Dato for udgivelse
18 Oct 2007 15:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Aug 2007 12:43
SKM-nummer
SKM2007.739.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1692-0087
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Told
Overemner-emner
Told
Emneord
Betaling af told, toldkodeks, ikke fritaget, myndighedsfejl
Resumé

Klager havde i forbindelse med import af presenninger ved fortoldningen anvendt en forkert varekode. Efter en fysisk varekontrol foretog myndighederne sig ikke noget, uanset at de ved en sammenligning med den anvendte varekode kunne have opdaget, at den var fejlagtig. Retten fandt, at klager selv havde haft mulighed for at opdage fejlen, hvorfor der ikke var grundlag for at fritage klager for betaling af told i henhold til toldkodeksen art. 220, stk. 2, litra b.

Reference(r)
Toldkodeks art. 220, stk. 2, litra b)
Toldkodeks art. 236 og 239

Klagen skyldes, at regionen ikke har anset klageren for fritaget for betaling af told i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Det fremgår, at klageren er et professionelt importfirma, der bl.a. driver virksomhed med import af presenninger. Klageren har indtil den 31. marts 2005 fortoldet presenningerne under varekode 3926 90 91 20, hvor der er mulighed for toldsuspension. I perioden 16. august 2004 til 31. marts 2005 har klageren således i 11 tilfælde indført presenninger og ved fortoldningen angivet dem under varekode 3926 90 91 20.

Det drejer sig om følgende indførsler:

Referencenummer

Dato

2004 10 4106029

16. august 2004

2004 10 4106281

16. august 2004

2004 10 4153776

1. september 2004

2004 10 4153660

8. september 2004

2004 10 4274152

8. oktober 2004

2004 10 4370440

2. november 2004

2004 10 4370372

2. november 2004

2004 10 4370258

4. november 2004

2004 10 4547185

27. december 2004

2005 10 4711141

7. januar 2005

2005 10 4977283

31. marts 2005

Ved den tredje af de i alt 11 omhandlede indførsler, den 1. september 2004, gennemførte ToldSkat X ved grænsen en fysisk varekontrol, hvor man udtog en vareprøve, som blev indsendt til Force Instituttet, toldlaboratoriet. Af anmodningen fremgår det bl.a., at varen bedes undersøgt med henblik på tarifering og punktafgift. Af Force Instituttets bemærkninger og analyseresultat af 30. september 2004 fremgår bl.a. følgende:

"Varebeskrivelse:

Hvid presenning

Mærke:

Presenning

Emballage

Detailsalgsemballage

Modtaget

06. september 2004

Analysedato

22. september 004

Identiflkation af polymer ( IR)

Strimler:

Polyethylen

Overflader:

Polyethylen

Prøven foreligger som en presning, der er fremstillet af hvide strimler af polyethylen med en bredde på max. 0.4 mm, der er fuldstændigt overtrukket med et plastlag af polyethylen, der er synligt med det blottet øje. Da tekstilmaterialet er helt omsluttet af plast, henhører prøven ikke under afsnit XI, jv. bestemmelse 1. h) til afsnit XI og bestemmelse 2. a) 3) til kap. 59. På denne baggrund vil FORCE Technology foreslå prøven henført til pos. 3926, som en vare fremstillet at plast.

Tariferingsforslag: 3926.90.99.90"

Ifølge regionens oplysninger blev klageren telefonisk fra ToldSkat X efterfølgende alene orienteret om, at varerne ikke var punktafgiftspligtige. Klageren blev ikke orienteret om tariferingsforslaget, og ToldSkat X foretog sig herefter ikke yderligere.

Ved brev af 14. april 2005 fra regionen blev klageren orienteret om, at der var påbegyndt en efterfølgende stikprøvevis regnskabsmæssig toldkontrol i henhold til toldkodeksens art. 78. Kontrollen omfattede alene varer angivet til fri omsætning, hvor toldskylden er opstået efter art. 201, stk. 1, litra a, i toldkodeksen. Den 18. april 2005 indsendte klageren det ønskede materiale til brug for kontrollen.

Regionen foretog herefter gennemgang af bilagene og oplysningerne blev sammenholdt med oplysninger angivet i fortoldningerne. I den forbindelse fandt regionen, at klageren for de i sagen omhandlede varer ikke kunne anvende position 3926 90 91 20, da presenningerne ikke var af reflekterende PVC som angivet i positionsteksten og endvidere var belagt på begge sider i modsætning til det i positionsteksten angivne.

