Dato for udgivelse
09 Feb 2015 08:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Dec 2014 13:18
SKM-nummer
SKM2015.106.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Holstebro, BS 3-168/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Privates ind- og udførsel samt rejseregler
Emneord
Indførsel, øl, vin, mineralvand, depositum, punktafgifter, drikkevarer, bevaring
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt SKAT med rette havde opkrævet punktafgifter af en mængde øl, vin og mineralvand fra Tyskland, som den afgiftspligtige havde indført fra Tyskland.

Endvidere handlede sagen om, hvorvidt der er hjemmel til at opkræve depositum for afgift og bøde.

Den afgiftspligtige gjorde gældende, at en del af varerne ikke tilhørte ham, og at de øvrige varer var indført til eget brug.

Under henvisning til, at der var tale om usædvanlig stor mængde drikkevarer, at den afgiftspligtige tidligere havde fået en indskærpelse i forbindelse med indførelse af drikkevarer, sammenholdt med de afgivne forklaringer om de afholdte fester, fandt retten ikke, at den afgiftspligtige havde ført bevis for, at de punktafgiftspligtige varer var helt eller delvist til eget brug.

Endvidere fandt retten, at der efter toldlovens § 83, stk. 1, er hjemmel til at opkræve depositum for afgift og bøde.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1
Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1
Øl- og vinafgiftsloven § 4
Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk., 2
Mineralvandsafgiftsloven § 1, stk. 1 (dagældende)
Mineralvandsafgiftsloven § 10.a, stk. 1 (dagældende)
Mineralvandsafgiftsloven § 11, stk. 1(dagældende)
Toldloven § 83, stk. 1
Direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 E.A.1.4.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 F.A.28

Redaktionelle noter

 


Parter

A
(advokat Thomas Jensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Trine Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Lisbeth Kjærgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 3. marts 2014, angår betaling af afgift af øl, vin og mineralvand fra Tyskland da sagsøgeren, A, i forbindelse med indrejsekontrol fra Tyskland den 5. juni 2013 blev bragt til standsning, da han i en Citroen med påhægtet trailer kørte ind i Danmark ved grænsen. Den samlede mængde øl, vin og mineralvand, der blev indført i køretøjet ved denne kontrol var i alt 2.789,52 liter.

Parternes påstande

A har som påstand 1 principalt påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han ikke er forpligtet til at betale øl-, vin- og mineralvandsafgift af de varer, der blev indført til Danmark i hans bil den 5. juni 2013.

Subsidiært skal Skatteministeriet anerkende, at han alene er forpligtet til betaling af 4.956,30 kr. i øl- og vinafgift og mineralvandsafgift, mere subsidiært 6.465,60 kr. og endnu mere subsidiært 6.786,70 kr.

A har som påstand 2 påstået, at Skatteministeriet skal helt eller delvist efter Rettens skøn, at tilbagebetale depositum på 28.296 kr., med tillæg af renter fra 5. juni 2013 subsidiært et senere tidspunkt efter Rettens skøn.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39.

Landsskatteretten har den 4. december 2013 afsagt følgende kendelse:

"...

Sagen vedrører opkrævning af øl-, vin- og mineralvandsafgift, idet de indførte mængder ikke er anset at være til eget brug.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Den 5. juni 2013, kl. 21.15 foretog SKAT kontrol ved grænsen og klagerens bil, en Citroen, reg.nr. ... med påhægtet trailer, reg.nr. ... blev udtaget til kontrol. Klageren var fører af bilen, og med i bilen var UM og UH.

Klageren fik den 9. juni 2012 en indskærpelse med information om reglerne om de vejledende mængder. Som følge heraf blev klageren bedt om at køre med til undersøgelse af mængden af varer.

Det kunne konstateres, at der i bilen bl.a. var 2.088 dåser mineralvand, i alt 689 liter, 5.976 dåser øl, i alt 1.972 liter, 72 dåser alkoholfri øl, i alt 23,7 liter, 120 flasker kildevand, 180 dåser cider, i alt 59,4 liter, og 54 liter vin. Klageren har samme dag underskrevet en efterangivelse for varerne, hvor det fremgår, at varerne er til eget brug.

Det fremgår af kontrolnotat af d. 12. juni 2013, bl.a., at de 3 personer havde været i Tyskland for at handle. Klageren forklarede, at varerne skulle bruges til en årlig have- eller skovfest, men at der ikke var noget endeligt aftalt. Klageren forklarede også, at klageren lige haft guldbryllup, hvor nogle af øllene skulle bruges. Det bliver også oplyst, at UH skulle købe nogle af varerne til hendes 40 års fødselsdag, men at det var klageren som havde betalt fore varerne. I klagerens pung var en bon for nogle af varerne, herunder også boner og kortbetalinger i Tyskland fra december 2012 og april 2013. Desuden fandtes en indbydelse til klagerens guldbryllup den 28. december 2012.

Klageren kunne ikke fremvise tilmeldingsbeviser for de indførte varer og emballagetyper.

Det fremgår af skrivelse fra klageren af d. 3. juli 2013, at UH og UM var taget med på turen for at hjælpe klageren med at hente en fryser. Det lykkedes ikke at finde en passende model, og klageren besluttede sig for at ville købe lidt varer med hjem. Dette ville UH også, og hun lånte derfor til køb af varer, af klageren, da hun ikke selv havde penge med. Da klageren havde betalt for alle varerne, havde klageren derfor også alle bonerne.

