af de ansattes skattemapper, og de beløb, som virksomheden har indeholdt i henhold til de ansattes lønsedler.

SKAT kunne således konstatere, at H1 i henhold til lønsedlerne, som SKAT havde adgang til, har indeholdt A-skat og AM-bidrag med et større beløb end det beløb, som virksomheden har indberettet til SKAT i perioden.

SKAT har forgæves hos H1 efterspurgt fuldstændige kopier af samtlige de ansattes lønsedler for 2009. Dette materiale er ubestridt ikke fremkommet. H1 har dermed, hverken i forbindelse med den administrative behandling eller under nærværende retssag, været i stand til at fremlægge lønsedler for sine ansatte, hvilket kan undre.

Skatteministeriet har under retssagen fremlagt en række eksempler (bilag A og bilag F-Q), som illustrerer de førnævnte uoverensstemmelser.

Det fremgår således eksempelvis af WM's skattemappe (bilag G, side 1), at der for perioden 15. januar 2009 til 14. november 2009 er indberettet i alt kr. 4.676,- og kr. 10.231,- i henholdsvis A-skat og AM-bidrag. Det fremgår imidlertid af hendes lønseddel, jf. bilag G, side 2, at der pr. 14. november 2009 var indeholdt kr. 8.563,- og kr. 11.901,- i henholdsvis A-skat og AM-bidrag. H1 har dermed notorisk indeholdt et højere beløb, end det, der er indberettet til SKAT.

Denne sag vedrører dog ikke en prøvelse af de uoverensstemmelser, der fremgår af eksemplerne i bilag A og bilag F-Q. SKAT har heller ikke foretaget en forhøjelse af H1's tilsvar med de konstaterede uoverensstemmelser, idet SKAT ikke var og er i besiddelse af samtlige de ansattes lønsedler.

SKAT foretog i stedet en skønsmæssig forhøjelse af H1's tilsvar af A-skat og AM-bidrag for perioden med summen af de slettede angivelser for perioden, således at H1 tilsvar af A-skat og AM-bidrag blev forhøjet med henholdsvis kr. 384.042,- og kr. 149.825,-.

SKAT var ubestridt berettiget til skønsmæssigt at forhøje H1's tilsvar af A-skat og AM-bidrag, idet der i virksomheden ikke fandtes det fornødne grundlag for på anden vis at opgøre tilsvaret, jf. herved også princippet i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det må lægges grund, at det var H1, som manuelt slettede de til eIndkomst indberettede A-skatter og AM-bidrag.

H1 har heroverfor i replikken, side 4, 3. afsnit, anført, at sletningerne skete "efter en dialog med SKAT" og at SKAT skulle have "ydet vejledning" i forbindelse med sletningerne, hvilket bestrides. Dette fremgår således heller ikke af e-mailen fra SKAT til BA (bilag 4).

Det er i øvrigt udokumenteret, hvad baggrunden var for, at H1 foretog de sletninger, som er oplistet i SKATs sagsfremstilling af 10. oktober 2011 (bilag C), side 2-5. H1 er heller ikke fremkommet med nogen plausibel forklaring på baggrunden for sletningerne.

At én sletning angiveligt skete på baggrund af en anmodning fra MN om at få omposteret en i januar 2009 udbetalt løn til december 2008, jf. bilag 5, siger intet om baggrunden for de øvrige sletninger. SKAT har endvidere oplyst, at det heller ikke kan konstateres, at der efterfølgende er foretaget en ny indberetning/sket ompostering af den slettede løn vedrørende MN.

SKAT kan endvidere heller ikke konstatere, at der skulle være foretaget andre (lignende) omposteringer/sletninger af løn for andre af H1's ansatte.

Det bestrides på denne baggrund som udokumenteret, at de manuelle sletninger, som H1 har foretaget i eIndkomst, skyldtes omposteringer af løn eller lignende forhold. H1 har heller ikke dokumenteret, at der efterfølgende skulle være foretaget ny og korrekt indberetning (og betaling) af A-skat og AM-bidrag til SKAT.

Det må derfor lægges til grund, at der ikke var nogen saglig begrundelse for, at H1 foretog sletningerne. Dette navnlig henset til, at der i hvert fald ikke er fremlagt nogen sikker (objektiv) dokumentation, som understøtter H1's forklaring om baggrunden for sletningerne, hvilket må kræves i en sag, som den foreliggende, jf. herved f.eks. SKM2002.487.HR.

Det fremgår af SKATs afgørelse (bilag, C, side 2, øverst), at SKAT i første omgang forhøjede H1's tilsvar af A-skat og AM-bidrag med henholdsvis kr. 640.024,- og kr. 244.417,-.

I forbindelse med sagsøgerens indgivelse af stævning i sagen, blev Skatteministeriet opmærksom på, at SKAT har foretaget en simpel sammentællingsfejl, således at SKAT i forhøjelsen havde medtaget andre sletninger og indberetninger, der ikke vedrørte perioden 2009. De sletninger, som er oplistet i SKATs afgørelse (bilag C, side 2-5), beløber sig således også til henholdsvis kr. 384.042,- i A-skat og kr. 149.825,- i AM-bidrag.

Dette er baggrunden for, at Skatteministeriet under retssagen har anerkendt, at forhøjelsen af H1's tilsvar skal nedsættes i overensstemmelse med ministeriets påstand. Det bemærkes i denne forbindelse, at hverken H1, dennes advokat eller Landsskatteretten var opmærksom på sammentællingsfejlen.

2. Hæftelse for A-SKAT og AM-bidrag

Det gøres overordnet gældende, at H1 hæfter for den af SKAT foretagne forhøjelse af tilsvaret for A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46, jf. § 69, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, jf. § 15.

Det gøres i første række gældende, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag af de slettede angivelser, og at H1 hæfter herfor, uanset at der ikke er udvist forsømmelighed.

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 10, jf. stk. 1, jf. § 7, stk. 1, at arbejdsgiveren skal foretage foreløbig indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med enhver udbetaling af løn mv.

Der må derfor allerede i henhold til lovens udgangspunkt gælde en formodning for, at H1 - i overensstemmelse med lovgivningen - har foretaget indeholdelse af de slettede angivelser.

SKAT har også under den administrative behandling af sagen med rette lagt til grund, at H1 har indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. herved Landsskatterettens kendelse, side 6, 2. afsnit, 2. pkt., hvoraf fremgår:

"...

De af virksomheden indeholdte beløb for AM-bidrag og A-skat er som følge heraf ligeledes blevet reduceret.

..."

Det fremgår endvidere af de ansattes lønsedler, jf. eksempelvis bilag F-Q, at H1 har beregnet og indeholdt A-skat og AM-bidrag for perioden, og det må derfor også lægges til grund, at samme gør sig gældende i forhold til de slettede angivelser.

Det følger dermed af kildeskattelovens § 69, stk. 2, jf. § 46, at H1 hæfter over for det offentlige for betaling af A-skat. Tilsvarende følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2, sidste pkt., jf. § 11, for så vidt angår AM-bidrag.

Hæftelsen efter kildeskattelovens § 69, stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2, sidste pkt. er ubetinget, og H1 bliver således ikke frigjort for hæftelsen, uanset at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side.

H1 hæfter derfor for skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af tilsvaret af A-skat og AM-bidrag, jf. tillige SKATs vejledning om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, 2011-2, pkt. K.2.1.

Selv hvis det lægges til grund, at H1 ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag gøres det i anden række gældende, at H1 fortsat hæfter for SKATs berettigede skønsmæssige forhøjelse af A-skat og AM-bidrag, svarende til de slettede indberetninger, jf. tillige SKM2007.32.HR.

Det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. § 46, at den indeholdelsespligtige hæfter umiddelbart over for SKAT for dels manglende indeholdelse af A-skat, dels indeholdelse af A-skat med et for lavt beløb. Tilsvarende følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2, 1 pkt., jf. § 11, for så vidt angår AM-bidrag.

Det følger dog videre af bestemmelserne, at den indeholdelsespligtige ikke hæfter, såfremt denne godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af reglerne om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Det følger således af lovens ordlyd, og i øvrigt af retspraksis, at det ikke er skattemyndighederne, som skal godtgøre, at H1 har udvist forsømmelighed, jf. herved også SKM2009.476.HR og SKM2013.375.VLR [?.red.SKAT].

I SKM2009.476.HR, der omhandlede et spørgsmål om hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat, og hvor A ligeledes var part, udtalte landsretten, hvilket blev stadfæstet af Højesteret, at:

"...

Sagsøgeren findes således ikke at have godtgjort, at sagsøgeren ikke har udvist forsømmelighed i forbindelse med undladelsen af at opfylde pligten til at indeholde A-skat.