Regionen fandt endvidere, at tariferingsforslaget fra Force Instituttet på varekode 3926 90 99 90 var forkert, da presenningen var fremstillet af plastfolie (laminat).

Regionen traf herefter afgørelse om efteropkrævning af told, hvor man samtidig ikke afviste klagerens anmodning om fritagelse for betaling af told.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har regionen fremlagt kopi af en fax fra klageren dateret den 25. april 2005. Det drejer sig om kopi af korrespondance mellem klageren og klagerens leverandør fra marts 2001.

Af korrespondancen fremgår det bl.a., at leverandøren på forespørgsel fra klageren har oplyst klageren om, at produktet ikke indeholder PVC, og er lavet af polyethylen. Videre er det oplyst, at produktet ikke indeholder tekstiler eller phthalater.

Regionen har under sagens behandling bl.a. videre oplyst, at klageren har benyttet varekoden 3926 90 91 20 i 40 tilfælde inden for en periode på 3 år, og at klageren i samme periode i alt har foretaget 1358 fortoldninger. Endvidere forestår klageren selv den største del af fortoldningerne. Over 93 % af fortoldningerne er således angivet online af klageren selv, hvilket endvidere gælder for alle fortoldninger af presenninger.

Regionens afgørelse

Regionen har ikke imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af told i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, og har derfor efteropkrævet i alt 130.074,80 kr. i told.

Det følger af artikel 220, stk. 2 litra b, i toldkodeksen, at der ikke skal foretages efterfølgende bogføring, når følgende fire kumulative betingelser er opfyldt (alle fire skal samtidig være opfyldt):

1. Beløbet er ikke blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået.

2. Denne fejl kunne debitor ikke med rimelighed forventes at have opdaget.

3. Debitor har i forbindelse med toldangivelsen overholdt samtlige bestemmelser i gældende forskrifter.

4. Debitor har handlet i god tro.

Reglerne er bl.a. beskrevet i et informationsdokument fra EU-kommissionen.

Hvad angår den første betingelse gennemførte toldmyndighederne ved angivelsen 2004 10 4153776 den 1. september 2004 en fysisk varekontrol. Ved denne kontrol blev der udtaget en vareprøve, som blev sendt til analyse hos toldlaboratoriet ved Force Instituttet. Selskabet er efter det oplyste blevet informeret om dette. Ifølge den kontrolførende hos ToldSkat X blev selskabet endvidere informeret telefonisk, da resultatet af analysen fremkom til ToldSkat X. Da temaet for kontrollen primært var at få fastslået, om der var punktafgift på de pågældende varer, blev selskabet efter det oplyste alene oplyst om at dette var tilfældet. Ifølge den kontrolførende hos ToldSkat X blev selskabet gjort opmærksom på, at dette ikke var tilfældet.

Toldlaboratoriets tariferingsforslag 3926 90 9990 er alene vejledende for ToldSkat. Da toldmyndighederne har haft oplysninger om, at den angivne varekode kunne være forkert angivet uden at hverken efterprøve dette eller rette henvendelse til selskabet om dette, så kan der foreligge en myndighedsfejl som følge af passivitet.

Det er bemærket, at toldmyndighederne ved et opslag i toldtariffen under varekoden 3926 90 9120 forholdsvis let kunne have konstateret, at der ikke er tale om reflekterende presenninger mv. fordi der allerede var udtaget en vareprøve.

Omvendt har den manglende indsigelse mod den angivne varekode 3926 90 9120 ikke i sig selv givet anledning til en berettiget forventning hos klageren om, at presenningerne var korrekt angivet. Angivelsen, hvor der foretages fysisk varekontrol, er den tredje forsendelse, hvor der foretages efterfølgende bogføring. Således er angivelserne 2004 10 4106029, 2004 10 4106281 og 2004 10 4153776 angivet før det tidspunkt, hvor der kan foreligge en myndighedsfejl. Hvilket har den betydning, at den efterfølgende bogføring på (12.380 + 12.368,80 + 10.926,50) 35.673,30 kr. under alle omstændigheder skal foretages.

Hvad angår den anden betingelse bemærkes, at alene den kendsgerning, at toldmyndighederne har begået en fejl, ikke er tilstrækkeligt til, at klageren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen.