UH og UM's andel er 60 kasser øl og 30 kasser cola, som ifølge skrivelse fra UH og UM skulle have været brugt til hendes 40 års fødselsdag, som skulle være holdt d. 21. juni 2013. Festen blev aflyst, fordi der ikke var råd til at betale for drikkevarer 2 gange.

SKATs afgørelse

Klageren er afkrævet 8.296 kr. i mineralvands-, og øl- og vinafgifter.

Det fremgår af lovgivningen, at privatpersoner ved indrejse fra et andet EU-land frit kan medføre varer, når varerne der er pålagt nationale afgifter og på betingelse af, at varerne er medført til Danmark til eget brug. Der er dog fastsat en vejledende mængde for, hvad der kan anses for eget brug. De vejledende mængder for drikkevarer er fastsat til 110 liter øl, 90 liter vin og 10 liter spiritus, jf. direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter.

Mineralvand er ikke omfattet af ovennævnte direktiv, og der er derfor ikke fastsat en vejledende mængde. Af praktiske årsager anvendes den vejledende mængde for øl som udgangspunkt for vurderingen af mængden af mineralvand.

På baggrund af retningslinjerne i direktivet fra EU kan der ikke være tale om indførsel af punktafgiftspligtige varer til eget brug. De indførte varer ikke kan anses for at være indført til eget brug.

Indførslen af varer er en overtrædelser af øl- og vinafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven og spiritusafgiftsloven, idet klageren ikke har ladet sig registrere som varemodtager, ikke har indgivet anmeldelse og ikke har stillet sikkerhed forud for transporten af varerne.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om der ikke skal betales afgift, idet varerne er til klagerens eget brug, samt til UH og UM eget brug.

Forløbet omkring opgørelsen af den medbragte last var forkert, idet klageren blev taget som ejermand til hele lasten, uagtet at klageren ikke havde boner, der modsvarede dette. Til gengæld fik medpassagererne, UH og UM, ikke mulighed for at vise boner på den del af lasten, som vitterlig tilhørte dem. I de medsendte bilag, oplyser de om, hvor meget det drejer sig om.

Det var ikke muligt at få SKAT til at acceptere, at medpassagererne ejede en stor del af læsset. Havde SKAT gjort dette, var klagerens andel blevet mindre, og sagen var måske slet ikke opstået, idet klagerens andel af læsset ikke var større, end hvad klageren før har fået kontrolleret og fået lov at køre videre med.

Under tømningen af bilen oplyste UM, at han var ejermand til to papkasser med diverse slik og chips, og nævnte tydeligt "og de øl og vand som er vores oppe på ladet".

UM gjorde en god indsats for at blive accepteret som ejermand til den del af læsset, som klageren ikke havde boner på. Dette blev der ikke lyttet til af medarbejderen fra SKAT.

Klageren har betalt både afgift og bøde for hele lasten.

Alle indkøb af øl og vand er beregnet til privat brug, til fødselsdage samt andre fester. Derfor er det urimeligt, at der skal pantmærker på dåserne, for at de kan blive udleveret.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, skal der betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Afgiftspligtens indtræden følger af øl- og vinafgiftslovens § 4, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til erhvervsmæssige formål, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110 liter, for vin ikke mindre end 90 liter, og for spiritus ikke mindre end 10 liter, jf. artikel 32, 3. pkt.

Der skal ligeledes svares afgift af mineralvand, jf. mineralvandsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og afgiften skal svares i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. lovens § 10 a, stk. 1.

Det fremgår af SKATs punktafgiftsvejledning for den omhandlende periode, afsnit E.A.1.4.3 bl.a., at:

"...

Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

-

at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen

-

at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver.

(...)

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

-

den forretningsmæssige status hos den rejsende

-

årsagerne til købet af varerne

-

stedet, hvor varerne befinder sig

-

den anvendte transportform

-

ethvert dokument om varerne

-

varernes art

-

varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(...)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet (...)

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

Øl

110 liter

dvs. 333 fl. á 33 cl

Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, det vil sige 80 fl.)

Hedvin

20 liter

dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)

Spiritus

10 liter

dvs. 14 fl. á 70 cl

(...)

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen medbringelse", fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

(...)

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.

..."

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at øl og mineralvand er indkøbt i et andet EU-land, Tyskland, og herefter indført af klageren til Danmark.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede varer er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, og mineralvandsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 10 a, stk. 1, idet indførslen af de i sagen omhandlede varer ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3. Landsskatteretten har herved henset til, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at de omhandlede varer skulle anvendes til eget forbrug. Samtidig kan det indførte kvantum på bl.a. 1.972 liter øl og 689 liter mineralvand ikke antages at være bestemt til privat brug, idet mængden er usædvanlig stor og ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter. Dette gælder herefter for hele den indførte mængde varer. Den vejledende mængde er væsentligt overskredet, og klageren har derfor bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om varer til eget brug, herunder at skulle være eller har været holdt fester som anført.

Det er endvidere ikke godtgjort at en andel af de indførte varer tilhørte UH og UM, hvilket i øvrigt heller ikke ville føre til et andet resultat, idet den indførte mængde fortsat ville være en væsentlig overskridelse af de vejledende mængder.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Ifølge indskærpelsen af 19. juni 2012 havde A den 17. juni 2012 sammen med en ven, der var med i bilen som passager, foretaget indkøb i Tyskland af 2 x 90 kasser Slots Classic, 15 kasser Coca Cola, 45 kasser Tuborg, 15 kasser Pepsi Max og 3 kasser Carlsberg, der var bestemt til fest i nabolaget fredag eller lørdag afhængig af vejret. Af indskærpelsen fremgår følgende:

"...

Det indskærpes at bestemmelserne fremover overholdes, idet bødebestemmelserne, og muligheden for beslaglæggelse af varerne, ellers vil blive taget i anvendelse.

..."

SKAT foretog den 5. juni 2013 i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 111 a beslaglæggelse af 2.664 stk. Tuborg, 1.080 stk. Coca Cola, 72 stk. Miranda, 72 stk. Seven Up, 24 stk. Rekorderlig, 720 stk. Pepsi Max, 2.664 stk. Slots Classic, 576 stk. Tuborg Classic, 72 stk. Carlsberg, 72 stk. Tuborg Super Light, 120 stk. Nonir Kildevand, 144 stk. Fanta Orange, 108 stk. Mokai og 48 stk. Tempt Cider.

Samme dag underskrev A en efterangivelse af afgift på 8.296 kr., idet han erklærede at have indført varerne og fastholdt, at de var til eget brug. Han betalte afgiften samt et depositum på 20.000 kr. til sikkerhed for en bøde efter afgifts- og pantreglerne.

I henhold til en indrapportering af 12. juni 2013 var A bragt til standsning kl. 21.15. Med i bilen var UH og UM. Der er ikke i indrapporteringen foretaget afkrydsning i rubrikkerne tilbageholdte varer efter toldlovens § 83, stk. 1, 1. punktum eller tilbageholdt transportmiddel efter toldlovens § 84, stk. 1. Endvidere fremgår følgende oplysninger:

"...

A skulle bruge varerne til en årlig have/skovfest om ca. 14 dage, men var ikke endelig aftalt.

Han nævnte, at han lige havde haft guldbryllup, så det skulle der bruges øl til. UH skulle købe nogle af varerne til hendes 40 års fødselsdag.

A var købt til Tyskland for at købe 2 frysere, men dem kunne han ikke købe i ...1.

Varerne var købt af A og han fremviste en bon. Denne viste 81 ks. øl, 81 ks. Pepsi Cola, 39 Pepsi max, 45 ks. Coca Cola, 3 Mirinda, 3 ks. Seven Up.

A har indskærpelse fra 9-6-2012, derfor blev bilen medtaget til SKAT (hallen). I hallen blev der fundet en noget større mængde i bilen end nævnt.

I A's pung fandt han betalingsboner fra kortbetaling i Tyskland. Disse var dateret 15-4 2013 Kr 7010,50 22-12 2012 Eur 195,27, og 721,04. Fra i dag kr. 15823,50. Samt en indbydelse til hans guldbryllup den 28. december 2012.

...

Udleveret:

120 fl. á 20ml underberg, 1L Granatæble Gajol, 1L Captain Morgan, 2 fl á 0,75L Rød Aalborg

18x 3L Monte Chelena, 3x 5L Faustina, 2x 3L Black Tower

..."

SKAT traf den 20. juni 2013 afgørelse om beslaglæggelse efter miljøbeskyttelseslovens § 111 a.

A oplyste i en klage dateret 3. juli 2013 til SKAT følgende:

"...

Vi var kørt 3 afsted i bilen, idet UH og UM var taget med på turen for at hjælpe mig med at hente en ny fryser, idet vores daværende var gået i stykker.

Det lykkedes dog desværre ikke at finde en passende model, men jeg ville så købe lidt varer med hjem, når nu vi var kørt den lange tur.

UH spurgte om vi kunne handle ind til hendes 40 års fødselsdag, når vi nu var der og havde plads i bilen, så de ikke selv skulle køre derned kort tid efter.

UH havde ikke taget penge med til at handle for, da aftalen var, at vi bare skulle hente en ny fryser og de ville køre med på turen. Jeg sagde ja til at hun kunne låne penge af mig indtil vi kom hjem.

Vi bliver stoppet af loden [tolden?.red.SKAT] lidt udenfor ...2 og jeg får min pung grundigt undersøgt for boner m.v.

Da jeg havde betalt for alle varerne havde jeg alle bonerne.

Jeg har forklaret sagen som den var, og håber der kan findes en fornuftig og rimelig løsning på sagen.

UH's andel af de købte varer fremgår at vedlagte seddel, underskrevet af UH og UM.

..."

UH og UM har i en erklæring af 1. juli 2013 anført, at de havde afhentet 30 kasser Grøn Tuborg, 30 kasser Slots Classic og 30 kasser Coca Cola.

SKAT sigtede den 14. oktober 2013 A for overtrædelse af øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, punkt 2 og 5, og stk. 5, jf. § 6, stk. 1, mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 1, punkt 2 og 7, og stk. 5, jf. § 10 a, stk. 5 samt pantbekendtgørelsens § 118, stk. 2, jf. stk. 1, punkt 5, jf. § 9, stk. 1 og 2, samt § 10, stk. 1 og 3 og fremsendte bødeforlæg på 20.000 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han siden 1984 har drevet en minkfarm. Minkavlerne i området hjælper hinanden, og der er ingen fastansatte. Det er hans ægtefælle, der står for det hele. Hun kan ikke længere hjælpe til med arbejdet på minkfarmen.

Festerne holder de ofte udenfor ved farmen, men det kan også være hos en af naboerne. Han holder mange fester, men det er ikke noget, der er planlagt i forvejen. Der sættes blot flag op ved vejen, og så ved folk, hvad der foregår. Det er ikke fordi, de drikker sig meget fulde, men der ryger da en del. Deres farm er et samlingspunkt. Både børn og voksne deltager i festerne. Det varierer, hvor mange der deltager i festerne, men det ebber lidt ud. Det er både familie, venner og ansatte. Festen bliver holdt i juni. Til hverdag bliver der ikke drukket øl og sodavand. Det hænder, at de tager en øl eller sodavand om lørdagen. De gamle rævebure fyldes med tomme dåser og bliver hentet af G1. Billedet viser ikke bare de tomme dåser, men også drikkebægere m.v. Der er ikke tale om, at han sælger drikkevarerne.

Hans ægtefælle, BA, fylder år i juni. Det er en fest, folk ser frem til. Endvidere holder han også selv en fødselsdagsfest. De holder således i hvert fald 3 fester om året. BA drikker 3-4 mineralvand i døgnet, hvilket har indebåret, at hun nu kun har få astmaanfald. Det er kun BA, der drikker mineralvandene.

Baggrund for at køre til Tyskland den 5. juni 2013 var, at hans fryser var gået i stykker. Det var hans barnebarns også. Han kendte en ved ...3, som han regnede med at købe en fryser af. Desuden havde han købt nogle lagerreoler af den samme mand, der rykkede for, at de blev afhentet. Der var ikke flere frysere, og det viste sig, at han ikke kunne have reolerne på traileren. De besluttede derfor at køre til Tyskland. Det viste sig, at de ikke kunne købe fryserne i Tyskland, da de skulle bestilles i forvejen. Dernæst kørte de over for at købe ind. UH skulle have noget af det, der blev købt. Både han og UM havde en kasse med dagligvarer i bilen. Derudover købte de øl, vin og vand. Det var ham, der betalte i forretningen. UH havde en bon på det, hun havde købt, og som han havde lagt ud for.

Da han havde passeret grænsen, blev han vinket ind til siden, der hvor vejen var smallest. Det blev aftalt, at han køre hen til noget, der vist var en gammel kasserne. Da han skulle hjem og fodre mink, var han lidt stresset. En af SKATs medarbejdere havde fået udleveret bonerne ude ved landevejen. Medarbejderen blev gjort opmærksom på, at UH også havde en bon, men det blev der ikke svaret på. Pludselig skulle bilen tømmes. En anden tolder kom hen til dem og sagde, at de ikke skulle finde sig i det, for det var ikke rigtigt, det der skete. Da han tog sin pung frem for at udlevere bonerne på anmodning, begyndte medarbejderen at gennemgå pungen med gamle boner og invitationen til guldbrylluppet. Invitationen havde han oprindelig lagt i sin pung, fordi han skulle give den til en bekendt, der var flyttet. Han har ikke udtalt, at noget af det indkøbte var til brug for guldbrylluppet. Guldbrylluppet købte han ind til den 12. december 2012, og der har ikke været talt om guldbrylluppet den 5. juni 2013.

Da tolderen truede med at beholde bilen, betalte han 28.296 kr. i forventning om, at han så kunne få varerne med hjem. Medarbejderen kunne godt se, at der var mere, end der var bon på, men ignorerede alligevel oplysningen om, at UH også havde en bon.

Han har en gang købt en knallert for 4.000 kr. af UM, men de penge har han aldrig betalt. Der var problemer med knallerten, og de blev på et tidspunkt enige om, at han kun skulle give 3.000 kr. for den. Meningen var, at de skulle gøre deres mellemværende op senere. UH havde fået en bon på de varer, hun skulle have. Han udleverede de boner, han selv havde, til tolderen. De fik lov til at køre derfra med nogle af varerne; det var noget vin, Underberg, rom m.v. Først havde den ene tolder nægtet dem, at tage det med, men så kom en anden tolder og sagde, at det måtte de gerne. Der blev ikke givet lov til, at de måtte tage øl og sodavand med.

Tidligere er han blevet stoppet 5-6 gange i ...4, hvor der er blevet sagt, at han har haft rigeligt med, men hvor han har fået lov til at køre videre, når han har fortalt, at de skulle have fest. Den dag, hvor han modtog en indskærpelse, var han i Tyskland sammen med sin bror, og han fik at vide, at det var helt fint. Da havde han ca. samme mængde med, som han havde den 5. juni 2013. Han har set i fjernsynet, at det er fint nok, når blot man skal have fest.

I forbindelse med beslaglæggelsen den 5. juni 2013 fik han oplyst, at han skulle ringe næste dag, hvis han ville klage. Han talte med TN, der afviste klagen, og han blev henvist til ...5. Der fik han at vide, at han skulle kontakte ...6. Han spurgte en medarbejder om, hvor meget han måtte have med over, hvilket medarbejderen ikke umiddelbart kunne svare på, men skulle undersøge. Desuden undrede den pågældende medarbejder sig over, at han var blevet nægtet at få kildevand med.

Af og til henter han maling til veteranbiler i Tyskland. Den 15. april 2013 skulle hans søn og barnebarn købe maling i Tyskland. Han havde givet dem 4.000 kr. med til maling, og så havde de fået hans VisaDankort med for det tilfælde, at malingen kostede mere. Sønnen og barnebarnet benyttede imidlertid også hans kort til at købe drikkevarer, idet de fyldte år i maj.

På intet tidspunkt har han solgt eller videreoverdraget noget af det indkøbte. SKAT har aldrig rettet henvendelse på hans bopæl. Normalt er han i Tyskland en gang årligt. Han køber kun til sig selv og tager ikke med hjem til andre.

Det er ikke fester, der er planlagt længe i forvejen. Antallet af festdeltagere varierer. Der er ingen, der er inviteret, og folk kommer og går blot, når der bliver sat flag op i indkørslen, så ved folk, hvad der foregår. Der blev holdt en fest i 2013 efter den 5. juni, men det er der ikke blevet i år. Indkøbene rækker typisk et år.

De har endnu ikke opgjort, om UM og UH's indkøb gik lige op med gælden vedrørende købet af knallerten. De afventer udfaldet af sagen, inden mellemværendet kan gøres op. Han havde kun sine egne boner.

CA har forklaret, at han er førtidspensionist. A er hans far. Tidligere har han kunnet hjælpe til med arbejdet på minkfarmen. Sammen med sin søn var han den 15. april 2013 i Tyskland for at købe ind til deres fødselsdage. Samtidig købte de maling i ...7. Der blev købt mad og drikkevarer til deres fødselsdage for 7.000 kr. Det blev indkøbt på hans fars VisaDankort. De havde 4.000 kr. med i kontanter til at indkøbe maling. Da de kom hjem afregnede de med hans far. Som førtidspensionist havde han ikke selv penge til indkøbene. Hans forældre holder i hvert fald en sommerfest og en julefest. Det er ikke noget, han selv deltager i, og han ved ikke, hvor mange fester de i øvrigt afholder. Han var ikke med i bilen den 5. juni 2013.

DA har forklaret, at han er i arbejdsprøvning i Føtex. Det er meget lidt, han hjælper til hos A, der er hans bedstefar. Hans bedsteforældre kan godt holde flere fester årligt. Det varierer alt efter, hvornår de forskellige kan. Deltagerne er dem, der kan med ægtefæller. Det er dem, der bor på de omkringliggende farme.

Den 15. april 2013 var han i Tyskland for at købe ind til sin fødselsdag. Han skulle også have med hjem til sin far, der også havde fødselsdag. Der blev købt øl, vin, sodavand og spiritus. Han mener ikke, han købte mad. I ...7 købte han maling. De havde lånt A's VisaDankort, og han afdrager på indkøbet. Den 5. juni 2013 var han ikke i Tyskland.

UH har forklaret, at hun den 5. juni 2013 var med A i Tyskland. De skulle købe slik, øl og sodavand. Hun købte uden at ane, hvad hun måtte have med over grænsen. Det var hendes 40 års fødselsdag, der skulle have været afholdt midt på sommer, hun købte ind til. Fødselsdagen blev ikke til noget, da hun ikke fik varerne. Hun havde kun penge med til slik. Det økonomiske mellemværende er mellem hendes mand og A. Hun og hendes mand fyldte i en indkøbsvogn. Øl og sodavand betalte A for.

Lige efter de havde passeret grænsen, blev de bragt til standsning og anmodet om at køre over for at tømme af. Det var hun ikke selv involveret i, da hun har dårlig ryg. Der var ingen, der spurgte hende om, hvad hun havde med eller bad om at se boner. De fik lov til at tage deres slik med hjem, men ikke deres øl og vand. Det, der blev udleveret, var ikke deres varer. Hun kan ikke på baggrund af bonerne genkende deres varer. De købte cola og Tuborg. Hun har ikke deltaget i fester hos A. A's kone har hun kendt i mange år fra bankospil.

Det økonomiske mellemværende er noget med køb af en knallert eller scooter, og det var aftalt hjemmefra, at A skulle betale for øl og vand. De har ikke efterfølgende betalt A for varerne. Fødselsdagen blev ikke afholdt, da de ikke havde drikkevarerne.

UM har forklaret, at han kender A gennem CA. I begyndelsen var det mest A's ægtefælle, BA, han kendte. Han har hjulpet til på minkfarmen.

Den 5. juni 2013 var han med A i Tyskland for at hente øl og sodavand. Hans kone fyldte 40 år i april, og han ville gerne holde en lidt større fest for hende. A og han havde et mellemværende vedrørende en knallert, og de aftalte, at de kunne handle lidt ved, at A købte varerene i Tyskland. De er nok ikke helt enige om knallerten og prisen for den. A skulle give omkring 4.000 kr. for knallerten.

I Tyskland indkøbte han og ægtefællen slik, ost, et par flasker vodka m.v. Det var mest øl og sodavand, de skulle have til festen. I forvejen havde de det meste af den spiritus, de skulle have. Han havde også købt myrelokkedåser. De betalte for det, de havde i deres indkøbsvogn, og A betalt for det, han havde i sin. Egentlig tog han med til Tyskland for også selv at se priserne i Tyskland af hensyn til afregningen af deres mellemværende.

Da de havde krydset grænsen, blev de bragt til standsning af en tolder, der var noget forvirret. Der blev spurgt efter boner. A talte med tolderen. De blev bedt om at køre et andet sted hen, hvor alt blev tømt af. Myrelokkedåserne blev taget, da der ikke var dansk tekst på. Alt sodavand og øl blev taget fra dem. De prøvede at gøre opmærksom på, at noget af det var deres, men der var ingen forbindelse. Han kan ikke huske, hvor meget af sodavand og øl var deres. Det økonomiske mellemværende med A er ikke afklaret.

De betalte for deres egne varer inklusive nogle 1 ½ liters colaer, som de muligt havde nået at drikke, inden de blev standset. Fødselsdagen blev ikke afholdt, da de ikke havde penge.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at

at

sagsøger ikke personligt har indført flere afgiftspligtige varer end tilladt og til eget forbrug, hvorfor sagsøger ikke skal betale afgift eller bøde herfor,

at

sagsøgers handelsmønster og forklaringer viser, at der er tale om indkøb til eget forbrug, og at SKAT tidligere har accepteret sagsøgers indførsel af tilsvarende mængder,

at

SKAT i sin øvrige handlemåde bekræfter, at sagsøger ikke tidligere har og ikke ved nærværende indførsel havde til hensigt at anvende varerne til ikke-privat brug,

at

en større del af de ved indførslen den 5. juni 2013, tilhørte medpassagererne UH og UM, for hvilke sagsøger under alle omstændigheder ikke er afgiftspligtig,

at

sagsøger ikke er afgiftpligtig for den del af de indførte varer, for hvilke der er fastsat vejledende mængder, som anses for indført til eget forbrug,

at

sagsøgte under kontrollen den 5. juni 2013 ikke, som påkrævet, har iagttaget sin forpligtelse til objektiv oplysning af sagen og bl.a. ikke har gjort notat om, sikret sig bevis for eller nærmere undersøgt medpassagerernes oplysning om ejerskab til store dele af lasten,

at

mangelfuld sagsoplysning og bevissikring alene bør komme sagsøgte som forvaltningsmyndighedhed til skade,

at

sagsøgtes påstand om varernes indførsel til andet end eget forbrug, ikke underbygges af beviserne og forklaringerne i sagen,

at

de af sagsøgte påberåbte indicier for afgiftspligten er af så generel karakter, at deres anerkendelse vil medføre, at alle der indfører denne type varer, uanset mængde, fremover vil være afgiftspligtige heraf,

at

depositum for afgift og bøde er opkrævet uden hjemmel og uden klagevejledning, hvorfor sagsøgte skal tilbagetale denne,

at

sagsøgte har vægret sig mod at oplyse rette hjemmel for opkrævning af depositum, hvilket bør tillægges såval processuel som omkostningsmæssig skadevirkning,

at

sagsøger ikke har klaget over opkrævningen af depositum, hvilket alene skyldes sagsøgtes manglende klagevejledning og angivelse af hjemmel til opkrævning, hvilket er en så væsentlig sagsbehandlingsfejl, at det alene bør komme sagsøgte til skade,

at

afgiftsspørgsmålet og opkrævningen af depositum har en så klar sammenhæng og udspring af samme forhold, at de ikke kan adskilles til særskilte behandlinger, desuagtet manglende udnyttelse af klage- og rekursadgang.

..."

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at han har indført de punktafgiftspligtige varer til eget brug.

Myndighederne har derfor med rette opkrævet punktafgifter, og sagsøgeren skal derfor betale afgift af de i alt 2.789,52 liter øl, vin og mineralvand, som han den 5. juni 2013 indførte i Danmark fra Tyskland.

Sagsøgeren havde ved indførslen af varerne ikke tilladelse til at indføre varer fra Tyskland til Danmark uden af svare afgift.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at de af sagsøgeren indførte 2.789,52 liter øl, vin og mineralvand er indkøbt og indført i landet til eget brug. Indførelsen er derfor ikke omfattet af afgiftsfritagelsesreglen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32 og toldlovens § 11, stk. 1.

Mængden på 2.789,52 liter øl mv., hvoraf alene mængden af øl udgør 1.972,08 liter, udgør en usædvanlig stor mængde til eget brug. Den vejledende mængde for bedømmelsen af, hvorvidt indførsel af øl sker til erhvervsmæssig brug og ikke til eget brug, er fastsat til 110 liter, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 3, litra b. Der er således tale om en væsentlig overskridelse af den fastsatte mængde for, hvad der kan anses for indførsel til privat brug.

Da den indførte mængde væsentligt overstiger de vejledende mængder, har det alene af denne årsag formodningen imod sig, at varerne er købt til privat brug. Da den vejledende mængde efter ordlyden i artikel 32, stk. 3, litra b, er fastsat for at kunne bevise det erhvervsmæssige formål, er det herefter sagsøgeren, der må løfte bevisbyrden for, at indførslen af de 2.789,52 liter øl mv. er sket til privat brug, jf. SKM2013.52.VLR. Henset til den indførte mængde må sagsøgerens bevisbyrde anses for skærpet. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Til støtte for, at indførslen af de punktafgiftspligtige varer ikke er sket til eget brug, gøres det for det første gældende, at varerne efter deres art er letomsættelige, og at der er et potentielt marked for videresalg, da varerne let kan omsættes til eksempelvis bekendte eller mindre erhvervsdrivende.

Derudover er indførslen i landet sket ved kørsel i Citroen, som er en varevogn, med påhægtet trailer. Det kan derfor konstateres, at der er anvendt en transportform, der er egnet til at indføre en større mængde punktafgiftspligtige varer i landet.

Sagsøgerens oplysninger om, at varerne skal anvendes til privat brug, herunder til brug for fester, er udokumenteret, idet sagsøgeren ikke har fremlagt objektiv dokumentation for, at der er blevet afholdt fester, hvor de i sagen omhandlede mængder øl mv. skulle anvendes.

Sagsøgeren har endvidere anført, at sagsøgerens handelsmønster viser, at der er tale om indkøb til eget forbrug. Skatteministeriet bestrider dette som udokumenteret. Tværtimod havde han tidligere modtaget en indskærpelse.

Sagsøgeren har under sagens behandling gjort gældende, at SKAT tidligere har accepteret sagsøgerens indførsel af tilsvarende mængder. Skatteministeriet bestrider dette som udokumenteret. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at sagsøgeren derimod tidligere har modtaget en indskærpelse fra SKAT, jf. bilag A, hvoraf følgende fremgår:

"...

Det indskærpes at bestemmelserne fremover overholdes, idet bødebestemmelserne, og muligheden for beslaglæggelse af varerne, ellers vil blive taget i anvendelse.

..."

Sagsøgeren har endvidere fremlagt bilag 9. Det udaterede foto på bilag 9 viser en mængde ikke identificerede dåser. Fotoet dokumenterer ikke, at dåserne tilhører sagsøgeren eller - som det er anført af sagsøgeren - er resultatet af sagsøgerens eget forbrug af indførte varer. Fotoet kan derfor ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.

Sagsøgeren har under sagens behandling anført, at han ikke er afgiftspligtig for den del af de indførte varer for hvilke, der er fastsat vejledende mængder. Skatteministeriet bestrider dette.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at der i medfør af SKM2013.199.SKAT - der er en ændring af praksis som følge af SKM2013.52.VLR - er mulighed for, at de indførte varer kan opdeles i en mængde til eget brug og en mængde, som ikke er til eget brug. Det er væsentligt at bemærke, at der er tale om en mulighed og ikke en automatisk opdeling af de indførte varer. Der skal derfor fortsat foretages en konkret vurdering, som vil bero på et skøn.

Mængden af de af sagsøgeren indførte varer overstiger de vejledende mængder, hvorfor det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at varerne er til eget brug.

Den indførte mængde overstiger den vejledende mængde i så væsentligt omfang, at mængden begrunder en skærpet bevisbedømmelse. Den bevisbyrde, der påhviler sagsøgeren, er derfor en skærpet bevisbyrde.

Det, som sagsøgeren skal bevise er, at varerne er til eget brug, og det afgørende er således, hvilket formål varerne er bestemt til.

Sagsøgeren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at varerne er til eget brug. Det er derfor med rette, at sagsøgeren er blevet pålagt at betale afgift af den samlede mængde indførte punktafgiftspligtige varer.

Sagsøgeren har anført, at en del af de indførte varer blev købt af sagsøgerens medpassagerer, UH og UM.

Det bemærkes hertil, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at en del af de indførte varer blev købt af UH og UM.

Ved sagsøgerens underskrivelse af efterangivelsen den 5. juni 2013 (bilag 1) erklærede sagsøgeren at have indført de angivne varer, og fastholdt, at varerne var til eget brug. Det er en forudsætning for afgiftsfritagelse efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 1, at varerne er indført til eget brug, hvilket omfatter sagsøgerens husstand, men ikke indførelse til andre personers brug.

Det er sagsøgeren, der har betalt for de indførte varer. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at UH og UM på noget tidspunkt har betalt for varerne.

Det bemærkes, at der af sagsøgeren er afgivet skiftende forklaringer i relation til bl.a. kvitteringerne for de indførte varer. Ved den foretagne kontrol blev der alene fremvist boner for en del af indførte varer. Sagsøgeren oplyste efterfølgende i brev af 3. juli 2013 (bilag 5), at denne havde alle bonerne på de indførte varer. Ved brev af 22. august 2013 (bilag F) skiftede sagsøgeren forklaring og hævdede, at han ikke havde boner, der modsvarede hele lasten, ligesom det i samme brev blev anført, at UH og UM ikke fik mulighed for at vise boner på den del af lasten, der tilhørte dem.

Sagsøgerens skiftende forklaringer, herunder særligt angående kvitteringerne for de indførte varer, skærper sagsøgerens bevisbyrde i forhold til at dokumentere, at en del af de indførte varer blev købt af UH og UM, jf. U 1998.898H og SKM2013.389.ØLR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Sagsøgeren har anført, at depositum for afgift og bøde er opkrævet uden hjemmel og klagevejledning.

Dette er ikke korrekt.

Det følger af toldlovens § 83, stk. 1:

"...

Varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 13, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af SKAT eller af politiet på SKATs vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

..."

Videre fremgår det af toldlovens § 83, stk. 3, 1. pkt.:

"...

Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne.

..."

Endvidere følger det af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit A.C.3.1.2.3, "Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af varer med hjemmel i toldloven", bl.a. at:

"...

Formålet med at tilbageholde varer er igennem varernes værdi at få sikkerhed for den manglende betaling af told og/eller afgifter, samt sagens omkostninger og bødestraffen.

(...)

Da formålet med beslaglæggelsen er at tage varerne i sikkerhed for betaling af afgifter, sagsomkostninger og bøde, så er det muligt at frigøre sig fra beslaglæggelsen ved at stille sikkerhed i form af et pengebeløb.

..."

Det er altså muligt at stille sikkerhed i form af et pengebeløb inden beslaglæggelsen foretages, således at det undgås, at der sker beslaglæggelse af varerne efter toldloven.

Sagsøgeren har endelig anført kritik af Skatteministeriets sagsbehandling. Hertil bemærkes, at den kritik, sagsøgeren rejser, er grundløs. Der er ikke begået sagsbehandlingsfejl, endsige fejl, der kan medføre ugyldighed.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

I henhold til § 1, stk. 1, og § 3 i øl- og vinafgiftslovens betales der afgift af øl, vin og frugtvin her i landet efter lovens regler. Når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke efter loven er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, betales afgiften ved modtagelsen, jf. § 4. Af § 11, stk. 2, fremgår, at der dog ydes afgiftsfritagelse for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Sagen angår, om de 792 dåser sodavand á 0,33 liter sukkerfri sodavand, 1.296 dåser sodavand á 0,33 liter sodavand, 5.976 dåser øl á 0,33 liter, 180 dåser cider á 0,33 liter, 3 karton vin á 5 liter og 18 karton vin á 3 liter, i alt 2.789,52 liter, indkøbt i Tyskland, er medbragt til eget brug.

Af EU-Rådets direktiv nr. 2008/118 af 16. december 2008, cirkulationsdirektivet, artikel 32, stk. 2, fremgår, at der for at kunne fastslå om punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug mindst skal tages hensyn til

a)

den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de punktafgiftspligtige varer, og vedkommendes begrundelse for at være i besiddelse af dem

b)

stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller, når det er relevant, den anvendte transportform

c)

ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer

d)

arten af de punktafgiftspligtige varer

e)

mængden af de punktafgiftspligtige varer

Det hedder endvidere i direktivets artikel 32, stk. 3:

"...

Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

...

b) for alkoholholdige drikkevarer:

-

spiritus: 10 l

-

mellemklasseprodukter: 20 l

-

vin: 90 l (heraf højst 60 l mousserende vin)

-

øl: 110 l

..."

Det følger af Den Juridiske Vejledning 2014-2, punkt E.A.1.4.3, Afgift af varer der medbringes eller modtages fra udlandet af privatpersoner, at følgende forhold indgår i bedømmelsen af, om punkt-afgiftspligtige varer er til eget brug:

"...

-

Den rejsendes forretningsmæssige status

-

Årsagerne til købet af varerne

-

Stedet, hvor varerne befinder sig

-

Den brugte transportform

-

Ethvert dokument om varerne

-

Varernes art

-

Varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg eller lignende, regnes for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

...

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må regnes for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet.

...

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der fastsat vejledende mængder til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter. Se art. 32, stk. 3, i RDIR 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

...

Alkoholholdige drikkevarer

Øl

110 liter

dvs. 333 fl. á 33 cl

Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, dvs. 80 fl.)

..."

Af Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit F.A.28, Rejsegods, fremgår det videre:

"...

At varerne er til eget brug betyder, at varerne udelukkende er bestemt til den pågældende personligt eller dennes husstand, herunder private gæster.

...

Varer, der medbringes for familie og venner, og hvor familie og venner betaler for varerne, og/eller hvor de betaler for en del af eller alle rejseomkostninger, vil heller ikke blive anset for at være til eget brug.

..."

Efter den dagældende mineralvandsafgiftslovs § 1, jf. § 10 a, skal der betales afgift af mineralvand, limonade og lignende læskedrikke ved modtagelsen her i landet. Det følger dog af toldlovens § 11, stk. 1, at de statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU's toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug.

Der skal således foretages en samlet, konkret vurdering af om, varerne er til eget brug, og i denne vurdering skal de opregnede forhold indgå.

A har efter det oplyste betalt for de 2.789,52 liter drikkevarer i Tyskland den 5. juni 2013. Han var kun i besiddelse af boner på en del af de indførte varer, og han har samme dag ved underskrift på efterangivelsen erklæret, at disse drikkevarer var indført til eget brug. Det er ikke godtgjort, at en andel af de indførte varer tilhørte UH og UM.

De indførte drikkevarer er let omsættelige varer, som mange vil være interesserede i til en pris under markedsprisen her i landet, og den mængde, A medbragte i sin varebil med påhægtet trailer den 5. juni 2013, er helt usædvanlig stor. Den oversteg væsentligt, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning for to personer. Efter de afgivne forklaringer om antallet af fester, festdeltagere og festernes karakter finder retten ikke, at der er fremkommet et overbevisende billede af, at A og hans gæster indtog en så betydelig mængde drikkevarer, at der er rimelig sammenhæng mellem dette og indkøbet. På denne baggrund og henset til oplysningerne om, at A i juni 2012 modtog en indskærpelse i forbindelse med, at han indførte en betydelig mængde drikkevarer, og om at han den 22. december 2012 foretog indkøb i Tyskland af en betragtelig mængde drikkevarer, sammenholdt med de afgivne forklaringer om de afholdte fester, finder retten det ikke bevist, at han har medbragt de punktafgiftspligtige varer helt eller delvist til eget brug.

Der er efter toldlovens § 83, stk. 1, hjemmel til at opkræve depositum for afgift og bøde. Det er ikke godtgjort, at der er begået sådanne sagsbehandlingsfejl, at der er grundlag for at pålægge Skatteministeriet at tilbagebetale nogen del af det betalte depositum.

Som følge heraf tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 15.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inklusive moms. Retten har lagt vægt på sagens udfald, omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 15.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.