..."

Det følger således af retspraksis, at det er H1, der som indeholdelsespligtig skal godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres hertil gældende, at H1 - som minimum - har udvist forsømmelighed i relation til kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. § 46, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2, jf. § 11, ved ikke at have foretaget korrekt indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for sine ansatte. H1 skulle således bl.a. have foretaget indeholdelse, indberetning samt indbetaling af de beløb, som fremgår af de ansattes lønsedler.

H1 har end ikke fremlagt dokumentation i form af de ansattes lønsedler, således at uoverensstemmelserne mellem disse og de ansattes skattemapper kunne undersøges nærmere af SKAT. H1's manglende belysning af sagen skaber endvidere en bevismæssig formodning for, at der er udvist en høj grad af forsømmelighed.

3. H1's formalitetsindsigelser vedrørende begrundelsesmangler

Det gøres overordnet gældende, at hverken SKATs eller Landsskatterettens afgørelser er ugyldige pga. begrundelsesmangler eller lignende.

SKAT har i sagsfremstillingen (bilag C), side 6-9, henvist til den relevante lovgivning mv. og de underliggende bestemmelser heri. Det fremgår endvidere af Landsskatterettens kendelse (bilag 2), side 6, sidste afsnit:

"...

Der er ikke fra virksomhedens side fremlagt dokumentation for, at Danløns indberetninger til eIndkomstsystemtet har været urigtige. Det lægges ved afgørelsen til grund, at virksomhedens ansatte har fået udbetalt den løn, der fremgå af lønsedlerne for 2009. Virksomheden hæfter derfor for de AM-bidrag og A-skat der fremgår af lønsedlerne fra Danløn, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. 1.pkt., kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4. Da SKAT ikke var i besiddelse af samtlige lønsedler, valgte SKAT at forhøje virksomheden med alle de lønbeløb som manuelt af virksomheden er annulleret - bortset fra indehaverens ægtefælles slettede løn. SKAT har ændret virksomhedens indberetning af A-skat og AM-bidrag, og afkrævet virksomheden yderligere A-skat på 640.024 kr. og yderligere AM-bidrag på 244.417 kr. Der er ikke noget grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelser, hvorfor de påklagede opkrævninger af yderligere A-skat og AM-bidrag stadfæstes.

..."

Landsskatteretten har dermed henvist til de relevante bestemmelser i henholdsvis arbejdsmarkedsbidragsloven og kildeskatteloven, og det fremgår ligeledes af kendelsen, at Landsskatteretten fortog en konkret og (vel)begrundet vurdering.

Forvaltningslovens begrundelseskrav er dermed opfyldt, og H1's synspunkter vedrørende krav om en "særlig kvalificeret begrundelse" bestrides.

Selv hvis det lægges til grund, at SKATs afgørelse lider af begrundelsesmangel, er denne eventuelle mangel "repareret" med Landsskatterettens kendelse. Det er fast antaget i teori og praksis, at en eventuel begrundelsesmangel kan helbredes/repareres af en rekursinstans, jf. herved f.eks. SKM2002.149.HR (landsrettens præmisser).

Det er ikke korrekt, når H1 i processkrift 1, side 3, afsnit 2-5, anfører, at H1 "først blev bekendt med hæftelsesreglerne" i kildeskattelovens og arbejdsmarkedsbidragsloven i forbindelse med Landsskatterettens kendelse.

Det fremgår således klart af sammenhængen i SKATs afgørelse, og af Landsskatterettens kendelse, at denne vedrører hæftelse for A-skat og AM-bidrag, ligesom der endvidere er henvist til den lovgivning, herunder kildeskattelovens § 46 og opkrævningsloven, hvoraf det fremgår, at H1 hæfter for betaling af A-skat og AM-bidrag. Der er endvidere i Landsskatterettens kendelse specifikt henvist til de enkelte hæftelsesbestemmelser i lovgivningen.

Der er ydermere intet i H1's klage til Landsskatteretten (bilag T), som tyder på, at H1 var i tvivl om indholdet af SKATs afgørelse eller grundlaget herfor, og der har således også været afholdt møde med Landsskatteretten, hvor sagen, herunder sagens materielle indhold, må formodes at være blevet drøftet, jf. bilag S.

Hertil kommer, at A utvivlsomt var og er bekendt med hæftelsesreglerne for A-skat og AM-bidrag, idet han således bl.a. var part i SKM2009.476.HR, der omhandlede et spørgsmål om hæftelse for manglende indeholdelse.

Det gøres således under alle omstændigheder gældende, at selv hvis der måtte være sagsbehandlingsfejl, fører en konkret væsentlighedsvurdering til, at afgørelsen ikke er ugyldig, jf. herved også SKM2008.702.HR og UfR 2000.1504H.

H1 har således heller ikke godtgjort, at de påståede begrundelsesmangler ville have medført, at SKATs afgørelse ville have haft et andet udfald.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

BS 1218/2012:

SKAT har nægtet A fradrag for tab på debitorer, salgsmoms. For så vidt angår 3 fakturaer udstedt til Hotel G1.1, anses det ved bevisførelsen for tilstrækkeligt godtgjort, at kreditor i henhold til fordringerne er driftsselskabet, Hotel G1 A/S, som blev taget under konkursbehandling den 12. marts 2010. Kravene er simple krav i konkursboet, og fordringerne må derfor betragtes som uerholdelige, hvilket tillige fremgår af kurators skrivelse af 27. januar 2011.

Det er efter kurators oplysninger og oplysningerne om anmeldelsestidspunktet uklart, om tabet kan anses for konstateret i den omhandlede periode i 2010, eller om fradrag først kan ske i et senere indkomstår.

For så vidt de udstedte fakturaer til Hotel G2-kæden, er der ikke alene ved A's forklaring godtgjort i tilstrækkeligt omfang, at kravene mod hotelkæden er uerholdelige. A har forklaret, at Hotel G2-kæden skriftligt ophævede kontrakten og tilbageholdte fakturabeløbene. Den skriftlige ophævelse er ikke fremlagt under sagen, hvorved det i givet fald heller ikke ville være muligt at fastslå, på hvilket tidspunkt kravene måtte anses som uerholdelige.

SKAT har endvidere nægtet fradrag for betalte fakturaer, købsmoms, og således påstået en forhøjelse på 226.443 kr., idet SKAT under sagens forberedelse har godkendt fradrag for 4 fakturaer, hvor momsen i alt udgjorde 21.625 kr.

A har forklaret, at faktura af 3. februar 2009 fra advokatfirmaet R2 vedrører en sag, som virksomheden førte mod en offentlig myndighed, og at der i forbindelse hermed med udbetalt omkostningsgodtgørelse, således at fakturaen vedrører restbeløbet af det krævede salær. Det fremgår af fakturaen, at det vedrører "Deres skattesag", og omfatter sagens behandling for SKAT, Skatteankenævn og Landsskatteretten. Under hensyn hertil, samt at A driver personlig virksomhed, anes det for sandsynliggjort, at der er fradrag for købsmomsen.

Det fremgår endvidere af faktura af 18. december 2008 fra advokatfirmaet R2 at kravet vedrører "Hotel G3", og af faktura af 23. oktober 2010 ligeledes fra advokatfirmaet R2 at kravet vedrører "salg af virksomhed". Der er derfor en formodning for, at disse krav vedrører virksomheden.

A har gjort gældende, at han først har foretaget fradrag for moms, når den pågældende fordring er blevet betalt. Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for betalingstidspunktet, hvorfor det ikke ville være muligt at konstateres, om fradraget kan ske i den omhandlede periode.

Efter en samlet konkret vurdering er det rettens opfattelse, at der godtgjort sådanne omstændigheder ved SKATs sagsbehandling og opgørelse af virksomhedens momstilsvar, at A's subsidiære påstand tages til følge, således at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

BS 1322/2012:

Der er ikke godtgjort sådanne omstændigheder, herunder begrundelsesmangler, at de tidligere trufne afgørelser må anses som ugyldige.

Det er ubestridt, at de ansatte i virksomheden er lønmodtagere, og at A har indeholdt A-skatter og AM-bidrag ved udbetaling af løn. A hæfter som følge af bestemmelserne i kildeskattelovens § 69, stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2, for det indeholdte beløb.

Det lægges til grund, at hverken medarbejdere eller deres fagforeninger har påpeget uoverensstemmelser mellem lønudbetalinger og det faktisk indbetalte til SKAT.

Landsskatteretten lægger således også i afgørelsen af 20. september 2012 til grund, at det ikke er godtgjort, at Danløns indberetninger til eIndkomstsystemet er urigtige, og at medarbejderne har fået udbetalt den løn, som fremgår af lønsedlerne for 2009.