Allerede fordi klageren ved et opslag i toldtariffen under varekoden 3926 90 9120 forholdsvis let kunne have konstateret, at der ikke er tale om reflekterende presenninger mv., er fejlens beskaffenhed ikke kompliceret. Det er herved lagt til grund, at klageren har en væsentlig erfaring med import fra ikke EU-lande.

Regionen finder således, at klageren havde eller burde have haft grund til at tvivle på rigtigheden af den angivne tarifering.

Hvad angår den tredje betingelse ses det ikke, at selskabet har givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger i forbindelse med angivelse ved fortoldning af presenninger fra leverandøren; bortset fra angivelse af en forkert varekode. Det vurderes, at varebeskrivelse, som i alle tilfælde er angivet som presenninger, hverken har været urigtig eller ufuldstændig, allerede fordi den angivne beskrivelse er handelsbetegnelsen for den pågældende vare.

Hvad angår den fjerde betingelse foreligger der ingen oplysninger om, at selskabet ikke skulle være i god tro.

Da der er tale om en kumulativ bestemmelse, og ikke alle fire forhold er opfyldt, har regionen ikke fundet, at der er mulighed for ikke at foretage en efterfølgende bogføring (efteropkrævning) af beløbet på 130.074,80 kr.

Der er i art. 239 i toldkodeksen dog mulighed for at indrømme godtgørelse eller fritagelse for betaling i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238. Ifølge EF-domstolens faste retspraksis udgør bestemmelsen en generel billighedsklausul, og det betegnes som en særlig situation, hvis det fremgår af omstændighederne, at klageren befinder sig i en særlig situation i forhold til andre virksomheder, som udfører den samme aktivitet, og at klageren uden disse omstændigheder ikke ville have haft udgifter som følge af den efterfølgende bogføring af afgifterne.

Regionen har imidlertid fundet, at allerede fordi andre selskaber, der importer lignende varer fra den samme leverandør, også skal betale told af varerne, som følge af at varerne skal tariferes i 3926 90 9190, kan der ikke foreligge en særlig situation for klageren. Der er således ikke mulighed for at fritage klageren for betaling af beløbet på 130.074,80 kr.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har regionen bl.a. udtalt vedrørende nye oplysninger, at regionen først blev opmærksom på Force Instituttets analyse i forbindelse med den foretagne efteropkrævning. Det er ikke bestridt, at der er begået en fejl ved ikke at sammenholde analyseresultatet med oplysningerne i den kontrollerede angivelse. Men det er understreget, at der er tale om en passiv adfærd fra toldmyndighedernes side i et tilfælde.

Endvidere bør der lægges vægt på, at temaet for kontrollen var at konstatere, om den pågældende vare var punktafgiftspligtig, hvilket er oplyst af den kontrolførende hos ToldSkat X. Der er herved henvist til EF-domstolens dom i sagen C-348/89 (Mecanarte), præmis 23, der direkte angiver, at kun en aktiv fejl kan give en berettiget forventning hos debitor.

Hvad angår udtrykkene lang tid, stort antal og indsigelser er bemærket, at klageren har benyttet den forkerte varekode konsekvent de sidste 3 år i 40 tilfælde. Dette skal ses i lyset af, at klageren i samme periode har haft 1358 fortoldninger. Importen af presenninger har således været en stærkt begrænset importartikel. Antallet af angivelser er således ikke stort. ToldSkat har i et tilfælde haft lejlighed til at bedømme varens art mht. punktafgift i forbindelse med en fysisk kontrol.

Hertil kommer, at det ikke af angivelserne kunne konstateres, at disse ikke var korrekte. Det skyldes, at der i alle tilfælde var angivet varearten presenninger, hvilket kunne dække over både varekoden 3926 90 9120 og varekoden 3926 90 9190.

Af klagerens fax af 25. april 2005 fremgår det direkte, at klageren er blevet oplyst fra sin leverandør, at der ikke er PVC i de importerede presenninger. Denne oplysning fik klageren allerede i begyndelsen af 2001. Det er herved bemærket, at klageren ved et opslag i toldtariffen ville kunne konstatere, at presenningerne ikke var af PVC eller kun belagt på den ene side. Endvidere er klageren et professionelt importfirma, der selv forestår den største del af fortoldningerne. Således er over 93 % af fortoldningerne angivet online af klageren selv. Dette gælder endvidere for alle fortoldningerne af presenninger.

Klageren har således ikke udvist den tilstrækkelige agtpågivenhed, der kan forventes af en erfaren importør.

Det påhviler endvidere den erhvervsdrivende at undersøge tariferingen, hvilket kunne være sket ved at anmode om en BTO (bindende tariferingsoplysning). Der er herved bl.a. henvist til EF-domstolens dom i sagen C-64/89, præmis 22. Dette gælder især, hvis produktet er vanskeligt at tarifere. Det bemærkes endvidere, at Force Instituttets tariferingsforslag kun er vejledende og ikke er omfattet af Force Instituttets akkreditering (Godkendelses- og kontrolordning for analyselaboratorier mv.).

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fritagelse for efteropkrævning af 109.297,03 kr. i told i henhold til toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b. Betingelserne i toldkodeksen artikel 220, stk. 2, litra b er således opfyldt, og toldbeløb for fortoldninger fra 1. september 2004 til 31. marts 2005 kan ikke opkræves.

ToldSkat Y har begået en fejl ved ikke at orientere klageren om resultatet af den prøve, der er sendt til Force Instituttet - Toldlaboratoriet - i forbindelse med den fysiske kontrol på indfortoldningen med reference nummer 2004 1 04153776. Det er uden betydning, at den fysiske kontrol foretages af ToldSkat X, og at ToldSkat Y eller klageren ikke orienteres om, at Force Instituttet foreslår en anden varekode, end den klageren selv har brugt.

Det fremgår af ToldSkats anmodning til Force Instituttet, at prøven ønskes undersøgt med henblik på tarifering og punktafgift. Selvom regionen i sagsfremstillingen forklarer, at temaet for kontrollen primært var at undersøge for punktafgift, ændrer det ikke ved, at regionen positivt har taget stilling til og selv bedt om, at Force Instituttet skulle undersøge prøven med henblik på både tarifering og punktafgift. På baggrund af Force Instituttets resultat er regionen vidende om, at virksomheden bruger en forkert varekode og burde derfor gøre opmærksom på det. Regionen har i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for, at den fysiske varekontrol alene tog udgangspunkt i at fastslå, om varen var punktafgiftspligtig.

Regionen begår herved en fejl ved ikke at oplyse, at Force Instituttet foreslår en anden varekode end den, klageren selv har brugt ved fortoldningen. Force Instituttets forslag til varekode viser sig efterfølgende heller ikke at være rigtig, men regionen burde under alle omstændigheder gøre opmærksom på, at der sættes spørgsmålstegn ved den varekode, der bruges af klageren.

Hvis spørgsmålet om varekoden var blevet afklaret ved den fysiske varekontrol den 1. september 2004, havde klageren fra det tidspunkt haft mulighed for at tage højde for toldbeløbet for de efterfølgende indfortoldninger og indregne beløbet i videresalgsprisen. Ved ikke at orientere virksomheden tilbageholder ToldSkat en oplysning, der er væsentlig for virksomheden i forbindelse med de efterfølgende indfortoldninger. Klageren har en berettiget forventning om, at når der er udtaget en prøve til fysisk kontrol, og ToldSkat ikke har reageret på tariferingen, må det tages som udtryk for, at tariferingen er godkendt.

Klageren kunne ikke selv med rimelighed forventes at opdage fejlen, fordi klageren ikke orienteres om, at der er tvivl om varekoden. Klageren har i god tro brugt den pågældende varekode, og den omstændighed, at Force Instituttet foreslår en varekode, der heller ikke er rigtig, må betyde, at produktet er vanskeligt at tarifere. Det kan derfor ikke forventes, at klageren selv er klar over, at der bruges en forkert varekode.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af EF's toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b), fremgår følgende :

"2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1 andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når

(...)

det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

(...)".

Af EF's toldkodeks artikel 236 og 239, fremgår følgende:

"Artikel 236.

1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2. (...)

(...)

Artikel 239.

1. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238, og som fastlægges efter udvalgsproceduren og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser. (...)".

Det fremgår af EF-domstolens praksis, at formålet med toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, er at beskytte debitors berettigede forventning om, at samtlige forhold, som ligger til grund for afgørelsen om at foretage eller undlade efteropkrævning, er korrekte, jf. herved EF-domstolens dom i sagen C-348/89 (Mecanarte), præmis 19.

Det følger endvidere, at det kun er fejl, som kan tilskrives de kompetente myndigheders aktive adfærd, og som en debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, som giver ret til, at der undlades efteropkrævning af told, jf. præmis 23 og 25-26, i ovennævnte Mecanarte-dom. Efter praksis anses fejlagtige oplysninger, der gives mundtligt, også via telefon, ikke for myndighedsfejl efter art. 220, stk. 2, litra b, da disse ikke binder den kompetente myndighed.

Visse former for passiv adfærd kan dog også anses for en fejl efter art. 220, stk. 2, litra b, jf. herved EF-domstolens dom i sagen C-250/01 (Hewlett Packard), præmis 21, hvis myndighederne trods antallet og omfanget af debitors indførsler ikke har anfægtet de pågældende varers tarifering, selv om det ville fremgå af en sammenligning af den angivne toldposition og den udtrykkelige varebeskrivelse, at der forelå en fejlagtig tarifering.

Det fremgår af regionens oplysninger, at ToldSkat X efter udtagelsen af vareprøven foranledigede denne undersøgt hos Force Instituttet med henblik på tarifering og punktafgift, og at klageren blev informeret om, at vareprøven blev sendt til undersøgelse hos Force Instituttet. Endvidere fremgår det, at ToldSkat X efterfølgende telefonisk orienterede klageren om, at varen ikke var punktafgiftspligtig.

 Det fremgår af varebeskrivelsen for den af klageren anvendte position 3926 90 91 20 i den dagældende toldtarif, at positionen som udgangspunkt omfatter reflekterende folier eller plader, der består af en overside af PVC, og en bagside af plastik eller af en strikket eller vævet dug, dækket på den ene side med plastikmateriale.

Af Force Instituttets bemærkninger fremgår det bl.a., at presenningens overflader og strimler er fremstillet af polyethylen, og at strimlerne er fuldstændig overtrukket med et plastlag af polyethylen. Det bemærkes, at Force Instituttets tariferingsforslag alene er vejledende for myndighederne og ikke binder disse.

Retten finder ikke, at det for myndighederne ud fra en sammenligning af den af klageren i forbindelse med indførslerne angivne varebeskrivelse med varebeskrivelsen i toldtariffens position 3926 90 91 20 har været muligt at fastslå, at den angivne position ikke var korrekt.

Retten finder derimod, at ToldSkat X efter udtagelsen af vareprøve og efterfølgende undersøgelse og varebeskrivelse hos Force Instituttet ved en sammenligning med varebeskrivelsen i toldtariffens position 3926 90 91 20 kunne have opdaget, at den af klageren angivne position ikke var korrekt.

Det fremgår således direkte af varebeskrivelsen, at varen skal bestå af reflekterende folier eller plader med en overside af PVC, mens det af analyseresultatet fra Force Instituttet bl.a. fremgår, at varens overflader i det hele er fremstillet af polyethylen.

Selv om dette under visse omstændigheder kunne betragtes en myndighedsfejl i henhold til EF-domstolens praksis, er det imidlertid en yderligere betingelse, at klageren ikke med rimelighed kunne forventes at opdage fejlen. Ifølge EF-domstolens praksis skal dette afgøres ud fra hensyntagen til den eventuelle fejls karakter, klagerens erfaring og den agtpågivenhed, som klageren har udvist, jf. herved EF-domstolens dom i sagen C-250/91 (Hewlett Packard), præmis 22-27.

Ud fra en samlet vurdering finder retten, at klageren havde mulighed for at opdage fejlen. Af klagerens korrespondance med leverandøren fremgår det således, at klageren i 2001 blev oplyst om, at de omhandlede presenninger ikke indeholdt PVC, og i modsætning hertil fremgår direkte af varebeskrivelsen i toldtariffens position 3926 90 91 20, at varen skal have en overside af PVC. Hertil kommer, at klageren ud fra det oplyste er et professionelt importfirma, der har indfortoldet varer til EU's toldområde fra 3. lande i en årrække, ligesom klageren selv har forestået langt størstedelen af fortoldningerne.

Retten finder således ikke, at der er grundlag for at fritage klageren for betaling af told i henhold til toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b.

Derfor stadfæstes regionens afgørelse, hvilket er tiltrådt af SKAT, Hovedcentret.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter