Dato for udgivelse
20 Dec 2013 11:22
Dato for afsagt dom/kendelse
04 Dec 2013 09:30
SKM-nummer
SKM2013.908.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 41B-1091/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Lån, betalingsevne, familielån
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget gældseftergivelser, og i givet fald om han skulle beskattes heraf i medfør af kursgevinstlovens § 21. Retten lagde til grund, at der var sket gældseftergivelser. Henset til, at kreditorerne ikke havde forsøgt at inddrive gælden, at gældseftergivelserne således ikke beroede på en konkret vurdering af sagsøgerens betalingsevne, og at gældseftergivelserne skete i et gavemiljø, idet sagsøgeren var i familie med kreditorerne, fandt retten endvidere, at det påhvilede sagsøgeren at bevise, at gælden ikke var nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på gældseftergivelsestidspunktet. På grundlag af de oplysninger, der forelå om sagsøgerens økonomiske forhold på tidspunktet for gældseftergivelsen, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde. Herefter måtte gælden anses for at være nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på gældseftergivelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 21, hvilket medførte skattepligt.

Reference(r)

Kursgevinstbeskatningsloven § 21
Kursgevinstbeskatningsloven § 23

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.B.1.4.3.3


Parter

A
(Advokat Peter Christiansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 28. februar 2012, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A i indkomståret 2007 har modtaget gældseftergivelse på i alt 232.188,00 kr., som han er skattepligtig af, jf. kursgevinstlovens §§ 21 og 23.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende principalt, at han ikke har modtaget gældseftergivelse i indkomståret 2007 med i alt 232.188,00 kr., subsidiært at hans skattepligtige indkomst i indkomståret 2007 ikke forhøjes med 232.188,00 kr. jf. kursgevinstlovens § 21, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 18. december 2012 afsagt følgende kendelse om spørgsmålet:

"...

Sagens oplysninger

I forbindelse med SKATs gennemgang af klagerens skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2004 og 2005 blev det konstateret, at klagerens privatforbrug var uantageligt lavt. Det lave privatforbrug blev forklaret med tre private lån, som klageren havde modtaget af familie og venner.

Der er overfor SKAT fremlagt følgende lånekontrakter og betalingsmeddelelser:

Loan contract 7. jan 2004

I lend A euro 18150,

He must give the money back in 3 years.

My name: EA

Aftalen er ikke underskrevet.

Der er fremlagt betalingsmeddelelse fra Danske Bank af 29. december 2003, hvoraf det fremgår, at EA via en bank i Jordan har overført 4.990 EUR, svarende til 34.094,16 kr. til klagerens konto nr. ...1.

Der er endvidere fremlagt betalingsmeddelelse fra Danske Bank af 15. januar 2004, hvoraf det fremgår, at der fra en bank i Jordan er overført 13.128,92 EUR, svarende til 97.654,22 kr. til klagerens konto nr. ...1.

Loan contract 7. jan 2004

I lend A euro 13000,

He must give the money back in 3 years.

My name: EZ

Aftalen er ikke underskrevet.

Der er fremlagt betalingsmeddelelser fra Danske Bank af henholdsvis den 24. december 2003 og 7. januar 2004, hvoraf det fremgår, at EZ har overført 4.987,50 EUR, svarende til 37.050,59 kr. og 7.987,50 EUR, svarende til 59.408,63 kr. til klagerens konto nr. ...1.

Lån contract 3. maj 2004

Jeg giver A kr. 50.000 som lån. Han skal give dem tilbage om 2 år. Mit navn er:

EK

Cpr nummer: ...

Aftalen er underskrevet af långiver og klageren.

Der er fremlagt kassekvittering fra Danske Bank af 3. maj 2004, hvoraf det fremgår, at der på konto nr. ...2 er indbetalt 50.000 kr. med teksten EK. Beløbet er udbetalt fra konto nr. ...3.

Der er overfor skatteankenævnet fremlagt følgende dokumenter vedrørende låneforholdet mellem klageren og EK:

Kære MK

Da min økonomi ikke er god, og jeg ikke har nogen større indtægt, kan jeg ikke afdrage p.t. på den gæld jeg har til dig. Jeg skal dog tilbyde dig at betale kr. 500,00 om måneden indtil gælden er betalt eller jeg får bedre økonomi. Årsagen til at jeg tilbyder dig dette er, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg skal afdrage noget på gælden, fra skat her i landet. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh.

A

Brevet er dateret den 2. august 2010 og er underskrevet af klageren.

Kære A

Tak for dit brev. Jeg er ked af at høre du har dårlig økonomi. Jeg godkender derfor dit forslag om at betale 500 kr. om måneden. Du kan starte med at betale pr. 1. september.

Bedste hilsner

MK

Brevet er underskrevet og dateret den 19. august 2010.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten fremlagt følgende dokumenter vedrørende låneforholdene mellem klageren og henholdsvis EZ (tidligere benævnt EZ) og EA:

Dear Mr. PI (klagerens repræsentant)

My name is EZ, Jordanian born 29/3/1957

Mr. A is my brother in Law. I am married to his sister.

As he was facing some financial difficulties in January 2004 & as part of my obligation as a family member I lent him an amount of 13,000 thirteen thousand Euros to help him stabilize his situation. I was working in Abu Dhabi, United Arab Emirates at that time.

We both agreed that this will be paid in installments depending on his ability, so far his payments have been sporadic but he is committed and I expect to have my money back. We last agreed on a payment of US$ 100 monthly & he has made some transfers to my account in Amman, Jordan where I moved back now. This is a delicate family matter for both of us due to the impact on both families.

I appreciate your cooperation in understanding this situation & providing whatever help you can to A in these difficult times. Kindly don't hesitate to contact me for any further clarifications. I am also attaching my passport photocopy for documentation purposes.

Best Regards

EZ

Der er fremlagt håndskrevet brev fra EZ med næsten identisk indhold.

Hello Mr. Reviser

My name is EA, was living in Jordan and now in Syria.

I lend A who is my cousin 18150 euro.

I knew his economic situation was so bad and he could not give the money back yet, and it is not a problem for me.

So I give him more time to give the money back because it is a tradition in our family to help each other and to care for their circumstances. I agreed with him to send me 100 dollars every month now and if his economy becomes better so he send me more.

He began to send money but the money did not reach because of the political circumstances of our country "Syria".

I send you now e mail with my ID copy.

This is my phone number and address if you want to contact me: ... Syria - Damascus - ... - ... street -

for further information.

EA
5/9/2012

Som dokumentation for afdrag på lån er der fremlagt 6 mails, der alle har lignende indhold:

loan back

Betalingstype:

Udlandsbetaling - Standard overførsel

Status:

Udført

Fra konto:

Danske 24/7 Erhverv - ...4

Tekst:

loan back

Udbetalingsdag:

17.08.2012

Rentedato:

17.08.2012

Beløbsmodtager:

EZ

The housing bank for trade and fina

JORDAN

Til konto:

...5

BIC (SWIFT-adresse):

...

Meddelelse til modtager:

I send you back the loan I took from you

Beløb:

100,00 USD

Overført beløb:

100,00 USD

Kurs:

604.64

Omkostninger:

40,00 DKK

Afsender og modtager deler

Total beløb:

- 644,64 DKK

Referencenummer:

...

Det følger af de fremlagte mails, at der er overført 100 USD til EZ i Jordan den 11. juni 2012, den 17. august 2012, den 12. november 2012 og den 28. november 2012.

Det følger endvidere, at der den 11. juni 2012 er forsøgt overført 100 USD til EA i Libanon, men at pengene ikke nåede frem på grund af problemer i Syrien.

Den 17. august 2012 er der overført 15.000 kr. til konto nr. ...3. Det er anført, at overførslen vedrører betaling til EK.

SKAT har den 12. juli 2010 truffet afgørelse om, at klageren er blevet eftergivet ovenstående lån, og klageren er som følge heraf anset for skattepligtig af gældseftergivelse i 2006 og 2007.

SKAT har opgjort gældseftergivelsen således:

Indkomståret 2006

 

 

Lån ydet af EK ej dokumenteret indfriet

 

50.000 kr.

 

 

Indkomståret 2007

 

 

Lån ydet af EZ på 13.000 EUR ej dok. indfriet. Kurs 745,39

96.900 kr.

 

Lån ydet af EA på 18.150 EUR ej dok. indfriet. Kurs 745,39

135.288 kr.

232.188 kr.