Det bemærkes, at det på grund af fejl fra SKAT er forudsat i afgørelserne fra SKAT og Landsskatteretten, at der har været udeholdt lønudbetalinger til medarbejder i et omfang, så det medfører manglende indbetaling af A-skat med 640.024 kr. og AM-bidrag med 244.417 kr. SKAT har under denne sag korrigeret for fejlen. Det fremgår forudsætningsvis af SKATs ændringer, at det gøres gældende, at der i 2009 er udeholdt et væsentligt beløb, svarende til, at der er udbetalt ca. 750.000 kr. i løn til ansatte, hvoraf der som følge af sletninger ikke er betalt A-skat og AM-bidrag af beløbet.

A har erkendt, at der er en uforklarlig difference på 137.279 kr. for A-skatter og AM-bidrag i forhold til Danløns opgørelse af den samlede indbetaling og den faktiske indbetaling til SKAT.

A har forklaret, at de manuelle ændringer primært skete, hvis der var fejl i lønudbetalingen, at medarbejderen ønskede indkomsten henført til det foregående indkomstår, her indkomståret 2008, samt at der blev foretaget lønindberetning for alle medarbejdere i Danløn med datering 31. januar 2009 som efterfølgende blev ændret til 1. februar 2009. A's forklaring støttes af oplysninger i sagen, herunder BA's henvendelser til SKAT.

Der foreligger i sagen ikke oplysninger fra de personlige skattemapper om, hvorvidt der ved sletninger på grund af ændring af indkomstår er foretaget indberetning for de pågældende medarbejdere for 2008. Det bemærkes, at det fremgår af SKATs sagsfremstilling af 10. oktober 2011, at en stor andel af sletningerne, ca. 57 ud af ca. 150 sletninger, vedrører medarbejderen med ansættelsesnummer ..., MN.

Det er rettens opfattelse, at de af virksomheden foretagne sletninger har medført en sådan uklarhed om lønudbetalingen, at SKAT har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag. Skattemyndighederne har baseret den skønsmæssige ansættelse på en forudsætning om, at der var manglende indbetalinger svarende til summen af alle lønbeløb, hvorved der var foretaget sletninger i eIndkomst, opgjort til henholdsvis 640.024 kr. og 244.417 kr., må anses for at hvile på et fejlagtigt grundlag. Det forhold, at beløbene under denne sag er korrigeret for fejl ved sammentællingen kan ikke ændre ved, at skattemyndighedernes forudsætning ikke var korrekt, da de skønsmæssigt fastsatte de udeholdte beløb svarende til summen af de slettede lønbeløb. Det er ved vurderingen tillige tillagt vægt, at en væsentlig del af sletningerne vedrører en enkelt medarbejder.

Efter bevisførelsen tilsidesætter retten det skøn, som SKAT har foretaget vedrørende forhøjelse af virksomhedens tilsvar af A-skatter og AM-bidrag.

Under hensyn hertil samt de nedlagte påstande, kan den skønsmæssige forhøjelse passende udøves med grundlag i den konstaterede difference mellem opgørelsen i Danløn og det indberettede til til eIndkomst-systemet. A gives herefter medhold i den subsidiære påstand.

Sagsomkostninger

Det bestemmes, at Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til A. Beløbet i sagen BS 1218/2012: fastsættes, således at 4.000 kr. dækker retsafgiften, og 40.000 kr. med tillæg af moms dækker udgift til advokatbistand. Beløbet i sagen BS 1322/2012 fastsættes, således at 4.000 kr. dækker udgift til retsafgift, og 75.000 kr. med tillæg af moms dækker udgift til advokatbistand.

Sagsomkostningerne er fastsat på grundlag af sagernes værdi og karakter. Udgift til udarbejdelse af ekstrakt er indeholdt i de fastsatte beløb. Det er tillagt vægt, at sagerne har været anlagt for en højere værdi, idet Skatteministeriet under sagernes forberedelse har taget delvis bekræftende til genmæle. Det bemærkes, at sagerne har været hovedforhandlet samlet på 1 retsdag.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

BS 1218/2012:

Landsskatterettens kendelse af 20. september 2012 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøger, A, med 54.000 kr.

BS 1322/2012:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at de gennemførte forhøjelser af sagsøgers, A's, tilsvar af A-skat og AM-bidrag i perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 nedsættes til 137.279 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøger, A, med 97.750 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter