Dato for udgivelse
22 Oct 2007 10:06
SKM-nummer
SKM2007.746.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
07-161319
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Udlæg
Emneord
Inddrivelse, retssag, eksekutionsfundament
Resumé
Denne SKM vedrører inddrivelsen af civilretlige krav og tilvejebringelsen af eksekutionsfundament for civilretlige krav, herunder snitfladerne mellem fordringshaveren og SKAT i den forbindelse. Endvidere gives eksempler på situationer, hvor SKAT som et led i inddrivelsen kan anlægge civilretlige søgsmål. Endelig gives anvisning på, hvem der i de forskellige situationer skal afholde udgifterne til retsafgifter og sagsomkostninger.
Reference(r)
Opkrævnings- og inddrivelsesloven § 2, stk. 2 og 3.

  1. Indledning: 

SKAT Hovedcentret har modtaget forespørgsler om, i hvilke tilfælde SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed skal anlægge civilretlige søgsmål med henblik på tilvejebringelse af eksekutionsfundament til brug for inddrivelse af civilretlige krav.

 

  1. Civilretlige krav: 

Civilretlige krav er en samling af forskelligartede kravstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende. Kravene er som udgangspunkt ikke tillagt udpantnings-, lønindeholdelses- eller modregningsret, og kan derfor alene inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere. Kreditor for kravene skal være en offentlig myndighed og kravet skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed.

 

  1. Oversendelse af krav til SKAT: 

Det fremgår af OIL § 2, stk. 3, at fordringshaveren kan oversende kravet til SKAT, når der er gennemført sædvanlig rykkerprocedure. Det er en betingelse, at betalingsfristen er overskredet, og at kravet er opgjort og præsenteret for skyldneren inden oversendelsen. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at fordringshaveren skal have fastslået kravets eksistens eller størrelse ved tilvejebringelse af eksekutionsfundament inden oversendelsen af kravet.

 

  1. Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse: 

Det fremgår imidlertid af OIL § 2, stk. 2, at fremkommer der indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse, skal disse behandles af fordringshaveren.

 

Er kravet oversendt til SKAT på det tidspunkt, hvor indsigelserne fremkommer, skal indsigelserne sendes til fordringshaveren med henblik på afklaring, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 3. Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til SKATs inddrivelse af kravet, med mindre der er fastsat særlige bestemmelser herom i lovgivningen.

 

  1. De enkelte inddrivelsesskridt i relation til krav, hvor der ikke er tilvejebragt eksekutionsfundament: 

 

    1. Indgåelse af afdragsordning: 

SKAT kan indgå afdragsordning med skyldneren for så vidt angår civilretlige krav. Der kan ikke stilles krav om tilvejebringelse af eksekutionsfundament forud for indgåelse af aftale om afdragsordning, idet det er frivilligt for skyldneren, om han ønsker at indgå aftalen.

 

    1. Inddrivelse ved udlæg: 

Der kan ikke foretages udlæg for civilretlige krav uden tilvejebringelse af et eksekutionsfundament, jf. retsplejelovens § 478.

 

    1. Lønindeholdelse: 

Adgang til lønindeholdelse kræver særskilt lovhjemmel i regelgrundlaget for den enkelte type fordring. Der vil således som udgangspunkt ikke være adgang til at lønindeholde for civilretlige krav.

 

    1. Modregning: 

Adgang til at foretage modregning er betinget af, at kravene er gensidige, udjævnelige og forfaldne.

 

Gensidighed fordrer, at kreditor for kravet er debitor for modkravet og omvendt. Hvis det er en kommune, der har det civilretlige krav, kan der således alene modregnes i udbetalinger fra kommunen. Kravene er udjævnelige, når der i begge tilfælde er tale om pengekrav. Desuden skal begge krav være forfaldne.

 

Der kan ikke stilles krav om, at et eksekutionsfundament er tilvejebragt før modregning kan foretages. Fremkommer der indsigelser mod fordringen i forbindelse med modregningen, skal disse sendes til fordringshaveren med henblik på afklaring. Modregning skal ikke afvente afklaring af indsigelserne jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 3.

 

    1. Afbrydelse af forældelse: 

Afbrydelse af forældelsesfristen for civilretlige krav kan ske enten ved skyldnerens erkendelse af at skylde beløbet eller ved foretagelse af retlige skridt, eksempelvis fremsendelse af betalingspåkrav til fogedretten.

 

  1. Tilvejebringelse af eksekutionsfundament når kravet er ubestridt: 

I de situationer, hvor et civilretligt krav er oversendt til SKAT, uden at der er tilvejebragt eksekutionsfundament, men hvor skyldneren ikke har fremsat indsigelser mod kravet, kan SKAT i visse tilfælde selv tilvejebringe eksekutionsfundament.

 

    1. Krav under 50.000 kr.: 

Er kravet under 50.000 kr. kan SKAT vælge at anvende den forenklede inkassoprocedure i retsplejelovens kapitel 44 a. Renter og omkostninger medregnes ikke i opgørelsen af kravets størrelse.

 

Den forenklede procedure består i, at et betalingspåkrav ved fogedrettens foranstaltning forkyndes for skyldneren. Fremsætter skyldneren ikke indsigelser inden 14 dage, giver fogedretten betalingspåkravet påtegning herom, og fogedretten kan herefter uden videre iværksætte udlæg.

 

SKAT fremsender betalingspåkravet til fogedretten i den retskreds, hvor der er værneting efter retsplejelovens kapitel 22, samt § 487, stk. 1.

 

Betalingspåkravet, hvis indhold skal opfylde betingelserne i retsplejelovens § 477 b, udfærdiges på en særlig blanket, jf.  bekendtgørelse 2007-06-18, nr. 646, bilag 1. Blanketten vedlægges.

 

Ved udfyldelse af blankettens rubrik 5 skal fremgå hvem den oprindelige fordringshaver er, hvad beløbet skyldes for, samt grundlag for eventuel renteberegning.

 

Bemærk, at der ved udfyldelse af blanketten i rubrik 7 skal siges ja til, at SKAT ønsker, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg, og nej til, at SKAT automatisk ønsker en retssag om kravet indledt, hvis skyldneren fremsætter indsigelser.

 

Fremsætter skyldneren indsigelser efter at have fået betalingspåkravet forkyndt, afbrydes den forenklede inkassoprocedure og indsigelserne sendes til fordringshaveren. Fordringshaveren skal herefter tage stilling til, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis for at tilvejebringe eksekutionsfundament for kravet.

 

    1. Krav over 50.000 kr.: 

Er kravet over 50.000 kr. kan den forenklede procedure ikke anvendes. Der skal i de tilfælde tilvejebringes eksekutionsfundament på sædvanlig vis ved anlæggelse af retssag.

 

Det fremgår af retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 4, at stævningen ved anlæggelse af retssag skal indeholde en udførlig fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder.

 

Da SKAT som inddrivelsesmyndighed ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan danne baggrund for en sådan udførlig fremstilling, kan SKAT ikke være sagsøger i et sådant søgsmål.

 

Sagen skal derfor tilbagesendes til fordringshaveren, med henblik på at denne kan afgøre, hvorvidt der skal anlægges retssag på sædvanlig vis.

 

Har fordringshaveren anlagt retssag og fået dom for kravet, men betaler den dømte ikke efter sædvanlig rykkerprocedure, skal kravet sendes til SKAT igen med henblik på inddrivelse.

 

  1. Anlæggelse af civilretlige søgsmål som led i inddrivelsen: 

Der kan være tilfælde, hvor SKAT som et led i inddrivelsen generelt - ikke kun for så vidt angår civilretlige krav - skal overveje anlæggelse af civilretligt søgsmål.

 

Som eksempler på sådanne situationer kan nævnes:

 

    1. Tilsyn ved betalingsstandsning: 

SKAT kan anlægge erstatningssag mod tilsynet ved betalingsstandsning, såfremt tilsynet ved culpøs adfærd har påført SKAT et tab fx ved at have undladt at sikre sig, at der sker angivelse og afregning af A-skat og moms.

 

Der henvises til inddrivelsesvejledningens afsnit H.2.5.3.

 

    1. Kurator i selskaber under konkurs: 

Kurator i et selskab under konkurs er på samme måde som tilsynet ved betalingsstandsning erstatningsansvarlig overfor boet og overfor de enkelte kreditorer efter de almindelige erstatningsregler. SKAT kan således vælge at anlægge erstatningssag mod kurator, såfremt denne ved culpøs adfærd har påført SKAT som kreditor i boet et tab.

 

Der henvises til inddrivelsesvejledningens afsnit H.3.17.4.

 

    1. Erstatningsansvar i kapitalselskaber: 

Hvis det i forbindelse med en konkursbehandling kan konstateres, at der ikke vil blive fuld dækning til kreditorerne, kan der endvidere anlægges erstatningssøgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og aktionærer for kravet i medfør af aktieselskabslovens kapitel 16 og anpartsselskabslovens kapitel 13 A. Denne persongruppe kan være personligt erstatningsansvarlig, hvis de på baggrund af en overtrædelse af de nævnte bestemmelser i selskabslovgivningen eller i øvrigt ved culpøs adfærd kan siges at have forårsaget konkursboet et tab.

 

Det vil som udgangspunkt være kurator i konkursboet, der anlægger sådanne søgsmål.

 

SKAT kan imidlertid selv anlægge sagen, hvis SKAT er påført et selvstændigt tab og de øvrige kreditorer ikke har lidt tab eller alene har lidt uvæsentlige tab. SKAT kan i øvrigt selv anlægge sagen i medfør af konkurslovens § 137, hvis kurator undlader at indlede retsforfølgning.

 

Der henvises til inddrivelsesvejledningen afsnit H.3.17.2. ff.

 

    1. Erstatningsansvar i stedet for nulstilling: 

Såfremt betingelserne for at nulstille (jf. inddrivelsesvejledningens afsnit M.2) ikke er opfyldt, skal det endelig overvejes, om der er grundlag for at kræve erstatning efter de almindelige erstatningsregler overfor personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender. Det er fortsat en betingelse, at de pågældende ved culpøs adfærd har påført SKAT et tab.

 

Der er med ovenstående ikke tale om en udtømmende opregning af tilfælde, hvor SKAT som et led i restanceinddrivelsen anlægger civile søgsmål.                             

 

  1. Procedure ved anlæggelse af erstatningssager: 

Hvis det på baggrund af ovenstående findes, at der er grundlag for at SKAT skal rejse erstatningssag, skal sagen indberettes til Hovedcentret, som i givet fald beder Kammeradvokaten om at anlægge civilt søgsmål ved domstolene.

 

  1. Retsafgift og sagsomkostninger: 

Som udgangspunkt pålægges skyldneren eventuelle retsafgifter og sagsomkostninger, uanset hvem der rejser sagen ved domstolene.

 

    1. Retssag anlagt af SKAT: 

I tilfælde, hvor retten pålægger skyldneren at betale sagsomkostninger, er det det af retten fastsatte beløb, der skal opkræves fra skyldneren. Har SKAT haft yderligere udgifter til eksempelvis advokatbistand, afholdes denne udgift af SKAT.

 

I tilfælde, hvor SKAT ikke får medhold i retssagen, og pålægges at betale sagsomkostninger, afholdes disse af SKAT.

 

Der er ikke mulighed for at pålægge fordringshaveren at betale retsafgifter og sagsomkostninger vedrørende retssager, der er anlagt af SKAT.

 

    1. Retssag anlagt af fordringshaveren:                     

Er det fordringshaveren der anlægger retssagen, skal retsafgifter, sagsomkostninger og udgifter til advokatbistand afholdes af fordringshaveren.

 

Eventuelle udgifter ved efterfølgende inddrivelse af kravet afholdes af SKAT.