I forbindelse med sagens behandling anmodede SKAT klageren om at dokumentere, at de private lån, som han modtog i 2004, var tilbagebetalt i overensstemmelse med de i låneaftalerne anførte vilkår. Klageren fremsendte imidlertid ikke den udbedte dokumentation, hvorefter SKAT formodede, at klageren ikke havde tilbagebetalt lånene, og at de var blevet eftergivet af kreditorerne, hvorved klageren havde modtaget en skattepligtig gaveydelse fra långiverne.

SKAT anførte følgende som begrundelse for afgørelsen:

Lånene har på intet tidspunkt siden disses etablering fremgået af din og/eller din husstands selvangivne oplysninger om indtægts- og kapitalforhold i din virksomhed eller din og din husstands formueforhold i øvrigt.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke ved din skrivelse modtaget her den 20. april 2010 har godtgjort eller sandsynliggjort, at der, efter at de lån du har modtaget fra familie og venner i 2004 er forfaldet til indfrielse, fortsat foreligger en reel tilbagebetalingspligt for disse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du på forfaldstidspunkterne for lånene har modtaget en gældseftergivelse.

Da gældseftergivelsen ikke er sket som led i en generel kreditorordning har du ved gældseftergivelsen modtaget en skattepligtig gave.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har den 31. maj 2012 truffet afgørelse om, at lånene fra EA og EZ, der forfalder i 2007, kan anses for eftergivet, idet der ikke er fremlagt dokumentation for andet, og idet ankenævnet ikke har grund til at antage, at klageren på gældseftergivelsestidspunktet ikke var i stand til at betale gælden. Ankenævnet har dermed anset klageren for skattepligtig af gældseftergivelse i henhold til statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnet har anført, at reglerne om gældseftergivelse tager udgangspunkt i en vurdering af, hvorvidt der er tale om en samlet ordning/frivillig akkord med en enkelt hovedkreditor eller en singulær gældseftergivelse. Ankenævnet har vurderet, at der i nærværende sag er tale om en singulær gældseftergivelse, der er omfattet af kursgevinstloven § 21. Da der er tale om gæld både i danske kroner og i euro (fremmed valuta) finder § 23 også anvendelse. Det afgørende for den skattemæssige behandling af en singulær gældseftergivelse er, om gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Nedskrives gælden ikke til et lavere beløb end fordringens værdi (som følge af debitors manglende betalingsevne eller insolvens) vil der ikke ske beskatning.

Nedskrives gælden derimod til et lavere beløb end fordringens værdi, vil debitor blive beskattet af den opnåede fordel.

Skatteankenævnet har anført, at det alene er låneaftalen med EK, der er underskrevet, de andre er ikke. Det er dog ankenævnets opfattelse, at fordi låneaftalerne er underbygget af faktiske bankoverførsler er der ingen grund til at betvivle dem. Af låneaftalerne fremgår det, at disse forfalder efter henholdsvis 2 og 3 år. Der betales ikke renter af disse penge i låneperioden, hvilket må karakteriseres som atypisk, men beskattes efter dansk retspraksis ikke, idet den skattepligtige ville skulle beskattes af en rentefordel, men også ville have fradrag for renten.

Når lånene forfalder til indfrielse, og klageren ikke indfrier dem, er der efter ankenævnets opfattelse tilgået ham en skattepligtig "gevinst", som skal beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, hvilket også understreges af retspraksis, jf. f.eks. SKM2012.389.BR.

Skatteankenævnet har fundet, at gælden til EK ikke kan anses for eftergivet, jf. kursgevinstlovens § 21, idet der er fremlagt dokumentation for en tilbagebetalingsaftale om 500 kr. pr. måned.

Skatteankenævnet har endelig fundet, at SKATs afgørelse ikke kan anses for ugyldig på grund af manglende begrundelse. Ankenævnet har henvist til, at klageren har fået tilsendt en sagsfremstilling sammen med sin afgørelse, hvori der er henvist til de retsregler, der ligger til grund for ansættelsen, i dette tilfælde hovedreglen i statsskattelovens § 4. Yderligere medfølger en nærmere forklaring til, hvorfor klageren er anset for omfattet af denne retsregel. Ankenævnet har derfor anset begrundelsespligten for opfyldt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2007. Såfremt klageren skal forhøjes af en eventuel gældseftergivelse, skal der tages hensyn til fordringens værdi på det tidspunkt, hvor lånet anses for at være eftergivet. Fordringens værdi skal ses i forhold til klagerens manglende betalingsevne. Hele fordringen kan således ikke anses for skattepligtig gave/eftergivelse. Repræsentanten har henvist til kursgevinstlovens § 24.

Repræsentanten har endvidere nedlagt påstand om, at SKAT ikke har foretaget en objektiv sagsbehandling. Da skatteansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 var forældede valgte SKAT at forhøje klageren for årene 2006 og 2007. SKAT har anset lånene for værende eftergivet uden at behandle skatteansættelserne objektivt.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten anført, at SKAT ikke har beregnet klagerens formue og vurderet klagerens formueforhold i forbindelse med skatteansættelserne for 2006 og 2007. SKAT har ikke vurderet fordringernes værdi i indkomstårene 2006 og 2007. SKAT har ikke overholdt de basale forvaltningsretlige regler i forvaltningslovens §§ 22 og 24. SKAT har skønnet, at i og med lånene ikke tilbagebetales, er de eftergivet. Dette skøn er ikke begrundet, og SKAT har ikke redegjort for, hvilke forhold der er lagt vægt på i forbindelse med skønnet.

Skatteankenævnet har nedsat forhøjelsen vedrørende indkomståret 2006, hvorfor det blot er indkomståret 2007, der er påklaget til Landsskatteretten.

Repræsentanten har anført, at klageren siden 2003 har haft dårlig økonomi, hvorfor han har været nødt til at låne sig frem for at klare sig. Han har lånt penge af familie i udlandet. Det er hans familie i udlandet, der har lånt ham de 232.188 kr., som SKAT har anset for eftergivet.

Klagerens indkomst har været følgende i årene 2003-2011

2003:

Dagpenge/pension

118.765 kr.

2004:

Underskud ved virksomhed

-208.476 kr.

2005:

Overskud af virksomhed

122.937 kr.

2006:

Lønindtægt

113.815 kr.

 2007:

Lønindtægt

143.485 kr.

2008:

Lønindtægt

134.161 kr.

2009:

Lønindtægt, dagpenge/pension

51.461 kr.

2010:

Underskud af virksomhed

-18.673 kr.

2011:

Overskud af virksomhed

46.251 kr.

Klageren har lavet afdragsordning med sine kreditorer og er begyndt at betale 500 kr. om måneden til EK, 100 dollars til EA om måneden og 100 dollars om måneden til sin svoger EZ i Jordan.

Repræsentanten har fastholdt, at klageren stadig har gælden på 232.188 kr., og at kreditorerne på intet tidspunkt har haft gavehensigt, ligesom parterne ikke befinder sig i gavemiljø.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af kursgevinstlovens § 21, at gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes tillige, jf. kursgevinstlovens § 23.

Ved bedømmelsen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor, kan der henses til, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive i forbindelse med en tvangsinddrivelse. Har der således umiddelbart inden gældseftergivelsen været afholdt forgæves forsøg på inddrivelse af et tilgodehavende hos debitor, kan den eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi.

Det følger af sagen, at klageren ved lånedokumenter af 7. januar 2004 modtog lån på henholdsvis 18.150 EUR fra EA og på 13.000 EUR fra EZ. Ifølge lånedokumenterne skulle klageren tilbagebetale gælden 3 år efter, det vil sige i 2007.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at gælden til EA og EZ kan anses for eftergivet i 2007.

Retten har ved afgørelsen heraf henset til, at lånene på indfrielsestidspunktet i 2007 eller umiddelbart derefter ikke blev tilbagebetalt af klageren, og at der ikke blev foretaget foranstaltninger til nedbringelse af gælden. Kreditorerne har heller ikke foretaget foranstaltninger i forsøg på at inddrive gælden.

Retten har ikke grund til at antage, at klageren på gældseftergivelsestidspunktet ikke var i stand til at betale gælden, og klageren kan dermed anses for skattepligtig af gældseftergivelserne i henhold til kursgevinstlovens §§ 21 og 23, jf. statsskattelovens § 4.

Det forhold, at der i forbindelse med skattesagen blev udarbejdet dokumenter vedrørende betalinger til Jordan og Syrien ændrer efter Landsskatterettens opfattelse ikke herved.

Retten har derudover fundet, at SKAT har begrundet sin afgørelse, hvorfor repræsentantens påstand om manglende begrundelse ikke kan føre til andet resultat.

Da der ikke er uenighed om den beløbsmæssige opgørelse lægges denne til grund.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han optog lånene i 2004 for at kunne starte et minimarked ved navn "H1", hvor han solgte frugt og grønt. Minimarkedet, som han forpagtede, gik nogenlunde i starten, men i slutningen af 2006 gik det dårligt, dels fordi konkurrencen var stor, dels fordi han blev syg og led af svimmelhed. Han overdrog derfor i starten af 2007 forpagtningen til SJ. I 2007 var han lønmodtager. Han og hans kone arbejdede i et rengøringsfirma. Ved siden af arbejdede han i minimarkedet i 30 - 40 timer om måneden i nogle måneder for at hjælpe SJ i gang. Han og hans kone tjente lige nok til, at de kunne leve af det, men han kunne ikke betale de to lån tilbage. Han havde 3 hjemmeboende børn. De boede til leje og betalte ca. 6.500 kr. i husleje om måneden.

Hans familie var ikke interesseret i, at han betalte for eksempel 500 kr. i afdrag på lånene om måneden. De sagde, at de godt kunne vente med at få pengene, til han kunne betale. Det danske lån på 50.000 kr. er betalt tilbage. Da skattevæsenet meddelte, at SKAT ville betragte lånene som gaver, kontaktede han sin familie. De var først ikke interesseret i små afdrag, men til sidst pressede han dem til at acceptere at tage imod mindre månedlige afdrag. Han bad långiverne om at sende en mail direkte til SKAT, om at gælden ikke var eftergivet. Begge långivere, har fortalt, at de har sendt erklæringer til SKAT direkte fra deres egen e-mail adresse. Det er stadig meningen, at han skal betale lånene tilbage, men han kan for tiden kun afdrage med mindre beløb.

Forehold bilag F, e-mail af 17. oktober 2010, der angiver at hidrøre fra "EA" og at være sendt fra "... @hotmail.com", har han forklaret, at det er EA, der har skrevet e-mailen. Det er rigtigt, at mailen er sendt fra hans egen e-mail adresse, men det må være, fordi han har videresendt EAs e-mail.

Den 12. september 2012 startede han en ny forretning ved navn "H2". SKAT gav ham det samme CVR nummer og momsnummer som tidligere. Han har ikke drevet forretning fra slutningen af 2006 til september 2010.

Foreholdt bilag K, personlige skatteoplysninger for 2007, hvoraf fremgår, at H2 er registreret med startdato den 1. januar 2004 og slutdato den 11. september 2010, har han forklaret, at der må være tale om en fejlregistrering. Han startede den nye forretning den 12. september 2010. Han har udfyldt et skema i 2007 til SKAT, hvor forretningen blev afmeldt.

Forehold samme bilag, hvoraf fremgår, at der i 1. kvartal 2007 er angivet både salgs- og købsmoms, har han forklaret, at det ikke er ham, der har angivet moms.

SJ har forklaret, at han overtog forpagtningen af minimarkedet H1 fra A i starten af 2007. Han har ikke i den forbindelse betalt A noget, men der foreligger en skriftlig aftale om overdragelsen. A har arbejdet i butikken i 2007. I nogle måneder arbejdede han 80 timer, i andre måneder 40 timer. Han husker ikke, om han arbejde i butikken i hele 2007.

Parternes synspunkter

 A har i påstandsdokument af 22. oktober 2007 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:

1.

Der er tale om lån mellem nærtstående parter.

2.

Sagsøgte har ikke ført tilstrækkelig bevis for, at der er sket gældseftergivelse som påstået af SKAT.

3.

Måtte sagsøgte føre tilstrækkelig bevis for, at der er sket gældseftergivelse har sagsøgte ikke godtgjort, at sagsøger er skattepligtig af den påståede gældseftergivelse.

4.

Det er ikke et tilstrækkeligt bevis, at Landsskatteretten bemærker

"   

Retten har ikke grund til at antage, at klageren på gældseftergivelses tidspunktet ikke var i stand til at betale gælden, og klageren kan dermed anses for skattepligtig af gældseftergivelserne i henhold til kursgevinstlovens § 21 og 23 jf. statsskattelovens § 4.

..."

5.

Sagsøgte har ikke dokumenteret, at den påståede gældseftergivelse har medført, at sagsøgte var eller blev skattepligtig af en eventuel gældseftergivelse, derudover gøres det gældende, at sagsøgte i øvrigt ikke har dokumenteret, at fordringerne havde nogen værdi for långiverne i indkomståret 2007 et år hvor sagsøger havde en lønindtægt på kr. 143.485,00 (bilag 13)

6.

Sagsøger var lønmodtager i indkomståret 2007, hvorfor der ikke er udarbejdet et regnskab,

7.

Det fremgår af sagsøgers årsopgørelse nr. 1, at sagsøger alene har modtaget indtægter som lønmodtager.

8.

I sagsøgers årsopgørelse nr. 2, har Skat forhøjet sagsøgers indkomst med et beløb udgørende de to i denne sag omhandlede lån.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 22. oktober 2013 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren har modtaget to enkeltstående gældseftergivelser i 2007, og at han er skattepligtig heraf, idet gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 21 og 23.

Det gøres gældende, at der er sket to enkeltstående gældseftergivelser i 2007, jf. kursgevinstlovens § 21. Da der er tale om gæld i fremmed valuta finder kursgevinstlovens § 23 tilsvarende anvendelse.

Det er ubestridt i sagen, at sagsøgeren i 2004 optog to lån på i alt ca. kr. 230.000 hos sin svoger og kusine, og at lånene ifølge låneaftalerne skulle tilbagebetales i 2007. Ligeledes er det ubestridt, at lånene ikke blev tilbagebetalt til forfaldstid eller umiddelbart herefter, endsige blev nedbragt af sagsøgeren, og at kreditorerne ikke siden har forsøgt at inddrive gælden.

Trods en række opfordringer fra SKAT har sagsøgeren ikke dokumenteret, at lånene er blevet indfriet. Når der samtidig henses til, at kreditorerne siden 2007 ikke har foretaget inddrivelsesforanstaltninger, og at der foreligger et gavemiljø mellem sagsøgeren og kreditorerne, idet der er tale om familiemedlemmer, er der således en formodning for, at lånene er blevet eftergivet.

Under disse omstændigheder må det herefter påhvile sagsøgeren at godtgøre, at der ikke er sket gældseftergivelse, hvilket sagsøgeren ikke har godtgjort alene ved fremlæggelsen af erklæringerne fra EA og EZ (bilag F, bilag 4 og bilag 6).

Det bemærkes, at EAs erklæring af 17. oktober 2010 (bilag F) ikke kan tillægges bevismæssig betydning, da afsenderadressen er sammenfaldende med sagsøgerens egen e-mailadresse. Set i dette lys og sammenholdt med, at samtlige erklæringer er indhentet til brug for skattesagen, har de øvrige erklæringer fra EA og EZ (bilag 4 og bilag 6) også ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H.

Det forhold, at sagsøgeren efter skattesagens opstart har fremlagt en række e-mails, der angiveligt dokumenterer flere betalinger af mindre afdrag i 2012 (bilag H) er i øvrigt ikke tilstrækkelig dokumentation for, at sagsøgeren ikke modtog gældseftergivelser i 2007.

Endvidere gøres det gældende, at gælden i henhold til de to lån er blevet nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på gældseftergivelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 21.

Fordringernes værdi for kreditorerne skal vurderes i forhold til sagsøgerens betalingsevne på eftergivelsestidspunktet. Såfremt sagsøgeren var solvent på dette tidspunkt, vil gældseftergivelsen derfor udløse beskatning.

I nærværende sag er der imidlertid slet ikke foretaget en vurdering af sagsøgerens betalingsevne i forbindelse med gældseftergivelserne, og nedsættelsen af gælden beror således ikke på en konkret vurdering heraf. Kreditorerne har end ikke forsøgt at inddrive gælden, og dertil kommer, at der foreligger et gavemiljø mellem sagsøgeren og kreditorerne. Gældseftergivelserne kan derfor ikke anses at være begrundet i sagsøgerens manglende betalingsevne, men tværtimod i en gavehensigt, og eftergivelserne er derfor som udgangspunkt skattepligtige i medfør af kursgevinstlovens § 21, jf. SKM2012.721.ØLR (SKM2012.389.BR ), TfS 1998,157 LSR, TfS 1998,158 LSR og SKATs juridiske vejledning 2013-1, pkt. C.B.1.4.3.3.

Under disse omstændigheder bærer sagsøgeren bevisbyrden for, at fordringerne ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på tidspunktet for gældseftergivelsen. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Der foreligger i øvrigt ikke forhold i sagen, som giver grundlag for at antage, at sagsøgeren ikke var i stand til at betale sin gældsforpligtelse over for EA og EZ.

Sagsøgeren og hans ægtefælle havde i 2007 en lønindkomst på henholdsvis kr. 143.485 og kr. 151.601, d.v.s., i alt knap kr. 300.000 (bilag I og bilag i). Derudover ejede sagsøgeren en bil afmærket Mercedes-Benz og en bil af mærket BMX 5'er (bilag K, side 3), og hans ægtefælle havde et indestående i Danske Bank på kr. 64.216 (bilag L, side 4). Hverken sagsøgeren eller hans ægtefælle havde nogen bankgæld, jf. bilag K, side 6, og bilag L, side 4.

Dertil kommer, at der i sagsøgerens personlige virksomhed i 2006 var et overskud på ca. kr. 115.000 og en positiv egenkapital på ca. kr. 100.000, jf. bilag M, side 4.

Ved rettens vurdering af sagsøgerens betalingsevne, må det endvidere tillægges sagsøgeren processuel skadevirkning, at han ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring (2) om at fremlægge regnskabet for 2007 for hans personlige virksomhed, "H2", CVR-nr. ... , jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Sagsøgeren har derimod fremlagt et regnskab for en helt anden virksomhed (bilag 7), som ikke er relevant for sagen.

Desuden kan sagsøgerens årsopgørelse nr. 1 for 2007 (bilag 13) ikke tillægges betydning i sagen, da den er blevet erstattet af årsopgørelse nr. 2 for 2007 (bilag I), og endelig har sagsøgerens bilag 11 og bilag 12 heller ikke relevans for sagen. Bilag 11 viser således blot, at sagsøgeren tilsyneladende genopstartede sin virksomhed, "H2", CVR-nr. ..., den 12. september 2010, hvilket er underordnet for denne sag, der omhandler indkomståret 2007, mens bilag 12 vedrører en helt anden virksomhed, der ikke har betydning for sagen.

Sammenfattende gøres det følgelig gældende, at det ud fra sagsøgerens indtjening og aktivmasse i indkomstårene 2006 og 2007 ikke kan lægges til grund, at han var ude afstand til at betale gælden.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de af Landsskatteretten anførte grunde tiltrædes det, at gælden til EA og EZ kan anses for eftergivet i 2007.

Efter kursgevinstlovens § 21 skal gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Fordringens værdi for kreditorerne skal vurderes i forhold til sagsøgers betalingsevne på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Da kreditorerne ikke har forsøgt at inddrive gælden, da gældseftergivelsen således ikke beror på en konkret vurdering af sagsøgers betalingsevne, og da gældeftergivelsen har fundet sted i et gavemiljø, idet sagsøger og kreditorerne er i familie med hinanden, finder retten, at sagsøger bærer bevisbyrden for, at gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne på tidspunktet for gældseftergivelsen.

På grundlag af oplysningerne om sagsøgers økonomiske forhold på tidspunktet for gældseftergivelsen, herunder at sagsøger og hans ægtefælle i 2007 havde en lønindkomst på i alt ca. 300.000 kr., at sagsøger ejede flere aktiver (2 biler), at sagsøgers ægtefælle havde et indestående i banken på 64.216 kr., at hverken sagsøger eller hans ægtefælle havde nogen bankgæld, at sagsøger i 2006 i sin personlige virksomhed havde et overskud på 115.000 kr. og en positiv egenkapital på ca. 100.000 kr., og at sagsøger ikke har fremlagt regneskab for sin personligt drevne virksomhed for 2007, selvom virksomheden da stadig var registreret og der er indberettet købs- og salgsmoms, finder retten ikke, at sagsøger har løftet sin bevisbyrde. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgers og SJs forklaring om, at SJ uden vederlag overtog forpagtningen af sagsøgers minimarked den 1. januar 2007 ikke kan lægges til grund, da forklaringerne ikke er understøttet af objektive oplysninger.

Herefter og idet fordringerne således må anses for nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne, er betingelserne for at forhøje sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 med 232.188 kr. opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 21, jf. § 23, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.

Sagsøger skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000,00 kr. Sagsomkostningerne dækker Skatteministeriets udgifter til advokatbistand, herunder udgiften til advokatens udarbejdelse af materialesamling, og er fastsat under hensyn til sagens karakter, omfang og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000,00 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter